december 2016
M T O T F L S
« nov    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Sand og sten, stål og glas – udvalgte fortællinger af A. Silvestri

Sand og sten, stål og glas af A. Silvestri

Fra bagsiden:
Otte fortællinger om fremtiden og os
Mennesket er et grimt og ubehøvlet dyr, der hellere vil stjæle føden fra sine kammerater end at hjælpe dem. Mennesket ser ikke frem, men ind, centrerer universet omkring sig selv. Men mennesket er også et snedigt og stærkt dyr. Møder det modstand, bryder det ikke sammen, men kæmper blot hårdere, og selv når menneskets undergang er uundgåeligt, uddør det med oprejst pande.
Mennesket er både usselt og smukt, nogle gange samtidig, og nogle gange det ene eller det andet, alt efter hvilken læser, der læser historien.

A. Silvestri er en ualmindelig flittig forfatter. Hver måned opdaterer han sin blog med, hvor meget han har nået at skrive den forløbne måned. Det er sjældent småting, og når man ser på hans litterære C.V., har han skrevet indenfor stort set alle genrer, medvirket i over 35 antologier + blade og magasiner, samt udgivet seks selvstændige værker, herunder zombieromanen Pandaemonium.

I Sand og sten, stål og glas har Silvestri samlet 8 tankevækkende science fiction noveller, hvoraf de 7 tidligere har været udgivet i andre sammenhænge. Hver novelle følges af en kort kommentar, hvor Silvestri bl.a. fortæller lidt om idéerne bag, tankerne bag skrivestilen osv. Det kan man vælge at springe over, hvis man helst selv vil stå for hele tolkningen. Personligt synes jeg dog, at det er spændende at få et lille kig ind i forfatterens ‘maskinrum’.

Samlingens første novelle hedder Det bedste og er det ældste bidrag. Her beretter fortælleren om dengang for 30 år siden, hvor han sammen med tre medstuderende besluttede sig for at finde på et bedre samfund. Over en uge i morfarens sommerhus nedfælder de grundstenene til det samfund, der nu eksisterer. Et samfund hvor alle virker til gavn for det fælles bedste. Hvor der ikke findes racisme, kønsdiskriminering og lignende, fordi det eneste man bedømmes på er sin intelligens. Men som altid når der er tale om et totalitært styre, er der enkelte forstyrrende elementer, hvilket leverer den overraskende afslutning.

Også den anden novelle Glemmer du så husker jeg alt udspiller sig i en fremtid, hvor befolkningen er underlagt kontrol og censur. Miranda vågner øm i kroppen og forbereder sig på en ny dag. Kort efter vågner David med et vræl, og hun gør sutteflasken klar. Snart går det dog op for læseren, at David ikke er en almindelig baby. Han er en voksen mand, der hver dag må gennemleve et helt livsforløb både fysisk og mentalt. Hvorfor skal ikke afsløres her, men historien handler om kontrol på flere niveauer, og – måske – om kærlighed.

Som nævnt eksperimenterer Silvestri ofte med sin skrivestil. I Højdepunkt er fortælleren den 16-årige Joakim, og novellen er en stil, han skal aflevere. Da Joakim er ordblind, er fortællingen fuld af stavefejl, hvilket får ham til at fremstå lidt naiv. Joakim er snart voksen og skal have sit eget indeklima, så han kan arbejde udenfor kuplen. Han ved, at der er sket en katastrofe på jorden, som gør, at han og de andre må arbejde under jorden, men Joakim stiller ingen spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke engang i novellens slutning, som efterlod mig lidt trist.

Matthæus 20:16 er historien om verdens første (og sidste) tidsrejsende. Det lykkes Kaspersen at rejse 1000 år frem i tiden, men da han når frem, ser verden noget anderledes ud, i forhold til hans forestillinger. Novellen er velskrevet og har kant, og så har den en sidste linje som lige fik mig til at tænke en ekstra gang.

