maj 2018
M T O T F L S
« apr   jun »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Arkivet for maj, 2018

Løgnens hus af Elly Griffiths

Løgnens hus af Elly GriffithsHvad har romerske guder, to forsvundne børnehjemsbørn og byfornyelse med en buttet arkæolog at gøre? Læs Løgnens hus og find ud af det

Endelig udkom bind to i serien om Ruth Galloway, den buttede knogle-arkæolog, der bor alene ude ved Saltmarsken med sin kat. Jeg har glædet mig, siden jeg læste Pigen under jorden, der udkom tidligere på året.

Der er gået tre måneder, siden Ruth blev involveret i politiets efterforskning af den forsvundne pige, Lucy. Ruth savner sin døde kat, ligesom venskabet med Shona stadig vakler lidt. Også bekendtskabet med vicekriminalkommisær Harry Nelson har sat sig spor, og Ruth har en hemmelighed, hun er nødt til at dele med ham.

På arbejdet bliver Ruth tilkaldt, da nogle bygningsarbejdere finder et skelet, mens de er ved at rive et gammelt hus ned i Norwich. Knoglerne er placeret under en døråbning, og denne placering kunne tyde på, at de måske stammer helt tilbage fra romersk tid. Men Ruth opdager snart, at de er langt nyere – og at de tilhører en lille pige.

Så Nelson og politiet involveres i sagen, som trækker tråde i uventede retninger. Det viser sig, at det gamle hus tidligere rummede et børnehjem, hvorfra der forsvandt to børn tilbage i 1973. Er det liget af dem, man har fundet? Men hvorfor er der så nogen, der har sat sig for at skræmme livet af Ruth? Og har den søde arkæolog Max Grey, der er ekspert i romertiden, og som Ruth får lidt sommerfugle i maven over, noget at gøre med det?

Ligesom første bind i serien er Løgnens hus en velskrevet og underholdende puslespilskrimi, hvor Elly Griffith lægger brikkerne ud. Som læser sidder man og gætter med, mens man luner sig i de troværdige personskildringer og det interessante setup i arkæologiens univers. Griffith fletter raffineret et hav af detaljer om romerske guder, arkæologiske udgravninger og meget mere, ind i fortællingen uden at det føles påtaget. I stedet giver det historien en dybde udover selve krimiplottet.

Løgnens hus er en hyggekrimi af højeste karat. Er du til morderiske pageturnere, hvor siderne drypper af blod og indvolde, så er det ikke Ruth Galloways eventyr, du skal kaste dig over. Er du derimod til lune krimier med sympatiske personer og et fint bundet plot, behøver du ikke at lede længere. Så er Elly Griffiths serie om Ruth Galloway det perfekte valg. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til tredje bind…

Tak til Gads Forlag, som har sponseret læseeksemplaret.

Om Løgnens hus:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gad, 337 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Janus Stone

Serien om Ruth Galloway:

The Crossing Places (Pigen under jorden)
The Janus Stone (Løgnens hus)
The House at Sea’s End
Dying Fall
A Room Full of Bones
The Outcast Dead
The Ghost Fields
The Woman in Blue
The Chalk Pit

Det onde hus af Michael Næsted Nielsen

Det onde hus af Michael Næsted NielsenDen 13-årige Mikkel går hver dag igennem skoven for at komme i skole. På vejen ligger et hus med en grusom historie. For mange år siden blev et forældrepar fundet døde, og deres tre børn var forsvundet. Ingen fandt ud af, hvad der havde slået forældrene ihjel, og man fandt aldrig børnene igen. Siden dengang har der ligget en forbandelse over området.

Selvom Mikkel ikke bryder sig om huset, er han alligevel også nysgerrig. Det føles som om, huset kalder på ham. Så en vinternat sniger han sig over til huset og går ind. Nu vil han finde ud af, hvad det er der hjemsøger egnen og i særdeleshed huset. Det viser sig desværre ikke at være helt ufarligt. Knap har han lukket døren bag sig, før det går op for ham, at han ikke er alene i huset. Nogen – eller noget – gemmer sig derinde. Og det har opdaget Mikkel…

Michael Næsted Nielsen er forfatter til en lang række børnebøger indenfor flere forskellige genrer. Med Det onde hus er vi ovre i gyset, og jeg må sige, at jeg var ganske godt underholdt. Bogen er en rigtig pageturner, hvor den ene uhyggelige situation afløser den anden. Der er ikke gjort meget ud af baggrunden for romanen ift. miljø og personskildringer, og f.eks. forklares det ikke, hvorfor Mikkel tiltrækkes så stærkt af huset. For en voksen læser kan det godt virke lidt ulogisk, at han opsøger det midt om natten. Det tror jeg dog ikke målgruppen vil tage sig af, for der er til gengæld fuld drøn på historien fra start til slut.

