Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Det lille træ af Patrick Leis

Det lille træ af Patrick LeisPatrick Leis er en mand med mange talenter. Han skriver romaner for både børn og voksne. Han er en internationalt anerkendt bodypainter. Og så er han en fantastisk illustrator. Punkt et og tre får børn på +8 år glæde af her i  gåsehudsfablen Det lille træ.

I skoven levede alle planter, træer, buske og blomster i fred og fordragelighed. De deltes om vandet og pladsen, og alle var tilfredse. På nær et lille træ som voksede dybt inde i skoven. Det lille træ var rigtig trist og ulykkelig. Det kunne kun se et lille glimt af den blå himmel, og det ønskede sig så brændende at finde ud af, hvad der gemte sig bag skovbrynet.

Nogle af birketræerne drillede det lille træ lidt, fordi det var så ulykkelig. Men et gammelt egetræ hviskede til det, at det nok skulle vokse sig stort. Bare det væbnede sig med tålmodighed.

Men det lille træ ville være stor NU, og uden hensyn til de andre planter begyndte den at suge vand som aldrig før. Men selv det højeste træ kan væltes…

Jeg er vild med Patrick Leis’ illustrationer, og her er hver side i bogen er fyldt med stemningsfulde tegninger. De understreger historien og giver noget at tale om ved højtlæsning, men er også vidunderlige at gå på opdagelse i for en voksen læser.

Historien er en fin lille fabel om, hvad egoisme kan føre med sig. Og selvom her ikke er tale om en decideret letlæsningsbog, så gør illustrationerne, at også mindre garvede læsere alligevel kan læse med.

Det lille træ af Patrick LeisOm Det lille træ:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 48 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

Andre titler i serien En gåsehudsfabel:

Det lille træ, 2019
Alle de andre er åndssvage, 2018

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

Nordiske guder af Johan Egerkrans

Nordiske guder af Johan EgerkransOdin og Tor. Midgårdsormen. Jætter. Valhal og ragnarok. Den nordiske mytologi er fyldt med fængslende beretninger om heltemod, svig og mærkelige væsener. Johan Egerkrans har udvalgt en række af dem i Nordiske guder, et smukt illustreret og velfortalt værk for såvel unge som gamle.

Bogen er opdelt i fire overordnede afsnit: Skabelsen; Guder og Gudinder; Jætter, væsener og vidundere samt Ragnarok. Hvert afsnit indeholder en række kapitler, hvor Egerkrans dels genfortæller sagnene og dels beskriver de mest kendte guder, jætter osv. Hvert afsnit er illustreret, og for mig som er opvokset med Peter Madsens Valhalla, er det interessant at se, hvor anderledes Egerkrans ser flere af guderne, selvom jeg naturligvis godt er klar over, at fortolkningen også har med de forskellige formater at gøre. Valhalla er en tegneserie beregnet på underholdning, Nordiske guder er en gendigtning rettet mod at give viden.

Et kapitel handler om Freja. Om hende fortæller Egerkrans, at hun er en modsætningsfyldt gudinde, der både råder over frugtbarhed, kærlighed og attrå, samtidig med at hun er en krigs- og dødsgudinde. Hun er trolddomskyndig og gudernes mægtigste vølve. Og som Odin kan Freja optræde både grådigt, lusket og svigefuldt.

Af de, som falder på slagmarken, tilfalder halvdelen som bekendt Odin, men den anden halvdel har Freja ret til. Disse kæmper havner efter døden i hendes rige, Folkvang, som betyder ‘kampplads’, i den enorme hal Sesrumner. Her vier Frejas krigere sig til lignende kamplege som Odins einherjer. Til Sesrumner kommer også højtstående og modige kvinder i efterlivet.” (side 57)

Med et navn som Jette er jeg naturligvis tiltrukket af jætterne fra den nordiske mytologi. En af de jætter, Egerkrans fortæller mere om, er Angerbode. Hun er en jætteheks, der bor i en oldgammel, mørk skov ved navn Jernveden. Hendes navn betyder ‘sorgbringeren’, og hun er “[…] mor til de horder af varulve, som hjemsøger skoven. Skoll og Hate – de rædselsvækkende jætter i ulveskikkelse, som jager solen og månen – er også hendes afkom. Hun har desuden taget guden Loke som sin elsker og sammen med ham avlet de tre afskyelige børn, der alle er dømt til at føre ulykke med sig. Det første er Fenrisulven, som vil dræbe Odin i Ragnarok. Det andet er Midgårdsormen, som slynger sig omkring verdenshavet og vil blive Thors endeligt i den sidste strid. Det tredje er dødsgudinden Hel, som af guderne er sat til at herske over dødsriget.” (side 116)

Egerkrans beskriver jætterne som: “[…] er overnaturlige væsner nært knyttet til naturkræfter og urtidens kaos. De fleste nedstammer fra Ymer og er gudernes evige fjender.” Men til tider kan det være svært at skelne dem fra guderne, som også kan opføre sig svigefuldt. “I sidste ende ligger forskellen snarere i funktion end i herkomst: Guderne står for orden, frugtbarhed og fremskridt, mens jætterne repræsenterer tilværelsens mørke sider.” (side 114)

Nordiske Guder af Johan Egerkrans side 151Bogens sidste afsnit omhandler Ragnarok, som på mange måder er den del af mytologien, som jeg personligt holder mest af. For selvom alt slutter i et grusomt blodbad, så stiger en ny verden op af asken. Og for mig er det livssyn vederkvægende – at livet fortsætter, uanset hvor tosset vi bærer os ad.

Surt står alene tilbage og skuer enøjet ud over ødelæggelserne. Han lader sit flammende sværd feje ud over verden, og ilden brænder alt, der er tilbage, inklusive ildjætten selv. Jorden omsluttes af luer, revner og styrter i havet. Alt går tilbage til, hvad der var engang: kaos, ild og is … Men intet varer evigt, end ikke verdens undergang. En ny verden vil grøn og urørt rejse sig af havet, renset for ondskab og lidelse. Agre med gylden sæd vil vokse frem, og fosserne vil atter være fulde af fisk.” (side 148-152)

Svenske Johan Egerkrans er en gudsbenådet tegner, og samtidig er han en fantastisk fortolker af de gamle myter og sagn. I De udøde fra 2018 fortæller han om en lang række udøde væsener fra hele verden og giver sin egen kunstneriske fortolkning af dem. Her i Nordiske guder genfortæller han de nordiske gudesagn og fortolker guderne, jætterne og alle de andre væsener i sin egen stil.

Danske Peter Madsen har skrevet forordet, som han slutter af således: “[…] på trods af inspiration fra både fortid og samtid er Johans illustrationer først og fremmest hans helt eget, personlige udtryk. En både modig og overraskende fremstilling af den nordiske gudeverden, hvor læseren igen og igen kan drage på nye opdagelsesrejser. I mit atalier har jeg allerede adskillige hyldemeter med bøger om den nordiske mytologi. Men denne bog MÅ have sin plads i samlingen. Og det skal være en hædersplads!

Jeg kan kun være enig. Nordiske guder er både informativ, letlæst og fantastisk illustreret, og har du den mindste interesse i nordisk mytologi, bør du unde dig selv at læse den.

