maj 2016
M T O T F L S
« apr    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Rummets guder: Den mystiske eneboer af Jonas Wilmann

RummetsGuder_WilmannJeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen – man ved aldrig, hvad næste projekt fra Jonas Wilmann bliver, bortset fra at det med stor sandsynlighed bliver godt. Det er også tilfældet med første bind i hans nye serie ‘Rummets guder’, hvor vi er langt fra både ‘Frygtfilerne‘ og ‘By‘.

Tusindårskrigen var endelig slut. Fra himlene havde de mægtige guder vist sig og endegyldigt sat en stopper for kampene. Beskeden var klar: Overhold freden eller føl gudernes vrede! ‘Fredsvogtere’ blev udstationeret i alle riger. De var almindelige dødelige begavet med lidt af gudernes kosmiske kraft – kun lige nok til at håndhæve den guddommelige lov. Så freden var en realitet. Og den var god. Men sommetider var den også bare … røvkedelig.”

Miko og Drex er to unge fyre på planeten Corint, der drømmer om at blive optaget på Pilotakademiet. Miko vil i virkeligheden helst være kamppilot og hævne sin far, der døde langsomt efter at være blevet forgiftet af en renki på vulkanplaneten Dracknos. Men det er udelukket, nu hvor freden hviler over Den Interplanetariske Union.

Desværre har de to unge mænd ikke særligt gode odds for at få opfyldt deres drøm. For overhovedet at komme i betragtning til Pilotakademiet skal grundskolen bestås med 1000 point, og Drex er ikke for kvik, mens Miko synes skolen er én lang, kedelig hyldest til de guder, der har afskåret ham fra sin hævn.

Men en dag får Miko en god idé. Ikke langt fra ham bor den tidligere Fredsvogter Mortus, som nu er blevet sær og holder sig for sig selv i sit hus, der langsomt falder sammen om ørene på ham. Miko er overbevist om, at Mortus har forbindelser, der kan få de to drenge ind på Pilotakademiet, så de tilbyder Mortus hjælp med at sætte huset og haven i stand igen for at overbevise ham om, at de har det der skal til.

Og i første omgang virker planen. Mortus ansætter dem, men han viser sig at være noget vanskeligere at imponere end Miko havde forestillet sig. Og ret hurtigt opdager de to drenge også, at både huset og Mortus gemmer på livsfarlige hemmeligheder.

‘Rummets guder: Den mystiske eneboer” føles som en blanding af tv-serien ‘Firefly’ og H. P. Lovecrafts kosmiske rædsler, og Wilmann betegner den selvom som “gotisk sci-fi“. Historien fortælles med masser af energi, og er både sprudlende og underholdende. Wilmann fortæller på sin blog, hvordan han sidste år følte behov for at lægge de samfunds-kritiske romaner på hylden en tid og i stedet skrive mere eventyrligt og fantastisk. Det har udmøntet sig i ‘en række eventyr på fantastikkens overdrev’: “hvor alt er muligt, og det vælter med dæmoner, monstre, der jongleres med tidsrejse, andre dimensioner etc. etc.”

Og Wilmann skruer virkelig volumeknappen op for fuld drøn her i romanen, hvor vi både møder kosmiske monstre, og aliens der barberer sig, mens de to ikke så kloge hovedpersoner sørger for et humoristisk islæt. Som altid er romanen både velskrevet og velredigeret, og selvom her ikke er tale om regulær horror, så kan Wilmann alligevel ikke lade være med at skrive nogle totalt klamme afsnit ind i historien – heldigvis 🙂

Han registrerede svagt, at noget kom svævende mod ham fra siden, men han havde svært ved at samle sig om det. Alt for koldt, alt for lidt ilt! Den svævende ting var måske en krop? En død krop? Den kom tættere på. Var omgivet af svævende murbrokker. ‘Jeg er Cielvar,’ sagde liget. Det havde ikke noget ansigt, kun et optrevlet rod af blodige kødstykker, der flagrede i vægtløsheden. Stemmen lød, som om den kom direkte ind i Mikos hoved, som ved telepati. ‘Jeg er en af de døde fra Prima-Agnog’.”

Formentlig kommer ‘Rummets guder: Den mystiske eneboer’ til at stå blandt ungdomsbøgerne på biblioteket, men jeg var nu herregodt underholdt, selvom jeg er oppe i 40’erne, så lad endelig ikke læsningen blive begrænset af det. Selv ser jeg i hvert fald både med forventning og utålmodighed frem til, at bind 2 udkommer næste år.

