januar 2019
M T O T F L S
« dec   feb »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Arkivet for januar, 2019

Efterlivet i DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuDe næste smagsprøver fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK tager læserne med ind i efterlivet. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.

Selvom novellen kendes helt tilbage fra Giovanni Boccaccios berømte værk “Decameron”, der udkom i det 14. århundrede, brød novellen i dens mere moderne form først igennem i den vestlige verden i første halvdel af 1800-tallet. Den blev dog stadig af mange set som underlødig litteratur og ren underholdning, hvilket også B.S. Ingemanns opfattelse af sine korte prosaværker bekræfter. Mod slutningen af 1800-tallet fik novellegenren nye og bedre betingelser. Måske derfor udviklede den sig i nye litterære retninger og opnåede litterær anerkendelse.

Hævnen af Tom Kristensen

Den 13. september 1934 skrev anmelderen følgende om Tom Kristensens novellesamling ”Vindrosen” i Lolland-Falster Social-Demokrat:

En samling prosastykker, fyldt af personlig poesi. Rejsebeskrivelser, der fortæller mere om fortælleren end om fremmede lande. Fortællinger, der med hypnotisk magt hensætter den hvide læser i den gule verden, hvor alt er ham fremmed og uhyggeligt, men forstås og opleves ved den trolddom forfatteren øver … Tom Kristensen er en af de ganske få virkelige artister, Danmark har på novellekunstens område …

Tom Kristensen var i mange år et navn på den danske litterære scene, både som forfatter og som kritiker. Romanen ”Hærværk” fra 1930 betragtes som hans hovedværk, men han skrev også blandt andet digte, rejseskildringer og noveller. Blandt de sidstnævnte hører ”Hævnen”, som tidligere havde været udgivet i ”Martins Månedshefte” juli, 1923, umiddelbart efter at Kristensen var vendt hjem fra en rejse til Asien i 1922.

Selvom novellen overordnet set er helt realistisk, lykkes det for Kristensen at få handlingen til at fremstå fuldstændigt mareridtsagtig ved at koncentrere læserens opmærksomhed på løsrevne detaljer. Hovedpersonens tyveriforsøg dvæler således ved det sanselige fremfor det konkrete, ligesom kuliens senere flugt gennem byen fokuserer på hans rædselsslagne paranoia.

“Hævnen” står som en moderne novelle – og som en paranoid rædselskildring af brutalitet, hævn og afmagt, der stadig rammer læseren lige i hjertekulen.

Anderssons forbedrede Tilstand af Otto Rung

Assistent i kriminal- og politirettens justitskontor, formand for Danske dramatikeres forbund, medlem af radioudvalget og formand for teaterrådet. Otto Rung var en mand med mange jern i ilden, men det er som forfatter, vi vil beskæftige os med ham her.

Ved siden af sit arbejde i de københavnske retssale var Otto Rung nemlig en produktiv skribent, der skrev både romaner, noveller og skuespil indenfor mange forskellige genrer. Hans værker blev oversat til flere sprog og vakte i datiden stor opmærksomhed på grund af deres raffinerede, næsten udspekulerede stil og de tidstypiske emner fra psykologiens overdrev og fremmede lande.

Udover sit eget forfatterskab var Rung også oversætter, blandt andet oversatte han Edgar Allan Poe.

Hvor meget stof Otto Rung hentede fra sit juridiske virke, og hvor meget inspiration han fandt hos Poe, er ikke til at vide. Men sikkert er det, at ‘Anderssons forbedrede Tilstand’ rummer en veludført blanding af humor og gys, og ikke mindst en velturneret slutning, som giver novellen en velfortjent plads i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Dyret af Harald Thomsen

I det 19. århundrede fik spiritistbevægelsen vind i sejlene over hele verden. Anerkendte videnskabsfolk var at finde blandt tilhængerne, idet de forsøgte at finde beviser på muligheden af at kommunikere med de døde. Spiritismen fandt også til Danmark, hvor bevægelsen for alvor slog igennem i 1890erne. Flere svindelskandaler underminerede dog med tiden spiritisterne. Trods det deltog kendte forskere i psykiatri og psykologi dog i seancerne helt frem til 1950’erne.

Om Harald Thomsen, som har skrevet samlingens næste novelle, var spiritist, ved vi ikke. Men han havde på sin vis en forbindelse med de afdøde. Thomsen stod nemlig bag oprettelsen af Svendborg Zoologiske Museum (i dag kendt som Naturama), hvor en af grundtankerne var at vise de udstillede dyr i deres naturlige omgivelser.

Hvem ved. Måske skrev Harald Thomsen novellen ‘Dyret’ som en ønskedrøm?

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

I gode hænder af Christian Mørk

I gode hænder af Christian MørkI gode hænder er ikke en af den slags bøger, jeg normalt omtaler på Gyseren. Det er hverken horror, thriller eller fantastik. Men den ramte mig, samtidig med at den gav mig mindelser om kortromanen Mønstereleven af Stephen King. Så den oplevelse skal andre ikke snydes for.

Den 16-årige Gustav er en spinkel, astmatisk 1. g’er med øgenavnet Myggen. Mobning og chikane er hverdag, men Gustav får ikke meget hjælp af forældrene, som mener at man kan tale sig til rette om alt. Det hjælper heller ikke, at en del af mobningen handler om Gustavs mor, der ikke alene er kvinde i folketinget, men endda en smuk kvinde. Og tilbage i 1984 hvor romanen udspiller sig, var den slags endnu mere usædvanligt end i dag.

En dag sender moren Gustav til behandling for sin astma hos en ældre dame ved navn Agnes Loumann. Gustav er blevet sendt til et hav af healere og er mere end skeptisk. Men han føjer moren og dukker op i Agnes’ indelukkede lejlighed, hvor hun bor alene med sine to hunde og kun sjældent bevæger sig udenfor. Og altid skjult bag tørklæde og solbriller.

