september 2016
M T O T F L S
« aug    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Gamiderne af Pelle Ilja Goldin

gamiderne_pelle-ilja-goldin”Gamiderne” er ikke en nem bog at anmelde. Den starter ligeså brat, som den slutter, og undervejs holdes læseren fanget i uvidenhed – nøjagtig som bogens hovedperson, Ilja.

I bogens start dømmes Ilja til døden. For hvad ved vi ikke, blot at han skal overflyttes til Engfængslet, mens han venter på henrettelse eller benådning. Fængslet er dog slet ikke, som Ilja forventer. Han ser nærmest ingen andre fanger og kan frit gå rundt, både ude og inde, blot er der altid en vagt i nærheden af ham. Og skulle han forsøge at flygte, vil han blive skudt.

Alligevel tager Ilja chancen efter nogen tid. Selvom flugten ikke går efter planen, ender han i et samfund skjult i bjergene langt fra Engfængslet. Her bliver Ilja vel modtaget og indgår snart i hverdagen. Men hvad er formålet med det lille samfund? Hvem står bag? Og hvad er Gamiderne?

Uden mange svar og med masser af spørgsmål følger læseren Iljas forsøg på at finde ud af, hvad der foregår. Han finder ud af, at der for 35 år siden i området ved Engfængslet skete en atomulykke, men har den noget med Gamiderne at gøre? Er de aliens eller måske mutanter fra ulykken? Eller kan de være et eksperiment, som enten er løbet løbsk eller kører helt efter planen? Under alle omstændigheder er han ikke tryg ved det samfund, der opbygges omkring dem. Men hvad kan han gøre?

Forlaget kalder ”Gamiderne” for: ‘…en forrygende og mystisk spændingsroman, der ikke er en krimi, men en svært definerlig blanding af en science fiktion roman og en fremtids-dystopi.’ Jeg synes måske ikke, at ‘forrygende’ er helt sandt, men mystisk og tankevækkende er den. Læseren følger Ilja ind i ukendt territorium og udforsker den menneskelige eksistens. Hvor stammer vi fra, og hvor skal vi hen? Er vi enestående væsner eller myrer i en tue? Er Gamiderne fjenden eller frelsen?

Palle Ilja Goldin skriver godt, og jeg læste ”Gamiderne” uden mange pauser, fordi jeg hele tiden var nysgerrig på, hvad i alverden der foregik. Så på den ene side har Goldin skrevet en interessant fortælling, som udspiller sig i et genkendeligt samfund, der samtidig er meget fjernt fra vores. På den anden side virker Iljas historie meningsløs, fordi jeg ikke kunne sætte den ind i en forståelig sammenhæng og egentlig er usikker på, om jeg overhovedet har forstået den.

Alt i alt må jeg nok erkende, at jeg mere er til handlingsorienterede fortællinger end til ”Gamiderne”s kafkaske univers. Det skal dog ikke afholde andre fra at give Goldins roman en chance, hvis man har lyst til at prøve kræfter med en anderledes læseoplevelse.

Besøg forlagets hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Larsen Lab
Forlag: Apuleius Æsel, 312 sider
ISBN: 978-87-998882-3-8

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk

Black Out af Kenneth Bøgh Andersen

blackout_rejse-gennem-natten-3Black Out er en velskrevet novellesamling fra Kenneth Bøgh Andersen, der tager læseren med ind i mørket, hvor tvangstanker og hævntørst styrer.

Samlingen åbner med ”Evig straf” om Danny, der bor alene sammen med sin mor, efter at faren skred, da Danny var 5 år. I skolen er Danny lidt af en rod og pjækker ofte. Under én af de gange opdager han den lidt yngre Andreas, der engang sladrede om Danny til lærerne, og siden har været et af hans yndlings-mobbeofre. Danny beslutter sig for at give Andreas en lærestreg, men denne gang går det lidt for vidt.

I ”A-D-Am” er hovedpersonen Lise den lidt overbeskyttende mor til Morten, som i en alder af 21 stadig bor hjemme. En dag kommer to betjente hjem i stedet for Morten, og Lises verden styrter i grus. Men så begynder klaveret i stuen at spille.