Udgivelsesår: 20.05.2016
Omslag: Aske Schmidt Rose

Læs mere på forlaget Kaos hjemmeside

 

 

Færgen af Mats Strandberg

FaergenHorror er det nye sort – i hvert fald ifølge det svenske bogmagasin Books and Dreams, som på forsiden af deres forårsnummer skriver ”It’s hip to be scared”. Og det kunne da være rigtigt fedt, hvis flere får øjnene op for horrorgenrens mange fremragende forfattere, hvor Mats Strandberg er et nyt, spændende bekendtskab.

En af mine yndlingsforfattere er svenske John Ajvide Lindqvist, som for alvor fik sit gennembrud med den socialrealistiske vampyrroman ”Lad den rette komme ind”, der udkom på dansk i 2007. Nu debuterer som sagt en anden svensker, Mats Strandberg, som voksenforfatter med ”Færgen”, som ligeledes på bedste vis blander socialrealisme med gyset.

Krydstogtskibet Baltic Charisma blev bygget i 1989. Det har plads til 2000 passagerer og sejler dagligt mellem Stockholm og Finland med en blanding af familier, der skal fra det ene land til det andet, og partygæster som udnytter de billige toldfrie alkoholpriser. På Baltic Charisma er hver dag en fest.

Vi følger en række personer ombord på færgen: den pensionerede lægesekretær Marianne som desperat ønsker at komme ud af ensomheden; drengen Albin som rejser sammen med sine forældre samt fasteren og kusinen Lo; den tidligere medarbejder Calle som er på en romantisk tur med kæresten Vincent; sangeren Dan Appelgren hvis karriere længe har været for nedadgående og som nu underholder i skibets karaokebar; Madde som sammen med veninden Zandra er på tøsetur for at glemme hverdagens problemer; Pia der er en af skibets fire vagter, men ikke rigtigt føler at hun slår til, og mange flere.

I stedet for en hyggelig og festlig overfart bliver turen dog et sandt mareridt. To af færgens passagerer er ikke, hvad de giver sig ud for, og snart afløses morskaben af et sanseløst blodbad.

”Færgen” er knap 500 sider, men jeg læste den stort set i et åndedrag. De korte kapitler med skiftende synsvinkler gør sammen med en accelerende handling, at man ikke nærmest ikke kan lægge den fra sig. Strandberg skriver godt, og han formår både at fortælle den nære historie om f.eks. de meget realistiske problemer i drengen Albins familie, men også at give den gas, når blodet står knæhøjt og realismen er røget ud af vinduet.

Desuden er valget af en færge som location fremragende fundet på med sin labyrint-agtige opbygning og uden mulighed for flugt. For – som Mats Strandberg skriver med en slet skjult henvisning til Ridley Scotts filmklassiker ”Alien” – på Østersøen kan ingen høre dig skrige!

”Færgen” er både underholdende og skræmmende, og selvom Mats Strandberg måske ikke helt når op til John Ajvide Lindqvist, så kan mindre altså også gøre det. Bestemt en anbefaling værd.

Læs et interview med Mats Strandberg
Besøg Mats Strandbergs hjemmeside

Tak til forlaget Modtryk for læse-eksemplaret

Udgivelsesår: 20. maj 2016
Omslag: Pär Åhlander

IMDB’s bud på ‘Top Sci-Fi Horror Films’

Jeg faldt over denne liste på IMDB over de bedst ratede sci-fi horror film, der er udgivet de sidste 25 år, og jeg må indrømme, at jeg ikke er enig i ret mange af placeringerne. Derudover er jeg ikke helt sikker på, hvor brugbar jeg egentlig synes listen er, for det er langt fra alle titlerne, jeg ville klassificere som sci-fi horror.

Men – jeg har taget fejl før, så her får I også listen, og så kan I selv bedømme den. (mine ratings står med kursiv)

Alien_197920.
Alien³ (1992) and Prometheus (2012) – Ratings: 6.4 and 7.0 After Ridley Scott’s 1979 Alien (8.5 rating) and James Cameron’s 1986 Aliens (8.4) came a few lower-rated follow-ups in the same universe, including two with Sigourney Weaver’s Ripley: David Fincher’s Alien³ and Jean-Pierre Jeunet’s Alien: Resurrection, whose rating just missed this cut. (Alien – 8, Alien 3 – 9, Aliens – 6, Alien Resurrection – 6, Prometheus – 7)

 

19.
Daybreakers (2009) – Rating: 6.5 (6)

 

18.
30 Days of Night (2007) – Rating: 6.6 (5)

Event-horizon
17.
Event Horizon (1997) – Rating: 6.7 (10)

 

16.
Resident Evil (2002) – Rating: 6.7 (7)
The first film has spawned several sequels, including a few with relatively good ratings, including Resident Evil: Extinction (Rating: 6.3), Resident Evil: Damnation (6.5), and Resident Evil: Degenerion (6.6).