I novellen Ukrudt fører Silvestri læseren på en rejse i både tid og rum. Novellen foregår på en planet, hvor en stamme fortæller om livet, der hver eneste dag er en kamp mod planterne. Jeg kom til at tænke på romanen Grøn af Alan Dean Foster, som også udspiller sig på en plante-domineret planet, men som altid har Silvestri sin helt egen vinkling. En velskrevet og velkomponeret historie, som rummer flere overraskelser undervejs.

I sit ansigts sved foregår i en ikke nærmere defineret fremtid. Det meste af verdens elektronik er lagt øde af ‘Impulsen’, og de overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet. Her må de hele tiden må holde et vågent øje med fribyttere, der stjæler hvad de kan komme til. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen. Silvestri lader historien udfolde sig i et adstadigt tempo, og fortæller en historie om det at være et godt menneske i et post-apokalyptisk samfund, som i mine øjne også rummer pointen: Den kloge narrer den mindre kloge.

Samlingens nyskrevne novelle er titelnovellen Sand og sten, stål og glas. Fortælleren er Konrad Pri, som hver dag møder ind på sit arbejde, hvor han sidder og bedømmer sine medmennesker udfra en computergenereret test. Konrad Pri er tilfreds med sit liv og efterlever til mindste detalje samfundets krav om effektivitet og lydighed. Men en dag dukker et umuligt testresulatat op, og Konrad Pri befinder sig pludseligt i et dilemma. Computeren kan ikke lave fejl, for den styres af systemet, så hvordan kan testen så findes? Novellen rummer små citater fra flere science fiction klassikere, og kan til dels ses som Silvestris version af The Matrix. Naturligvis med Silvestris tydelige fingeraftryk, som bl.a. ses i skrivestilen, hvor tal konsekvent skrives 1, 2, 3 osv.

Den sidste novelle hedder Den allersidste dans, og Silvestri kalder den for en af sine smukkeste tekster. Historien, der handler om 7 par, der danser på himmelvælvingen, mens jorden går under omkring dem, er en sprogligt eksperimenterende novelle. Silvestri har lagt hele teksten til sangen Den allersidste dans ind i fortællingen. Samtidig består teksten af 30% unikke ord, dvs. at de kun optræder én gang. Særligt for denne novelle har det været positivt for min læseoplevelse at læse forfatterens tanker bag. Jeg er generelt mest til tekster, hvor handlingen eller personerne er i centrum, fremfor fordybelse i det sproglige. Men ved at genlæse historien med Silvestris noter i baghovedet, blev den langt mere interessant, selvom jeg dog stadig holder mere af de øvrige noveller i Sand og sten, stål og glas.

De 8 noveller bevæger sig bredt indenfor science fiction genren med temaer som jordens undergang, tidsrejser, dystopiske fremtidsscenarier, rumrejser til fremmede planeter osv. Silvestri lader dog den teknologiske vinkel ligge, så her er ikke decideret ‘hård’ science fiction, hvilket gør samlingen velegnet til læsere, der ikke tror, at de kan lide genren.

Jeg kan både lide ‘blød’ og ‘hård’ science fiction, men historien skal dog være troværdig. Så selvom jeg f.eks. synes godt om plottet i “Højdepunkt”, finder jeg det utroværdigt, at menneskene i kuplen har forandret sig så meget i løbet af så få generationer. Hvis de er blevet genetisk modificeret, hvorfor føder de så så mange børn? Spørgsmål, som ikke betyder det store for plottet, men som stikker irriterende under læsningen.

Sand og sten, stål og glas er første bind i et samarbejde mellem A. Silvestri, forlaget Calibat og forlaget Dreamlitt. Målet er at udgive flere genre-samlinger af Silvestris noveller både fysisk og digitalt, og jeg ser frem til at læse dem. For selvom jeg havde læst 6 af novellerne i Sand og sten, stål og glas før, så giver det læseoplevelsen noget særligt at sidde med en lækker bog i hånden. Og så er jeg som nævnt også vild med at kigge ind i forfatterens ‘maskinrum’.