Om Nordiske guder:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Alvilda, 159 sider
Omslag og illustrationer: Johan Egerkrans
Originaltitel: Nordiska gudar, 2016
Oversættelse: Annette Lerche Trolle

Læs også:

Fall of gods: she is gone af Rasmus Berggreen og Michael Vogt
Fall of gods: the faceless king af Michael Vogt
Den barske sandhed om Thor og Loke – Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo
Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
De udøde af Johan Egerkrans
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Hels rejse: Den 6. bog om Satan af Signe Fahl

Nordiske guder, Freja side 56 Nordiske guder, jætte side 112

Den glemte inkvisition – 100 danmarkshistorier af Lars Andersen

Den glemte inkvisition af Lars AndersenJeg har egentlig altid tænkt på Danmark som en retsstat. Et land hvor borgerne kan føle sig sikre, og hvor man kan stole på, at myndighederne ikke begår overgreb mod individet. Det er dog ikke mere end 100 år siden, at man afviklede et hemmeligt retssystem baseret på inkvisitionsprincippet. Den historie fortæller Lars Andersen i Den glemte inkvisition, hvor han giver en kort gennemgang af retssystemets historie suppleret med fortællinger om virkelige sager og personer.

Siden 1660 og frem til 1849 blev Danmark regeret af en enevældig konge, der både var lovgiver, regent og øverste dommer. Her var således ingen adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Og selv da vi i 1849 fik Grundloven, blev retssystemet ikke ændret. Der var stadig ingen adskillelse af dem, der anklagede og dem, der dømte. Det kom først den 1. oktober 1919, da en ny retsreform efter mange års tilløb blev vedtaget.

1800-tallets retssystem var bygget på inkvisitionsprincippet. Det betød, at den anklagede ikke stod overfor en neutral dommer og en anklager sammen med sin forsvarer, men at man stod alene overfor dommeren, som OGSÅ var den, der undersøgte én. Dommeren stod for den kriminelle forundersøgelse og sendte en skriftlig rapport til amtet, hvor en anklager og en forsvarer blev udnævnt i sagen. Her havde de mulighed for at føre vidner og tilføje beviser. Men fra 1819 forsvandt den mulighed, og nu skulle enhver videre undersøgelse foretages af den oprindelige forhørsdommer, som således havde den fulde kontrol over straffesagen.

De to forordninger fuldendte en lang historisk proces, der langsomt havde fjernet de folkelige elementer i retsvæsenet. I århundreder før enevælden havde landets underretter været et mødested for borgere, hvor tinget var sat af lokalsamfundets estimerede borgere, og procesformen var offentlig og mundtlig. I midten af 1800-tallet var situationen en ganske anden. Underretterne var nu domineret af professionelle jurister, retsmøderne var lukkede, proceduren var skriftlig, og procesformen var inkvisitorisk.” (side 20)

Det er svært at forestille sig, at den almindelige borger kunne gøre ret meget til eller fra, hvis man blev anklaget. Lars Andersen giver da også nogle horrible eksempler på sager, hvor rettens håndtering var mere end tvivlsom. For eksempel fortæller han om dommere, som varetægtsfængslede familiemedlemmer for at fremtvinge tilståelser hos den anklagede. Om brug af fysisk tvang og om langvarig varetægtsfængsling på vand og brød under elendige forhold.

Men selv når dommere blev afsløret som korrupte eller endda sindssyge, som det skete med birkedommer Carl Anton Freuchen, var det begrænset, hvilke følger det fik. Freuchen anklagede og dømte flere unge kvinder for barnemord i 1880’erne. En fængselslæge opdagede dog, at en af pigerne stadig var jomfru, så hun kunne ikke have dræbt sit eget barn. Der blev nedsat en undersøgelseskommision, som fandt frem til, at Freuchen havde manipuleret kvinderne til at tilstå. Det endte med at kvinderne blev frikendt, og Freuchen blev indlagt på et sindssygehospital. Og selvom han blev afskediget så var det ”i Naade og med Pension”, så efter indlæggelsen kunne han flytte til København uden yderligere følger.

De mange historier om tvivlsomme eller direkte forkerte domme som pressen var begyndt at trykke, førte dog til massiv kritik af retssystemet. Et systemskifte i 1901 førte til at Venstre kunne danne regering, og da de var yderst skeptiske over den herskende retstilstand, var det herefter blot et spørgsmål om tid.

Reformen kom i 1919. Inkvisitionsprincippet blev afskaffet og den offentlige anklagemyndighed blev indført. Den anklagede fik ret til juridisk forsvar og havde ikke længere pligt til at udtale sig under retssagen. Desuden blev Københavns Kriminal- og Politiret nedlagt, og alle sager skulle fremover føres for en neutral dommer i den nyoprettede Københavns Byret.

Der kom således et stort løft af den sigtedes rettigheder, og ”på strafferetsplejens område havde Danmark forladt politistatens tid og var trådt ind på retsstatens vej.” (s. 93)

Men selvom Danmark i dag er en retsstat, kaster historien stadigvæk skygger. For eksempel er der stadig en vis modstand mod nævningeting. I 1936 indførte man domsmandsinstitutionen for at imødegå problemet, og i dag bliver en del sager afgjort med domsmænd. Domsmænd deltager i vurdering af skyldsspørgsmål og strafudmåling, men altid sammen med juridiske dommere. Den rene jury har ikke vundet indpas i Danmark.

En anden skygge er brugen af varetægtsfængsling. Danmark er et af de lande i verden, der bruger mest varetægtsfængsling. Hver tredje indsat i et dansk fængsel er varetægtsfængslet. Til sammenligning er det hver tiende i Storbritannien. Ydermere sidder folk varetægtsfængslet længere tid i Danmark, end de gør i vores nabolande. Som Lars Andersen slutter:

Retsstaten kom sent i Danmark sammenlignet med vore nabolande, og den kom ikke til verden uden store kampe. Men det er en historie, som ikke mange har interesseret sig for. Det er næppe overraskende, eftersom den ikke passer ind i vores grundfortælling om moderniseringen og demokratiseringen af Danmark i 1800-tallet. Alexis de Tocquevilles bog fra 1835 om demokratiet i Amerika vandt hurtigt 1800-tallets liberale bevægelser for sagen, men selve dannelsen af nye retsstatslige institutioner tog lang tid for Danmarks vedkommende.

Retsstaten faldt ikke ned fra himlen.” (s. 99)

Læs mere om serien 100 danmarkshistorier HER

Om Den glemte inkvisition:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Aarhus Universitetsforlag, 100 sider
Omslag: Camilla Jørgensen, Trefold

Læs også:

Ondskabens øjne – en biografi om Jens Nielsen af Poul Duedahl
Forbrydelsens ansigt af Poul Duedahl, Peter Wodskou Christensen og Gitte Bergendorff Høstbo
Det sidste skridt – danske dødsdomme gennem 500 år af Hans Gregersen
Sikringen – sikringsafdelingen i dansk psykiatri 1918-2018 af Jesper Vaczy Kragh
Det store natmandskomplot – en historie om 1700-tallets kriminelle underverden af Tyge Krogh

GRU – magasinet om hekse, varulve, troldmænd, monstre m.m.

I forbindelse med at jeg for nyligt læste Richard Corbens De dødes sjæle, kom jeg til at kigge i min samling af gamle GRU blade. Samlingen er hverken komplet eller i ‘mint condition’, men jeg syntes alligevel, at det kunne være skægt at give et overblik over indholdet.