“Mikkel gispede og holdt vejret. Han kunne høre en knagende lyd. Det kom oppefra. Lyden af trin hen over gulvet deroppe. Mikkel blev helt kold og stiv af skræk. Han var ikke alene i huset. Trinnene fortsatte hen over gulvet. De lød slæbende og trætte, som om det var en, som havde været her længe. Måske var det genfærdet af en af de døde? Måske en dødning, som var stået op af graven? Eller det væsen eller den dæmon, som havde skræmt livet af den familie, som havde boet her? Inden Mikkel kunne nå at gøre ret meget, genlød hele huset af en snerrende, næsten brølende lyd. Det lød som et stort rovdyr, og den brølende lyd gik snart over i en hvisken, der kort efter døde ud.” (s. 14-15)

Det onde hus er en underholdende gyser for børn, der holder af action fremfor eftertænksomhed. Her er hjemsøgte huse, dødsensfarlige dæmoner, mod af højeste karat – og en forside der nok skal vække målgruppens interesse.

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret

Om Det onde hus:

Udgivelsesår: 14.05.2018
Forlag: mellemgaard, 60 sider
Omslag: KWG-Design

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen, farvelagt af Laura BlicherHvad får man, hvis man tager et freak cirkus, græske guder og et prisvindende makkerpar? En fandenivoldsk fremragende tegneserie!

Det forelskede par Jack og Tia er ekstreme artister hos Cirkus Panopticon. Deres bryllupsdag ender dog blodigt, da en bande bevæbnede mænd stormer kirken og slår alle ihjel. Det falder kærlighedsgudinden Afrodite for brystet, og i et væddemål med krigsguden Ares lader hun Jack og Tia genopstå. Nu skal tiden vise, om kærligheden eller ønsket om hævn er den stærkeste drift.

Jeg var meget begejstret for Made Flesh af makkerparret Kramhøft og Kristensen. En krybende ond fortælling om hjemsøgte huse og sjæle, som fuldt fortjent vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2013. Siden har de to herrer haft travlt med en masse individuelle projekter. Men nu er de heldigvis sammen igen, og sammen med Laura Blicher serverer de en actionfyldt kærlighedshistorie, der ikke lader sig stoppe af døden.

Lars Kramhøft fortæller bagerst i bogen, hvordan idéen til Fandenivoldsk opstod, da han selv besøgte The Coney Island Circus Sideshow i USA. Her var han på scenen for at hjælpe sværdslugeren Betty Bloomer, og det satte sig som en uforglemmelig oplevelse, der blev startskuddet historien.

Fandenivoldsk er top underholdende. Historien kan læses lige ud ad landevejen og nydes for både den actionfyldte handling, som blander zombier, kærlighed, lejemordere og magi i en hæsblæsende fortælling, og for Tom Kristensens fremragende illustrationer. Men som altid med gode historier, er der flere lag for dem der ser efter. Tia er f.eks. tegnet med en frisure som Frankensteins brud i James Whales film fra 1935.

Cirkusset, som Tia og Jack følger, hedder Panopticon. Panoptikon er en type af fængselsbygninger designet af en filosof i slutningen af 1700-tallet. Designet giver en person mulighed for at overvåge fangerne uden deres viden. En detalje der både kan referere til gudernes væddemål og det at de er freaks og altid stikker ud blandt ‘normale’ mennesker. Plus naturligvis at Jack har deltaget i reality-programmet Extremt Talent.

Parret er veganere, men da de genopstår, lider Tia af humørsvingninger og mærkelige spisevaner såsom hjertet revet ud af en af deres drabsmænd! Men er det døden, der har ændret hende? Og er det mon tilfældigt, at Tia er slangetæmmerske? Og så videre.

Som altid udbygger Tom Kristensens nærmest filmiske tegninger historiens univers, og denne gang har Laura Blicher farvelagt fortællingen. Det er gjort meget stemningsfuldt, og resultatet er hæsblæsende, fandenivoldsk underholdning, som kun kan anbefales.

Om Fandenivoldsk:

Udgivelse: 2018
Forlag: Fahrenheit, 105 sider
Illustreret af Tom Kristensen og farvelagt af Laura Blicher

Besøg Lars Kramhøfts hjemmeside
Besøg Tom Kristensens hjemmeside

Glem ikke at lytte til EPén “Hate & Fight” af Hola Ghost, med musik inspireret af tegneserien.

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Deadboy af Tom Kristensen
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt
Gigant af Rune Ryberg
Kværnen af Martin Schjönning, illustreret af Tom Kristensen
Made Flesh af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-KiddeGotiske noveller fra et tusmørkelandskab, hvor drøm og mareridt lever side om side

Jeg må hellere starte med at indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Astrid Ehrencron-Kidde, før forlagene Escho/Sidste Århundrede spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde novellesamlingen Det sukker så tungt udi skoven: Martin Willéns underlige hændelser. Det lød dog umiddelbart som en spændende udgivelse, så jeg takkede ja – og heldigvis for det.

Det sukker så tungt udi skoven er lige præcis den slags gotiske noveller, jeg elsker. Tonen giver mindelser til forfattere som Edgar Allan Poe og min yndlings spøgelseshistorie-fortæller M. R. James, men er alligevel unik.

Astrid Ehrencron-Kidde udgav historierne om Martin Willén mellem 1911 og 1924, men de udspiller sig i Sverige i midten af 1800-tallet. Fortælleren er Martin Willén selv. Han er nu en gammel mand, som fortæller historierne set med erfaringens viden, hvorved han også undertiden reflekterer over hændelserne, mens han beretter. Tidsmæssigt springer novellerne, så der er ikke tale om en kronologisk beretning fra ungdom til alderdom. Alligevel er der, når man læser, små henvisninger til de andre fortællinger, som man først rigtig fanger, når man har læst hele samlingen. Det virker rigtig godt, for det giver indtryk af, at vi hører historierne efterhånden som Willén tænker på dem. Og man tænker jo sjældent i streng kronologisk orden.

Samlingen indeholder 10 noveller samt et interessant efterskrift, hvor Andreas Bylov Jensen giver en kort introduktion til Astrid Ehrencron-Kidde og sætter forfatterskabet i perspektiv. Man kan sagtens læse novellerne uden at læse efterskriftet, men for mig gav det endnu mere dybde til historierne, så jeg kun kan anbefale at læse det også.

Jeg vil også rose forlagets fine bearbejdelse af teksten. Teksterne er rettet til moderne retskrivning, men uden at give afkald på de gammeldagsudtryk, der er med til at tidsfæste historierne og skabe denne særlige gotiske stemning.

Skal jeg fremhæve et par af novellerne (og det er svært, for de alle har mange gode kvaliteter, og på en måde udgør de et samlet hele, selvom her er tale om noveller), så bliver det ‘Apoteket’ og ‘Natten i Östravåg’.

I ‘Apoteket’ er vi tilbage i Willens barndom. Familien er flyttet til Kungsbacka, men da Willen går på Latinskole i Halmstad, er han ikke nået at blive så bekendt med byen. En nat bliver hans ældre søster syg. Moren sender ham til apoteket nede i byen, for at han skal hente hendes medicin. Men på vejen hjem farer han vild. Historien er fin i sig selv, men den eftertænksomme slutning løfter novellen endnu højere.

‘Natten i Östravåg’ er mere melankolsk. Her har Willen som gammel mand besøgt kirkegården, hvor hans kære ligger begravet. På vejen hjem overnatter han på en kro i Östra Våg. Om natten opsøges han af en sær mand, som han også så på kirkegården. Manden fortæller en tragisk historie og beder om Willens hjælp. Men hvad er sandt, og hvad er drøm?

“Hør,” sagde han pludselig, “jeg ser af Deres kort, at De er sagfører. Må jeg konsultere Dem, blot ganske kort, selv om det også er en aparte tid? Jeg turde ikke undlade at gå herind. Å – De må hjælpe mig. Jeg kan betale Dem for det. Der kan gå lange tider – lange tider,” gentog han, mens han vuggede sine hænder, “førend jeg kommer forbi en sagfører igen.”

Hans runde øjne stod i mine, som ville de slå nagler gennem min hjerne for at tvinge den til at lytte og forstå.

Jeg nikkede. Jeg var i en ubeskrivelig tilstand af nervøs uro. Ikke sandt – De forstår – dette, at jeg ikke kunne røre mig af pletten – havde jeg endda været påklædt og oppe på gulvet, ja blot haft så meget som en tændstikæske eller mit ur, at tage i mine fingre og flytte om med på bordet. Men alt var som forhekset. Jeg havde hverken fået det ene eller det andet bragt i orden, før jeg gik til sengs. At måtte ligge dér, fuldstændig rolig, med hænderne på tæppet og hans øjnes borende nagler gennem mine.

“Ja, hvis jeg kan være Dem til nogen nytte – så –“

Han rejste sig hastigt et par gange og satte sig igen. “Det kan de!” sagde han hver gang, “det kan De. De er jo sagfører, det vil sige, at De kan føre en sag, ikke sandt? Skaffe en sin ret. Sin soleklare ret. Ikke sandt, det er jo Deres bestilling?”

Jeg nikkede igen og bad ham forklare mig, hvad det var, han ønskede af mig. Han gik hen og låsede døren og rullede gardinet ned for månen. (s. 145)

Jeg var som sagt meget betaget af Det sukker så tungt udi skoven, som er en utrolig fin og poetisk læseoplevelse fortalt med en melankolsk eftertænksomhed. Hver eneste novelle er en god historie, som samtidig indeholder langt flere lag, end der umiddelbart antydes. Her er måske nok tale om en lille bog, men det er så sandelig en stor læseoplevelse. Læs den.

Tak til forlagene Escho og Sidste Århundrede som har sponseret læseeksemplaret.

Om Det sukker så tungt udi skoven:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Escho/Sidste Århundrede, 214 sider
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen
Originaludgivelsesår: 1911-1924

Indhold:

Alle sjæles nat
Den lille pige med violerne
Det sukker så tungt udi skoven
Pensée ; Apoteket
De hvide træer
En aften på Askaryd
Natten i Östravåg
En aften ved Lure Færgested
Gensynet

Når ingen hører dig skrige af Stephanie Perkins

Når ingen hører dig skrige af Stephanie PerkinsOsborne, Nebraska. En lille by i Midtvesten hvor majsen gror og alle hepper på skolens fodboldhold, når de spiller kamp. Makani Young har kun boet i Osborne et års tid. Før det boede hun på Hawaii sammen med sine (nu skilte) forældre, men så skete hændelsen og Makani blev deporteret til Osborne for at bo hos sin mormor.

Det er ikke fordi, Makani ikke kan lide mormor Young, men Midtvesten er meget langt fra Hawaii. Makani har svært ved at falde til, og har kun fået to venner: Alex og Darby, der heller ikke just tilhører eliten. Og så er hun forelsket i det blege, tavse Ollie, en enspænder der bor med sin storebror, efter at deres forældre døde i en ulykke flere år tilbage.

En dag rystes det lille samfund af et brutalt mord. En populær tredjeårs elev fra dramaholdet findes myrdet i sit hjem, med ansigtet skåret itu ligesom en smiley. Alle er chokerede, og rygterne går. Hvem kan have gjort det? Er det forældrene? En hemmelig kæreste? En jaloux veninde? Og så myrdes endnu en elev …

For Makani kommer tragedierne alt for tæt på. Hun har sin egen fortid at komme overens med, og ovenikøbet mistænker Darby og Alex Ollie for at være morderen. Det kan Makani slet ikke forestille sig. Men tager hun fejl?

Stephanie Perkins har tidligere skrevet en række young adult kærlighedsromaner, så det ikke lå lige til højrebenet, at hun nu har kastet sig over gyset. Ikke desto mindre blev jeg behageligt overrasket over Når ingen hører dig skrige, som forlaget selv betegner som: “… et forfriskende bud på den klassiske slasher-genre.”

Romanen er da også bygget op som de klassiske slasherfilm, hvor en gruppe unge mennesker én efter én bliver myrdet på bestialske måder, uden at politiet (og de voksne) kan gøre noget for at stoppe morderen. Selvom det er en kliché, så er det virkningsfuldt og gør, at man accepterer, at morderen nærmest virker overmenneskelig i fuldførelsen af sine ugerninger. Selv da vi endelig finder ud af morderens identitet, stopper det ikke drabene. For politiet kan stadig ikke fange gerningsmanden.

Det er forlaget Carlsens imprint, CarlsenPuls, der står bag udgivelsen på dansk. CarlsenPuls har slået sig op på udelukkende at udgive young adult fiction indenfor alle genrer, ud fra konklusionen at rigtig mange voksne også læser young adult. Og jeg var som sagt også godt underholdt af Når ingen hører dig skrige.

Historien er letlæst og spændende med et drys ung kærlighed, men også med nogle hovedpersoner, der giver romanen lidt dybde og får den til at føles troværdig. Her er ikke tale om nybrydende horror, men i stedet om et gedigent underholdende slashergys – og det er altså også en fornøjelse at kaste sig over engang i mellem.

Om Når ingen hører dig skrige:

Udgivelsesår: 19.04.2018
Forlag: CarlsenPuls, 300 sider
Omslag: Anna Booth 2017
Originaltitel: There’s Someone Inside Your House

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Varsleren af Karin Fossum
Joyland af Stephen King
Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup
Syge sjæle af Kristina Ohlsson

 

Lyset fra de faldende stjerner af Kate Ling

Lyset fra de faldende stjerner af Kate LingSeren er født på rumskibet Ventura, der i 84 år har rejst ensomt gennem stjernerne på vej mod stjernesystemet Epsilon Eridani. For at rejsen skal lykkes, er der meget strenge regler ombord på Ventura. Regler som Seren brød i Under ensomme stjerner. Seren forelskede sig nemligt i den to år ældre Domingo, selvom hun havde fået tildelt den jævnaldrende Ezra som livspartner.

I slutningen af første bind af Ventura-sagaen flygtede Seren og Dom fra Ventura sammen med Ezra og Doms kusine, Mariana. De forsøgte at nå planeten Huxley-3, som har de rette betingelser for liv. Det lykkedes dem at nødlande på planeten, og her starter Lyset fra de faldende stjerner.

Seren, Dom, Ezra og Mari overlever nødlandingen, hvor deres kapsel lander i havet tæt på en lille ø. Det lykkes dem at komme i land og de får også oprettet en lejr, men selvom Huxley-3 kan opretholde liv, eksisterer det dog endnu kun på mikrobestadiet. Der er dog planter, og ved hjælp af ‘trial and error’ finder de frem til planter, de kan spise.

Dermed er de dog ikke reddet. Som tiden går bliver vejret dårligere, og det bliver sværere at finde mad. Samtidig kommer på Ezra og Seren alvorligt til skade, da de rammer et rev under en svømmetur. Mod alle odds overlever de dog begge. Så opdager de et stærkt signal, der kommer fra fastlandet, og de fire unge beslutter at forsøge at nå frem til signalet. De vil under alle omstændigheder ikke overleve længe på øen, nu hvor maden er sluppet op.

De når med nød og næppe frem til fastlandet, og her venter en kæmpe overraskelse. Ikke mindst for Seren.

Jeg var godt underholdt af første bind af Ventura-sagaen, selvom Kate Ling lod Seren og Doms kærlighedshistorie fylde en del. Så jeg havde glædet mig til at læse Lyset fra de faldende stjerner.

Første halvdel hvor de fire unge er på øen og kæmper for at overleve, lever efter min mening helt op til Under ensomme stjerner. Selvom Seren og Doms kærlighed fylder noget, så er fokus på overlevelse. På hvordan det er for første gang at mærke vinden og regnen og at svømme i et rigtigt hav i stedet for en swimmingpool. På dynamikken mellem de fire personer. På at vide at selvom de nu er frie for samfundets regler, så er de alligevel fanget.

Da gruppen når til fastlandet, ændres præmisserne. De står i en ny situation, som åbner for mange spændende muligheder, men i stedet for kommer kærlighedshistorien til at fylde alt for meget. I hvert fald efter min smag.

Ventura-sagaen er underholdende young adult, som blander kærlighed og kampen for overlevelse med elementer af science fiction. Selvom jeg ikke er ubetinget begejstret for Lyset fra de faldende stjerner, så åbner slutningen dog for, at bind tre kan komme tilbage på sporet, så jeg vil alligevel se frem til at få slutningen på Serens fortælling. Og formentlig vil målgruppen være langt mere begejstret for bind to, end jeg er, så giv den bare en chance.

Om Lyset fra de faldende stjerner:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads Forlag, 321 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet.dk efter originalomslag
Original titel: The Glow of Fallen Stars

Ventura-sagaen:

Under ensomme stjerner, 2017
Lyset fra de faldende stjerner, 2018