Indhold:

Det bedste – Proxima nr. 92: 2010
Glemmer du, så husker jeg alt – Den nye koloni: 2011
Højdepunkt – Fremmed stjerne: 2012
Matthæus 20:16 – Ingenmandsland: 2010
Ukrudt – De sidste kærester på månen: 2014
I sit ansigts sved – Farvel, min astronaut: 2013
Sand og sten, stål og glas – 2016
Den allersidste dans – Undergang: 2014

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Calibat, 221 sider
Omslag: Anna Degnbol

Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ’sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Drømmeland af Nick Clausen

Drømmeland af Nick ClausenFra bagsiden:
Da Louie begynder at drømme om manden i blåt, finder han snart ud af, at han ikke bare drømmer. Han rejser faktisk til en anden verden. En verden, som manden i blåt kalder Drømmeland. I Drømmeland er alt i virkeligheden to ting: Hvad du ser, og hvad du ønsker at se. Og det kan være svært at se forskellen.”

Nick Clausen er endnu ikke fyldt 30 år. Ikke desto mindre er han en rutineret forfatter med hele 16 (!) bøger på sit CV. Det er imponerende. Jeg har hovedsageligt læst hans gysere, men han har også skrevet fantasy, julekrimien Kanel, klejner og julekaos, samt den humoristiske Prinsessen fra Paradisgade.

I Drømmeland møder vi 11-årige Louie, som bor alene med sin mor. Faderen døde, da Louie stadig var en baby, og siden har moren ikke haft en kæreste. Hun har heller ikke talt meget om faren. I stedet er hun og Louie flyttet ofte, og Louie er en tænksom dreng.

Men en nat møder han en mand i et blåt jakkesæt i sin drøm. Næste nat møder han  ham igen, og sådan fortsætter det. Det går langsomt op for Louie, at manden er hans far, men da han fortæller sin mor om møderne, bliver hun oprørt, så Louie tier stille. I stedet får han et tæt forhold til faren, som hjælper ham og altid forstår ham.

Efterhånden tager tiden i Drømmeland dog energien fra Louie i den virkelige verden. Og så er der også problemet med morens nye kæreste, Philip. Jo vist er han flink, men er det nu også hvem han virkelig er? Nætterne med faren ændrer stille og roligt Louie, og spørgsmålet er, om tiden i Drømmeland nu også er, hvad det giver sig ud for.

Som sagt er Drømmeland en ungdomsroman i den letlæste ende. Jeg blev hurtigt fanget ind af Louies historie, som starter helt almindeligt, hvorefter Nick Clausen langsomt lader uhyggen snige sig ind. Med et lix-tal på 23 giver det sig selv, at her ikke er tale om vildt komplicerede plottråde. Ikke desto mindre kan Nick Clausen altså noget. Han skriver letlæst og flydende, så siderne nærmest vender sig selv, og fortæller en spændende historie der både kan læses ‘blot’ som en uhyggelig fortælling om en dreng, der møder sin far i drømme og må kæmpe mod skræmmende væsener. Men det er samtidig også en fortælling om drømme, om kærlighed, om at lære at leve med fortiden og om at turde give slip.

Både Louie, moren og de øvrige personer beskrives levende og flerdimensionelle, ligesom romanens univers føles helstøbt.  Og så er Clausen også dygtig til med få ord at fremmane en urovækkende stemning som næsten føles fysisk på trods af det lave lix-tal. F.eks. da Louie får sit første glimt af Udkantslandet:

Louie blinkede ved synet, der mødte ham. De havde forladt byen. De stod nu på en kornmark, der duftede sødt og sommeragtigt. Men ikke langt fremme var en usynlig barriere. På den anden side var alting anderledes. Kornet lå vissent på den sorte jord og himlen var grå af skyer. Selv sollyset standsede brat. Han kunne fornemme, at luften var kold på skyggesiden. Det var som at kigge fra sommer til vinter. Eller dag til nat. Nej, mere end det: fra drøm til mareridt.”