Om GRU skriver Comic Wiki:
“Dansk gysermagasin fra perioden 1972-75, udgivet i 30 hæfter, 4 album og 1 minialbum. Indeholdt blandet materiale fra det amerikanske forlag Warren Publishings udgivelser Eerie og Creepy. Ud over det amerikanske materiale indeholder bladet også en brevkasse bestyret af “Fætter Maddike” som i virkeligheden var den daværende redaktør Uno Krüger, der forsøgte at lægge lidt personlighed ind i figuren “Crypt-keeper” fra de gamle EC-udgivelser. Der er også ofte noveller, for eksempel med Luckner.”

GRU nr. 2, 1972Nr. 2

Alrunens forbandelse (Henrik Olsen)
Gæster ombord?
Døren
Djævelen fra Oceankløften
Mumiens hævn
Det der i brønden
Møde med mit lig
Ublid opvågnen (tegnet af Alex Toth, historie af Archie Goodwin)
Kikkeren (C. Peroni)

Gru nr. 3, 1972Nr. 3

Ligrøverne – en Robert Louis Stevenson historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Den sindsyge djævel
Trækorset (tegnet af Rich Buckler, historie af Steve Skeates)
Forbandelsen (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Wurdalak blodsugeren
Rædselsgalleriet (C. Garzon)
Liget fra katakomberne
Varulvens blod
Wampy’s mini-gyser (Tom Sutton)

Gru nr. 4, 1972Nr. 4

Fra den grusomme virkelighed: Levende begravet
Døden i ørkenen (tegnet af Al Williamsson, historie af Archie Goodwin)
Shock (Alfonso)
Den frygtelige leg med blod
Den afskyelige snemand (tegnet af John Severin, historie af Bill Pearson)
Den sorte panter
Døden i sumpen (tegnet af Angelo Torres, historie af Archie Goodwin)
Fætter Maddikes ækle småsnak (Gray Morrow)
Hjemsøgt (tegnet af Gray Morrow, historie af Archie Goodwin)
Fætter Maddikes ækle småsnak
Gravens kald
Tilbageturen (tegnet af Joe Orlando, historie af Arthur Porges)
Fra den grusomme virkelighed: Dræbende planter

Gru nr. 5, 1972Nr. 5

Fra den grusomme virkelighed: Ligrøverne, der stjal en kæmpe
Dr. Morbius mærkelige eksperiment (tegnet af Angelo Torres, historie af Archie Goodwin)
Grufulde noter, sælsomme hændelser
Gargoylen (tegnet af Angelo Torres, historie af Goodwin & Krenkel)
Brevkassen
Giv mig min krop! Giv mig min krop!
Fuldmånens vanskabning (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Den nat vampyrerne kom (tekst af KRIS)
Dantes mange mareridt (tegnet af Reed Crandall, historie af Bill Parente)
Øjet der ser (tegnet af Jay Taycee, historie af Archie Goodwin)
Fra den grusomme virkelighed: Manden, der spillede gud

Gru nr. 6, 1972Nr. 6

Fætter Maddikes ækle småsnak (Frank Frazetta)
Kannibalisme
Stamgods (skrevet og tegnet af Pat Boyette)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Madro (tegnet af Tom Sutton, historie af Bill Parente)
Miraklet (tegning S. Reinholdt)
Dø mens du lever (skrevet og tegnet af Juan Boix)
Brevkasse
Jack the Ripper
At dræbe en gud (skrevet og tegnet af Wally Wood)
Menneskets bedste ven (tegnet af Marco Rostagno, historie af Alfredo Castelli)
Bogormen (tegnet af Richard Corben, historie af Gerald Conway)
Fætter Maddikes ækle småsnak: Ghouls

Gru nr. 7Nr. 7

Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet af Richard Corben, historie af Bill Dubay)
Dommerens hus – en Bram Stoker historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Shock (Alfonso Figueras)
Dødens klo (tegnet af Michael Gesteban, historie af Raymond Hervas)
Brevkasse
Amontilladofadet – en Edgar Allan Poe historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Regnvejr (tegning S. Reinholdt)
Tommelen ned! (tegnet af Al Williamson, historie af Anne T. Murphy)
Hjerne for to (tegnet af Angelo Torres, historie af Archie Goodwin)
Knudsen med stolen
Spøgefuldt samarbejde (fortalt af Carsten Jørgensen, tegnet af Per Sanderhage)
Fætter Maddikes ækle småsnak: Bødlen fra London (Richard Bassford)

Gru, nr. 9Nr. 9

Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet af Frank Frazetta, historie af Archie Goodwin)
Monsterværk (tegnet af Rocco Mastroserio, historie af Archie Goodwin)
Slimverdenen (tegnet af Ralph Reese, historie af Chuck McNaughton)
Frankenstein, frygtens herre
Den forkerte døde (tegnet af Reed Crandall, historie af Bill Parente)
Brevkasse
Vampyrens forbandelse (tegnet af Neal Adams, historie af Archie Goodwin)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Ådselsborgen (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)

Gru nr. 10Nr. 10

Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet af Roy G. Krenkel, bearbejdet af U. Krüger)
Forbandelsen (tekst og tegning af Wally Wood)
Brevkasse
Den “kære” gamle dame (tegnet af Sal Trapani, historie af Archie Goodwin)
Shock (Alfonso Figueras)
De smukke, de døde og de rådne (En sag for Luckner fortalt af Per Sanderhage)
Rotteræset (tegnet af Rocco Mastroserio, historie af Ron Parker)
Vampyrens offer (tegnet af Frank Bolle, historie af Vern Bennett)
Huset med de onde drømme (tegnet af Angelo Torres, historie af Archie Goodwin)
En chance til??? (tegnet af Steve Ditko, fortalt af Archie Goodwin)

Gru nr. 12Nr. 12

Fætter Maddikes ækle småsnak
Velkommen fremmede (tegnet af Al Williamson, historie af Archie Goodwin)
Brevkasse
Ortaa (tegnet af Jaime Brocal, historie af Kevin Pagan)
Soul Power (tekst og tegning af Don Glut)
Dræb Frankenstein – en sag for Luckner (fortalt af Per Sanderhage)
Det grædende tårn (tegnet af Frank Bolle, historie af Larry Herndon
Superhelt (tegnet af Tom Sutton, historie af Steve Skeates)
Maleriet i tårnet (tegnet af Pat Boyette, historie af Gardner Fox)
Forfattere og deres opfindelser: Edgar Allan Poe’s “Brønden og pendulet” (tekst og tegning af Pablo Marcos)

Gru nr. 13Nr. 13

Shock (Alfonso Figueras)
Squawen – en Bram Stoker historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Første varsel (tegnet af Jerry Grandenetti, historie af Archie Goodwin)
Conquestadores: Døden i junglen (af Per Sanderhage)
Shock (Alfonso Figueras)
Hjertet der sladrede – en Edgar Allan Poe historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Rock og blod (fortalt af Per Sanderhage)
Henris ømme plet (tegnet af Joe Orlando, historie af Archie Goodwin)
Shock (Alfonso Figueras)
Det halvrådne lig i sengen
Voodoo (tegnet af Joe Orlando, historie af Russ Jones og Bill Pearson)
Brevkasse
Springfrøen – en Edgar Allan Poe historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Dødens sommerfugl
Varulv (tegnet af Frank Frazetta, historie af Larry Ivie)
Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet af Luis Garcia, historie af Douglas Moench)

Gru nr. 15Nr. 15

Indviet i Voodoo (tegnet og fortalt af Hewetson og Marcos)
Edderkopper er afskyelige (tegnet af Tom Sutton, historie af Bill Warren)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Seje kunder (tegnet af Tom Sutton, historie af R. Michael Rosen)
Brevkasse
Retfærdighed! (tegnet og fortalt af Pat Boyette)
Ormene æder min sjæl
Du gør noget ved mig (tegnet af Tom Sutton, historie af Bill Parente)
Tingen i hulen (tegnet af Mike Royner, historie R. Michael Rosen)
Shock (Alfonso Figueras)
Vrykolakas Ø (tegnet af Ernie Colon, historie af Don Glut)
Guillotinen (tegnet og fortalt af Hewetson og Dela Rosa)

Gru nr. 16Nr. 16

Shock (Alfonso Figueras)
Den der ler sidst er … grotesk (tegnet af Mike Royer, historie af Alan Hewetson)
Krigeren Dax: Skak! (tegnet og fortalt af Esteban Maroto)
Brevkasse
Friedhelm den storslåede (tegnet af Richard Corben, historie af Greg Potter)
Huset med de lukkede skodder (tegnet af Ruddi Windeløv, historie af Carsten Jørgensen)
Den sidste ingrediens (tegnet og fortalt af Bill Dubay)
Grufulde (film) noter, Sælsomme hændelser
For jeres børns skyld (tegnet af Jamie Brocal, historie af E. A. Fedory)
Mefistos mærke (Fedory & Suso)

Gru nr. 17Nr. 17

Det onde øje (tegnet af Clif Jackson, historie af Charles Richard Grose)
Ærlig byttehandel (tegnet af Neal Adams, historie af Archie Goodwin)
Harmachis øjne (historie af Erwin Neutzsky-Wulff)
Mordkontrakten (tegnet af Dave Cockrum, historie af Dave Wood)
Brevkasse
Jeg gør det kun for penge (tegnet af Juan Lopez, historie af Al Hewetson)
Skrig bare (af Court Helmer)
Lukket inde (tekst og tegninger af Tom Sutton)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Frossen skønhed (tegnet og fortalt af Richard Corben)
Den skælvende rædsel (tegnet af Auraleon, historie af Gardner Fox)

Gru nr. 18Nr. 18

Fætter Maddikes ækle småsnak: Vlad Spidderen (tegnet af Auraleon, historie af Fred Ott)
Søvngængersken (tegnet af Mike Royner, historie af Gerald Conway)
Dræberen fra underbevidstheden
En fremmed i helvede! (tegnet af Esteban Maroto, historie af T. Casey Brennan)
Kometens forbandelse (tegnet af Frank Brunner, historie af Buddy Saunders)
Brevkasse
Jeg er død, Egypten, død (tegnet af Victor Fuente, historie af Douglas Moench)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser: Heksejagt i Danmark
Gengældelse (tegnet af Steve Englehart, historie af Ardner Fox og Steve Englehart)
Doktor Joker
Evig dødelighed (tegnet af Jerry Grandennetti, historie af Douglas Moench)

Gru nr. 19Nr. 19

Tænk på mig … og jeg vil være der (tegnet af Martin Salvador, historie af Jack Butterworth)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Sort messe (Dela Rosa)
Maya (fortalt af Wulf, tegnet af Henning Kure)
Gravkammerets rædsel (tegnet af Rocco Mastroserio, historie Archie Goodwin)
Livskysset, Dødskysset (fortalt af Michael Bishop, tegnet af Per Sanderhage)
Mod fyret (tegnet af Mike Royer, historie af Bill Parente)
Brevkasse
Skeletternes land (tegnet af Esteban Maroto, historie af Buddy Saunders)

Gru nr. 24Nr. 24

Krigeren Dax: Den onde sove (tegnet og fortalt af Esteban Maroto)
Brevkasse
Den tredje hånd (tegnet af Suso, historie af Alan Hewetson)
Python (fortalt af Wulf)
Småfyrene (tegnet af Tom Sutton, historie af R. Michael)
Lad ilden fortære deres syndige krop
Dødemandsløbet (tegnet af Martin Salvador, historie af Jack Butterworth)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser: Hope diamanten
Mickey gled click flip (tegnet af Richard Corben, historie af Doug Moench)

Gru samlealbum nr. 2Samlealbum nr. 2

Nr. 13
Nr. 9
Nr. 12
Nr. 11

  • Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet og fortalt af Roy G. Krenkel)
  • Slottet (tegnet og fortalt af Pat Boynette)
  • Den sorte gryde (Carsten Jørgensen)
  • Junglen (tegnet af Al Williamson, historie af Archie Goodwin)
  • Brevkasse
  • Frygten har tusinde ansigter (tegnet af Domingo, historie af Anderson)
  • Kraken, den evige rædsel (fortalt af Uno Kruger)
  • Familiegenforening (tegnet af Joe Orlando, historie af Archie Goodwin)
  • Hovedshop (tegnet af Jose M. Bea, historie af Don Glut)
  • Fætter Maddikes pin-up samling: Vendigoen (tegnet og fortalt af Roy G. Krenkel)

Nr. 7

Læs også:

De dødes sjæle af Richard Corben
Freakshow af Bruce Jones & Bernie Wrightson
Lovecraft af Hans Rodionoff
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Skræk
Creepy presents: Bernie Wrightson
Historien om EC Comics

Monsters in the movies : 100 years of cinematic nightmares af John Landis

Monsters in the Movies af John LandisI 1982 vandt filmen An American Werewolf in London en Oscar for Bedste Makeup. Manden bag make-uppen var Rick Baker, og instruktøren var John Landis, der også har instrueret film som Innocent Blood og Michael Jacksons fantastiske musikvideo Thriller. Og så er han manden bag Monsters in the Movies, en utrolig flot fotobog om 100 års gyserfilm.

I sit forord gør John Landis opmærksom på, at Monsters in the Movies IKKE er tænkt som en udtømmende oversigt over monsterfilm, ikke er et debatindlæg eller et bud på de bedste film eller en genrediskussion, eller noget som helst andet end et udpluk af de monsterfilm, som John Landis har haft lyst til at vise billeder fra.

Indholdet er inddelt efter forskellige typer monstre, så her er et kapitel om vampyrer, om varulve, om gale videnskabsmænd, zombier, spøgelser, mumier osv. Hvert kapitel indledes med en kort beskrivelse af monstret og eksempler på film. Herefter kommer billeder fra forskellige film med netop dette monster, hvor Landis kort beskriver hvilken film, billedet er fra.

Endelig indeholder bogen også en række interviews med en række filmfolk, der har arbejdet med monsterfilm, ligefra makeup og special effects folk som Rick Baker og Ray Harryhausen over skuespilleren Christopher Lee til fantastiske instruktører som John Carpenter og Guillermo Del Torro.

Monsters in the Movies, side 105Monsters in the Movies er en skatkiste af flotte billeder, og så fik jeg samtidig inspiration til en række film, som jeg vist bliver nødt til at se.

Om Monsters in the Movies:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Dorling Kindersley, 319 sider

Læs også:

Horror: A Tematic History in Fiction and Film af Darryl Jones
The Fearmakers: the screen’s directorial masters of suspense and terror redigeret af John McCarty
The Lurker in the Lobby – a guide to the cinema of H. P. Lovecraft af A. Migliore og J. Strysik
101 Horror Movies You Must See Before You Die / red. Steven Jay Schneider

De rensede af Søren Staal Balslev

De rensede af Søren Staal BalslevOmkring 2021 overvældes menneskeheden af en verdensomfattende pandemi.