Mod alle odds viser det sig dog, at Agnes’ behandling hjælper på Gustavs astma, og der opstår en slags fortrolighed mellem dem. Gustav føler, at Agnes forstår ham, så da hun giver et råd i forbindelse med mobningen, er han hurtig til at tage det til sig.

Men rådet fører til handlinger, der sætter hans moral og opfattelse af sig selv i spil. Samtidig opdager Gustav, at Agnes’ fortid gemmer på nogle hemmeligheder, der måske er langt alvorligere, end han havde forestillet sig. Spørgsmålet er, om han kan – og vil – handle på den viden?

I gode hænder udspiller sig som nævnt i 1984, men trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig. Det er dels en fortælling om en drengs udvikling mod manddom, men det er også en roman om skyld, om følelsen af skyld og om total mangel på skyldfølelse. Portrættet af Agnes er skræmmende som ind i H… Hun virker på overfladen som enhver anden, men jo længere ind i hendes psyke vi kommer, jo mere tydeligt bliver det, at hun mangler ethvert moralsk kompas.

Selvom her ikke er tale om en egentlig spændingsroman, er I gode hænder medrivende på en foruroligende måde. Der sker ikke særligt voldsomme ting på overfladen, men i fortiden såvel som i personernes indre reflektioner flyder både ondskab, vold og frygt. Jeg var fanget nærmest fra side et, og kan kun anbefale den til alle som holder af et uhyggeligt dyk ned i den menneskelige psyke.

Romanen kan også læses som delvis selvbiografisk. Læs interviewet med Christian Mørk her.

Om I gode hænder:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gyldendal, 218 sider
Omslag: Poul Lange

Læs også:

Amok af Richard Bachman
Over grænsen af Pat Barker
Lille pige af Sarah Engell
Den nye pige af Penelope Evans
Hviskeren af Karin Fossum
Noget for noget af Anna Grue
Den røde drage af Thomas Harris
Mønstereleven af Stephen King
Sankt Psyko af Johan Theorin

Avisgys og skillingsviser i DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuDe næste smagsprøver fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK tager læserne med ind i skillingsvisens og avisalderens tid. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.

Det var op gennem 1800-tallet, at danskerne for alvor blev en nation af læsere. Skoleloven fra 1814 indførte undervisningspligt, og tekniske fremskridt gjorde det billigere og lettere at fremstille først bøger og siden aviser, blade m.m. En undersøgelse fra 1859 viser, at hele 90% af den danske befolkning nu var i stand til at læse og skrive i et vist omfang. Det medførte en øget efterspørgsel på læsestof, og her trådte aviserne frem i lyset som massemedie.

Et Eventyr fra Regensen af Vilhelm Bergsøe

I dag forbindes knaldromaner eller føljetonromaner ofte med ‘mindre fin’ litteratur, men faktisk har flere store forfattere som f.eks. Victor Hugo og Charles Dickens skrevet føljetoner.

Vilhelm Bergsøe uddannede sig oprindeligt indenfor zoologi. En sygdom, der periodevis påvirkede hans syn, gjorde dog, at han måtte opgive sin naturvidenskabelige karriere. I stedet kastede han sig over forfattergerningen, og det med held. Hans første to romaner er blevet betegnet som værende blandt de bedste danske føljetonromaner.

Som tidligere nævnt indtog aviserne fra midten af 1800-tallet en ny position som massemedie. For at fange læsernes interesse måtte der dog andet og mere læsestof til end deciderede nyheder, og det førte bl.a. til føljetonromanerne, der ofte også udkom i bogform.

Den første føljeton så dagens lys i den franske avis ”Journal des Débats” omkring år 1800. Frem for kun at trykke artikler om politik og økonomi begyndte avisen at bringe fortsatte artikler om eksotiske rejser og kulturelle oplevelser. Senere blev ordet ”føljeton” synonymt med fiktion, der udkom løbende i aviser og blade.

‘Et Eventyr fra Regensen’ er et godt eksempel på, hvordan Bergsøe lykkes med at forene knaldromanens elementer af gys og underholdning med det mere realistiske og reportage-agtige. Hele setuppet, lige fra de præcise beskrivelser af doktorens kane til den minutiøse gengivelse af begivenhederne i ungdommen, fortælles detaljeret, så man som læser tydeligt ser det hele for sig. Hermed får han skabt en spændende handling, der også tillader humor, og ikke mindst beskriver han situationer med altædende sjælelig angst, så det berører læseren den dag i dag.

Vampyren – Af en Afdøds Dagbog af Alexander Schumacher

Den næste fortælling er ligeledes et interessant eksempel på ’litteraturens industrialisering’. Udover aviser bragte slutningen af 1800-tallet masser af andre tilbud til de læsende danskere. Forlag forsøgte sig med udgivelsen af månedshæfter og deciderede billigbogsserier for at holde fast på læserne. Disse blev ofte lanceret som jernbane- og dampskibslæsning, da befolkningen samtidig rejste som aldrig før. Det er netop i en sådan billigbogsserie, at vi møder Danmarks måske første moderne vampyr i ‘Vampyren’.

De fleste af os tænker sikkert på Bram Stokers figur Dracula, når vi hører betegnelsen vampyr. Men Stoker var langtfra den første der brugte vampyren som figur, da han skrev sin berømte roman i 1897. Så vidt vides kom det første vampyrdigt helt tilbage i 1748, hvor Heinrich August Ossenfelder skrev digtet ”Der Vampir”. Stoker blev også overhalet indenom af John Polidoris fortælling ”The Vampire” fra 1819, og ikke mindst af danske Alexander Schumacher der i 1870 udgav fortællingen ”Vampyren – Af en Afdøds Dagbog”, som nu findes på hylderne i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Basilisken af Holger Drachmann

Holger Drachmann var en reality-stjerne i Danmark, før disse blev opfundet. Han var i den sidste fjerdedel af 1800-tallet den mest omtalte og synlige digter herhjemme med sin slængkappe, sine eksotiske hatte og sin evne til at iscenesætte sig selv. I dag huskes han måske mest for sangen ”Vi elsker vort land”, men dengang var han kendt som både journalist, forfatter, digter, maler og kvindebedårer.

Oprindeligt udkom Holger Drachmanns ”Troldtøj”, hvori Basilisken findes, i 15 hæfter i løbet af 1889 og 1890. Men meget apropos Drachmanns eget flamboyante ydre, blev hæfterne efterfølgende samlet og udgivet i ét kunstfærdige bind med de mest fantastiske raderinger af Joakim Skovgaard, August Jerndorff og Thorvald Bindesbøll.

Samlingen består af af tolv fortællinger navngivet efter diverse sagnvæsener. De enkelte historier bygger således på myter og folklore, men Holger Drachmann lader dem udspille sig i samtiden i en realistisk kontekst, der sætter fokus på det psykologiske drama frem for overtroen. En form, der lykkes særligt godt i historien om basilisken – fabeldyret, der er kendt for sit dræbende blik.

Jens Nielsens henrettelse af Henrik Cavling

At gys ikke altid behøver at være fiktion, vidner den næste beretning om.

I 1892 fandt Danmarks sidste henrettelse i fredstid sted. Det skete i fængslet i Horsens, og forbryderen, der blev halshugget, hed Jens Nielsen.

Ti år tidligere var en anden henrettelse gået grueligt galt. Den 29-årige Anders Sjællænder var i 1882 blevet dømt skyldig i rovmord, men henrettelsen (som var offentlig) endte i kaos. Det tog tre hug med øksen at skille hovedet fra halsen, og den forfærdelige scene fik følger for dødsstraffen i Danmark.

Men Jens Nielsen VILLE henrettes. Det meste af sit liv havde han tilbragt i fængsel, og han bebrejdede samfundet for, at han var blevet, den han var. Han ville derfor udstille samfundets mangler ved sin henrettelse og skabe debat om de fattiges forhold. Men selvom han gentagne gange forsøgte at dræbe sine fangevogtere, blev han hver gang benådet af kongen. Først efter tredje mordforsøg blev Jens Nielsen idømt dødsstraf, men modsat henrettelsen af Anders Sjællænder skulle den ikke udføres offentlig.

I stedet blev Jens Nielsen halshugget i fængselsgården med sine medfanger som publikum, og offentligheden måtte nøjes med at læse om dommens udførelse. Blandt journalisterne på stedet var Henrik Cavling. Hans artikel i Politiken skildrede Jens Nielsens sidste dag, og det er den, der kan læses i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Marie Sørensen Hjortshøjs ulykkelige Død af Julius Strandberg

I dag er begrebet skillingsviser ikke noget, der siger folk ret meget, men førhen var de utroligt populære. De var en kilde til både underholdning og nyheder, og for de lavere sociale lag var de ind i mellem den eneste form for litteratur, man mødte.

Viserne fortalte om aktuelle begivenheder som mord og brand eller om evigt aktuelle emner som ulykkelig kærlighed. Og selv om skillingsviserne ikke betragtedes som andet end kuriositeter af ’litteraturens parnas’, så er der ingen tvivl om, at de for den brede befolkning udfyldte en vigtig funktion.

Derfor skulle vi naturligvis også have en skillingsvise med i DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Valget faldt på ”Marie Sørensen Hjorthøjs ulykkelige død”, som er skrevet af Julius Strandberg, den største af alle danske viseproducenter. Her hører vi om mordet på den unge Marie Sørensen, en sag der i samtiden optog befolkningen over hele landet.

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Læs mere om aviserne som massemedie i Gys, grin og romantik af Ole Ravn på Strandbergs Forlag, og om skillingsviser i Skillingsviser af Iørn Pio på Gyldendals Forlag.

Yeti, Ubudne gæster og Den nye lærer af Henrik Einspor

Yeti af Henrik EinsporInd i mellem er jeg i den heldige situation at finde en uventet bogpakke i min postkasse. Det gjorde jeg forleden, og da jeg fik åbnet pakken, var der hele tre bøger af Henrik Einspor. Alle tre fra hans ‘Røde Serie’, der er: “ekstremt letlæste bøger for større børn, som stadig er læsemæssigt udfordrede, men som ikke vil røre gængse letlæsningsbøger med en ildtang.”

Jeg har tidligere læst et par andre titler i serien (Meteor og De to myr), så forventningerne var ikke lave.

Yeti af Henrik Einspor

Yeti handler om tre mænd på jagt efter et uhyre, der lever langt oppe i de øde bjerge. De lokale kalder det for yeti, og frygter den fordi den bringer døden med sig. Omverdenen kender den som Den Afskyelige Snemand.

De tre mænd har hver deres grund til at jage yetien på bjerget. Yun er en lokal sherpa, der ikke kunne modstå en gavmild betaling for at føre de to hvide mænd op til yetien. Biologen Luke, hvis ven er forsvundet i jagten på yetien, håber på at fange den og bringe den levende ned. Sidste mand er jægeren Joe Hunt, som har jaget og dræbt alt, der er værd at hænge op som trofæ. Han mangler bare yetien.

Men bjerget er fuld af farer, og ikke alle tre mænd kommer levende ned igen.

Ubudne gæster af Henrik Einspor

Pigerne Kat og Mia er vilde med musikeren Sicky Dark. De ser alle hans shows og elsker hans musik. Hver dag står de foran porten ind til hans hjem og håber på at se ham. Men en dag svigter Sicky dem. Han begynder at date reality-stjernen Lip Gloss, og pludselig ændrer han stil fra total goth til hvid pop. Pigerne er dog ikke klar til at give op, og da Sickys dealer, Bela, tilbyder at hjælpe dem indenfor, siger de ja. For ingen pris er for høj til at komme tæt på Sicky – tror de da.

Den nye lærer af Henrik Einspor

4. B var skolens bedste klasse, så alle forventede, at det ville fortsætte nu de kom i 5. klasse. Men i stedet for deres faste lærer Ulla, får klassen en ny lærer som en forsøgsordning – robotten Ai-Kju. Først er eleverne spændte, men snart bliver de trætte af Ai-Kju, som de aldrig kan lokke med til sjov. Altid kører den efter pensum, og eleverne bliver holdt i stram snor.

Til sidst bliver det for meget for Ras, Alma og fortælleren, som beslutter sig for at lave sjov med Ai-Kju. Det får dog uventede – og farlige – følger.

Alle tre titler vil helt sikkert underholde målgruppen. Jeg var dog særligt begejstret for Yeti, som lever helt op til Rød Series målsætning om at fortælle en spændende og overraskende historie, der ikke taler ned til læseren. Også Ubudne gæster tager en overrumplende drejning, men her er sproget til tider en anelse for poleret i forhold til emnet efter min smag. Den nye lærer er mere humoristisk end de to andre, men har dog også et drys uhygge mod slutningen.

Henrik Einspor har som mål at skrive oplevelseslæsning fremfor læsetræning, og det lykkes godt. De tre titler ligger mellem 7 og 9 i lix-tal, men med lækre, alderssvarende forsider og både barske og relativ komplekse historier løfter historierne sig fra pligtlæsning til underholdning.

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplarene. Besøg også Henrik Einspors blog 

Om Ubudne gæster:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Løse Ænder, 55 sider
Omslag: Mette Breth, BRETH DESIGN
Lix: 7

Om Yeti:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Løse Ænder, 54 sider
Omslag: Anna Laurine Kornum
Lix: 8

Om Den nye lærer:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Løse Ænder, 94 sider
Omslag: Kristian Eskild Jensen
Lix: 9

Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson

Vi har altid boet på slottet af Shirley JacksonBagsidetekst:

Lige siden giftmordet, der tog livet af næsten hele familien Blackwood, har de lokale set skævt til huset bag det høje hegn. Merricat Blackwood bor der stadig med sin søster Constance og deres gamle onkel, og livet går roligt videre for dem alle tre. Constance pusler I haven og køkkenet, onkel Julian nusser med sine papirer, og Merricat begraver sølvmønter ved bækken og hvisker hemmelige ord i mørket for at holde dem fri for onde øjne. Men der er forandring på vej. Da søstrenes fætter Charles trænger ind i huset og begynder at forstyrre de faste rutiner, er det kun Merricat, der aner faren. Og kun hun kan drive ham bort, før det er for sent, og Blackwoodfamiliens hemmeligheder kommer frem i lyset.

Jeg har tidligere kun læst novellen Lotteriet af Shirley Jackson, men til gengæld har jeg med stor fornøjelse set flere af filmatiseringerne af hendes mest kendte roman The Haunting of Hill House. Jeg var derfor spændt på at læse Vi har altid boet på slottet, som nu er udkommet på dansk for første gang, med et introducerende forord af Leonora Christina Skov.

Jeg blev heldigvis ikke skuffet over romanen, men jeg har en klar anke i forhold til forordet. Det skulle have været et efterord i stedet for. Leonora Christina Skov ved en masse om Shirley Jackson og hendes forfatterskab, og hun er dygtig til at formidle det. Men for mig var noget af det, hun skrev om jeg-fortælleren Merricat en gigantisk spoiler, der tog overraskelseselementet ud af romanen. Det var lidt ærgerligt.

Ikke desto mindre kan jeg bestemt anbefale at læse Vi har altid boet på slottet. Bare vent med at læse forordet til sidst.

Læs eventuel også Pia Bechmanns anmeldelse på Litteratursiden

Om Vi har altid boet på slottet:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Alhambra,
Omslag: Saga Wendotte, Maija Heigaard
Originaltitel: We Have Always Lived in the Castle (1962)

Læs også:

Rebecca af Daphne du Maurier
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
13 trin ned af Ruth Rendell
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Lille fremmede af Sarah Waters

Skrækromantikkens danske gys i DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuDen næste smagsprøve fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK tager læserne med ind i skrækromantikkens tid. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.

Skrækromantikkens danske gys

Efter Oplysningstidens opgør med middelalderens overtro, var starten af 1800-tallet præget af Romantikken. Følelserne kom i centrum, og tidens digtere havde en tro på, at der bag den virkelige verden, lå en åndelig verden, som var styrende i universet, og som digteren havde en særlig intuition for at forstå og videreformidle.

Man begyndte også så småt at få en forståelse for begrebet ‘det ubevidste’, og dermed åbnede en litterær æra sig, som ofte kaldes for skrækromantikken.

Niels Dragon af B.S. Ingemann

En af Guldalderens store digtere var B.S. Ingemann, som levede fra 1789 til 1862. I dag kendes han hovedsageligt for sine morgen- og aftensange, og langt de fleste danske hjem synger Ingemanns salmer mindst én gang om året, nemlig juleaften, når turen går rundt om juletræet til ”Dejlig er Jorden” og ”Glade jul, dejlige jul”. Ingemann skrev også en række historiske romaner, der udspiller sig i Danmarks middelalder. Og så kan man kalde ham for Danmarks svar på Edgar Allan Poe. Både Poe og B.S. Ingemann var nemlig stærkt inspireret af den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann, der som en af skrækromantikkens hovedskikkelser var blandt de forfattere, der var vældig optaget af samtidens udforskning af det ubevidste.

I 1820 udgav Ingemann samlingen ”Eventyr og Fortællinger”, hvoraf flere af fortællingerne befinder sig i det, vi i dag kalder den fantastiske genre. Hertil hører også ”Niels Dragon”, der første gang udkom i samlingen ”Nye Eventyr og Fortællinger” fra 1847. Her henter Ingemann både inspiration fra folkeovertroen og fra romantikernes forståelse af menneskets dobbelthed med en både kødelig og åndelig side. Samtidig aner man også slægtsskabet med den senere Poe i Ingemanns fokusering på den skjulte forbrydelse og de ekstreme sjælstilstande.

B.S. Ingemann står med sine fantastiske fortællinger som en af forfædrene til den danske gysergenre, selvom han sikkert ville vende sig i sin grav over denne ’ære’. Han anså nemlig livet igennem sine korte prosafortællinger for underlødigt tidsfordriv for såvel forfatteren som læseren. Sikkert er det dog, at B.S. Ingemanns forfatterskab rummer meget mere end smukke salmer og historiske dramaer, og at han stadig i dag er værd at læse.

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Drevet til mord af Rachel Abbott

Drevet til mord af Rachel Abbott

Gennemtænkt, uforudsigelig og spændende domestic noir thriller

Mark North er en eftertragtet fotograf, der altid har været lidt excentrisk. Efter hans hustrus pludselige død, er han dog blevet endnu mere indelukket og depressiv, så søsteren Cleo ser en mulighed for at få ham lidt ud af sin skal, da kvinden Evie pludselig dukker op i galleriet og frister med en spændende fotoopgave.

Det lykkes at få Mark til at tage jobbet, og efterhånden som han lærer Evie bedre at kende, kommer de to tættere på hinanden. Også tættere end Cleo bryder sig om. Hun kan nemlig slet ikke lide Evie, og er overbevist om at Evie forsøger at snyde Mark for at få adgang til hans penge. Cleos bedste veninde, Aminah, har dog slet ikke samme forbehold. Hun bliver hurtig veninde med Evie, og hendes eneste bekymring er, at Evie er så klodset.

Sideløbende med trekantsdramaet følger vi politikommisær Stephanie King, som i prologen er blevet sendt ud til Marks hus. Her finder hun to blodige kroppe i soveværelset, som hun er sikker på, må være døde. Men én af skikkelserne er i live, og nu begynder opklaringsarbejdet: For hvad skete der i huset den aften? Og kan der nogensinde være en undskyldning for mord?

Britiske Rachel Abbott startede sin forfatterkarriere som selvudgiver via Kindle Direct Publishing på Amazon med thrilleren Only the Innocent i 2011 (Kun de uskyldige, 2017). Her røg hun hurtigt ind på førstepladsen, og resten er historie, som man siger. I 2015 bekræftede Amazon, at Abbott var den bedstsælgende independent forfatter i UK gennem de seneste fem år, og den fjortende bedstsælgende hvis man også medregnede de forlagsudgivne forfattere.

Drevet til mord er første bind i en planlagt trilogi, og jeg har været så heldig at få lov at smuglæse den for Gads forlag. Og jeg må sige, at det har været en fornøjelse. Ikke mindst fordi det altid er skægt, når forlaget gør noget ud af lanceringen, og denne gang modtog jeg bogen indpakket i en avisartikel – om mordet i bogen!

Abbott fortæller historien gennem forskellige synsvinkler. Evies kapitler er fortalt i førsteperson, mens Cleos og Stephanie Kings kapitler fortælles i tredjeperson. Det giver en suspense til fortællingen, fordi vi er klar over, at der er et eller andet med Evie, men ikke hvad. Undervejs sad jeg og gættede og gættede, og til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg bare måtte læse til enden for at få svaret. Abbott formår nemlig at fortælle, så man først tror en ting, så en anden ting og så er man tilbage ved den første ting igen, for derefter at tro noget helt tredje. Det er ret godt gået at holde læseren i mørke så længe, samtidig med at både plottet og troværdigheden holder.

Jeg var ikke lang tid om at læse Drevet til mord, som både er spændende og fyldt med overraskende drejninger. Rachel Abbott skriver i et letforståeligt sprog og har et godt drive i fortællingen. Med de skiftende synsvinkler og den konstante tvivl om hvad der er op og ned, er suspensen høj, uden at historien vælter i blod og voldsomheder.

Hvis du holder af domestic noir thrillers som Den anden af Harriet Lane eller Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, vil du helt sikkert også kunne lide Drevet til mord. Jeg glæder mig i hvert fald til at få fingre i bind to.

Tak til Gads forlag som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag af Drevet til mord:

Hun skubbede forsigtigt døren op med foden. De havde ikke brug for lygten. Månelyset strømmed ind ad vinduerne, der gik fra gulv til loft, suppleret af et dusin tændte stearinlys, der stod strategisk placeret rundt om i værelset.

“For fanden i helvede.” Jasons lavmælte udbrud sagde det hele. Sengen var et virvar af rodet betræk omkring to menneskers arme og ben – Stephanie kunne ikke afgøre deres køn fra der, hvor hun stod. Den metalliske lugt bekræftede, hvad hun så. Begge kroppe var helt stille, og det hvide betræk var gennemblødt af tykt, mørkt blod.

Trods den lune aften mærkede Stephanie en kuldegysning ned ad ryggen, og hun sank med besvær. Hvad i helvede var der foregået her? Hun mærkede en pludselig trang til at løbe ud af værelset, væk fra det brutale syn foran hende. 

Hun tvang sig selv til at tage en dyb indånding, og så vendte hun sig om mod Jason og bad ham lavmælt om at gå ovenpå igen og melde ind. Hun havde ikke brug for et spejl for at vide, at hans rædselsslagne udtryk med de vidt opspærrede øjne afspejlede hendes eget. (s. 9)

Om Drevet til mord:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gad, 365 sider
Omslag: stoltzedesign
Originaltitel: And so it begins

Læs også:

En lille tjeneste af Darcey Bell
Øje for øje af Paul Cleave
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz
Den anden af Harriet Lane
Bag lukkede døre af B. A. Paris
Løgnen af C. L. Taylor
Ildbarnet af S. K. Tremayne

Ny krimiserie fra Rachel Abbott

De ældste danske gys fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuSom nævnt tidligere her på Gyseren har jeg sammen med Kristian Nordestgaard udgivet bogen DET GRUFULDE BIBLIOTEK. En spændende – synes vi i hvert fald – indføring i det danske gys.

Over de næste uger vil jeg fortælle lidt om historierne, som du også kan finde mere om på den officielle Facebook-side.

De ældste danske gys

Vølunds kvide gendigtet af Henning Kure

Længe før det skrevne ord blev udbredt, fortalte mennesker hinanden historier. Den første fortælling i DET GRUFULDE BIBLIOTEK stammer således tilbage fra vikingetiden, hvor nyheder og underholdning kom via skjalde frem for aviser.

Stormænd hyrede skjalde til at lave hyldestsange om dem eller berette om store slag og bedrifter, men skjaldenes repertoire indeholdt også helteberetninger og kvad om guderne, som blev fortalt og genfortalt over generationer.

I 1200-tallets Island blev et udvalg af historierne nedskrevet i Den Ældre Edda. Her finder man blandt andet digtet ”Vølvens spådom”, der malende skildrer verdens skabelse, livet mellem aser og jætter, og verdens endeligt under Ragnarok.

Man finder også kvadet om Vølund, en blodig beretning om begær og hævn, som Henning Kure har gendigtet til os under titlen ”Vølunds kvide”, og som her udkommer for første gang.

Søstrene i Bjærgmandens Høj indsamlet af Evald Tang Kristensen

Gys og eventyr har en hel del til fælles, og den næste historie indeholder begge dele.

Folkeeventyr er ligesom folkeviser blevet overleveret mundtlig gennem århundreder. Men hvor man allerede begyndte at skrive folkeviserne ned fra omkring 1600-tallet, var det først i 1800-tallet i forbindelse med romantikken, at man gjorde det samme med folkeeventyrerne i Nordeuropa.

Evald Tang Kristensen var Danmarks største folkemindesamler. Han startede med at nedskrive viser, men udvidede snart til alle arter af folkeminder og herunder også folkeeventyr. ”Søstrene i Bjærgmandens høj” er fra ”Jyske Folkeminder”, 1881, men trods dens jyske tone vil den opmærksomme læser genkende det blodige plot fra det internationalt kendte eventyr om Blåskæg.

Franskmanden Charles Perraults version fra 1697 er den mest kendte litterære bearbejdelse af eventyret om den grumme Blåskæg, der myrder sine hustruer, fordi de går ind i hans hemmelige rum. Men historien er blevet fortalt og genfortalt til alle tider og i alle medier, lige fra teaterforestillinger over opera til nutidens blockbusters på det store lærred. Senest i Alex Garlands science fiction-gyser ”Ex Machina” fra 2014 med Alicia Vikander, Domhnall Gleason og Oscar Isaac i hovedrollerne.

Nu kan du også finde den i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 24.01.2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

 

Dansk science fiction 2018

Dansk science fiction 2018Som sidste år prøver jeg igen at lave en oversigt over årets danske science fiction udgivelser 2018 (bredt forstået).

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som indeholder elementer af science fiction uden at betegnes som sådan.

Dansk science fiction 2018

Sibyllernes kamp i Vatikanet af Tina Buchwald
mellemgaard, 2018. – 272 sider
Den danske præst Niels rejser til Italien for at besøge sin ven, kardinalen Arezzo. Arezzo står til at blive valgt til pave, men på grund af hans mere kontroversielle holdninger, vil nogen indenfor murene ham til livs.

 


 

Månen atlas over sandparken avenue af Glenn Christian
Gyldendal, 2018. – 101 sider
Syret og dyster prosadigtsamling, hvor et mylder af navngivne væsener løber, flygter, kravler og gemmer sig i et landskab, hvor liv og natur kvæles.

 


De fremmede - Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

 

De fremmede / red. Carl-Eddy Skovgaard
Science Fiction Cirklen, 2018. – 447 sider
31 danske fortællinger om tidsrejser, aliens, fremtid, fortid, rumkrig og meget mere.

 


 

Ørne rejser af Anders Christian Eriksen
Fahrenheit, 2018. – 73, 84 sider, alle illustreret i farver
Myren Montana Eriksen er på et episk intergalaktisk selv/destruktivt og småpsykopatisk trip igennem en halvfiktiv verden. Det bliver for meget, selv for forfatteren, der må træde hjælpende ind i historien, før den ryger helt af sporet.

 


 

Exilium – ingenmandsland af Linette Harpsøe
DreamLitt, 2018. – 409 sider. (Exilium, 3)
Fry og hendes venner forsøger at slippe væk fra Brudstykket. Men vejen mod Danmark ligger på den anden side af Ingenmandsland, hvor sneglene hersker.

 


Salomons sang af E. B. Heimdal

 

Salomons sang af E. B. Heimdal
Lindbak + Lindbak, 2018. – 327 sider. (Morgendagens børn, 2.)
Skye har ført klanen til De fravalgtes lejr. Det er en kamp på liv og død at overleve i den barske natur, men børnene må også indgå alliancer for at overleve krigen mod Gribbene.

 


 

1,7 tipping point af Silja E. K. Henderson
Gladiator, 2018. – 42, 60 sider
I en blanding af digte, digtlignende dagbogsnotater, faktaklip og statistikker fra internettet og en dystopisk fremtidshistorie skriver forfatteren om lurende katastrofer.

 


Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann

 

Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
SPITZEN, 2018. – 524 sider, illustreret i farver
København 2064. Programmøren Martin vil hjælpe sin kæreste, der har problemer med den kriminelle underverden, men snart er han indblandet i en kamp, der gælder hans eget liv men også den eksisterende verdensorden.

 


 

Sort kamp – salt vand af Trine Juul Hansen
Alrune, 2018. – 216 sider
Mark lever på bunden af samfundet, her får man strafpoint for fx dårlige karakterer. Mark klarer med nød og næppe en læsetest, men lader sig provokere af Jon, diktatorens søn. Det sætter gang i en hæsblæsende handling, hvor Mark kæmper for overlevelse.

 


 

Algoritmen som åd sin skaber af Klaus Kjøller
Kjoeller.dk, 2018. – 196 sider
Satirisk historie om hvordan kunstig intelligens udvikler evnen til at fortælle historier og skrive romaner.

 


Krinoline & kedsomhed / red. Knud Larn

 

Krinoline & kedsomhed / red. Knud Larn
Science Fiction Cirklen, 2018. – 267 sider, illustreret
Antologi med 13 danske noveller der alle er skrevet indenfor steampunkgenren.

 


 

Skarabæens time af Kim Leine, illustreret af Søren Mosdal
Fahrenheit, 2018. – Ca. 140 sider, alle illustreret. – (Trojka, bind 1) 
Politibetjenten Throndr idømmes 16 års fængsel i de nordlige provinser for overlagt drab. Da en ukendt katastrofe rammer fangekolonien, er den stærke Throndr en af tre fanger, der overtager ledelsen af fængslet.

 


Fort Europa 2 af Freddy Milton

 

Fort Europa 2 af Freddy Milton
Limbo, 2014-, 2018. – 301 sider
Sofia og Markus er på deres farlige færd rundt i et postapokalyptisk Europa, og i en verden hvor mænds fertilitet er stærkt udfordret, fødes et sjældent drengebarn.

 


 

Møde af Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff, 2018. – 495 sider
Den aldrende akademiker Dr. Bennett med speciale i verdensrummet har aldrig fået den helt store karriere. En dag lander et rumskib og Bennett bliver udvalgt til at tale med de fremmede. Hvad vil de. Hvor kommer de fra? Skal de mødes med åbne arme eller blottede klinger?

 


 

Skæbnebrevet af Alexandra Nilsson
Facet, 2018. – 251 sider
I et forenet Europa bliver Maya og Max inddraget i en kamp mellem regeringen og oprørerne, efter de har åbnet deres Skæbnebreve – og ved præcist hvornår de skal dø.

 


 

Flugten af Christina Nordstrøm
mellemgaard, 2018. – 130 sider
16-årige Lara beslutter at redde sin bedstemor fra den død, som alle over 70 får i byen Toponia. Men det bliver en farlig færd, de to kommer på.

 


Mørke af Torben Pedersen

 

Mørke af Torben Pedersen
Saxo Publish, 2018.
En eksistentialistisk science fiction roman om kommunikation og viljen til fornægtelse. Fra en hekseafbrænding i 1500-tallet til den sidste sjæl på jorden trækkes der en rød tråd gennem et persongalleri, hvis skæbner og handlinger krydser hinandens spor og påvirker jordens endelige skæbne.

 


 

Mand uden skygge af Torbjørn Rafn
Banderole, 2018. – 186 sider
Fremtidsfortælling om et Danmark hvor alle skal opnå fuldkommen lykke. Den tidligere forfatter Torben falder dog udenfor lykkeskemaet, og der sættes aktivt ind fra Center for Lykke og Personlig Vækst for at få Torben til at blive lykkelig.

 


 

De ansatte af Olga Ravn
Gyldendal, 2018. – 134 sider
På det sekstusinde skib består besætningen af mennesker og menneskeligende ansatte. De har fået en række nye genstande om bord fra planeten Nyopdagelsen som de skal passe på, men besætningen begynder at udvikle dybe foruroligende forbindelser til disse genstande.

 


Søen af Henriette Rostrup, illustreret af Michael Schiøler Tingsgård

 

Søen af Henriette Rostrup, illustreret af Michael Schiøler Tingsgård
Fahrenheit, 2018. – 85 sider, alle illustreret
I et dystert København udspilles igennem et barns øjne en historie om overlevelse i en totalitær fremtid med interneringslejre, cirkulerende helikoptere, sortuniformerede patruljer og gadebørn, der lever i frygt og på flugt på Nørrebros gader.

 


 

Drengen fra krematorium D af Henriette Rostrup
Turbine, 2018. – 154 sider
Alif har sammen med en flok andre børn søgt tilflugt i krematoriet i udkanten af byen, hvor de prøver at overleve uden de voksne der er ramt af sovesygen.

 


 

Virtropolis af Freddy E. Silva
Valeta, 2018. – 354 sider
Dystopi om en fremtid hvor befolkningen lever i store byer styret af medierne og megakoncerner.

 


 

Teotwawki : imens i Serbien – 99-2001 af Lars Skinnebach
Gyldendal, 2018. – Ca. 90 sider, illustreret i farver
Digte om de to sidste mennesker i en postapokalyptisk fremtid.