Jeg følte mig fint underholdt af Drømmeland, som er endnu en vellykket ungdoms-gyser fra Nick Clausen.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Facet, 193 sider
Omslag: PN Create v/Peter Nielsen

Besøg Nick Clausens hjemmeside

Andre bøger af Nick Clausen:

De hviskende veje, 2012
Silhuet, 2011
De blodige bid, 2011
De sorte symboler, 2011
Ulm, 2010
De døde brødre, 2010
Tidevandet, 2009

Warday – Krigens dag og tiden derefter af Whitley Strieber og James Kunetka

Warday - Krigens dag og tiden derefterFra bagsiden:
Det hele startede klokken 16.20. 36 minutter senere var krigen forbi. I de minutter var en stor del af verden blevet tilintetgjort. 7 millioner amerikanere døde, da atombomberne eksploderede. Tre store amerikanske byer –  Washington DC, New York og San Antonio – var så godt som udslettede. I de følgende fem år ville endnu 70 millioner mennesker dø af radioaktivitet, sult og sygdom.”

I Whitley Strieber og James Kunetkas roman Warday – Krigens dag og tiden derefter  fra 1984 har USA og USSR udkæmpet en ganske kort atomkrig, som har efterladt begge lande i kaos. I USA forsvandt stort set hele den amerikanske regering, da Washington DC blev ramt og blot efterlod sig et sortsvedent, radioaktivt landskab. Men også i områderne, som ikke direkte blev berørt af bomberne, opstod kaos, da alle telefoner, computere og andet elektronik stoppede med at virke. Ligeledes opstod der hungersnød og epidemier i kølvandet på krigen.

De to forfattere har overlevet de første fem år efter krigens dag, og beslutter sig nu for at drage på en rejse rundt i USA for at beskrive følgerne af krigen og forholdene for de overlevende. Det er dog ikke en simpel sag at rejse gennem USA. Nye stater er opstået. Andre har lukket sig om sig selv med strenge indrejse-forbud for at undgå krigens mange flygtninge. Derudover er der knaphed på alt, lige fra mad til biler, og ikke alle er lige interesserede i at få fortalt krigens historie.

Warday – Krigens dag og tiden derefter fortælles i en blanding af forfatternes personlige noter, interviews med folk de møder og officielle papirer, som de indsamler under turen. Her er f.eks. dokumenter, som beskriver, hvordan sundhedsvæsnet oprettede sorteringen kaldet Triage, der inddeler mennesker i forskellige trin for at afgøre, om de kan få behandling eller tilbydes euthanasi. Andre dokumenter beskriver den radioaktive strålings beregnede langtidseffekter, ligesom der er indsat fortrolige dokumenter vedr. Californiens indvandringspolitik, der håndhæves strengt af statens egen hær. Endelig er der også statistiske oplysninger og indsatte opinionsundersøgelser om amerikanernes tro på fremtiden m.m.

Da Strieber og Kunetka skrev Warday – Krigens dag og tiden derefter var den kolde krig mellem USA og USSR på et højdepunkt. Under Ronald Reagans første præsidentperiode var forholdet præget af en kraftig oprustning og nedfrysning af øst-vest-kontakterne, og i efteråret 1983 var der tegn på, at den sovjetiske ledelse anså en krig for en realistisk mulighed (DSD).

Romanen kan ses som et opråb til både politikere og privatpersoner om, at det er på tiden at stoppe galskaben. At ideologierne, der skiller de to befolkninger ad, er mindre end det menneskelige fællesskab, vi alle tilhører. Undervejs kommer Striber og Kunetka med forskellige bud på samfund og grupperinger, der opstår efter krigen, hvor det for mig var bemærkelsesværdigt, at der stort set ikke er vrede mod USSR, men snarere mod de amerikanske politikere for at lade det komme så vidt.

Romanen er velment og sætter fingeren på mange aktuelle punkter. Mens jeg skriver dette, er der f.eks. stor vrede i USA over politiets mange nedskydninger af ubevæbnede sorte, mens der i romanen er et afsnit om, hvordan den sorte befolkning bliver forholdsvist langt hårdere ramt af krigens følgevirkninger, fordi de som befolkningsgruppe er fattigst. Her er også interessante betragtninger over, hvordan verdensordenen ville se ud efter en atomkrig. I romanen hjælper Storbritannien og Japan f.eks. i stor stil USA, men gør de det uden bagtanker?