”Det gik forbavsende stærkt, og det var kun de mest pessimistiske, som havde haft fantasi til at forestille sig helt præcist, hvor utilstrækkeligt forsvaret var. Da de første tal blev offentliggjort, gik journalister amok over de marginale chancer for overlevelse. Blev man først inficeret, havde man en til to procents chance for at klare skærene. Myndighederne var på ingen måde forberedte på en nedsmeltning af denne karakter, private organisationer kæmpede forgæves med de nationale styringsenheder, og det transnationale samarbejde var usædvanlig mangelfuldt. En efter en faldt regioner, lande, kontinenter og verdensdele.” (side 23)

Romanen følger den lille familie Eva, William og datteren Laura flere år efter samfundets sammenbrud. De har overlevet i det nordvestlige København, hvor de gemmer sig i en lejlighed overfor Bispebjerg Kirkegård uden kontakt til andre overlevende. En overraskende triviel hverdag har indfundet sig, hvor William finder mad i de omkringliggende boliger og butikker, mens Eva er hjemme og passer på Laura.

Men nu har den efterhånden 17-årige Laura fået en feber, der ikke vil gå væk. William må forsøge at få fat i noget penicillin til hende, og efter flere år i relativ rolighed ruskes familiens postapokalyptiske hverdag i den grad op.

Jeg har haft Søren Staal Balslevs dystopiske roman De rensede til at ligge i min læsebunke, siden jeg købte den til Skrækfest i Odense. Af uransagelige årsager – for forventningerne til den var høje – er jeg først nået til den her et par måneder senere. Men jeg kan afsløre, at forventningerne blev indfriet.

Ofte handler apokalyptiske bøger om selve undergangen, mens samfundet falder fra hinanden, og folk kæmper for at overleve. Det er ikke tilfældet her. Søren Staal Balslev har placeret sin handling flere år efter katastrofen, hvor situationen har stabiliseret sig. I en afdæmpet og realistisk tone beretter han om livet efter katastrofen. Et liv som viser sig at være overraskende kedsommelig.

”Der var ingen, som nogensinde havde forestillet sig, at apokalypsen ville være så gudsjammerligt kedelig at overleve. I det første lange stykke tid havde der ikke været grund til at kede sig eller overhovedet mulighed for at trække vejret. De havde, måske ligesom de få andre overlevende, som verden havde benådet, været væk i flugten, og den uendelige kamp for overlevelse havde krævet alt af dem. Overlevelsestrangen havde slet og ret dikteret alt, hvad hjernen foretog sig, og hver eneste lille handling havde båret kimen til en salig tomhed. De havde dengang været nådigt befriet for nagende tanker, usikkerhed og kronisk selvransagelse. Nu? Nu var der ikke andet end et uendeligt og grandiost indre rum med udstrakte marker, fyldt med tid til at tænke over hver enkelt forbandede ting, som nu engang faldt hende ind.” (side 12)

Vi følger familien i en kort tidsperiode under Lauras sygdom, og hører om livet før via personernes tanker.

Eva drømmer om at komme ud af København. Hendes forældre havde et økologisk landbrug på Lolland, og hun forsøger at overtale William til at tage dertil. Men William holder fast i København. Han var før katastrofen deltidsansat ved universitetet, hvor han underviste i akkadisk og sumerisk og tjente begrænset. Eva stod således for den økonomiske stabilitet i ægteskabet. I postapokalypsens ruiner viser William sig dog at være en pålidelig forsørger, og måske er det den rolle, han er bange for at opgive ved at forlade byen? Spørgsmålet er dog, om en ny begyndelse virkelig er mulig i resterne af den tidligere storby.

Søren Staal Balslev og Aske Munk-JørgensenDe rensede er en anderledes dystopi. I et interview på Superkultur.dk fortæller Søren Staal Balslev, at han med romanen ønskede at gøre undergangen lokal og genkendelig. Med sine detaljerede beskrivelser af et København i forfald er den del bestemt lykkes.

Derudover har romanen også en meget dansk tone. Den er ikke båret af vild action eller blod og død, men lever via personernes tanker og følelser. Vi er langt fra amerikanske action-baskere, og selvom begivenhederne accelerer mod slutningen, har De rensede en ’nede på jorden-stemning’, for ”[…] selvom verden er gået under, kan det stadig være uoverkommeligt at håndtere parforhold, opdragelse og helt basale ting som ikke at fryse, sulte ihjel eller blive dræbt af fremmede.” Balslev gør familien til centrum for historien – og endda en relativ dysfunktionel familie, som før katastrofen brugte mere tid på deres elektroniske gadgets end på hinanden – fremfor at fokusere på drama og katastrofer, og det giver fortællingen et skræmmende genkendeligt skær.

For mig var læsningen af De rensede en todelt oplevelse. Jeg hørte nemlig første halvdel på lydbog indtalt af David Garmark. Her fik jeg en god fornemmelse for de sproglige finesser og en underliggende humor, der ind i mellem titter frem. Som da William falder i staver over mannequinerne i en lingeriforretning, som står med ”struttende bryster og bh’er både med og uden bøjle”. (side 35)

Sidste del læste jeg som papirbog i ét stræk, fordi jeg ville vide, hvad der skete. Så selvom her ikke er tale om hæsblæsende Hollywood-underholdning, blev jeg alligevel dybt grebet af det postapokalyptiske familiedrama.

Jeg kan varmt anbefale De rensede, til alle der holder af god litteratur, og kunne du lide Vejen af Cormac McCarthy eller Station 11 af Emily St. John Mandel, så vil du også holde af denne.

Læs hele interviewet med Søren Staal Balslev på Superkultur.dk eller besøg forfatterens hjemmeside

Om De rensede:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Kandor, 243 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Ruiner af Adam O
Vores endeløse dage af Claire Fuller
Vejen af Cormac McCarthy
Station 11 af Emily St. John Mandel
Jeg er den sidste af Richard Matheson
Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer
Efter år nul af Grete Roulund

Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft

Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft“Death Skool” er en rendyrket og stemningsfyldt splatter-hyldest til 80’er og 90’er sci-fi film og gysere, og kan sagtens ses i forlængelse af klassikere som The Thing og Aliens. Dog er denne tegneserie helt sin egen, med sin humor og svælgende dyrkelse af brutal splat, vold, blod og alverdens kropsvæsker. En fryd for øjet og en oplevelse for folk med stærke nerver og maver. (fra bagsiden)

Jeg faldt over Death Skool til Skrækfest i Odense. Da jeg har læst lidt forskelligt af Lars Kramhøft, snuppede jeg den med, og sikke et held. Her er nemlig tale om en herlig splattet og grotesk fortælling fyldt med humor og vilde sort/hvide tegninger.

Handlingen er en blanding af Escape from New York og Dangerous Minds. Skoler er blevet afløst af S.K.O.O.L. systemet, hvor underklassens børn samles i afsidesliggende faciliteter bevogtet af vagter. Janet Laughton møder ind til sin første dag, og er fuld af gode intentioner. Det får Mrs. Applebaum dog snart pillet ud af hende. Eleverne er FJENDEN.

Der går da heller ikke længe, før helvede bryder løs. En gruppe elever starter et oprør, og snart er Janet på vild flugt. Hendes eneste håb er eleven Melissa, der tilhører elevfraktionen “De stille”, samt den formodede afdøde gymnastiklærer Mr. Henderson – og til sidst er hun nødt til at stole på sig selv.

Jeg var vildt underholdt af Death Skool, der er fyldt med corny one-liners og referencer til 80’ernes og 90’ernes B-film. Det er skævt, det er skørt og det er kanon underholdning.