 

15.
Pandorum (2009) – Rating: 6.8 (5)

 

14.
Hellboy (2004) and Hellboy II: The Golden Army (2008) – Ratings: 6.8 and 7.0 (5 – 6)

 

13.
Blade (1998) and Blade II (2002) – Ratings: 7.1 and 6.7 (6 – 5)

 

Underworld_200312.
Underworld (2003) and Underworld: Evolution (2006)– Ratings: 7.0 and 6.8 (Underworld – 5)

 

11.
Pitch Black (2000) and The Chronicles of Riddick (2004) – Ratings: 7.1 and 6.7 (8 – 8)

 

10.
World War Z (2013) – Rating: 7.0 (6)

 

9.
Cloverfied (2008) – Rating: 7.1 (7)

the_ring
8.
The Ring (2002) – Rating: 7.1 (6)
The Ring is an American remake of the popular 1998 Japanese movie Ringu (8), which is itself based on a novel. The U.S. version led to a much-less-appreciated 2005 sequel, The Ring Two, which currently has a rather sad 5.4 rating.


7.

The Mist (2007) – Rating: 7.2 (8)

the-decent
6.
The Descent (2005) – Rating: 7.2 (7)

 

5.
I Am Legend (2007) – Rating: 7.2 (6)
This film is based on the novel by Richard Matheson, and it deserves comparisons to The Omega Man and The Last Man on Earth (7)

 

Dawn_of_the_Dead_20044.
Dawn of the Dead (2004) – Rating: 7.4 (7)
A remake which, appropriately enough, it is not as high-rated as Romero’s classics: 1968’s Night of the Living Dead (8.0 – 8) and the original Dawn of the Dead (8.0 – 8).

 

3.
Rec (2007) – Rating: 7.5 (8)
The 2008 U.S. remake, Quarantine, only have a 6.0 rating.

 

2.
28 Days Later (2002) and 28 Weeks Later (2007) – Ratings: 7.6 and 7.0 (8 og 7)

lad-den-rette-komme-ind_27273
1.
Let the Right One In (2008) – Rating: 8.0 (7)
An American remake, Let Me In, from 2010 have a 7.2 rating

 

Titler, som jeg mener burde have været med (men jeg ved godt at nogle af dem er for gamle)

In the Mouth of Madness, 1994 – IMDB rating: 7.2 (10)
The Signal, 2007 – IMDB rating: 6.1 (8)
Fluen, 1986 – IMDB rating: 7.5 (8)
The Crazies, 2010 – IMDB rating: 6.5 (8)
Re-Animator, 1985 – IMDB rating: 7.3 (8)
Predator, 1987 – IMDB rating: 7.8 (7)

Overlevernes by af Lise Bidstrup

Overlevernes_by”Overlevernes by” er tredje selvstændige bog i Lise Bidstrups dystopiske og samfundskritiske serie. De to foregående bind, som jeg desværre ikke har læst endnu, hedder ”Spillets by” og ”Idolernes by”, men så vidt jeg kan læse ud fra beskrivelserne, handler de om helt andre personer, og serien ser heller ikke ud til at bygge videre på foregående begivenheder, men tager i stedet i hvert bind udgangspunkt i en samfundstendens som føres ud i sin yderste konsekvens.

I ”Overlevernes by” er samfundet brudt sammen under ikke nærmere forklarede omstændigheder. Det eneste, vi ved, er, at den globale økonomi er krakket, og at det de fleste steder på jorden er alles kamp mod alle.

I Danmark nåede regeringen at lukke grænserne, før landet blev oversvømmet af flygtninge, og dermed er landet et af de få samfund, der stadigvæk er relativt stabile. Godt nok er der mangel på alt, og madvarer m.m. er derfor rationeret og udleveres kun mod visning af ens borgerchip. Men da ikke alle er registrerede, er en stor gruppe overladt til privat godgørenhed eller til at sulte ihjel.

Den snart 16-årige Malte hører til blandt de heldige. Hans familie får tilstrækkeligt med V-klip til, at de kan blive boende i deres hus (som godt nok langsomt falder sammen om ørerne på dem), og de får nogenlunde madrationer. Trods de barske livsvilkår hænger han ud med vennerne, forelsker sig i søde piger og er en ung fyr som så mange andre.

Kort før Maltes fødselsdag bliver han indkaldt til militæret. Alle unge skal ind og hjælpe med at holde Danmark hermetisk lukket for indvandring, hvilket betyder, at de patruljerer grænserne og kyststrækningerne – og skyder enhver som vover sig i land. Selvom Malte har svært ved at forholde sig til de nye omstændigheder, falder han alligevel til, og bliver også gode venner med pigen Agnes som også kommer fra Holte.