Så der er ingen tvivl om, at jeg fandt Warday – Krigens dag og tiden derefter interessant og sympatisk. Men når det er sagt, er romanen ikke nogen stor læseoplevelse. Den fragmentariske opbygning som blander forfatternes oplevelser og interviews med officielle dokumenter kunne være spændende. I stedet ender det med at være så upersonligt, at jeg slet ikke blev fanget ind. Personerne bliver aldrig levende, og krigens tragiske følger bliver ikke andet end ord på papir.

Bogen er i mine øjne mere et debatindlæg end et skønlitterært værk, og som sådan er det et interessant indlæg i litteraturhistorien. Men rigtig medrivende bliver Warday aldrig. Det er ungdomsromanen Skyggeulv, som Whitley Striber udgav året efter i 1985 til gengæld. Så hvis du vil bevæges, så læs den i stedet for.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1984
Originaltitel: Warday and the journey onward
Forlag: Erichsen, 380 sider
Omslag: Designgrafik

Broderskabet af Ole Clifford

broderskabet_ole_cliffordFascinerende, men meget lang spændingsroman om tempelriddere, hemmelige loger og økonomisk kriminalitet

Ole Clifford har efterhånden en del bøger bag sig. Jeg har længe ønsket at læse ham, da hans historier ofte tager udgangspunkt i historiske facts, som han så spinder en spændingsroman over.

Broderskabet er anden del i hans Kætter-trilogi, der startede med Katharerne (2013), og slutter med Galileo som endnu ikke er udkommet. Jeg må straks indrømme, at jeg ikke har læst Katharerne. Det følte jeg nu ikke som et handicap, da Clifford i sit forord giver en indføring til de vigtigste personer og begivenheder. Forordet indeholder også spændende oplysninger fra Cliffords researcharbejde i forbindelse med Kætter-trilogien.

Romanen fortælles i to spor. Dels følger vi i nutiden hackeren Mikkel Halvorsen, der sammen med sin ven Victor Thomsen, ansættes til et researcharbejde for et schweizisk broderskab af anonyme milliardærer, der kalder sig Fraternité Croix Blanche. De ønsker en tilbundsgående undersøgelse af tempelridderne, og hvorfor de faldt i unåde hos den franske konge i 1314, hvorefter ordenen forsvandt. Samtidig skal Mikkel og Victor også undersøge det schweiziske broderskab, som muligvis er blevet infiltreret.

Det andet spor udspiller sig i 1300-tallet, hvor de 9 oprindelige tempelriddere er hjemvendt fra korstogene. Med sig bringer de en himmelmekanisme, der kan forandre verden, men som også kan gøre dem til kættere. Vi følger den unge væbner, Bertrand Bergeron, som optages i tempelridder-ordenen og sendes på en vigtig mission til Montsaunès.

På mange måder er Broderskabet en virkelig spændende fortælling. Tempelriddernes historie er fyldt med mysterier, og det er interessant at følge Cliffords tanker vedrørende de bornholmske rundkirker; ordenens opfindelse af et komplekst banksystem osv. Ligeledes er det i nutiden fascinerende at følge Mikkel og Victors research, som trækker tråde til finanskrisen og afslører muligheder, som jeg aldrig havde forestillet mig. I det hele taget er romanen fyldt med interessante facts – som f.eks. at kvinder først fik stemmeret i Lichtenstein i 1984! – og er på den måde et godt og underholdende bekendtskab.

Når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe, er det simpelthen fordi, Broderskabet bliver alt for lang. Krydsklipningen mellem de to spor er beregnet på at skabe spænding for læseren, og det virker også delvist. Men bl.a. hele kærlighedshistorien mellem Bertand og Bellisente trækker efter min mening for langt ud og burde være forkortet væsentlig. Havde Broderskabet været på 439 sider i stedet for 639 sider, ville jeg have givet 4 stjerner. Nu må den desværre nøjes med 2.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Alhambra, 639 sider
Omslag: Maija Hejgaard

Er du Storytels nye horror-serie-skribent?

