juli 2019
M Ti O To F L S
« jun   aug »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Arkivet for juli 3rd, 2019

Suffløren af Donato Carrisi

Suffløren af Donato CarrisiSpecialagaent Mila Vasquez er ekspert i at spore forsvundne børn. Sammen med kriminologen Goran Gavila og et specialiseret efterforskningshold bliver hun sat til at lede efter ligene af fem brutalt myrdede småpiger. Eneste spor i sagen er pigernes afhuggede arme.

Efterhånden som holdet tror, at sagen nærmer sig en opklaring, åbner der sig en bundløs afgrund af nye makabre mord. Det ene mere gruopvækkende og rystende end det andet. 

Agenterne står over for en uhyggelig og udspekuleret seriemorder, der ondskabsfuldt agerer fra sit skyggested og langsomt, men sikkert, bevæger sig ind på dem. Det bliver et kapløb på liv og død, hvor det ikke længere står klart for nogen, hvem der er til at stole på … (fra bagsiden)

Som det fremgår af bagsideteksten, er Suffløren en seriemorder-thriller. Vi følger efterforskningen af en seriemorder (kaldet Albert), der har dræbt fem piger og begravet deres venstre arm som en ledetråd til politiet. Efterforskningsholdet ledes af kriminologen Goran Gavila, der er ekspert i seriemordere. Til det faste hold tilføres også specialagenten Mila Vasquez, der ikke har ekspertise i mord, men forsvundne børn, og som foretrækker at arbejde alene.  Men hun indordner sig gruppen, som snart står over for et gennembrud i sagen. Tror de …

Jeg har længe tænkt, at jeg skulle have læst noget af italienske Donato Carrisi, som er blevet sammenlignet med Thomas Harris. I forbindelse med noget arbejde fik jeg så muligheden.

Suffløren er Carrisis debutroman, og er man til seriemorder-thrillers, får man fuld valuta. Her er grumme scener, men ikke udpenslet vold. I stedet er her en fornemmelse af ondskab, der ikke kan forklares, men som bliver tydeligere jo længere ind i romanen, vi kommer.

Plottet er sindrigt udtænkt. Hvem står bag mordene på pigerne? Hvad er motivet? Og hvorfor afslører morderen placeringen af deres lig i en bestemt rækkefølge? Carrisi lægger små spor ud undervejs, så man som læser kan gætte med. Nogle af sporene fangede jeg, andre ikke, men det gør blot historien mere spændende.

Jeg var i det hele taget godt underholdt af Suffløren. Sproget er letlæst, selvom man kan mærke den lidt mere formelle italienske sprogtone. Carrisi er uddannet jurist med speciale i kriminologi, og hans store viden om kriminologi giver historien troværdighed, om end han ind i mellem er tilbøjelig til at ‘holde foredrag’ for læseren. Det ødelagde dog på ingen måde min oplevelse, og jeg kan bestemt anbefale Suffløren til fans af seriemorder-thrillers.

Donato Carrisi har efterfølgende udgivet endnu to bøger på dansk: Forvandleren fra 2012 samt Pigen i tågen fra 2019.

Uddrag fra Suffløren:

“Og hvad ved man om uhyret?” spurgte hun i et forsøg på at komme væk fra den tanke.

“Vi kalder ham ikke uhyret,” forklarede Boris hende. “Ved at gøre det afpersonificerer man ham.” Da han sagde det, vekslede Boris et indforstået blik med Rosa. “Det kan professor Gavila ikke lide.”

“Professor Gavila?” gentog Mila.

“Du skal nok lære ham at kende.”

Milas ubehag voksede. Det var klart, at hendes knappe  kendskab til sagen stillede hende ufordelagtigt i forhold til hendes kolleger, som derved kunne gøre hende til grin. Men heller ikke denne gang sagde hun et ord til sit forsvar.

Rosa havde derimod ikke til hensigt at lade hende være i fred og forfulgte hende i et overbærende tonefald: “Bare rolig, skat, du skal ikke blive overrasket, hvis det ikke lykkes dig at forstå, hvordan tingene forholder sig. Du er helt sikkert god til dit arbejde, men her er det en anden historie, for seriemord gælder andre regler. Også for ofrene. De har ikke gjort noget for at blive ofre. Deres eneste fejl plejer at være, at de har befundet sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Eller at de har klædt sig i én farve i stedet for en anden, da de gik hjemmefra. Eller også har de, som i vores tilfælde, begået den fejl at være piger af kaukasoid race mellem syv og tretten år … Du skal ikke tage det personligt, men den slags ting kan du ikke vide. Ikke noget personligt.”

“Nå, så det mener du,” tænkte Mila – fra det øjeblik, de havde lært hinanden at kende, havde Rosa gjort ethvert emne til noget personligt. “Jeg lærer hurtigt,” svarede Mila. (side 46)

Om Suffløren:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: People’s Press, 445 sider
Omslag: Rasmus Funder
Originaltitel: Il suggeritore
Oversætter: Anders Toftgaard

Læs også:

Ondskabens hjerte af Chelsea Cain
Øjensamleren af Sebastian Fitzek
Den røde drage af Thomas Harris
Blodmanden af Robert Pobi
Kaldet af Inger Ash Wolfe