Aura af Carlos Fuentes

Aura af Carlos Fuentes

Den mexicanske forfatter Carlos Fuentes skrev Aura i 1965. Nu kommer denne lille gotiske fortælling om kærlighed, begær og tid for første gang på dansk.

Jeg kendte intet til historien på forhånd, men faldt for den smukke forside der er illustreret af Alejandra Acosta. Det varede dog ikke længe, før jeg var lige så opslugt af Fuentes ord som af Acostas tegninger.

Forlagets beskrivelse:

Felipe Montero får ansættelse hos señora Consuelo – en tudsegammel enkefrue, der synes nærmere død end levende. Han skal renskrive ægtemandens memoirer. En betingelse er, at Felipe indlogerer sig i Consuelos dystre hus. Han tøver … indtil en smuk, ung kvinde træder frem af skyggerne. Hun hedder Aura og er señora Consuelos niece. Felipe drages øjeblikkeligt, men får efterhånden svært ved at skelne de to kvinder fra hinanden …

Anmelderne skriver:

Bibliotekernes lektørudtalelse:
En tankevækkende roman, der på en gang har en både stærk og dyster kærlighedshistorie. Fuentes vekselvirkning mellem nutid og fremtid giver fortællingen en drømmende tone, der passer godt til den klassiske gotiske gyserstil. De smukke illustrationer passer perfekt til romanens uheldsvangre og mystiske stemning.

Linda Hesel Brandorffs anmeldelse på Litteratursiden.dk:
I et dystert scenisk univers udspiller sig en kærlighedshistorie, der tager en drejning i en drømmeagtig legen med protagonisten og læserens forventning til handling, tid, sted og rum. Sanserne og grænserne mellem det kødlige liv og det hinsides udfordres. Intet er, som det ser ud. […] Somme tider bliver man draget og forført uden helt at opdage, hvad der foregår. Sådan er det med denne helt fantastiske og anderledes kortroman, der også kan læses som en langvarig, smuk kærlighed på trods og kroppens foranderlighed over tid og begær. Som læser er jeg både forvirret, forundret og fascineret af dette spændende værk. (Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden.dk)

Bjarne Jensens anmeldelse på Bogrummet.dk:
Det er en sjældent velskrevet gyser der sniger sig ind på læseren. Som Montero ikke er helt sikker på, at han oplever det han gør, så sidder man som læser også lidt perpleks tilbage og er i tvivl om det man lige har læst. Historien er lige så sjældent skrevet i du-form, så man nærmest selv bliver hovedperson. […] Lige så fængslende historien er, lige så betagende er Alejandra Acostas smukke illustrationer, der tilføjer historien endnu mere gotisk gru. Passende til den sjældne historie, illustrerer hun i en lige så sjælden stil, jeg ikke har set før, fyldt med fotografisk skønhed, muligvis computeranimeret? Jeg ville elske at få forsiden som plakat! (Læs hele anmeldelsen på Bogrummet.dk)

Katrine Lesters anmeldelse på Bogblogger.dk:
Aura” er en kort fortælling, der leger med det uhyggelige og det mystiske. Læserens opgave er ikke at gennemskue plottet (det sker ganske hurtigt), men at lade sig indfange af stemningen og de utrolig smukke illustrationer, der er lavet af Alejandra Acosta. Det virker, for mexicanske Carlos Fuentes kan skrive så tapetet smuldrer for øjnene af én, og Rigmor Kappel Schmidt kan oversætte, så det rammer den helt rigtige tone på dansk. (Læs hele anmeldelsen på Bogblogger.dk)

Kasper Håkanssons anmeldelse på K’s Bognoter:
[…] jeg kunne godt have ønsket mig, at “Aura” havde været lidt længere. Ikke fordi, der mangler noget, historien er tværtimod meget velkomponeret, og alle brikkerne er til stede i den meget intense fortælling. Men slet og ret fordi historiens rene underholdningsværdi som snigende gys sagtens kunne have båret at blive strukket lidt længere ud. (Læs hele anmeldelsen på K’s Bognoter)

Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllandsposten:
Rigmor Kappel Schmidts oversættelse af det fabulerende, stemningsmættede sprog formidler en direkte oplevelse af det gysende uigennemskuelige, drømmende tilhyllede, som karakteriserer handlingen og dens gådefulde metamorfoser. Rotter, der piler gennem huset, gamle, mørnede brudekjoler, ældede ansigtstræk, kister med gulnede dokumenter m. v. får virkeligheden til at skride og giver personerne et surrealistisk skær. Ikke underligt, at hverken Felipe eller læseren kan gennemskue, hvad der er op og ned. […] Kærlighedens inkarnationer, kærlighedens trodsige trofasthed, ungdommens levende billede – temaet i “Aura” er svært at indkredse, men man læser den ejendommelige roman med lystfyldt spænding. (Læs hele anmeldelsen i Jyllandsposten 08.11.2020)

Om Aura:

Udgivelsesår: 02.11.2020
Forlag: Skjødt Forlag, 74 sider
Omslag og illustrationer: Alejandra Acosta
Originaltitel: Aura (1962)
Oversætter: Rigmor Kappel Schmidt

Læs også:

Små hænder af Andrés Barba
Porcelænskvinden af Annegret Friedrichsen
Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki
Manden, som træerne elskede af Nikolaj Johansen
Horla af Guy de Maupassant
På den anden side af Audrey Niffenegger
Hjertesten af Ruth Rendell
Olalla af Robert Louis Stevenson
Skyggelandet af Taichi Yamada

Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bare er begejstret for Elly Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway. Stemmer fra graven er 7. bind i serien, og jeg synes stadig, den holder.

Forlagets beskrivelse:
Ruth Galloway tilkaldes, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig dukker op under udgravningsarbejdet på en byggegrund. I cockpittet sidder liget af en mand, der ved første øjekast ser ud til at være flyets pilot. En dna-test viser dog, at der er tale om Fred Blackstock, en lokal aristokrat, som angiveligt blev skudt ned over Nordsøen under krigen – men i et helt andet fly. Sagen bliver endnu mere indviklet, da kriminalinspektør Harry Nelson og hans team gør et mistænkeligt fund på en svinefarm, og en af Blackstocks efterkommere tilmed bliver overfaldet. Snart må Ruth og Nelson indse, at de jagter en langt farligere gerningsmand, end de først troede.

Anmelderne skriver:

Mie Petersens anmeldelse i Kristeligt Dagblad:
Hører man til dem, der mest er til krimier af den lidt mere stilfærdige slags med en heltinde, der også er af den mere stilfærdige type, måske lidt akavet, men bestemt charmerende og samtidig en person, man føler sig i godt selskab med. Så kender man uden tvivl engelske Elly Griffiths’ krimiserie med arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway i hovedrollen, og hvis man ikke gør, så har man virkelig noget godt til gode. […] Griffiths lægger stor vægt på, at alle historiske begivenheder er korrekt beskrevet, både når det drejer sig om arkæologiske udgravninger af for eksempel en ringvold og om opførelsen af hundredvis af RAF-flyvepladser under krigen. […] Samtidig er hun lige så omhyggelig, når hun beskriver den gamle folketro. […] De elementer, der adskiller Galloway-krimierne fra mange andre, er selve substansen i historierne, som må siges at være repræsenteret ved hovedpersonens arbejde, det er de spændende, ja, ligefrem fascinerende personkarakteristikker og et højt spændingsniveau. (Læs hele anmeldelsen i Kristeligt Dagblad, 28.11.2020)

Lene Jensens anmeldelse på Litteratursiden:
’Stemmer fra graven’ er en velkomponeret og fængslende krimi, hvor handlingen hele tiden twister, og hvor spændingskurven er konstant opadgående. Det skudsikre plot holder hele vejen, og jeg blev på bedste krimimanér overrasket over slutningen. Også på det private område udvikler romanen sig fra sine forgængere, da den noget akavede Ruth pludselig er vældig ombejlet, hvilket hun slet ikke er vant til. Da Ruth er min favorit hovedperson, trækker indblikket i deres privatliv min anmeldelse i en særligt positiv retning, da jeg efterhånden føler, at jeg har udviklet et mangeårigt venskab med seriens karakterer. Selvom jeg er så stor fan af Ruth og alle de andre, er jeg sikker på, at det aldrig fylder for meget. Krimi og spænding er stadig i centrum, og det er præcis sådan, det skal være. (Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden)

Krimiormen:
Månedens absolut bedste krimi er ”Stemmer fra graven” […] Det er ganske imponerende at møde en serie hvor hver enkelt bind kan stå alene uden at miste spændingen. Tilsat et passende skvæt humor. “Stemmer fra graven” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. (Læs hele anmeldelsen på Krimiormen)

Om Stemmer fra graven:

Udgivelsesår: 30.09.2020
Forlag: Gad, 351 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Ghost Fields
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019
De udstødte, 2020
Stemmer fra graven, 2020

Farlige forbindelser af Bille & Bille

Farlige forbindelser af Lisbeth og Steen Bille

Farlige forbindelser er anden del i trilogien om Freddie Mandix, den tidligere betjent der nu arbejder for forskningsministeriet i Kontoret for Forskning & Sikkerhed.

På arbejdet dukker en ny sag op. Professor i kemi, Katja Frank, dukker op på konteret. Hun fortæller en forvirret historie om en forsvunden cylinder, kinesiske spioner og et muligt mordforsøg. Selvom hun overbeviser Emma om sagen, er Freddie i tvivl. Men da de sweeper Katja Franks laboratorium, opdager han, at nogen aflytter det. Så måske er der alligevel noget om snakken?

Samtidig kæmper Freddie med at holde sammen på det hele i privatlivet. Lillebroren Jacob er tilsyneladende faldet tilbage i stofferne. Oveni er Freddie bekymret for, om Emma skal finde ud af hans hemmelighed og sende ham i fængsel, så han ikke mere kan hjælpe Jacob. Og endnu engang kommer Freddie i karambolage med Rune C., narkohandleren fra Christiania, der kender en af Freddies hemmeligheder.

Farlige forbindelser er underholdende læsning. Denne gang er nogen ude efter en opfindelse, der kan rense luften for CO2. De tre forskere bag opfindelsen vil dele den gratis med hele verden, men nogen ønsker at stjæle opfindelsen fra dem og tjene penge på den i stedet for.

Politiet med Freddies gamle makker Preben i spidsen ønsker at Freddie skal holde sig fra sagen. De er nemlig sikre på, at det drejer sig om narko. Og så er Freddie i øvrigt ikke længere betjent. Men Freddies retfærdighedssans byder ham at hjælpe forskerne, for han er sikker på, at politiet har overset noget.

For nyligt havde jeg fornøjelsen af at tale med Lisbeth og Steen Bille om Mandix-serien. Her fortalte de blandt andet, om deres fascination af den videnskabelige verden, som de jo bruger i deres krimier. For selvom de ikke tror, at forskere er mere morderiske end andre, er de sikre på, at når forskere begår mord, så er det langt mere udspekuleret og køligt planlagt, end når Benny fra Bodegaen slår en mand ned med en flaske. Og faktisk blev mordmetoden til det ene mord i Farlige forbindelser (som er virkelig modbydelig), forslået af en professor på kemisk institut i København under deres research.

Jeg er generelt begejstret for krimier, som ikke kun handler om opklaringen. Så når Lisbeth og Steen Bille smider et interessant scenarie om atmosfærekemi ind, og samtidig fortæller en spændende historie fyldt med action og humor, ja så bliver det ikke meget bedre i min bog.

Så en varm anbefaling af Farlige forbindelser herfra.

Uddrag af bogen:

“Politiet kan ikke gøre noget,” sagde kvinden, der stod midt på gulvet mellem Emma og Malthe. Freddie tvang sig selv til at høre efter. Hun havde præsenteret sig som Katja Frank, professor i kemi på Københavns Universitet.

“Instituttets leder melder også pas, så hvor ellers kan jeg gå hen?” Freddie smugkiggede på Emma. Kunne hun slet ikke høre det? Professorkvinden løj. Emmas profil afslørede kun medfølelse. Typisk Emma. En kvinde i nød har altid ret.

“Men hvorfor skulle den kinesiske regering sende spioner til København for at stjæle en cylinder?” sagde Freddie.

Katja Frank vendte sig mod ham. Hun var en køn kvinde med smilerynker ved øjnene, usminket og med lyst hår, der trængte til at blive klippet. En blodåre dunkede på siden af hendes hals. Hun havde armene foldet foran brystet, som om hun ville holde sammen på sig selv.

“For at bruge opfindelsen selv,” sagde hun.

“Men sagde du ikke lige, at I har holdt jeres opfindelse hemmelig?”

“Jo, vi har været yderst forsigtige.”

“Så den kinesiske regering ved, at I har en enestående værdifuld cylinder, men den ved ikke, at I offentliggør al jeres forskning i morgen. Det lyder ikke logisk,” sagde Freddie.

Malthe rynkede panden. Han var sandsynligvis ivrig efter at tage professoren alvorligt. Emmas panderynke kendte Freddie også. Den betød: Klap i, bak ud, gå hjem. Freddie valgte at fortsætte.

“Hvis kineserne havde siddet på hænderne et enkelt døgn, så havde de fået fat i både den kemiske formel og i opskriften på, hvordan man fremstiller stoffet. De kunne fremstille tusindvis af cylindere. Er det ikke rigtigt?”

“Jo,” sagde Katja Frank. Hun virkede pludselig usikker. “Men min kollega så en kineser forlade vores laboratorium. Det var lige efter, at jeg blev låst ind i vores forsøgskammer.” (side 47-48)

Reklame: Tak til forlaget People’s Press som har foræret mig serien til anmeldelse

Om Farlige forbindelser:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 274 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside

Mandix-serien:
Patent på mord
Farlige forbindelser
Blodets bånd

Læs også:

Vredens ord af Bille & Bille
Det fjerde menneske af David Garmark
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Ind i det ukendte – danske fantasynoveller

Ind i det ukendte - danske fantasynoveller

Ind i det ukendte er en antologi med otte danske fantasynoveller der alle fortolker fantasygenren på hver deres måde. Alle handler de dog om at bevæge sig fra et stadie i livet til det næste, om at udvikle sig – til det værre eller det bedre. Hvad sker der når det velkendte forsvinder, og en ny virkelighed åbenbares? (fra forlagets hjemmeside)

Af de fantastiske genrer er fantasy den, jeg læser mindst af. Ikke fordi det er dårligere end horror eller science fiction, men jeg er nok generelt for kynisk til fantasy, og så er jeg sjældent god til lange serier. Men da jeg faldt over Ulven og Uglens antologi Ind i det ukendte, lød den alligevel for interessant til at lade stå.

Efter et kort forord ved redaktørerne Kirstine Sø Dieckmann og Rikke Christensen, kommer en indledning ved Jan M. Johansen. Her giver han en god indføring i genrens udvikling og forklarer lidt om fascinationen ved fantasy.

Samlingens første novelle hedder ‘Det nye kapitel‘ og er skrevet af Sørine Amanda Nielsen. Historien handler om vavieren Flæber, der mod alle odds bliver ven med et menneskebarn uden hendes klan ved det. Historien er godt skrevet, og det er let at få sympati for den lille vavier. Samtidig giver novellen et fint indblik i, hvordan viden (eller mangel på samme) danner vores verdensbillede og vores identitet. Som bibliotekar er det også en af mine kæpheste. Alle skal have adgang til bøger og viden, for så er det sværere at holde folk nede.

Hvor kragerne vender‘ af Nanna Andersen giver et kendt ordsprog et uventet twist. Teenageren Erik forsøger at holde sammen på hjemmet for lillesøsteren Frejas skyld. For et år siden forsvandt deres far, og siden er moren gået i hundene af druk og sorg. Men en aften forsvinder også Freja. Erik VIL finde hende, og det fører ham til en helt anden verden, som gemmer på svar men også sorg.

Pigen Dahlia er hovedpersonen i ‘Under en blodrød måne‘. Hun drømmer om at blive den udvalgte i det årlige ritual, hvor landsbyens bedste unge mandlige og kvindelige magikere skal indgå i Foreningen. Dahlia drømmer om, at hun og Caspian bliver udvalgt sammen. Samtidig er hun nervøs over, hvad Foreningen indebærer. Det er der nemlig ingen, der vil tale om. Skal hun blot følge traditionen uden at stille spørgsmål? Eller skal hun følge sin egen vilje?

Tvillingeporten‘ er skrevet af Mathilde N. Rybka, og er en rigtig fin novelle om ansvar. De praktiske og teoretiske prøver er overstået, og nu skal Katrine finde ud af, om hun er blandt de udvalgte, som skal gå videre. Om hun har en port, og hvad der gemmer sig bag den.

Den eneste novelle skrevet af en mand i Ind i det ukendte er ‘De fortabte drenges ø‘ af Morten Vestergaard. Fortælleren er sammen med sine forældre på besøg hos mormor og morfar. Her finder han et album med historien om Peter Pan og Ønskeøen, men det sidste klistermærke mangler. Om natten har han mareridt, og dagen efter opdager han drengen August, der har en hemmelighed. En fin fortælling om at vokse op og alle de svære følelser.

Når egnens mænd samles” af Laura Holmegaard udspiller sig under en hungervinter, hvor landsbyen sulter. Rane og hans bedstefar bliver sammen med alle egnens mænd indkaldt til møde hos laird Arric Harve. Flere får er forsvundet, og nu er der fundet ulvespor i sneen. Måske min yndlingsnovelle i samlingen.

Jeg har tidligere læst Gudrun Østergaard, som har skrevet ‘Den, der ser mørket‘, så her var forventningerne høje. De blev heldigvis indfriet. Pigen Leo er vokset op under kuplen sammen med sine forældre og storebroren Sirius. En katastrofe skete for mange år siden, men under kuplen lever folk et helt almindeligt liv. En dag finder man liget af en ukendt mand ved kuplens kant, og det sætter en række tanker i gang hos Leo, der sammen med veninden Lucy, beslutter sig for at se nærmere på kuplen. For hvad er der egentlig udenfor?

Samlingens sidste novelle hedder ‘Sjæl på flaske‘ og er skrevet af Mia Louw Håkonsen. Dødemaneren Szarshi havde mange navne, men hun foretrak selv Sas. I novellens begyndelse har hendes kult indledt et angreb mod et tempel, men under kampene bliver Sas dræbt. Herefter følger vi hende, da hun genopstår 132 år senere i en nyfødt drengs skikkelse. Meget mod sin vilje er Sas nødt til at følge kroppens fysiske udvikling, før hun kan få hele sin magt tilbage, og da er landet pludselig under angreb af en fremmed magt. Overrasket opdager Sas, at familie betyder noget. Selv for en 600 år gammel dødemaner.

Jeg kunne lide samtlige noveller i Ind i det ukendte. Alle er velskrevne, og alle historier fungerer i deres univers. På biblioteket er samlingen placeret i børnebiblioteket, men jeg synes absolut, at den kan læses af voksne også. Der er ikke meget lyserød happy ending over nogen af fortællingerne. Til gengæld er der masser at tænke over, og det foretrækker jeg til hver en tid.

Om Ind i det ukendte:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Ulven og Uglen, 277 sider
Omslag: Ida Rose

Indhold:
Forord
Indledning ved Jan M. Johansen
Det nye kapitel af Sørine Amanda Nielsen
Hvor kragerne vender af Nanna Andersen
Under en blodrød måne af Karin B. Dammark
Tvillingeporten af Mathilde N. Rybka
De fortabte drenges ø af Morten Vestergaard
Når egnens mænd samles af Laura Holmegaard
Den, der ser mørket af Gudrun Østergaard
Sjæl på flaske af Mia Louw Håkonsen

Læs også:

#moderneeventyr
Fantastiske virkeligheder / red. Knud Larn
Ildfugle / red. Sharyn November
Mørke guders templer / red. Rasmus Wichmann og Henrik S. Harksen
Mørkets gerninger går igen / Red. Tenna Vagner
Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen
Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Blandt danske galakser af Kristoffer J. Andersen
Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen
Fast arbejde af A. Silvestri
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Det der ligger gemt i sneen af Carin Gerhardsen

Det der ligger gemt i sneen af Carin Gerhardsen

En mand og hans elskerinde sætter sig ind i en bil for at køre til et afsides mødested. En ung kvinde får et lift af en fremmed, og en mand kører alt for hurtigt på de snedækkede veje. Alle kører forbi den samme dybe kløft, men kun én bliver skyld i en voldsom ulykke, der får fatale følger. Personerne kender ikke hinanden, men langsomt knyttes de sammen af ulykken, der efterfølgende truer med at ødelægge deres tilværelse. (fra bagsiden)

Jeg kender Carin Gerhardsen fra hendes Hammarby-serie, som er gode, gedigne politikrimier. Det der ligger gemt i sneen er seneste udgivelse fra hendes hånd og af samme gode standard.

Historien indledes med en avisartikel om en forsvundet mand. Herfra går vi til januar 2014, hvor vi får fortalt historien skiftevis gennem Jeanette, Sandra og Jan. Senere springer fortællingen til maj 2018, hvor Kerstin støder til persongalleriet. Og herfra skifter fortællingen mellem det nutidige spor og sporet i 2014. Det lyder lidt kompliceret, og man skal da også holde tungen lige i munden for at holde styr på personerne og deres relationer. Men det er umagen værd.

Jeg var godt underholdt af Det der ligger gemt i sneen, der blandt andet handler om tilfældighedernes spil og det at tage ansvar. Også selvom det kan være svært eller ligefrem være dårligt for en selv.

Det er ikke kun mysteriet om, hvad der egentlig skete den januardag, der holder læseren fanget. Det er i lige så høj grad de spændende personportrætter og refleksionerne over skyld, sorg og hævn, som gør at man har svært ved at slippe fortællingen.

Er du til psykologiske thrillers, hvor personerne er i centrum, er Det der ligger gemt i sneen et godt bud.

Anmelderne skriver:

Lars Ole Sauerbergs anmeldelse i Jyllandsposten:
Først ser det ud til, at det bliver til banale, ugebladsagtige melodramaer. Men da man er ved at være klar til at opgive læsningen i lutter skuffelse, begynder der at ske noget. Det, der sker, er, at historien ligesom begynder at forholde sig til sine egne fortællegreb og blive både en historie om kvindeskæbner i skyggen af traumer som bilulykke, voldtægt og liv på bænken iblandt prekariatet og så samtidig en historie om det at kunne fortælle og udvikle den historie. Bogen […] bliver pludselig en dybt fascinerende øvelse i måder, vi forholder os til hinanden og virkeligheden på gennem de formater, som konventionelle størrelser som fortællestrukturer og sprog tilbyder, men som næsten aldrig bliver udfordret. (10.05.2020 Jyllandsposten)

Lene Jensens anmeldelse på Litteratursiden:
Denne thrillers skudsikre plot er virkelig godt fundet på, og jeg havde ikke gennemskuet noget som helst, før afsløringen kom. Mange gange var jeg tilbage i bogen for at få styr på, hvad det egentligt var, jeg havde læst. Der er så mange ubekendte og så mange drejninger i handlingen, at jeg simpelthen var nødt til det – ikke at det hjalp mig med at få det hele på plads, det fik jeg først til allersidst, da forfatteren ønskede, jeg skulle finde ud af det. (Litteratursiden.dk)

Om Det der ligger gemt i sneen:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 386 sider
Omslag: Rasmus Funder
Originaltitel: Det som göms i snö, 2018
Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild

Læs også:

Savas vidner af Sara Bouchet
Måske uskyldig af Alafair Burke
Huset i Chelsea af Lisa Jewell
Og så var hun væk af Lisa Jewell
I en mørk mørk skov af Ruth Ware
Hydra af Matts Wesolowski

A. Silvestri – en forfatter med mange facetter

A. Silvestri på Skrækfest i Odense 2019

A. Silvestri (f. 1977) er forfatter, foredragsholder, underviser og freelance redaktør. Ved siden af skrivningen arbejder han som folkeskolelærer på nedsat tid.

Barndommen tilbragte han på Lolland, og allerede dengang skrev han små magasiner, ligesom han lavede sine egne rollespil. Som voksen begyndte Silvestri i midt-tyverne at skrive for alvor, og i 2008 fik han optaget novellen ’When the music’s over’ i Science Fiction Cirklens antologi ”I overfladen”. Novellen vandt Fantastik-prisen for bedste danske novelle, og siden har han medvirket i +60 antologier (og tallet stiger løbende) ved siden af de selvstændige udgivelser.

Silvestri debuterede i 2010 med novellesamlingen ”Køtere dør om vinteren”, og i skrivende stund har han i alt udgivet 17 bøger plus det løse.

Noget af det, der kendetegner Silvestris forfatterskab, er hans lyst til at eksperimentere. Hvor mange forfattere holder sig til én genre, så kaster Silvestri sig løbende ud i nye genrer eller giver sig selv forskellige benspænd under skrivningen. Denne eksperimenterende tilgang til skrivningen har resulteret i et alsidigt og spændende forfatterskab, der rummer både eksperimenterende parforholdslitteratur over gotisk krimi til science fiction, billedromaner, sms-noveller og alt der i mellem.

En særlig plads i Silvestris hjerte har dog horror, science fiction og fantastisk litteratur. På sin hjemmeside fortæller han, hvorfor han holder særligt af de fantastiske genrer: ”[…] de kan noget helt andet end de realistiske genrer og der er brug for voksenforfattere der tager dem alvorligt.”

Næsten her

Næsten her” er Silvestris seneste udgivelse. Det er en novellesamling, der indeholder 14 underholdende, tankevækkende og realistiske noveller, som udspiller sig i verdener, der er næsten magen til vores. Hver novelle tager således en detalje og vender på hovedet. For eksempel i ’Man skyder da dyr’, hvor det anses som det mest humane at slå truede dyrearter ihjel, når deres leveområder forsvinder, i stedet for at bevare dem i naturreservater og zoologiske haver. Silvestri beskriver sine 14 verdener så troværdige, at de virker logiske, imens han sætter vores frygt, fordomme og normalitetsbegreber i spil.

Om ”Næsten her” har Silvestri udtalt, at han håber novellerne vil være med til at bygge bro til de læsere, der normalt ikke bryder sig om at læse fantastisk litteratur: ”Derfor besluttede jeg mig for at skrive en rad af dybt realistiske fortællinger, der udspiller sig andre steder. Her er der ingen elvere eller rumpistoler. Kun mennesker, der tilfældigvis lever i en verden, der næsten er magen til vores. Med Næsten her håber jeg at slå en bro mellem det realistiske og det fantastiske; en hybrid eller et håndtryk”.

Derudover håber han, at novellerne vil få læserne til at tænke over, hvor meget af det, vi til hverdag tager for en given sandhed, i virkeligheden afhænger af tilfældigheder. Som at England i 1588 vandt over den overlegne spanske armada på grund af dårligt vejr. Ellers kunne England måske have været et katolsk land og en del af Spanien i dag.

”Næsten her” har fået pæne ord med på vejen. Bibliotekernes lektørudtalelse kalder den for ”En stærk novellesamling der giver kuldegys og noget at tænke over”. Bogrummet kalder den for ”[…]en samling af dybt originale og underholdende noveller, sælsomme og bizarre, smukke og alternative, mange superlativer kan passe i det brogede landskab af historier.”  Og personligt kommer jeg til at tænke på en forfatter som Kaspar Colling Nielsens fine novellesamling ”Dengang dinosaurerne var små”

Køtere dør om vinteren

Køtere dør om vinteren

Men tilbage til debuten. I 2010 udgav A. Silvestri sin første bog, novellesamlingen ”Køtere dør om vinteren”. De 31 noveller var oprindeligt tænkt til to novellesamlinger: én med realistiske historier og én med noveller i de fantastiske genrer horror, fantasy og science fiction. Men for at understrege, at genrebetegnelser i virkeligheden er fuldstændigt ligegyldige – det vigtige er den gode historie – blev det til én bog.

Mikset af realisme og fantastik vakte genklang hos Litteratursidens anmelder, der kaldte ”Køtere dør om vinteren” for ”en overbevisende debut”, hvor blandingen af genrerne ”[…] gør novellesamlingen til et ekstra interessant bekendtskab, for man ved aldrig helt, hvad der venter om hjørnet. Bliver det et psykologisk portræt af en kvinde på randen af sammenbrud, eller falder virkelighedens grå vægge væk og afslører mørket bag ved?

Enkelte af novellerne har en humoristisk undertone, men langt de fleste fortælles mere afdæmpet og til tider direkte trøstesløs. Man ved aldrig, hvilken oplevelse den næste novelle gemmer på, og flere af novellerne stod meget stærkt i min bevidsthed efter endt læsning.

Udvalgte antologi-bidrag 2010

Udover sin egen novellesamling havde Silvestri også novellen ‘World Wide Web’ med i antologien “Lyden af vanvid” med Lovecraft-inspirerede fortællinger samt en novelle i Science Fiction Cirklens årlige antologi. Novellen ‘Matthæus 20:16’ var en af mine favoritter i “Ingenmandsland“, og handler om verdens første (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

2011

Faderens sønner

Året efter udgav A. Silvestri to bøger. Dels science fiction novellesamlingen ”Faderens sønner” på Science Fiction Cirklens Forlag, og dels zombieromanen ”Pandaemonium”.

Faderens sønner

Med ”Faderens sønner” ønskede Silvestri at vise, at: ”Science fiction er meget mere end rumskibe og aliens, og med denne samling forsøger jeg at vise de forskellige former science fiction kan tage.” Det lykkes for ham, og gennem 14 noveller tager han læseren med vidt omkring, lige fra multinationale selskabers grådighed og de konsekvenser det har, over rumrejser og menneskets møde med aliens, til tiden efter bomben.

På trods af, at der er en lidt dyster stemning over en del af novellerne, så bliver der alligevel også plads til humor, og generelt er kvaliteten af novellerne høj, både sprogligt og plotmæssigt, idet mange af historierne tager overraskende drejninger undervejs.

Himmelskibets anmelder var glad for “Faderens sønner”, som han roste for at komme godt rundt inden for science fiction genren: “Samlingen indeholder historier om fremmede væsner, teknologi der kører af sporet, rejser imellem dimensioner, og en verden hvor kvinderne har taget magten. Vi kommer derved godt rundt inden for science fiction. Til de der mere er til horror-siden af Silvestris forfatterskab, er der også indlagt en del blod i nogle af novellerne, samt den morbide humor som man også finder i andre af hans noveller.”

Pandaemonium

Pandaemonium af A. Silvestri

Pandaemonium” var Silvestris anden udgivelse i 2011 og hans første roman.

Pandæmonium stammer fra latin og kan frit oversættes til indbegrebet af alt ondt og alle onde ånder, og det er da også, hvad der ramler ned over København og resten af verden, da en sværm af stikkende fluer forvandler stort set alle til zombier. I tre bøger følger vi forskellige grupper af overlevende i deres kamp mod zombierne, som Silvestri giver sin forklaring på med en blanding af kristne, egyptiske og babylonske myter. Hermed bliver zombierne en brik i “det ondes” spil mod det gode, modsat langt de fleste zombihistorier, der bruger zombierne som “det onde” i sig selv. Et spændende twist på zombiegenren.

“Pandeamonium” blev skrevet som en hyldest til B-film og er fyldt med one-liners, action og alt hvad der hører til. Så selvom zombieromanen efterhånden er både en klassiker og en kliché, løfter Silvestri oplevelsen, og den næsten 800 siders lange roman, blev rost over hele linjen.

Blandt andet beskrev online-magasinet Planet Pulp den som en: […] på mange områder bedre roman end Kadavermarch. Den er blodig, underholdende og så er den, på trods af sin tunge fremtoning, er let pust ind over en genre, som er ved at bide sig selv i røven.”

Litteratursidens anmelder var enig, og roste romanen for at bygge videre på både danske og internationale zombie-skuldre: ”Zombie-genren kendes fra utallige film, videospil, tegneserier (Den aktuelle og meget roste tv-serie ”The Walking Dead” bygger netop på en tegneserie), danske forfattere som Dennis Jürgensen og Patrick Leis og naturligvis en forfatter som Stephen King. Silvestri bygger fint videre på disse traditioner i sin velskrevne roman, men ved at inddrage sine helt egne forklaringer og teorier, bl.a. elementer fra mesopotamisk, ægyptisk og kristen religion tilfører han dog historien både originalitet og kvalitet.”

Udvalgte antologi-bidrag 2011

Også i 2011 var A. Silvestri bidragsyder til Science Fiction Cirklens årlige antologi med novellen ‘Glemmer du, så husker jeg alt‘. Derudover skrev han også den fantastiske ‘Jacobs stige’ til antologien “Dystre Danmark 2“, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her, hvor Silvestri endnu en gang demonstrerer sin evne til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren. Antologien var nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2011, der dog gik til Steen Langstrup for “Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod“.