Storytel OriginalKan du skrive, så de døde bliver levende, rejser sig fra kirkegården og går ind i hjertet på hele Danmark?

Storytel er en digital abonnementsservice, som streamer lydbøger til mobiltelefonen. Man downloader en app til sin mobil og opretter et abonnement, hvorefter man kan lytte så meget man vil. Bøgerne streames i formatet mp3, og der er også mulighed for at lytte til et antal bøger offline, så man kan tage Storytel med på rejser i udlandet.

Som noget nyt har StorytelOriginal udskrevet en konkurrence om at skrive en serie gys til lyd. Ønsket er at lave en serie som de kendes fra f.eks. Netflix og HBO, men uden at have billeder på skærmen. Udfordringen er at levere spænding á la American Horror Story, Stranger Things, Twin Peaks og Seven i lyd og ord. Blot skal historien være tættere på den danske hverdag.

Hvis du har lyst på at deltage i konkurrencen, skal du aflevere en pilot-episode på ca. 45.000 tegn og en kort outline (max en halv side per episode) på resten af historien. En Storytel Original-serie består af 10 episoder per sæson og hver episode varer ca. 1 time. Pilot-episoden skal sætte tonen for hele serien.

Lyder det interessant? Så mail dit manuskript til storyteloriginal@storytel.dk inden 1. marts 2017. Storytel belønner vinderen med 100.000 kr.

Læs mere om vilkårene for at deltage her
Læs mere om Storytel her

Heksejægerens lærling af Joseph Delaney

Heksejægerens lærlingHeksejægerens lærling er underholdende og velskrevet dark fantasy om drengen Tom, der pludselig befinder sig ansigt til ansigt med både hekse, gengangere og skræmmevæsener

Thomas Ward er den syvende søn af den syvende søn. Og med seks ældre brødre er mulighederne ved at være udtømte, da faren skal finde arbejde til Tom. Toms moder sørger dog for, at Tom kommer i lære hos Heksejægeren Gregory.

Jobbet som lærling er hårdt. Dels skal Tom lære alt lige fra latin til at grave huller til at binde skræmmevæsener i. Dels fordi alle skyer heksejægere og dermed også deres lærlinge. Det er derfor en både ensom og farlig beskæftigelse.

Hvor farligt går op for Tom, da han møder pigen Alice. Hun hjælper ham mod nogle drenge fra landsbyen og får ham til at love at hjælpe hende til gengæld. Kort efter kaldes Gregory ud på en opgave, og så forlanger Alice sit løfte indløst. Da Tom hører opgaven, er han godt klar over, at det ikke er helt godt. Men et løfte er et løfte – indtil det går op for ham, at nogle løfter er det farligt IKKE at bryde.

Heksejægerens lærling er første bind i serien Wardstenen, hvor der på dansk er udkommet 12 bind. Det er en ungdomsbog, som dog sagtens kan læses af voksne. Jeg blev i hvert fald hurtigt fanget ind af universet, hvor hekse, gengangere og skræmmevæsener er ligeså virkelige som mennesker.

Historien er letlæst, men indeholder også grumme scener, ligesom flere af personerne er mere nuancerede, end man ofte oplever i ungdomsbøger. F.eks. er Toms mor ikke helt almindelig,  men hvilke hemmeligheder gemmer hun på?

Heksejægerens lærling er i det hele taget en underholdende fortælling fyldt med magi og drama. Bogen er også lækker i sit layout lige fra sit mørkegrønne omslag hvis mønster får bogen til at fremstå som en slidt læderindbundet opslagsbog, á la den Gregory giver til Tom; til de fine sort/hvide illustrationer der indleder hvert kapitel.

Der er også lavet en filmatisering af bogen, som har fået titlen Seventh Son. Men hvor jeg bestemt kan anbefale Delaneys roman, så gad jeg ikke engang at se filmen færdig, trods navne som Jeff Bridges, Julianne Moore og Alicia Vikander på rollelisten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2005
Forlag: Carlsen, 259 sider
Omslag: David Wyatt

 

Grænselandet af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl

graenselandet1Den unge hersker Destan Tolvarssøn er tilbage i Heikan hos Sikanias mørke folk, som trues af hungersnød. Destans alliance med Sikanias lyse folk falder ikke i god jord hos Rådet. Ikke desto mindre beslutter Destan at forsøge at få gang i handlen med overfladen, så han kan købe korn til sit folk. Imens rasler naboerne i Koru med våbnene. Destan frygter, at de vil gå i alliance med de frygtede taronere og angribe Heikan.

I et forsøg på at blive forsonet med sin moder sender Destan en rådmand ud for at overtale Theodora til at vende tilbage og hjælpe ham med at styre. Men ikke alle er lige interesseret i, at Destan skal klare sig godt, og et kup lurer i det skjulte.

Uvidende om dette gør Destan sit bedste for at sikre sit folk, men han er stadigvæk i dyb sorg over tabet af Celina. Et tab han nægter at anerkende som endeligt, og derfor opsøger han den eneste person, der kan hjælpe. Men med hvilke omkostninger?

Grænselandet er bind 2 i serien om Mørkets søn, og Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl fortsætter det gode oplæg. Denne gang hører vi mere af historien bag splittelsen mellem lysets og mørkets folk, ligesom forfatterne succesfuldt udbygger seriens univers ved at introducere en række nye væsner og deres samhørighed med Sikanias to folkeslag.

Hvor første bind måske var lidt lang tid om at komme helt op i omdrejninger, er der her i andet bind mindre fokus på kærlighed og familierelationer og mere på intriger og krig. Det giver fortællingen fart lige fra starten af.

Udover at holde spændingen i selve plottet fortsætter persongalleriet også med at være interessant at følge. Selvom Destan har allieret sig med lysets folk, er han stadigvæk barn af mørket. Denne sammensatte personlighed gør ham til tider uforudsigelig. Vi kommer også tættere på den unge Baran, der meldte sig til hersker Ragns hær for at hjælpe med at finde Celina i bind 1. Baran kommer nu helt tæt på den mørke Destin, da krigen truer, og pludselig må han finde ud af om han kan være loyal mod manden, der delvist er skyld i Barans families vanære.

Og så viser Hedengran og Sanddahl sig atter at være ganske nådesløse overfor deres personer, så ingen kan vide sig sikker på at fortsætte til bind 3.

Jeg var vældig underholdt under læsningen af Grænselandet, der ligesom første bind er udgivet som hardback i solidt papir med en fin typografi og en fængende forside. Jeg har ikke kunne finde en udgivelsesdato på bind tre, men jeg glæder mig allerede til at få slutningen på denne velskrevne trilogi, der kan læses af såvel unge som voksne fantasy-elskere.

(anmeldt til Himmelskibet nr. 49)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: BRETH DESIGN / v. Mette Breth
Forlag: Ulven og Uglen, 405 sider

Gigant af Rune Ryberg

gigant_rune_rybergKulørt, humoristisk og actionfyldt coming-of-age tegneserie fyldt med monstre, ottebenede hunde og en kærlighed der overvinder alt

Den lille, spinkle Ozzy, hvis øgenavn er Gigant, er på date med Donna. Pludselig dukker et monster op og spiser Donna i en mundfuld. Gigants første indskydelse er at stikke af, som han plejer, men så beslutter han sig alligevel for at tage kampen op. Det fører ham ud på en farlig færd til fremmede dimensioner, hvor monstre og ottebenede hunde forsøger at bremse ham i at redde Donna.

Historien om Gigant er en kulørt coming of age-fortælling pakket godt ind i humor, action og tjubang. Helten skal som i de klassiske eventyr igennem en masse prøvelser, før han kan få prinsessen og vende hjem som et bedre menneske. Der er dog ikke meget belærende over Gigants flippede og crazy univers, som ubegribeligt nok er Rune Rybergs debut.