Men så falder grænsen mod Tyskland, og det får uforudsete konsekvenser i resten af landet. Pludselig befinder Malte sig på flugt igennem Danmark sammen med Agnes og sin tidligere skolelærer, Vitus. En flugt der skal bringe dem til et utopia i Europa.

”Overlevernes by” er en underholdende og letlæst ungdomsbog. Hovedpersonen Malte står levende og sympatisk for læseren, og det er nemt at sætte sig ind i hans tanker og følelser om de forfærdelige ting, han udsættes for.

Beskrivelsen af det opløste samfund, som nu er blevet en slags militærstat, er for så vidt vellykket, men jeg kunne nu godt tænke mig at høre mere om, hvordan og hvorfor økonomien brød sammen, og hvorfor Danmark endte som det gjorde, f.eks. hvorfor man tilsyneladende ikke kan dyrke jorden mere. Men da det er en ungdomsbog, tænker jeg, at det er helt bevidst, at forfatteren har koncentreret sig om menneskeskildringen frem for baggrunden.

Lise Bidstrup giver nogle virkelig barske beskrivelser af gruppens rejse gennem Danmark, efter at den tyske grænse er faldet, men herefter bliver turen – trods visse vanskeligheder – lidt for heldig. Gruppen møder nærmest ingen mennesker, selvom de kører på den nedslidte og ødelagte motorvej gennem Europa og med deres lastbil burde være et ønskemål for alle overlevende. Jeg undrede mig over, hvor flygtningestrømmen pludselig var henne? Og folk i det hele taget? På et tidspunkt bliver de godt nok fanget i Frankrig, men det er tilsyneladende det eneste ”samfund”, de støder på, og de møder tilsyneladende heller ingen andre biler undervejs.

For mig fungerede første halvdel rigtig godt, mens sidste del af bogen bliver lidt for tynd. Jeg var ikke så vild med Bidstrups forklaring af Maltes ”skytsengel”, men måske vil andre læsere mene det er en sjov gimmick.

Det er som sagt en ungdomsroman, og som sådan er den både velskrevet og underholdende med masser af action, samtidig med at den giver den unge læser stof til eftertanke med sine skarpt optrukne holdninger og de mange lighedstræk med det samfund, vi kender i dag, hvor flygtningestrømme og overforbrug ikke er ukendte størrelser.

Der er de seneste år udkommet en lang række dystopiske ungdomsromaner efter Suzanne Collins kæmpesucces med ”Hunger Games”. Her er Lise Bidstrup et godt dansk bud sammen med f.eks. Line Kyed Knudsens ”Hvidt støv” og Nicole Boyle Rødtnes’ ”Ilttyv” serier.

Oprindeligt anmeldt til Himmelskibet, nr. 47

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Stoltze Design

Besøg Lise Bidstrups hjemmeside

Thomas Alsop – Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt

Thomas Alsop v1 Softcover_DK.inddFlot og fascinerende tegneserie om spøgelser og onde kræfter på Manhattan.

Siden 1699 hvor Richard Alsop blev forbandet af en indiansk sharman har et medlem af familien været Manhattans beskytter, med formålet at holde onde kræfter og sort magi væk fra øen. I nutiden hedder beskytteren Thomas Alsop, og efter at hans ven Marcus ved et tilfælde filmede en af Thomas’ uddrivelser og lagde den på YouTube, er Thomas blevet en mediesensation med egen webserie, inklusive tv-specials, i rollen som paranormal detektiv.

Thomas er dog ikke oplagt i rollen som helt. Han er selvoptaget og uansvarlig, og i mellem de mange fester vælger han de lette sager, som giver godt tv. I det skjulte er han dog bekymret, for det lader til, at hans evner som beskytter er svindende, så da han opdager, at de mange sjæle fra 9/11 stadig er fanget ved Ground Zero, tilkalder han hjælp.

“Thomas Alsop – Manhattens beskytter” er første del af to om Thomas Alsop. Her bind bliver vi introduceret for den nuværende beskytter, Thomas, men vi får også historier om slægtens første beskytter, Richard Alsop, og ikke mindst om Neziah Bliss og Den Sorte Ring der i 1702 bragte en stor ondskab til Manhattan, som siden har ruget under øen, og som Thomas i nutiden bliver nødt til at forholde sig til.

Man kan på en måde godt kalde Chris Miskienwicz og Palle Schmidts udgivelse for en superhelte-historie, for Thomas Alsop er på en måde en slags superhelt – dog ikke en blankpudset Marvel helt med et 100% korrekt moralsk kompas, for Thomas Aslop fifler med sine kræfter og er bange for ikke at slå til, da det virkelig gælder.

