april 2019
M T O T F L S
« mar    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  
Arkiver

Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning efter en historie af Robert E. Howard

Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronningBortset fra filmene ”Conan barbaren” (1982), ”Conan den uovervindelige” (1984) og ”De frygtløse” (1985) med Arnold Schwarzenegger må jeg indrømme, at mit kendskab til barbaren fra Cimmeria stort set stammer fra en enkelt tegneserie, jeg læste som barn: Karat-seriens ”Conan og Røde Sonja” fra 1976. Den var jeg til gengæld vild med og læste nærmest i laser.

I mine voksne år har jeg så lært, at Conans univers er langt større, end jeg dengang forestillede mig.

Figuren Conan blev skabt af den amerikanske forfatter Robert E. Howard (1906-1936). Historierne udkom først i pulpmagasinet Weird Tales, men er ikke en fortløbende fortælling om Conans bedrifter. Man kan således læse dem i hvilken rækkefølge, man ønsker.

Grunden til, at jeg pludselig igen kom i tanke om Conan, var, at jeg på biblioteket faldt over en ny tegneserie ”Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning”. Forsiden viser Conan og en kvinde stående på en bunke lig med en drabelig slange i baggrunden. Det fik mig til at tænke på min barndoms Conan, så jeg skyndte mig at låne den med hjem.

”Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning” er genfortalt af Jean-David Morvan og illustreret af Pierre Alary. I historien bliver Conan slæbt for en dommer, fordi han ikke vil afsløre, hvor hans ven er (vennen har slået en lejesoldat ihjel). Men Conan vil ikke underkaste sig rettens syn på moral, og ender med selv at slå dommeren ihjel og flygte. Han ender på sørøverskibet Løvinden, hvor Bêlit hersker. De to slår sig sammen, og drager ad Zarkheba-floden for at finde en spøgelsesby fuld af skatte. Men byen er også fuld af død…

Historien er actionfyldt, underholdende, blodig og fyldt med drama, hvilket Alarys livlige tegninger understøtter og understreger. Bagerst er indsat et efterord Patrice Louinet, bestyrelsesmedlem i The Robert E. Howard Foundation og redaktør af den første komplette samling af Conan udgivelser i USA, samt forfatter til bogen ”Le Guide Howard”.

Efterordet er fyldt med interessante facts og oplysninger. Louinet fortæller nærmere om ”Den sorte kysts dronning”, der er den sjette novelle med Conan som hovedperson. Og om læsernes forhold til Conan skriver Louinet blandt andet:

”[…] Gennemsnitsamerikaneren, der på det tidspunkt [1932] måtte lide under depressionstidens afsavn, kom ikke overraskende til at føle en høj grad af samhørighed med den cimmeriske barbarhelt. Det er det, der karakteriserer Conan. Han er ikke kun en barbar, der erobrer og dræber, men også en, der overlever alle farer. Han lever i nuet, uden fortid, uden ambition … Conan tvinger med sin adfærd det civiliserede menneske til at afsløre sig selv og sine fejl. Hans overlegne styrke er ikke noget, han udnytter til at påtvinge dem sin lov, men til at forhindre dem i at påtvinge ham deres. […]”

Robert E. Howard's Conan og Røde Sonja af B. SmithConan lever i evig nutid uden at være begrænset af noget. I historierne om han handler han på begivenhederne, nogle gange er han katalysator for dem. Men der er ingen overordnet udvikling af figuren, ingen kronologi i fortællingerne og ingen dybere moralsk mening med hans eventyr. Kun Conans oplevelse af nuet.

Der er endnu to bind på vej i Shadow Zones serie om Conan: ”Den sorte kolos” og ”Hinsides den sorte flod”. Dem vil jeg også glæde mig til at læse. Og så ser jeg også frem til at kaste mig over et lovende køb fra Scifi-Con i Randers, nemlig novellesamlingen ”Conan, 1”. Samlingen er oversat og udgivet på forlaget Pilgaard og indeholder de første fem noveller om Conan.

Om Den sorte kysts dronning:

Tekst: Jean-David Morvan
Tegninger: Pierre Alary
Forlag: Shadow Zone
Udgivelsesår: 2018, ca. 44 sider + efterord
Originaludgivelse: Queen of the Black Coast, 1934

Læs også:

Fare! og andre science fiction-noveller af Arthur Conan Doyle
Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum
Jeb Skulls makabre eventyr af Jonas Wilmann
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker

Grimm - grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni BødkerJeg har altid læst meget, og noget af det første, jeg forelskede mig i, var eventyr. Jeg læste derfor Grimms eventyr, Asbjørnsen og Moe, H.C. Andersen og folkeeventyr fra alverdens lande så snart jeg havde muligheden. Efterhånden som jeg blev ældre, blegnede min forkærlighed for eventyret, og jeg kastede mig over alle mulige andre genrer. Ikke mindst horror. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte eje Grimm, da jeg hørte om den.

Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge indeholder 10 af Grimms kendte og mindre kendte eventyr i Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødkers gendigtninger. Samlingen er grusomt illustreret af John Kenn Mortensen, og helhedsindtrykket er en ualmindelig smuk bog. Flot indbinding, lækkert layout og en fuldfed papirkvalitet. Og oveni er historierne gode.

Blandt de kendte eventyr er ‘Hans og Grete’, som indleder samlingen. Det er Kenneth Bøgh Andersen, som står bag denne gendigtning, og han skriver lidt om historien i efterordet:

Som barn havde jeg en udgave af ‘Hans og Grete’, hvor man på forsiden ser de to søskende titte frem fra et stort træ – med æblerøde kinder og et stort smil på læberne. Og ja, okay, historien ender måske godt (eller så godt som den måske kan ende), men helt ærligt, hvad har Hans og Grete egentlig at smile af?

Og der er bestemt ikke meget at smile af i KBAs version, hvor børnene svigtes af deres egen moder, og heksens død er grusomt udpenslet.

Med et kraftigt skub sendte Grete heksen ind i den store ovn, smækkede lågen i og satte slåen for. Heksen skreg, og til at begynde med var det et skrig af rent raseri, fyldt med eder og forbandelser. Men hverken hendes trolddom eller sparkende fødder kunne få lågen op, og så … Så skreg hun af smerte. Skreg og skreg, mens en lugt af brændt kød bredte sig i det lille hus, der var bygget af brød og pandekager og menneskeblod.”

Dette er ikke en hygge-eventyrbog for de mindste. Det er barske fortællinger, hvor en lykkelig slutning ikke er garanteret, fuldstændig ligesom i livet. Garanteret er dog en flot læseoplevelse, som nok skal få læseren til at krybe lidt sammen i stolen undervejs. Uanset om man er ung eller gammel.

Om Grimm:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: People’s Press, 219 sider
Omslag: Rasmus Funder/John Kenn Mortensen

Indhold:

Hans og Grete
Den syngende knogle
Historien om drengen,der drog ud for at lære at blive bange
Rapunsel
Dødens gudsøn
Røverbrudgommen
Fitchers fugl
Højboernes gave
Pigen uden hænder
Lille Rødhætte

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenSidste år udskrev forlaget Enter Darkness en novellekonkurrence. Kravet var, at novellerne skulle være dark fantasy rettet mod voksne. Nu foreligger det færdige resultat af konkurrencen, antologien Det nådesløse daggry med en stemningsfuld forside af Lesia Solot.

Jeg må hellere starte med at bekende, at jeg ikke læser fantasy særligt ofte. Det kan være grunden til, at nogle af novellerne ikke lige faldt i min smag. Heldigvis var der dog flere, der gjorde, så den overordnede læseoplevelse var god.

Blandt mine favoritter var bl.a. bidragene af Tenna Vagner, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Niels Kjærgaard, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg. Novellerne handler om så vidt forskellige emner som havfruer, engle, underjordiske, træer, ølbrygning, genfærd, forbandelser og dæmoner. Nogle gange i en klassisk fantasy kontekst, andre gange i et moderne scenarie. Fælles for dem er dog en mørk tone, ligesom der ikke gives garanti for en lykkelig slutning.

Her er med andre ord ikke tale om en fantasy-antologi rettet mod læsere af paranormal romance. Men læsere med smag for det grumme, voldsomme og anderledes vil føle sig hjemme i Det nådesløse daggry.

Læs en uddybende anmeldelse hos Litteraterne.

Om Det nådesløse daggry:

Udgivelsesår: 12.02.2019
Forlag: Enter Darkness, 285 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Tenna Vagner: Dyndfolkets arv
Regitze H. Sancoeur: Himlens skygger
Carina Evytt: Aldhissla
Gudrun Østergaard: At modstå menneskenes ondskab
Karin Brydsø Dammark: Bag disse mure
Martine Cardel Gertsen: Naglfar
Caner Doga Cansi: De to pilgrimme
A. Silvestri: Humlen
Jonas Blunel: Kvinden ved havet
Tue Omø: Det kubistiske hjerte
Niels Kjærgaard: Cafeteriet
T. D. Zelsius: Frøken Lindt
Camilla Henningsen & Mette Lauritzen: Skyggen
Silvia Ludenberg: Det nådesløse daggry
Anna Lindbjerg: Flængen

Læs også:

Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.
Deroute: Den 1. bog om Satan af Martin Schjönning
Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen

Og de onde lo - amoralske fabler af Ellen Holmboe, illustreret af Kristian Eskild JensenForleden var jeg på en yderst interessant temadag om gys, gru og glæden ved horror. Blandt oplægsholderne var børnebogsforfatteren Ellen Holmboe, som fortalte om at skrive gys til børn. Blandt andet fortalte hun så spændende om Og de onde lo – amoralske fabler, at jeg bare var nødt til at læse den.