Illustration fra Death SkoolOm Death Skool:

Udgivelsesår: 2018
Forlag:  Tegneseriekollektivet Urkraft, 52 sider
Illustrationer: Simon Petersen og Lars Kramhøft

Se også:

Alena af Kim W. Andersson
Fordærv af Michael Kamp
Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø
NYX – Wannabe af Joe Quesada
Suspiria instrueret af Dario Argento
Wilderness instrueret af Michael J. Bassett
Battle Royale instrueret af Kinji Fukasaku

Fantastik og horror på Bogforum 2019

Bogforum 2019 står for døren…

Weekenden d. 15. til 17. november er der endnu en gang Bogforum i Bella Center i København. I år besøger jeg desværre kun messen om lørdagen, så derfor har jeg kun lavet en oversigt over de fantastik og horror-relaterede indslag, der finder sted lørdag. Jeg har ikke medtaget rene signeringer eller børne-indslag.

Se hele programmet for alle tre dage HER


De rensede af Søren Staal BalslevSøren Staal Balslev
DreamLitt ApS
Stand C2-026
kl.: 10:30

Reception med forfatter Søren Staal Balslev med romanen De rensede.


Fra Captain Marvel til Bitch Planet!
Comics scenen
Stand E Syd-Comics Scenen
kl.: 11:00

Kelly Sue DeConnick interviewes af Dennis Jacob Rosenfeld om superhelte og feminisme i stærkt personlige genretegneserier.


Faldende masker af Dennis JürgensenDennis Jürgensen
Bellascenen
Stand E Syd-Bella Scenen
kl.: 11:00

Dennis Jürgensen i samtale med Christian Monggaard om sidste bind i ’En Roland Triel krimi’, nemlig “Faldende masker”.


Louise Haiberg, Charlotte Fischer
Tellerup A/S
Stand C3-001
kl.: 11:15

Mød Louise Haiberg (Dæmondræberen) og Charlotte Fischer (Smukke dreng).


Anja C. Andersen
Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
Stand C3-007
kl.: 11:20

Anders Lund Madsen og Anja C. Andersen i samtale om Månen og alle andre fede objekter i rummet.


Carina Evytt
H. Harksen Productions
Stand C3-037
kl.: 11:30

Carina Evytt læser op og signerer den uhyggelige antologisamling “Et Århundredes Tusmørke”.


Katrine Skovgaard, Julie Midtgaard, Trine V. Ipsen
SPOT Scenen
Stand C4-SPOT Scenen
kl.: 12:00

Panelet interviews om YA – Fantasy og deres individuelle skriveprocesser. Lisa Gardum Andersen interviewer.


Christina Bonde, Lene Dybdahl
Tellerup A/S
Stand C3-001
kl.: 12:00

Mød Lene Dybdahl (Ovanienprofetierne) og Christina Bonde (IZOLA).


Det lille træ af Patrick LeisPatrick Leis
Forlaget Calibat
Stand E Syd-012A
kl.: 12:00

Patrick Leis viser grumme detaljer i sin nye fabel “Det lille træ”.


Flemming Rasch
Science Fiction Cirklen
Stand C3-036
kl.: 12:05

Science fiction og fantasy, ligheder og forskelle. Skal de to genrer stilles på samme hylde, eller skal de holdes skarpt adskilt? SF-forfatter Flemming R.P. Rasch prøver at nå til bunds i sagen.


Julie Midtgaard, Line Wenzel, Henriette Hesselholdt
Tellerup A/S
Stand C3-001
kl.: 12:30

Mød fantasyforfatterne Line Wenzel, Julie Midtgaard og Henriette Hesselholdt.


Grimm 2 af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker, illustreret af John Kenn MortensenKenneth Bøgh Andersen, John Kenn Mortensen
Børnescenen
Stand B4-Børnescenen
kl.: 12:30

Kenneth Bøgh Andersen og John Kenn Mortensen i samtale om gendigtningen af Grimms bedste og mest grufulde historier. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke interviewer.


Patrick Ness
Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
Stand C3-007
kl.: 12:35

Den prisvindende amerikanske forfatter Patrick Ness interviewes af Anita Brask Rasmussen om “Chaos Walking-trilogien”.


Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen
Stand C3-036
kl.: 12:35

Ph. d. Niels Dalgaard fortæller om dystopisk og postapokalyptisk science fiction for unge læsere – en litteratur der går mange årtier tilbage, men som for tiden har opnået en hidtil uset popularitet.


Malene Sølvsten
SPOT Scenen
Stand C4-SPOT Scenen
kl.: 12:45

Ravnenes hvisken – Master Class: sådan skabte vi “Ravnenes hvisken”. Et indblik i arbejdet bag bogen. Sara Ejersbo interviewer.


Remakes, Sequels og Serialisering af Andreas HalskovAndreas Halskov
Samfundslitteratur
Stand C2-015
kl.: 12:50

TV-vært Maria Månson i samtale med forfatter til ”Remakes,quels og serialisering se” Andreas Halskov om genbrug, kopiering og originalitet i danske og internationale film og tv-serier.


Anja C. Andersen
Fag og Debatscenen
Stand C1-Fag & Debat
kl.: 13:00

Den 20. juni 1969 kl. 03.56 dansk tid satte Neil Armstrong som det første menneske sin fod på Månen. Astrofysiker Anja C. Andersen fortæller om det vi ved – og det vi ikke ved – om månen. David Pepe Birch interviewer.


Kim Leine, Siri Ranva Hjelm Jacobsen
Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
Stand C3-007
kl.: 13:00

En af verdens bedst sælgende forfattere, Margaret Atwood fylder 80 år og skal fejres. Kim Leine og Siri Ranva i samtale med Gyrith Ravn.


Dennis Jürgensen
Tellerup A/S
Stand C3-001
kl.: 13:00

Mød Dennis Jürgensen, og få fat i sidste del af ‘En Roland Triel Kimi’ – Faldende masker.


Steen Langstrup
H. Harksen Productions
Stand C3-037
kl.: 13:00

Steen Langstrup læser op og signerer den uhyggelige antologisamling “Et Århundredes Tusmørke”.


Karen Skovmand
Science Fiction Cirklen
Stand C3-036
kl.: 13:05

Karen Skovmand fortæller om tilblivelsen af sin nye science fiction-roman ”Kimana Magars sidste sang”, og løfter sløret for lidt af handlingen.


Basismagi C af Katrine SkovgaardKatrine Skovgaard
Forlaget Silhuet
Stand B5-011
kl.: 13:30

Mød Katrine Skovgaard, bogaktuel med YA-romanen ‘Basismagi C’.


Flemming Rasch
Science Fiction Cirklen
Stand C3-036
kl.: 13:35

Science fiction og naturvidenskab, en hundredårig romance. Science fiction-forfatter Flemming R.P. Rasch fortæller om de nære forbindelser der har været mellem science fiction og naturvidenskab.


Begravelsesudstyr af Fernando IwasakiFernando Iwasaki
Editorial Aurora Boreal
Stand C2-019
kl.: 13:50

Helge Krarup fortæller om sit oversættelsesarbejde med peruvianske Fernando Iwasakis ‘Begravelsesudstyr’.


Trine V. Ipsen
DreamLitt ApS
Stand C2-026
kl.: 13:50

Reception med forfatter Trine V. Ipsen.


Richard Dawkins
Scenen
Stand C1-Scenen
kl.: 14:00

Hør den engelske evolutionsteoretiker og ateist Richard Dawkins fortælle om sin nye bog “Vores forfædres fortælling – En pilgrimsrejse til livets begyndelse”. Clement Kjersgaard interviewer.