Sigurds liv er løbet helt af sporet i novellen ”Bøddel”. På trods af sine løfter til sig selv om aldrig at blive som sin far, slog han i en brandert sin søn og blev smidt ud af konen. Siden er det kun gået ned ad bakke. Så en nat opdager han noget i det lejede værelses fjerneste hjørne. En miniaturemodel af en guillotine. Og pludselig har Sigurd magten i sine drømme.

”Black out” er historien om familiefaren Karsten, der elsker sin familie, men også er ved at blive vanvittig over børnenes råben og konens vrisseri. En dag mister han besindelsen under aftensmaden. Da han atter kommer til sig selv, sidder han kold i parken midt om natten, uden at kunne mindes hvordan han er endt der.

Alle skoler har en weirdo, og i “1, 2, 3, 4, 5, 6 – )” er det Karolines gamle veninde, Veronika. Hun bliver ikke som sådan mobbet, men alle griner af hendes evige tælleri og mærkelige manier. En dag får Karoline dårlig samvittighed over, at hun ikke har holdt kontakten til Veronika. Hun beslutter sig for at gøre noget ved det, men Veronica afviser hende. Det resulterer blot i et mere vedholdende forsøg fra Karolines side. Et forsøg som ender helt forkert.

Samlingens sidste novelle er “Et lykkeligt liv (arbejdstitel)” om Eva, hvis liv hidtil har været en dans på roser. Hun er lykkelig gift, har to dejlige børn og succes som  forfatter. En dag slynger hendes mand en bemærkning ud, som er uskyldig ment, men som sætter gang i Evas tanker. Hvorfor er hun mon så heldig? Og er der en pris at betale?

Kenneth Bøgh Andersen er lige nu aktuel med 6. bind i serien ”Den store djævlekrig”, som jeg har elsket, siden jeg læste første bind. Men han har jo også skrevet meget andet godt, bl.a. en række novellesamlinger der er udgivet under fællestitlen ”En rejse gennem natten”, hvor ”Black Out” er bind 3.

Som i de to første samlinger er hovedpersonerne i novellerne en blanding af børn og voksne. Alligevel synes jeg denne gang, at temaerne er langt mere voksne end tidligere, måske med undtagelse af åbningsnovellen “Evig straf” som dog stadigvæk er absolut læseværdig.

Særligt de sidste tre noveller samt “A-D-Am” kan anbefales. Her er tale om virkelig dystre, realistiske og yderst grumme fortællinger, som ingen lykkelig slutning har. Historier hvor kærlighed går hånd i hånd med galskab, tvangstanker og hævntørst.

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside

Indhold:

Evig straf
A-D-Am
Bøddel
Black out
1, 2, 3, 4, 5, 6 –
Et lykkeligt liv (arbejdstitel)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Høst & Søn, 140 sider.
Omslag: Harvey Macaulay, Tegnestuen Imperiet
Serie: En rejse gennem natten, 3

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

moerke-guders-templerDansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

I det informative forord redegør Rasmus Wichmann, som også er den ene af redaktørerne på antologien, for genren ”Sword & Sorcery”, som han egentlig rettelig synes bør kaldes ”Heroisk Fantasy”. Genren har nemlig som udgangspunkt helte, der tager på eventyr, fordi det er deres levevej eller personlige kald, og ikke fordi de skal redde verden som i eksempelvis Ringenes herre, der tilhører ”Episk Fantasy”. Men, tilføjer Wichmann, navnet ”Heroisk Fantasy” kan også være misvisende, idet heltene sagtens kan være lejesoldater, enspændere eller andre der typisk opfattes som anti-helte.

Et andet træk ved genren er en stærk tradition for referencer til tabte civilisationer og en mørk, fjern fortid med gudelignende væsener, der stadigvæk tilbedes. Endelig hører også vold og erotik genren til. Vi er således langt fra børnebibliotekets hylder, og med antologien håber de to redaktører da også at hjælpe med til at gøre fantasy for voksne til en dansk genre.

Jeg må således også indrømme, at jeg egentlig aldrig har haft noget forhold til ”Sword & Sorcery” genren. Jeg kender lidt til Conan-figuren, men har generelt ikke læst så meget fantasy. Så jeg var lidt præget af fordomme, da jeg gik i gang med læsningen, og må nok også erkende at ”Sword & Sorcery” ikke er det nye sorte for mig. I det store hele tror jeg dog, at fejlen ligger hos mig i den forbindelse, for flere af novellerne er faktisk rigtig gode.

Blandt mine favoritter er Kristoffer Jacob Andersens Karzul – stjernekoglerens forbandelse, som tidligere har været udgivet i hans novellesamling Blandt danske galakser. Det er en humoristisk fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle, onde troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre for at nå sit mål.

Tårernes konge af Lars Kramhøft hører ligeledes til favoritterne. Historien udspiller sig i et Mellemøstligt univers, hvor mongolernes Khan har tvunget Kaliffen fra magten. Hovedpersonen er Jim Al-Haytam, der skulle have fulgt i sin fars fodspor som Fariser i Kaliffens livgarde, men i stedet er endt som en samvittighedsløs lejesoldat. Da han bliver bedt om at kidnappe et barn og bringe det til Skrigenes By, ser han ingen problemer i det. Alligevel bliver denne opgave anderledes, og ender med at stille Jim i et moralsk dilemma han ikke kan ignorere.

Endeligt var jeg også vældigt begejstret for Oprørere af Rasmus Wichmann. Her befinder vi os igen i et genkendeligt univers, nemlig et oprørsk Britannia der er underlagt det romerske imperium. Hovedpersonen er den romerske militærtribun Equitatus, som forsøger at standse oprørerne, der skånselsløst brænder byer ned og halshugger indbyggerne. Under et forhør får Equitatus hjælp af den mystiske Agent, og sammen drager de af sted for at fange oprørernes leder. Men det er en færd med flere farer, end Equitatus har nogen anelse om, og som, ligesom i Tårernes konge, rummer et dilemma.

I A. Silvestris bidrag En sang om vand er helten Drae’all af Mhon, der fra barnsben er blevet trænet til at udføre ritualet, der skal redde verden. Mens Ztridz og hans mænd i titelnovellen Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen slås for hvem end, der betaler dem.

Bjarke Schjødt Larsens bidrag Dødedagene har en troldmand som hovedperson, og har den finte (for mig i hvert fald) at man ikke helt kan regne ud, hvem der – om nogen – er de gode. Til gengæld er ondskaben i Menneskejagt af Martin Wangsgaard Jürgensen helt tydelig.

Det er med andre ord ret forskellige noveller, selvom de alle tilhører ”Sword og Sorcery”, og selvom jeg ikke personligt er blevet mega-fan, var jeg alligevel godt underholdt under læsningen. Jeg tager hatten af for de to ildsjæle Harksen og Wichmann for at stå bag antologien, og for de 11 forfattere der har bidraget med novellerne. Og så håber jeg, at flere voksne læsere finder vej til de fantastiske genrer generelt.

Indhold:

Forord ved Rasmus Wichmann
Martin Wangsgaard Jürgensen: Menneskejagt
Helle Jakobsen: Caels øje
A. Silvestri: En sang om vand
Christina E. Ebbesen: Mørke guders templer
Bjarke Schjødt Larsen: Dødedagene
Michael Dyst: Vandrerens dagbog
Flemming R. P. Rasch: Den grå guds tempel
Kristoffer Jacob Andersen: Kazul – stjernekoglerens forbandelse
Lars Kramhøft: Tårernes konge
Rasmus Wichmann: Oprørere
Thomas Hverring: Den yderste dag
Forfatterportrætter

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Jakob Hansson
Forlag: H. Harksen Productions

Kick-Ass af Mark Millar og John Romita Jr.

Kick-Ass_Mark_MillarDen veloplagte, blodige og morsomme tegneserie bag superhelte-filmen “Kick-Ass”

I 2010 var jeg i biografen og se den hyle-morsomme superhelte-film ”Kick-Ass” uden overhovedet at vide, at filmen byggede på en tegneserie. Det fandt jeg så ud af nu, hvor forlaget Fahrenheit udgiver historien på dansk. Og selvom “Kick-Ass” er en superhelte-historie og ikke har spor med horror at gøre, så får den alligevel en omtale her på siden. Læsningen var nemlig et kærkommet gensyn med teenageren og tegneserie-nørden Dave Lizewski, der på det store lærred blev udødeliggjort af Aaron Taylor-Johnson.

Dave er en ganske almindelig teenager. Hans mor døde, da han var 14, så nu bor han alene med sin far. Dagene går med at dagdrømme om den lækre klassekammerat Katie og med at samle på superhelte-tegneserier.

Men livet er også uendeligt kedeligt, og en dag beslutter han sig for at tage skridtet videre. I stedet for blot at læse om superhelte vil Dave selv være en, så han køber en våddragt på eBay og øver sig i at gå på New Yorks tage om natten. Til en nat hvor han beslutter sig for at stoppe en gruppe grafitti-tegnere og ender med at blive tævet sønder og sammen.

Det er slutningen på hans superhelte-drøm – skulle man tro! Men da Dave efter talrige operationer og en lang genoptræning er tilbage, er også hans alter-ego Kick-Ass tilbage. Og så bliver han pludselig en helt, da han redder en ung gut fra tæv, og seancen bliver filmet og går online.

Også i privatlivet har Dave succes. Han er blevet venner med Katie – som godt nok tror han er bøsse – så life is sweet. Men endnu en superhelt dukker op, og pludselig er Dave dybt involveret i et blodigt opgør med mafiaen. Et opgør der ikke tegner til at ende lykkeligt for vores superhelt uden superkræfter.

Filmatiseringen har været meget trofast mod oplægget, så det er ikke fordi historien rummer store overraskelser, hvis man har set filmen. Ikke desto mindre synes jeg nu alligevel, at ”Kick-Ass” er værd at læse. Illustratoren John Romita Jr. er nemlig en af Amerikas mest rutinerede superhelte-tegnere. Han har bl.a. tegnet The Amazing Spider-Man, Iron Man og X-Men, og jeg synes hans illustrationer er fede. Og så er det altså bare uhyre underholdende at se skurke få høvl, så blodet sprøjter og lemmerne flyver, af en lille pige med en Hello Kitty taske.

Oprindeligt anmeldt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Tekst: Mark Millar
Illustrationer: John Romita Jr.
Forlag: Fahrenheit

The Circle af Dave Eggers

the_circleSynes du, at George Orwells samfund i “1984” var skræmmende? Så læs ikke Dave Eggers tankevækkende thriller “The Circle” som tager overvågningssamfundet til helt nye højder…

Fra forlagets hjemmeside:
Da Mae bliver ansat i firmaet The Circle, det mest magtfulde internetselskab i verden, tror hun, at hun har fået sit livs chance. Hun er mere end begejstret, da hun bliver vist rundt i The Circles imposante kontorlandskaber af glas, campusområdet og kollegieværelserne for dem, der ender med aldrig at gå hjem. Hun er fascineret af firmaets dynamik, forført af den ultimative fællesskabsånd og visionen om, at alle er forbundne og online 24/7. Ikke engang da Maes liv uden for The Circle og forholdet til forældrene og ekskæresten Mercer svinder mere og mere ind, og Maes egen rolle i virksomheden bliver mere og mere … offentlig, aftager hendes begejstring.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, da jeg startede på at læse “The Circle”. Jeg havde hørt lidt om handlingen, og den stod placeret blandt spændings-bøgerne på mit bibliotek. Det er dog langt fra en almindelig spændings-roman. Her sker hverken mord, vold, kidnapninger eller lignende. I stedet følger man en ung kvindes stigen i graderne i et idealistisk firma, der langsomt hjernevasker sine medarbejdere under dække af at hjælpe, skabe sammenhold og ikke mindst åbenhed.

For en introvert som mig, var allerede begyndelsen et mareridt af dimensioner. I the Circle bliver de ansatte målt konstant på deres deltagelse i sociale aktiviteter såvel i arbejdstiden som i fritiden – selvfølgelig for deres eget bedste! Jeg ville hade hvert eneste minut på sådan en arbejdsplads (og i øvrigt også ret hurtigt gå ned med stress). Men Mae begynder hurtigt at se det som en mulighed for at være sit bedste selv, og hun bliver snart foregangskvinde for firmaets grundsten om åbenhed og kommunikation.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at den nærmest religiøse tilbedelse the Circle’s ansatte har for firmaet, godt kan minde lidt om ideologien i firmaer som Google og Apple. Disse virksomheder går også nye veje i deres bestræbelser for at skabe et godt arbejdsklima for deres ansatte. Det er jo ikke dårligt, men kan det blive det? Og hvor hurtigt bliver ens loyalitet overfor arbejdspladsen blind?

