december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Fyrtårnet af Nikolaj Johansen

Fyrtårnet af Nikolaj JohansenVelkommen til Fyrtårnet – en fortælling hvor det er dine valg, der bestemmer handlingen.

Du får noget af et chok, da du efter mange år vender hjem til din fødeø Rurholm og opdager, at din far er blevet myrdet. En hektisk jagt efter sandheden går i gang. Ikke bare om motivet bag mordet, men også om dig selv og dit ophav. Øboerne har deres egne hemmeligheder og skjulte motiver, og det er op til dig at gennemskue dem, hvis du vil slippe fra øen med livet og forstanden i behold.

Fyrtårnet er en labyrintisk roman fyldt  med uhyrlige bæster, onde drømme og grusomme hemmeligheder, hvor du som læser skal vælge din egen vej gennem historien.

Dine valg, din historie.
(fra bagsiden)

I 1980’erne var Sværd og Trolddom-bøgerne et hit i mit barndomshjem. Min bror sad tit med en bog, terning og papir og udkæmpede drabelige kampe. Jeg prøvede også et par gange, men det fangede mig ikke rigtigt. Jeg kunne bedre lide at blive slugt af bogens historie end selv at skulle skabe den. Dovenskab måske?

Siden er der gået en hel del år, og forleden fik jeg så tilsendt Nikolaj Johansens Fyrtårnet. Det blev en chance til at finde ud af, om spilbøger stadig ikke er mig.

Som bagsiden beskriver, starter historien med, at læseren kommer tilbage til sin fødeø Rurholm for at opdage, at faren er blevet myrdet. Herfra udvikler historien sig så alt efter hvilke valg, man selv tager undervejs. Jeg kan dog godt afsløre, at her er hints til H. P. Lovecrafts Cthulhu Mythos, og at familiehemmeligheder får en helt ny betydning.

Jeg prøvede at spille bogen igennem flere gange for at få forskellige slutninger, og det kan man sagtens. Hver gennemspilning gav nye lag til historien, og jeg oplevede både at dø en grusom død, at slippe væk fra øen men blive vanvittig, og endelig at slippe væk med forstanden i behold. Og jeg tror, her er mange flere muligheder, for hver gang jeg startede på historien igen, stødte jeg på nye veje rundt i labyrinten uden mange overlap.

Nu kan jeg vældig godt lidt Nikolaj Johansens forfatterskab, hvilket var grunden til, at jeg overhovedet kastede mig ud i Fyrtårnet. Historien er da også spændende, og jeg kan godt forstå, hvordan nogle bliver helt grebet af universet. Jeg er dog stadig mere til at fordybe mig i et færdigt univers, end til at skulle nedkæmpe fjender med terningekast og håbe det bedste.

Når det er sagt, er jeg dog helt overbevist om, at min bror ville have elsket Fyrtårnet i sine Sværd og Trolddoms-dage, og det samme vil unge spilbogs-entusiaster i dag.

Tak til forlaget Tværveje/Dreamlitt som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Fyrtårnet:

Udgivelsesår: 18.10.2018
Forlag: Tværveje, 276 sider
Omslag: PN-Create v/Peter Nielsen

Læs også:

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller

Krinoline & kedsomhed / red. Knud LarnHvad nu hvis man kunne ændre tiden? Hvad hvis tanken om lysets konstante hastighed var forkert? Hvad hvis Danmark besluttede sig for at opdyrke jorden på Grønland? Eller hvad hvis en lovmand på jagt efter djævelen finder ham?

De 13 steampunk noveller i Krinoline & kedsomhed kommer langt omkring, og titlen til trods er der ingen kedsomhed for læseren her. Tværtimod.

I Knud Larns efterord forklarer han, hvordan idéen til en dansk steampunk antologi opstod i samarbejde med formanden for forfatterforeningen, A. Silvestri. Larn kontaktede en række forfattere, der tidligere har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige Under Overfladen, og spurgte om de ville bidrage til en sådan antologi. Som opdrag fik de et kort oplæg om steampunk, og så var der ellers frit slag.

Jeg har ikke læst voldsomt meget steampunk, så jeg kan ikke vurdere, hvor præcist de enkelte noveller falder indenfor genren. Men overordnet kan jeg sige, at antologien indeholder 13 meget forskellige og som hovedregel gode historier.

Manfred Christiansen (som også står bag den stemningsfulde forside til antologien, samt de fine illustrationer der pryder starten af hver enkelt novelle) åbner samlingen med ‘Træsko‘. Christiansen beskriver selv novellen som en klassisk dystopi, og forklarer at titlen kommer af det franske ord for træsko, sabot som i sabotage. Træsko spiller dog også en vigtig rolle sammen med hulkort i historien, hvor Ronald Brandt forsøger at få sin plads tilbage i samfundets øvre del efter et ophold i fattiggårdens arbejdshus.

Djævelens korsvej‘ er skrevet af Freddy E. Silva og udspiller sig i en western-agtig verden, hvor en lovmand rider gennem ørkenen i sin søgen efter guvernørens datter, som er blevet bortført. Umiddelbart lyder det ikke særligt steampunk-agtig, men ikke desto mindre dukker der masser af møtrikker og dampmaskiner op i løbet af fortællingen.

Mere tydelig videnskabelig er Jesper Golls ‘Ætervind‘, hvor den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Første kvindelige indslag er ‘Fordærvets sommer‘ af Maybrit Høyrup. Her bor fortælleren i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

Dødens sø‘ af Richard Ipsen udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Blandt mine yndlingsnoveller i Krinoline & kedsomhed er Nikolaj Johansens bidrag: ‘Sandet rinder til evig tid‘. Her ligger fortællerens kone for døden. I sin jagt efter at redde hende har han fundet oplysninger om en afdød urmager ved navn Frederik Gallinghof, der efter sin død blev genstand for de okkulte kredses store interesse. Han forsøgte nemlig at lave et ur, der kunne få tiden til at gå baglæns.

