september 2019
M Ti O To F L S
« aug   okt »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  
Arkiver

Arkivet for september, 2019

Skrækfest 2019

 

Skrækfest 2019 er nu overstået. Fire dage fyldt med metalmusik og horror i alle afskygninger arrangeret af Odense bibliotek, og jeg var med et par af dagene. Som sidste år tog jeg en masse billeder, og som sidste år er de desværre ikke blevet ret gode. Men det var arrangementet til gengæld, så jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste år!

Odense Skrækfest arrangeres af Odense Biblioteker og Borgerservice i samarbejde med en række aktører fra horror-scenen med projektleder Niels Mark i spidsen.

Fredag d. 27. september

Lars F. Larsen, metalbandet Manticora

Det første programpunkt, jeg deltog i, var bogreceptionen for Lars F. Larsens horrorroman To kill to live to kill og metalbandet Manticoras musikalbum af samme navn. Lars er forsanger i bandet og fortalte spændende om processen med at skrive en roman sammen med et konceptalbum.

Bagsiden af To kill to live to kill beskriver romanen som en blanding af den ekstreme vold fra Saw og American Psycho, men får dem begge til at fremstå som en søndagstur i børnehaven. Jeg købte naturligvis et eksemplar og glæder mig til at læse/høre den/det.

Seancen sluttede af med, at vi så videoen Echoes Of A Silent Dream fra albummet, og her er der virkelig smæk for skillingerne.

Mathias Clasen

Næste punkt i programmet var horrorforsker Mathias Clasen, som under overskriften “Når frygt er fedt” fortalte om, hvorfor vi er så tiltrukket af horror. Han kom ind på nogle af sine forskningsprojekter, og kunne blandt andet fortælle, at en undersøgelse han har foretaget i USA viste, at hele 55% af de adspurgte kunne lide horror. Så at horror kun er for et lille sært mindretal er slet ikke sandt.

Mathias Clasen er altid spændende at høre på, og det var han også denne gang.

Anne-Marie Vedsø Olesen

Herefter kom Anne-Marie Vedsø Olesen på scenen. Hun er både opera-og metal-elsker, hvilket skinner igennem i flere af hendes bøger. Hun fortalte blandet andet om arbejdet med at skrive novellen ‘Orkestergraven’ fra antologien Poe – 4 makabre hyldester. Novellen, der handler om en dirigent, der bliver besat af en operasangerinde, har AMVO efterfølgende også skrevet om til en opera, der blev opført af Den Fynske Opera i 2012. Yderligere var novellen også drivkraft til romanen Glasborgen, der ligeledes udkom i 2012, og som AMVO iøvrigt også blev inspireret til af Bela Bartóks operea Hertug Blåskægs borg fra 1918.

Under fortællingen om ‘Orkestergraven’ kom AMVO med en meget præcis pointe. Hun fortalte, hvordan dirigenten i novellen troede, at han kunne undslippe sit begær ved at dræbe genstanden for det. Men begæret er i ham selv, og derfor hjælper det ikke at fjerne Isabella. Det fik mig til at tænke på diverse religioners påbud om, hvordan kvinden skal klæde sig, og hvordan disse påbud jo i virkeligheden også har bund i mænds begær. Og påbud som i bund og grund ikke har anden virkning end at skabe ulighed mellem kønnene.

Der var også lidt musik med i AMVOs oplæg, hvor vi hørte uddrag af operaen ‘Orkestergraven’ samt både Rammstein og Bela Bartók.

Han Duo (Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot)

Så blev scenen overtaget af Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot, der er mændene bag den populære podcast Han Duo. Han Duo udgiver hver 14. dag deres podcast, der beskæftiger sig med genrefilm, spil og tv-serier. Den dynamiske duo gav et meget underholdende og passioneret bud på henholdsvis fem gode indie filmgys og fem gode indie spilgys.

De fem film var: The Void, The Vvitch, It Follows, Bone Tomahawk og Heredity og jeg skal helt bestemt have set The Void, der var den eneste af dem, jeg ikke kendte i forvejen.

Freddy Krueger kom på besøg under visningen af Morderisk Mareridt i Nordisk Film Biografer Odense

Aftenens sidste programpunkt foregik i Nordisk Film Biografers lokaler, hvor vi så Nightmare on Elm Street (1984) samt den danske kortfilm Nu er solen død instrueret af Daniel Bødker Sørensen. Han Duo introducerede filmene sammen med Daniel Bødker Sørensen, og som ovenstående billede viser, kom Freddy Kruger på et kort visit i tilfælde af at nogen skulle falde i søvn under forestillingen 🙂

Lørdag d. 28. september

Dansk Horror Selskabs stand: Anne-Marie Vedsø Olesen og Jette Holst

Lørdag var der Skrækmarked. Sammen med Anne-Marie Vedsø Olesen skulle jeg passe Dansk Horror Selskabs stand, hvorfra vi blandt andet solgte DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Heldigvis for mig dukkede Kristian Nordestgaard op og hjalp i standen, så jeg fik mulighed for at høre nogle af de mange spændende foredrag, der foregik andetsteds i biblioteket.

Claus Markussen

Første mand på scenen var historiker Claus Markussen, der fortalte om (var)ulve – dødsdrift og dødsmetal. Jeg kendte ikke til foredragsholderen på forhånd, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Men jeg blev meget positivt overrasket. Claus Markussen gav en slags historisk oversigt over menneskets forhold til ulven både i hverdagen og i kunsten. For eksempel fortalte han, hvordan biblen udpeger ulven som et absolut onde, og dermed direkte har været med til en årtusind lang dødelig forfølgelse. Han kom også ind på, hvordan ulven og myter om denne har indvirket på kunsten, blandt andet indenfor metalgenren. Det var virkeligt spændende, og jeg ville gerne have hørt meget mere end den halve time foredraget varede.

Nicolas Barbano

Dernæst skulle Nicolas Barbano have taget os på en guidet tur gennem skrækfilmens mest hårrejsende og ikoniske kompositioner. Desværre var der kludder med teknikken, så foredraget endte med at blive udsat til senere på dagen, hvor jeg beklageligvis ikke kunne deltage. Men jeg nåede dog at høre Nicolas nynne et lille uddrag af Tchaikovskys Svanesøen, der blev brugt i Tod Brownings version af Dracula fra 1931.

Line Lybecker og Jess Lindholm

Line Lybecker fra forlaget Ulven og Uglen debatterede sammen med Jess Lindholm fra LAMBDA efterfølgende LGBT-personers repræsentation i genrelitteratur. Der er lang vej igen, før for eksempel homoseksuelle portrætteres ligeværdigt som heteroseksuelle – også i genrefilm – men heldigvis kunne de konstatere, at det dog går den rigtige vej.

Søren Staal Balslev, Jacob Hedegaard Pedersen og Aske Munk-Jørgensen

Næste punkt på programmet hed Showcase. Her præsenterede Jacob Hedegaard Pedersen fra forlaget Kandor to nye udgivelser og fik en snak med forfatterne bag. Søren Staal Balslev fortalte om sin post-apokalyptiske roman De rensede, mens Aske Munk-Jørgensen er aktuel med Gamle venner. Jeg købte begge på Skrækmarked, og glæder mig som et lille barn til at læse dem.

A. Silvestri 2019

A. Silvestri efterfulgte Kandor-snakken med et foredrag om ‘Rædselsfulde Silvestri’. Her kom han omkring horror-delen af sit forfatterskab og løftede sløret for et par af de kommende udgivelser. Silvestri er utrolig underholdende på en scene, og det var super interessant at høre hans egne betragtninger over sine bøger.

A. Silvestri, Henrik S. Harksen, Rikke Schubart, Espen Rasmussen og Jess Lindholm

Jeg gik desværre glip af Rikke Schubarts foredrag ‘Mastering Fear – women, emotions and contemporary horror’, og nåede kun at få lidt af paneldebatten om dansk gys og gru med. Men jeg fik da lige et billede af paneldeltagerne, der bestod af: Henrik S. Harksen, Rikke Schubart, Espen Rasmussen og Jess Lindholm med A. Silvestri som ordstyrer.

Skrækfest 2019 

I år fik jeg også oplevet lidt af Double Death Fest, der foregik mellem kl. 19 og 21.30. Her spillede to metalbands, Undergang og Arsenic Addict samt ambient/IDM kunstneren SECONDFACE.

Alt ondt fra havet med introduktion af Christian Bogh og Jacob Holm Krogsøe

Ligesom sidste år sluttede Skrækfest 2019 af med en marathonfilmfest til den lyse morgen. Planet Pulps Christian Bogh og Jacob Krogsøe stod for introduktionen af nattens tema: Alt ondt fra havet. Vi fik både skrøner om Jacobs morfar, samt et overblik over de mange hajfilm der findes. Faktisk findes der så mange, at Christian Bogh er i gang med at skrive en bog om dem. Den glæder jeg mig til at få fat i.

De fem udvalgte film var: Deep Rising, Dagon, Black Water, Bait og House Shark. Desværre var jeg alt for træt, så jeg nåede kun gensynet med Deep Rising, før jeg måtte overgive mig og gå i seng. Men det var nu også et herligt gensyn, og jeg ved helt sikkert, at jeg skal have set både Bait og House Shark snarest.

Skrækmarked

Som tidligere nævnt var der et stort skrækmarked i stueetagen af Odense Bibliotek, hvor man kunne købe alskens spændende bøger, musik m.m. Her kommer lidt stemningsbilleder fra markedet.

AMO Musicam

Flinke Jakob Nielsen fra AMO Musicam som hjalp os med at finde vores stand lørdag morgen.

Ancient Darkness Productions

Ars Bene Moriendi

Hos Ars Bene Moriendi fik jeg købt en gave til en veninde. Jeg kan ikke afsløre hvad, for hun har ikke fået den endnu 🙂

Poe Selskabets stand

Jeg købte ikke noget hos Poe-selskabet, men så en lækker Poe tegneserie – som jeg så senere købte andetsteds 🙂

Nedgangen til Haunted Maze

I år nåede jeg ikke engang ned ad trappen til Haunted Maze, men heldigvis gik nogle af skuespillerne fra Haunted Park også rundt ovenpå.

Skuespillere fra Haunted Park

Forlaget Ulven og Uglen

Forlaget Ulven og Uglen havde stand lige over Dansk Horror Selskab. Her kom jeg til at købe Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen, hvor der fulgte det fineste lille agern med.

Nikolaj Johansen

Nikolaj Johansen havde reception for sin nye roman Manden som træerne elskede et par dage før, men heldigvis kom han forbi om lørdagen, så jeg kunne købe bogen og få en autograf. Her står han ved H. Harksen Productions stand.

Mephisto

Mephisto havde også alt for mange gode sager, blandt andet flagermusekranier og gode horror-tegneserier.

Søren Staal Balslev og Aske Munk-Jørgensen

forlaget Kandors stand fangede jeg Søren Staal Balslev og Aske Munk-Jørgensen, som venligt stillede op til fotografering.

 

Martin Schjønning og Viola Frøjk

Skrækfest 2019 var også en mulighed for at få hilst på folk, jeg ellers mest “møder” på Facebook, blandt andre Martin Schjønning og Viola Frøjk, der stod på Rollespilsforeningen Føniks’ stand.

Rollespilsforeningen Føniks

Phantasmo DVD

Hos Phantasmo DVD faldt jeg for nogle filmplakater.

Det var dog ikke kun de voksne, der fik lov at hygge sig til Skrækfest 2019. Der var også flere tilbud til børnene.

Tusind tak til arrangørerne af Skrækfest 2019 for nogle forrygende dage i Odense. Årets høst kan ses herunder 🙂

Skrækfest 2019

 

Tænkehatten præsenterer: Er jeg smuk? af Michael Kamp

Er jeg smuk? af Michael Kamp

En smuk (?) japansk dame, en morderisk kaninmand og en grisedame der har fået nok. Michael Kamps nyfortolkninger af kendte vandrehistorier skal nok få hårene til at rejse sig hos målgruppen

Nu jeg ret stor fan af Michael Kamp. Til gengæld kendte jeg slet ikke Tænkehatten. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte læse bogserien, der er kommet ud af de herrers samarbejde. Også selvom jeg egentlig er flere årtier ældre end målgruppen.

På sin hjemmeside skriver Michael Kamp lidt om samarbejdet. Han fortæller, hvordan danske børn og unge læser mindre og mindre, mens de til gengæld bruger mere tid på for eksempel Youtube. Derfor har han indgået et samarbejde med youtuberen Tænkehatten, der har en serie kaldet Uhyggelige Historier på sin kanal, hvor han fortæller vandrehistorier fra hele verden.

