Gyseren

Bride of Frankenstein

James Whales “Frankenstein” fra 1931 blev et kæmpe hit, og Universal begyndte hurtigt at planlægge en efterfølger. De ville gerne have James Whale i instruktørstolen igen, men han betakkede sig i første omgang. Det lykkedes dog at overtale ham til at lave “Bride of Frankenstein”, bl.a. fordi han denne gang fik et væsentligt større budget (det største der på den tid var givet til en gyserfilm), og fordi han fik stor indflydelse på manuskriptet.

“Bride of Frankenstein” åbner med den brændende mølle. Landsbyboerne står og ser møllen brænde til aske, mens de taler om, hvor godt det er, at monstret er død. Men det viser sig, at monstret har overlevet ilden, og da det flygter fra møllen, bliver det opdaget og fanget af landsbyboerne. De smider det i fængsel, men her lykkes det for monstret at bryde ud fra. På sin flugt møder monstret en blind mand, og de to fatter sympati for hinanden. Manden lærer monstret at tale, men da der dukker andre mennesker op, går det galt, og monstret må igen flygte.

Imens opsøges Henry Frankenstein af den sære doktor Pretorius. Han drømmer om at skabe liv som Frankenstein har gjort det, og lokker ham med ligedele trusler og overtalelse til at gå med til at skabe en mage til monstret. Monstret ønsker brændende en ven, men da dets brud endelig står foran ham, venter endnu en skuffelse. Heller ikke hun kan se gennem hans grusomme ydre, og monstret er ligeså alene, som det hele tiden har været.

“Bride of Frankenstein” er en fantastisk film. I ekstra-materialerne kalder filmhistoriker Bob Madison den for: “den mest komplekse og genialt udtænkte gyserfilm nogensinde. Kronjuvelen i Universals serie af gysere“. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Boris Karloff endnu engang skabte en fantastisk rørende og betagende figur i monstret, der så brændende ønsker nogen at elske, som elsker ham igen. Og selvom Karloff selv var imod idéen om, at monstret fik stemme, så tog publikum godt imod denne udvidelse af figuren, som jeg også synes fungerer rigtig godt.

James Whale insisterede også på få prologen med, hvor Mary Shelley (Elsa Lanchester) sidder og taler med Percy Shelley og Lord Byron, ligesom han insisterede på, at hun skulle spille monstrets brud. Og ligesom man ikke kan tænke Frankensteins monster uden at se Boris Karloffs udgave for sig, så kan man heller ikke tænke på det kvindelige monster uden at se Elsa Lanchester for sig. Hun er billedskøn men med et kæmpear på halsen og med en sindssyg frisure med hvide lynstriber i. Men hun spiller forrygende, og scenen hvor hun hisser i vrede mod monstret er særdeles vellavet.

Figuren doktor Pretorius (Ernest Thesiger) findes ikke i Mary Shelleys roman, men han fungerer perfekt som katalysatoren for, at Henry Frankenstein igen begiver sig ud i området, som er forbeholdt Gud. Pretorius er en blanding af grin, galskab og gys, og ifølge ekstra-materialerne var det nærmest sådan Ernest Thesiger var i virkeligheden. Der er en helt fantastisk scene, hvor Pretorius viser Frankenstein sine flasker med små mennesker i, hvor han sammenligner sig selv med djævelen. Han er i hvert fald den, der frister Frankenstein over evne.

Det ses også på filmens kulisser, at der var flere penge til rådighed. Bl.a. er scenen på kirkegården, hvor monstret i vrede vælter en statue af en biskop, utrolig smuk filmet. Himlen er fantastisk, og den måde alle gravstenene står i underlige vinkler på, underbygger en indtrykket af galskab og vildskaben. Visuelt er “Bride of Frankenstein” en fantastisk oplevelse, og når det smelter sammen med store skuespils præstationer og et interessant manuskript, er der ikke noget at sige til, at efterfølgeren denne gang nærmest overgår originalen.

I senere Frankenstein film spillede Karloff kun med i “Son of Frankenstein” (1939). I “The Ghost of Frankenstein” (1942) overtog Lon Chaney jr. rollen , og i 1943 spillede Bela Lugosi monstret i “Frankenstein meets the Wolf Man”. Herefter overtog Glenn Strange rollen i flere film. Se en oversigt over hvem der har spillet monstret på IMDB.

Instruktør: James Whale
Udgivelsesår: 1935

Mordets melodi

Hvis man googler titlen “Mordets melodi” dukker to forskellige film frem, nemlig Dario Argentos italienske thriller fra 1975 med originaltitlen “Profondo Rosso“, og danske Bodil Ipsens film fra 1944. Og mens førstnævnte er verdenskendt, tror jeg ikke mange udenfor Danmark kender Ipsens film.

På varieteen Eldorado optræder sangerinden Odette Margot (Gull-Maj Norin) med en lille fransk sang. Her holder hun sig for sig selv, selvom den unge lysmester Max (Poul Reichhardt) er meget interesseret i hende. Så sker der et mord, og kort efter endnu et. Fællestrækkene for de to mord er, at begge kvinder hed Sonja (som er Odettes fødenavn) - og begge gange har vidner hørt den lille franske sang, som Odette også synger.

Det viser sig, at Odettes ex-mand Louis (Angelo Brun) er i byen. De arbejdede tidligere sammen i et nummer, hvor Louis hypnotiserede Odette, og nu er hun bange for, at han måske har hypnotiseret hende til at begå mordene. For efter hvert mord har Odette befundet sig fortumlet et fremmed sted og har ikke kunne huske spor!

“Mordets melodi” er en underholdende historie, som med garanti har givet datidens publikum spænding til stregen. Angelo Brun er rigtig modbydelig i rollen som ex-manden Louis, mens Poul Reichhardt jo er indbegrebet af en helt. Gull-Maj Norin spiller distanceret, og man får fint fornemmelsen af hendes usikkerhed mht. sin egen skyld. Historien er udmærket skruet sammen, og selvom spændingsniveauet ikke kommer op på nutidens gys, så er den bestemt værd at se.

I “Gyldendals danske filmguide” skriver Morten Piil, at det var “Mordets melodi”, som inspirerede Ole Bornedal til at indflette musikstumpen “Lille Lise let på tå” i sin film “Nattevagten” fra 1994.

“Mordets melodi” baserer sig på et hørespil af Tavs Neiiendams, som kan høres her. Med 10 genudsendelser er det den største succes i radioteatrets historie.

Instruktør: Bodil Ipsen
Udgivelsesår: 1944

Profondo Rosso

Der er ingen tvivl om, at Dario Argento er en mester indenfor gysergenren. Hans film er visuelle mesterværker, og han bruger ofte kameraet til at bringe tilskueren og filmens personer helt fysisk tæt, når morderen rækker hånden ud og griber ofret, og vi ser det hele, som var det vores hånd. Mordene i hans film er blodige, og tilskueren skånes ikke for detaljerne. Det bliver vi heller ikke i “Profondo Rosso”, som også kom i en kortere international udgave under titlen “Deep Red”.

Marcus Daily er pianist. En dag involveres han tilfældigt i et mord, da han ser en kvinde blive myrdet i sin lejlighed. Marcus løber ind i lejligheden, og aner en anden derinde og da han ser ud af vinduet, ser han en person i en regnfrakke forlade huset.

Ofret var en synsk kvinde, som samme dag havde set en morders tanker under sit foredrag. Nu stilles sagen an i aviserne, som om Marcus har set morderens ansigt, og for at undgå at blive det næste offer må Marcus finde frem til morderens identitet. Den kvindelige journalist Gianna hjælper, men alt hvad de har at gå efter er en stump af en børnesang og et billede af et hus, der har stået tomt i mange år.

Jeg så den originale italienske version på lidt over 2 timer, og jeg må indrømme, at jeg godt forstår, at man har forkortet den engelske udgave. En del af scenerne, synes jeg, var ligegyldige og måske endda lidt irriterende, fordi de for mig ødelagde stemningen. Det var især scenerne med politikommisæren Calcabrini, som er overdrevet komiske og slet ikke passer ind i resten af filmen efter min mening. Og ligeledes havde jeg også lidt svært ved at forlige mig med den konstante kappestrid mellem Gianna og Marcus om, hvem der var stærkest og klogest.

Men selve hovedhistorien var bestemt værd at se, og jeg beundrer den måde, Argento bruger musikken til at opbygge stemningen på sammen med den meget dynamiske brug af kameraet. Her er altid skæve og overraskende vinkler på scenerne, og det er stadigvæk rigtig klamt, når vi følger morderens synsvinkel under selve mordet.

“Profondo Rosso” blev en stor succes både kommercielt og blandt anmelderne, og selvom jeg sikkert aldrig vil vælge en Argento film bare for hyggens skyld, så bør man ikke snyde sig selv for at se den, for han kan noget i sine film.

Instruktør: Dario Argento
Udgivelsesår: 1975

The Witches

Gwen Mayfield har været skolelærer i Afrika, men et nervesammenbrud sender hende hjem til England, hvor hun får chancen for at blive lærer på en privatskole i den lille landsby Heddaby. Her falder hun godt til, og bliver snart gode venner med søskendeparret Stephanie og Alan Bax som betaler for skolen.

Især en af drengene i skolen er særlig dygtig, den unge Ronnie, men byens kvinder bryder sig ikke om ham, og det går snart op for Gwen, at de af al magt forsøger at holde ham væk fra pigen Linda, der bor alene med sin bedstemor, Granny Rigg. Pludselig bliver Ronnie syg og falder i dyb coma, og da Gwen begynder at bore i sagen, kommer hun ud, hvor hun ikke kan bunde. Er der virkelig en heksekult i Heddaby? Og hvem kan hun i givet fald så stole på?

Som flere af de andre Hammer film fra perioden blev også “The Witches” omdøbt til det amerikanske marked, og blev markedsført som “The Devil’s Own” (hvilket iøvrigt var titlen på romanen af Norah Lofts, som filmen bygger på).

Jeg blev positivt overrasket over “The Witches”, som jeg i det store hele fandt underholdende og med en svag spænding gennem det meste af filmen. Jeg kan dog se af andre omtaler, at jeg tilsyneladende er ret alene med en følelse, bl.a. kalder British Horror Films den “boring and uneventful”. Men bortset fra at heksemessen i slutningen af filmen virker lidt komisk på mig med de engelske landsbyboere i laset tøj, som spiser jord (?) og danser hektisk, så kan jeg godt lide opbygningen af historien, og den underspillede uhygge undervejs. Jeg havde gættet heksens leder, men det vil jeg ikke holde filmen til last, for den gør et okay forsøg på at holde det skjult længe.

Se traileren på YouTube

Instruktør: Cyril Frankel
Udgivelsesår: 1966

The Devil Rides Out

“The Devil Rides Out” bygger på Dennis Wheatleys roman fra 1934 og er instrueret af Terence Fisher.

Duc de Richleau og Rex Van Ryn er bekymret for deres fælles ven, den unge Simon. De har ikke set noget til ham længe og beslutter sig for at komme på uanmeldt besøg. Men da de kommer er huset fuldt af mennesker, og Simon er ikke specielt glad for at se dem. De får at vide, at Simon er blevet medlem af et astronomisk selskab, men da han efterfølgende smider dem ud, opdager Richleau, at selskabet snarere handler om sort magi, og at Simon skal indvies til djævelen.

Til festen er også den unge kvinde Tanith, som Rex bliver ganske indtaget i. I deres kamp for at få fat i Simon, opdager Rex, at heller ikke Tanith er blevet indviet endnu, og han forsøger at redde hende også. Men deres kamp mod Mocata, som leder kulten, er ikke uden problemer, og de må både møde mennesker og djævle ansigt til ansigt for at befri Simon og Tanith fra kulten.

“The Devil Rides Out” er fuld af action og spænding, og der er nogle ganske uhyggelige scener undervejs. Bl.a. må Richleau og vennerne stå op mod selveste dødsenglen, og selvom afsløringen af dødsenglens ansigt ikke er det klimaks, det sikkert var i 1968, så er optakten med den sorte hest stadig effektiv.

Filmen følger bogens forlæg ret tæt, og jeg synes, at Christopher Lee gør det glimrende som Richleau. Det er interessant at se, hvor godt han udfylder helterollen, når han som oftest spiller ondskaben selv. Rex rolle spilles af Leon Greene, som er mere anonym, men hans rolle er også mere actionmandens. Mocata spilles af Charles Gray, der har en udmærket scene, hvor han viser sin viljes kræfter.

“The Devil Rides Out” blev iøvrigt udsendt på det amerikanske marked under titlen “The Devil’s Bride”, da originaltitlen mindede for meget om en western! Selvom “The Devil Rides Out” ikke er en af de film, som kommer til at stå mejslet i min hukommelse fremover, er det fin underholdning, og har man lyst til et let gys, er det bestemt et udmærket valg, hvis man holder af de gamle Hammer film.

Se traileren på YouTube

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1968

Scars of Dracula

I “Scars of Dracula” vender Christopher Lee tilbage som vampyren over dem alle, grev Dracula. I “Dracula – Prince of Darkness” mødte han sit endelige i den iskolde vandgrav rundt om slottet, og et menneske måtte lade livet for at vække ham igen. Denne gang vender han tilbage med hjælp vampyrflagermusene, og da landsbyens beboere kommer for at gøre det af med ham, venter der dem en skrækkelig overraskelse, da de vender tilbage til landsbyen.

Imens i Kleinberg fylder den smukke Sarah år. Til festen er inviteret de to brødre, Simon og Paul, som begge holder af Sarah. Paul må dog forlade festen i hast, da to gendarmere kommer efter ham. Han flygter og ender i Carlsbad, hvor han først bliver lukket ind på pubben af tjenestepigen Julie, men siden bliver smidt ud igen. Paul fortsætter og ender på Draculas slot, hvor han møder den smukke Tania og – naturligvis – grev Dracula.

Hjemme i Kleinberg bliver Sarah og Simon urolige, da Paul ikke vender tilbage. De tager ud for at lede efter ham, og sporene leder dem til Drauclas slot. Her bliver Draculas hjælper meget betaget af den smukke Sarah, men vil han hjælpe dem, eller er han Draculas loyale tjener?

Christopher Lee er endnu bedre her i “Scars of Dracula”. Denne gang har han replikker, og hans figur er mere end røde øjne og hugtænder. De bedste scener er nærmest dem, hvor han alene med sit blik tvinger sit ofre til frivilligt at gå ham i møde.

Starten på “Scars of Dracula” er brutal og blodig og overraskede mig. Men på den gode måde. Historien er ikke voldsom original (bl.a. er Pauls møde med Tania nærmest en direkte kopi af Jonathan Harkers møde med den kvindelige vampyr i “Horror of Dracula“), og man kan undrer sig over, at personerne i filmene hver gang bliver ved med at vende tilbage til det skumle slot.

Roy Ward Baker bruger kameraet godt, og bl.a. scenen, hvor Paul flygter i en hestevogn, er filmet så spændende som en nutidig biljagt. Ligeledes er scenen, hvor Dracula kravler op af en lodret mur en fin detalje. På minussiden er nogle ret dårlige flagermuse-attrapper, og så kommer er også mere og mere sex ind i filmene, som ikke har speciel relevans for plottet. Hvor vi i den første Hammer Dracula kun så kvinderne iført tækkelige natkjoler, får vi i “Scars of Dracula”  både bare numser og en rigtig liderbasse i Paul, men der skal jo også være lidt til husarerne …

Se traileren på YouTube

Instruktør: Roy Ward Baker
Udgivelsesår: 1970

Hammer Films Dracula:

Horror of Dracula (1958) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing, Christopher Lee
The Brides of Dracula (1960) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing
Dracula – Prince of Darkness (1966) Instr. Terence Fisher, med Christopher Lee
Taste the Blood of Dracula (1970) Instr. Peter Sasdy, med Christopher Lee
Scars of Dracula (1970) Instr. Roy Ward Baker, med Christopher Lee
Dracula A.D. (1972) Instr. Alan Gibson,med Peter Cushing, Christopher Lee

One Hell of a Christmas

Carlitos er lige sluppet ud af fængslet, og nu ønsker han kun at holde jul med sin søn og iøvrigt holde sig klar af kriminaliteten fremover, for nu vil han være verdens bedste far. Men kammeraten Mike har en fed fidus. Han har nemlig fået fingre i en mærkelig klo, som er fyldt med mørke kræfter, og Mike er sikker på, at den klo vil gøre dem rige. Men så dukker kloens ejermand op for at få den tilbage …

Jeg syntes ganske godt om Shakys første film “Nattens Engel“, så jeg var naturligvis spændt på at se andet udspil fra den danske instruktør. Men det var desværre en temmelig stor skuffelse. Hvorfor filmen skulle indspilles på engelsk, har jeg svært ved at forstå, især da det er danske skuespillere, der er brugt, og skole-engelsk med dansk accent hører bare ikke hjemme i en film. Det er måske i virkeligheden hovedårsagen til, at jeg synes, den var så træls at se. For der er også enkelte gode takter i den. Bl.a. spiller Zlatko Buric en rigtig underholdende rolle som Ibrahim, der i første omgang får fat i kloen. Makeuppen er også helt i orden sidst i filmen, hvor stripperen kommer tilbage som zombi. Men generelt fænger historien ikke rigtig, og slutningen, hvor Mike og Carlitos ryger i helvede, burde være endt på klippebordet, for det føjer absolut intet interessant til historien.

Instruktør: Shaky Gonzales
Udgivelsesår: 2002

Danske gyserfilm

Nedenstående er et forsøg på en liste over danske gyserfilm gennem tiden. Jeg modtager meget gerne forslag og kommentarer både til allerede nævnte titler, men også om titler jeg har glemt eller overset.

Den graa dame (1909) Instrueret af Viggo Larsen
I et hus fyldt med hemmelige rum og passager, dør folk kort efter at have set et kvindeligt spøgelse i gråt tøj. Sherlock Holmes tilkaldes for at løse mysteriet, og han er sikker på, at der ikke er overnaturlige kræfter på spil. Stumfilm

Dorian Gray’s portræt (1910) Instrueret af Axel Strøm
Stumfilm baseret på Oscar Wildes roman fra 1891.

Den skæbnesvangre opfindelse (1910) Instrueret af August Blom
Stumfilm baseret på Robert Louis Stevensons roman fra 1886.

Häxan (1922) Instrueret af Benjamin Christensen
Filmen baserede sig delvist på B.C.s studier af “Malleus Maleficarum”, som var en guide fra det 15. århundrede for tyske inkvisatorer. “Häxan” viser, hvordan overtro og uvidenhed omkring sygdomme og psykiske lidelser var med til at lede til heksejagter. Selvom filmen som udgangspunkt er en dokumentarfilm, indeholder den dramatiserede scener, som gør, at den ofte nævnes i horrorgenren. “Häxan” var en af de dyreste stumfilm, der blev lavet med et budget på næsten 2 millioner svenske kroner. Den blev vel modtaget i både Danmark og Sverige, men blev forbudt i USA for sine grafiske beskrivelser af tortur, nøgenhed og seksuelle perversioner. Flere andre lande censurede ligeledes filmen. Benjamin Christensen var dansker, men valgte at filme i Sverige for at få større kunstnerisk frihed til projektet.

Vampyr – Der Traum des Allan Grey (1932) Instrueret af Carl Th. Dreyer
“Vampyr” er løselig baseret på Sheridan Le Fanu’s “In a Glass Darkly”, en samling af fem historier som første gang blev publiseret i 1872. Dreyer trækker på to af historierne i “Vampyr”: ”Carmilla” – en vampyrhistorie med lesbiske undertoner, og ”The Room in the Dragon Volant” – en historie om at blive levende begravet. Carl Th. Dreyer var dansker, men filmen er en fransk/tysk produktion.

Mordets melodi (1944) Instrueret af Bodil Ipsen
Sangerinden Odette Margot optræder på en varité med en lille fransk sang, men da der pludselig myrdes en række kvinder, som alle hedder Sonja (som er Odettes fødenavn) – og hver gang har vidner hørt den lille franske sang, som Odette også synger, så rettes politiets fokus mod hende. Filmen blev lavet under den tyske besættelse og blev rost for sin intensitet og sit mørke billede af København.

Hr Petit (1948) Instrueret af Alice O’Fredricks
Historien om hr Petit, er en charmerende fransk ægteskabssvindler og kvindemorder.

Reptilicus (1961) Instrueret af Poul Bang
En stump af en nedfrosset fortidsøgle bliver bragt til København, hvor stumpen ved et uheld tøer op. Stumpen regenererer sig til en kæmpeøgle, som hærger København og omegn. Også lavet i en amerikansk udgave.

Journey to the seventh planet (1962) Instrueret af Sidney W. Pink
Filmen blev produceret kort efter “Reptilicus” med et næsten identisk filmhold. Den blev indspillet på dansk og senere “dubbet” med amerikanske skuespillere. Filmen blev aldrig udgivet i Danmark.

Døden kommer til middag (1964) Instrueret af Erik Balling
Whodunnit thriller om kriminalforfatteren Peter Sander, som en nat kører tør for benzin og vil låne telefonen i det nærmeste hus. Her hører han et skud og finder et lig, men bliver så skubbet ned af trappen og slår sig bevidsløs. Politiet afskriver sagen som et selvmord, men Sander er fast besluttet på at afsløre morderen – før han selv bliver det næste offer. Bygger på Bengt Janus Nielsens roman fra 1962.

Manden der tænkte ting (1969) Instrueret af Jens Ravn
Manden Steinmetz påstår, at han kan skabe ting ved tankens kraft. Han vil have kirugen Max til at foretage en operation, så han kan fastholde de selvskabte væsener, men Max nægter. Så Steinmetz tænker Max’s dobbeltgænger frem.

Afskedens time (1973) Instrueret af Per Holst
Et psykologisk studie i hvad der sker, når et menneske kastes ud i en voldsom krise.

Dværgen (1973) Instrueret af Vidal Raski
En dansk sexploitation film om dværgen Oluf, som sammen med sin fordrukne mor Lila har et ikke særligt velrenommeret pensionat. Pensionatet er dog kun en bibeskæftigelse, for på loftet holder de en flok unge kvinder som sexslaver, som de lejer ud. En dag lejer et ungt par et værelse på pensionatet, og i nysgerrighed går den unge kvinde op på loftet …

Ulvetid (1981) Instrueret af Jens Ravn
Bygger på Helle Stangerups psykologiske gyser om et ægtepar, der holder ulve, for at manden kan studere dem. De ansætter pigen Ellinor som medhjælp, og hun knytter sig så stærkt til dyrene, at parret får efterhånden mistanke om, at hun måske selv er en varulv.

Det parallelle lig (1982) Instrueret af Søren Melson og Hans-Erik Philip
Da krematoriearbejderen Hans Thomsen opdager et skjult lig i en kiste, beslutter han sig for at afpresse morderen. Men denne har ikke til sinds at lade sig afpresse. Bygger på en roman af Frits Remar fra 1968.

Baby Doll (1988) Instrueret af Jon Bang Carlsen
Psykologisk gyser om en ung kvinde, der ferierer alene med sit nyfødte barn på en nedlagt gård, som har tilhørt hendes afdøde bedstemor. Barndomstraumer og den autoritære bedstemors spor i hendes sind fører til uhyggelige tvangsforestillinger og mentalt sammenbrud.

Nattevagten (1994) Instrueret af Ole Bornedal
Den jurastuderende Martin får job som nattevagt i et ligkapel i samme periode, som en række mord på prostituerede finder sted. Bornedals film blev genindspillet til det amerikanske marked under titlen “Nightwatch” med Ewan McGregor i hovedrollen som Martin. Bornedal sad selv i instruktørstolen.

Riget (1994) Instrueret af Lars von Trier
Ondskab og okkultisme florerer på Rigshospitalets gange, hvor den clairvoyante fru Drusse kæmper for at hjælpe med at give Rigets genfærd fred.

Farligt venskab (1995) Instrueret af Jørn Faurschou
Den ældre Dr. Wahlin er forsker og elitesportslæge. Han er vendt hjem fra USA, og tilbyder nu sin hjælp til den lokale sportsklub. En af de spillere, som Dr. Wahlin udvælger til sit projekt, er den ambitiøse Jonas, som gerne vil på 1. holdet, og som håber på at eksperimentet også vil hjælpe ham til at score drømmepige, Lina. Men Dr. Wahlin har skumle bagtanker med at tilbyde sin hjælp, og da Jonas vågner op efter sin første behandling, er det ikke sit eget ansigt, han ser i spejlet, men Dr. Wahlins!

Sidste time (1995) Instrueret af Martin Schmidt
Syv elever fra Elverhøj Gymnasium mødes efter skoletid i gymnasiets biologilokale. De tror, at de skal til samtale om deres interesse eller mangel på samme for skolearbejdet, men ingen lærere viser sig. Til gengæld er en sindssyg morder løs i de mennesketomme, mørke gange. Manuskript af Dennis Jürgensen.

Mørkeleg (1996) Instrueret af Martin Schmidt
Fire unge mennesker er samlet i et forladt hus for at spille rollespillet Backstabbed. Reglerne er enkle: man skal finde et gemt våben i huset og “myrde” de andre deltagere. Men der befinder sig en femte person i huset, som ikke slår ihjel for sjov. Manuskript af Dennis Jürgensen.

Schizofrantic (1996) Instrueret af Peter Johansen
X er en helt almindelig mand, som holder sin retarderede bror fanget i kælderen, og som piner sin psykiater ihjel, da denne kommer på hjemmebesøg.

Riget II (1997) Instrueret af Lars von Trier
Endnu en gang er fru Drusse på banen i Rigshospitalets lange gange, hvor også Lillebror er kommet til.

Sekten (1997) Instrueret af Susanne Bier
Anne er blevet indfanget af en religiøs sekt, som kræver ubetinget lydighed af sine medlemmer, og hvor hun udnyttes seksuelt af sektens leder. Da veninden Mona opdager, hvad der foregår, forsøger hun at redde Anne ud af sektens kløer. Bygger på Juliane Preislers roman “Dyr” fra 1992.

Nattens engel (1998) Instrueret af Shaky Gonzáles
Rebecca arver et hus efter sin bedstemor. Sammen med veninden Charlotte og kæresten Mads tager hun ud til huset, og her finder hun bedstemorens bog, som fortæller om slægtens historien. En historie som bl.a. handler om vampyren Rico.

Besat (1999) Instrueret af Anders Rønnow Klarlund
Okkult gyser om lægen Søren, der rejser til Rumænien for at finde smittekilden til en mystisk Ebola-lignende sygdom. Han tror, det er lykkes ham, da han vender hjem med en prøve fra et lig, men han har gjort regning uden Stella Mala.

Flænset (2000) Instrueret af Heini Grünbaum
Splatterfilm om Jan, som opdager, at hans kone har været ham utro. I jalousi dræber han først elskeren og konen, men blodrusen stopper ikke der.

Kat (2001) Instrueret af Martin Schmidt
Den jurastuderende Maria deler lejlighed med veninden Isabella og katten Athena. En dag begynder katten at opføre sig underligt, og da en række bestialske mord finder sted, får Maria en forfærdelig mistanke. Bygger på en roman af Steen Langstrup.

One Hell of a Christmas (2002) Instrueret af Shaky Gonzáles
Carlitos er lige sluppet ud af fængslet, og nu ønsker han kun at holde jul med sin søn og iøvrigt holde sig klar af kriminaliteten fremover. Men kammeraten Mike har en fed fidus. Han har fået fingre i en mærkelig klo, som er fyldt med mørke kræfter, og Mike er sikker på, at den klo vil gøre dem rige. Men så dukker kloens ejermand.

Midsommer (2003) Instrueret af Carsten Myllerup
Under en fest begår Christians tvillingesøster uforklarligt selvmord. Da Christian efter eksamen tager til Sverige sammen med nogle venner, får han følelsen af, at søsteren forsøger at komme i kontakt med ham. Men hvad er det, hun forsøger at fortælle ham?

Bag det stille ydre (2005) Instrueret af Martin Schmidt
Et ungt par flytter ind i et smukt gammelt hus med masser af sjæl, og bliver snart gode venner med de søde genboer. Men de har ikke boet der ret længe, før det går op for dem, at noget er helt galt!

Mørke (2005) Instrueret af Jannik Johansen
Da Jacobs handicappede søster gifter sig, er han først og fremmest glad på hendes vegne. Men på bryllupsnatten begår hun selvmord, og Jacob opdager noget, som får ham til at se nærmere på Anker.

Glimt (2006) Instrueret af Nicolas Russell Bennetzen
Morten er medicinstuderende og forlovet med japanske Reiko. En dag finder han hende død i badekarret. Det ligner selvmord, men snart begynder der at ske mystiske ting. Morten synes, han ser Reiko, og et gammelt nodehæfte bliver ved med at dukke op. Så opsøger Reikos bror Morten og fortæller ham om en gammel japansk legende. To børn leger ved en flod, da en mand dukker op og dræber den lille pige. Hun begynder at hjemsøge hele hans familie, og først når en fra morderens familie er blevet dræbt, vil de atter få ro. Men er Reiko blevet myrdet? Og hvem står så bag?

Sange fra baggrunden (2006) Instrueret af Henrik Busacker
Efter sin skilsmisse flytter Maria ind i et afsidesliggende sommerhus, hvor hun efterhånden bliver mere og mere mistænksom overfor naboerne. Oveni plages hun af mareridt og ubesvarede telefonopkald, og så begynder hun at se sin døde datter.

Cecilie (2007) Instrueret af Hans Fabian Wullenweber
Skolelærerinden Cecilie hjemsøges af nogle mærkelige syner, som er ved at få hende indlagt på den lukkede afdeling. Men Cecilie sætter sig for at finde ud af, hvor synerne stammer fra.

De fortabte sjæles ø (2007) Instrueret af Nicolaj Arcel
14-årige Lulu flytter med moren og lillebroren Sylvester til Broby, hvor børnene keder sig bravt. Det ændrer sig dog, da Sylvester bliver besat af ånden Herman Hartmann, der levede i 1800-tallet, og nu må Lulu forsøge at få sin bror tilbage, samtidig med at hun må stoppe den onde Necromancer, der ønsker at underligge sig verdensherredømmet.

Kollegiet (2007) Instrueret af Martin Barnewitz
Da Katrine flytter ind på kollegiet, glæder hun sig til sit nye liv. Men omgangstonen er helt anderledes, end hun er vant til, og da Katrine en aften kysser med Lukas, starter en ren moppekampagne mod hende. Oveni sker der mærkelige ting i badeværelset i nummer 2005, og da folk begynder at dø på kollegiet, er det kun Katrine, som ved, hvad der sker.

Vikaren (2007) Instrueret af Ole Bornedal
Skolelæreren Ulla Harms bliver vikar for en 6. klasse. Der går dog ikke længe, før børnene finder ud af, at hun ikke er helt almindelig, men selvom de klager deres nød til forældrene, så hører disse ikke efter. Og det ender med, at Ulla Harms får alle børnene med på en studietur til Paris – som i virkeligheden fører et helt andet sted hen. For Ulla Harms er nemlig slet ikke et menneske.

Craig (2008) Instrueret af Kim Sønderholm
Hvad skaber en seriemorder? Craig har mistet sine forældre i en ildebrand, der også har bragt hans søster i koma. Han er ensom og har kun vennen Cliff at betro sig til. Men Cliff har nok at bekymre sig om og ser ikke, at Craig langsomt er ved at gå i opløsning. Engelsk tale.

Antichrist (2009) Instrueret af Lars von Trier
En psykiater og hans kone sørger over tabet af deres søn. For at komme over tabet tager de ud i deres hytte i en skov langt væk fra alt, hvor hun engang skrev en afhandling om forfølgelsen af hekse i middelalderen, og hvor der tilsyneladende skete noget, som de aldrig har talt om.

Rovdrift (2009) Instrueret af Emil Ishii
Bartenderen Laura har en rigtig dårlig dag. Efter en diskussion med sin alkoholiserede mor over telefonen forsøger en gæst at voldtage hende,så hun beslutter sig for at tage en taxa hjem. Men her starter problemerne først for alvor.

Læs mere:

Wikipedia
IMDB
Det Danske Filminstitut
“Danske gys gennem tiderne” af Frederik Asschenfeldt Vandrup
“Gyldendals danske filmguide” af Morten Piil

Madhouse

Clark Stevens ankommer til sindssygehospitalet Cunningham Hall, hvor han skal afslutte sin uddannelse. Stedet er temmelig nedslidt, og Clark er fuld af gode idéer til, hvordan man kan forbedre behandlingen af patienterne. Men overlægen Franks (Lance Henriksen) er ikke interesseret i Clarks forbedringer. I stedet bliver han sat til at tørre tis op og andre lige så fornøjelige beskæftigelser.

Clark bliver hurtigt gode venner med sygeplejersken Sara, der er noget på kant med oversygeplejersken Hendricks. Hendricks kører en stram linje overfor patienterne og er ikke bleg for at bruge en strømpistol på dem, hvis de ikke adlyder hende.

I kælderen findes en række livsfarlige patienter. De er låst inde under skumle forhold, og her møder Clark den mystiske Ben London, som aldrig viser sit ansigt. Alligevel han ved en masse, og Clark vender sig til ham for oplysninger, da Hendricks pludselig findes død.

Men noget er helt galt på Cunningham Hall. Hvem er den dreng, Clark ser løbe rundt på hospitalet om natten? Hvorfor bliver patienterne aldrig udskrevet fra hospitalet? Og hvem er Ben London i virkeligheden?

“Madhouse” er ikke en fantastisk film – det bedste ved den er nok i virkeligheden introen – men jeg fandt den alligevel ganske underholdende, selvom jeg ikke var ret imponeret over, Joshua Leonard, der spiller Clark Stevens. Filmen forsøger dog at fortælle sin historie med et twist, og det lykkes til en vis grad.

Instruktør: William Butler
Udgivelsesår: 2004

Dracula – Prince of Darkness

I 1958 var det første gang, at Christopher Lee spillede rollen som grev Dracula i Terence Fishers “Dracula”. Der skulle gå 8 år, før han igen iførte sig hugtænderne og den blodrøde kappe i “Dracula – Price of Darkness”, der ligeledes blev instrueret af Terence Fisher.

Fire englændere er på ferie i centraleuropa, hvor de bl.a. besøger byen Kleinberg. Her møder de munken Sandor, der advarer dem mod at besøge den nærliggende by Carlsbad – og i særdeleshed om at nærme sig slottet der. Men de ender naturligvis alligevel i nærheden af slottet, og da deres kusk nægter at køre dem videre og forlader dem med alt deres bagage, tager de op til slottet for at overnatte. Her venter allerede et måltid mad og en varm seng, men selvom de finder det underligt, er det kun Helen, som føler, at det er helt forkert. Hun trygler de andre om at tage af sted igen, men de overhører hende. Hendes mand, Alan, beder hende falde til ro, for i morgen ser alt bedre ud. Til det svarer Helen: “There will be no tomorrow for us”.

I løbet af natten vågner Helen ved en lyd, og hun vækker Alan, som går ud for at undersøge det. Han finder et mystisk rum under slottet, og her venter tjeneren Klove på ham. Alan dør, og hans blod vækker Dracula til live. Næste offer bliver Helen, men det lykkes for Charles og Diana at flygte, og de søger hjælp hos fader Sandor. Men er det lykkes dem at undslippe Dracula?

“Dracula – Prince of Darkness” er en klassisk Dracula-film, hvor Christopher Lee med sine røde øjne, hugtænder og kappen, der er sort som natten udvendig og blodrød indvendig, spiller uden en eneste replik. Der var skrevet replikker ind i hans figur, men han nægtede at sige dem, for det var (ifølge Lee selv) “pure nonsens like – I am the apocalypse!” Trods manglen på replikker fungerer hans figur fint, og selvom vi i dag nok ikke ligefrem gyser over filmen, så er den bestemt ganske underholdende.

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1966

Hammer Films Dracula:

Horror of Dracula (1958) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing, Christopher Lee
The Brides of Dracula (1960) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing
Dracula – Prince of Darkness (1966) Instr. Terence Fisher, med Christopher Lee
Taste the Blood of Dracula (1970) Instr. Peter Sasdy, med Christopher Lee
Scars of Dracula (1970) Instr. Roy Ward Baker, med Christopher Lee
Dracula A.D. (1972) Instr. Alan Gibson,med Peter Cushing, Christopher Lee