Chris Miskienwicz skriver i sit forord lidt om, hvordan idéen til historien om Thomas Aslop opstod, og her beskriver han bl.a. sin fascination af både kirkegårde og New York, og hvordan fundet af et gammelt træskib begravet under World Trade Center i 2010 gav ham idéen til plottet, da spørgsmålet: Hvor ville den højeste koncentration af spøgelser på Manhattan befinde sig nu? opstod i hans hoved.

Hans historie er både spændende og velfortalt, og jeg er vild med, hvordan han skifter mellem nutidens og 1700-tallets Manhattan. De forskellige plottråde flyder flot sammen og giver dybde til fortællingen. Samtidig bliver historien fremragende understøttet af danske Palle Schmidts stemningsfulde tegninger holdt i en løs og levende streg og en afdæmpet farvetone.

Schmidts tegninger hælper også læseren med at holde styr de forskellige plottråde.  F.eks. er nutiden holdt i forskellige farvenuancer, hvor nogle scener udspiller sig i et blåligt skær, mens andre er mere grønne eller brune. Fortiden fremtræder derimod i sort og hvid, mens scenerne med magiske elementer er rødlige. Fuldt fortjent har “Thomas Alsop – Manhattans beskytter” da også vundet den nystiftede tegneseriepris Claus Deleuran Pris både for Årets Bedste Tegneserie såvel som for Bedste Tegneserietegner.

Jeg var betaget og underholdt af bind et, og glæder mig allerede til bind to udkommer. Jeg har nemlig langt fra fået nok af den forhutlede helt, Thomas Alsop – New Yorks svar på engelske John Constantine 🙂

Besøg forlaget Fahrenheits hjemmeside eller læs mere på Palle Schmidts hjemmeside

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Palle Schmidt

 

In Absentia af Daniel Henriksen

In_AbsentiaEn midaldrende bogholder, der elsker sin kone højt,  men føler at hun fortjener bedre end ham, har de sidste måneder arbejdet på sin egen kiste i det skjulte. Nu er den færdig, og efter en romantisk aften planlagt i mindste detalje fortæller han sin elskede Stine, at han skal på kursus de næste dage og drager af sted.

Men det er hverken et kursus eller sit selvmord, manden er på vej til. I stedet starter han et morderisk raid, der giver mindelser til Oliver Stone og Quentin Tarantinos vilde og blodige film “Natural Born Killers” fra 1994. Her er ofrene blot folk, der har generet bogholderen og Stine i fortiden, og nu må betale.

Jeg havde intet hørt om “In Absentia”, før jeg fik den i hænderne, så jeg havde ingen forventninger til den. Men jeg skal love for at jeg blev underholdt. Det viser sig nemlig, at bogholderen har en plan, der både skal hævne fortidens uretfærdigheder, og samtidig sørge for at Stine får penge at leve for. Men undervejs går flere ting galt, og pludselig er bogholderen kommet på kant med en international forbryderorganisation, og de er absolut ikke glade for hans indblanden.

Forlaget beskriver “In Absentia” som: “en historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug“, og her er i den grad tale om en både actionfyldt, blodig og forrygende morsom spændingsroman, der føles som en vild rutsjebanetur, som skiftevis får læseren til at grine og gyse.

Jeg har ingen planlagt modus operandi og må improvisere. I det mindste er motorsaven ikke tændt. Indtil nu. Den Fede holder motorsaven i en hånd og hiver i startkablet. Den starter første gang. Det gør ham glad. Han smiler, som en ræv mellem høns, og sender kæden et blik, mens han gasser den et par gange. “Stihl,” siger han og nikker bifaldende. “Jjaaaaaa.” Påtaget tysk accent med dyb stemme og flade A’er. “Hør venner,” siger jeg. “Lad os snakke om det her. Hugge en hæl og klippe en tå. Vi må kunne finde et kompromis.” Men mine ord drukner i larmen af motorsaven. Godt det samme, jeg har en grum forestilling om at han vil tage det bogstaveligt og virkelig hugge min hæl.”

Jeg kan ikke rigtig finde oplysninger om forfatteren har udgivet andet, men hvis “In Absentia” er hans debutroman er det i hvert fald en yderst vellykket og underholdende én af slagsen. En klar anbefaling herfra.

Læs mere på forlaget Valetas hjemmeside

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Boglayout.dk

Den barske sandhed om Thor og Loke – Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo

thor+lokeFør Thor og Loke blev de voksne guder, vi altid hører om i de nordiske heltesagn, var de unge drenge og bedste venner. I hvert fald ifølge Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo, der står bag denne vellykkede nyfortolkning af den nordiske mytologi, der udgives som en blanding af en roman og en graphic novel.

Her i første bind bliver Thor og Loke sendt ud på deres Gudeprøve længe før tid, efter at de har provokeret Odins hustru Frigg langt ud over alle grænser. De skal rejse til jætternes land, Jotunheim ved verdens kant, hvor de skal finde ud af, hvilken fjende der gemmer sig for Odins altseende øje. Som hjælp får Thor et par magiske stridshandsker af sin mor, Fjørgyn, mens Loke har en blote-kniv skænket af Odin.

På rejsen må de krydse Heksens Mose, hvor de støder på en sær gammel kone i et hus bygget på ormædte pæle på en lille ø midt i mosen. Men konen er ikke, hvad hun giver sig ud for at være, og Thor og Lokes Gudeprøve er kun lige begyndt.

Lad mig med det samme slå fast at jeg rigtig rigtig rigtig godt kan lide “Prøven”. De to bagmænd fortæller, at de er blevet inspireret af tegneserien Valhalla, men “Prøven” er meget langt fra Peter Madsens mere humoristiske tilgang til den nordiske mytologi. Her er Heimdal ikke den hyggelige, godmodige gud med truthornet, men Odins ældste søn som er vred over at blive forbigået af de to hvalpe Thor og Loke om at være den første til at gennemgå Gudeprøven. Bifrost er ikke en tuttenuttet regnbue, og Odin er kold og brutal med en udtalt foragt for jætterne, som han omtaler som “ådselsædere og rakkerpak, der ikke formår andet end at stjæle og ødelægge.”

BifrostI det hele taget er “Prøven” en barsk fortælling, hvilket understreges af Søren Tim Nordbos fremragende illustrationer holdt i en løs, grov streg og i mørke toner med enkelte glimt af farver. Billederne er dystre, ofte nærmest rå og suger læserens blik til sig med deres vildskab hvor netop de pludselig farvepletter overvælder. Andre billeder er afdæmpede og gløder varmt, som en favn læseren kan søge tilflugt i.

Bagerst i bogen er indsat en personoversigt med en kort introduktion til de enkelte guder, samt en ordforklaring på nogle af de ældre begreber som forfatterne bruger undervejs i fortællingen.

Jeg havde store forventninger til “Prøven” efter at have set smagsprøver af illustrationerne på dens facebook-side, og heldigvis blev de indfriet til fulde. Særligt Søren Tim Nordbos illustrationer skal fremhæves, men selve historien vokser også undervejs til et højt niveau, og selvom den er rettet mod unge, kan voksne bestemt også være med. Jeg er solgt og glæder mig allerede til bind 2.

Sidste år udkom i øvrigt en anden fantastisk graphic novel, der også var inspireret af den nordiske mytologi, nemlig “Fall of gods: she is gone” af Rasmus Berggren og Michael Vogt.

Besøg forlaget Calibats hjemmeside

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Søren Tim Nordbo

Midnatstimen – gyserfortællinger på nettet

Dødens Marionetter tegnet af Clara LindenLeder du efter et godt gys? Så er Kim Schrewelius side Midnatstimen måske noget for dig. Her finder du pt. 18 gyserfortællinger om alt lige fra kvinden der hjemsøges af sit døde barn i “Små kolde øjne” til udslettelsen af en hel by i “Lucifers børn”, alle skrevet af Kim selv.

Kim skriver om Midnatstimen:

Jeg kan lide gyset, og alt hvad det indebærer. Men det er meget svært, at få udgivet gys i Danmark. Derfor fik jeg for flere år siden idéen til denne hjemmeside. Nu er den endelig en realitet. Læn dig tilbage og lad historierne begynde.

Læs mere på Midnatstimen.dk

Harry Augusts første femten liv af Claire North

Harry_August“Harry Augusts førsten femten liv” er ikke en horror-roman. Men da det er en super velskrevet, veldrejet og anderledes ‘tidsrejse-roman’, der både vækker til eftertanke og underholder på samme tid, og som omtaler verdens undergang, så ser jeg stort på det og omtaler den alligevel her på siden.

I 2014 læste jeg Kate Atkinsons roman ”Liv efter liv”, som omhandler pigen Ursula, der fødes igen og igen og må gennemleve et utal af liv uden at vide, hvorfor hun nogle gange har på fornemmelsen, at hun har oplevet en begivenhed før. ”Liv efter liv” var fremragende skrevet, og da jeg hørte om ”Harry Augusts første femten liv”, tænkte jeg, at den lød lidt i samme boldgade, men nok ikke kunne være ligeså god. Jeg tog fejl.

Harry Augusts liv starter på dametoilettet på jernbanestationen Berwick-upon-Tweed, nytårsdag 1919. Moren dør efter fødslen, og da Harrys far er den lokale herremand, Rory Hulne, hvis familie ikke er interesseret i at få en bastard i huset, så vokser Harry op hos Harriet og Patrick August, der arbejder som opsynsmand for familien Hulne.

Harrys liv er ganske almindeligt, og han dør i 1989 som en fraskilt, barnløs folkepensionist, og så burde den historie være forbi. Men i stedet for fødes Harry igen nytårsdag 1919 og det hele starter forfra, og modsat Ursula i ”Liv efter liv” husker Harry hver en detalje fra sit første liv.

Claire North lader Harry selv fortælle sin historie, som han starter ved afslutningen af sit ellevte liv. Her ligger han for døden, da en lille pige opsøger ham på hospitalet, hvor hun beder ham overbringe en besked, der lyder: ”Verdens ende er på vej, som den nødvendigvis altid må være det. Men det går hurtigere og hurtigere.

Herfra springer vi tilbage til begyndelsen, dvs. til Harrys fødsel og første liv, og så videre frem med spring i både i liv og tid mens vi følger Harrys erindringer fra tidligere liv, som både kan være 10 år før og samtidig 150 år senere. Det kunne blive temmelig forvirrende, men North har styr på sin fortælling, der trods sin snørklede struktur er både spændende og letforståelig.

Det viser sig, at Harry ikke er den eneste af sin slags. I Kronos-logen møder han andre udødelige, som har organiseret sig, bl.a. for at kunne hjælpe medlemmerne nemmere gennem barndommen når de genfødes med et sind, der kan være hundredvis af år gammelt. Logen holder dog også øje med, at ingen piller for meget ved de temporale begivenheder, så tidens forløb ændres, hvilket beskeden på Harrys dødsleje dog tyder på, at nogen er i gang med. Og Harry har en idé om, hvem det kan være.

Ud over den umiddelbart spændende handling er ”Harry Augusts…” også en roman om determinisme og fri vilje, om venskab, kærlighed og selve eksistensens kompleksitet.

Jeg er duperet, hvordan North indarbejder forholdsvis komplekse fysik-teorier, ved at lade Harry diskuterer muligheden af paralleluniverser, kvantespejle og forståelsen af universet, uden at det på nogen måde går ud over hverken flow eller spændingsniveau. Og da hun samtidig har kreeret nogle personer, der er interessante og troværdige, ender ”Harry Augusts første femte liv”, som en overvældende oplevelse, der efterlader læseren både følelsesmæssigt og intellektuelt grebet.

En helt igennem imponerende roman af Claire North (som iøvrigt er et pseudonym for den britiske forfatter, Catherine Webb, der har skrevet en række romaner, hvor ”Harry Augusts…” dog er den første, der er blevet oversat til dansk).

Ville De skyde Hitler?” spurgte jeg. Han skulede olmt. ”Jeg troede lige, vi havde fastslået, at der er en vis sandsynlighed for, at universet bliver ødelagt ved en sådan temporal indgriben.”
”Vi postulerede også et parallelunivers, som De muligvis ville kunne forskåne for krigens prøvelser,” svarede jeg. ”Vi fremsatte endog en hypotese om en verden, hvori De selv ville kunne opleve glæden ved en sådan fred, paradokset desuagtet.”
Han trommede med fingrene på kanten af stolen. Så røg han det ud af ham. ”Der er også socioøkonomiske kræfter at tage i betragtning. Var Hitler eneårsag til krigen? Nej, vil jeg mene.” ”Men den drejning, krigen tog…?” ”Det er jo lige netop det!” udbrød han, på ny med øjenbrynene i fuldt sving. ”Hvis jeg træffer beslutningen om at skyde Hitler, hvordan kan jeg så vide, at en, der er mindre villig til at kæmpe med Rusland midt om vinteren, eller til at belejre byer med minimal strategisk værdi på bekostning af hundredtusindvis af mænd, eller begynde at bombe London og ikke dens flyvepladser – hvordan kan jeg vide, at denne anden, mere tilregnelige krigsmager ikke opstår af de eksisterende betingelser?”
”Hævder De kompleksitet som undskyldning for inaktivitet?

Oprindeligt anmeldt til Himmelskibet nr. 47

Udgivelsesår: 2016 (2014)
Omslag: Mikkel Henssel

Blandt danske galakser: humor, horror og science fiction af Kristoffer J. Andersen

Blandt_danske_galakser“Blandt danske galakser” er Kristoffer J. Andersens anden novellesamling udgivet på forlaget Kandor. Den første hed “Dansk tusmørke” og udkom i 2013. Den bestod af noveller indenfor henholdsvis humor, horror og fantasy. Denne gang er emnerne humor, horror og science fiction, men ellers er konceptet og målgruppen den samme – unge mennesker med smag for underholdning i et lidt crazy univers.

Samlingen åbner med tre noveller under temaet Humor, og her kan jeg absolut anbefale den allerførste novelle “En revisors død”.

Revisoren Poul vågner op på en blød sky, og opdager at han er død. Ikke nok med det, han er valgt som Guds repræsentant mod Djævelen i en kamp om jordens sjæle. Poul føler sig absolut ikke som en særlig velvalgt repræsentant, da han tvivler på, at nogen af de tre udfordringer, han og Djævelens repræsentant skal dyste i, handler om bogføring eller dansk virksomhedsskat. “En revisors død” er en af samlingens bedste. Den er morsom på den underspillede måde, og så synes jeg, at det er rigtig fedt, at KJA lige giver novellen et lille twist mod slutningen.

Jeg var ikke så vild med “Snyd, svindel og kikset hår”, men “Karzul, Stjernekoglerens forbandelse” er en underholdende fantasy fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre.

Under temaet Horror  hedder den første novelle “Barnegråd”. Lasse og Susanne venter barn og er derfor flyttet i en ny lejlighed. Men om natten, et kvarter efter midnat, vågner Lasse ved lyden af voldsom barnegråd. Først tror han, at lyden kommer fra naboerne, men det viser sig, at den kommer fra deres eget tomme barneværelse. Selve novellens idé er rigtig god og ond, men måske særlig i horror-novellerne spiller det en rolle, at målgruppen er unge. I hvert fald bliver personerne for stereotype og flade, til at “Barnegråd” holder hele vejen.

”Ildskolopendre” har tidligere været trykt i “Universets Mørke“, og ligesom med “Barnegråd” er idéen god, mens persontegningerne er for karikerede til at være troværdige. På planeten, der rummer femte koloni, oplever man problemer med nogle skolopender-lignende dyr, som angriber koloniens beboere. Ledelsens ønske er at gasse dyrene, men xeno-biologen Anders får dem overtalt til at give ham en uge for at undersøge konsekvenserne. Men en uge går hurtigt.

Sidste novelle i Horror-afdelingen er “Eliksir” om den hjemløse pige Helene, som får tilbudt et nemt job. Hun skal blot røre i en eliksir en gang hver uge og ellers holde sin mund. Helene kan dog ikke helt holde næsen for sig selv, og snart opdager hun, at når man fusker med magi, er der altid en pris at betale. Særligt slutningen synes jeg rammer rent, og novellen findes også i en illustreret udgave udgivet på Forlaget Silhuet.

De tre noveller under Science fiction hatten lægger ud med novellen “Sumpmus” der tidligere har været trykt i 10. bind “Som et urværk” i Science Fiction Cirklens årlige novelleantologi. Det er en tankevækkende historie, der ligesom “Ildskolopendre” handler om, hvad der sker, hvis man ændrer på balancen i naturen.

“Wingcommander Zorg” er derimod ren underholdning. Nørden Bjarke er vild med Rikke, men hun vil da aldrig se til hans side, eller – måske hvis verden blev angrebet af aliens?

Sidste novelle “Rumrejsen 2014” er skrevet af Bettina Andersen. Her bliver drengen Anton hentet til Universets Midterste Domstol for at forsvare menneskets ret til jorden, og det er en fin lille historie med en god pointe.

Samlingen indledes med et forord og et efterord. I det sidste takker KJA læseren for at have kæmpet sig igennem de ni noveller og nu være mytonaut. Dernæst takker han sine hjælpere for at have sat deres præg på historierne og dermed været med til at gøre læserens rejse bedre. Endeligt slutter han af med følgende citat, som jeg simpelthen nød uden forbehold:

Fandt du alligevel en stavefejl trods navigatørens, ingeniørens, maskinmesterens, warp-drive-ekspertens, den holografiske doktors, pilotens og det venlige rumvæsens utrættelige arbejde? Blev et ord brugt forkert på trods af deres umenneskelige indsats? Skiftede hovedpersonen pludselig hårfarve? Eller reagerede en person underligt og unaturligt på det, han oplevede? Ja, så skyldes det sikkert interferens i subspace, et misforstået rumvæsen eller en anormalitet i rum-tid-kontinuummet.” Og så er mine kommentarer ligesom sat til vægs 🙂

Hvis man er til skæv humor iblandet lidt splat og horror, så er Kristoffer J. Andersen, manden der leverer. Dybere persontegninger og komplekse problemstillinger kan ikke forventes, men eftersom det heller ikke er formålet med hans fortællinger, så pyt med det. I hvert fald var jeg godt underholdt af “Blandt danske galakser”, og jeg er sikker på, at den unge læser vil have en fest med læsningen.

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Frenta | Dreamstime.com

Indhold:

En revisors død
Snyd, svindel og kikset hår
Karzul, Stjernekoglerens forbandelse
Barnegråd
Ildskolopendre
Eliksiren
Sumpmus
Wingcommandor Zorg
Rumrejsen 2014 af Bettina Andersen

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside