december 2017
M T O T F L S
« nov   jan »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Arkivet for december, 2017

Celle 7 af Kerry Drewery

Celle 7 af Kerry DreweryDa politiet ser 16-årige Martha Honeydew med en pistol i hånden råbende “Det var mig. Jeg skød ham. Jeg slog Jackson Paige ihjel“, synes der ikke at være meget tvivl. Martha bliver arresteret, og om 7 dage vil hun modtage sin straf.

Celle 7 udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor nutidens retssystem med retssager, dommere og advokater er blevet afløst af reality-programmet ‘Stemt til døden’. Her er det seerne, som beslutter om den anklagede er skyldig eller ej, og programmet prises for sin demokratiske tilgang til retfærdighed. En person, en stemme – skyldig eller uskyldig.

Men så simpel er retfærdigheden sjældent, heller ikke i sagen om Martha.

Celle 7 er Kerry Drewerys debut på dansk. Her er tale om en ungdomsroman, og der er ingen tvivl om, at jeg synes grundidéen i romanen er fantastisk fundet på. Jeg har læst flere romaner om tv-shows, som bruges i forbindelse med afstraffelse af dømte, f.eks. Den løbende mand og Mediatropolis for blot at nævne et par stykker. Men det er første gang, jeg har læst en roman, hvor det rent faktisk er ens medborgere, der stemmer én ud – helt ud.

Desværre synes jeg ikke, at plottet lever op til idéen. Historien har alt for mange letkøbte løsninger, også set i forhold til at målgruppen er unge. Når jeg alligevel læste Celle 7 færdig, er det fordi den trods alt er underholdende. Og så skulle jeg da også lige have slutningen med.

Du kan finde en mere positiv anmeldelse af bogen på Litteratursiden.dk

Om Celle 7:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gyldendal, 413 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: Cell 7

Besøg Kerry Drewerys hjemmeside

Eternal DarkRay af Tue Omø

Eternal DarkRay af Tue OmøMyter og computervirus smelter sammen i Tue Omøs dark urban fantasyroman Eternal DarkRay

Dumoir Bayiff er betjent i byen Fallstaffs. Hans kone er død, og nu er hans søn forsvundet. Det samme er gothpunkeren, Caitlins veninde Mari. Hun forsvandt under en tur i byen, og nu forsøger Caitlin at finde ud af, hvad der er sket med hende.

Mens Dumoir leder efter efter sin søn, bliver han stukket ned af den unge psykopat og knivstikker, Wayne. Det er dog blot starten på en række voldelige og uforklarlige begivenheder i Fallstaff: Mord som tilsyneladende har forbindelse med byens fiskefabrik; Børn som forsvinder; Og tilsynekomsten af den mystiske fiskemand, Piranha, med de sylespidse tænder.

Imens er journalisten Alice Underwood, kendt som Cyperwitch, endt i den forladte by Dullhead. Her forsøger hun at rense sit navn. Hun er blevet anklaget for at være i ledtog med en hackergruppe, der vil udnytte en kommende solstorm og de geotermiske magnetbølger, den medfører. Via nettet finder hun frem til systemanalytikeren Craig Damon, som står bag anklagerne mod hende. Her finder hun også foruroligende oplysninger om, at jorden er en form for nøgleportal til andre dimensioner, og at der bag det hele står en mørk skikkelse der kalder sig DarkRay. Men hvem er han, og hvad vil han? Og hvad har tv-serien The Forgotten Trace med det hele at gøre?

Ad kringlede veje føres Dumoir, Caitlin, Wayne, Alice og Craig sammen, og i et episk opgør står de overfor DarkRay og hans inficerede sjæle i en kamp om jordens fremtid, hvor også gamle egyptiske guder blander sig.

Nogle gange kan en bagsidetekst fortælle for meget. Andre gange kan den give et overblik over bogen, som gør det lettere for læseren at falde ind i universet. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere af sidstnævnte, da jeg gik i gang med at læse Eternal DarkRay. For jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke er sikker på, at jeg helt forstår den.

Historien er ret kompleks og springer samtidig meget mellem personerne, så jeg havde ind i mellem lidt svært ved at finde ud af, hvem der fortalte. Bl.a. fordi forfatter Tue Omø samtidig bruger flere betegnelser om den samme person. Caitlin kaldes f.eks. også ‘den unge gothpunker’, ‘den gotiske digter’, ‘den irske pige’ m.m., så jeg var flere gange nødt til at genlæse afsnit for at holde styr på, hvem der egentlig fortalte.

Desuden er sproget meget lyrisk. Selvom det ikke er et kritikpunkt, så er det en skrivestil, jeg personligt har det lidt svært med. Igen fordi jeg tit bliver nødt til at genlæse sætninger og afsnit for at sikre mig, at jeg forstår, hvad jeg læser.