Indtil videre kommer der fem bøger i serien, og alle er løst baseret på et udvalg af de vandrehistorier, der har været præsenteret på Tænkehattens kanal. Jeg har læst de tre første og kan kun anbefale dem.

Er jeg smuk? handler om de to brødre, Noah og Lucas. I SFO’en hører de en uhyggelig historie om en japansk spøgelsesdame, der dukker op, hvis man tænker på hende. Kuchisake-Onna bliver hun kaldt, og selvfølgelig tror drengene ikke på hende. Alligevel stikker de af, da en sorthåret dame indhyllet i et tørklæde pludselig står foran dem på hjemvejen. Men kan de slippe væk?

I Kaninmanden er Anton og lillesøster Ida sammen med deres forældre flyttet fra byen til et nedslidt hus ude på landet. Et hus de lokale kalder Dødshuset. Det eneste positive ved flytningen er, at Idas kaniner nu kan få et bur ude i haven i stedet for kun at gå indenfor. Men en nat dukker noget op i haven, og kort efter støder Anton på den lokale Laura, som kan fortælle en skræmmende historie, om noget der hjemsøger området i tiden omkring Halloween.  Heldigvis er det jo bare en historie … eller er det?

I Grisedamen er Clara lige begyndt i 5b. Hun har skiftet skole flere gange, fordi kommunen bliver ved med at genere hendes mor, så hun bliver overrasket og glad, da en gruppe piger inviterer hende med efter skole. På vejen beslutter de sig for at vise Clara Grisedamens gård. En forladt gård der fortælles en væmmelig historie om. Clara har egentlig ikke lyst, men går alligevel med. Det skulle hun ikke have gjort.

Hver bog i serien indeholder en uafhængig historie, men efterhånden som jeg fik læst mig gennem Er jeg smuk?, Kaninmanden og Grisedamen gik det op for mig, at der alligevel er en gennemgående figur. Michael Kamp sender nemlig ganske snedigt en lille hilsen af sted til Tænkehatten hver gang. Derudover indledes hvert bind med en kort introduktion til de to bagmænd, og afsluttes med et kort faktaafsnit hvor den bagvedliggende vandrehistorie præsenteres.

Serien er rettet mod de +10 årige, og sproget er i den lette ende. men der er bestemt ikke noget sødsuppe over Er jeg smuk? Uhyggen er i højsædet, og Michael Kamp skåner ikke sine hovedpersoner. Her er ingen garanti for en lykkelig slutning.

Flemming Schmidts fantastiske sort/hvide illustrationer bidrager til yderligere at hæve den dystre stemning, så serien er absolut ikke for svage sjæle. Men kender du en ung gyserentusiast, vil Er jeg smuk? med sikkerhed være et hit. Selvom her næsten er garanti for onde drømme …

Illustration af Flemming Schmidt side 27 i "Er jeg smuk?"Uddrag af Er jeg smuk?:

“Har du hørt om den smilende dame?” spurgte Lucas til sidst.

Noah rystede på hovedet. “Det er ikke noget klamt, vel?”

Lucas ignorerede spørgsmålet. “Hun hedder Kutisake Onna, tror jeg. Jeg kan ikke rigtig udtale det. De kalder hende Den Smilende Dame. Ved du hvorfor?”

Noah rystede på hovedet.

“Hun har fået skåret munden op fra øre til øre, så hele hendes ansigt er ét stort smil.”

“Ad.”

“Nu går hun rundt med en maske for munden – du ved, sådan én fra hospitalet – så hun kan skjule sårene. Hun stopper tilfældige mænd og spørger om de synes hun er smuk, og hvis de svarer ja, viser hun dem sit ansigt og spørger igen. Hvis de nu svarer nej, dræber hun dem med en saks, og hvis de svarer ja … ja, det kan jeg faktisk ikke huske, men de dør vist også. Man skal forvirre hende hvis man vil overleve.” (side 22-23)

Tak til Michael Kamp og forlaget Tellerup som har givet mig bøgerne til anmeldelse.

Om Er jeg smuk?:

Udgivelsesår: 14.09.2019
Forlag: Tellerup, 57 sider
Omslag og illustrationer: Flemming Schmidt

Læs mere på Michael Kamps hjemmeside eller besøg Tænkehattens Youtube-kanal

I samme serie:

Er jeg smuk?
Kaninmanden
Grisedamen
Blodige Mary
Sorte øjne

 

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

 

Politiassistenten Anders Øhrgaard er sendt på tvunget orlov efter en ubehagelig mordsag. Navnet på den formodede gerningsmand blev lækket til pressen, men manden viste sig at være uskyldig. Der er ingen beviser imod Anders, men han er kendt for ikke altid at følge retningslinjerne, så han sendes hjem. Her martres han af skyldfølelse og mindreværd, for selvom han ikke har sagt det til nogen, er det ham, der lækkede navnet.

Så en dag ringer Ole Dahl, lederen af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den pædofili-anklagede Dennis Schmidt frikendes i retten, men bliver efterfølgende skudt og dræbt lige udenfor retsbygningen. Nu er der brug for alle mand på dæk, og Anders hentes tilbage i tjeneste. Da sagen også har stor bevågenhed i medierne, har politiinspektør Tom Holst selv påtaget sig ledelsen af opklaringen, og det er Ole Dahl langt fra tilfreds med.

Desværre er der ikke mange spor at gå efter. Den første indskydelse – at det er ofrets familie eller venner der står bag – virker ikke troværdigt, da mordet er professionelt udført. Spørgsmålet er, om det overhovedet har noget med Dennis Schmidts pædofile tendenser at gøre, eller om svarene snarere skal findes i hans omgang med HA?

Anders har svært ved at komme op i gear, og kæmper med angsten og den nylige separation fra eks’en Dorthe, så i starten følger han bare ordrer og hjælper kollegaerne Line, John og Nashwan med deres opgaver. Men så får han færten af et spor, der fører til Polen, og pludselig er Anders igen på kant med ledelsen for at følge sine egne veje.

Jeg har tidligere læst Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen, som trods sit korte format i den grad ramte mig. Retfærdig vold er en anden type roman, men også den giver stof til eftertanke. I krimiens form stiller forfatteren nemlig spørgsmål ved emnet selvtægt. Jeg kan godt forstå, at man kan føle trang til at tage retfærdigheden i egne hænder, hvis retssystemet gør knuder. Men hvad så hvis man tager fejl? Hvilke følger får det ikke for den uretfærdigt anklagede? Og hvad er forskellen på at tage sagen i egen hånd og på at bestille et mord? Er det også retfærdig selvtægt?

Portrættet af Anders er meget vellykket. Jeg synes, det lykkes forfatteren at gøre ham til et mangefacetteret menneske, som både rummer sårbarhed og styrke. Selve krimiplottet er troværdigt og hænger fint sammen. Personligt er jeg ikke så vild med det sideplot, der snor sig ind i fortællingen. Mest fordi jeg synes, at det afslører for meget for tidligt. Men det kan sagtens bare være mig.

Trods den lille anke var jeg godt underholdt af Retfærdig vold. Sproget flyder let, historien er underholdende og med bid i krimi-intrigen. Aske Munk-Jørgensen serverer her et spændende bud på en god politikrimi med fokus på plot og personer, som også rummer action uden at der dog går Mission Impossible i den.

Uddrag af Retfærdig vold:

Folk drev ud af situationsrummet. Ole Dahl og Tom Holst forsvandt. Tilbage sad Nashwan og Anders.

“Nå,” sagde Nashwan. Han hentede en kop kaffe, kom tilbage med den i en plastickop og satte sig på sin kontorstol. Anders havde ikke flyttet sig.

“Så fik perkeren og den suspenderede lov til at sortere kartotekskort …”

“Øh,” udbrød Anders, “jeg …”

“Undskyld, det var ikke for at gøre dig flov.”

Anders rystede på hovedet. Han vidste stadig ikke, hvad han skulle sige. Nashwan kastede ham et vurderende blik.

“Anders, hør engang. Vi ved godt alle sammen, at du var på orlov.” Han lavede gåseøjne med den frie hånd. “Men vi ved også godt alle sammen, at hvis du ikke havde taget den orlov, så var du blevet suspenderet.”

Anders sank mundvandet og så over mod døren.

“Men du skal også vide, at vi er mange herinde, der er skide ligeglade. Der er ingen af os, der ved, om du virkelig lækkede navnet – eller hvem der gjorde det.”

Anders begyndte at høre efter.

“Lige meget, hvem det var, så kunne vi alle sammen have gjort det. Alle troede, at han var skyldig, og vi kunne ikke finde nogen beviser. Men vi troede, det var ham. Ole havde brug for en syndebuk. Og det blev dig.” (side 28-29)

Om Retfærdig vold:

Udgivelsesår: 16.03.2018
Forlag: Dreamlitt, 262 sider
Omslag: Diana Sørensen

Læs også:

Øje for øje af Paul Cleave
Varsleren af Karin Fossum
Fantomsmerter af Stephan Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson

Krigens første offer af Ben Elton

Krigens første offer af Ben Elton

Midt i 1. verdenskrigs myrderier findes en britisk officer dræbt på et rekonvalescenthospital. Hvem står bag? Og betyder en enkelt mands død overhovedet noget midt i en krig?

I 1917 er 1. verdens krig i fuld gang, og skyttegravene i Frankrig opsluger hele generationer af mænd. Alligevel er krigen omgærdet af patriotisme, så da politikommissær Douglas Kingsley nægter at melde sig af intellektuelle årsager, sendes han i fængsel. Hans unge hustru kan ikke leve med hans fejhed (hvilket alle anser det som) og søger skilsmisse. Og i fængslet udsættes han for overgreb og overfald af såvel personalet, der afskyr ham, som indsatte der kan takke Kingsley for at være blevet fængslet.

Imens bliver en britisk officer, der er berømt for sine krigsdigte, myrdet, mens han er indlagt på et hospital for sårede soldater i Frankrig. Fra officiel side dysses sagen dog ned og man påstår, at han er faldet i kamp. Ikke alle stiller sig dog tilfreds med den forklaring, så efterretningstjenesten må finde en uvildig efterforsker til at finde frem til sandheden.

Ad kringlede veje ender Kingsley således ved fronten i Frankrig, hvor han skal forsøge at opklare mordet på officeren. Ingen ved, at han er der, og spørgsmålet er, om ”man” overhovedet ønsker at få sandheden frem. Kingsley gør dog sit bedste midt i krigens grusomheder, hvor han pludselig må se på sin egen modstand mod krigen med nye briller.

Jeg har tidligere læst I kamp mod tiden af Ben Elton, som udspiller sig i optakten til 1. verdenskrig. Det var en yderst læseværdig spændingsroman, som bevægede sig på flere tidsplaner og gav stof til eftertanke. Denne gang er vi midt i krigen, og Krigens første offer er bestemt også værd at læse, om end tempoet er mere afdæmpet her.

Krigens første offer er en blanding af historie og drama. Her er både lagt vægt på at fortælle den historiske del korrekt, men også på at lavede spændende personer, som det er interessant at følge. Endelig er der også krimi-krøllen, der er med til at give historien i fremdrift, men som slet ikke er det vigtigste.

Jeg var godt underholdt under læsningen. Særligt beskrivelserne af livet i skyttegravene ramte mig. Her er gruen lyslevende. Elton beskriver de elendige sanitære forhold, den evige frygt for bomber og gasangreb og manglen på alt fra rent vand til uniformer. Men også om sammenholdet mellem mændene og deres ønske om at skåne familierne hjemme for soldatens hæslige hverdag.

En gribende roman om 1. verdenskrig.

Uddrag af Krigens første offer:

”De der!” råbte en stemme, der forsøgte at overdøve de tordnende brøl fra kanonerne bagude. ”Militærpolitiet! Passér. Jeg må forbi. Jeg skal forbi.”

Måske hørte manden det, måske ikke – men selv om han så gjorde, gav han ikke plads; han blev bare ved med at traske troligt frem mod målet. Officeren kunne ikke gøre andet end at følge i hælene på ham, mens han bandede over dette klodsede og tunge lastdyr og håbede på at finde et sted, hvor gangbrædderne var brede nok, til at han kunne komme sikkert forbi. […]

Så gled æslet. Hans ene tunge sømbeslåede støvle skred på de våde gangbrædder, og han faldt næsen uden en lyd sidelæns ned i mudderet og blev øjeblikkeligt suget ned under overfladen.

”Mand i mudderet!” råbte officeren, selv om han godt vidste, at det allerede var for sent. ”Kom med et reb! Et reb, for guds skyld!”

Men der var ikke noget reb ved hånden. Selv om der havde været et, og der havde været tid til at slå det om den synkende mand, var det tvivlsomt, om fire af hans kammerater havde haft kræfter til at trække ham op af dyndet, der sugede ham ned. Og der var ikke plads på gangbrædderne, til at fire mand kunne stå ved siden af hinanden, ikke engang to kunne der være, og der var så glat på brædderne, der blev holdt sammen af ståltråd, at ethvert redningsforsøg ville være endt med, at redningsmændene havde lidt samme skæbne som den mand, de håbede på at kunne redde.
Derfor druknede en mand i mudderet. Han var død, og der var ingen at begrave. (side 7-8)

Om Krigens første offer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Turbulenz, 415 sider
Omslag: Nic Oxby
Originaltitel: The First Casualty
Oversætter: Poul Henrik Westh

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Dødszoner af Simon Pasternak
Barn nr. 44 af Tom Rob Smith
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

En anden ensomhed / red. Palle Juul Holm

En anden ensomhed: en science fiction antologiI denne antologi af moderne, engelsksproget science fiction, her for første gang oversat til dansk, præsenterer fire danske science fiction fans otte af deres favoritnoveller – noveller, der i deres tema, problemstilling og stofbehandling når langt ud over triviallitteraturens ensformighed, ja, ofte røber skarp psykologisk indsigt.

De fleste af novellerne i dette bind handler på én eller anden måde om den enkeltes ensomhed og manglende kontakt i verdener, som, hvor farvestrålende og fantastiske de end tager sig ud, dog er afspejlinger af vor egen genstridige hverdag. Novellerne rummer besk humor, nøgtern alvor og melankolsk poesi. Ingen af dem efterlader en upåvirket. (fra bagsiden)

Lys fra svundne dage
Et ægtepar på ferie lader sig friste af et skilt, som tilbyder trægt glas af høj kvalitet til billige penge. Skiltet fører dem til Mr. Hagan, der ganske rigtigt sælger trægt glas. Mens han finder sit udvalg frem, ser ægteparret en ung kvinde og en lille dreng i stuehusets vinduer. Hvem er de?

Mødestedet
For hundrede år siden byggede man mødestedet, en rumstation yderst i solsystemet, hvor man kunne møde eventuelle fremmede racer. I nutiden ankommer Paul Wesson. Han er den udvalgte mellem jordens milliarder, der skal mødes med en fremmed, som man har gjort hvert 20. år siden kaptajn Pigeon første gang mødte et væsen, der ikke kom fra solsystemet. Men hvorfor er møderne arrangeret som de er? Og hvad sker der egentlig med de udvalgte bagefter?

Dommedagstrip
Nick og Jane har været på en ‘besøg jordens undergang’-tur for at have noget specielt at snakke om til Mike og Rubys fest. Desværre er de ikke de eneste, der har været af sted, men måske er undergangen nærmere end forventet.

Ja, og Gomorra …
Menneskeheden er opdelt i kosmere og frelke. Sidstnævnte er ubønhørligt tiltrukket af kosmerne. Hvorfor? Novellen var blandt de nominerede til en Hugo for Bedste novelle i 1968 og vandt Nebula-prisen i samme kategori.

Den gule pille
Dr. Cedric Elton får morderen Gerald Bocek som patient. Bocek har tilsyneladende skudt fem mennesker i et supermarked, men lider af tvangstanker som gør, at han er sikker på, at det var blåskællede øgler fra Venus, han dræbte, og at han i øvrigt gjorde det i selvforsvar.

En anden ensomhed
På en rumstation ved Cerberus-ringen venter en mand på sin afløser, mens han betjener nulrumsmotorerne, der sender ringskibe til nye verdener. I ventetiden tænker han på, hvad der drev ham til at søge denne ensomme post, og hvordan han har udviklet sig i løbet af sit ophold.

En rose til prædikeren
Digteren Gallinger får efter længere forhandlinger mellem marsboere og mennesker tilladelse til at studere deres religøse skrifter. Under forløbet oplever han Locars danse og bliver dybt betaget af danserinden Braxa. En betagelse der får vidtrækkende konsekvenser.

For evigt opsteg røgen
I en række erindringsglimt oprulles Peters livsforløb frem mod en overraskende slutning.

Om En anden ensomhed:

Udgivelsesår: 1978
Forlag: Notabene, 160 sider
Omslag: Lars Beierholm

Indhold:

Bob Shaw: Lys fra svundne dage (Light of Other Days, 1966)
Damon Knight: Mødestedet (Stranger Station, 1956)
Robert Silverberg: Dommedagstrip (When We Went to See the End of the World, 1973)
Samuel Delany: Ja, og Gomorra …. (Aye, And Gomorrah, 1967)
Rog Phillips: Den gule pille (The Yellow Pill, 1958)
George R.R. Martin: En anden ensomhed (The Second Kind of Loneliness, 1972)
Roger Zelazny: En rose til Prædikeren (A Rose for Ecclesiastes, 1963)
James Tiptree: For evigt opsteg røgen (Her Smoke Rose Up Forever, 1974)

Novellerne er udvalgt af Palle Juul Holm, Svend Kreiner Møller, Erik H. Swiatek og Niels Søndergaard. Hver novelle indledes af en kort introduktion.

Læs også:

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Find masser af science fiction HER

Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen

Dødt kød af Nick ClausenDet er sommer i Danmark – og det er nu to dage siden, at et dødsfald satte gang i en blodig kæde af begivenheder.

Dødt kød – dag 3 er tredje bind af Nick Clausens zombieserie, og her slækkes hverken på blodet, uhyggen eller underholdningen. I første bind fulgte vi Jeanette, Thomas og Dan, som på sidste stop af deres reklamerute bliver overfaldet af en zombie. Med store omkostninger lykkes det dog at slå smitten ned. Eller gør det?

I andet bind viser det sig nemlig, at smitten også kan overføres indirekte via zombieblod, og Dan fortsætter kampen for at overbevise omverdenen om, at noget er grueligt galt. Han får hjælp af Selina, og endnu en gang tror de unge, at det er lykkes dem at stoppe smitten. Men nu er det dag tre, og desværre tager de fejl …

William er portør. Det er mandag d. 28. juli, og han er på arbejde i gangene under hospitalet. Pludselig opdager han, et dørhåndtag der bevæger sig, som om nogen står bagved og forsøger at komme ud. Men da William åbner døren, mødes han ikke af en forvirret patient, der er gået forkert. I stedet overvældes han af en stank af blod, og af synet af noget der umiskendeligt er en død person, der bevæger sig.

William er ikke i tvivl. Skrækscenariet over dem alle er blevet til virkelighed. Zombierne er over os! Heldigvis har han et sted at tage hen. Men kan han nå at redde venner og familie?

Her i tredje bind begynder zombiesmitten for alvor at løbe ud af kontrol. Fra at være isoleret udenfor byen er der pludselig smittede flere steder, og ikke alle er så hurtigt opfattende som William. Langt de fleste bliver smittet, fordi de forsøger at hjælpe, hvad de tror er alvorligt sårede mennesker. Og pludselig begynder det at gå stærkt.

Jeg er zombiefan, og Nick Clausens Dødt kød-serie er forrygende underholdning. Derudover er det interessant at følge smitten udvikle sig minutiøst. Clausen giver et skræmmende indblik i forløbet af en epidemi. Hvor hurtigt det kan gå, hvis en farlig smitte ikke inddæmmes nærmest øjeblikkeligt.

Det bliver spændende at se hvad der sker i bind fire. I slutningen af Dødt kød – dag 3 tyder det på, at historien udvikler sig i retning af den lidt mere gængse zombiefortælling, hvor vi følger en gruppe overlevende. Det er også godt, men jeg kunne godt drømme om, at Clausen endnu en gang kan overraske og trække læserne ind i et nyt og uventet hjørne af zombieuniverset.

Under alle omstændigheder så er jeg stadig ‘bidt’ af Dødt kød-serien, og kan klart anbefale bøgerne til så vel unge som voksne.

Uddrag af Dødt kød – dag 3:

Synet, som møder William, får ham dog omgående til at glemme alt om lugten.

Midt i rummet ligger en fyr på hans egen alder. Han er klædt i en hospitalskittel og er viklet ind i en kørestol, som er væltet om på siden. Begge håndled er bundet fast til stolen, hvilket forhindrer fyren i at komme på benene. Han vrider sig besværet og forsøger at mave sig frem. Omkring ham er gulvet overstrintet med blod.

“Fucking shit,” hvisker William og skal lige til at træde ind for at hjælpe. Det er tydeligt, at der er sket et eller andet forfærdeligt med den stakkels fyr. Han har ikke bare forvildet sig herned af egen kraft; nogen har bundet ham og muligvis forsøgt at slå ham ihjel.

Men et eller andet dybere instinkt får William til at tøve i døråbningen. Måske er det hans hjerne, som i sidste øjeblik kommer i tanke om håndtaget, som hoppede op og ned. 

Og i det samme træder pigen frem fra bag døren. (side 9-10)

Om Dødt kød – dag 3:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 151 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen
Lix: 26

Dødt kød-serien:

Dødt kød – dag 1
Dødt kød – dag 2
Dødt kød – dag 3

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen
Necrodemic-sagaen af Patrick Leis
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kværnen af Martin Schjönning og Tom Kristensen
Pandaemonium af A. Silvestri

Drengen der tænkte ting af Henrik Einspor

Drengen der tænkte ting af Henrik EinsporSpændende børnebog om skiftinge og farlige ønsker med en gruopvækkende slutning

På det seneste har jeg fået flere spændende læsetips på Gyserens facebook-side, blandt andet Drengen der tænkte ting af Henrik Einspor. Jeg har læst flere af Einspors bøger, og han er en super dygtig forfatter. Selvom han skriver børnebøger, lykkes det ham oftest at fortælle en kompleks historie, men i et let forståeligt sprog. Flere af hans børnegysere har såmænd fået mig til at føle uhyggen risle ned ad rygraden. Så jeg sprang straks på forslaget.

Drengen der tænkte ting handler om fidusmageren Jim Horn. Han er altid på jagt efter lettjente penge, og har blandt andet turneret landet rundt med en hund, der kunne regne og en høne der kunne forudsige vejret.

Jim er ikke en rar fyr, selvom han på overfladen lader som om. Nu er han på udkig efter noget skørt til et nyt tv-program, hvor han skal være vært. Så da han hører rygtet om en dreng, der har en speciel evne til at tænke ting frem, beslutter han sig for at undersøge det.

Det lykkes for Jim at finde frem til drengen, som de lokale kalder for en skifting. Han ser også mærkelig ud. Men selvom de lokale lader til at være bange for drengen, ønsker de alligevel ikke at sælge ham til Jim. Det lader han sig dog ikke stoppe af, og snart er drengen hjemme hos Jim. Men nogle gange er det ikke godt, at få hvad man ønsker sig.

Jeg fik tippet i forbindelse med min omtale af Manden der tænkte ting, og måske har Einspor fundet inspiration her. Men Drengen der tænkte ting er alligevel helt sin egen historien, og på trods af at den er for børn, er den meget mere grum end Valdemar Holsts roman.

Drengen der tænkte ting er en del af en serie, hvor gammel folketro møder den moderne hverdag. Ofte med skæbnesvangre følger. Her i bogen er drengen en skifting, et væsen der kendes fra nordiske sagn, hvor man mente, at det var et troldbarn, der var blevet forbyttet med et menneskebarn.

Illustration af Simon Bukhave fra "Drengen der tænkte ting"Simon Bukhave står bag de stemningsfulde illustrationer, som underbygger historiens dystre stemning, og som mod slutningen hæver fortællingen til et endnu højere plan.

Målgruppen er måske nok børn på +10 år, men jeg var nu også godt underholdt. En klar anbefaling herfra.

Uddrag af bogen:

Flere år rejste Jim Horn fra by til by med Tot. De optrådte på teatre og i tv-shows. Den berømte hund gøede regnestykker ti gange om ugen, og Jim skovlede penge ind. Hans eneste udgift var et kødben i ny og næ og så lidt håndører til den dreng, der luftede hunden.

Kors, hvor måtte de ærgre sig tilbage i landsbyen, tænkte Jim med et grin. De skulle bare have vidst, hvor mange penge de kunne have tjent.

Desværre blev Tot mere og mere skør af at gø regnestykker. Til sidst begyndte den at regne forkert. Folk blev sure og ville have deres penge igen. I visse byer måtte Jim flygte over hals og hoved med hunden under armen. Nå ja, tænkte han. Intet varer evigt. Og en steghed dag glemte han den i sin bil. Han glemte også at rulle ruden ned. Og så var det ude med den hund. (side 8)

Om Drengen der tænkte ting:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Løse Ænder, 56 sider
Omslag: Simon Bukhave

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker
De udøde af Johan Egerkrans
De to myr af Henrik Einspor
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe
Blodets bånd af Christian Kronow
Diget af Teddy Vork

Barbaren Conan

Barbaren Conan 1-4I løbet af sommeren var jeg på et loppemarked, hvor jeg faldt over en bod fyldt med tegneserier. Jeg kunne selvfølgelig ikke modstå at rode igennem kasserne, og heldigvis for det. Jeg faldt nemlig over de fire “Barbaren Conan” tegneserier samt Karat-seriens bind 2 om “Conan og Røde Sonja”, som jeg husker fra min barndom.

De fire bind i Barbaren Conan indeholder:

  • Mørkets magter tegnet af Gil Kane og Neal Adams, tekstbearbejdelse af Roy Thomas
  • Mørkets troldmand tegnet af John Buscema og Alfredo Alcala, tekstbearbejdelse af Roy Thomas
  • Kannibaler i Zamboula tegnet af Neal Adams og Tony de Zuniga, tekstbearbejdelse af Roy Thomas
  • Slaveprinsessen tegnet af John Buscema og Alfredo Alcala, tekstbearbejdelse af Roy Thomas
  • Og en heks skal fødes tegnet af John Buscema og Tony de Zuniga, tekstbearbejdelse af Roy Thomas

“Conan og Røde Sonja” er tegnet af Barry Smith og tekstbearbejdet af Roy Thomas.

Herhjemme er forlaget Shadow Zone begyndt at udgive nytegnede fortolkninger af Robert E. Howards historier som tegneserier. Jeg har endnu kun læst “Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning“, men glæder mig til at få fat i “Conan af Cimmeria: Den Sorte Kolos“, der også er udkommet.

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm

Babysæsonen ved Ane C. Ruge og Jannick StormJeg er i fuld gang med at læse og genlæse ældre science fiction antologier. Denne gang handler det om Babysæsonen, en antologi hvor alle bidrag er skrevet af kvinder. Novellerne er udvalgt af Ane C. Ruge og Jannick Storm, og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kendte nogen af dem på forhånd.

Antologien indledes med ‘Nyt ritual’ skrevet af Idris Seabright. Marie Bates er gift med den langt ældre Henry, som ikke er god til at give hende opmærksomhed. En dag køber hun Fergusons fryser, og opdager ved et tilfælde at den har ganske særlige evner.

Katherine McLean har skrevet ‘Sneboldvirkningen’. Halloway er dekan for universitetet og skal som sådan sørge for, at økonomien er i orden. Derfor gennemgår han de forskellige institutter for at fastlægge deres værdi. Lederen af sociologi-afdelingen, Wilton Caswell, er ikke begejstret, men ender med sammen med Halloway at planlægge et sociologisk eksperiment med en lokal syklub, der skal godtgøre, at sociologi-instituttet er pengene værd.

Jeg var ret vild med Miriam Allen deFords ‘Babysæsonen’. En planet har længe forsøgt at blive medlem af den Ydre Galaktiske Føderation. Endelig får de besøg af en delegation fra Jorden, som skal komme med den endelige indstilling, og selvom besøget uheldigvis falder sammen med babysæsonen, sætter man alle sejl til. Der er dog visse kulturelle udfordringer …

I ‘Vær en rar, lille mand’ af Hilary Bailey er der vendt op og ned på kønsrollerne. Efter Tredje Verdenskrig er kvinderne blevet samfundets toneangivende, mens mændene går hjemme og passer børnene. Der er snart valg, og i et af distrikterne stiller en mand op. Premiereministeren bryster sig ellers af, at hun ikke har fordomme, men alligevel – en mand!

Sonya Dorman har skrevet novellen ‘Da jeg var frøken Dow’. Jeg-fortælleren tilhører en race, der består af amorfe væsener af protein og kun et køn, og som er i stand til at antage forskellige skikkelser. Da mennesket kommer til deres planet, opstår handel og samkvem mellem racerne. Dog er menneskene ikke helt klar over, hvad fortællerens race egentlig er.

Nathalie Charles-Henneberg har nyfortolket legenden om Tristian og Isolde i novellen ‘Isolde’, der udspiller sig på planeten Nyx, hvor tiden går baglæns: “Med Nyx er det noget andet: det er en planet der har været befolket og civiliseret. Derfra vender den tilbage til sin oprindelse. Og det med stærk fart! Det er to hundrede år siden, rundt regnet, at den i atmosfære og klima endnu mindede om jorden. I dag går man omkring i panserdragt, og måleinstrumenterne viser lige så mange kosmiske strålinger som i vor ionosfære.” (side 75)

‘Af det der forsvinder’ stammer fra Anna Kavans posthumt udgivne novellesamling Julia and the Bazooka. Novellens fortæller er i mørket, i tvivl om hvem hun er, og bange for manden der kommer ind i rummet. Jeg havde svært ved at greje fortællingen i første omgang, men læste så Kate Zambrenos artikel om Anna Kavan og opdagede, at novellen nærmest er selvbiografisk.

Naomi Mitchisons ‘Mary og Joe’ handler om ægteparret Mary og Joe. Hun forsker blandt andet i hudtransplantationer, og den viden bliver nyttig, da deres ældste datter, Jaycie, kommer alvorligt til skade efter at have demonstreret imod staten.

I ‘De udvalgte’ af Kate Wilhelm er befolkningstallet eksploderet. Man har fundet en måde at rejse til andre tidszoner ved hjælp af Bok-Gressler-Harney’s teori. Her indsamler man råstoffer, som kan sendes tilbage til nutiden. Ægteparret Jan og Lornie er sammen med resten af fortruppen endt i en zone uden andet liv end planteliv. Den absolutte stilhed brydes kun af vind og vand, og skræmmer gruppen fra vid og sans. På nær Lorin, som drømmer om at undslippe nutidens mylder.

Helikopterpiloten Sarah Toggi er hovedpersonen i Marta Bergstressers ‘Smack-tur’. I en fremtid hvor en uendelig krig har delt USAs befolkning op i civile og militæret – med militæret som dem, der får alle fornødenhederne – får Sarah tilbudt en smuglertur efter smack. På trods af at hun afskyer Grendel og hans slags, siger hun alligevel ja. Måske i et håb om at sone at hun har overlevet.

Babysæsonen er ikke den bedste antologi, jeg har læst. Selvom flere noveller er gode, så er der også et par stykker, jeg var mindre begejstret for. Jeg tænker dog ikke umiddelbart, at der er en forskel i de temaer, der behandles her i forhold til rene mandlige antologier. Det kommer de to redaktører da også ind på i forordet:

[…] men det er en kendsgerning at det først er i den senere tid de kvindelige skribenter har kunnet frigøre sig fra deres mandlige kollegaers påvirkning og fundet ud af at give selv blondiner sund fornuft og tøj på kroppen. De ældre science fiction fortællinger er så godt som altid fortalt ud fra en mandlig synsvinkel, hvilket til tider kan virke forvirrende. At det forholder sig således er på den anden side ikke særligt mærkeligt. De første kvindelige science fiction forfattere var jo vant til at det gjaldt om at leve op til mændenes krav og forestillinger, og de blev også selv betraget og vurderet ud fra deres kvindelige fortrin snarere end ud fra deres litterære kvaliteter.” (side 8)

I dag er der stadig flest mænd, der skriver science fiction, men der er så absolut også flere gode kvindelige forfattere indenfor genren. Se et par stykker af dem i afsnittet ‘Læs også’.

Om Babysæsonen:

Udgivelsesår: 1974
Forlag: Notabene, 153 sider
Omslag: Peter Sugar

Indhold:

Ildris Seabright: Nyt ritual (New Ritual, 1952)
Katherine McLean: Sneboldvirkningen (The Snowball Effect, 1952)
Miriam Allen deFord: Babysæsonen (The Season of Babies, 1959)
Hilary Bailey: Vær en rar, lille mand (Be Good Sweet Man, 1966)
Sonya Dorman: Da jeg var frøken Dow (When I Was Miss Dow, 1966)
Nathalie Charles-Henneberg: Isolde (Ysolde, 1968)
Anna Kavan: Af det der forsvinder (Among the Lost Things, 1969)
Naomi Mitchison: Mary og Joe (Mary and Joe, 1970)
Naomi Mitchison: De udvalgte (The Chosen, 1970)
Marta Bergstresser: Smack-tur (Smack Run, 1973)

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Oryx og Crake af Margaret Atwood
DreamInducer af Ellen Garne
Nano kommer til Clifford Falls af Nancy Kress
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Efter år nul af Grete Roulund
Frankenstein af Mary Shelley
Livets barske lektie af Helene Th. Svolgart

Taranteller og tungekys af Michael Kamp

Taranteller og tungekys af Michael KampDe 15-årige tvillinger Lærke og Emil tilbringer sommerferien i kolonihaven med deres forældre. Det betyder grill, græsplænehygge … og begrænset skærmtid. Emil og Lærke keder sig, for hvad skal man få en hel ferie til at gå med når man ikke må surfe på YouTube?

Længere nede ad vejen bor Jessica. Jessica er nogle år ældre end tvillingerne, og Emil er snotforelsket i hende. Der er bare et problem: Jessica opdrætter taranteller, og Emil er bange for edderkopper. Det kan han selvfølgelig ikke indrømme, så han må bide tænderne sammen og smile når hun viser dem frem.

Snart får de dog andet at tænke på da et mystisk vejrfænomen får hele verden til at gå i sort. Midt i alt kaosset øjner Emil sin chance for at imponere Jessica og lade kærligheden spire. (fra bagsiden)

Jeg er ellers ikke bange for edderkopper. Altså, jeg er ikke typen, der har lyst til at kæle med en fugleedderkop, men sidder der en edderkop i soveværelset, når jeg skal i seng, så får den lov til at sidde der. Alligevel må jeg indrømme, at Taranteller og tungekys gjorde et vist indtryk på mig. Selvom det er en ungdomsbog!

Det hele starter ellers uskyldigt nok. 15-årige Emil er forelsket i den tre år ældre Jessica, der bor i et kolonihavehus ikke så langt fra tvillingernes. Hun er vildt lækker, men holder altså edderkopper i store terrarier i stuen. Emil hader edderkopper, men bider tænderne sammen og lytter interesseret til alle de edderkoppe-facts, som Jessica fodrer ham med, i håbet om at hun også vil forelske sig i ham.

En aften under et fantastisk nordlys forsvinder strømmen i kolonihaven, og samtidig begynder insekterne at opføre sig underligt. Næste dag tager tvillingernes far ind til byen for at finde ud af, hvad der sker. Mens han er væk, går Emil og Lærke hen til Jessica. Men da de ankommer, er huset fuldstændigt raseret, edderkopperne er sluppet ud af terrarierne – og Jessica er ingen steder at finde …

Herfra går det bare værre og værre for vores unge helte, og som sagt havde jeg en ubehagelig følelse, da jeg læste sidste side. Som følelsen af 100 edderkopper der kravlede på min hud.

Michael Kamp er en utrolig effektiv forfatter, hvad enten han skriver til voksne, unge eller børn. Hans sprog flyder let, og hans personer står tydelige og troværdige. Og så er han modbydelig god til at skabe universer, hvor uhyggen bare vokser og vokser. Det gør han også her i Taranteller og tungekys, som både er klam, uhyggelig og heldigvis også lidt sjov.

Slutningen åbner op for en fortsættelse, som jeg krydser fingre for, at vi får. Og gerne hurtigt!

Uddrag af Taranteller og tungekys:

Det var hyggeligt nok at bo i kolonien med to store undtagelser: begrænsningerne i skærmtid var fuldstændig urimelige, og edderkopperne var en udfordring.

De var overalt.

Kolonihaven grænsede op til skoven lige på den anden side af bøgehækken. Tvillingerne var sikre på at edderkopperne voksede sig store og fede derude før de kom listende ind i huset. De var store og saftige og myldrede frem fra sprækker og revner. Listerne gabte alle steder, og hele huset var hullet som en si.

Ligesom man sad og læste eller hørte musik, ville en skygge bevæge sig i udkanten af synsfeltet og en massiv jagtedderkop komme spankulerende som ejede den hele stedet.

Hvilket den måske gjorde i de 2/3 af året hvor huset stod tomt. (side 13)

Om Taranteller og tungekys:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tellerup, 238 sider
Omslag: Flemming Schmidt

Læs også:

Fobi af Kasper Grandetoft
Moln – jorden husker af Michael Kamp
Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft
Når mørket kommer af Patrick Leis
Edderkoppen af Richard Matheson
Nephila Clavipes? af Mikala Rosenkilde
Kun edderkopper af Esther Rützou