januar 2020
M Ti O To F L S
« dec   feb »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Arkivet for januar 7th, 2020

Volt #5

Volt nr. 5, 2019Hovmod står for fald, er et af temaerne i Volt #5, som både præsenterer mord, hævn, vampyrjægere og den sidste rejse for læserne.

Forlaget Afkom opstod i 2019 ud fra et ønske om at skabe en platform for zines og small press udgivelser. Forlaget har blandt andet startet en ny tegneserie-antologi Absurd, hvor første nummer kom i 2019, men har også videreført hæftet Volt, der oprindelig udkom på Urkraft. Volt #5 bliver dog desværre sidste udgivelse i serien.

Hæftet indledes med Rebecca Russels ‘Karma’. Den unge Frederick Mortensen har besøg af en forsvarsadvokat. Tilsyneladende har han rodet sig ud i noget, som familiens penge skal få ham ud af. Spørgsmålet er, om det virkelig er sådan en bagatel, som han påstår.

Jeg kan godt lide Russels bløde tegnestil holdt i gråtoner. Historien fortælles lige ud ad vejen, men ved at lege lidt med perspektiv og sideopsætning bliver fortællingen alligevel ret dynamisk. ‘Karma’ er Russels første trykte tegneserie, og det fortæller hun lidt om HER.

‘Splattercamping’ af Peter Keller Hansen er en underholdende historie á la Urban Legend. Fire unge er taget på camping og sidder og hygger sig ved bålet. Her fortæller den ene historien om en mand, hvis kone for mange år siden blev anklaget for hekseri. En brutal død ramte dem begge, og nu går sagnet, at han vender tilbage og slår folk ihjel med sin muggert. Men er det kun et sagn?

Historien indledes af en skikkelse á la fætter Maddike fra Gru, der løbende kommenterer undervejs som den herligt splattede fortælling udvikler sig.

Kasper Clemmensen har tegnet og skrevet hæftets tredje historie: ‘Vampyrjægerne’. Clemmensen stod bag den spændende ‘Skorstensfejeren’ i Volt #3, og også her i Volt #5 er hans bidrag bemærkelsesværdigt. Denne gang handler det om en gruppe vampyrjægere, der er samlet en weekend for at indspille en reklame for deres ydelser. Et femte medlem er på vej, og skal møde de andre for første gang.

Clemmensens bidrag er sjovt, frækt og overraskende, og jeg håber på at se mere til ham i fremtiden.

Det sidste bidrag ‘Havet’ er skrevet af Frederik Schock og tegnet af Amalie Martens. Sidstnævnte havde historien ‘Skype’ med i Volt #3. Læs mere om hende HER.

Jeg er fuld af beundring for den glæde ved tegneseriemediet, der strømmer ud af Volt-serien. Selvom ikke alle historier nødvendigvis falder i min smag tegnemæssigt, så kan jeg kun tage hatten af for projektet, der lader nye og upcoming kunstnere få en chance. Og generelt må jeg sige, at underholdningsværdien er helt i top, så støt de unge talenter og køb Volt #5 for blot 30 kr. 🙂

Om Volt #5:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Afkom, 32 sider
Omslag: Simon Quitzau

Indhold:

Karma af Rebecca Russel
Splatter camping af Peter Keller Hansen
Vampyrjærgerne af Kasper Clemmensen
Havet af Amalie Martens og Frederik Schock

Læs også:

Absurd #1
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
Gigant af Rune Ryberg
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Volt #3