Sidst, men ikke mindst, skal også nævnes novellen ‘Morituri te salutant’ fra antologien “Det sker igen” (der i øvrigt også var nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2011). Novellens titel er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, som blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen. I novellen følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Konsekvensen af deres mangler er, at de skal optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser.

Optisk bedrag

Optisk bedrag

I 2012 udgav Silvestri sin anden novellesamling “Optisk bedrag“, og ligesom ”Køtere dør om vinteren” indeholder den en blanding af flere forskellige genrer.

“Optisk bedrag” består af 21 fortællinger om mennesker og historier, fremtiden og fortiden, kærlighed og had og alt det ind imellem. Novelleren har dog et fælles tema, nemlig hvordan virkeligheden kan opfattes.

Om samlingen skrev Himmelskibets anmelder: ”De fleste af samlingens 21 noveller er […] historier om menneskeskæbner, om afsavn, svigt og selvbedrag, men også om glæde. Silvestris historier er altid værd at læse da han har et alsidigt og spændende fortælle-univers.”

A. Silvestri viser endnu en gang, at han er en sand ord-ekvilibrist, der forundrer og forbavser. Både indholdsmæssigt men også ved at eksperimenterer med f.eks. sproget i de enkelte noveller.

Udvalgte antologi-bidrag 2012

“Grufulde mørke” var den tredje antologi i H. Harksen Productions serie med H.P. Lovecraft inspirerede bidrag. A. Silvestri deltog med ‘I et vindue’, hvor to unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, der viser sig at være et sandt slagtehus. Novellen er et godt bevis på Silvestris evne til at sætte en scene, der tryllebinder læseren – og ikke mindst skræmmer livet af os.

Silvestri har, naturligvis fristes jeg til at skrive, også en novelle med i Science Fiction Cirklens årlige antologi “Fremmed stjerne“. ‘Højdepunkt’ handler om en ung mand, som lever under jorden, og drømmer om at blive voksen så han kan komme i gang med at arbejde og få sig en kæreste. Novellen virker umiddelbart som en fortælling om en fremtidig verden, der har måttet forskanse sig under jorden pga. en ukendt katastrofe, men i A. Silvestris univers er sandheden aldrig simpel.

Endelig var A. Silvestri også repræsenteret i fantasy-antologien “Til deres dages ende” med novellen ‘Et horn i siden’, hvor han vender op og ned på vores forventninger.

2013

For første gang siden sin debut havde Silvestri ikke en selvstændig udgivelse i 2013. Men det blev dog til en række bidrag i diverse antologier.

I “Vampyr” fra forlaget Kandor er Silvestris bidrag ‘Som vinden blæser’ der tager vampyrmyten til Afrika og ombord på et slaveskib, og i “PIX” havde han novellen ‘Hamskifte’ med.

I “Farvel min astronaut” fra Science Fiction Cirklen var Silvestris bidrag novellen ’I sit ansigts sved’, der foregår i en ikke nærmere defineret fremtid, hvor det meste af verdens elektronik er lagt øde. De overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen.

‘I sit ansigts sved’ var nomineret til Niels Klim prisen for årets bedste lang-novelle.

Ambrosia/Live

Ambrosia/Live” der udkom i 2014, kalder A. Silvestri selv for den udgivelse, der har delt vandene mest. Bogen består af to forskellige historier, der vendte i hver deres retning.

Ambosia/Live

Bibliotekernes lektørudtalelse kaldte den for en spejlvendt dobbeltroman, der udfolder: ”[…] to historier, der spejler hinanden og reflekterer over den menneskelige natur, skæbne og undergangens væsen.”

Også Bogrummets anmelder er begejstret og giver ”Ambrosia/Live” 5 ud af 5 stjerner: ”Silvestri skriver godt og tilgængeligt om et emne der emmer af mystik og science fiction og i en dansk setting.”

Bloggen Apokalyptisk er dog lidt mere forbeholden: ”Der er ingen tvivl om at Ambrosia er den stærkeste af de to kortromaner, men Live har sit på det tørre hvad angår satirisk bid. På den måde supplerer de hinanden godt – det mystisk lyriske over for det brutale og spottende. Kvalitetsforskellen er dog så stor at historierne aldrig smelter perfekt sammen, og det er en skam. Den spøjse indpakning kommer ikke helt til sin ret, men det er smukt at genoplive den, om ikke andet så af retro-romantiske årsager.”

På sin hjemmeside har Silvestri fortalt lidt om, hvordan idéen til dobbeltromanen opstod: “Helt tilbage i 2007 skrev jeg en lang fortælling om en meget stor, gravid kvinde, der bliver fundet indeni Yding Skovhøj. Det var en af mine første historier med et bredt persongalleri, forskellige mennesketyper og flugtende plot. Den blev færdig … og så lå den der og kiggede på min harddisk. Jeg kunne rigtig godt lide den, og ikke mindst de historieelementer jeg havde anvendt. I 2012 skete det så, at jeg skrev kortromanen “Live”. Jeg var også ret vild med den histories elementer, og så var det at det slog mig hvorfor. Jeg havde nemlig brugt dem før. Men på en helt anden måde. I kortromanen “Ambrosia”. De to historier var forvrængede spejle af hinanden. Pausegris. Hvad er en histories elementer? Det er de byggesten, der udgør en fortælling. Tag nu f.eks. Rødhætte. Elementerne i den historie er bl.a. en ydre fjende, en levering, et område der er let at fare vild i, en ung pige og en god morale. Det er alt sammen fint nok. Elementerne i Rødhætte kommer i den rækkefølge vi kender og ender selvfølgelig med at vi har lært noget alle sammen. Men kunne man forestille sig at skrive en fuldkommen anderledes historie med Rødhættes elementer? […] “Ambrosia” deler 90% af sin histories elementer med “Live”, men de to historier er vidt forskellige. Både i tone, i opbygning, i skrivestil og i genre. Det ændrer ikke på, at når man har læst den ene historie, vil den helt automatisk spøge, mens man læser den anden. Derfor er der i virkeligheden slet ikke to historier i “Ambrosia/Live” – der er faktisk fire. Hov, hvad er nu den af, spørger du. Jo, nu skal du bare høre. De to første historier er de to individuelle kortromaner. Men så er der også historien Ambrosia/Live fortæller. Hvad så med nummer fire? Enkelt. Det er historien “Live/Ambrosia” fortæller. Bogen kan læses flere gange, og heldigvis for det. Måske er der slet ikke fire historier, men bare en stor fortælling? Det vil jeg lade være op til læseren.”

Udvalgte antologi-bidrag 2014

Forlaget Valeta udgav antologien “Undergang” med noveller der skulle udspille sig under eller efter en global katastrofe, hvor jorden/menneskeheden går helt eller delvist under. Dog ingen historier om zombier! Silvestri deltog med novellen ‘Den allersidste dans’ om hvilken han skriver på sin hjemmeside:

Ud over at novellen har over 30% unikke ord, er den også en kombination af teknisk og lyrisk sprog … og indeholder hele teksten til den smukke sang ‘Den allersidste dans’. På ganske labyrintisk vis blev slutproduktet ret smukt og jeg undrer mig stadig selv over at det lykkedes at skrive den. Jeg håber du vil finde den spændende og måske, bare måske, sørgmodig nok.”

Til Science Fiction Cirklens antologi “De sidste kærester på Månen” skrev Silvestri novellen ‘Ukrudt’, der blev nomineret til Niels Klim prisen for bedste novelle.

2015

Al kødets gang

2015 byder igen på to udgivelser fra Silvestri. Den gotiske krimi ”Al kødets gang” samt novellesamlingen ”Kærlighedsfrugt”.

Al kødets gang

Al kødets gang” er udgivet på H. Harksen Productions og er en del af serien gotiske krimier. Silvestri fortæller, hvordan han blev kontaktet af forlaget og bedt om at komme med et bidrag til serien. Et bidrag der skulle bestå benspændene: at passe ind under genreparaplyen ’gotisk krimi’ samt handle om en familie med en dyster hemmelighed i fortiden.

På Silvestris blog kan man læse lidt om hans tanker bag romanen. Bl.a. skriver han lidt om, hvordan han opfatter begrebet gotik: “… gotikken handler i min optik om menneskets følelser, både i og når det udsættes for det modbydelige – men også om at mennesket grundlæggende er underlagt naturen, både sin egen og den med stort N.” Og hvordan han fandt inspiration ved at læse en masse gotisk litteratur, især Edgar Allan Poe hvis fortælling “Ushers fald” er en slags inspiration, idet Silvestri på forhånd havde besluttet, at romanen skulle handle om et hus og en slægt.

Resultatet er blevet en nutidig historie, der både er et realistisk hverdagsdrama om en drengs opvækst i et hus, hvor mormoren stod for omsorgen, mens forældrene festede og passede deres, og hvordan det har påvirket drengen/manden. Men der er også en historie under hverdagens fernis, hvor familiens hemmeligheder ikke er blot er for meget fest og alkohol, og hvor fortiden i høj grad lever i nutiden. Hvor familie-forpligtelserne ikke kan frasiges, og hvor skræk blandes med lyst og had med kærlighed. Og som altid skrevet i et flot og virtuos sprog.

Politikens anmelder gav den 3 stjerne og roste romanen for at besidde: ”[…] den robuste blanding af hverdag og afgrund, som er horrorgenrens kendetegn.”

Kærlighedsfrugt

Kærlighedsfrugt

Kærlighedsfrugt” indeholder 14 noveller, og her arbejder Silvestri på forskellene mellem gys og horror. Den første novelle kan således læses af alle (selv børn), mens den sidste novelle er hardcore horror. Derudover udforsker de 14 noveller også horrorgenrens undergenrer, lige fra spøgelseshistorien over monstre til body horror og weird.

Silvestri skriver lidt i forordet om sin forståelse af horror i modsætning til gys: “Horror er, som genre, en af de bredeste, jeg kender til. Den omfavner både den grelle body horror, der forsøger at frembringe en reaktion i læseren ved voldsomme lemlæstelser eller nedbrydninger af menneskets fysiske form, og samtidig er genren også den elegante uhygge set i de victorianske spøgelseshistorier. I horror er der plads til snigende uhygge, der udelukkende har hjemme i vores verden, og til rædselsvækkende monstre fra afgrunden af vores fantasi. Horror har så mange nuancer, at det af og til kan være mærkeligt, at de forskellige varianter hører til i samme overgenre. Bredden i genren er dog ikke direkte med til at skelne mellem gyser og horror. Det har noget med alder at gøre … Gyseren er lidt hyggelig, fordi den aldrig bliver rigtig frygtelig. Der er regler, alle skal overholde – også monstrene. Der er den grundlæggende sikkerhed i, at børn og unge ikke bare dør. Det gode skal nok sejre i sidste ende. Horror fjerner den sikkerhed fra genren.

“Kærlighedsfrugt” gik i øvrigt videre til shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse, og bloggen Bare et kapitel mere kaldte den for: ”den bedste novellesamling jeg indtil videre har læst i år.”

Udvalgte antologi-bidrag 2015

H. Harksen Production udgav i 2015 sci-fi horror antologien “Universets mørke“. A. Silvestris bidrag var ‘Itu’, hvor han helt bogstaveligt lader sin fortæller gå itu, mens han forklarer, hvad han husker. Kommaerne forsvinder, ordene forsvinder, betydningen forsvinder: ”Vågner til blinkende/hvidt lys/mørke. Forsøger/nægter at rejse mig fra sengen/fængslet. Det spænder/gør ondt/hviner i min arm/led/kæbe. Farver i tusindtal. Blå/orange/grøn/ultra/infra/ekko/sort/stank/hvid/duft.” Det er veludført, og præmissen er godt tænkt. Silvestri beviser endnu en gang, at han kan noget ganske særligt, når han skriver. Helt fortjent vandt ‘Itu’ da også Niels Klim prisen for bedste lang-novelle.

Silvestri havde også en novelle med i krimi-antologien “Tågevals“, ‘Redningsmand’, hvor hovedpersonen skal forklare sine gerninger for en dommer, samt novellen ‘Taxa’ i Science Fiction Cirklens antologi: “Som et urværk“, en smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg pakket ind i en tidsrejse-historie.

Endeligt skal også nævnes forlaget Kandors novelle-konkurrence, hvor Silvestri vandt med novellen ‘Udyr’, der udkom i antologien “Varulv“. Historien handler om skovløberen Laust, der har spærret sig inde i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor lusker en varulv rundt, og spørgsmålet er, hvem der har fanget hvem. Og måske i højere grad, hvem der er udyret?

De tre novelleopsamlinger

Gennem hele sit forfatterskab har A. Silvestri skrevet noveller til forskellige antologier. I 2016 besluttede han sig for at samle op på disse, og i første omgang blev det til novellesamlingen ”Sand og sten, stål og glas”. Her har han samlet 8 tankevækkende science fiction noveller, hvoraf de 7 tidligere har været udgivet i andre sammenhænge. Hver novelle følges af en kort kommentar, hvor Silvestri bl.a. fortæller lidt om idéerne bag, tankerne bag skrivestilen osv.

De 8 noveller bevæger sig bredt indenfor science fiction genren med temaer som jordens undergang, tidsrejser, dystopiske fremtidsscenarier, rumrejser til fremmede planeter osv. Silvestri lader dog den teknologiske vinkel ligge, så her er ikke decideret ‘hård’ science fiction, hvilket gør samlingen velegnet til læsere, der ikke tror, at de kan lide genren.

Fast arbejde” fra 2017 var nummer to opsamling med et udvalg af tidligere udgivne noveller + en nyskrevet samt med en kort kommentar efter hver enkelt novelle. Denne gang var humor og handler omdrejningspunktet. Og allerede den første novelle, som også er titelnovellen, fik mig til at klukke af grin!

De otte noveller bobler af fortælleglæde, og igen er det imponerende hvor forskelligt A. Silvestri kan skrive. Han sætter sig mål for stil eller indhold, og alligevel er det yderst sjældent, at det går op for læseren undervejs. Simpelthen fordi det stort set altid lykkes ham at få delene til at gå op i en højere enhed på trods af benspændene.

Sidste opsamling kom i 2018, ”Jeg ved godt, du er der”. Som i de to tidligere opsamlinger er novellerne et mix af tidligere udgivne historier og en ny (her får vi dog to nye). De 8 noveller handler om dilemmaer og valg, og titelnovellen vandt Niels Klim Prisen i 2019.

Hvor forskellige novellerne ellers er, så er én ting fælles for dem – gruen. Hver eneste novelle invaderede mig under læsningen. Selv de historier jeg på forhånd kendte, fik mig til at tænke ‘Åh nej’ under læsningen. Lige fra ‘Udyr’ som twister varulvemyten, og hvor man som læser er lige ved at heppe på varulven, fordi den menneskelige del af historien næsten ikke er til at bære. Over ‘Forhæng’ hvor en far vil give sine døtre en lektion for livet, og afstumpetheden nærmest siver ud af siderne. Til ‘Jacobs stige’ hvor et cirkusbesøg er alt andet end hyggelig familie-underholdning.

Udvalgte antologi-bidrag 2016

Udover novellesamlingen ”Sand og sten, stål og glas” deltog Silvestri også i en række antologier i 2016.

I Sword & Sorcery-antologien “Mørke guders tempel” var hans bidrag novellen ‘En sang om vand’. Forlaget Silhuet udgav en antologi med noveller bundet op på ordsprog “Sku ikke hunden på hårene“, og her havde Silvestri novellen ‘Klæder skaber folk’ med, som blev nomineret til Niels Klim prisen for bedste lang-novelle.

I Science Fiction Cirklens antologi “Lidenskab og lysår” deltog han med ‘I fædrelandets tjeneste’. Og endelig vil jeg også lige nævne novellen ‘In uteri’ fra antologien “Hvis jeg overlever natten“. Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. ‘In uteri’ er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen.

2017

Det blev ikke til nogen selvstændige udgivelser for A. Silvestri i 2017, men han medvirkede (som sædvanligt) i flere antologier.

Forlaget Enter Darkness udgav sin anden horrorantologi “Rustkammeret“, hvor Silvestris bidrag var novellen ‘Mandsmørke’.

Det blev også til en novelle i Science Fiction Cirklens antologi “Efter fødslen“. ‘Cancerfrelst’ var 10. gang, Silvestri havde en novelle med i Lige under overfladen-serien, og novellen blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste novelle. På Silvestris hjemmeside kan du læse et indlæg om de 10 noveller.

2018

2018 var i det hele taget et meget produktivt år for A. Silvestri med hele FEM udgivelser!

FebruaryFICTION

Udover novellesamlingen ”Jeg ved godt, du er der” blev det også til ”FebruaryFICTION”, et samarbejde med forfatteren A. Rune. Udgangspunktet var, at de i februar måned hver dag skulle skrive en tekst med en begyndelse, midte og slutning på 100 ord, som skulle publiceres (f.eks. på Facebook). Det blev til sammenlagt 100 meget forskellige fortællinger, og ”FebruaryFICTION” blev udvalgt som Årets Bedste Bogarbejde 2019 af komitéen fra Foreningen for Boghaandvaerk.

Bogrummets anmelder var også begejstret og gav 5/5 stjerner med ordene: ”Jeg kan ikke sige ret meget imod denne bog, andet end at den er for kort. Den grådige anmelder ville bagefter gerne have haft 500 sider, mindre skrift og 2000 historier! Det er virkelig en kunst at kunne frembringe så mange fine og bevægende historier indenfor de 5 regler, og begge forfattere mestrer det til fulde.”

King

King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech

Samme år udgav Silvestri også billedromanen ”King” i samarbejde med tegneren Christoffer Gertz Bech. Historien bag stammer fra debuten ”Køtere dør om vinteren”, men i ”King” er novellen blevet skrevet om samt udvidet betragteligt, og ikke mindst giver C.G. Bechs illustrationer udgivelsen et helt fantastisk udtryk.

Forlægger Emil Blichfeldt advarer læseren i forordet med ordene: “King er en uhyggelig bog, og hvis den giver dig mareridt, så kom ikke og sig, at du ikke var advaret på forhånd.” For King er uhyggelig. Rigtig uhyggelig. Det er nemlig ikke kun historien, om en lille dreng der bliver fanget af et monster. Det er også historien om en familie, som er ved at gå i opløsning. Om et forældrepar der med årene er gledet fra hinanden og nu har helt forskellige drømme. Og drømme kan som bekendt udvikle sig til mareridt.

”King” blev rost i Politiken (6/6 hjerter), i Bogrummet (5/5 stjerner) og Litteratursidens anmelder kaldte den for et ”stramt komponeret og velafrundet gys af bedste skuffe” som ”[..] ligner en billedbog, men den henvender sig til de ældre børn, unge og voksne gyserelskere og kan bedst benævnes som en graphic novel.”

Scener fra et parforhold

Endelig udgav Silvestri også to romaner i 2018: ”Scener fra et parforhold” og ”Slør”. ”Scener fra et parforhold” beskriver Silvestri som en mosaikroman: ”Hvert af de fyrre kapitler har egen genre, og undervejs støder læseren blandt andet på en artikel, et digt, en sang, et eventyr, et opgavesæt, et skuespil og en sms-udveksling. Kapitlernes genrer er ikke tilfældig, men føjer til kapitlernes og bogens helhed.

Den eksperimenterende tilgang faldt i god jord hos bogbloggerne, hvor Bogrummet igen gav fuldt hus 5/5 stjerner, mens anmelderen på Bogmarkedet i første omgang var lidt forvirret, men siden blev fan: ”[…] de første hundrede sider syntes jeg ærligt talt, at historien var eksperimenterende bare for at være – opsigtsvækkende. Det afbedrede mit forbehold, at A. Silvestri er en dreven forfatter og synes at mestre langt de fleste genrer undervejs. Snart blev jeg suget ind i fortællingen, ikke mindst fordi den mosaikagtige fortælleform passer så perfekt til emnet. Det evigt foranderlige følelsesregister mellem to i et besværligt parforhold kan simpelthen ikke beskrives lineært.”

Slør

Slør af A. Silvestri

Silvestris sidste udgivelse i 2018 var som nævnt ”Slør”, hvis persongalleri består af kvinder, og hvis titel har en lang række betydninger. Historien om Pernille, der skal være brudepige for veninden Jeanette, hun ikke har set i flere år, er en blanding af chick litt, gotisk horror og vikingemyter. De tre umiddelbart umage genrer slynger sig ind og ud af hinanden i en historie, der starter strålende smukt, men langsomt driver ud i mørke og vanvid.

Forfatterkollegaen Ruben Greis var også vild med “Slør” og kalder den: […] velfortalt, medrivende, ond og forbandet god! […] Den snigende optakt og spillet på Pernilles psykologiske historie emmer tilstrækkeligt af realisme og mysterium til at forføre læsere, hvis sædvanlige “gyser” reelt er en krimi, og bogen appellerer nok bredere end mange af forfatterens andre værker. Men uden af denne grund at give køb på det reelle gys eller forfalde til metervare.”

Udvalgte antologi-bidrag 2018

Udover de fem selvstændige udgivelser deltog Silvestri også i flere antologier i 2018. Blandt andet den lille horror-antologi “Når mørket kommer krybende“, som forlaget Enter Darkness udgav i forbindelse med Krimimessen i Horsens. A. Silvestris bidrag hed ‘Blinde killinger’, og efter sigende var hans novelle nødt til at være sidst, da redaktøren ellers var bange for, at folk ikke ville læse antologien færdig.

Til Science Fiction Cirklens antologi “De fremmede” skrev Silvestri novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer. Novellen blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste lang-novelle, og blev efterfølgende også til en julekalender!

Johannes Lundstrøm, der også optræder i antologien, henvendte sig for en uges tid siden, og spurgte, om de ikke måtte gøre A. Silvestris novelle ’13. august 1989′ til årets julekalender på Brorfelde Astronómiske Vennekreds’ facebook-side. Hvorfor? Fordi Brorfelde Observatorium har en væsentlig rolle i fortællingen.” (Læs mere her)

Også Science Fiction Cirklens steampunk-antologi “Krinoline & kedsomhed” havde en Silvestri novelle med. ‘Til Polen, hurra!” udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Endelig bidrog Silvestri til forlaget Silhuets antologi “#moderneeventyr” med novellen ‘Historien om en moder’.

Et satans arbejde

Et satans arbejde af A. Silvestri

Et satans arbejde” udkom i 2019, og endnu en gang bevæger A. Silvestri sig ud i noget nyt. Han kalder den selv for en roman, der: ”[…] er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og blandt andet nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen, midtlivskrisen og rendyrket horror. Men alle de fine ord er fuldkommen ligegyldige. For Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk (pun intended) roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.”

Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er. Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi nemlig også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over. Det hele fortalt i et mundret og ligetil sprog, der let flyder sammen med resten af fortællingen..

Bibliotekernes lektørudtalelse var vild med ”Et satans arbejde”, der blev kaldt: ”Velskrevet, underholdende og tankevækkende roman, som effektivt mixer en original godt fortalt historie med horror, spænding og skildringen af en mand i livskrise, og heldigvis tilsætter det hele en god sjat djævelsk forløsende humor.”

Lige så begejstret var Litteratursidens anmelder, der kaldte den for ”overraskende underholdende” og anbefalede den til det brede publikum.

“Et satans arbejde” er for alle, der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem.

Udvalgte antologi-bidrag 2019

I 2019 bidrog A. Silvestri blandt andet med novellen ‘Humlen’ i antologien “Det nådesløse daggry” fra forlaget Enter Darkness, samt ‘Beautiful Budapest’ i Science Fiction Cirklens antologi “Sandsynlighedskrydstogt“. Sidstnævnte blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste novelle.

Tre

Tre

2020 bød på to udgivelser fra A. Silvestri. Jeg har allerede nævnt novellesamlingen “Næsten her”, men årets første udgivelse var rammeromanen ”Tre”, der blev nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

A. Silvestri fortæller på sin hjemmeside, at rammeromanen ”Tre”: ”[…] opfylder en af mine ældste lyster, nemlig at udgive en bog der i struktur og indhold minder om antologifilm som f.eks. Creepshow og Trick’r’Treat.” Rammehistorien er en døende forfatter, som tilkalder tre kollegaer og vil overgive sin litterære arv til den af dem, der kommer med den bedste historie.

Antologi-følelsen lykkes til fulde ifølge Himmelskibets anmelder, som skriver: ”Allerede tidligt i min læsning af bogen blev jeg spændt på om denne idé ville holde; at Silvestri have sat sig for at skulle skrive tre historier, der er så forskellige, at man som læser køber sig ind på forestillingen om at de egentligt er skrevet af tre forskellige (fiktive) personer.  Jeg var noget spændt på hvordan dette ville gå, for det ville ikke være nok at historiernes handling er meget forskellige, men hele skrivestilen skulle være forskellig for at bevare illusionen. Lad mig allerede nu afsløre at jeg synes at dette eksperiment lykkes utroligt godt for Silvestri. Der var ikke på noget tidspunkt imens jeg læste de tre historier hvor illusionen ikke holdt, og dette faktisk på trods af at jeg sad og ledte efter ting hvor jeg ville tænke “dette er en typisk Silvestri-historie”.

Det er altid interessant at læse A. Silvestri. Han har en spændende pen og et godt sprog. Og så er han ikke bange for at udfordre sin læser. Jeg indrømmer, at jeg i “Tre” måtte læse slutningen mere end én gang, før jeg helt fangede den. Men netop det uforudsigelige gør Silvestri så fascinerende at læse, så selvom jeg ikke altid forstår alt, så har jeg altid lyst til at læse mere.

Udvalgt antologi-bidrag 2020

Skyggespejlet” fra forlaget Enter Darkness er tredje bind i Fortællinger fra mørket-serien, og Silvestri har deltaget i dem alle. Denne gang med novellen ‘Tinderbitch’, en fortælling om heksekunst og one-night-stands.

Han medvirkede også i antologien “Frygtelige fynske fortællinger“, som også er blandt de fem nominerede titler til Årets Danske Horrorudgivelse 2020. Silvestris novelle hedder ‘Havet sneen himlen’, og handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.

Udvalgt bibliografi

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her. Forlaget Brændpunkt, 2020
Tre. Kandor, 2020
Et satans arbejde. Forlaget Brændpunkt, 2019
Jeg ved godt, du er der. Calibat/DreamLitt, 2018
Slør. Kandor, 2018
King. Calibat, 2018. – illustreret af Christoffer Gertz Bech
FebruaryFICTION. SMSpress, 2018. – sammen med A.Rune
Scener fra et parforhold. DreamLitt, 2018
Fast arbejde. Calibat/DreamLitt, 2017
Sand og sten, stål og glas. Calibat/DreamLitt, 2016
Kærlighedsfrugt. Kandor, 2015
Al kødets gang. H. Harksen Productions, 2015
Ambrosia/Live. Forlaget Valeta, 2014
Optisk bedrag. Hexameter, 2012
Pandaemonium. Forlaget Valeta, 2011
Faderens sønner. Science Fiction Cirklen, 2011
Køtere dør om vinteren. Hexameter, 2010

Udvalgte antologier

Skyggespejlet / red. Lars Grill Nielsen

Tinderbitch i Skyggespejlet, Enter Darkness. – 2020
Havet sneen himlen i Frygtelige fynske fortællinger, Ildanach. – 2020
Humlen i Det nådesløse daggry, Enter Darkness. – 2019
Beuatiful Budapest i Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen. – 2019
13. august 1989 i De fremmede, Science Fiction Cirklen. – 2018
Til polen, hurra! i Krinoline og kedsomhed, Science Fiction Cirklen. – 2018
Historien om en moder i #moderneeventyr, Forlaget Silhuet. – 2018
Blinde killinger i Når mørket kommer krybende, Enter Darkness. – 2018
Mandsmørke i Rustkammeret, Enter Darkness. – 2017
Cancerfrelst i Efter fødslen, Science Fiction Cirklen. – 2017
In uteri i Hvis jeg overlever natten, Enter Darkness. – 2016
Om blod og blæk i Monster, Kandor. – 2016
I fædrelandets tjeneste i Lidenskab og lysår, Science Fiction Cirklen. – 2016
En sang om vand i Mørke guders templer, H. Harksens Productions. – 2016
Klæder skaber folk i Sku ikke hunden på hårene, Forlaget Silhuet. – 2016
Taxa i Som et urværk, Science Fiction Cirklen. – 2015
Redningsmand i Tågevals – 10 kriminoveller, Kandor. – 2015
Itu i Universets mørke, H. Harksen Productions. – 2015
Udyr i Varulv, Kandor. – 2015
Ukrudt i De sidste kærester på månen, Science Fiction Cirklen. – 2014
Den allersidste dans i Undergang, Forlaget Valeta. – 2014
Lyden af blade, der falder fra omi-træet i Prisen på magi, Kandor. – 2014
I sit ansigts sved i Farvel, min astronaut, Science Fiction Cirklen. – 2013
Mester Prosopido i Mestertyvens sidste ønske, Kandor/Replikant. – 2013
Et studie i lyst i Forvandlinger, Forlaget Langdyssen. – 2013
Hamskifte i Pix, H. Harksen Productions. – 2013
Som vinden blæser i Vampyr, Kandor. – 2013
Højdepunkt i Fremmed Stjerne, Science Fiction Cirklen. – 2012
Et horn i siden i Til deres dages ende, Kandor. – 2012
I et vindue i Grufulde mørke, H. Harksen Productions. – 2012
Jacobs stige i Dystre Danmark 2, H. Harksen Productions. – 2011
Morituri te salutant i Det sker igen, Kandor. – 2011
Glemmer du, så husker jeg alt i Den nye koloni, Science Fiction Cirklen. – 2011
World Wide Web i Lyden af vanvid, H. Harksens Productions. – 2010
Matthæus 20:16 i Ingenmandsland, Science Fiction Cirklen. – 2010
Godnat i Den hemmelige dal, Science Fiction Cirklen. – 2009
Der er engle nok til alle i Dystre Danmark, H. Harksens Productions. – 2009
When the music’s over i I overfladen, Science Fiction Cirklen. – 2008

Links:

A. Silvestris hjemmeside
Bogrummet.dk
Litteratursiden.dk
Himmelskibet.dk
Superkultur

Patent på mord af Bille & Bille

Patent på mord af Lisbeth og Steen Bille

Patent på mord af Lisbeth og Steen Bille er første bind i serien om den tidligere politibetjent Freddie Mandix. Oprindeligt udkom serien som en Storytel Original, men blev i efteråret 2020 udgivet i papirform af People’s Press.

Jeg hørte bogen som lydbog, da den udkom, men har glædet mig til at genlæse den i papirform. Det blev bestemt også et fint gensyn.

Forlaget skriver:
Den tidligere efterforsker Freddie Mandix er som en politihund i et spil kegler i sit nye job som svindeljæger i Forskningsministeriet. Sammen med kollegaen Emma og chefen Malthe skal han afsløre svindel blandt danske forskere. Gruppen får et anonymt tip om en dødbringende medicin, men de reagerer for sent, og kort efter bliver en forsker myrdet. Freddie og Emma tvinges til at sætte deres job på spil for at forhindre flere dødsfald. Midt i det hele dukker Freddies lillebror, Jacob, op med en mørk hemmelighed og en uoverskuelig narkogæld. Men også Freddie holder noget skjult, og han må kæmpe for ikke at blive indhentet af sin fortid.

Freddie har ikke den bedste dag, da han starter i Forskningsministeriets nyoprettede enhed, Kontoret for Forskning og Sikkerhed. Udover chefen Malthe består enheden af Freddie og forskningsbibliotekaren Emma. Hun virker umiddelbart utilnærmelig, men er til gengæld langt bedre til at sno sig i de akademiske kredse end Freddie. Deres opgave er at undersøge svindel, snyd, falske forsøg og sminkede rapporter i den danske forskerverden.

Efter en fortumlet start bliver Emma og Freddie kontaktet om en mulig sag. I første omgang virker det dog ikke som noget alvorligt, så de slår henvendelsen hen. Men da en forsker på Panum Instituttet kort efter dør, bliver de klar over alvoren.

Sideløbende med opklaringen hører vi mere om Freddie, som er en mand med hemmeligheder og et ret kompliceret liv. Der er en grund til, at han ikke mere arbejder for politiet. Også Freddies lillebror, Jacob, har problemer. Jacob skylder nemlig en ubehagelig type rigtig mange penge. Endelig kommer vi også lidt ind på livet af Emma, og finder ud af hvorfor hun optræder så tillukket.

Patent på mord er en spændende og actionfyldt krimi, der delvist udspiller sig i en forskerverden, som er ukendt for de fleste almindelige mennesker. Her fornægter Lisbeth Billes baggrund som videnskabsjournalist sig dog ikke. Vi føres med sikker hånd igennem, og kommer ud på den anden side med et lidt større kendskab til den akademiske forskerverden.

Jeg følte mig i rigtig godt selskab under læsningen. Jeg har tidligere læst Bille og Billes serie om Thea Vind, som bestemt også kan anbefales. Patent på mord er lidt mere hårdkogt, men absolut lige så underholdende. Ikke mindst på grund af den humoristiske tone, der titter frem imellem slagsmål, mord, bedrag og løgne.

En herlig spændingsroman med en slutning der giver lyst til straks at gå i gang med bind: to Farlige forbindelser.

Reklame: Tak til forlaget People’s Press der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Uddrag af bogen:

Freddie genkendte ministeren for uddannelse og forskning. Han rejste sig høfligt, mens han bandede indvendigt.

“Hej Tykke,” sagde Freddie halvhjertet. Ministeren så på ham med et blik, der sagde ‘for sent, for lidt, forkert’. Hendes mørkblonde hår var glat og nåede næsten til skuldrene. Hun var klædt i en mørk kjole. Hornbrillerne fik hende til at ligne en akademiker, hvad hun jo også var, vistnok cand.polit., så vidt Freddie kunne huske.

“Tycho! Ikke Tykke. Ligesom Tycho Brahe!” sagde ministeren.

Freddie nikkede, men holdt sin bøtte. Han kunne se på Malthe, at det ikke var et øjeblik for tidligt.

“Velkommen til,” sagde ministeren og tøvede. “Hvad er det nu, det hedder,” sagde hun over skulderen til en slank mand, der var fulgt i hendes kølvand. Freddie havde mødt ham til jobsamtalen, hvor han præsenterede sig som ministerens særlige rådgiver.

“Kontoret for Forskning og Sikkerhed,” sagde spindoktoren, der havde fulgt med i Freddies fadæse med et smil i mundvigen. Han var et hoved lavere end Freddie og på alder med Malthe. Hans kraftige, brune hår var klippet tæt i siderne, mens et hav af krøller nød friheden på toppen.

“Ja, ja, velkommen til Kontoret for Fusk og Sjusk,” sagde ministeren. “Og god arbejdslyst.” Hun greb fat om hvalpens halsbånd og forlod kontoret med hunden på slæb. (side 20-21)

Om Patent på mord:

Udgivelsesår: 15.10.2020
Forlag: People’s Press, 280 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside eller læs et interview med parret

Mandix-serien:

Patent på mord; 1
Farlige forbindelser; 2
Blodets bånd; 3

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Det fjerde menneske af David Garmark
Under overfladen af Claus Lohman
Metusalemgenet af Michael Lycke
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Mørket af Ragnar Jónasson

Mørket af Ragnar Jónasson

Mørket er første bind i Ragnar Jónassons krimi-trilogi om Hulda Hermansdottir fra Reykjavik Politi, der står for at skulle pensioneres.

Bogen er den første på dansk, men Jónasson har allerede en række bøger bag sig og er udkommet i 32 lande med over 1,5 millioner solgte bøger. Og det forstår jeg sådan set godt, for Mørket er en både velskrevet, veldrejet og overraskende historie.

Forlagets beskrivelse:

Hulda har været politiefterforsker i årtier, men nu er det slut. En fremadstormende, ung mand skal overtage hendes job og hendes kontor, og Hulda er tvunget på pension før tid. Da hendes chef giver hende mulighed for at vælge en cold case at fordrive den sidste tid med, er hun ikke i tvivl. Hun vælger sagen om en ung russisk kvinde, hvis håb om asyl og beskyttelse endte på en kold, mørk strand i Island. En hastig politiefterforskning konkluderede, at der var tale om selvmord, og sagen blev lukket uden postyr.

Hulda opdager hurtigt, at en anden ung kvinde forsvandt i samme periode, og at ingen fortæller hele sandheden. Selv Huldas egne kolleger lader til at ville bremse efterforskningen. Tiden er knap, men Hulda vil gøre alt for at opklare sagen – også selvom hun bringer sit eget liv i fare.

Hulda er en dygtig efterforsker, men hendes lidt kantede væsen har afstedkommet en afstand mellem hende og kollegaerne. Privat er hun også alene. Hendes mand døde for en del år siden, og venner har hun ingen af. Dog er hun begyndt at se lidt til den pensionerede læge Petur, som hun uden helt at indrømme det for sig selv, håber kan være hendes ledsager ind i alderdommen.

Så for Hulda har arbejdet i mange år været hele hendes liv, og nu kaster hun al sin energi ind i denne sidste sag. Fast besluttet på at skaffe den døde kvinde retfærdighed og forlade korpset med æren i behold.

Det er ikke ret tit, at hovedpersonen i en krimi er en pensionsmoden dame, og slet ikke en pensionsmoden politikvinde. Måske kan det være svært at forestille sig, at der kan komme megen spænding ud af den kombination. Men det formår Ragnar Jónasson at skabe. Jeg faldt straks for den kejtede Hulda, hvis fortid langsomt afsløres i indsatte kapitler undervejs i fortællingen. En fortid, der forklarer hendes afmålte facon.

Et andet stort plus ved Mørket er locationen. Jeg har aldrig selv været i Island, men Jónasson får landet til at stå lyslevende for mig. De øde vidder. Lavamarkerne. Bjergene og floderne. Hvordan vejret kan skifte på et splitsekund, og hvordan mennesket er prisgivet naturen. Det er betagende og overvældende.

Selve opklaringsdelen er ligeledes en fornøjelse at læse. Hulda kløer på trods modstand fra stort set alle sider, og opdager snart at sagen blev mere end almindeligt sjusket efterforsket. Og slutningen – ja, den havde jeg overhovedet ikke set komme.

Mørket er både stemningsfuld og spændende. Det er ikke hårdt pumpet action eller en bloddryppende pageturner. I stedet er den insisterende, atmosfærefyldt og ualmindelig svær at lægge fra sig, når først man er startet.

Jeg venter i spænding på at læse bind to.

Uddrag af bogen:

Hun satte sig ved skrivebordet og stirrede tomt på computeren uden energi til så meget som at tænde den. Hendes kontor, der hidtil havde været som hendes andet hjem, føltes pludselig fremmed, som om den nye ejer allerede havde taget det i besiddelse. Den gamle stol føltes ukomfortabel, det brune skrivebord så træt og slidt ud, papirerne havde ikke længere nogen betydning for hende. Hun kunne ikke udholde tanken om at tilbringe så meget som et minut længere derinde.

Hun havde brug for at finde noget, der kunne få hendes tanker væk fra det, der var sket. Hvad kunne være mere oplagt end at tage Magnus på ordet og kigge på en af cold case-sagerne? Rent faktisk behøvede Hulda ikke at tænke særlig meget over det. En af de uopklarede sager skreg til himlen om at blive genåbnet. Den oprindelige efterforskning var blevet varetaget af en af hendes kollegaer – selv havde hun kun fulgt sagen på afstand – men det kunne måske gøre hende i stand til at se på bevismaterialet med friske øjne.

Sagen var et uopklaret dødsfald, der uden tvivl ville forblive et mysterium, medmindre nye beviser dukkede op. Måske var den nye situation en gave sendt fra himlen, en uventet chance. Den døde kvinde havde ingen, der kunne tale hendes sag, men den rolle kunne Hulda påtage sig, omend tiden var knap. Meget kunne nås i løbet af to uger. Hun nærede egentlig ikke noget håb m at opklare sagen, men det var forsøget værd. Og derudover ville det give hende et mål. (side 29-30)

Reklame: Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Mørket:

Udgivelsesår: 05.02.2021
Forlag: Gads Forlag, 322 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: Dimma (2015)
Oversætter: Rolf Stavnem

Læs også:

Konrad Sejer-serien af Karin Fossum
Ruth Galloway-serien af Elly Griffiths
Karin Sommer-serien af Gretelise Holm
Tredive dages mørke af Jenny Lund Madsen
Skibet af Stefán Máni
Serien om Hauge af Palle Schmidt
Sika Haslund-serien af Nina von Staffeldt
Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir

Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen

Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen

I virkeligheden blev jeg fanget ind Bo Karl Christensens Af stjernestøv er du kommet på grund af undertitlen: Forklaringer på hvorfor du er til. For hvordan kan en relativ tynd bog (204 sider) love at forklare det. Så jeg snuppede den med fra biblioteket og gav mig til at læse.

Christensen, der er uddannet filosof og analytisk journalist, stiller i starten af bogen fem spørgsmål:

  • Hvorfor eksisterer verden?
  • Hvad er virkeligheden lavet af?
  • Hvorfor er der liv?
  • Hvorfor er der mennesker?
  • Hvad er bevidsthed?

Allerførst afslører han, hvordan naturvidenskaben er udsprunget af filosofien, hvilket jeg blankt må erkende, at jeg aldrig har været bevidst om.

Herefter viser Christensen, hvordan de græske filosoffer i antikken skabte videnskab ved at observere og afprøve. Hvordan Parmenides introducerede idéen om metode, som er afgørende for moderne videnskabs succes. Hvordan Platon (blandt meget andet) gav os en definition på viden. Hvordan Demokrit argumenterede for atomer, som de mindste fysiske bestanddele, der ikke længere kan deles (og hvordan den kristne kirke bandlyste atomfilosofien i Europa, fordi det udelukkede eksistensen af en guddommelig sjæl). Og hvordan Aristoteles anses for både zoologiens, biologiens og botanikkens fader (og hvis tilgang til viden er kimen til den splittelse i filosofiens historie, som til sidst gør, at naturfilosoffer går over til at kalde sig ‘scientists’.)

Christensen kommer også omkring Einsteins relativitetsteori, Big Bang, Higgs-partiklen, kvantefysik, strengteorien og meget mere undervejs i bogen, og hver gang perspektiverer han opdagelserne med deres historiske oprindelse. Det gav flere spændende aha-oplevelser.

Et af de punkter, jeg synes, er særlig interessant, er spørgsmålet om vores univers. Hvad var der før Big Bang? Og her kommer Christensen ind på en Einstein-Rosen-bro.

Når man indsætter de rette tal i Einsteins ligninger fra den generelle relativitetsteori, viser de, at en tilstrækkelig stor masse vil kunne bøje rum og tid ind i sig selv og blive til en slags tunnel. Det kaldes en Einstein-Rosen-bro. Eller mere populært: et ormehul. En tunnel af rum og tid fra én tid til en anden og fra ét sted til et andet. Nogle fysikere har argumenteret for, at vores univers kunne befinde sig inde i en Einstein-Rosen-bro, og vi i virkeligheden er skabt af et sort hul i et andet univers. Det kan muligvis forklare, hvorfor universet udvider sig i accelererende høj hastighed, fordi det sorte hul i et andet univers fortsat får tilført mere og mere energi.” (side 65)

Et andet særligt spændende spørgsmål er spørgsmålet om liv. Hvordan opstod det, og opstod det her og kun her? Jeg synes, det er enormt fascinerende, at man har fundet ud af, at bakterielle sporer og plantefrø kan overleve i rummet.

Arrhenius konkluderede, at bakterier har egenskaber, som ikke kan forklares med darwinistisk evolution på Jorden. Der har aldrig været nær vakuum og ned mod 200 minusgrader på jorden, og liv udvikler sig i forhold til sit miljø. De må altså have udviklet egenskaberne andetsteds.” (side 136)

Og med hensyn til intelligent liv på andre planeter, synes jeg, at Christensen kommer med et ret godt argument for, at vi (endnu) ikke har haft kontakt.

Det tager tid for liv at udvikle sig til et punkt, hvor det har intelligensen og de videnskabelige indsigter til at udvikle en avanceret kommunikationsteknologi. Livet på jorden har eksisteret i knap fire milliarder år, men vi har kun haft teknologien til at kommunikere med hinanden via radiobølger i cirka 100 år. Og først været i stand til at lytte til radiobølger fra rummet i 60 år. Måske er vi for sent eller for tidligt på den. Måske var der en højteknologisk civilisation for 1000 år siden et sted i Mælkevejen, som forsøgte at kommunikere med os. Måske nåede de at udslette sig selv, før vi hørte dem, fordi de ikke kunne samarbejde om at stoppe udledningen af drivhusgasser, så deres planet til sidst blev så varm, at den var ubeboelig. Hvor vil vi selv være om 1000 år? Det er jo bare et splitsekund på universets tidsskala, men for os kan der være en verden til forskel.” (side 139-140)

Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår alt i Af stjernestøv er du kommet, (hvilket mere handler om mig end om indholdet). Jeg føler nok heller ikke, at jeg har fået hele forklaringen på, hvorfor vi er her. Men der er ingen tvivl om, at Christensen får forklaret rigtigt meget på få sider, og endda gør det spændende og i et forståeligt sprog.

Bo Karl Christensen er en god formidler, og Af stjernestøv er du kommet er en yderst interessant bog. Jeg fik i hvert fald både ny viden og en større forståelse af den.

Om Af stjernestøv er du kommet:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Grønningen 1, 204 sider
Omslag: Tobias Gundorff Boesen

Læs også:

En lille bog om universet af Anja C. Andersen
2001 af Arthur C. Clarke
Dark Matter af Blake Crouch
Oprindelse af Lewis Dartnell
En håndfuld mørke af Philip K. Dick
I planetens vold af Jon Høyer
Lige under overfladen – antologiserie fra Science Fiction Cirklen
Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo

Stjerneklart af Lars Wilderäng

Stjerneklart af Lars Wilderäng

Stjerneklart udkom på dansk i 2019, men er fuldstændig fløjet under min radar. Heldigvis har jeg nu opdaget serien, hvor jeg indtil videre med stor fornøjelse har læst første bind, og glæder mig til at få fingre i efterfølgeren Stjerneskud.

Forlagets beskrivelse:

Der er noget, der ikke stemmer. Flere og flere defekte telefoner er blevet indleveret til reparation rundt om i landet. Men de kan ikke repareres, de er stendøde. Samtidig begynder en række uforklarlige hændelser i samfundet at afløse hinanden. En fabrikationsfejl i bilernes mikrochips forvandler inden længe vejene til bilkirkegårde. Togene rammes af elektriske fejl, sommerforkølelserne bliver mere og mere hårdnakkede, og strømafbrydelser bliver en del af den nye hverdag. På Karlsborgs flyveplads står elitesoldaten Gustaf Silverbane klar til en indsats i udlandet, da noget går frygtelig galt, og en ildkugle fylder himlen. Prepperen Filip Stenvik ser sin tidligere hobby forvandles til blodig alvor. I den stigende usikkerhed driver politimanden Peter Ragnhell sine i forvejen ukonventionelle metoder til kriminalitetsbekæmpelse over grænsen. Samtidig gør programmøren Anna Ljungberg en opdagelse, der truer med at ændre forudsætningerne for alt menneskeligt liv på Jorden. Eller er det allerede for sent? Efter endnu en strømafbrydelse ændrer alt sig. Det mørke efterår går over i en stjerneklar vinter, hvor kaos råder og få overlever.

Vi følger en række forskellige personer i tiden op til samfundets sammenbrud. Noget ødelægger elektronikken over hele verden, men på en sær, ukoordineret facon. Strømafbrydelserne bliver hverdag. Fødevareforsyningen går i stå, fordi bestillingerne foregår via computer, og fordi bilerne simpelthen ikke kan køre. Internet, tv, radio – det hele forsvinder. Alligevel bliver langt de fleste ved med at tro, at myndighederne lige om lidt får styr på situationen. Efterhånden står det dog smerteligt klart, at uden elektronik bryder samfundet sammen, og det er op til hver enkelt at overleve.

Det er ikke så længe siden, jeg med fornøjelse læste Mørkelagt af Christina Lassen-Andersen. Ligesom Stjerneklart handler den også om, at samfundet bryder sammen, da elektronikken forsvinder. Hvor Christina Lassen-Andersen har fokus på, hvordan katastrofen påvirker menneskerne, er Lars Wilderängs tilgang mere spændings- og teknisk orienteret. På den led minder Stjerneklart om den kontrafaktiske roman 23:59:00 – et minut i midnat af Jacob Munkholm Jensen, som jeg også var ret begejstret for.

Som dansker synes jeg det var interessant at se samfundsnedbruddet med svenske øjne. Ikke mindst fordi svenskerne har nogle særlige udfordringer med deres atomkraftværker, hvis al strøm forsvinder. Også deres elve kan forårsage langt større skade, hvis en dæmning bryder sammen, end Kongeåen kan i Danmark.

Af uransagelige årsager er der ikke særligt mange biblioteker, der har købt Stjerneklart-serien. Men send en opfordring til dit lokale bibliotek, hvis du har fået lyst til at læse den. Og ellers findes de også som både ebog og lydbog.

Det skriver anmelderne:

Bechs Books:
Stjerneklart er velskrevet og ganske uhyggelig. Plottet er virkelig fascinerende og spændende. Det er meget virkelighedstro – og mon der findes nogen helt almindelige mennesker, som faktisk tænker over, hvor meget strøm betyder for os i hverdagen? Tænk, hvis det forsvandt – stort set alt i vores dagligdag har brug for strøm på den ene eller anden måde for at virke, blive produceret og så videre. (Læs hele anmeldelsen på Bechs Books)

Bogblogger.dk:
Stjerneklart er første bind af Lars Wilderängs trilogi. Egentlig er det dystopisk sci-fi, men man kan godt fornemme, at Wilderängs andre romaner er spændingsromaner af forskellige arter, da der også her er en opbyggende og vedholdende spændingskurve i det meste af romanen. […] Det er en gennemtænkt og vel researchet roman med et fokus på de samfundsmæssige problemer snarere end de problemer, som mennesker skaber for hinanden i kampen for at overleve eller for at udnytte en situation for egen vindings skyld. Selvom vi ser de brodne kar og andre, som repræsenterer de negative sider af mennesket, så er det stadig medmenneskeligheden, empatien og forståelsen, der sejrer til sidst, når de forskellige story lines afsluttes. (Læs hele anmeldelsen på Bogblogger.dk)

Uddrag af romanen:

“Undskyld, men synes I, her lugter brændt?”

Eva nikkede. Der lugtede brændt. På den anden side af gangen begyndte folk at kigge sig omkring i kabinen, og en mumlen begyndte at brede sig.

Var der ikke endnu mere tåget i kabinen nu? Et fly havde røgdetektorer, så ild kunne det ikke være. Luften var ganske enkelt beskidt. Der måtte være noget med luftcirkulationen og airconditionfiltrene.

Eva rakte hånden op mod luftventilen. Der lod ikke til at komme nogen luft overhovedet.

“Røg!”

Stewardessen skreg højt og pegede mod gulvet ved Evas ben, hvor der steg røgfaner op af hendes håndtaske. Instinktivt sparkede Eva håndtasken ud i gangen. Stewardessen bakkede væk. Nogen skreg. Andre løsnede bælterne og rejste sig for at se.

“Væk! Til side!”

En anden stewardesse kom løbende med en lille brandslukker, som hun rettede mod Evas håndtaske og trykkede af. En hvid sky sprøjtede ud og dækkede tasken. De, der sad nærmest, begyndte at forlade deres pladser for at komme væk.

“Rolig! Bliv siddende på jeres pladser! Der er ingen fare! Vi har alt under kontrol! Iltmaskerne vil falde ned, men der er ingen grund til bekymring. Bliv på jeres pladser!”

Mærkeligt nok adlød alle. Eva stirrede på tasken. Der steg fortsat røg op fra den, og den lugtede af varm elektronik. Stewardessen fyrede ildslukkeren af igen. “Det slukker ikke!”

En mand kom farende, satte sig på hug ved tasken og fik låsen op. “Forbandende idiot!. Det er en overophedet computer! Jeg har set det før.”

Eva mærkede, at hun blev knaldrød i ansigtet og rystede på hovedet. “Nej, batteriet var helt afladet. Computeren kunne ikke bruges.”

Manden kiggede hurtigt op. “Fandme nej. Du har proppet en tændt computer ned i tasken. Der er noget galt med skidtet, den skal lukke ned, hvis den bliver for varm.”

Han greb fat i computeren for at trække den op af dens rum, men bandede højt og rev hurtigt hænderne til sig. “For helvede!”

Stewardesserne var bakket et par skridt væk og stod og snakkede ophidset sammen. En af dem kiggede fremad i maskinen, hvor en anden stewardesse slog ud med hænderne. Døren til cockpittet gik op, og en høj pilot hastede ind i kabinen. Han undersøgte hurtigt noget oven over passagersæderne længst fremme og stillede sig så midt i gangen og råbte med høj røst.

“Vi har problemer med iltsystemet. Vi er nødt til at dykke ned i lavere højde for at kunne lufte halon ud af kabinen. Der er ingen grund til bekymring, vi har øvet den slags. Bliv siddende på jeres pladser!” (side 48-49)

Om Stjerneklart:

Udgivelsesår: 21.11.2019
Forlag: Hoi, 419 sider
Omslag: Andres Timrén, Islington Design
Originaltitel: Stjärnklart, 2014
Oversætter: Ole Steen Hansen

Læs også:

De rensede af Søren Staal Balslev
Solstorm af Rasmus Dahlberg
De ubudne af Liz Jensen
Mørkelagt af Christina Lassen-Andersen
Vejen af Cormac McCarthy
23:59:00 – et minut i midnat af Jacob Munkholm Jensen
Faldvand af Mikael Niemi
Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer
Den 5. bølge af Rick Yancey