Svanesang‘ af Kenneth Krabat er en humoristisk historie, om en magister der lægger sag an mod sin afdøde onkels tidligere samarbejdspartnere. Tilsyneladende har onklen fået patent på en opfindelse, der med tiden vil kunne udkonkurrere dampmaskinen. Magisteren har arvet patentet, men onklens tidligere partnere bliver ved med at løbe ham på dørene for at få fingre i papirerne. Og de vil ikke lytte til, hvad han siger.

Bjarke Schjødt Larsen har skrevet den sørgmodige novelle ‘Et hus med barnelatter‘ om ægteparret Ebelhart, der mister deres søn ved fødslen. Sorgen er overvældende, men hr. Ebelhart har en plan, der skal bringe barnelatter tilbage i huset, og snart er han opslugt af arbejdet.

I ‘Engle og støv‘ af Lars Ahn er fortælleren en ung pige. Farens arbejde for Selskabet har bragt dem til Støvby, en lille støvet by langt fra alt. En dag dukker en kvinde op hos familien. Baronesse Iva viser sig at være en gammel ven af familien – og så er hun opfinder, og har brug for farens hjælp til at få en maskine til at flyve.

Endnu en yndlingsnovelle er Jesper Rugårds bidrag ‘Som markens fugle‘. Her har Danmark tabt krigen mod tyskerne i 1865 (og nej, jeg tror ikke, at det er en slåfejl). Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Også A. Silvestri tager i sin novelle på opdagelse. ‘Til Polen, hurra!‘ udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Jeg finder dig‘ af Camilla Wandahl handler om den unge tyv, som er dybt fascineret af ure. En dag stjæler hun et helt usædvanligt ur fra en gentleman, men uret gemmer en besked.

Titelnovellen ‘Krinoline & kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde‘ er skrevet af Gudrun Østergaard og er samlingens sidste fortælling. Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende. Nok samlingens mindst tekniske novelle men til gengæld handler den om Victoriatidens kvinderolle, og falder således godt ind i antologien alligevel.

De 13 noveller i Krinoline & kedsomhed er generelt af højt niveau, og alle 13 forfattere er da også garvede fortællere. For mig var novellerne et interessant og underholdende indblik i steampunk genren, og jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Nu glæder jeg mig så til at læse de internationale bidrag i antologien Damphammeren, der også er udgivet af Science Fiction Cirklen i forbindelse med Fantasticon 2018.

Om Krinoline & kedsomhed

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 267 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Manfred Christiansen: Træsko
Freddy E. Silva: Djævelens korsvej
Jesper Goll: Ætervind
Majbrit Høyrup: Fordærvets sommer
Richard Ipsen: Dødens sø
Nikolaj Johansen: Sandet rinder til evig tid
Kenneth Krabat: Svanesang
Bjarke Schjødt Larsen: Et hus med barnelatter
Lars Ahn: Engle og støv
Jesper Rugård Jensen: Som markens fugle
A. Silvestri: Til Polen, hurra!
Camilla Wandahl: Jeg finder dig
Gudrun Østergaard: Krinoline og kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Sjælesluger af Gail Carriger
Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Tidskortet af Felix J. Palma
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

Mod nye stjerner af Kate Ling

Mod nye stjerner af Kate Ling

Hvordan siger man farvel, til alt man har kendt? Mod nye stjerner tager læseren med tilbage, til tiden før rumskibet Ventura forlod jorden, i tredje og sidste del af Ventura-sagaen

I år 2032 modtog jorden et signal fra stjernesystemet Epsilon Eridani. Lige siden har man forsøgt at afkode dette, samtidig med at man forberedte en rejse dertil. Nu, 18 år senere, er rumskibet Ventura klar til at begynde den 700 år lange rejse til Epsilon Eridani.

Udover de 580 udvalgte specialister der bemander rumskibets primære funktioner, får 300 frivillige chancen for at komme ombord. Da Beacon Karlo opdager dette, er hun ikke i tvivl om, at hun vil med. Sammen med ‘papbroderen’ Jam, veninden Mali og dennes kæreste Micah planlægger hun at rejse til Spanien for at gennemgå optagelsesprøverne.

Mod nye stjerner er tredje bind i Ventura-sagaen, men udspiller sig i tiden før første bind: Under ensomme stjerner, hvor Ventura allerede er 84 år inde i rejsen mod Epsilon Eridani.

Det er dermed ikke en fortsættelse af Serens historie, som vi fulgte i de to første bind. I stedet følger vi den 17-årige Bea, der bor i Agerland. Forurening har i 2050 ført til klimaændringer, så for at udnytte ressourcerne bedst er de små private landbrug blevet centraliseret i et nyt område med industrielt fårehold. Her arbejder alle for de multinationale koncerner og bor i den dertil indrettede by fyldt med højhuse.

Bea er vokset op i tiden efter det store datasammenbrud, og fremtiden ser ikke lys ud. Hun bor hos sin mor sammen med ‘papbroren’ Jam. Men på trods af at hun er dygtig i skolen, vil hun aldrig få råd til at komme på universitetet, uanset hvor meget hun arbejder i udenfor skolen. For Bea er livet ikke et spørgsmål om at leve, men om at overleve. Så da muligheden for at melde sig som frivillig til rejsen mod Epsilon Eridani, er hun ikke i tvivl. Hun drømmer om at blive en del af noget større, om at udrette noget, og føler ikke at hun efterlader noget uundværligt. Den tanke må hun dog revurdere undervejs.