Forfatteren Dave Eggers tager udgangspunkt i allerede tilgængelige teknologier som f.eks. Facebook og overvågnings-apps som MobileKids, og lader the Circle udvikle dem yderligere et hak. Udgangspunktet er drømmen om at gøre demokratiet totalt ved hjælp af de sociale medier. Men dækker de gode intentioner i virkeligheden over et ønske om at styre og overvåge folk?

Det var vildt ubehageligt at læse hvordan “the land of the free,” uden nærmest at overveje det, afgiver de mest basale demokratiske rettigheder. Hvordan ønsket om at høre til og være populær får folk til at affinde sig med det utroligste. Hvor hurtigt verden udenfor ens egens sfære bliver ukendt og farlig. Og ikke mindst – hvor kort der er mellem ønsket om at bruge teknologien til at fremme demokrati, til at det i stedet styrker totalitarisme med social kontrol og overvågning.

Det er cirka et år siden, at “The Circle” udkom på dansk, og til efteråret rammer filmatiseringen de danske biografer. Hovedrollen som Mae spilles af Emma Watson, der sikkert er bedst kendt for sin rolle som Hermione i Harry Potter-filmene. Jeg er meget spændt på, hvordan transformeringen af bogen til det store lærred bliver, for som sagt er der ikke voldsomt meget ydre handling i romanen. Til gengæld er der virkelig mange problemstillinger om personlig integritet, demokrati og individets ukrænkelighed på spil, og det er mere end skræmmende nok for mig.

“The Circle” er skrevet af Dave Eggers, som udover romaner også har skrevet manuskriptet til den fremragende børnefilm “Where the wild things are”.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Forlag: People’s Press

Ø af Steen Langstrup

Ø_Steen_Langstrup

Nyt pletskud fra Steen Langstrup i topform

Den danske sommer kan være noget ustadig, og mens jeg skriver dette, står regnen ned i lårtykke stråler udenfor vinduet. Alligevel har jeg ikke spor lyst til at bytte plads med Noa og Selina, som tilbringer deres ferie på en paradisisk trope-ø. Måske fordi det er Steen Langstrup, der har sendt dem dertil …

Vi befinder os i et ikke nærmere bestemt sydøstasiatisk land, hvor den danske backbacker Noa sidder fængslet. Han har netop fået besøg af Line Bang Skovmand, som arbejder på den danske ambassade. Hun skal assistere Noa, der risikerer dødsstraf for mordet på sin forlovede, Selina. Noa påstår dog hårdnakket, at han er uskyldig. At han og Selina blev efterladt af de to fiskere, der sejlede dem til Ketamian Nationalpark, efter at Selina var blevet forgiftet af noget i vandet. Og at hun døde i hans arme af denne forgiftning.

Line finder det svært at tro på Noas forklaring. Dels findes der slet ikke noget, der hedder Kematian Nationalpark, og dels fortæller politiet noget helt andet om Selinas lig end Noa påstår. Men det er nu alligevel underligt, hvordan de to danskere endte på en øde ø mange timers sejllads fra fastlandet.

“Ø” er nyeste roman fra Langstrups hånd, og trods de sveddryppende omgivelser formåede han alligevel at give mig gåsehud under læsningen, hvor siderne nærmest bare vendte sig selv.

Historien fortælles som en samtale mellem Line og Noa, og der springes i tid og sted, når han forklarer om sit og Selinas forhold; hvordan de endte på Kematian; og hvad der egentlig skete der. Som altid skriver Langstrup så filmisk, at alle scener står lyslevende for læserens indre blik. “Ø” lever også layout-mæssigt op til det sædvanlige høje niveau, hvor der er kælet for alle detaljer lige fra et gennemarbejdet grafisk udtryk til en omhyggelig korrekturlæsning.