Der kan siges meget positivt om ebøger, men for mig slår intet følelsen af at sidde med en rigtig bog, hvor du ligefrem kan mærke håndværket. Sådan en udgivelse er Gigant. Med sit luksuriøse omslag hvorpå tegninger og tekst er trykt i klare røde og blå farver, så de nærmest springer ud i hovedet på læseren, ligefrem skriger udgivelsen: fremragende håndvæk. Papiret er ligeledes i kraftig kvalitet, og udgivelsen afsluttes med et indblik i Rybergs arbejdsproces med Gigant. Det er bare så lækkert, og udgivelsen har da også modtaget støtte fra Statens Kunstfond.

Rybergs tegninger fremstår lidt forpjuskede og skæve, men er samtidig både udtryksfulde og fyldt med dynamik og energi. Her i Gigant er de holdt i pangfarver, der underbygger det gakkede univers, vi befinder os i.

Ryberg er oprindeligt uddannet animator fra Animationsværkstedet i Viborg. Han har også arbejdet på forskellige danske kortfilm og tv-serier. Gigant vandt Pingprisen 2015 for Bedste børne/ungdomstegneserie, hvor den fik følgende ord med på vejen:

Med minimal tekst og up-beat tempo styrer et suverænt billedflow fortællingen i land. Det gennemarbejdede fantasyunivers byder på action, humor og spænding, og de vilde farver og afstemningen mellem dem gør læsningen til en udsøgt visuel fornøjelse.”

Jeg kunne ikke være mere enig.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Forlæns, 60 sider

Besøg Rune Rybergs hjemmeside

Mørkets søn af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl

moerkets-soenDestan Tolvarssøn er arving til Sikanias trone. Det samme er Celina. Men de to unge arvinger har aldrig set hinanden og kommer heller aldrig til at mødes, for Destan skal herske over det mørke folk, som bor under jorden og kun kommer op om natten for at dyrke jorden og jage, og som hader lysets folk, mens Celina skal herske over det lyse folk, som bor på overfladen og frygter mørket mere end alt andet.

Destan har dog overhovedet ikke lyst til at blive hersker. Han har aldrig kunne leve op til sin fars forventninger, og er i stedet gået i den modsatte grøft og turer rundt i byens værtshuse i stedet for at følge sine læreres undervisning og sidde med under rådsmøderne.

Men da hungersnød truer det mørke folk, får hersker Tolvar en idé. Han vil kidnappe Celina, og tvinge hersker Ragn af lysets folk til at slukke for solen, så mørkets folk kan komme op til overfladen. Og han vil have Destan til at udføre dåden.

På trods af deres anstrengte forhold griber Destan chancen for et eventyr og siger ja til Tolvar, men det viser sig, at opgaven langt fra er så simpel, som den lyder.

Forlaget Ulven og Uglen blev grundlagt i 2013 med ambitionen at udgive fantasy af høj kvalitet til et voksent publikum. Et hurtigt kig på forlagets tidligere udgivelser viser, at ambitionen ser ud til at lykkes, og jeg kan da også anbefale Mørkets søn til både unge og voksne fantasy-læsere, som holder af et godt eventyr, hvor kampen mellem det gode og det onde krydres med en kærlighedshistorie i et interessant og troværdigt univers. Samtidig er den fysiske udgivelse også lækker med kraftigt papir, letlæselig typografi og en appellerende forside.

Debutanterne Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl har skabt et spændende todelt rige, hvor splittelsen mellem et lysets og et mørkets folk både er godt fundet på og vel udført. Destan, som tilhører mørkets folk, er f.eks. klart mere brutal og selvisk end lyse Celina i starten, og selvom de begge tvinges til at udvikle sig undervejs, så er det interessant med en hovedperson som har en mere sammensat personlighed end helte ofte har.

Sproget flyder let, og selvom historien er lidt tid om at komme rigtigt i omdrejninger, er den både underholdende og spændende. Vi får ikke så meget at vide om, hvorfor mørkets folk i første omgang er endt i det underjordiske rige, men det, håber jeg, kommer i bind to. Til gengæld slutter Mørkets søn med noget af en cliffhanger, som smider alt op i luften til næste bind, der har fået titlen Grænselandet.

(anmeldt til Himmelskibet nr. 49)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Ulven og Uglen, 393 sider
Omslag: Breth Design v/Mette Breth