Mod nye stjerner er en ungdomsroman, hvor science fiction-elementerne er flettet ind i en kærlighedshistorie. Det er ikke altid min kop te, men Kate Ling får det til at fungere, så selv en skeptiker som jeg kan være med. Selvom kærlighedsdelen fylder noget, så er der nemlig også masser af interessante overvejelser over at skulle forlade alt, hvad man kender og begive sig ud i en ukendt fremtid. For hvordan siger man egentlig endegyldigt farvel til folk, man holder af? Er det så let at forlade det kendte, selvom man drømmer om noget andet? Og hvad nu hvis man endelig finder sand kærlighed?

Jeg har især været vild med første bind i Ventura-sagaen, men Mod nye stjerner rammer samme høje niveau. Jeg synes, det er spændende at kigge tilbage på tiden før, og finde ud af hvad der driver folk til at drage ud i det ukendte. Serien er ikke hardcore science fiction, men det er underholdende, samtidig med at historien giver plads til eftertanke (hvis man ønsker det). Derudover en fin historie om at finde sig selv – og kærligheden – uventede steder. Og skulle Kate Ling få lyst til at tilføje et fjerde bind til serien om ankomsten til stjernesystemet Epsilon Eridani – ja, så er jeg klar til at fortsætte rejsen…

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Mod nye stjerner:

Udgivelsesår: 03.10.2018
Forlag: Gads forlag, 321 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet.dk efter originalomslag
Originaltitel: The Truth of Different Skies

Ventura-sagaen:

Mod nye stjerner, 2018
Lyset fra de faldende stjerner, 2018
Under ensomme stjerner, 2017

#moderneeventyr

#moderneeventyrI 2017 udskrev forlaget Silhuet en novellekonkurrence med temaet: eventyr omskrevet til moderne tid. Resultatet er blevet til antologien #moderneeventyr, der indeholder 10 gendigtninger af kendte eventyr til målgruppen +12 år.

Lad mig starte med at rose den iøjnefaldende forside der nok skal fange målgruppens blik. Titlen er præget som et hashtag i guld, og fotoet af hånden, hvorfra der er trillet et rødt æble ud i sneen, signalerer tydeligt eventyret om Snehvide, men i et moderne, lækkert layout.

‘Snehvide’ er også samlingens første eventyr. Novellen er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes, der har udgivet et væld af børne- og ungdomsbøger siden sin debut i 2010. Derudover har hun medvirket i forskellige antologier for både børn og voksne, og ‘Snehvide’ hører da også til blandt denne antologis bedste bidrag.

Her følger vi instagrammeren TeenQueen, der er den mest fulgte person på instagram. Men en dag dukker en ny profil op – Snehvide – og pludselig er TeenQueens status truet. Rødtnes rammer bullseye med sin gendigtning, som både formår at placere eventyret i en ny og nutidig kontekst, men samtidig er loyal overfor originalen. Og så er jeg ret vild med slutningen.

Jeg er også nødt til at fremhæve A. Silvestris bidrag. Silvestri er som Rødtnes et kendt navn både som bidragsyder til forskellige antologier, såvel som til en lang række romaner og novellesamlinger. Her gendigter han H. C. Andersens eventyr ‘Historien om en moder’.

En mor sidder på hospitalet og kigger på sin lille datter, der kæmper for sit liv i hospitalssengen. Det er nat, og en sygeplejerske kommer ind med en kop te til hende. Moren falder i søvn, og da hun vågner er datteren væk. Det viser sig at sygeplejersken var døden, og nu sætter moren efter ham med hjælp fra forskellige, hun møder på vejen.

Umiddelbart lyder Silvestris novelle næsten for tro mod originalen, men også kun umiddelbart. For som altid leger Silvestri med sin tekst, så den rummer mere end man tror. Moren får f.eks. hjælp af den lille pige med svovlstikkerne og grantræet i sin jagt på døden; mens dødens have i Silvestris version er et tivoli fyldt med lyspærer. Eventyrets morale er dog stadig stærk, for som moderen sander til sidst: ”selvom man ved, at noget er rigtigt, kan det stadig føles forkert.”

Endeligt vil jeg fremhæve Lars Ahns bidrag. Også Ahn er et kendt navn, når det gælder bidrag til antologier, og senest har han vundet Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse 2017 for sin novellesamling Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos.

I ‘Prinsessen på ærten’ følger vi en deltager i reality-programmet ‘Prinsesser på ærten’. Ti ”prinsesser” har været igennem en udskillelse på vejen mod hovedpræmien som udover penge er en prins. I vores moderne verden er prinsesserne dog ikke nødvendigvis så forhippede på ægteskab, og jeg nød den uventede slutning.

‘Prinsessen på ærten’ er umiddelbart mindre genkendelig end f.eks. Silvestris novelle, men jo længere ind i historien, jeg kom, jo bedre forstod jeg Ahns idé, og resultatet er en spændende gendigtning men også en vellykket novelle i sig selv.

Jeg kunne også nævne Maja Møllers ‘Det er ganske vist’, Tenna Vagners ‘Den lille pige med svovlstikkerne’ og Beatrix M. G. Nielsens ‘Alice i Eventyrland’, som alle tre ligeledes er innovative og overraskende gendigtninger, der i den grad flytter eventyret til en kontekst som nutidens unge genkender.

Det er i det hele taget skægt at se, hvor forskelligt forfatterne har tolket opgaven med at gendigte et eventyr. Nogen har fulgt det originale eventyr i opbygning og morale, mens andre har taget elementer fra originalen og skabt en ny fortælling. Et par stykker når måske ikke helt samme høje niveau som de nævnte, men generelt er historierne dog gode, og jeg er sikker på, at målgruppen vil føle sig fint underholdt af disse ti moderne eventyr.