Langstrup er snart aktuel med filmatiseringen af den prisvindende roman “Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod“, som er en utrolig skræmmende og brutal fortælling, der bevæger sig på kanten af subgenren tortur-horror. Også “Ø” får det til at risle ned ad ryggen på mig, men stemningen er her intens på en helt anden måde. Vi får ikke præsenteret blodige modbydeligheder denne gang. I stedet følte jeg mig fanget på øen med Noa og led alverdens kvaler sammen med ham. Angsten for hvad der sker med Selina. Tørsten og sulten. Rædselen for hvad der gemmer sig i det krystalklare vand og den mørke jungle. Og ikke mindst hans desperate forsøg på at få Line til at tro på sin historie, uanset hvor vanvittig den umiddelbart lyder. Det er simpelthen fremragende skrevet.

Med “Ø” er Steen Langstrup tilbage i topform, og de godt 200 sider er alt for hurtigt læst.

Warning! Don’t go to Kematian Island men besøg blot Mxrkets hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Steen Langstrup
ISBN: 978-87-7994-135-9
Sidetal: 212
Forlag: 2 Feet Entertainment

Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp

Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp“Bedemandens hemmelighed” er første bind i Michael Kamps serie for børn, “Nekromathias”, og det er en forrygende start.

13-årige Mathias er en ganske almindelig dreng, som lever et ganske almindeligt liv. Indtil hans farfar Poul en dag beder ham hjælpe i butikken. Farfaren er bedemand, og Mathias skal hjælpe ham med at våge over den afdøde fru Pedersen. I starten er det lidt spændende, men snart bliver Mathias træt og søvnig. Men så vågner fru Pedersen pludselig op.

Det viser sig, at det at være bedemand ikke er helt så fredeligt som Mathias troede. Langt de fleste mennesker bliver nemlig til gengangere, når de dør, med mindre der udføres et ritual over dem. Bedemændene tilhører en hemmelig orden af vogtere, som kender til ritualet og sørger for, at grænsen mellem de levende og de døde ikke bliver overtrådt.

En nat snart efter har farfar Poul igen brug for Mathias’ hjælp, og denne gang er problemet ikke en tandløs gammel dame…

Michael Kamp vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2015 med sin roman “Samlerne“. Selvom flere af hans tidligere udgivelser er blevet placeret på ungdomshylden på biblioteket, har han i mine øjne klart skrevet til voksne. Serien “Nekromathias” er dog skrevet til børn, og også det klarer Kamp fint.

“Bedemandens hemmelighed” er både sjov og lidt uhyggelig, og understøttes fremragende af Kent Overby Stücks fine (og lidt klamme) sort/hvide illustrationer, der af uvisse årsager minder mig om filmen “Ghostbusters”.  Målgruppen er måske nok børn fra 10 år, men jeg glæder mig nu alligevel til at læse de næste bind også.

Besøg Michael Kamps hjemmeside eller læs mere på forlaget Tellerups hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Kent Overby Stück
ISBN: 978-87-588-1801-6
Sider: 116
Forlag: Tellerup

Det sidste hus af Jonas Wilmann

DetSidsteHus_JonasWilmannUdkantsdanmark slår tilbage i Jonas Wilmanns novelle “Det sidste hus”.

I et fremtidigt Danmark har den statsansatte lejemorder Hedenius fået til opgave at rydde det sidste hus i Vesthimmerland Kommune. Hele området skal afvikles for at skabe plads til en gigantisk vindmøllepark, der skal sørge for energi til Danmarks fire største (og snart eneste) byer.

Selvom området burde være ubeboet holder en enlig ældre mand, I. L. Kejser, stadig stand i sit hus i Ranum. Hele 12 lejemordere har forsøgt at rydde ham af vejen, men er selv forsvundet i stedet. Nu er det op til Hedenius at slutte opgaven. Han er sikker på, at de andre lejemordere blot er deserterede, for hvor svært kan det trods alt være at slå en gammel mand ihjel?

Wilmann skrev novellen i 2012 under titlen “Det sidste hus i Vesthimmerland”. Året efter udgav han “Udkantshistorier”, som udspiller sig i samme univers men i øvrigt er urelaterede. Novellen udkom første gang i “Mestertyvens sidste ønske: ny dansk fantasty 2013”. Nu er den blevet genudgivet på forlaget Calibat, spændende illustreret af Aske Schmidt Rose.