Længslernes nat af Lilli Lund ChristensenLilli Lund Christensen
Science Fiction Cirklen
Stand C3-036
kl.: 14:35

Lilli Lund Christensen fortæller om tilblivelsen af sin nye science fiction-nye roman ”Længslernes nat”, og løfter sløret for lidt af handlingen.


Nicole Boyle Rødtnes
Forlaget Alvilda
Stand C3-022
kl.: 14:45

Nicole Boyle Rødtnes kan skrive, så man glemmer tid og sted. Nu er hun aktuel med første bog i en ny trilogi, der er rå, spændende og vedkommende. Mød Nicole til en snak, og få signeret din bog.


Det er bare en virus af Anders FomsgaardAnders Fomsgaard
Tranescene 2
Stand C3-027
kl.: 14:30

Forfatter Anders Fomsgaard i samtale med radiovært Felix Thorsen Katzenelson om bogen “Det er bare en virus – vilde beretninger om virus og kampen mod dem”.


Thomas Arnt, Ane Gudrun
Forlaget Calibat
Stand E Syd-012A
kl.: 15:00

Thomas Arnt ved alt om zombier! Og Ane Gudrun kan tegne dem!


A. Silvestri
H. Harksen Productions
Stand C3-037
kl.: 15:00

A. Silvestri læser op og signerer den uhyggelige antologisamling “Et Århundredes Tusmørke”.


Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen
Stand C3-036
kl.: 15:05

Ph.d. Niels Dalgaard fortæller om H. G. Wells, der er en af den moderne science fictions fædre, og som blandt andet skrev ”Tidsmaskinen” og ”Den usynlige mand”, men som også var samfundsreformator.


Afrikas stjerne af Bruno H. BürgelManfred Christiansen
Science Fiction Cirklen
Stand C3-036
kl.: 15:35

Science fiction-romanen ”Der Stern von Afrika” (1920) af Bruno Bürgel behandler temaer som klimaforandringer og klimaflygtninge. Hør om forfatteren og hvorfor en oversættelse stadig er relevant.


Christina E. Ebbesen, Pernille L. Stenby
SPOT Scenen
Stand C4-SPOT Scenen
kl.: 15:45

Samtale om Christina E. Ebbesens debutroman ‘Sumpbaronens rejse’ og Pernille L. Stenby opfølgning til ‘Inkarnation – Mestenes 1’. Anette Øster interviewer.


Patrick Ness
Bogcaféen
Stand C4-Bogcafeen
kl.: 15:45

Den britiske stjerneforfatter Patrick Ness fortæller om sit forfatterskab og processen med at omdanne ”Chaos Walking”-trilogien fra bøger til det store filmlærred. Anita Brask Rasmussen interviewer. (engelsk)


Det okkulte Danmark af Bo Bomuld Hamilton-WittendorffBo Bomuld Hamilton-Wittendorff
Tranescene 2
Stand C3-027
kl.: 15:30

Spænd sikkerhedsselen, og tag med ud i det okkulte Danmark, når Felix Thorsen Katzenelson taler med Bo Bomuld om bogen med samme titel: “Det okkulte Danmark”.


Invincible Iron Man, Hawkguy & Sex Criminals
Comics scenen
Stand E Syd-Comics Scenen
kl.: 16:00

Tegneserieforfatteren Matt Fraction interviewes af Dennis Jacob Rosenfeld om alt fra superhelte til sexkomedier og kønspolitisk science fiction.


Menneskekød: Grotesker 1910-1920Anders Jørgen Mogensen
Ny Scene
Stand E Syd-Ny Scene
kl.: 16:00

Anders Jørgen Mogensen og Andreas Bylov Jensen om ’Serie for Grotesker’, et samarbejde mellem forlagene Escho og Sidste Århundrede. Fokuset er det groteske og bizarre, det fantastiske og morbide.


L. Sherman, Ella-Maluca Floyd, Marie Alexander White, Emma Kolditz Jensen, C. G. Valentin, Charlotte T. Frobenius, Ane Gudrun, Thomas Arnt
FORLAGET NELUMBO IVS
Stand B3-012
kl.: 16:00

Reception for alle! Der er vådt og tørt, grin og smil til dig og mig og ham og hende. Kig forbi og mød forlagenes forfattere. Horrorantologien “Mørkets gerninger” udkommer på forlaget Petunia.


Ane Riel
Litteratursiden
Stand C3-012
kl.: 16:30

Ane Riel i samtale med Anne Juul Andersen om “Bæst”.


Blodets sti af Tobias Stenbæk BroTobias Stenbæk Bro
SPOT Scenen
Stand C4-SPOT Scenen
kl.: 17:15

Forfatter Tobias Stenbæk Bro om at skrive fantasy for voksne med udgangspunkt i romanerne ”Væddermændenes nat” og ”Blodets sti” – de to første bind i fantasyserien ”Et varsel om Storm”. Lene Møller Jørgensen interviewer.


 

Dansk Standard af Kim Leine

Dansk Standard af Kim LeineDansk Standard er en anderledes og lidt syret læseoplevelse, hvor det groteske og absurde står side om side med hverdagsrealisme og menneskelig ondskab.

E er en meget normal mand, ja, faktisk forsvinder han nærmest i mængden. Han arbejder for Dansk Standard, en af grundpillerne for det danske samfund ifølge E, som selv gør alt for ikke at stikke ud fra normerne.

Vi skilter ikke med vores eksistens og er ikke et kommercielt foretagende. Vi foretrækker anonymitet. Vi virker i det skjulte. Men jeg kan love dig for at hvis vi ikke fandtes, vil du kunne mærke det hver eneste dag. Kaos ville herske, biler støde sammen, bygninger kollapse, broer være livsfarlige at krydse. Folk ville komme til skade, endda blive dræbt. Hele samfundet ville destabiliseres. Og stabilitet er selve grundlaget for vores velordnede demokratiske system. Så send os gerne en venlig tanke næste gang du begiver dig uden for en dør. Uden os ville selv en tur i butikken blive en risikabel ekspedition, og byen ville være en krigszone.” (s. 8)

Den anden fortæller er Mette. Hun er læge på Traumecenteret og E’s lillesøster. Med jævne mellemrum forsøger hun at begå selvmord og bliver indlagt på Psykiatrisk Afdeling. Når hun så bliver udskrevet igen, starter hun atter på Traumecenteret, og begraver sig i arbejde som om intet var hændt.

Mette mener, at hun og E har haft en forfærdelig barndom, men det kan E slet ikke huske. Han er sikker på, at den har været ganske normal. Som romanen udfolder sig, begynder han dog langsomt at erkende, at måske var der noget galt i deres barndom.

Sideløbende med at E når denne erkendelse, hører vi om begivenheder forbundet med Teosofisk Verdensuniversitet. Mette kom i kontakt med foreningen efter en indlæggelse, og bliver fascineret af deres møder, hvor åndelighed og naturvidenskab går hånd i hånd. Men ligesom E må erkende, at noget gik galt i deres barndom, opdager Mette, at også Teosofisk Verdensuniversitet har hemmeligheder.

Kim Leine debuterede med den selvbiografiske roman Kalak i 2007. Siden er det blevet til en række romaner, bl.a. den historiske roman Profeterne i Evighedsfjorden fra 2012, der indbragte ham både Nordisk Råds Litteraturpris, De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Han har også skrevet børnebøger, fremtidsfortællingen De søvnløse samt den dystopiske tegneserie Skarabæens time i samarbejde med illustratoren Søren Mosdal.

En stor del af Leines forfatterskab beskæftiger sig i et eller andet omfang med overgreb og traumer. I et interview fortæller Kim Leine, hvordan denne bog IKKE skulle handle om disse emner: ”Jeg havde virkelig ikke lyst til at skrive endnu en bog om traumer! Men det var sådan, det blev. Måske fordi jeg følte, det var lidt en kliché at skrive om folk, der er blevet traumatiseret som børn og siden bliver hjemsøgt af det. Nu ville jeg skrive noget andet, siger Kim Leine. Men sådan gik det ikke.” (Berlingske 15.10.2019)

Både hjemsøgelse og incestuøse overgreb finder da også sted i Dansk Standard, som for mig var en anderledes og lidt syret læseoplevelse. Her står det groteske og absurde side om side med hverdagsrealisme og menneskelig ondskab.

Allerede over de første par sider slår Leine en sær, usikker stemning an, da E føler sig verbalt angrebet af sekretæren fru Strahm og får overbevist sig selv om, at hun forsøger at få ham fyret. Herfra flytter historien sig over i en hundeadoption, hvor dyresex får en ny mening. Oveni er der det Teosofiske Verdensuniversitet, som arbejder på at gentage Jesus succes med at genopstå fra de døde. Så er der E’s fortrængte barndom, der forsøger at blive erkendt ved at manifestere sig i insisterende drømme. Og naturligvis de mange graviditeter …

Det hele berettes gennem de to jeg-fortællere, som hver især har travlt med at fortrænge barndommen på forskellig vis. E ved at standardisere en normal barndom i sine minder, og Mette ved at begrave sig i arbejdet på Traumecenteret, så hun ikke skal forholde sig til sig selv. Undervejs ved vi læsere aldrig mere, end søskendeparret fortæller, ligesom vi ikke kan være sikre på, om de fortæller sandheden, om det er en drøm eller noget helt tredje.

Forlaget beskriver romanen som en horrorroman, og i ovennævnte interview kommer Leine også ind på genrelitteratur: ”Jeg synes, det er befriende at bruge genrelitteraturen. Man kunne også have skrevet en sci-fi-roman om det eller en krimi. Horrorromanen bliver en slags mytologisk version af det eller en stor metafor for alt det der: At ondskaben er der og ikke vil gå væk.” (Berlingske 15.10.2019)

Man skal dog ikke forvente en ’traditionel’ horrorroman, når man griber fat i Dansk Standard. Den er interessant, insisterende og med en grundlæggende ubehagelig undertone, men den er ikke for alle. Jeg er personligt ikke så begejstret for fortællinger, der er alt for uigennemskuelige, men er du til weird fiction, som på filosofisk vis forsøger, i dette tilfælde, at komme overens med ondskaben i verden, så er Dansk Standard et godt bud. Og jeg må give Kim Leine kredit for at han holdt mig fanget hele vejen igennem med sin blanding af sort humor og grotesk realisme, selvom jeg ikke forstod alt undervejs.

Til slut vil jeg også lige rose Simon Lilholts forside, som er holdt i en grise-lyserød farve og illustrerer en brystkasse fyldt med forskellige insekter og en grøn vækst, der slynger sig ind i forfatternavnet. Den er både grotesk og smuk, og fanger i den grad blikket. Helt klart en forside jeg godt kunne tænke mig at have i plakatstørrelse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Dansk Standard:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gyldendal, 274 sider
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Læs også:

Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen
Udslettelse af Jeff VanderMeer

Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund

Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav BøgelundHvorfor skabte Gud mennesket? Det spørgsmål finder du svaret på i Necropolis, en tegneserie af Simon Petersen og Cav Bøgelund.

Da punkeren Nigel dør efter at have blandet terpentin med syre og creme fraishe, vågner han op i dødens ventesal. Her må han sammen med tusindvis af andre sjæle vente på at komme i enten himlen eller helvede. Men Nigel er i tvivl, og da han bliver stillet spørgsmålet om, hvorfor Gud skabte mennesket, svarer han forkert og bliver sendt til Necropolis.

Necropolis er de levende dødes by. En slags limbo, hvor fortabte sjæle venter på enten at blive velsignet med fortabelse eller ophøjet til de højere sfærer. Her møder Nigel gedebukken Håb, der introducerer ham til tilværelsen i dødsriget.

Men Nigel har ikke tænkt sig at affinde sig med at være fanget i limbo. Først forsøger han at finde en fysisk vej ud af Necropolis, siden lykkes det ham at finde svaret på spørgsmålet om menneskets skabelse. Spørgsmålet er dog, om han overhovedet er interesseret i at indgå i Guds himmerige?

Necropolis udkom første gang i 2003 som et hæfte til blot 20 kr., men i 2019 kontaktede forlaget Baggårdsbaroner Simon Petersen med et ønske om at genudgive den. Året før var tegner Cav Bøgelund død i en tragisk ulykke, så Simon Petersen så en genudgivelse som en mulighed for at ære Cavs minde. Denne nye version er da også en lækker bog i hardcover, tykt papir og ekstramateriale i form af efterord og mindeord samt nye tegninger af blandt andre Tatiana Goldberg og John Kenn Mortensen.

Illustration fra Necropolis af Cav BøgelundJeg må indrømme, at jeg ikke kendte til Necropolis, før jeg faldt over den på biblioteket, men et kig på forlagets hjemmeside afslører, at den i tegneserie-undergrunden anses som Danmarks første graphic novel. De to skabere vandt årets talentpris for hæftet, der var et betydeligt brud med den fransk/belgiske albumtradition. Udgivelsen fik dog ikke det store folkelige gennembrud, men heldigvis giver forlaget Baggårdsbaroner nu historien en ny chance, for her er tale om en både eftertænksom, charmerende og spændende tegnet fortælling.

Simon Petersen stiller et stort fedt spørgsmålstegn ved Gud som en tilgivende og kærlig gud, hvilket sikkert vil provokere nogen. Jeg kan dog godt lide det uortodokse blik på religion, som makkerparret ligger for dagen. Og historien er ligeså aktuel i dag, som da den første gang udkom. Den kan nemlig i ligeså høj grad læses som en satire over nutidens bureaukratiske samfund, hvor for eksempel arbejdsløse skal sende X antal ansøgninger af sted om ugen, mens virksomhederne er nødt til at makulere de uopfordrede ansøgninger på grund af EU lovgivningen om persondata.

Necropolis kan absolut anbefales, og hvis ikke min omtale har overbevist dig, så læs anmeldelsen på Nummer 9:

“Necropolis [udstiller] på forrykt vis det at stille spørgsmål uden at få svar og være et sted i livet, hvorfra der ingen vej er, heller ikke døden – som er netop, hvad jeg forstår ved karikaturens og satirens fuldstændige yderpunkt. Det absurde. På flere måder – både som skrevet og tegnet fortælling afklæder Necropolis kunstnerisk set os som mennesker, samt udstiller vores topstyrede skrankesamfund og religionshykleri ind til, ja, benet.”

Om Necropolis:

Udgivelsesår: 2019 (2003)
Forlag: Baggårdsbaroner, 90 sider
Omslag og illustrationer: Cav Bøgelund

Se et interview med Simon Petersen fra Copenhagen Comics 2019 HER

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Okkult mekanik af Emil Brahe og Andreas Hansen
Vand til blod af Morten Dürr
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft
Deadboy af Tom Kristensen
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët