marts 2020
M Ti O To F L S
« feb    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Drømmefanger af Christian Kronow

Drømmefanger af Christian Kronow

Drømmefanger er andet bind i Christian Kronows fantasy-serie om drengen Saxo med de specielle evner.

I Blodets bånd fandt Saxo ud af, at de gamle myter om trolde og sagnhelte er sande. På en ø kaldet Orator lever alle disse væsener, og ind i mellem dukker de op i menneskenes verden og laver ravage. For at stoppe sagnvæsenerne har man etableret en enhed af orator-agenter, som Saxo har været elev hos i snart et år under lærermesteren Bitten. Også Saxos far er orator-agent, men efter en ulykke sidder Torben nu i kørestol og holder styr på enhedens arkiv.

I året der er gået siden første bind, har Saxo og de øvrige orator-agenter haft travlt med at indfange de mange væsener, der slap fri under Brages oprør. Men nu er hverdagen ved at indfinde sig, og Saxo vender tilbage til skolen, hvor ingen kender hans hemmelighed, og hvor han drømmer om Maren fra parallelklassen.

Alt er dog ikke fryd og gammen. Saxo lider af frygtelige mareridt, hvor det føles, som om han er inde i cellen hos Brage. Samtidig er der kommet en ny chef for orator-enheden, Ragnar, og han har store planer. Alle artefakter skal indsamles og gemmes i en ny research-enhed, og Ragnar har også store planer for Saxo. Han er nemlig den eneste tilbage med evnen til blodmagi, og det vil Ragnar udnytte. Om Saxo vil eller ej …

Og for at gøre ondt værre er Alfast, havets konge, tæt på at slippe fri af sine blodbånd, der har holdt ham fanget i havets dyb. Alfast drømmer om hævn over menneskene, og han vil sætte alle kræfter ind på at befri Brage, så de sammen kan lægge verden øde.

Drømmefanger er drønspændende. Endnu en gang præsenteres vi for en række gamle danske sagn og myter, som på vellykket vis føres ind i nutiden i et moderne fantasy-setup. Min eneste anke er, at jeg godt kunne tænke mig, hvis Christian Kronow kort havde ridset handlingen op fra første bind. Vi bliver kastet ret hovedkulds ind i historien, så har man ikke læst Blodets bånd, eller ikke lige har den i frisk erindring, kan det være lidt svært at følge med.

Trods denne lille anke kan jeg dog klart anbefale Drømmefanger. Forfatteren skal have ros for at bringe nyt liv til de danske sagn i denne actionmættede fantasy-serie for de +12-årige, herunder også voksne. Bøgerne er fulde af spænding, underholdning og action nærmest fra start til slut, og jeg kan ikke vente med at læse fortsættelsen. Slutningen er nemlig noget af en cliffhanger.

Uddrag af bogen:

Saxo står i skolebibliotekets hemmelige kælder med ører, der stadig blopper efter turen i helikopteren. Det er mærkeligt, som selv de vildeste ting kan blive rutine, når bare man har gjort det rigeligt. At skyde monstre og Brages håndlangere er efterhånden sammenligneligt med matematiklektier for Saxo. Det er på ingen måde rart eller let, men noget han desværre alt for tit løber ind i. Omvendt får Saxo aldrig gjort noget ved sine matematiklektier.

Han kigger over på sin skoletaske, der står ved siden af et af kælderens mange blinkende skabe. Skabet indeholder Sigurd Fafnersbanes berømmede sværd, Gram. Saxos far har fortalt ham, at sværdet dukkede op nogle måneder efter hans mors død. Og endda leveret af en havmand.

Saxo dvæler et øjeblik ved Sigurd Fafnersbane, som han desværre ikke er rendt ind i på Orator. Sigurd var en legendarisk dragedræber og helt. Faktisk var han den største helt i Vølvsungesagaen, og det siger ikke så lidt. Sigurd var også farverig på en helt anden måde end den gængse helt. Blandt andet har Saxo altid tolket, det som om Sigurd har en affære med en valkyrie. Derudover dræber han sin fosterfader, Regin, og drikker dragen Fafners blod og lærer fuglenes tale. Sigurd er bare en temmelig heftig bad-ass-helt alt i alt, synes Saxo.

Og her står Saxo ved siden af hans sværd i en fuldstændig almindelig provinsby på Hornsherred. (side 48-49)

Reklame: Tak til forlaget mellemgaard der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Drømmefanger:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: mellemgaard, 330 sider
Illustrationer: Onkel Krig

Orator-trilogien:

Blodets bånd, 2018
Drømmefanger, 2020

Patrick Leis vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2019

"Pax Immortalis - Opgøret" af Patrick Leis vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2019

Her under COVID-19 pandemien endte zombierne øverst på skamlen, da juryen valgte Pax Immortalis – Opgøret af Patrick Leis som vinder af Årets Danske Horrorudgivelse 2019.

Juryens motivation for prisen lyder:
Patrick Leis skriver blodige gyserromaner, og det er han god til.
Patrick Leis har i mange år skrevet blodigt, effektivt og underholdende i horrorgenren (og i øvrigt også været en vedholdende illustrator inden for genren). Leis hengiver sig helhjertet til sin særlige afdeling af genren. ”Pax Immortalis – Opgøret” er en bog med en fuldstændig og overbevisende verden og et fuldt ud realiseret horror-univers. Bogen giver et spændende og nuanceret billede af historien med lister, kort, tegneserie-elementer og illustrationer. Zombie-fortællinger er set før, men her er virkelig skruet en helstøbt fortælling sammen. Sproget er præcist og enkelt, så det leder læseren direkte ind i handlingen med zombier, mennesker, videnskabsmænd, fremtidsteknologi og udvikling af donorer. Alt er gennemtænkt og har så mange detaljer, at man nærmest ser en hel film for sig, mens man læser.
”Pax Immortalis – Opgøret” er et værk skrevet af en erfaren horrorforfatter og en værdig vinder af prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2019.

Læs hele pressemeddelelsen på Dansk Horror Selskabs hjemmeside

Den nye Necrodemic-saga

Regnum Mortis (udkommer juli 2020)
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Besøg Patrick Leis hjemmeside

De udstødte af Elly Griffiths

De udstødte af Elly Griffiths

Ruth Galloway, arkæolog med speciale i biologisk antropologi, har under en udgravning i Norwich fundet skelettet af en kvinde med en krog i stedet for den ene hånd. Kvinden var en af Norfolks mest berygtede mordere og gik under navnet Moder Krog. Hun blev hængt i 1867 og begravet udenfor kirkegården. Og nu har Ruth fundet hendes lig.

Institutleder og Ruths chef, Phil Trent, øjner straks en mulighed, da tv-serien “Kvinder der dræber” ønsker at lave et afsnit om fundet. Så snart er Ruth involveret i tv-optagelser, som hun allerhelst var fri for.

Sideløbende følger vi vicekriminalkommisær Nelson og hans kollegaer i forsøget på at opklare forbrydelser i nutiden. Ægteparret Donaldson har netop mistet deres tredje barn til vuggedøden, og Nelson mistænker moren for at stå bag.

Oveni bliver en lille dreng kidnappet, og politiet må sætte alle ressourcer ind for at finde ham, før det er for sent.

Jeg kan bare rigtig godt lide Elly Griffiths krimier om Ruth Galloway, og De udstødte er ingen undtagelse. Hele universet omkring Ruth er velkonstrueret med interessante personligheder og et landskab, der nærmest er en karakter i historien på linje med personerne.

Samtidig er jeg vild med blandingen af historiske facts ind i krimi-plottet. Denne gang får vi noget at vide om gravrøvere, og om de udstødte døde der blev begravet udenfor kirkegården.

Jeg har tidligere kaldt Elly Griffiths krimier for charmerende puslespils-krimier, men nu er jeg blevet introduceret for begrebet “Cosy Crimes”, og det er en perfekt beskrivelse af De udstødte. For nok handler det om død og bortførte børn, men det hele fortælles varmt og med fokus på personerne fremfor forbrydelsen, og det gør besøget i Norfolk til en hyggelig og underholdende fornøjelse.

Har du ikke læst bøgerne om Ruth Galloway endnu, vil jeg anbefale at starte med bind et: Pigen under jorden. Og er du helt opdateret i serien, så sæt dig godt til rette i din lænestol og nyd det sjette kapitel i serien: De udstødte.

Reklame: Tak til Gads forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af De udstødte:

Da vicekriminalkommisær Harry Nelson kommer hjem den dag, har han det, som om han har været vågen i flere år. Da han ser sin kones bil holde i indkørslen, tænker han, måske for første gang nogensinde, at han ville ønske Michelle var ude med veninderne eller på besøg hos sin mor i stedet for at vente på ham med varm mad og spørgsmål om hans dag.

Hvad kan han sige? Jeg har afhørt en ung mor, en kvinde, der ikke var så forskellig fra dig – tiltrækkende, uafhængig, begavet – og spurgt om hun har lagt en pude hen over munden på sine tre børn og kvalt dem. Jeg har spurgt en kvinde, som lige har mistet sit tredje barn, om hun i virkeligheden er rendyrket morder. (side 16)

Om De udstødte:

Udgivelsesår: 27.03.2020
Forlag: Gads forlag, 360 sider
Omslag. Anders Timrén
Originaltitel: The Outcast Dead
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019
De udstødte, 2020

Ulv blandt ulve af Palle Schmidt

Ulv blandt ulve af Palle Schmidt

Hauge fra De efterladte er tilbage i Ulv blandt ulve, en ny spændende krimi noir fra Palle Schmidt

Hauge sidder endnu en gang bag tremmer. Modsat tidligere har han dog noget at komme ud til, og det har helt ændret hans perspektiv på tiden i fængslet. Udenfor venter nemlig kæresten Kristine samt ‘lillemanden’.

Men en løsladelse har lange udsigter. Da en fange findes død i isolationscellen, beslutter Hauge sig derfor for at bryde den vigtigste af de indsattes regler: tal ikke med fængselspersonalet.

Den officielle forklaring er selvmord, men Hauge er overbevist om, at fangen blev myrdet. Så i det skjulte laver han en aftale med fængselsdirektøren. Hauge finder frem til morderen, og til gengæld bliver hans straf nedsat. Nu er det eneste problem bare, at ingen tilsyneladende ved noget, og de, der gør, vil ikke tale.

Ulv blandt ulve er Palle Schmidts anden bog om den voldsdømte Hauge, som vi blev introduceret for i De efterladte fra 2018. Den var jeg begejstret for at læse, og begejstringen er ikke mindre denne gang.

Historien udspiller sig i et lukket fængsel, hvilket byder på en del udfordringer for Hauge under opklaringen. Udover at yde gode benspænd til plottet er fængslet som kulisse virkelig godt lavet. Det er tydeligt, at Palle Scmidt har gjort noget ud af at researche forholdene, som beskrives deprimerende realistisk lige fra de triste og slidte omgivelser til personalenedskæringer og deraf følgende problemer. Også de indsatte på Hauges afdeling er fremstillet troværdigt, og som læser får vi en klar fornemmelse af fængselshiearkiet, hvor den svage ikke har mange chancer.

Den dystre, mistrøstige stemning pibler ud af siderne, som blodet fra et sår. Jeg sad hele vejen og heppede på Hauge, hvis liv bestemt ikke har været et eventyr, men som nu er begyndt at drømme om en fremtid. Når bare lige han får opklaret mordet på medfangen.

Hauge er ganske simpelt en knaldgod og troværdig karakter. Vi oplever ham fra en lidt blødere side denne gang, hvor han drømmer om at komme ud og leve et almindeligt liv med Kirstine, som han mødte i De efterladte. Han er dog langt fra blevet blødsøden, og også her i Ulv blandt ulve lader han næverne tale, når ordene slipper op.

Sidst men ikke mindst er plottet elementært spændende og godt bygget op. Efterhånden som Hauge dykker ned i, hvem den myrdede fange var, bliver det klart for ham, at sagen måske ikke er så ligetil. Er morderen en medfange, en ansat eller en udefra? Hvem har haft interesse i at lukke munden på ofret og hvorfor?

Palle Schmidt har med Ulv blandt ulve skrevet en spændende hårdkogt noir krimi, som jeg kun kan anbefale. Sproget flyder let, og hele setuppet i fængslet er særdeles vellykket, og giver historien en perfekt mørk atmosfære. Hvis du endnu har krimierne om Hauge til gode, har du et par fantastiske læseoplevelser på vej.

Uddrag af Ulv blandt ulve:

Jeg havde holdt mig for mig selv i de knap fire måneder, jeg havde været her siden varetægt. Havde fået lov at lave cellearbejde. Men det ville blive udfaset på de fleste fællesskabsafsnit, havde man sagt. Jeg havde fået valget om enten at tage den niende klasse, jeg aldrig havde fået, eller lave julenisser på træværkstedet. Ingen af delene virkede tillokkende.

Jeg passerede igen flokken af indvandrere. De slog over i arabisk, da jeg gik forbi. Jeg så små poser skifte hænder, vagtsomme blikke, der flakkede. En af dem fulgte mig med øjnene. Alfahan med guldkæde over den stramme t-shirt. Gåsehud på de hårdtpumpede overarme.

“Hva’ glor du på?”
Jeg sagde ikke noget, gik forbi ham uden at sætte farten ned.
“Hey, jeg tjaler til dig, din luder.

Kammeraten hev fat i ham, hviskede ham i øret. “Det er Hauge,” sagde han. “Lad ham være, bro, han er en fucking psykopat.

Jeg fortsatte på min rute. De kunne sagtens indhente mig og springe på mig, hvis de ville. Men jeg havde et rygte indenfor murene. Det havde indtil videre holdt mig ude af problemer, og det skulle det gerne blive ved med. Jeg havde afgivet et løfte. (side 10-11)

Tak til Palle Schmidt som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Ulv blandt ulve:

Udgivelsesår: 20.03.2020
Forlag: Avanti, 284 sider
Omslag: Palle Schmidt

Læs også:

Hviskeren af Karin Fossum
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt
Manden der glemte han var død af John Lorentz
Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen
De efterladte af Palle Schmidt
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Farlig ven af Bo Skjoldborg

Farlig ven af Bo Skjoldborg

Da den nye dreng Heino starter i 6.A., prøver vennerne Dizzy og Mango at blive venner med ham. Han er nemlig mega sej og fuld af sjov. Bortset fra at hans drillerier ikke altid føles sjove. Og da han får fat i en video med Alberte, som Dizzy er vild med, og vil lægge den op på YouTube, går han over stregen. Men hvordan skal vennerne stoppe ham?

Farlig ven er en letlæst spændingshistorie for de +11-årige. Bogen er inddelt i overskuelige korte kapitler, som gør det let lige at snuppe et kapitel mere. Forsiden med den hætteklædte skikkelse og de matrix-agtige streger sætter stemningen fra start af, og efterhånden som historien udvikler sig, stiger suspensen frem mod den uhyggelige slutning.

Farlig ven er en historie om venskab og om at passe på hinanden, ikke mindst i forbindelse med de mange nye muligheder for mobning/stalking som de digitale medier tilbyder, hvor det at låne sin mobil ud kan få store konsekvenser.

Jeg er sikker på, at de unge læsere vil læse Farlig ven med tilbageholdt åndedræt. For selvom handlingen udvikler sig lidt “James Bond-agtigt”, er meningen klar. Vær en god ven og pas på din mobil.

Uddrag af bogen:

Heino snurrede rundt. “Hvad?” snerrede han. “Er der problemer?”

Mango nølede atter. “Min … æh, telefon. Hvornår får jeg den igen?”

Heino smilede. Tænderne glimtede som en vampyrs i en reklame for mundskyld.

“Vil du have den tilbage?” spurgte han. “Vil du helst ikke have, at jeg låner den? Må jeg så heller ikke være med i jeres klub – i ‘Slapsvansene der ikke tør låne deres telefoner ud’?”

“Nej … altså, jo jo!” Mango kradsede den ene orange arm.

“Nu kopierer jeg alle kontakterne,” fortsatte Heino. “Så kan jeg nemlig invitere alle i klassen med til festen. OK Ole?”

Mango og Dizzy nikkede i takt. Derefter klikkede Heino løs både på sin egen og på Mangos telefon. Han overførte nok kontakterne med bluetooth, tænkte Dizzy. Mango fik sin telefon retur.

Dizzy og Mango fulgte efter Heino ind i klassen, begge med en fornemmelse af at det med festen nok ville komme til at gå rimeligt galt. (side 27-28)

Reklame: Tak til forlaget Werther som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Farlig ven:

Udgivelsesår: 19.02.2020
Forlag: Werther, 143 sider

Læs også:

Flygtningene fra rummet af Lasse Bo Andersen
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Alle de andre er åndssvage af Patrick Leis
Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

Vinterjagt af Nina von Staffeldt

Vinterjagt er fjerde uafhængige bind i den grønlandske krimiserie om Sika Haslund

Vinterjagt af Nina von Staffeldt

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg har læst de foregående bøger af Nina von Staffeldt med stor fornøjelse. Vinterjagt lægger sig på bedste vis i kølvandet af disse, og tager endnu en gang læseren med på en underholdende rejse til Grønland.

Sika Haslund flyttede sammen med sønnen Mathias tilbage til Grønland, da hendes mand døde for tre år siden. Her fik hun arbejde som kommunikationskonsulent hos Go Greenland, det grønlandske selvstyres paraplyorgan for erhverv og turisme, og ved siden af er hun begyndte at skrive artikler om gamle kriminalsager for avisen Seqineq.

Hvor alt ånder fred og ro hjemme hos Sika og Mathias, er det samme ikke tilfældet i det grønlandske natteliv. En stigende mængde hash og hårde stoffer finder vej til værtshuse og diskoteker med indlæggelser og dødsfald til følge. Politi og toldere forsøger at dæmme op for indsmuglingen, men Grønlands over 44.000 km kystlinje gør det mildest talt til en vanskelig opgave.

Journalisten Thormod Gislasson skriver på en artikel om de nye, farlige stoffer, da han bliver kontaktet af en ung mand, som har oplysninger til ham. Oplysninger der har bragt den unge mand i alvorlig fare.

Imens arbejder Sika på en artikel til Go Greenland om lokale virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft. Her støder hun på en virksomhed, der både har albanere og grønlændere ansat, men som viser sig ikke at være helt fin i kanten.

I efterskriftet fortæller Nina von Staffeldt, at idéen til Vinterjagt opstod, da en af hendes bekendte fik job i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i Nuuk. Ad den led hørte hun om Fiskerilicenskontrollens arbejde, og så lå det lige til højrebenet at sammenkoble det ellers så fredelige erhverv med narkosmugling og hvidvask. Resultatet er blevet en vellykket krimi, der tager livtag med nogle af det moderne Grønlands problemer.

Serien om Sika Haslund er ikke hæsblæsende action, hvor hver side drypper af blod. Heldigvis, for dem er der nok af. Derimod mærkes det tydeligt, at Nina von Staffeldt kender Grønland og grønlænderne indgående. Hun går bag om avisernes sort/hvide overskrifter, og gør landet og befolkningen levende for læseren, samtidig med at vi bliver underholdt på bedste vis af et troværdigt plot og sympatiske hovedpersoner.

Jeg er blevet bidt af serien fra det iskolde nord, som på den ene side er et koldt og meget anderledes sted, og som på den anden side ikke er meget forskellig fra vores hjemlige provinsbyer. Så en stor anbefaling til Vinterjagt herfra. Og har du ikke læst de tre første bøger i serien, så har du noget godt til gode.

Uddrag fra bogen:

Tyve minutter senere ønskede hun, at hun bare var gået direkte til frokost. Uengageret sad hun og stak til maden, da Gitte og Mads gled ned ved hendes bord.

“Hva’ søren, smager det så grimt?” Mads pegede grinende på den i øvrigt udmærkede kyllinge-linse-salat.

Sika gjorde en grimasse. “Naamik. Det er, fordi jeg læste på KNR, at to personer i Nuuk kort efter hinanden er døde af en overdosis ecsatsy.” Hun så op. “Jeg tænkte ikke videre over det, men bagefter tjekkede jeg Facebook og opdagede på opdateringer fra venner og naboer, at jeg ved, hvem begge er. Det føles ærligt talt ikke ret festligt.”

Gitte lagde spontant hånden på hendes arm. “Hvor trist, var det nogen du kendte godt?”

Sika rystede på hovedet. “Ikke personligt, men jeg har mødt kvinden, der døde, og også den unge fyrs mor.”

Og mens Gitte og Mads stille lagde bestikket ned ved siden af deres tallerkener og lyttede med alvorlige miner, fortalte Sika om den 18-årige Karl, som var kommet ud, hvor han ikke kunne styre tilværelsen, og hvordan forældrene magtesløse havde måttet stå og se til uden at kunne gribe ind. Og hvor skidt hun følte sig over ikke at have hjulpet hans mor noget mere. Og bagefter om 44-årige Ragna, hvis venner havde skrevet en fin og smuk nekrolog på Facebook i forlængelse af venindens helt uforståelige død.

“Men du foreslog jo drengens mor, hvad de kunne gøre – og det var vildtfremmede mennesker.” Gitte så indtrængende på Sika, som smilede blegt tilbage. Ja og nej, tænkte hun. Gitte havde boet her i mange år, men forstod måske ikke fuldstændigt hvordan det hele hang sammen. (side 39-40)

Reklame: Tak til Milik Publishing som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Vinterjagt:

Udgivelsesår: 19.03.2020
Forlag: Milik Publishing, 320 sider
Omslag: Emil Nørgaard Stach, Justin Case Productions

Læs en spændende artikel på Bog.dk om arctic noir, hvor bl.a. Nina von Staffeldt bliver interviewet.

Serien om Sika Haslund:

Vinterjagt, 2020
Skibet fra Isfjorden, 2018
Den sorte engel, 2017
Frosne beviser, 2016

Læs også:

De dødes fjord af Hans Jakob Helms
Korsveje i nord af Bjarne Ljungdahl
Pigen uden hud af Mads Peder Nordbo
Åndemaneren – Blodengel 2 af Lotte Petri
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Den sidste olie af Rune Stefansson
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Skyggespejlet – Fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

Skyggespejlet - fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

15 nye danske horrornoveller skrevet af en blanding af garvede og nye forfattere

Enter Darkness udgav første bind i antologi-serien ”Fortællinger fra mørket” tilbage i 2016. Nu er bind tre på gaden: Skyggespejlet.

De 15 noveller kommer vidt omkring, lige fra pensionerede betjente på kursus over familietragedier til seriemordere, kunstneren William Blake og en bustur til Polen. De fleste af novellerne er gode, men der var også et par stykker, jeg ikke var så begejstret for. Sådan er smag og behag jo.

Blandt mine personlige favoritter er blandt andre ’Faldende stjerne over London’ af Mikkel Harris Carlsen. Her bliver Caitlin nærmest besat af et William Blake maleri med titlen ”The Ghost of a Flea”.

Også Lars Ahns novelle ’Må ikke forstyrres’ skal fremhæves. Her er en tidligere betjent på konference for det forsikringsselskab han nu arbejder for, da han bliver lidt for interesseret i gæsten på et af de andre værelser.

I ’Små fodspor’ af Brian Petersen skal forfatteren Benjamin til udgivelsesreception for sin nye bog, men en tragedie gemmer sig bag overfladen.

Carina Evytt er stærkt tilbage med ’Marionetten’, hvor Selma er vred på sin mor, fordi hun altid taler dårligt om faren. Mens ’Bjergtaget’ af Martine Cardel Gertsen er en af de fede noveller, hvor titlen pludselig får endnu en betydning, når man læser slutningen.

Der er ikke meget familiehygge af finde i novellen ’Af sporet’ af Leon Dantoft, ligesom Patrick Leis’ historie ’Simones jul’ trods den hyggelige titel er alt andet end det.

I D. S. Henriksens ’Organtyven’ får en blind date en uventet slutning, mens ’Objazd’ af Alban Andersen tager læseren på en smuttur til Polen med alt betalt.

Endelig skal også ’Fra hånd til blodig hånd’ af Nikolaj Johansen fremhæves. Her er det ikke fandens fiol, men dog musik der påvirker folk på helt nye måder.

Selvom enkelte af novellerne i Skyggespejlet ikke helt faldt i min smag, er antologien som helhed underholdende læsning. Så er du til små kompakte gys, er her noget at hygge sig med en regnvejrsdag.

Om Skyggespejlet:

Udgivelsesår: 02.01.2020
Forlag: Enter Darkness, 359 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Helena Pimentel da Silva: Cold Hawaii
Ida Maria Bonnevie: Skyggespejlet
A. Silvestri: Tinderbitch
Mikkel Harris Carlsen: Faldende stjerne over London
Lars Ahn: Må ikke forstyrres
Lene Skovsende: Kattespor
Stephan Garmark: Forglem mig ej
Brian Petersen: Små fodspor
Carina Evytt: Marionetten
Martine Cardel Gertsen: Bjergtaget
D. S. Henriksen: Organtyven
Alban Andersen: Objazd
Leon Dantoft: Af sporet
Patrick Leis: Simones jul
Nikolaj Johansen: Fra hånd til blodig hånd

Læs også:

Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg
Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen
Horror.dk redigeret af Mathias Clasen
Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket / red. Lars Grill Nielsen
Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen
Undergang / red. Martin Schjönning
Universets mørke / red. Henrik S. Harksen
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Mulm af Teddy Vork

Mulm af Teddy Vork

Er du vild med Exorcisten, så gå ikke glip af Mulm!

Maja og Jacob er sammen med deres 5-årige søn, Johannes, flyttet ind i et ældre hus og glæder sig til livet som husejere. Jacob synes at livet er godt, men en dag ringer telefonen på hans arbejde. Maja er blevet indlagt på psykiatrisk skadestue.

Nu starter en tumultarisk tid for Jacob. Pludselig står han med alt det praktiske omkring Johannes oveni sit sædvanlige arbejde. Dertil kommer naturligvis de mange tanker og følelser, som Majas indlæggelse udløser. Hvorfor opdagede han ikke, at hun var syg? Hvor længe skal hun være indlagt? Har de råd til at blive i huset nu? Hvordan skal han hjælpe Johannes igennem situationen? Og bliver livet nogensinde normalt igen?

Mens Jacob kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, begynder Johannes at ændre sig. Han trækker sig mere og mere ind på sit værelse, og Jacob synes, han hører ham tale med nogen derinde. Men når han konfronterer Johannes, får Jacob bare at vide, at han leger.

Med en BA i psykologi er Jacob vant til at se ind bag folks reaktioner, og han er klar over, at Johannes reagerer på den usædvanlige situation. Sorg og savn kan afføde voldsomme ændringer i opførslen. Men så finder Jacob Majas dagbog, og pludselig ændrer stemningen i huset sig. Kan nutidens psykologiske forklaringer være et tyndt dække over en ældgammel ondskab, vi foretrækker at glemme?

Jeg sad med benene trukket godt op under mig i aftenmørke med regnen piskende på ruden, mens jeg læste Mulm. Det var en skræmmende oplevelse! Teddy Vork er en fantastisk forfatter med en særlig evne til at portrættere ondskaben midt i hverdagens trummerum. Uden store armbevægelser skaber han en fortættet atmosfære, der rækker ud af bogens sider og trækker læseren ind i en iskold omfavnelse. Og da jeg nåede romanens nådesløse slutning, var min lille læsekrog slet ikke så hyggelig mere.

Mulm er en stærk fortælling om hverdagens latente rædsler. Vi går på arbejde, hygger med familie og venner, og tror at alt er godt. Men livet kan ændre sig på et splitsekund. En ulykke, sygdom eller et dødsfald og pludselig er hverdagen forvandlet til en skræmmende sump, der æder alle ens kræfter og forvandler ens tanker til et mareridt.

Vork er en mester i at beskrive rejsen ind i sindets mørkeste, dunkleste afkroge, og det gør han her i Mulm, hvor jeg næsten fik mavepine under læsningen. Det er barsk at læse om Maja, som kæmper med sine indre dæmoner. Det er forfærdeligt at læse om Johannes, der ikke er gammel nok til at forstå, hvad der sker, men alligevel må leve med alle følelserne. Og det er skræmmende realistisk at følge Jacob i forsøget på at holde skuden over vande, mens han indvendig padler i en gennemhullet, rådden spand.

Mulm er en psykologisk thriller, der ikke lader Exorcisten noget tilbage. Vork fører læseren fra den stabile hverdag, hvor det onde blot er psykologiske betegnelser, til en verden hvor skyggen i krogen er sortere end sort, og hvor du hører en stille hvisken, når du er helt alene i din seng om natten.

En stor anbefaling herfra.

Reklame: Tak til forlaget Kandor som har foræret mig Mulm til anmeldelse.

Læs et interview med Teddy Vork om Mulm HER

Uddrag af Mulm:

Johannes snakkede lavmælt med sig selv på værelset. Da Jacob kiggede ind, så han at Johannes lå på maven foran stendyssen med ansigtet ind mod åbningen og hviskede derind. Så lavmælt, at Jacob ikke kunne høre et eneste ord. Så tav Johannes og nikkede.

“Hej skat”, sagde Jacob. Det gibbede i Johannes. “Hygger du dig?” Johannes nikkede uden at se på Jacob.

“Hvad laver du?” Johannes trak på skuldrene. På den der lade måde, Jacob så ofte havde set hos teenagere, som syntes, deres forældre var de mest idiotiske og ligegyldige mennesker i verden. “Leger.”

“Hvad leger du?”

“Jeg ved ikke, hvad det hedder.” Johannes kiggede stadig ikke på ham, men holdt blikket mod stendyssens åbning.

“Nå, men hvad går det ud på?”

“Jeg bygger, og så lytter jeg.”

“Lytter? Hvad lytter du til?” Jacob spidsede ører. Der var ikke den mindste lyd i værelset.

Igen kom skuldertrækningen. “Det er ligesom en vind, men indeni.”

En kuldegysning rullede ned ad Jacobs ryg. “Indeni? I dig eller i de der sten?” (side 43)

Om Mulm:

Udgivelsesår: 13.03.2020
Forlag: Kandor, 202 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Exorcisten af William Peter Blatty
Dæmoner af Carina Evytt
Kat – ondskaben lurer i regnen af Steen Langstrup
Al kødets gang af A. Silvestri
Hjemmet af Mats Strandberg
Forglemmigej af Teddy Vork

Hvem myrdede præsidenten? af Duval & Pécau

Hvem myrdede præsidenten? af Duval & Pécau, illustreret af Colin Wilson

I serien ”Hvad nu hvis …” af Fred Duval og Jean-Pierre Pécau tager de udgangspunkt i historiske begivenheder, og forestiller sig hvordan det kunne være gået, hvis tingene havde udspillet sig lidt anderledes. F.eks. har de forestillet sig, at russerne nåede månen først i Russerne på månen, og denne gang handler det om Vietnamkrigen og mordet på en præsident.

D. 22. november 1963 tænker de fleste amerikanere på med gru. Det var dagen, hvor præsident Kennedy blev myrdet i Dallas. Politiet arresterede Lee Harvey Oswald som skytten, men Oswald blev dræbt inden sin retssag, og det har siden givet grobund for en række konspirationsteorier.

Duval og Pécau tager dog deres fortælling en helt ny retning. I deres univers vandt Nixon præsidentvalget over Kennedy i 1960, og USA er under hans ledelse trukket langt ud mod højre. Staten slår hårdt ned på fredsdemonstrationerne mod Vietnamkrigen, og der går rygter om brutale forhørsmetoder og rene afstraffelseslejre for modstandere af præsidentens politik. Alligevel genvælges Nixon uden problemer både anden og tredje gang. Men for at blive genvalgt fjerde gang kræves mere yderliggående aktioner.

Historien fortælles gennem det tidligere Hells Angels medlem, French, som sammen med sine klubkammerater har meldt sig til Vietnamkrigen som en særlig guerilla-enhed. Nu er han tilbage i USA, hvor han får et tilbud, han ikke kan sige nej til.

Hvem myrdede præsidenten? fortælles i to spor. Et, der udspiller sig under French ophold i Vietnam, og et i samtidens USA. Billedsiden er denne gang tegnet af Colin Wilson, som bl.a. også har illustreret en række Blueberry-albums. Stilen er realistisk med rene streger og klar farvelægning. Jeg var særligt begejstret for Wilsons panorama- og situationsbilleder fra krigen, landskaber og lign., som er utrolig flotte, mens hans persontegninger er mindre udtryksfulde.

Generelt er jeg vild med ’Hvad nu hvis’-konceptet, og Hvem myrdede præsidenten? er endnu et interessant bind i serien. Her vendes virkelig rundt på verdenshistorien, men desværre ikke helt urealistisk. F.eks. har valget af præsident Trump i 2016 medført nye normer i USA, hvor man som europæer ind i mellem må undre sig over, hvad der foregår i Det Hvide Hus.

Hvem myrdede præsidenten? er både en spændende og underholdende historie i sig selv, og samtidig giver den stof til eftertanke ved at sætte fokus på, hvor lidt der måske skal til for at ændre verdenshistorien radikalt.

Anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Hvem myrdede præsidenten?:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Zoom, 56 sider
Omslag: Manchu & Fred Blanchard
Tegnet af: Colin Wilson
Farvelagt af: Jean-Paul Fernandez
Originaltitel: Jour J, volume 5
Oversat af: Sebastian Weirsøe Flamant

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
Russerne på månen af Fred Duval & Jean-Pierre Pécau
I kamp mod tiden af Ben Elton
22.11.63 af Stephen King
Den døde zone af Stephen King
Bødlen af Patrick Leis

X fra det ydre rum af Kramhøft & Kristensen

X fra det ydre rum af Lars Kramhøft & Tom Kristensen

Vidunderlig billedbog om venskab, mod og X fra det ydre rum. For både børn og voksne

Jeg opdagede makkerparret Lars Kramhøft og Tom Kristensen i 2013, da jeg læste deres fremragende tegneserie Made Flesh (som i øvrigt vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse det år). Siden har jeg læst en god del af deres udgivelser, både individuelle og samarbejder, herunder også nogle af deres børnebøger som f.eks. Portal, der var nomineret til Ping-prisen i 2019.

Nu er de tilbage med X fra det ydre rum, som jeg blev helt forelsket i under læsningen. Lars Kramhøft har skrevet og layoutet historien, mens Tom Kristensen har tegnet og farvelagt.

Mand, Hund og Kat bor på en gård langt ude på landet. En nat tordner og lyner det voldsomt, og noget, der ligner et æg, falder ned fra himlen. Om morgenen finder mand ‘ægget’ og tager det med ind i huset, selvom både Hund og Kat synes, det er en dårlig idé. Og det viser det sig også, at det er …

X fra det ydre rum er en vidunderlig billedbog skrevet til læsere fra +8 år. Men lad dig ikke skræmme væk af det, for tegningerne og historien er så fine, at voksne også kan have fornøjelse af læsningen.

Historien fortælles af Hund og Kat, og jeg er vild med deres personligheder. Hund er madglad, loyal og modig, mens Kat er tilbagelænet og ikke ser nogen grund til at forlade sin varme plads på fyret. Men da det bliver alvor, er Kat alligevel klar til at hjælpe sin ven og manden.

Jeg fik mindelser til H.P. Lovecrafts isnende novelle Farven fra rummet samt tegneserien WE3 af Grant Morrison og Frank Quietly. Men X fra det ydre rum er naturligvis rettet mod børn og er således ikke ligeså grum. Her er dog alligevel nogle ganske uhyggelige scener, som helt klart vil appellere til yngre gyserfans – og ældre ditto 🙂

Billedsiden er ganske vidunderlig med nærmest navistiske illustrationer holdt i dæmpede farver, indtil det skrig-grønne ‘æg’ dukker op. Det åbner for en eksplosion af farver mod slutningen af historien, som jeg er helt vild med.

En dejlig dejlig billedbog med charme, humor og uhygge. En stor anbefaling herfra.

Tom Kristensens hjemmeside
Lars Kramhøfts hjemmeside

Om X fra det ydre rum:

Udgivelsesår: 13.01.2020
Forlag: Alinea, 56 sider
Omslag og illustrationer: Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Lix: 7,5

X fra det ydre rum udkommer i Alineas Blå Læseklub, som er letlæsningsbøger til de letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet.

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum
Coraline af Neil Gaiman
Børnenes jord af Gipi
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Deadboy af Tom Kristensen
WE3 af Grant Morrison og Frank Quitely
Gigant af Rune Ryberg
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Thornhill af Pam Smy
Blot en drengestreg af Villy Sørensen