Forlaget Silhuet har bl.a. tidligere udgivet antologien Sku ikke hunden på hårene med noveller om ordsprog.

(anmeldt til Himmelskibet.dk)

Indhold:

Nicole Boyle Rødtnes: Snehvide
Lea Kala Landgren: Den grimme ælling
Beatrix M. G. Nielsen: Alice i Eventyrland
Maja Møller: Det er ganske vist
A. Silvestri: Historien om en moder
Jacob F. H. Petersen: Kejserens nye klæder
Lars Ahn: Prinsessen på ærten
Tenna Vagner: Den lille pige med svovlstikkerne
Annette Skibby: Svinedrengen
Sigrid Groth: Tommelise

Om #moderneeventyr:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Silhuet, 244 sider

 

Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann

Åndeverdenens dårekiste af B. S. IngemannI skrivende stund nærmer julen sig med hastige skridt, og mon ikke de fleste nynner julesalmerne ‘Julen har bragt velsignet bud’ og ‘Glade jul, dejlige jul’ en gang eller to i løbet af december? Begge er skrevet af B. S. Ingemann (1789-1862), som også er kendt for sine historiske romaner. Men Ingemann havde også en mørk side, og det er den, vi bliver præsenteret for i Åndeverdenens dårekiste.

Ifølge forlagets pressemeddelelse står Ingemann for nogle af de tidligste eksempler på danske horrorfortællinger. I løbet af sin karriere skrev han en lang række noveller med tydelig inspiration fra tyske E. T. A. Hoffmanns gotiske fortællinger. Åndeverdenens dårekiste består af et udvalg af disse noveller, og er den første Ingemann-udgivelse udelukkende med fokus på den side af forfatterskabet.

De 16 noveller og ene digt indeholder historier om alt lige fra dobbeltgængere og spøgelser, over varulve og hjemsøgte huse, til kirkegårde, okkulte ritualer og incest. Det er således en “artig” samling forlaget her præsenterer.

Bagerst er indsat et velskrevet og oplysende efterord af Felix Rothstein, der sætter teksterne i kontekst. Her kommer han bl.a. ind på Ingemanns slægtsskab med Edgar Allan Poes sælsomme fortællinger. Ingemann dyrker nemlig også de ekstreme sjæletilstande, de skjulte forbrydelser og farlige psykologiske eksperimenter i sine mørke historier.

Selvom forlaget har opdateret teksterne til et mere moderne dansk, uden dog at give køb på Ingemanns særlige tone og ordvalg, så er ikke alle fortællingerne lige let tilgængelige. Ligeledes skal man heller ikke forvente det moderne gys’ skarphed. Men giver man sig tid til læsningen, så er Åndeverdenens dårekiste et spændende bekendtskab og et interessant indblik i datidens tankegods.

Åndeverdenens dårekiste er tredje bind i Escho/Sidste Århundredes serie Grotesker. Jeg har tidligere læst Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde, som absolut også kan anbefales.

Kort om historierne

Samlingen indledes med digtet ‘Nattevandrerinden‘ fra 1813. Her går en ung kvinde hver nat hen på kirkegården for at mødes med sin døde elskede. Moren har dog fundet ud af det, og forsøger at advare den unge kvinde.

Sfinksen‘ er fortællingen om Arnold, der en dag køber en ny spadserestok. Kort efter møder han den underskønne grevinde Cordula, og herefter flyder virkelighed og fantasi sammen i en dramatisk fortælling.

Moster Marie‘ er en slags dansk udgave af eventyret Blåskæg. Marie kurtiseres af hr. Hind, men søsteren advarer hende, da hun frygter, hr. Hind er ude efter Maries formue. Marie lader sig ikke afskrække, men det viser sig, at hendes kavaler ganske rigtig gemmer på en hemmelighed.

Det forbandede hus‘ er fortællingen om et ungt ægtepar, der sidder økonomisk hårdt i det. De lejer et hus, der tilhørte konens farbror, men overgik til udlejeren hr. Stork ved farbrorens død. Rygtet går om at huset er forbandet, og selvom alt tegner godt, da det unge ægtepar flytter ind, viser det sig, at der måske alligevel er noget om snakken.

Gravmælet‘ handler om en ung enke, der i sorg over ægtemandens død ønsker at få sin egen dødsdato indgraveret i samme sten som sin afdøde mand.

Varulven‘ er historien om en ung jæger, der er overbevist om, at han er en varulv. Historien fortælles som et brev fra en landsbypræst, der beretter om jægerens skæbne.

Den levende døde‘ fortælles ligeledes gennem et brev. Her beretter brevskriveren om et møde med major Green, hvor denne fortæller om en episode fra sin ungdom. Ramt af ulykkelig kærlighed besluttede han sig for at være død om dagen og spøgelse om natten. Han blev naturligvis indlagt, og man forsøgte alt for at rive ham ud af hans vildfarelse, men intet hjalp. Novellen har en overraskende humoristisk slutning.

Niels Dragon‘ er en barsk historie om Niels, som bedrager sin bedste ven ved at være sammen med hans forlovede. Et bedrag der får alvorlige konsekvenser.

Bogtrykkersvenden‘ handler om ild og tekster af den franske filosof Voltaire.

Glasskabet‘ handler om en mand, der har giftet sig med en rig kvinde, som dør før ham. I hendes testamente fremgår det, at når hun bliver begravet, overgår alle hendes penge til hendes side af familien. Så ægtemanden beslutter at balsamere hende og beholde hende i en glaskiste i sit soveværelse.