 


Udyr af Bjarke Sølverbæk

 

Udyr af Bjarke Sølverbæk
Jensen & Dalgaard, 2018. – 180 sider
En dag begynder Milles hund at tale, og snart har alle dyr et sprog. I takt med at dyrene begynder at tale, stiger frygten blandt befolkningen, og snart jages alle af dyrene.

 


 

Underjordisk himmel / red. Lise Andreasen
Science Fiction Cirklen, 2018. – 250 sider
Antologi med 12 nyere danske noveller der har det tilfælles at de har været nomineret til Niels Klim-prisen.

 


 

Rumhavne af Jonas Wilmann
Kaos, 2018. – 217 sider. – (Rummets guder, del 2)
Det er 3 år siden Miko og Drex flygtede fra deres hjemplanet. Men en dag støder Miko på en mulig ledetråd i hans jagt på guderne, og hans drøm om modstand vågner igen.

 


Den uægte af Jesper Wung-Sung , illustreret af Palle Schmidt

 

Den uægte af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt
Høst, 2018. – 104 sider
Tempofyldt grafisk roman om løb, store ambitioner, kærlighed og bedrag.

 


 

Dansk science fiction 2017

Dansk science fiction 2016

DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuMå jeg præsentere: DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu

For et års tid siden blev jeg kontaktet af Kristian Nordestgaard fra Forlaget SerieKlubben, der ville høre om jeg havde lyst til at være med til at lave en bog med danske gys gennem tiderne sammen med forlaget. Det havde jeg bestemt, og nu foreligger resultatet i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Vi vidste allerede fra begyndelsen, at vi ikke ville lave en ’almindelig’ antologi. Det skulle således ikke blot være et udpluk af de mest kendte danske gysernoveller, for de findes jo allerede trykt mange andre steder. I stedet ville vi, i en række kronologiske nedslag og via forskellige former for tekster, vise udviklingen i det danske gys uden skelen til litteraturhistoriens kanon. Vi ville med andre ord vise bredden i genren uden at rynke på næsen ad hverken den gode eller den dårlige smag.

Det første kriterium var, at teksterne skulle være komplette (altså ingen uddrag af romaner og lignende), og samtidig ville vi gerne bringe digte, essays, myter med mere, så vi ikke kun præsenterede det moderne format, som novellen repræsenterer.

Derudover forsøgte vi også at sprede historierne tematisk, for også her at vise gysets mangfoldighed ved at bringe historier med blandt andet vampyrer, gengangere, spiritisme, science fiction-gys, psykologiske gys, mord, hævn og direkte splatter fremfor kun at servere den klassiske spøgelseshistorie.

Endelig skulle teksterne være skrevet med henblik på at vække gys og ubehag i læseren, og selvom nogle af de ældre tekster nok ikke ligefrem skræmmer bukserne af folk i dag, så er der ingen tvivl om, at de i datiden havde den virkning.

Man kan altid diskutere, hvilke tekster en sådan antologi skal medtage, og det var bestemt ikke uproblematisk at vælge – og ikke mindst at fravælge! Af samme grund har vi et kapitel bagerst i bogen, hvor du finder forslag til flere gode danske gysere, som også kunne have fortjent en plads i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Jeg håber, at det er lykkes os at give et repræsentativt (og spændende) billede af dansk gys’ udvikling, men det er selvfølgelig op til læserne at vurdere. Under alle omstændigheder finder du 1000 års danske gys i DET GRUFULDE BIBLIOTEK med historier lige fra de nordiske myter og danske folkeeventyr, over skillingsviser og beskrivelsen af den sidste henrettelse i Danmark i fredstid, til essays om vandrehistorier, haikudigte og noveller skrevet af både nutidige og ældre forfattere, samt en enkelt tegneserie.

Jeg vil da også lige nævne, at ud af de 23 historier, vi har med i bogen, er tre skrevet/tegnet direkte hertil og dermed aldrig trykt før. Dertil har Nicolas Barbano leveret et flot forord, og den stemningsfulde forside af Peter Nielsen fortjener også ros.

Du kan læse om bogen på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Indhold:

Nicolas Barbano: Forord
Redaktørerne: Velkommen til DET GRUFULDE BIBLIOTEK
Henning Kure: Vølunds kvide (2018)
B.S. Ingemann: Niels Dragon (1847)
Vilhelm Bergsøe: Et Eventyr fra Regensen (1867)
Alex. Schumacher: Vampyren – Af en Afdøds Dagbog (1870)
Evald Tang Kristensen: Søstrene i Bjærgmandens Høj (1881)
Holger Drachmann: Basilisken (1890)
Henrik Cavling: Jens Nielsens henrettelse (1892)
Julius Strandberg: Marie Sørensen Hjortshøjs ulykkelige Død (1902)
Tom Kristensen: Hævnen (1923)
Otto Rung: Anderssons forbedrede Tilstand (1927)
Harald Thomsen: Dyret (1947)
Niels E. Nielsen: Febernatten (1957)
Per Sanderhage: Woodoo over Harlem (1973)
Rolf Gjedsted: Dekoratørens yndlingsdukke (1982)
Grete Roulund: Hunden i Qutab Minar (1999)
Steen Langstrup: Indbrud (2001)
Sarah Fürst: Cikadernes sang (2007)
Jacob Hedegaard Pedersen: Horrorhaiku (2011)
Jonas Wilmann: Sammenhold (2011)
Mikkel Harris Carlsen: Lilith – Frit efter et vestjysk sagn (2014)
Henrik R. Lassen: Gys & Skræk – danske vandrehistorier (2018)
Rasmus Hastrup: Det sidste hus (2016)
Karoline Lindebjerg: En skygge af sig selv (2018)
Teksterne (bibliografiske data)
Jette Holst: Blod på tanden

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 24.01.2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)