Calibat udgiver bøger indenfor de fantastiske genrer og målgruppen er børn og unge. Dog udgiver forlaget også titler, der appellerer på tværs af aldersgrupper og et ældre publikum. Her hører Wilmanns udgivelse klart til i mine øjne.

Fortællingen er både rå og blodig, og giver samtidig et kritisk blik på hvordan det nutidige danske samfund langsomt afvikler områderne udenfor de store byer – naturligvis med Wilmanns eget twist.

Illustrationerne underbygger på bedste vis historien, og der er arbejdet virkeligt spændende med farverne, så tekstsidernes baggrund følges med illustrationerne. I det hele taget er “Det sidste hus” en lækker udgivelse at sidde med i hånden, så selvom de små 50 sider er hurtigt læst, så holder indtrykket længere.

Besøg forlaget Calibat eller Jonas Wilmanns hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Aske Schmidt Rose
ISBN-13: 9788793281097
Sideantal: 49
Forlag: Calibat

I morgen er alt mørkt – Marlens historie af Sigbjørn Mostue

I-morgen-er-alt-moerkt_Marlens-historieFor et halvt års tid siden læste jeg første bind i Sigbjørn Mostues fremragende serie “I morgen er alt mørkt – Brages historie“, der udspiller sig i nutidens Norge, hvor verden er under angreb af parasitten MTG – en lille organisme, der forvandler mennesker til rasende dræbermaskiner. Nu er bind to “I morgen er alt mørkt – Marlens historie” udkommet, og Mostue fortsætter sin isnende fortælling i samme dystre, men fremragende stil.

Denne gang følger vi Marlen, der går på samme skole som Brage, men ikke rigtigt har nogen venner. Hun er flyttet hertil sammen med sin mor, som har giftet sig igen efter Marlens fars død.

Marlen er, hvad man kan kalde utilpasset, og holder sig for sig selv. Hun har fulgt nyhederne på nettet, om hvordan parasitten har inficeret mennesker over hele verden, og ser det som naturens måde at slå tilbage mod menneskeheden. Vi har drevet rovdrift på jordens ressourcer og egenhændigt udryddet en lang række dyrearter, og nu får vi, hvad vi har fortjent.

Men da parasitten når Norge, og Marlen selv står overfor de forrykte (som de inficerede kaldes), er det svært at vedblive at være misantrop. Pludselig bliver livet vigtigt, men hvem har, hvad det tager at klare sig? Marlen må indse at handlekraft og viden ikke altid hænger sammen. Men også at hun er villig til at gøre stort set hvad som helst for at holde sig selv og sin ’stamme’ i live. Og det er også nødvendigt …

Mostue fik idéen til serien, da han læste en forskningsartikel om parasitten Toxoplasma gondii. Toxolasma gondii er en katteparasit, som f.eks. sætter sig i mus og rotters hjerner og ændrer deres skræk for kattes urin til tiltrækning. Derved er der større chance for, at de bliver spist af katten, og parasitten kan fuldende sin livscyklus i kattens tarme.

Også mennesker kan bære parasitten, og det gør ca. en fjerdel af jordens befolkning, og nu har forskere fundet ud af, at parasitten også kan påvirke sin menneskelige værts adfærd. Ny dansk forskning konkluderer, at kvinder, som er inficeret med parasitten, har godt en halv gang højere risiko for at forvolde skade på sig selv, herunder at begå selvmord, end andre kvinder. Jo flere antistoffer kvinderne har dannet over for katteparasitten Toxoplasma gondii, des højere er risikoen for, at de ender med at gøre skade på sig selv, viser undersøgelsen. (Ingeniøren, juli 2012) I Mostues univers gør parasitten i stedet folk sindssyge af raseri og lader dem eksplodere i morderisk overfald på andre mennesker uden at kunne stoppe før ofret er dødt.

“I morgen er alt mørkt” minder mig på bedste vis om Robert Kirkmans fabelagtige tegneserie (og tv-serie) “The Walking Dead“, bortset fra at Mostues inficerede IKKE er hjernedøde og langsomme, men intelligente jægere som ikke giver op, når de først har fået færten af deres bytte. De ræsonnerer og samarbejder bevidst, og er dermed langt farligere skabninger end Kirkmans zombier. Og så har man i Mostues univers endnu ikke har fundet ud af, hvordan parasitten smitter, og dermed kan ALLE være smittede, uden at du ved det.

Mostue forfalder ikke til at lave sine personer til smukke glansbilleder, men lader dem være komplekse, mangefacetterede individer. Marlen er på én og samme tid en navlebeskuende teenager og en ung modig kvinde, der trodser sin frygt og gennemlever ubegribelige rædsler. Hun har måske nok sin mor hos sig, modsat Brage der måtte dræbe sin egen far, da han blev smittet. Alligevel er hendes historie ikke mindre grusom end Brages, for Mostue viser ingen nåde overfor sine personer. Det er ikke romantisk, når naturen slår tilbage, og der er intet retfærdigt over de forryktes bersærkergang. Og samtidig er der også den evige fjende, mennesket altid har haft at slås med – hinanden – hvor kvinder og børn er underlagt den stærkes ret.

Stor stor anbefaling til Sigbjørn Mostues fantastiske serie, som både er velskrevet, skræmmende, realistisk og ond ind til benet. Læs den.

“Marlens historie” er en fritstående fortsættelse i serien I morgen er alt mørkt, hvoraf første del om “Brages historie” vandt den norske U-pris for Årets Ungdomsbog. “Marlens historie” er nomineret til samme pris i 2016.
Se mere på ABC Forlag

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Anders Bergesen Superultraplus Designstudio
ISBN-13: 9788779163591
Sideantal: 272
Forlag: ABC Forlag

Dragon af Thomas C. Krohn

Dragon

I Den Demokratiske Republik Congo bor bonden Joseph med sin familie i en lille landsby fjernt fra alt og alle. Livet er endelig ved at blive godt igen efter borgerkrigen, men så rammes landsbyen af en sygdom, som ser ud til at dræbe dem alle.

Samtidig i Danmark får den unge forsker, Anders, job i biotekvirksomheden VirusGene, hvor man arbejder på at finde en kur mod alverdens vira. Han skal arbejde tæt sammen med forskningschefen for virksomheden, Andy, som står bag den banebrydende idé, der danner grundlag for arbejdet. Andy virker dog sært uinteresseret i at støtte op om Anders, men Anders lader sig ikke gå på. Sammen med resten af holdet lykkes det ham at komme et stort skridt nærmere på målet – og så forsvinder Andy.

Ledelsen i VirusGene beder Anders om at finde Andy, og snart er Anders ude på dybt vand i sit forsøg på at lokalisere Andy og finde ud af, hvad der foregår.

”Dragon” er den anden bog om virus og pandemier, som jeg har læst indenfor kort tid, og ligesom Philip Hallenborg, som skrev ”Og jeg saa en ny himmel”, er Thomas C. Krohn selv forsker som uddannet neurobiolog med en ph.d. i dyrevelfærd. I de seneste år har han arbejdet i forskellige virksomheder, som producerer medicinsk udstyr, og har således en stor baggrundsviden at trække på i forhold til de tekniske detaljer. Han er da også god til at forklare principperne bag arbejdet med vaccinen, og får det fint indarbejdet i plottet.

Selve historien er egentlig grundlæggende spændende, så når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe over ”Dragon”, er det fordi den sprogligt er lidt tynd. Krohn skriver opremsende og fladt, ligesom han gentager alt for meget og mangler flair for billedsprog, og hvor Hallenborg godt nok også kunne lære lidt af frasen ”show, don’t tell”, har han til gengæld et langt mere udviklet sprog. Samtidig er historien i ”Dragon” nok spændende, men der er ikke de store overraskelser i plottet, i forhold til ”Og jeg saa en ny himmel” som har en interessant og overraskende konspirationsteori indbygget. En sammenligning falder dermed ikke ud til ”Dragon”s fordel, men når det er sagt, har jeg dog også læst bøger, som er langt dårligere skrevet med en mindre spændende historie.

Med andre ord er ”Dragon” en ok debut, men hvis forfatteren vil udgive flere bøger, skal der arbejdes langt mere med det sproglige for at løfte forfatterskabet op over middel.

Læs mere på forlaget Mellemgaards hjemmeside
(oprindelig anmeldt på Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Sabine Puk Sørensen
ISBN-13: 9788793395671
Sideantal: 232
Forlag: mellemgaard