Selv-citationen‘ handler om en ung elskovssvigtet mand, der beslutter sig for at afprøve et eksperiment, der adskiller kroppen og ens eget væsen.

Frøbenet‘ er en fortælling om kærlighed. To søstre er tiltrukket af den samme mand, som tilsyneladende hælder mest til den yngste. Men den ældste søster har hørt et gammelt sagn, og pludselig er hun omsværmet af bejlere.

Linnedsamlersken‘ handler om en teologisk kandidat, der logerer hos den ældre madam Winther. Hun sidder tidligt og silde ved sin rokke, men kan man få for meget af en god ting?

Det tilmurede værelse‘ er historien om enken madame Wolff, hvis datter skal giftes. Festen skal holdes i storstuen, hvor den eneste indgang til et tilmuret værelse findes. Hvorfor er værelset lukket af? Og hvad er det for en forbandelse, der hænger over døren derind?

Skolekammeraterne‘ er fortællingen om kirurg-kandidaten Valman, der har forelsket sig ulykkelig i sin patient. Mens han sidder fortvivlet i en vinkælder, møder han en gammel skolekammerat. Denne kalder sig nu Doctor Physiologiæ & Professor extraordinarius Magiæ naturalis & supranaturalis, og tilbyder Valman at flytte hans kærlighedseventyr op i en åndelig sfære, hvor virkeligheden ikke spiller ind.

Det hemmelige vidne‘ er en ganske kort novelle, hvor en fornærmende samtale får overraskende følger.

Fjendskab efter døden‘ fra 1864 er samlingens sidste novelle. Et aftenselskab morer sig med at fortælle historier ved Sorø Akademibygning, og her falder talen på spøgelser.

Tak til forlagene Escho/Sidste Århundrede som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Åndeverdenens dårekiste:

Udgivelsesår: 14.11.2018
Forlag: Escho/Sidste Århundrede, 275 sider (Grotesker, 3)
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen

Indhold:

Nattevandrerinden (1813)
Sfinksen (1820)
Moster Marie (1820)
Det forbandede hus (1827)
Gravmælet (1827)
Varulven (1835)
Den levende døde (1835)
Niels Dragon (1847)
Bogtrykkersvenden (1847)
Glasskabet (1847)
Selv-citationen (1847)
Frøbenet (1847)
Linnedsamlersken (1847)
Det tilmurede værelse (1847)
Skolekammeraterne (1850)
Det hemmelige vidne (1864)
Fjendskab efter døden (1864)
Efterord ved Felix Rothstein

Læs også:

Gengældelsens veje af Pierre Andrézel
Rebecca af Daphne du Maurier
Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Timerne efter midnat af Sheridan Le Fanu
Sandmanden af E. T. A. Hoffmann
Skruen strammes af Henry James
Ushers fald af Edgar Allan Poe
Frankenstein af Mary Shelley
Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson

Requiem – Fort Ferguson (Necrodemic, 3) af Patrick Leis

Requiem - Fort Ferguson af Patrick Leis

Så er der røvsparkende, bloddryppende zombie-action til fans af Necrodemic-sagaen

I 2003 udgav Patrick Leis zombieromanen Requiem. Oprindeligt var det tænkt som en enkeltstående roman, men allerede under arbejdet med bogen blev Leis klar over, at her var grobund for et langt mere omfattende univers. Og sådan gik det. Necordemic-sagaen var født. Nu genudgives alle bindene i en gennemarbejdet, opgraderet, udvidet og sprogmæssigt justeret udgave på forlaget Valeta, og Requiem – Fort Ferguson er tredje bind i serie.

Der er gået flere hundrede år, siden zombierne fik civilisationen til at bryde sammen. Nu overlever befolkningen i små samfund, isolerede og spredt. På Ferguson farmen går dagene deres vante gang. Man passer sit arbejde i det lille minisamfund under gårdejeren Emil Ferguson, der styrer både farmen og menneskene med hård hånd.

Bag forsvarsværkerne føler man sig sikker, og livet er ikke meget anderledes end før. Så selvom zombierne er en konstant trussel, mærker man dem ikke i hverdagen.

Indtil en dag en kvinde dukker op. Hun fortæller, at hun kommer fra Havdrupgård, som er blevet overrendt af zombier. Svøben er tilbage.

Folkene på Ferguson farmen ved ikke helt, hvad de skal stille op. De forsøger at samle de øvrige småsamfund i området til et fællesmøde, men ingen tager dem alvorligt, og de må tage tilbage til farmen med uforrettet sag. Her har tingene i mellemtiden taget en drejning til det værre. En kæmpeflok zombier har fundet frem til farmen – og de er ved at bryde igennem de yderste hegn!

Requiem – Fort Ferguson er røvsparkende, bloddryppende, action-packed zombie-horror, når det er bedst. Her gælder det rå overlevelse, når zombierne vælter ind over murene, og Patrick Leis beskriver rædselerne med blodsprøjtende entusiasme og fortælleglæde. Jeg elsker det!

Nu er det mange år siden, jeg læste førsteudgaven af Requiem, så jeg husker ikke alt så tydeligt. Men det virker til, at Leis har forankret historien solidt i Necrodemic universet, samtidig med at man stadig kan læse den som en selvstændig historie. Det fungerer fint, og jeg var totalt underholdt under læsningen.

Vi hører om folkene på Ferguson farmen, om hverdagen og hvordan tingene har ændret sig i forhold til før. Hvordan traditioner er blevet særligt vigtige, fordi der er så få af dem. Derfor er det årlige besøg af Påkalderen nærmest helligt, selvom religion stort set ikke findes mere.

Men vi får også et kort glimt i en anden verden. Den verden hvor teknologien udvikler sig, hvor millionbyer stadig findes, og hvor farmenes ordsprog ‘Alt liv er helligt’ bestemt IKKE gælder.

Jeg er fan af serien, og Requiem – Fort Ferguson er nok min yndling. Den sprudler i den grad af indvolde, død og ødelæggelse, så man bare må læne sig tilbage og nyde de dødes symfoni. Og nu kan jeg næsten ikke vente på bind fire: Pax Immortalis – Opgøret.

Tak til forlaget Valeta der har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag af Requiem – Fort Ferguson:

– De er her!

Hermans udråb flåede ham ud af drømmen, tilbage på platformen i tårnet, til en verden hvor de første soldater fra den fremrykkende hær netop havde rundet skovbrynet.

De slaskede kroppe stavrede af sted, lignede mennesker der netop var vågnet op efter en alt for kraftig bedøvelse, og på flere af kadaverne dinglede hovederne fra side til side, som var halshvirvlerne lavet af gummi. På afstand så de nærmest lidt komiske ud, mindede om kludedukker der kom vandrende over marken, men de blev ved med at komme, og snart fylde de hele horisonten.

– For helvede da! 

Jesse bøjede sig over kikkerten, fokuserede og røg tilbage  med et sæt, da linsen bragte ham helt ind i fjæset på kadaverne. Tæt på var der intet morsomt ved de udøde … (side 215)

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Læs mere om serien på Patrick Leis’ hjemmeside

Om Requiem – Fort Ferguson:

Udgivelsesår: 01.11.2018
Forlag: Valeta, 386 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
World War Z af Max Brooks
Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen
Død verden af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
The Walking Dead af Robert Kirkman
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kværnen af Martin Schjönning
Pandaemonium af A. Silvestri

Rød høst af Lars Ahn

Rød høst af Lars AhnEn ung kvinde findes halshugget i en lejlighed, hvor hendes morder stadig befinder sig. Det burde være en let sag, men intet er let når mennesker og vampyrer lever side om side.

Rød høst af Lars Ahn er seneste udspil i H. Harksens serie med gotiske krimier, og her viser Ahn, at det ikke kun er som novelleforfatter, han kan fange læseren.

Romanen udspiller sig i et Danmark, der på mange måder er anderledes, end det vi kender. Teknisk er man ikke nær så langt fremme som vi er (f.eks. er smartphones ikke-eksisterende), men mere bemærkelsesværdigt er en ny slags mennesker opstået. Mennesker som kun kan overleve ved at spise blod, som lever længere end normale mennesker og som ikke tåler sollys.

Efter en turbulent periode er samfundet faldet til ro, og natteren Gabriel, der er født i tiden efter omvæltningerne, arbejder som politibetjent. En nat bliver han og makkeren Meyer tilkaldt til en lejlighed, hvor en ung kvinde findes død. Morderen er stadig i lejligheden, og han tilstår straks, idet han påstår, at den unge kvinde var en vampyr, og at det var hans pligt at dræbe hende.

Sagen virker således klokkeklar, men skindet bedrager. Da Gabriel møder på job næste nat, er morderen selv død, og Gabriel har pludselig fået en ‘bløder’ til makker, kriminalassistent Helene Ravn. Ingen af dem er begejstret for samarbejdet, men det går snart op for dem, at drabssagen har langt videre konsekvenser end nogen af dem kunne forudse. Spændingerne mellem mennesker og nattere er på bristepunktet, og ikke alle vil være kede af at se volden bryde løs igen.

Lars Ahn fortæller på sin hjemmeside om tankerne bag Rød høst. Bl.a. kommer han ind på titlen, som er enslydende med Dashiell Hammetts klassiker fra 1929, og på valget af vampyrer som en del af handlingen. Vampyrer har nærmest været overeksponerede, men Ahn har opfundet sin egen type, og samtidig giver valget ham mulighed for at se nærmere på temaer som diskrimination og fordomme, men også samarbejde og fredelig sameksistens.

Som et særligt Lars Ahn træk indledes hvert kapitel med et uddrag, bl.a. af den fiktive historiske beretning ‘Nat vs. Dag: Kampen om blodet’. Her får vi mange interessante detaljer om samfundsforholdene og grundene til det anspændte forhold mellem mennesker og nattere.

Jeg læste Rød høst nærmest i et stræk. Man kan læse den som en underholdende og letlæst krimi sat i et eksotisk miljø, men den er også et bidrag i debatten om fremmedhed og frygten herfor. Det er jo let nok at forstå, at mennesker er bange for væsener, der kan slå dem ihjel og drikke deres blod. Men er natterne i virkeligheden så anderledes? Almindelige mennesker er jo i den grad også i stand til gøre de mest grufulde ting mod hinanden.

Lars Ahn er en af mine yndlingsforfattere indenfor de fantastiske genrer, så der var noget at leve op til. Heldigvis har han klaret spinget fra novelle til en roman med bravour, og Rød høst kan absolut anbefales både til krimielskere og til horrorfans. Jeg var i hvert fald vældig begejstret for både set-up og plot, og vil med glæde læse flere gotiske krimier om Gabriel og Helene.

Uddrag fra Rød Høst:

“Vi lever i en verden delt i to. Os og dem. Det har end ikke utallige gode hensigter og aftaler kunnet ændre på. Hvis jeg skal tage de positive briller på, bør jeg glæde mig over at bo i et land og leve i en tidsalder, hvor fredelig sameksistens fortsat er en mulighed, selvom der er kræfter på begge sider, som konstant forsøger at skabe uro.

Ingen kender det præcise antal, men det anslås, at en femtedel af verdens befolkning befinder sig i en tilstand, hvor de har brug for at indtage blod fra andre for at overleve. Det skabte selvsagt en vis panik i den første tid. jeg er selv for ung til at have oplevet det, men jeg har hørt fortællinger fra ældre, og historiebøgerne er fyldt med ulyksalige beretninger om vilkårlige henrettelser, dødslejre og klapjagt på uskyldige. Der blev også gjort forsøg på at finde på konstruktive løsninger, men menneskeheden har det med at lade frygten dominere, så duerne har svært ved at komme til orde over for høgene.

Det var først med opfindelsen af ArtSangre, at det lykkedes dem at få ørenlyd. ArtSangre – i daglig tale AS – er et kunstigt blodprodukt, der gør, at vi ikke behøver drikke menneskeblod. AS er midlet, der skaber balance i samfundet. (s. 32)

Om Rød høst:

Udgivelsesår: 28.09.2018
Forlag: H. Harksen Productions, 285 sider
Omslag: Shutterstock.com

Læs også:

Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Lad den rette komme ind af John Ajvide Lindqvist
Lidenskabens pris af Niels Ole Busk
Blodig arv af Matt Haig
Død indtil solnedgang af Charlaine Harris
Heksejagt af Kim Harrison
Randvad af Jacob Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen
Udrensning af Patrick Leis
Vampyr af Michael Romkey
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Bid af Rikke Schubart
Al kødets gang af A. Silvestri
Fuldmånens magt af Kit Whitfield

De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De fremmede - Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I De fremmede byder Science Fiction Cirklen læserne på ikke mindre end 31 nye spændende danske science fiction noveller skrevet af alt fra debutanter til garvede forfattere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for Lige under overfladen. Jeg har læst og anmeldt de første 12 bind i serien, og synes det er fedt at blive introduceret for friske forfatterstemmer og etablerede esser, mens jeg læser god science fiction. En genre der er alt for underkendt i Danmark. Selvfølgelig er det ikke altid alle novellerne er 100% vellykkede, og der er også den subjektive smag. Men overordnet set er serien en stor succes i mine øjne.

De fremmede er nummer 13 i rækken siden starten i 2007. Den iøjnefaldende forside af Manfred Christiansen er en god appetitvækker, og efter en kort indledning hvor redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller lidt om, hvordan novellerne er udvalgt, indledes antologien af A. Silvestri med novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

Silvestri ér ganske simpelt en fremragende forfatter, som kan skrive indenfor stort set alle genrer. Science fiction og horror gør han dog særligt godt efter min mening, og ’13. august 1989′ er da også blandt mine favoritter i De fremmede. Derfor er det lidt ærgerligt, at opsætningen af teksten er gået galt her med mystiske orddelinger, der sniger sig ind gennem hele novellen. Jeg ved, at det er frivillige, der står bag Science Fiction Cirklens udgivelser, og jeg tager hatten af for deres dedikation og store arbejde. Men jeg kan godt frygte, at læsere, der ikke ved dette, vil lade sig irritere og ikke give resten af antologien en chance. Og det vil være en skam, for her er masser af perler.

Også Lars Ahns novelle ‘Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’ hører til mine favoritter. Hele novellen er skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren Genforeningen, og selvom det lyder skørt, så fungerer det overraskende godt. Jeg blev vildt nysgerrig efter at finde ud af mere om Sigrún 7 (den første privatfinansierede Mars-ekspedition), så hermed en opfordring til forfatteren om at skrive den historie også. Ahn skriver iøvrigt lidt om, hvordan novellen blev til her, og måske fandt han også lidt inspiration i filmen The Raft?

Et par af samlingens lidt morsommere fortællinger skal også nævnes. Steen Knudsens ‘G og T’ udspiller sig på et plejehjem i fremtiden, hvor robotter står for alt det praktiske. Det byder på visse udfordringer, når nu hjemmets beboere godt kan lide gin og tonic, og helst ikke vil nøjes med ét glas om dagen.

I ‘Polterabend’ af Niels Kjærgaard vil vennerne give Gilbert en uforglemmelig polterabend, og samtidig gøre ham til en rigtig mand. Hvad kunne være bedre til det end en tidsrejsemaskine? Men aftenen ender ikke helt som planlagt.

Majbrit Høyrups novelle ‘Menneskesamleren’ skal også fremhæves. Her har en AI, der bestyrer habitatet AU195 i Guldstjernesystemet, haft et sammenbrud, og er begyndt at stjæle mennesker, men uden at kunne opretholde levestandarden i habitatet. For at genoprette AI’en må en dristig plan sættes i værk.

‘Kropsfabrikken af Nanna Grønbech Petersen og ‘I mit DNA’ af Karin Brydsø Dammark handler på forskellig vis om konsekvenser ved at søge efter det perfekte ydre.

‘Verdensherredømme’ af Jakob Drud og ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på noveller, hvor computerspil er i centrum. I ‘Spillet’ med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.

‘Kvantegruppedynamik’ af Manfred Christiansen og ‘Drengen der trådte ved siden af’ af Thomas Nis Westergaard er historier om opfindelser med uforudsete følgevirkninger. Mens ‘Æg’ af Amalie Bischoff og ‘Spritny’ af Anna Line Søgaard handler om samfundsmæssige opfindelser, der starter som et forbedrende tilbud til indbyggerne, men ender som et styresystem.

Jesper Rugård Jensen skal også fremhæves for novellen ‘Skyggerne bag buskene’. En novelle med en sørgmodig undertone der fik mig til at tænke på Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro. Ligeledes er Anne-Marie Træholt Rasmussens tidsrejse-novelle ‘Natholdet’ absolut også læseværdig. Og jeg kunne nævne flere.