Tavsheden hang over London i et døende rums sidste krampetrækninger mens en grædefærdig kvinde sad med en pistol i højre hånd og så sin første rigtige kærlighed glide hende af hænde.
Den sorte røg forsvandt ind i de afsvedne vægge, men fornemmelsen af lurende øjne stak hende i nakken.
Pludselig bankede det på døren, og en brutal stemme råbte: “Politi, luk døren op, eller vi sprænger den…”
Alice vidste ikke sine levende råd, for lige meget hvad sad hun i saksen. Der var ingen vej ud eller ind i væggene, hun var for afkræftet til at gøre et forsøg. Selv da splinterne sprang imod hende, og en horde af sortklædte betjente stormede ind i rummet, sad hun blot viljeløs og lod dem føre sig bort, sølet ind i elskerens blod.
“Det her kan selv ikke cyberheksen trylle sig ud af,” vrængede de skjulte og vældede ud af væggene og ind i politifolkene for at overtage deres identiteter mens de førte hende bort. (s. 86)

På plussiden er Eternal DarkRay fyldt af en helt særlig stemning, der giver mindelser om at være med i et afsnit af The Twilight Zone. Bare meget mere voldelig, og det er jo et plus i min bog. Den dystopiske fortælling udvikler sig mareridtsagtigt, og det er umuligt at regne ud, hvad der nu vil ske.

Tue Omø har også skabt et rigtig interessant univers, som på mange måder minder om et computerspil. Her kan personer pludselig ændre form og personlighed. Steder kan forsvinde. Mytologiske monstre som Kraken og varulve dukker op. Og så har tidsaspektet også en helt særlig rolle.

Det er spændende fundet på at sammensmelte en computervirus med egyptiske guder, portaler til andre verdener og hekse og dæmoner m.m. Men fortællingen kunne godt strammes lidt op, for at gøre det lettere for læseren at finde rundt. Til gengæld fylder Tue Omø romanen med henvisninger til film og musik, som man også kan have en fest med at finde. Og som bakker op om både tv-serie linket samt computerspils-aspektet.

Endelig bliver jeg også nødt til at rose Lesia Solots forside: et forvitret landskab holdt i mørkeblå nuancer som langsomt dækkes af sorte røgpletter og dråber af blod. Det er simpelthen utroligt stemningsfuldt. Lesia Solot har i øvrigt også lavet forsiderne til de to antologier: Fortællinger fra mørket, ligeledes udgivet af Enter Darkness.

Selvom Eternal DarkRay ikke faldt 100% i min smag, så giv den en chance hvis du er til dark fantasy koblet med horror og science fiction. Her er i hvert fald garanti for både action, blod og mysterier.

Tue Omø tidligere udgivet digtsamlingen Nanopoet. Han arbejder i øjeblikket på en ny roman med arbejdstitlen Blot en lille dråbe blod.

Om Eternal DarkRay:

Udgivelsesår: 1. nov. 2017
Forlag: Enter Darkness, 614 sider
Omslag: Lesia Solot

Glædelig jul 2017

Hvis du skulle få nok af julens hygge, så findes der heldigvis også en masse uhygge at kaste sig over.

Jeg har samlet lidt film og bøger om den søde juletid, hvor det vist mest er angstens sved, der er sød 🙂

Glædelig jul

 


X-mas TaleX-mas Tale

5 børn finder en kvinde klædt ud som julemand. Hun er faldet i et dybt hul ude i en skov, og mens 2 af børnene henter politiet, forsøger de andre at få kvinden op af hullet. Det går dog op for børnene, at kvinden er en efterlyst bankrøver, som har stjålet 2 millioner, og så begynder de at tænke sig om. For kan de måske få en dusør for at vise politiet, hvor kvinden er? Eller skal de måske gå efter at få fingre i udbyttet fra røveriet?

 


Black Christmas (trailer)

Julen står for døren i byen Bedford, og i Pi Kappa Sig kollegiet holder pigerne julefest. Clare skal hjem til sine forældre i julen, men da hendes far næste dag kommer for at hente hende, dukker hun ikke op.

 


Silent night, deadly night (trailer)

Det er juleaften. Billy er med sine forældre og sin lillebror på besøg på bedstefarens plejehjem. Mens alle de andre er gået, vågner bedstefaren pludselig op og advarer lille Billy mod julemanden. For har man ikke været sød HELE året, så kommer han og straffer én!

 


Snowmageddon (trailer)

Snowmageddon har med garanti ikke vundet store filmpriser eller modtaget flot kritik fra estimerede filmanmeldere. Ikke desto mindre følte jeg mig vel underholdt af denne B-film, hvor den lille by Normal i Alaska danner baggrunden for en mærkelige julehistorie.

 


Rare Export (filmstriben)

Da en ekspedition udgraver Korvatunturi-bjerget i den finske ødemark, viser det sig at gemme en indefrosset julemand! Ikke den hyggelige gavebringer, men derimod en ondsindet børnestraffer! Og da børn forsvinder, er det tid for en rask knægt at handle! ‘Rare exports’ en kulsort anti-jule-adventurefilm for alle, der mener, at Julemandens ry måske er blevet lidt for poleret. For nu afsløres Julefars sande rå natur!

 


Gremlins (filmstriben)

Forrygende og original rutsjetur, fyldt med vanvittig humor og gale streger. Det ene øjeblik rejser hårene sig på ens hoved, det næste øjeblik griner man over den ødelæggelse, disse angiveligt blide fjerkugler strør om sig med, når reglerne for deres pleje og fodring uvægerligt bliver brudt midt i julen.

 


The Nightmare Before Christmas (Blockbuster)

I Hal­lowe­en-byen er det den sam­me trum­me­rum dag ud og dag ind, og den util­reg­ne­li­ge Græskar­kon­ge Jack Skel­ling­ton, er træt af det. Han vil op­le­ve no­get nyt! Da han ved et til­fæl­de kom­mer til at åbne dø­ren til Ju­lelan­det, fin­der han hvad han sø­ger. Jack bli­ver vild af be­gej­string og be­slut­ter sig for at tage kon­trol­len over ju­len, og ud­næv­ner sig selv til ju­le­mand. Men så be­gyn­der det at gå skævt, og sam­men med Sal­ly får han sin sag for.

 


Stillbillede fra Santa's SlaySanta’s Slay (trailer)

Julemanden er ikke, den vi tror. Faktisk er han en dæmon, der tabte et væddemål med en engel, og som konsekvens skulle sprede legetøj og hygge i 1000 år. Men nu er den lange tid med klejner og nissesind er heldigvis ved at være slut, og så kan dæmonen vende tilbage til tidligere tiders bloddryppende sysler.

 


I Saw Mommy Kissing Yog-Sothoth

Fantastisk julesang i en ny H. P. Lovecraft fortolkning

 


Novellen Hvid jul af Michael Kamp (i Moln – jorden husker – eReolen)

Det var juleaftensdag, og sneen indhyldede Moln…
Børnene, der ikke kunne huske så langt tilbage, jublede og legede i sneen, mens de voksne stirrede mod himlen med rynkede bryn. Det var over ti år siden at Moln havde oplevet en hvid jul, og de håbede at det ville vare længe endnu.

 

JuleFandens hævn af Patrick Leis


Julefandens hævn af Patrick Leis

“JuleFandens hævn er en julekalenderbog i 24 kapitler. Om den december, hvor det hele pludselig gik ad helvede til. Bogstaveligt talt. Hvor Kia og hendes bror Mikkel fik helt andre ting i pakkekalenderen, end de havde regnet med, hvor dukker og havenisser slet ikke opførte sig, som de burde, og hvor katten Felix måtte erkende, at hans lune kurv under radiatoren slet ikke var så hyggelig og tryg, som den plejede at være. Snart blev familieidyllen udskiftet med en rasende jagt på Julefanden, og det gik bestemt ikke stille af sig.”

 


De blodrøde julemænd af Dennis Jürgensen – eReolen

Kalenderhistorie i 24 afsnit om en mesterdetektiv der hvirvles ind i en sag om myrdede julemænd, helvedeshunde, nissepiger og ninjanisser.

 


Efter julefrokost – drama i København af Bjarne Gårdsvoll (i Hvem myrdede formand Mao? – eReolen)

Her befinder hovedpersonen sig i en bybus på vej hjem. Han har fået et par øl for mange, og desuden er bilen til reparation. Ved et lyskryds samler chaufføren et ægtepar op, som virker meget vrede på hovedpersonen, og kort efter må bussen ud ad en omkørselsrute, der fører passagererne ind på en kirkegård.

 


Syv barske fortællinger om mandelgaven af Erik Valeur

7 noveller om danskernes kendte juletradition, hvor hyggen er erstattet med grumme fortællinger, baseret på sandfærdige beretninger.

 

Glædelig jul 2017

 

De indviede af Manfred Christiansen

De indviede af Manfred Christiansen

Magt, politik og skjulte dagsordener – hvad nu hvis det i virkeligheden er De indviede der styrer Danmark?

Kristian Meyer skal være far. Det har fået ham til at overveje et karriereskift fra jobbet som journalist på ‘Avisen’, hvor han sammen med kollegaen Esben Burg står for den politiske sektion. Kristian er træt af at den daglige trummerum, og et tilbud om en stilling som kommunikationsansvarlig for en dagligvaregrossist er kommet som sendt fra himlen. Han skal bare lige have sagt det til Esben.

I stedet for bliver Kristian ufrivilligt involveret i en korruptionshistorie af uhørt omfang. Esben skriver på en roman, der skal afdække den chokerende sandhed om Svend Vendell, en af Danmarks mest magtfulde mænd. Han præsenterer den for Kristian, som ikke ligefrem falder på halen over manuskriptet og samtidig forudser injurieanklager. Kristian beder derfor Esben om at skaffe beviser, men kort efter bliver Esben indlagt i koma på hospitalet efter at være blevet kørt ned.

Modvilligt tager Kristian alligevel til mødet med Esbens informant, som overrækker ham et USB-stik, der tilsyneladende underbygger beskyldningerne i romanen. Før Kristian kan nå at undersøge indholdet, bliver også informanten kørt ned og dræbt. Nu kan Kristian ikke længere ignorere, at der er noget helt galt. Han begynder modstræbende at dykke ned i sagen, der viser sig at have tråde langt ind i Danmarks elite.

Nu befinder Kristian sig pludselig selv i farezonen, og spørgsmålet er: hvem kan han stole på?

Under den amerikanske valgkamp blev Danmark pludselig et emne, da demokraten Bernie Sanders pegede på os, som model for hans vision for USA. Danmark har da også  et velfungerende demokrati, ligesom vi scorer højt på lykke-skalaen og lavt på korruption. Men hvad nu hvis det korruptionsfri folketing alligevel ikke var så rene i kanten? Hvad nu hvis der bag de folkevalgte politikere stod en skyggeloge af rige erhvervsfolk, skjult for befolkningens blik, men med magten til at få deres ønsker og beslutninger igennem? Det er kernen i Manfred Christiansens thriller De indviede.

Jeg kender mest Manfred Christiansen fra hans science fiction fortællinger. Han har deltaget i en lang række af Science Fiction Cirklens antologier, og fik i 2012 udgivet novellesamlingen Galaktiske forestillinger. I 2014 udgav han så spændingsromanen The Real Houdinis som jeg endnu ikke har læst. Det har jeg nu fået lyst til at, for Christiansen demonstrerer her i De indviede, at han bestemt også magter romanformatet.

De indviede er en elementært spændende fortælling med et veldrejet plot. Christiansen skriver levende og er god til at skabe action og fremdrift i fortællingen, så man som læser hænger på for at finde ud af, hvad der nu sker. Samtidig er romanen tankevækkende med sin konspirationsteori om en skyggeloge med skjulte dagsordener, der står bag udvalgte politikere for at fremme egne formål under dække af den demokratiske proces. Når man ser på USA, kan jeg i hvert fald ikke lade være med at tænke, at de kapitalistiske interesser styrer mere end godt er. Ikke mindst når jeg tænker på deres våbenlovgivning. Som en bonus leger Christiansen med navnene på romanens politikere, der bl.a. tæller lederen af oppositionen Frederikke Madsen fra Socialpartiet samt Johannes B. Olufsen og Andreas Emanuelsen fra Den Frie Koalition.

Udover Kristian Meyer introduceres vi også for en oliemægler der har bevæget sig ind i den politiske arena og ikke mindst en mystisk kvindelig lejemorder. Sidstnævnte er en kompleks og interessant person, og romanens slutning kunne godt antyde en fortsættelse, hvor hun spiller en større rolle.

Jeg læste bogen i et stræk og var vældig underholdt imens. Så er du til thrillers om magt, skjulte dagsordener, politik og korruption, er De indviede et godt valg.

Om De indviede:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: EgoLibris, 228 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Besøg Manfred Christiansens hjemmeside

Ravnens rede af Leif Davidsen

Ravnens rede af Leif DavidsenEn excentrisk millionær, et øde beliggende slot og en journalist, der lige er blevet skilt og fyret med deraf følgende lavvande i pengekassen er ingredienserne i Leif Davidsens gotiske julehistorie Ravnens rede

Susanne Carlsen er ikke længere helt ung. Hun er heller ikke længere gift, og hun har ikke mere et fast arbejde. I stedet klarer hun sig med journalistiske freelance-opgaver, men det giver knap nok smør på brødet. Så da hendes ungdomskæreste Erling Skjold kontakter hende med en opgave, er der ikke meget at betænke sig på.

Susanne drager til Frankrig, hvor Erling ejer et slot på en privat ø uden for Bretagnes forblæste kyst. Her bliver hun indlogeret med al tænkelig luksus, og opgaven lyder ganske tilforladelig. Hun skal være ghostwriter på Erlings biografi.

Der er enkelte betingelser. Hun må ikke tale om opgaven med nogen. Hun skal blive boende på slottet under arbejdet. Og bogen må først udgives efter Erlings død – hvilket sandsynligvis ikke varer længe, da han er dødelig syg af kræft. Til gengæld er betalingen overordentlig gavmild, og Susanne er da heller ikke længe om at svare ja.

Men efterhånden som arbejdet med bogen skrider frem, begynder der at dukke mislyde op i idyllen. Susanne bliver kontaktet af en fransk undercover betjent, som har foruroligende nyt om Erlings forretningsimperium. Og er hun egentlig den eneste, der har modtaget Erlings generøse tilbud?

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Leif Davidsen på Krimimessens stand under Bogforum 2017Leif Davidsen er mest kendt for at skrive politiske thrillers, men i Ravnens rede tager han læseren med til et gotisk slot fyldt med hemmelige gange, skumle kældre og skruppelløse forbrydere. Det er ganske simpelt underholdende, og så alligevel med et strejf af aktuelle problemstillinger, som Davidsen har for vane. Her flygtningekrisen og EU’s problemer med at håndtere denne sammen med Islamisk Stats fremmarch.

Davidsen er en effektiv fortæller, som får sine personer til at fremstå troværdige og ved hvordan han skal spinde et plot, så man som læser ikke kan slippe bogen igen. Det lykkes også til fulde her i Ravnens rede, som jeg læste i et stræk. Det er måske ikke Davidsens mest raffinerede roman, men han udnytter til gengæld de gotiske virkemidler perfekt, hvilket allerede fornemmes i den stemningsfulde forside. Resultatet er en vellykket spændingsroman, som er hurtigt læst, men super underholdende imens. Og hvad kan man egentligt forlange mere?

Andre nyere gotiske spændingsromaner er f.eks. Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov og Ensomheden af Andrew Michael Hurley.

Om Ravnens rede:

Udgivelsesår: 10.11.2017
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 216 sider
Omslag: Collage Mikkel Henssel

Tak til Lindhard & Ringhof for læseeksemplaret

Hviskeren af Karin Fossum

Hviskeren af Karin FossumHviskeren er en stilfærdig krimi hvor spændingen ligger i det fascinerende psykologiske portræt af hovedpersonen.

Ragna Riegel er en stille eksistens. Hun passer sit arbejde i discountbutikken Europris, bor alene i sit barndomshjem efter forældrenes død, og sønnen Rikard Josef flyttede til Berlin for mange år siden. Oveni har en fejloperation efterladt hende med en stemme, der kun kan hviske. Et handicap der sammen med hendes spinkle udseende og selvudslettende opførsel er med til at holde hende ude af syne – lige som hun foretrækker.

Men dette efterår får nogen øje på Ragna. En dag ligger der pludselig et anonymt brev i hendes postkasse med ordene ”DU SKAL DØ”. Fra denne dag af bliver frygten og forvirringen en fast bestanddel af Ragnas dagligdag. Hvem er det, der har besluttet sig for at gå efter hende? Og hvorfor lige netop hende?

Hviskeren er 13. bog i serien om den norske politikommisær Konrad Sejer, en serie hvor bøgerne sagtens kan læses selvstændigt. Som i seriens øvrige bind er Karin Fossums ærinde ikke, at læseren skal gætte, hvem forbryderen er. Vi ved nemlig fra begyndelsen, at Ragna sidder fængslet, sigtet for en forbrydelse, som Sejer forsøger at finde frem til sandheden om. Og det er den sandhed, som læseren også er på jagt efter.

Hvad er der sket med Ragna i løbet af de mørke efterårsmåneder, hvor hendes verden langsomt bliver mindre og mindre på grund af hendes frygt for den fremmede forfølger. Hvilke hemmeligheder gemmer fortiden, der gør, at hun og sønnen Rikard Josef ikke mere har kontakt? Og hvorfor vil hun gerne tilstå, men føler ikke skyld?

Fossum skriver godt, og hun har et særligt talent for at skrive om samfundets oversete. Beskrivelsen af Ragna er levende og mangefacetteret, og som læser fandt jeg hende både rørende og oprørende. En stakkel, der måske ikke er så stakkels alligevel. Eller …?

Fossum er ekspert i disse fascinerende psykologiske portrætter, som jeg har været fængslet af i tidligere romaner som f.eks. Helvedesilden. Men hvor sidstnævnte er fortalt stramt, og lader fortællingen stå perfekt i sin enkelthed, så synes jeg denne gang, at Fossum går lidt for meget i tomgang midtvejs i romanen. Mod slutningen finder historien sig selv igen, og slutningen tog endnu en gang fusen på mig. Så trods min anke er Hviskeren bestemt stadigvæk værd at læse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Hviskeren:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Gyldendal, 313 sider
Omslag: Terese Moe Leiner/Blæst-design

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016
Hviskeren, 2017

Lyst af Åsa Schwarz

Lyst af Åsa SchwarzUnderholdende chick litt thriller som gør, hvad den skal

Lyst er historien om Sara. Hun er forfatter, og er netop slået igennem med en kærlighedsroman efter flere forsøg. I den forbindelse bliver hun headhuntet af et større forlag, og hun forelsker sig pladask i sin nye redaktør, Anders.

Forelskelsen bliver benzin til en ny roman, selvom Sara i begyndelsen kun drømmer om Anders. Men langsomt går det op for hende, at han også er interesseret, og en aften efter et hyggeligt møde ender de hjemme i Saras lejlighed.

Sara er lykkelig – indtil hun opdager, at Anders er gift og har to børn. Nu er det forræderiet, der driver den nye bogs handling, for ved tasterne kan hun få al sin frustration og vrede ud. Men jo længere hun kommer med manuskriptet, desto flere mærkelige sammentræf opdager hun i den virkelige verden. Har det mon noget at gøre med mormoren, som Sara voksede op hos en stor del af sin barndom?

Åsa Schwarz er et nyt navn i Danmark, men hun er velkendt i hjemlandet Sverige, og er blevet oversat til ikke mindre end 18 sprog. Herhjemme er hun netop udkommet med to romaner: De 7 nøgler og Lyst på forlaget Hoi.

Lyst er en hurtigt læst chick litt thriller, der gør lige det, den skal, nemlig underholder i et par timer uden at kræve det store af sin læser. Det er ikke ment nedladende, for Åsa Schwarz skriver flydende og effektiv med et konstant fremadskridende plot, der dog ikke rummer de helt store overraskelser.

Der sker dog en udvikling med Sara undervejs, som jeg fandt ret interessant. Vi finder hurtigt ud af, at hun har et rigtig skidt forhold bag sig, og i starten styres hun konstant af dårlig samvittighed. F.eks. går hun tilbage til en hjemløs mand for at give ham lidt mad, efter at hun er gået forbi ham, fordi hun ellers ved, at tanken vil martre hende resten af dagen. Men efterhånden som det nye manuskript skrider frem, ændrer hun sig, og det beskriver Schwarz diskret og alligevel meget effektfuldt.

Saras historie krydres med en række tilbageblik fra 1940’ernes England. Her har Aleister Crowley (kaldet Udyret) lejet sig ind på en lille engelsk kro, hvor svenske Margareta arbejder. Hvad sammenhængen er mellem de to tråde, skal naturligvis ikke afsløres her. Men at kalde det “chick litt tilsat gys”, er at overdrive.

Ikke desto mindre var jeg fornøjet under læsningen, og har du brug for lidt kalorielet underholdning, er Lyst af Åsa Schwarz et godt bud. Bare du ikke forventer at komme til at bide negle af spænding.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Lyst:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Hoi, 227 sider
Originaltitel: Lust (svensk)
Forside: Cecilia Pettersson, Pica Pica Design

Besøg Åsa Schwarz’s hjemmeside eller læs mere om Aleister Crowley

Den sorte engel af Nina von Staffeldt

Den sorte engel af Nina von StaffeldtEn død mand i en forladt fiskekutter fuld af smuglervarer er startskuddet på andet bind af Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund.

I 2016 modtog Nina von Staffeldt Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for Frosne beviser, der var første bog om grønlandske Sika. Nu kommer så efterfølgeren Den sorte engel.

Efter en personlig tragedie rejste Sika efter flere år i Danmark tilbage til Grønland sammen med sønnen Mathias. Her har hun bosat sig i Nuuk, hvor hun nu arbejder som kommunikationskonsulent hos Go Greenland, det grønlandske selvstyres paraplyorgan for erhverv og turisme.

Sika hører om den døde mand i radioen, og selvom det ikke er så heldigt for Grønlands omdømme med en smuglerisag, forestiller hun sig ikke, at sagen vil få international bevågenhed. Men sådan går det. Greenpeace opsnapper nemlig nyheden og lægger an til den helt store kampagne, da de sender skibet Arctic Sunrise til Uummannaq, hvor båden blev fundet. Spørgsmålet er dog, om det egentlig er beskyttelse af truede dyrearter, der er deres agenda, eller om det snarere handler om Statoil-Cairn-Nuanoil-konsortiet, som laver prøveboringer i nærheden?

Og i Uummannaq spidser situationen til. En lokal fisker forsvinder, og noget grus fundet på den forladte fiskekutter tyder på, at smugleriet er orkestreret fra udlandet. Samtidig begynder mod-demonstranter til Greenpeaces aktion at dukke op, og på trods af forstærkninger udefra er det lokale politi hårdt presset.

For at hjælpe de lokale myndigheder med at håndtere den internationale presse bliver Sika sendt til Uummannaq, og før hun ved af det, er hun blevet involveret i sagen om smugleriet og den myrdede mand, oveni sagen med Greenpeace.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Nina von Staffeldt på Krimimessens stand under Bogforum 2017Nina von Staffeldts krimier om Sika er blevet kaldt alt fra sympatiske thrillers over femikrimi til arctic noir. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der passer bedst, men sikkert er det, at jeg følte mig i ualmindelig godt selskab under læsningen.

Her er på ingen måde tale om hæsblæsende action, og nogle vil måske synes, at der går lidt for meget børnepasning og gåture i den. Personligt er jeg dog vild med den afdæmpede fortællestil, som lader læseren få et spændende indblik i Grønlands natur og befolkning ved siden af krimi-intrigen.

Det mærkes tydeligt, at Staffeldt kender Grønland, som hun har boet, arbejdet og rejst i siden 1997. Udover et omfattende kendskab til geografi og samfundsforhold, så flyder grønlandske vendinger og ord ubesværet ind i fortællingen og afslører en ægte kærlighed til landet, og gav mig lyst at besøge Grønland.

Selve plottet hænger udmærket sammen, og fungerer fint som motor for historien, men egentlig er det mest spændende næsten fortællingen om menneskene og landet. Staffeldt tegner nogle fantastiske billeder og får også flettet en masse interessante oplysninger og facts ind, og så er personerne bare generelt sympatiske og troværdige.

For mig lever Den sorte engel helt sikkert op til første bind. Så hvis du holder af en atmosfærefyldt og velfortalt historie, kan jeg kun anbefale at gribe fat i bøgerne om Sika. Du bliver ikke skuffet.

Andre danske forfattere, der har skrevet krimier fra Grønland, er f.eks. Mads Peder Nordbo med Thuleselskabet og Robert Zola Christensen Is i blodet.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Den sorte engel:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Milik Publishing, 315 sider
Omslag: Marivik & Deluxus Studio

Blodmåne af Katrine Engberg

Blodmåne af Katrine EngbergUnder modeugen i København findes en mand død på en legeplads. Først tror politiet, at der er tale om en hjemløs, som er faldet i søvn og frosset ihjel, men det viser sig snart, at her er tale om mord. Og at ofret er en kendis fra modeverdenen, Alpha Bartholdy.

Jeppe Kørner sættes på sagen sammen med kollegaen Anette Werner, og de har snart en mistænkt i sigte. Skuespilleren Johannes Ledmark blev set i skænderi med den afdøde på mordaftenen, og forsvandt efterfølgende i over et døgn. Nu hvor han er tilbage, er han mildest talt ikke særlig samarbejdsvillig overfor politiet. Der er kun et problem med den teori. Johannes er Jeppes kammerat gennem mange år, og Jeppe kan simpelthen ikke tro, at han er en morder.

Så forsøges endnu en kendis myrdet, og Jeppe får svært ved at bevare optimismen. Da pensionisten Esther derfor kommer med en vild teori om, at mordet kan have forbindelse til et radioprogram, griber Jeppe ud efter halmstrået. Men hvor godt kender man nogensinde et andet menneske?

Blodmåne er Katrine Engbergs anden bog om det umage makkerpar, Jeppe Kørner og Anette Werner. Selvom vi kommer lidt ind under huden på både Kørner, der er ved at komme sig efter et turbulent år i privaten, og Werner, der frygter en dårlig nyhed fra lægen, så er hovedvægten lagt på opklaringen af forbrydelsen, og bøgerne kan sagtens læses selvstændigt.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Katrine Engberg på Krimimessens stand til Bogforum 2017Her er tale om en effektiv og velturneret krimi med en god spændingskurve og et vellykket persongalleri. Plottet er solidt skruet sammen, og Engberg sørger for at kaste flere ledetråde ud undervejs, som alle samles op og binder en tilfredsstillende sløjfe til slut. Samtidig er persongalleriet interessant, og så er det fedt at læse en roman, hvor der er så mange stærke kvindefigurer, uden at det virker påtaget eller som en kliché.

Jeg var godt underholdt under læsningen, og er du til realistiske, velskrevne politiromaner, så er Blodmåne et godt bud.

Om Blodmåne:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: People’s Press, 366 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri

Fast arbejde af A. SilvestriEt jobtilbud du ikke kan sige nej til, enhjørninge, rumskibe midt i Central Park, tidsrejser, Døden himself, den ultimative mand og selve sjælens eksistens er blandt temaerne i A. Silvestris seneste udgivelse Fast arbejde

Det gik op for mig, da jeg skulle til at skrive dette indlæg, at A. Silvestri faktisk er den eneste forfatter udover Stephen King, som er tagget så mange gange her på Gyseren, at hans navn fast står i ‘tagskyen’ på forsiden. Det er ret imponerende med sådan en produktivitet. Især når Silvestri stort set hver gang leverer høj kvalitet.

Fast arbejde er nummer to ud af tre planlagte bøger, hvor Silvestri samler et udvalg af sine tidligere udgivne noveller + en nyskrevet og udgiver dem med en kort kommentar efter hver enkelt novelle. Den første samling bestod af science fiction noveller og hed Sand og sten, stål og glas. Fast arbejde har humor og handler til fælles. Og allerede den første novelle, som også er titelnovellen, fik mig til at klukke af grin!

Simon er arbejdsløs og fanget i det kommunale beskæftigelsescirkus, hvor firkantede regler og blindt bureaukrati ødelægger livsviljen. En dag bliver han opsøgt af en lille mand, som har et jobtilbud, Simon bogstaveligt talt ikke kan sige nej til. Det fører ham til en kælder, men også til en nyfunden livsglæde. Novellen er på alle måder fin. Den har en god pointe vedrørende samfundets behandling af arbejdsløse. Den overrasker med sin udvikling, og så er den ganske enkelt sjov og godt fortalt. ‘Fast arbejde’ er den nyskrevne novelle i samlingen.

I ‘Benspænd’ har Viggo Konradsen levet så længe, at Døden efterhånden er blevet helt frustreret. Så da Viggo endelig dør, regner Døden det som en stor triumf. Men afhentningen slår i den grad skår i glæden, da Viggo nærmest virker glad for at se Døden. Hvorfor nu det?

I novellen leger Silvestri med personificering af begreber. I efterlivet møder vi f.eks. ikke blot Døden, men også Skæbnen, Tiden og mere abstrakte begreber som Sodoma og Gomorra for ikke at nævne Det Skal Man Jo. Begreberne optræder med hver deres personlighed, og det giver nogle virkelig morsomme episoder. Novellen er en sprudlende, fabulerende fest, hvor jeg flere gange måtte grine højt. Også selvom knebet med begreberne til sidst bliver trukket lidt for langt ud efter min smag.

Lidt i samme boldgade befinder ‘Sjæleforsørger’ sig. Her har Tobias for år tilbage solgt sin sjæl til Djævelen. Siden har han arbejdet hårdt på at opfinde en kunstig sjæl til sig selv, og da det lykkes, står der pludselig op til flere købere for døren. Novellen giver udover den umiddelbare fornøjelse også plads til lidt eftertanke. For hvor tit sætter vi egentlig rigtig pris på livet?

Sproget er i centrum i ‘Den jeg elsker’, til hvis tone Silvestri har brugt dameblads-jargon. Her får vi en salgstale rettet mod den unikke kvinde, der leder efter den perfekte mand. Novellen hører til i science fiction genren, og det gør ‘When the Music’s Over’ også. Her lander et rumskib i Central Park, men før man finder ud af, hvad de fremmede vil, er der gået mange år. Novellen handler bl.a. om kreativitet, og pointen er værd at bide mærke i.

”Et horn i siden” tilhører fantasy genren. Her fanger lykkeridderen Erdengard en enhjørning ved hjælp af svig, men det går ikke helt, som han har planlagt. Her leger Silvestri med udviklingen af sagn og myter gennem tid, for kan man nu stole helt på, hvad de fortæller?

‘BjørnBjørn’ og ‘Mester Prosopido’ er samlingens sidste noveller. Sidstnævnte er også samlingens mest dystre novelle, og handler om en ung mand der gerne vil vinde en kvindes hjerte. Han opsøger Mester Prosopido for hjælp dertil, men nogle gange har små handlinger store følger.

Det samme kan på en måde siges om ‘BjørnBjørn’. Her handler det om en jogger, der bare gerne vil have lov til at løbe sin rute uden forstyrrende elementer. Han opfinder derfor sit helt eget kronometer, men med uforudsete følger.

Nogle gange har jeg en del “arbejdsbøger” liggende, som jeg har lovet at lave en anmeldelse på. Selvom det som oftest er dejligt, fordi jeg selv har indflydelse på, hvilke bøger det drejer sig om, så betyder det også, at læsning for sjov bliver skubbet i baggrunden. Det er grunden til, at jeg først har fået læst Fast arbejde nu. Til gengæld opfylder samlingen i den grad ordene “læsning for sjov”.

De otte noveller bobler af fortælleglæde, og som altid er det imponerende hvor forskelligt A. Silvestri kan skrive. Han sætter sig mål for stil eller indhold, og alligevel er det yderst sjældent, at det går op for læseren undervejs. Simpelthen fordi det stort set altid lykkes ham at få indhold og stil til at gå op i en højere enhed på trods af benspændene. Det gør også Silvestri til en fascinerende forfatter at læse, fordi man aldrig rigtig kan regne ud, hvad man kan forvente, når man starter på en ny fortælling.

Hatten af for denne produktive forfatter, der siden sin debut i 2008, har optrådt i 50 antologier og udgivet otte bøger i eget navn. Og skulle du ikke have læst noget af Silvestri endnu, så er Fast arbejde et fremragende sted at starte.

Indhold:

Fast arbejde
Benspænd (Bag Adonais spejl, 2011)
Den jeg elsker (Science Fiction nr. 18, 2011
Et horn i siden (Til deres dages ende, 2012)
When the Music’s Over (I overfladen, 2008)
Sjæleforsørger (Ti noveller fra fantasiens univers, 2011)
BjørnBjørn (Proxima nr. 96, 2013)
Mester Prosopido (Mestertyvens sidste ønske, 2013)

Om Fast arbejde:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 237 sider
Omslag: Anna Degnbol

Besøg A. Silvestris hjemmeside