Bogen indeholder 12 fabler fortalt af Ellen Holmboe. De fleste af os kender nok Æsops fabel om Haren og Skildpadden eller Rudyard Kiplings fabel om, hvordan elefanten fik sin snabel. Og de onde lo er i samme form som disse oprindelige fabler. Men hvor fabler normalt er opbyggelige og med en udtrykkelig morale, så er Holmboes historier det modsatte. Her ler de onde, og de gode bliver ædt …

De 12 fabler er illustreret af Kristian Eskild Jensen, som har gjort et mageløst job. De enkelte billeder er tegnet med blyant og akvarel, og er både smukke og dystre. Derudover er tekstsiderne omkranset af hver sin unikke krans, som til tider er ganske morbide. Farvesiden er nedtonet og giver i samspil med det lækre, tykke, flødefarvede papir en patineret følelse af kvalitet. Det er flot lavet, og KEJ modtog da også Kulturministeriets Illustratorpris 2018 for bogen.

I et interview på sn.dk fortæller KEJ hvordan Og de onde lo ikke var en bestillingsopgave, men en fælles idé der opstod som et fritidsprojekt mellem ham og Ellen Holmboe. De to har tidligere har arbejdet sammen på andre bøger. “Vi synes, det kunne være sjovt at tage den klassiske moralske fabel og vende på hovedet, så de onde vandt. For hvad er egentligt ondt? Hvis det er naturligt, når dyrene gør det, hvorfor er det så ikke naturligt, når mennesker gør det samme?” (læs hele interviewet HER)

Her er virkelig tale om et stærkt værk, og selvom fablerne er amoralske, så kunne Ellen Holmboe fortælle, at børnene alligevel tager en moral til sig, når de læser dem. Hun oplever nemlig, at børnene bliver forargede over dyrenes amoralske handlinger, når de læser bogen. Så selv amoralske fabler har måske en morale …

Amoralsk er den, der ikke har nogen moral og ikke kan kende godt fra ondt.

Umoralsk er den, der kender forskel på godt og ondt, men som alligevel bryder de vedtagne regler,
bevidst eller ubevidst. (citat fra bogens bagside)

Pingvinen og isbjørnen, illustration af Kristian Eskild JensenUddrag af Og de onde lo – amoralske fabler:

Pingvinen og isbjørnen

En isbjørn fik øje på en lækker pingvin, der vraltede rundt på må og få. Med labben for snuden sneg isbjørnen sig nærmere for at æde pingvinen, men pingvinen anede uråd og søgte hjem mod sit hus. Isbjørnen fulgte efter, og da den så pingvinens skjulested, lo den højt:

“Muhaha! Tror du virkelig, du kan gemme dig for mig i sådan et fjollet glashus?” Bjørnen gik truende nærmere, men pingvinen flyttede sig ikke ud af stedet. Den samlede blot et par sten op og gjorde klar til at kyle dem efter isbjørnen.

“Skrub hjem til Nordpolen, hvor du hører til,” sagde pingvinen og kastede den første sten.

“Du ved vel godt, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus?” lo bjørnen.

“Siden hvornår?” sagde pingvinen og kastede den næste sten så snedigt, at den ramte en sylespids istap lige over isbjørnens hoved … (side 10)

Læs mere om arbejdet med de amoralske fabler på Ellen Holmboes hjemmeside.

Om Og de onde lo – amoralske fabler:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Alvilda, 29 sider
Illustrationer: Kristian Eskild Jensen

Læs mere om fabler på Den Store Danske

Fall of Gods: the Faceless King af Michael Vogt

Fall of Gods: the Faceless King af Michael VogtDet er mere end tre år siden, jeg læste første bind i Fall of Gods-serien She Is Gone, men ENDELIG er The Faceless King her.