Alt i alt er De fremmede et spændende indblik i den danske science fiction scene. Her er historier om alt fra klimaforandringer over rejser til fremmede verdener, tidsmaskiner og kunstig intelligens. En fin tilføjelse til serien som jeg kun kan anbefale at læse.

Om De fremmede:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 447 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

A. Silvestri: 13. august 1989.
Stephanie Fjeldsø Fischer: Skrevet i blodet.
Nanna Grønbech Petersen: Kropsfabrikken.
Hanne Rump: Højt at flyve.
Maria Frantzen Sanko: Fredag ved midnat.
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Natholdet.
Lise Andreasen: Parforholdets korrektur.
Lars Behn-Segall: Lev vel.
Jette Kjær Petersen: Mennesker verdener imellem.
Tim Sørensen: Rêverie.
Rune Nyholm Nøhr: De fremmede.
Lilli Lund Christensen: De forandrede.
Steen Knudsen: G og T.
Viggo Madsen: Gåden fra Epiram.
Manfred Christiansen: Kvantegruppedynamik.
Majbrit Høyrup: Menneskesamleren.
Jesper Rugård Jensen: Skyggerne bag buskene.
Jakob Drud: Verdensherredømme.
Amalie Bischoff: Æg.
Anna Line Søgaard: Spritny.
Katrine Skovgaard: Spillet.
Lars Ahn: Anmeldelse af “Genforeningen – de overlevende fra Sigrún 7”.
C.G. Valentin: Blue Skye.
Thomas Nis Westergaard: Drengen der trådte ved siden af.
Richard Ipsen: Epifani.
Astrid B.Z. Madsen: Mikro.
Gudrun Østergaard: Drømmefangst.
Kenneth Krabat: Sortskørt.
Niels Kjærgaard: Polterabend.
Cecilie Druekær Rasmussen: Hjertebanken.
Karin Brydsø Dammark: I mit DNA

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Outsideren af Stephen King

Outsideren af Stephen KingEn populær baseballtræner anklages for at have overfaldet og dræbt en 11-årig dreng. Politiet har naglefaste beviser mod ham. Men hvordan, når træneren var et helt andet sted, da forbrydelsen fandt sted?

Jeg har været kæmpefan af Stephen King, siden jeg læste Opgøret af ham som teenager. Siden har han skrevet over 50 romaner og er oversat til næsten ligeså mange sprog. Det er derfor ikke sært, hvis ikke alle bøger er lige gode, og de senere år har desværre budt på nogle fejlskud efter min smag.

Heldigvis er Outsideren dog god underholdning, og jeg tror, den kan læses af såvel fans af Bill Hodges trilogien som fans af det tidligere forfatterskab med sin blanding af krimi og – noget andet.

Terry Maitland er baseballtræner i den lille by Flint City. Alle kender ham, og chokket er derfor voldsomt, da han midt under en kamp på det lokale stadion bliver anholdt,  anklaget for voldtægt og mord på den 11-årige Frankie Peterson.

Selvom distriktsanklageren Bill Samuels og kriminalassistent Ralph Anderson har skudtætte beviser mod Terry, udvikler sagen sig slet ikke som forventet. Det viser sig nemlig, at der er ligeså sikre beviser for, at Terry var i en helt anden by, da mordet fandt sted. Men hvordan kan den samme mand være to steder på én gang? Og hvis det ikke var Terry, som slog Frankie ihjel, hvem var det så?

Outsideren starter som en krimi men udvikler sig snart til noget langt mørkere. Hvor gerne Ralph end vil tro, at han har fået fat i Frankies morder, så er der dog alt for mange uforklarligheder i ligningen. Til sidst må Ralph række ud mod Terrys forsvarer for at finde frem til sandheden, og det bringer ham i kontakt med en kendt skikkelse fra Bill Hodges trilogien, Holly Gibney.

Jeg vil ikke sige, at plottet overraskede mig fuldstændigt, men Outsideren er spændende og fortalt med Kings flair for gode personskildringer. F.eks. får vi et godt indblik i, hvad det betyder for en familie pludselig at blive kastet ind i et mediecirkus. Ligesom overvejelserne om hvordan livet vil blive efterfølgende rammer helt ind i hjertet. Som læser føler man med begge ‘sider’ i sagen, og evnen til at få personerne til at føles så virkelige, er det, der gør King til en forfatter i særklasse.

Af hans nyere romaner er det stadig Vækkelse, der står som den stærkeste for mig, men Outsideren er bestemt ikke ueffen. Og har du endnu Stephen Kings forfatterskab til gode, er den et godt sted at starte.

Tak til Bog & Idé der har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Outsideren:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Hr. Ferdinand, 601 sider
Omslag: Imperiet efter originalt forlæg
Originaltitel: The Outsider

Læs også:

Mørke steder af Gillian Flynn
Duma Key af Stephen King
Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup
Ondskabens sæd af William March
Syge sjæle af Kristina Ohlsson
Sommernattens rædsel af Dan Simmons
En morders død af Rupert Thomson

Blockbuster søger publikum

Hvor går din grænse?

Blockbuster søger publikum til et nyt dansk underholdningsshow, der har premiere d. 25. november. På deres hjemmeside skriver de:

FINALE er et grænsesøgende underholdningsshow, som har fundet vej ud af mørket fra the dark web. Det bliver Danmarks første gameshow, hvor underholdningen er baseret på lidelse, angst og smerte.

Blockbuster har allieret sig med Escapismus, som er eksperter i psykologiske underholdnings- og gameshows, og som i en årrække – med stor succes – har produceret lignende shows på Dark Web.

Showet vil teste, hvor langt deltagerne er villige til at gå for at vinde, og hvor smertegrænsen bogstaveligt talt går – både for dem selv og andre.

Læs mere og tilmeld dig her