I en verden som guderne for længst har forladt, er krigeren kendt som bear man på jagt. I første bind hørte vi, hvordan hans hustru skulle ofres til en af de ældste i form af en gigantisk ulv. Under opgøret med ulven lod krigeren sin indre dæmon overtage, men i stedet for at slå ulven ihjel, slap dæmonen den fri. I sit raseri dræbte ulven i hundredevis af både mennesker og jætter, før den forsvandt.

Nu er krigeren på jagt efter ulven for at hævne sin hustru. Med ham følger en Faunir dreng, den eneste overlevende fra sin landsby efter ulvens massakre. Men på trods af ulvens størrelse er den ikke nem at finde. Og den er ikke den eneste ældste, der er vågnet op. Flere andre væsener hærger landet, og en ny krig mellem mennesker og jætter er under optrapning. Menneskenes konge, Rolf Krake, er nemlig overbevist om, at det er jætterne, som har hidkaldt de ældste. Han samler derfor alle høvdingene under sig for at drage til Jotunheim og én gang for alle udslette alle jætterne.

Krigeren er ikke interesseret i krigen. Alligevel bliver han mod sin vilje pludselig en brik i spillet mellem mennesker og jætter. Hans søgen bringer skjulte minder og gamle hemmeligheder frem, så han må konfrontere sin indre dæmon, og – i sidste ende erkende – at ingen kan holde sig helt udenfor.

Fall of Gods: the Faceless King udspiller sig i rammerne af den nordiske mytologi med mennesker, jætter og andre sagnvæsner. Det er et imponerende smukt værk, og jeg blev endnu engang blæst omkuld, da jeg læste den. De fantastiske cinematiske illustrationer er ganske enkelt mageløse. Jeg formår ikke at yde dem retfærdighed i min beskrivelse, men se nogle eksempler på Moods hjemmeside.

Et tredje bind er planlagt, og jeg håber ikke, at vi skal vente længe. Jeg glæder mig nemlig helt vildt til at finde ud af, hvad det er for et komplot, der er i gære. Indtil da må jeg nøjes med at læse og genlæse de to første bind igen og igen og nyde de fantastiske billeder. En stor anbefaling herfra.

Om Fall of Gods: the Faceless King:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Mood Publishing, 140 sider
Illustreret af Mood

Serien Fall of Gods:

Fall of Gods: the Faceless King, 2018
Fall of Gods: She Is Gone, 2015

Scifi-Con i Randers 2019

Sidste weekend var jeg til Krimimesse i Horsens. Denne weekend var jeg til Scifi-Con i Randers. Her følger lidt billeder og highlights fra turen ud i Galaksen.

Scifi-Con i Randers 2019:

Scifi Con i Randers 2019

Velkommen til Arena Randers. I år hjalp jeg som frivillig og skulle derfor møde ind kl. 7.45.

Indenfor hilste Star Wars plakater gæsterne velkommen.

Udstillerne havde selvfølgelig været i gang med deres stande længe.

Jeg skyndte mig at tage en (sløret) selfie med et stormtrooper banner. Så var det på plads.

Min første tjans var at dele køen i to. Messen åbnede kl. 10, men de ivrige kunne komme ind fra kl. 9 og stå på spring til at komme ind på messeområdet med signeringer, stande osv. På billedet her er forhåndskøen næsten afviklet.

Efter min kø-tjans gik jeg hen til Benny Rays stand, hvor jeg hjalp de næste timer. Her er et par billeder fra standen.

Noget af det fedeste ved at stå på standen var kunderne, som for eksempel disse to 🙂

DET GRUFULDE BIBLIOTEK kunne også købes på standen.

Den talentfulde illustrator Peter Nielsen fra PNCreate, som har lavet forsiden til DET GRUFULDE BIBLIOTEK, kom forbi. Jeg fik både hans autograf og en selfie. Til gengæld glemte jeg i skyndingen at få en selfie med Lasse Bo Andersen, som også kiggede forbi standen. Og han var endda så flink at købe DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Det var også hyggeligt at få hilst på Bogrummets Bjarne, som også elsker fantastisk litteratur. 

Der kom hurtigt mange mennesker ind i hal 1, hvor de fleste stande samt signeringen var.

Kl. 12 og kl. 15 gik optoget gennem hal 1.

Her var både professionelle skuespillere og entusiastiske fans, der var klædt ud.

Stemningen var super.

Se det kunne blive en interessant film …

Jeg nåede også en hurtig tur over i Hal 3, hvor der ligeledes var mange spændende stande.

I Hal 3 “kom jeg til” at købe en fed sweatshirt hos Rasmus Julius.

Programmet for Scifi-Con i Randers 2019. Da jeg stod i standen det meste af dagen, nåede jeg desværre ikke nogle af de spændende foredrag. Jeg gik blandt andet glip af at høre Amdi Silvestri fortælle om dansk science fiction litteratur, men jeg fik heldigvis hilst på ham i standen. Jeg gik også glip af Nicolas Barbano og Mogens Høegsbergs snak om Star Wars musik. Til gengæld fik jeg sagt hej til Nicolas Barbano i standen. Han har skrevet forordet til DET GRUFULDE BIBLIOTEK, og det var helt surrealistisk at høre ham rose både den og Gyseren.

Jeg nåede lige at stikke hovedet ind til Tim Rose, Alan Harris, Femi Taylor og Benedict Taylors Q&A, men der var nærmest kun tid til at tage billedet.

Men så må jeg tage revanche næste år. Stor ros til Jacob Holm Krogsøe, Benny Ray og alle de andre ildsjæle bag projektet. Krydset er sat d. 25. april.

Vel hjemme igen kunne jeg frydes over de lækre tegneserier, bøger og sweatshirt, jeg fik købt. Og ærgre mig over alt det, jeg ikke nåede at købe.

Kort om Scifi-Con:

Scifi-Con er Danmarks største Star Wars- og science fiction-messe. Her samles det allerbedste fra science fiction og fantasy-universet i Arena Randers, og hvert år er der mulighed for at møde skuespillere fra Star Wars og andre markante personligheder kendt fra film og TV.

Idémanden bag Scifi-Con er Star Wars-entusiasten Benny Ray. Han startede messen sammen med Henrik Wulff Rasmussen, der er Danmarks nok største ekspert i vintage Star Wars-legetøj. Messen startede i 2014 og hed ”Star Wars & Science Fiction Messe” indtil den skiftede navn til Scifi-Con i 2017.

Scifi-Con afsluttede Galaktiske Dage, der løb fra 6. til 13. april. Hele Randers er nærmest involveret i afviklingen med både foredragsfredag på biblioteket, Escape Room på Underværket og Workshops for fingersnilde Star Wars fans på Håndværksmuseet. Ildsjælen og bibliotekaren Jacob Holm Krogsøe har været idémand og med til at udvikle festivalen.

De udøde af Johan Egerkrans

De udøde af Johan EgerkransSmukt illustreret opslagsværk om udøde væsener fra hele verden

Jeg har tidligere læst bogen Nordiske guder af Johan Egerkrans, og allerede her blev jeg betaget af hans fantastiske illustrationer. Nu har han så lavet et opslagsværk som beskriver udøde væsener fra hele verden, og endnu engang har han skabt et betagende smukt værk.

Efter en indledning hvor Egerkrans kort fortæller om de udøde, hvad de er, hvordan de opstår, hvordan man genkender dem og hvordan man beskytter sig imod dem, følger fire overordnede kapitler: Europa, Afrika & Mellemøsten, Amerika og Asien & Oceanien. Hver kapitel omhandler en række væsener fra denne verdensdel lige fra kendte skabninger som Succubus, Tupilak og Zombi til for mig helt ukendte navne som Cihuateteo, Draug og Vrykolakas.

Alle opslag er smukt illustreret og fortæller kort om væsenets egenskaber, hvorfor det er blevet til og hvordan man kan stoppe det. Sproget er let tilgængeligt, og på mit bibliotek står bogen i børnebiblioteket. Den kan dog sagtens læses af voksne, og den omfattende litteraturliste bagerst viser, at der ligger et stort researcharbejde bag udgivelsen.

Blandt væsenerne, som det viste sig, at jeg havde hørt om, da jeg læste nærmere, var Adze. Et blodsugende væsen der ligner en lille ildflue. Dette væsen bruger brødrene Garmark i romanen Love City, hvor det udfylder en skræmmende rolle.

Churel illustreret af Johan EgerkransEn anden overraskende kending nævnes kort i det overordnede afsnit om vampyren. Det skandinaviske væsen myling. Jeg husker navnet fra bøgerne om Emil fra Lønneberg, men har aldrig kendt historien bag. Nu ved jeg så, at mylingen er genfærdet af et barn født i dølgsmål og derefter slået ihjel af moren. Barnet vender i døden tilbage til moren, hvorefter det dier hende til døde.

Et tragisk væsen, der nu ikke er mindre blodtørstig af den grund, er Churel’en. Her er tale om en indisk kvinde, der er død i barselsseng eller er blevet slået ihjel af sin svigerfamilie. Et kendtetegn er de bagudvendte fødder, som også kan ses, når væsenet har forvandlet sig til en smuk, ung kvinde. Hvis Churel’en er blevet dræbt af sin svigerfamilie, starter hun med at slå det yngeste mandlige medlem ihjel og fortsætter, til alle mændene er døde. Desværre stopper det ikke hendes aktiviteter, så når hendes hævn er fuldført, fortsætter hun med at dræbe unge mænd i almindelighed. Churel’en er i øvrigt også et væsen, det viste sig, at jeg havde læst om før. Teddy Vork bruger nemlig denne skabning i novellen De rette omgivelser.

De udøde er både informativ og flot udført. Vi præsenteres for i alt 40 opslag om levende døde og andre gengangere fra alle dele af verden. Hvert væsen er skrækindjagende, tragisk og fascinerende, og samtidig er det interessant at opdage, hvordan næsten enslydende myter er opstået i hver sin ende af verden, blot med få lokale forskelle.

Har du den mindste interesse i sagn og myter, bør du ikke snyde dig selv for denne smukke bog, som fortjener mere end én læsning.

Uddrag af De udøde:

Draug, illustreret af Johan EgerkransDraug (Draugr; Haugbui; Aptrgangr)

En draug er en mægtig og blodtørstig genganger, kendt fra de oldnordiske sagaer. I modsætning til mange andre genfærd, der savner en egentlig fysisk form, er draugen en særdeles håndgribelig udød, hvis ånd har animeret den døde krop. Drauger bor i den gravhøj, hvori de er begravet, og manifesterer sig som sorte, opsvulmede lig med ondskabsfuldt glødende øjne. Draugen kan ændre størrelse efter behag, har overnaturlige kræfter og er mere eller mindre usårlig over for sværdhug og andre gængse våben. Den kan endda forvandle sig til en mystisk røg eller tåge, der om natten hvirvler op fra dens grav. (side 46)

Om De udøde:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Alvilda, 125 sider
Omslag: Johan Egerkrans & Cecilia Danneker Engström
Originaltitel: De odöda

Besøg Johan Egerkrans’ hjemmeside

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Vampyrjægerens håndbog af Constantine Gregory
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Alverdens vampyrer af Dan Turéll
Diget af Teddy Vork

Et tilbageblik på Krimimessen 2019 – søndag

Krimimessen i Horsens er nu vel overstået. Her kommer søndagens billeder og highlights.

Krimimessen 2019 – søndag:

Krimimessen 2019 - søndag

Et besøg på Krimimessen er ikke for sarte sjæle. Her var ikke gode blot gode tilbud, men blodige tilbud til bogelskerne.

Søndag startede for mit vedkommende med Poul Duedahls foredrag om Forbryderkranier og samfundets mørke side baseret på hans bog “Velkommen på bagsiden”. Han er en virkelig god formidler, og foredraget var både spændende og gav stof til eftertanke. Bl.a. fortalte han om, hvordan frenologien opstod. Frenologi er læren om en påstået forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber. I dag ved vi, at det intet har med videnskab at gøre, men for ikke frygtelig mange år siden tog man det for den rene sandhed, og brugte det til at retfærdiggøre systematisk undertrykkelse af hele befolkningsgrupper.

Næste punkt på dagsordenen var Lisbeth og Steen Bille, som gik i dybden med Agathe Christies arkæologiske udgravninger, der bl.a. har givet dem inspiration til “Gudindens sidste offer”. Bille’erne er altid interessante at høre på, og her gav de både smagsprøver på egne værker og fortalte spændende om Agathe Christies liv og forfatterskab.

Jeg havde et stramt program og skulle skynde mig videre til 2. Øst for at høre Willy Wegner fortælle fra sin bog “Dødskulter”. Han gav et kort indblik i tre forskellige kulter. Kanungu-kulten fra Uganda, hvor hundredevis af mennesker brændte ihjel. Den japanske kult omkring Aum Shinrikyõ der stod bag gasangrebet i Tokyos metro. Og Waco-massakren i Texas hvor sandheden blev forsøgt skjult af myndighederne. Det var et barsk, men interessant foredrag.

Næste stop var teltet, hvor Martin Jensen talte med tre skotter: Ian Rankin samt ægteparret Christhoper Brookmyre og Marisa Haetzman, der skriver under pseudonymet Ambrose Parry.

Jeg skulle selvfølgelig også lige nå en tur ind i Magasinet for at få fyldt posen med gode tilbud. Her mødte jeg forfatteren Martin Holmén i højt humør, og det blev til årets eneste selfie 🙂

Rygsækken blev fyldt med en skønsom blanding af nye og gamle titler – og ikke mindst et skønt nyt bogmærke fra æseløret.dk som donerer hele salgsprisen til gode formål. I år var det Legeheltene.

Med posen fuld af gode sager skyndte jeg mig videre til Gymnastiksalen, hvor Nanna Rørdam Knudsen interviewede Anne Holt om “En grav til to”, der er første bind i en ny serie om Selma Falck.

Så kom forfatterparret Øbro og Tornbjerg på scenen sammen med kriminalpsykologen Charlotte Kappel. Overskriften var Forfatternes spindoktor, og Stine Bolther styrede samtalen. 

Forlaget Kandor er i gang med at udgive H. P. Lovecrafts samlede værker. Jakob Levinsen har oversat dem, og han fortalte levende om forfatteren Lovecraft og om arbejdet med at oversætte hans værker. Det var et super spændende foredrag, som forlaget heldigvis optog. Hør det HER.

Fra H.P. Lovecraft til Mord på bestilling. Byens Forlag udgav en novellesamling, hvor forfatterne skulle skrive en historie uden selv at kunne bestemme motiv, gerningssted eller mordvåben. Lone Theils, Arne Woythal, Lotte Petri og Jens Strandbygaard skrev bidrag til samlingen. Jonas Knudsen fra Byens Forlag styrede samtalen.

Som altid for mit vedkommende slutter Krimimessen med krimi bingo banko sammen med Bille’erne og Maria Bruun Fanø. I år fik vi hjælp af en ekstra ‘præmie-pige’, nemlig forfatteren Thomas Bagger, som fik sin sag for med at uddele sidegevinster.

Årets sidste Krimimesse-billede: Lisbeth Bille, Maria Bruun Fanø, Steen Bille og jeg. (foto: Christina KrummeRand Kristensen)

Et tilbageblik på Krimimessen 2019 – lørdag

Krimimessen i Horsens er nu vel overstået, så her kommer lidt billeder og highlights fra weekenden.

Krimimessen 2019 – lørdag

Krimimessen 2019 kort før den officielle åbning

Lørdag morgen kort før messen åbner officielt. Vejrudsigten tegnede heldigvis godt.

Allerede fra morgenstunden var der kø til teltet med gratis goodiebags.

Kort efter den officielle åbning var Magasinet allerede fuld af glade gæster, som besøgte forlagenes stande fyldt med gode tilbud.

Elly Griffiths bliver interviewet af Rebekka Andreasen på Sort Scene om “Døden på museet“.

Fuldt hus ved Sort Scene

Interview med Dennis Jürgensen. Foto: Bibliofilens boghjørne

Min første tjans var at interviewe Dennis Jürgensen om “Eksploderende skadedyr” i Gymnastiksalen. Det blev til en god snak om psykopater, grufulde mordmetoder og en frygtelig afsløring – sjette bind i serien om Roland Triel bliver det sidste… (foto: Bibliofilens Boghjørne)

I år var jeg for første gang på scenen som “offer” i en panelsnak om dansk gys gennem tiden sammen med A. Silvestri, Dennis Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe som ordstyrer. Det var nervepirrende, men også sjovt. (foto: Jette Sønderbek)

Kl. 13 var der prisoverrækkelse i Snedkeriet. Her er det Jesper Stein, der modtog Harald Mogensen-prisen for “Solo”

Søren Sveistrup modtog Årets Debutantdiplom for “Kastanjemanden”

Den vigtigste pris, nemlig Årets Danske Horrorudgivelse 2018 gik til Anne-Marie Vedsø Olesen for “Lucie“. Jacob Hedegaard Pedersen fra Dansk Horror Selskab overrakte diplomet

Efter prisoverrækkelsen skyndte jeg mig over i Forsamlingshuset, hvor A. Silvestri skulle interviewe Teddy Vork om hans “Forglemmigej“. Det blev til en interessant snak om, hvad det betyder at skrive til lyd.

Anne-Marie Vedsø Olesen

Jeg havde også fornøjelsen af at interviewe Anne-Marie Vedsø Olesen som vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for “Lucie“. Hun fortalte bl.a. om, hvordan genrer kan være en ren affyringsrampe for kreativitet.

Lidt tilfældigt kom jeg til at høre Martin Jensens interview med svenske Martin Holmén. De talte om hans krimi “Clinch”, der udspiller sig i Stockholm i 1930’erne og handler om et cykeltyveri. På trods af det umiddelbart lidt spøjse plot lød den så spændende, at jeg senere købte den.

Jeg er ret begejstret for videnskabskrimier, så det var oplagt at høre panelsnakken om videnskabskrimien som genre. I panelet sad Christian Frost, Lisbeth Bille og Claus Lohman, med Søren Vestergaard fra Storytel som ordstyrer. Det blev til en snak om alt lige fra overvågning til den spanske syge. Men også om fascinationen ved videnskabelige fremskridt.

Stephan Garmark er aktuel med bind 2 i serien om Chris Rantzau Cortes “Fantomsmerter”. Han talte med Jacob Hedegaard Pedersen på Rød Scene.

Blandt de gode bogtilbud fandt jeg denne opstilling: Jeg lader dig gå – Lad mig dø 🙂

A. Silvestri interviewes af Jette Holst (foto: A. Silvestri)

Lørdagens sidste programpunkt for mit vedkommende var interviewet med A. Silvestri om “Slør”. Vi kom langt omkring, og Silvestri afslørede bl.a., at han har fået udgivet 150 noveller på dansk! Det er altså helt vildt. (foto: A. Silvestri)

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen

Dødt kød - dag 2 af Nick Clausen

Sol, sommer og børnefødselsdag – det kan næsten ikke blive mere idyllisk. Men det kan blive væsentlig mere blodigt.

Da Selina vågner op med tømmermænd og opdager, at hendes pap-lillesøster skal holde fødselsdagsfest for pigerne i sin klasse, tror hun ikke, at det kan blive værre. Men det kan det. Pludselig dukker to betjente op. De leder efter en ung pige der forsvandt i området dagen før. Mens Selinas far taler med betjentene, opdager Selina en skikkelse, der nærmer sig huset ude på marken. Er det mon pigen, politiet leder efter?

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen lever helt op til forventningerne. Jeg var begejstret for første bind, som udspiller sig lige præcist på det tidspunkt, hvor zombiesmitten opstår og begynder at sprede sig. Nu er det dagen efter, og trods alle forsøg i Dødt kød – dag 1 er smitten ikke slået ned. Den unge pige, som politiet leder efter, er nemlig en zombie. Men det ved de ikke.

Clausen forstår at spille på alle zombiegenrens tangenter. Vi når lige at håbe på, at politiet kan redde dagen, så går det galt, og Selina står pludselig med verdens skæbne på sine skuldre. Hun får undervejs hjælp af Dan, der oplevede zombiesmitten på udbruddets førstedag, men kan to teenagere overbevise myndighederne om, at de døde genopstår og smitter deres ofre? Eller må de snarere kæmpe imod myndighederne for at redde verden? Og er det overhovedet muligt at inddæmme smitten, før den spinner ude af kontrol?

Der er fuld fart på historien, som er skrevet i nutid, hvilket giver spændingsniveauet en ekstra tand. Sproget er letforståeligt og holdt i kortere sætninger, uden dog på nogen måde at tale ned til læseren. Så selvom her er tale om en ungdomsbog, kan voksne læsere altså sagtens være med.

Igen må jeg også rose Peter Nielsens stemningsfulde illustrationer. Vi er nået længere i forrådnelsesprocessen, så denne gang er omslaget holdt i lilla toner, mens zombien der byder læseren velkommen er en ung mand, hvis øjne følger én uanset, hvor man er i rummet. Det er yderst effektivt, og giver lige et ekstra pift til historien.

Der skal nok være dem, der er ved at være trætte af zombiefortællinger, men dem hører jeg ikke til. Jeg nød turen ind i zombieland, og cliffhangeren til slut lover godt for fortsættelsen. Så jeg ser allerede frem til at læse bind tre.

Uddrag af Dødt kød – dag 2:

Selina tager en dyb indånding. “Jeg tror måske, at jeg har set hende Jeanette, I leder efter.”

Alles opmærksomhed rettes omgående mod hende. Selv Allan vender sig væk fra vinduet og stirrer på hende.

“Javel,” siger Søren. “Og hvornår var det så?”

“Lige nu. For to minutter siden. Jeg så – ” Selina får øje på noget ud gennem vinduet.

Pigen kommer masende ind gennem hybenbuskene. Tornene griber fat i tøjet og efterlader blodige rifter på armene, men pigen bemærker det overhovedet ikke. Hun fortsætter bare ud på græsplænen med stavrende skridt.

Det er pigens ansigt, der gør Selina målløs. Det uglede hår kan ikke skjule den grønlige kulør, som huden har antaget, eller de mælkehvide øjne, der ligner noget fra en død fisk snarere end en ung pige. Øjnene stirrer direkte på den ene af pigerne, som står med ryggen til kun få meter væk. (side 14-15)

Om Dødt kød – dag 2:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 112 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Zam af Jesper Wung-Sung