februar 2020
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
242526272829  
Arkiver

Arkivet for februar, 2020

Anstalten af Stephen King

Anstalten af Stephen King

Da Tim Jamieson overgiver sin plads i flyet mod New York, er han ikke klar over, hvor den beslutning vil føre ham hen.

Det er 12-årige Luke fra Minneapolis heller ikke, da hans forældre får at vide, at han bør læse videre i Boston – på collegeniveau. Naturligvis vidste de, at han er intelligent ud over det sædvanlige, men at han skulle kunne klare to uddannelser på Cambridge og Emerson i Boston er alligevel utroligt. De ender dog med at give Luke lov, da det er det, han virkelig drømmer om.

Men drømmen ender i et mareridt. Før Luke skal begynde på sit nye liv, bliver han kidnappet. Af hvem og hvorfor aner han ikke. Alt han ved er, at han går i seng om aftenen, og næste dag vågner han i et værelse, der er en tro kopi af hans eget men er placeret i en ukendt bygning.

Luke finder ud af, at han sammen med en gruppe ukendte børn befinder sig i noget, de kalder Forhuset. Mens de er her bliver de udsat for forskellige eksperimenter, som ingen af dem kan gennemskue formålet med. Man kan ikke undslå sig, og forsøger man, falder straffen omgående. Men endnu værre er det, når forsøgene er overstået. For så bliver man flyttet om i Baghuset, og herfra er der ingen vej ud.

Udsigterne er håbløse, men alligevel beslutter Luke sig for at gøre et forsøg på at flygte. Den grusomme sandhed om Anstalten skal frem – koste hvad det vil.

Jeg har været kæmpefan af Stephen King i mange år. Jeg har læst alt, der udkom på dansk og set en stor del af filmatiseringerne af hans værker. Gode som dårlige.

Men selv en titan som King kan ind i mellem misse skiven, og det begyndte han i mine øjne at gøre med Under kuplen. Jeg var heller ikke voldsom imponeret af Doktor Søvn, og jeg opgav helt at læse Vagt forbi, tredje bind i hans krimi-trilogi om Bill Hodges. Og heller ikke Rosernes torne nåede jeg igennem.

Så jeg er ikke længere så ukritisk en fan, som jeg var engang. Det er derfor altid med en vis bæven i sjælen, at jeg kaster mig over en ny Stephen King roman. For vil jeg atter blive skuffet?

Heldigvis var det ikke tilfældet med Anstalten, som trods sine mere end 600 sider holdt mig fanget hele vejen. Historien om Luke og de andre børns oplevelser i den hemmelige forskningsfacilitet er både spændende og rørende. Anstalten bringer på den gode måde mindelser til Stephen Kings ‘gamle’ opfindelse The Shop der ser stort på både menneskerettigheder og moral i blandt andet Brandstifter fra 1980.

Luke er en sympatisk dreng. Han er umådelig intelligent, men samtidig er han også en 12-årig dreng med dennes følelser og reaktioner. Han og de andre børn er blevet stjålet af en organisation, der bruger deres særlige evner i egen interesse. Det er nemlig ikke Lukes intelligens, man er interesseret i. Luke har ligesom de andre børn en snært af enten telekinese eller telepati, og det er disse emner, man forsker i og udnytter på Anstalten.

Hvordan Lukes skæbne krydser Tim Jamiesons, skal jeg ikke afsløre her. Men mod slutningen accelerer historien, og de to spor flettes sammen i et episk showdown, der fik mig ud på kanten af stolen.

I Anstalten kombinerer Stephen King de ting, han gør bedst. Troværdige personer og en overbevisende historie med nervepirrende plot-twists fortalt så spændende at det er umuligt at lægge bogen fra sig. Jeg var i hvert fald fanget og må tage hatten af for en helstøbt og stærk roman fra gysets mester.

Uddrag fra Anstalten:

Da Luke vågnede op, kunne han huske at have drømt – ikke ligefrem et mareridt, men så afgjort heller ikke noget godt. En fremmed kvinde inde på hans værelse, hvor hun lænede sig ind over hans seng med sit blonde hår ned langs ansigtet. ‘Lige som du vil’ havde hun sagt. Som en af tøserne i de pornofilm, han og Rolf en gang i mellem så.

Han satte sig op, så sig omkring og troede først at være inde i endnu en drøm. Det var stadig hans værelse – samme blå tapet, samme plakater og samme skrivebord med hans baseballtrofæ på – men hvor var vinduet? Hans udsigt over til Rolf var forsvundet.

Han lukkede øjnene helt i og slog dem så op igen. Det var det samme. Der var stadig ingen vinduer i værelset. Han overvejede at knibe sig i armen, men det var bare for stor en kliché. I stedet knipsede han sig på kinden. Intet ændrede sig.

Luke steg ud af sengen. Hans tøj lå på stolen, hvor hans mor havde lagt det frem aftenen forinden – undertøj, sokker og T-shirt på sædet og hans jeans foldet over ryggen. Han tog det langsomt på, kiggede hen på det sted, hvor vinduet burde have været, og satte sig så ned for at tage sine gummisko på. Hans initialer stod på hver side, LE, og det var rigtigt nok, men den midterste tværstribe i E’et var for lang, det var han helt sikker på.

Han vendte dem om for at se efter grus, men kunne ikke få øje på noget. Nu var han fuldstændig sikker. Det var ikke hans sko. Snørebåndene var også forkerte. De var for rene. Ikke desto mindre passede de perfekt. (side 74-75)

Reklame: Tak til Bog & Idé som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Anstalten:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Hr. Ferdinand, 618 sider
Omslag: Imperiet efter originalt forlæg
Originaltitel: The Institute, 2019
Oversætter: Jakob Levinsen

Læs også:

Eksperimentet af Dean Koontz
Monster af Frank Peretti
Kolonien af Pierre Robert
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Kolde timer af Michael Kousgaard

Kolde timer af Michael Kousgaard

For nogen tid siden læste jeg novellesamlingen Mørkets gerninger udgivet på Forlaget Petunia. I den forbindelse blev jeg vældig underholdt af Michael Kousgaard novelle ‘Den vildfarne’. Efterfølgende spurgte Michael Kousgaard mig, om jeg havde lyst til at læse hans novelle ‘Kolde timer’, der ligeledes er udkommet på Forlaget Petunia. Det kunne jeg ikke sige nej til.

Den studerende Nanna lejer en kælderlejlighed af fru Larsen, hvis mand blev dræbt for nogle år siden.

En aften under en løbetur overværer Nanna en hit-and-run påkørsel. Men da hun når hen til ofret, er en anden allerede nået frem. En høj mand i en lang frakke – der knækker nakken på trafikofret!

Nanna stikker af, og hjemme i lejligheden burer hun sig inde. Er den høje mand nu efter hende? Hvorfor slog han trafikofret ihjel? Og hvem var trafikofret?

Michael fortæller, at han skrev ‘Kolde timer’ som en slags hyldest til 1980’ernes mange fede gyserfilm. Derfor foregår den i 1984, og da han skrev den, forestillede han sig den som en åbnings-scene til en film.

Jeg er ikke helt så vild med ‘Kolde timer’, som jeg var med ‘Den vildfarne’. Her bliver kastet en del bolde op i luften, som ikke rigtig gribes igen. Det kan være fordi, ‘Kolde timer’ er tænkt som en optakt, hvor begivenhederne senere vil blive forklaret. Og naturligvis er noveller også altid små udklip af et større billede. Men jeg synes alligevel, at f.eks. åbningen af novellen, hvor vi hører om, hvordan fru Larsens afdøde mand river slægtsgården ned, kommer til at virke som et påhæng, snarere end som en del af historien.

Sprogligt virker novellen heller ikke helt så gennemarbejdet som ‘Den vildfarne’. Men når det er sagt, så er ‘Kolde timer’ tænkt som en YA-gyser, og som sådan fungerer den fint med sin opbygning á la de glade 80’er slashere.

Det lykkes også Michael Kousgaard at skabe en vild paranoid stemning i novellen, mens Nanna gemmer sig i lejligheden. Jeg kunne nærmest føle hendes angst for den høje mand, der måske/måske ikke gemmer sig ude i den mørke kælderskakt.

Så skal du f.eks. slå en togtur ihjel og trænger til et hurtigtlæst og uforpligtende adrenalinkick, så læs ‘Kolde timer’ på rejsen.

Uddrag af Kolde timer:

“Hold op,” skreg hun hver gang og holdt sig for ørerne. Til sidst havde hun også lukket øjnene, og da hun kiggede hen på døren igen, var manden væk. Hun forsøgte at rejse sig, men benene sov. Fra sin plads gulvet drejede hun sig rundt og kiggede i alle kældervinduerne. Frygtede at se hans fødder i det stive græs. Men alt var stille.

Sådan sad hun i lang tid. Hvorfor havde han stået og stirret på hende i stedet for at forsøge at komme ind? Hun kunne kun komme på en enkelt grund. Han havde hørt hende låse døren, da hun kom hjem. Havde hun været sekunder fra at død? Syv trin? Hun gøs ved tanken om, at han havde lusket rundt udenfor og stirret på hende uanset hvor i lejligheden, hun havde gået rundt. Han havde set hende halvnøgen, da hun skiftede tøj.

Hun kom i tanke om, at hun havde snakket med Peter, da hun havde fået øje på manden. Røret lå på gulvet. Hun tog det og trykkede hans nummer igen. Da hun lagde røret mod øret, var der kun stilhed. Telefonen var død. (side 10-12)

Reklame: Tak til Michael Kousgaard og Forlaget Petunia som har foræret mig novellen til anmeldelse.

Om Kolde timer:

Udgivelsesår: 01.06.2019
Forlag: Forlaget Petunia, ca. 20 sider (sms-novelle)

Non-stop af Brian Aldiss

Non-stop af Brian Aldiss

Det er snart mange år siden, jeg første gang læste Non-stop. Egentlig huskede jeg ikke meget af handlingen, udover at den greb mig. Det var derfor lidt med bange anelser, at jeg genlæste den for nylig. Ofte lever minderne om en læseoplevelse ikke op til en genlæsning mange år senere, men Non-stop er klart en af undtagelserne.

Complain er jæger og medlem af Greene-stammen. De har herredømmet over et stykke af Dødvejen, men er altid på vagt overfor andre stammer og omstrejfere. Af grunde han ikke selv forstår, er Complain ikke tilfreds med sit liv. Der mangler noget. Så da hans kvinde bliver kidnappet, og han selv står til afstraffelse og prestigetab, lader han sig overtale til at følge fire andre mænd væk fra Kvarteret.

Lederen af ekspeditionen er præsten Marapper. Han fortæller dem, at den gamle myte om, at Skibet rent faktisk er et skib på rejse og ikke hele verden, er sand. Ethvert skib har en kaptajn, og Marapper ønsker at finde ham, slå ham ihjel og overtage magten over Skibet.

Først tror Complain ikke på Marapper. Under rejsen hvor de krydser et utal af dæk og oplever mange mærkelige ting, bliver han dog nødt til at se en ny virkelighed i øjnene. Men hvis de virkelig er på et skib, hvorfor er de så blevet spærret inde der? Og af hvem?

Brian Aldiss skrev Non-stop for godt 70 år siden. Det mærkes nu ikke på historien, der fascinerer fra første side. Vi ved lige så lidt som Complain, hvad der er sket, men efterhånden som han sammen med gruppen arbejder sig opad gennem Skibet, begynder en tragisk historie at åbenbare sig. Noget gik for mange år siden helt galt, men hvor galt finder vi først ud af til allersidst.

Niels Dalgaard beskriver i en artikel på dr.dk romanen som karakteriseret ved, ”at dens rejse varer så længe, at hele generationer af besætningsmedlemmer når at blive født og dø på rumskibet”. Skibet er således et ’generationsrumskib’, og besætningens store udfordring er at huske, hvor de kommer fra og helt simpelt, hvad et menneske er. Historierne om jorden og menneskeheden kan med tiden blive til myter, og besætningens identitet ændre sig, som det sker i Non-stop.

Det er svært ikke at blive grebet af fortællingen, selvom hovedpersonerne egentlig ikke er særligt sympatiske. Hele samfundsstrukturen i Skibet er bygget op over en forvansket udgave af psykoanalysen som religion, og det har medført et aggressivt samfund, hvor man er sig selv nærmest. For Complain bliver den nye viden, gruppen får undervejs, dog en vej til udvikling, så måske er der trods alt håb for Skibets besætning.

Brian Aldiss er en af de allerstørste indenfor science fiction genren. Han blev født i 1925 i Norfolk og døde i 2017 efter at have skrevet mere end 40 bøger og et hav af noveller. Hans første science fiction roman var Non-stop fra 1958, og i 1959 modtog han sin første internationale anerkendelse, en særlig Hugo-pris fra World Science Fiction Society for “årets mest lovende nye forfatter”.

Læs mere om Brian Aldiss HER

Om Non-stop:

Udgivelsesår: 1968
Forlag: Steen Hasselbachs Forlag, 238 sider
Omslag: Frithioff Johansen
Originaltitel: Non-Stop, 1958 (engelsk)
Oversætter: Jannick Storm

Find bogen på Bibliotek.dk

Læs også:

Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Exnihilo af Publius Enigma
Artemis af Andy Weir

Familiens synder af Cara Hunter

Sharon og Barry Masons datter forsvinder sporløst under en havefest. Politiet med kriminalinspektør Adam Fawley i spidsen starter en omfattende efterforskning, men i første omgang uden nogen resultater. Som dagene går, og chancen for at finde den 8-årige Daisy i live bliver mindre, dukker flere familiehemmeligheder frem i lyset, og politiet må revurdere deres opfattelse af sagen.

Familiens synder er første bind i Cara Hunters serie om Adam Fawley. Serien udspiller sig i universitetsbyen Oxford, og forlaget sammenligner bøgerne med tv-serien Broadchurch. Den må jeg indrømme, at jeg ikke har set, men måske bør jeg det, for jeg blev i hvert fald fanget ind af Familiens synder .

Romanen er bygget op i to spor. Det ene udspiller sig i nutiden og fortælles skiftevis af Adam Fawley og de øvrige politifolk, krydret med opslag på Twitter hvor naboer (og fremmede) giver deres mening tilkende om sagen.

Det andet spor bevæger sig rykvist baglæns i tiden, startende med dagen før Daisy forsvandt, tilbage til 79 dage før hendes forsvinden. Jeg har ikke læst en bog med helt samme opbygning som denne før, men jeg må sige, at det fungerer overraskende effektivt. Oplysninger, vi får i nutiden, har pludselig en helt anden betydning, når vi får baggrunden med, og det giver en helt særlig spænding i historien.

Det er heller ikke tit, at jeg har læst en bog med så usympatiske ofre. Hverken Barry Mason eller hustruen Sharon virker særligt behagelige, og det er svært at have ondt af dem, selvom deres datter er forsvundet. Måske derfor er folkedomstolen på twitter også hurtig til at dømme dem uden at have nogen beviser. Den del af historien kan jeg desværre genkende alt for let fra tastaturkrigerne på Facebook osv., der er mere end parate til at dømme andre uden at sætte sig ind i sagen.

Jeg var lynhurtigt fanget ind af Familiens synder, som både er spændende og overraskende. Jeg havde i hvert fald ikke gennemskuet plottet. Cara Hunter skriver levende, og den specielle opbygning af historien skaber en stadigt stigende suspense, så jeg nærmest ikke kunne slippe bogen, da jeg først gik i gang.

Samtidig er Adam Fawley en interessant hovedperson. Vi fornemmer fra starten, at han har en tragedie i bagagen, men hvilken afsløres først langt inde i bogen. Alligevel er han dybt professionel, og har samtidig en medfølende og venlig side der adskiller ham fra mange af tidens krimi-skikkelser. Men han har også sine personlige meninger, som ind i mellem skinner igennem i snakken med kollegaerne. Det er med til at gøre hans karakter troværdig, og jeg ser frem til at lære ham bedre at kende i kommende bind.

Cara Hunter besøger Krimimessen i Horsens d. 28.-29. marts, hvor hun vil fortælle om Familiens synder. I den forbindelse har Krimimessen spurgt hende, hvordan inspirationen til bogen opstod. Til det fortæller hun om sin fascination af ”at tage temaer op, der er blevet betydningsfulde emner både inden for den virkelige verdens kriminalitet og i fiktionens verden, og se på dem fra uventede vinkler”. I Familiens synder vender hun således rundt på ordsproget om, at det kræver en landsby at opdrage et barn. Her kræver det i stedet et samfund at miste et barn.

En absolut læseværdig og underholdende historie, hvis anderledes opbygning er med til at holde læseren fanget til sidste side. For alle der holder af gedigne og overraskende krimier med et drys domestic noir.

Uddrag af Familiens synder:

Jeg nikker. ”Det er klart. Jeg kan se, at haven støder op til kanalen. Er der en låge, som fører ud til trækstien?”
Barry ryster på hovedet. ”Som om! Det vil kommunen aldrig give lov til. Han kan umuligt være kommet ind den vej fra.”
”Han?”
Barry ser væk igen. ”Hvem det så end var. Det svin, som har taget hende. Det svin som har taget min lille Daisy.”
Jeg skriver ’min’ i notesbogen og sætter spørgsmålstegn bagefter. ”Men du så faktisk ikke en mand?”
Han tager en dyb indånding, som ender i en hulken, og så ser han væk, da tårerne igen begynder at trille. ”Nej, jeg så ikke nogen.”
Jeg bladrer i mine papirer. ”Jeg har billedet af Daisy, som I har givet kriminalassistent Davis. Kan I fortælle mig, hvad hun havde på af tøj?”
Der bliver stille.
”Vi holdt udklædningsfest,” sagde Sharon til sidst. ”For børnene. Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt. Daisy var klædt ud som sit navn.”
”Undskyld, jeg er ikke helt med …”
”Daisy betyder tusindfryd. Hun var klædt du som en tusindfryd.”
Jeg fornemmer Gislinghams reaktion, men kigger ikke på ham. ”Nu forstår jeg. Og det vil sige …”
”Grøn nederdel, grønne strømpebukser og grønne sko. Og en hat med hvide kronblade og gult i midten. Vi fandt kostumet i den der butik på Fontover Street. Det kostede en formue bare at leje det. Og vi blev nødt til at betale depositum.”
Hun går i stå og gisper. Så knytter hun nævne og presser den mod munden med bævende skuldre. Barry lægger armen rundt om hende. Hun vugger klynkende frem og tilbage og siger til ham, at det ikke er hendes skyld – hun vidste ikke noget – og han stryger hende over håret. (side 14-15)

Reklame: Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Familiens synder:

Udgivelsesår: 20.02.2020
Forlag: Gads Forlag, 354 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: Close to home, 2018
Oversætter: Brian Christensen

Læs også:

Enken af Fiona Barton
Øjensamleren af Sebastian Fitzek
Og så var hun væk af Lisa Jewell
Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist

Grimm II – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker

Grimm II genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen

Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har ikke fløjshandskerne på i deres genfortællinger af de gamle eventyr i Grimm II. Det er grumt, godt og flot.

For anden gang har Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker slået sig sammen med illustrator John Kenn Mortensen om en gendigtning af 10 af Grimms eventyr.

Første gang var med den smukke Grimm fra starten af 2019, og nu følger så en lige så lækker bog med 10 nye eventyr.

Som sidst får vi i Grimm II først et kort forord, derefter 10 eventyr genfortalt på skift af de to forfattere, og til sidst et efterord hvor de fortæller lidt om den oprindelige udgave af historierne. Alle eventyrerne er stemningsfuldt illustreret af John Kenn Mortensen, der i sine sort/hvide tegninger får masser af gru og uhygge frem.

Denne gang var der en del af eventyrene, jeg ikke havde læst før. Alligevel virkede nogle af dem bekendte under læsningen, og det var interessant at læse efterordet, hvor det blev afsløret, hvorfor de virkede bekendte.

Eksempelvis handler ‘Det blå lys’, der er gendigtet af Kenneth Bøgh Andersen, om en soldat som hjælper en gammel kone med at hente et lys med en blå flamme op fra en dyb brønd. Det viser sig, at når man tænder lyset, dukker en slags ånd frem, som opfylder alle ens ønsker. Mon ikke H.C. Andersen havde læst Grimm, da han skrev eventyr ‘Fyrtøjet’ fra 1852?

De to brødre genskrev og omskrev i øvrigt også selv eventyrene flere gange. Hvor de i den første udgave gengav historierne stort set, som de havde fået dem fortalt under deres indsamling, bearbejdede de dem efterfølgende og gjorde dem mere læsevenlige med tiden.

I løbet af syv udgaver blev Grimms eventyr både genfortalt i et langt mere levende sprog og renset for moralsk farlige temaer som graviditet, incest og vold. Forbudt for børn: så drabelige var Brødrene Grimms eventyr

Hverken Kenneth Bøgh Andersen eller Benni Bødker har nu fløjshandskerne på i deres genfortællinger i Grimm II. Blodet flyder, og der er ingen garanti for at “… de levede lykkeligt til deres dages ende“. Til gengæld er der garanti for uhyggelig god underholdning, endda i en ualmindelig lækker indpakning.

Uddrag af Mariabarnet:

“Det er kendt, at kongen fandt sin hustru dybt inde i skoven. At hun levede som en vild. Et umælende dyr. Der er nogen, der siger, at hun derude blandt de ældgamle træer plejede omgang med de sorte kræfter. At hun har brugt sin heksekunst til at forblænde kongen. Og med hensyn til barnet …”

Her sænkede kammerpigen stemmen yderligere, og man kunne næsten høre hårene rejse sig på de lyttendes arme, da hun fortsatte: “Man siger, at hun har spist drengen. At dronningen er en menneskeæderske.” Kammerpigen mente endda, at hun havde hørt det den skæbnesvangre nat. De knasende lyde af tænderne der knuste de små knogler.

I sit skjul bag muren sank dronningen sammen og ønskede, at hun kunne skrige. Bare skrige. (side 197-198)

Om Grimm II:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: People’s Press, 235 sider
Omslag og illustrationer: John Kenn Mortensen

Indhold:

Snehvide
Hånden med kniven
Bjørnemanden
Sommer- og vinterhaven
Det blå lys
De tre håndværkssvende
Enebærtræet
Sesambjerget
Mariabarnet
Tornerose

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside
Besøg Benni Bødkers hjemmeside

Læs også:

Grimm I
Det Grufulde Bibliotek
#moderneeventyr
Julebestiariet af Benni Bødker
De udøde af Johan Egerkrans
Søvn og torne af Neil Gaiman
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Diget af Teddy Vork

Spøgelseshvisker af Nick Clausen

Spøgelseshvisker af Nick Clausen

I denne historie er det dig, der er hovedpersonen.

Du er spøgelseshvisker, og du bliver kaldt ud for at hjælpe med at uddrive spøgelserne, som hjemsøger en nedlagt skole. Hvis din opgave skal lykkes, må du træffe de rette valg. Men pas på – spøgelserne er ikke alle venlige, og dit liv kan hurtigt komme i fare! (fra bogens bagside)

Bøger, hvor læseren selv er med til at bestemme handlingen, er ved at få et comeback. Blandt andet har forlaget Dreamlitt de seneste år udgivet en række titler under imprintet Tværveje, og Spøgelseshvisker af Nick Clausen er forlaget Facets bud.

Som sagt er læseren selv hovedpersonen, og historien åbner med, at du ankommer til et hus, hvor 14-årige Janus tager imod dig og forklarer dig, hvorfor han har bedt dig komme. Han fortæller, hvordan byens skole har stået tom i tre år efter en voldsom brand, der dræbte en række elever, som nu hjemsøger skolen. Herefter går historien i gang.

Spøgelseshvisker er opdelt i nummererede kapitler, og efter hvert kapitel får læseren en række valgmuligheder. Hvis du efter første kapitel f.eks. vælger at gå direkte op til skolens hoveddør, bladrer du frem til side 20 og læser kapitel 6. Men vil du i stedet sondere lidt først, bladrer du frem til side 30 og læser kapitel 11. Her er således ikke brug for terninger eller papir og blyant som i Fyrtårnet af Nikolaj Johansen, jeg tidligere har læst.

Historien i Spøgelseshvisker er spændende og med mange muligheder for at vælge forskelligt. Jeg måtte således læse bogen en del gange, før det lykkedes mig at gennemføre. Der er dog også mulighed for at give op undervejs og gå til løsningen, så ingen læsere bliver snydt for slutningen. Det synes jeg er en god beslutning, og giver også bogen en bredere målgruppe.

Som altid (fristes jeg til at skrive) fortæller Nick Clausen i et levende og spændende sprog, og Spøgelseshvisker er endnu en underholdende roman fra hans hånd. Personligt er jeg ikke så stor fan af interaktive bøger. Jeg kan bedre lide at fordybe mig i en færdig historie. Men når det er sagt, er jeg sikker på, at unge spilbogs-entusiaster vil have stor fornøjelse med at kaste sig over den uhyggelige historie.

Så god fornøjelse med at jage spøgelser! Og tak til forlaget Facet som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Spøgelseshvisker:

Udgivelsesår: 10.01.2020
Forlag: Facet, 82 sider
Omslag: Nick Clausen
Lix: 22
Besøg Nick Clausens hjemmeside

Læs også:

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen
Den dobbelte grav af Benni Bødker
Fyrtårnet af Nikolaj Johansen
Er jeg smuk? af Michael Kamp og Tænkehatten
Åndehviskeren af Haidi W. Klaris
Det onde hus af Michael Næsted Nielsen

Artemis af Andy Weir

Artemis af Andy Weir

Det var aldrig meningen, at Jasmine Bashara skulle være en helt. Hun ville bare være rig. Ikke styrtende rig som mange af de besøgende i hendes hjemby, månekolonien Artemis. Bare rig nok til at flytte ud af sin kisteagtige lejlighed og spise noget, der er bedre end alger tilsat smag. Rig nok til at betale en gammel gæld.

Da chancen for et stort udbytte byder sig, siger Jazz ikke nej. Det kræver dog, at hun tager springet fra at være en ubetydelig smugler til at være kriminel strateg, og der kræves også en helt særlig kombination af kløgt, tekniske færdigheder og store eksplosioner – for ikke at nævne en rendyrket fræk attitude.

Planlægningen af den perfekte forbrydelse er kun begyndelsen på Jazz’ problemer. Hendes lille kup placerer hende midt i en sammensværgelse om kontrollen over Artemis – og snart jages hun af både loven og en lovløs morder. (fra forlagets beskrivelse)

For nogle år siden læste jeg Andy Weirs debutroman The Martian med stor fornøjelse. Derfor var forventningerne høje, da jeg så, at Artemis var udkommet. De blev heldigvis indfriet.

Denne gang befinder vi os på Månen i månekolonien Artemis, hvor hovedpersonen Jazz har boet med sin far, siden hun var 6 år. Udover at være kvinde er Jazz også af arabisk afstamning, men ellers er ligheden med astronauten Mark Watney stor. De er begge snarrådige og intelligente, og de har begge en herlig tør humor.

Jazz har som yngre taget nogle dumme beslutninger, og nu har hun et lavtlønnet job som bud, mens hun kører en lille smuglerforretning ved siden af. Så fristelsen er stor, da en af hendes faste kunder tilbyder hende et job, der kan gøre hende økonomisk uafhængig. Den eneste ulempe er, at opgaven er stort set umulig.

Artemis er rendyrket underholdning, hvor spænding og humor forenes i et troværdigt science fiction setup. Historien flyder let, og selvom der indimellem er lidt rigeligt med tekniske forklaringer, bliver læseren hele tiden lokket videre, fordi man godt lige vil vide, hvad der nu sker.

Jeg var vældig underholdt af Artemis, og kan kun anbefale den hvis du holder af et godt scifi-eventyr.

Anmelderne siger:

Med “Artemis” viser Andy Weir igen sin tæft for at skabe rumscenarier, der føles virkelige og realistiske koblet med en action-fyldt fortælling. 
SCIFI SNAK

Glimtet i øjet hos både Weir og hans hovedperson Jazz gør “Artemis” til en fornøjelig læseoplevelse. Her er måske lidt langt til de store episke rumfortællinger a la Isaac Asimovs, men pyt – for i rummet kan ingen høre dig grine.
Computerworld

“Artemis” er alt det “The Martian” også var. Der er fuld skrald på hele vejen, og spændingskurven starter højt oppe på skalaen, og ender på månen. Weir er en fabelagtig fortæller. Dels kan han fortælle en virkelig spændende historie der holder læseren fanget hele vejen, og dels er det virkelig morsomt. Nogle steder lårklaskende morsomt, uden at det på noget tidspunkt bliver forceret, søgt og plat. Det er ganske enkelt vanvittig godt!
B for Bog

Om Artemis:

Udgivelsesår: 15.11.2019
Forlag: Dreamlitt, 344 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen
Originaltitel: Artemis (amerikansk)
Oversætter: Lars Poulsen

Læs også:

Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Mørke af Torben Pedersen
Exnihilo af Publius Enigma
Coyote af Allen M. Steele
The Martian af Andy Weir

Shortlisten 2019

Shortlisten 2019. De fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse

For nogle dage siden blev shortlisten for de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2019 offentliggjort. Feltet i år er en blanding af etablerede og mindre forlag, og indeholder både en tegneserie, en genfortælling samt tre meget forskellige romaner.

De fem nominerede på Shortlisten 2019 er:

Manden som træerne elskede af Nikolaj Johansen
Den aldrende skovrider David Bittacy drages af det libanesiske cedertræ, der står på grænsen mellem hans hjem og den ældgamle og vildsomme Skov. I mørket hører han kaldet fra Skoven. Hans hustru Sophia ser, hvordan hendes elskede mand forandrer sig. Skoven trækker ham langsomt, men ubønhørligt, væk fra hende og Gud. Hun ser, hvordan Skoven langsomt opsluger ham. Når Sophia at redde David inden han forsvinder helt ind i Skovens skygger?

Dansk Standard af Kim Leine
Manden E lever en ensom og anonym tilværelse dedikeret til virksomheden Dansk Standard, som standardiserer størrelsen på alt fra indkøbskurve til fatninger på elpærer. Arbejdet holder kaos under kontrol, som hans søster, Mette, siger. Hun er læge, plages af et formørket sind og prøver jævnligt at tage livet af sig. Da hun bliver indlagt med alvorligt blodtab efter at have foretaget en abort på sig selv, begynder E’s ordnede tilværelse at blive gennembrudt af en anden skræmmende og voldelig virkelighed, og snart ved han ikke længere, hvem han selv er.

Pax Immortalis – Opgøret af Patrick Leis
“Grågrønne hænder rev fat om våben og uniformer, en ung konstabel blev bidt i ansigtet og hans sidemand nåede aldrig væk før kadaverne var over ham. Stillingen gik i opløsning, soldaterne flygtede over hals og hoved gennem hallen og den sidste af dem fik næsten lukket yderdøren…”
Efter af Svøben havde lagt det meste af verden i grus, forskansede de overlevende sig i små, isolerede enklaver. Men noget tyder på, at der faktisk eksisterer hemmelige megabyer bag ødemarken… Og at en hær af teknokrater bruger zombierne til uhyrlige eksperimenter.

Fribryderen af John Kenn Mortensen
Forhammer havde i årevis fribryderverdenens tungeste næver. Og drabeligste. Indtil han en dag slog Painkiller ihjel i ringen. Siden har han ikke kæmpet. 25 år efter sidder han desillusioneret og alkoholiseret på et værtshus og opdager en person overfor. Han har rullekrave, briller og mappe. Manden ser bekendt ud, og han har til godt tilbud til Forhammer …

Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
En sommerdag tager Mike på udflugt med sin ven i skovene omkring Aarhus. De to drenge vil undersøge det gamle hus, hvis ejer hængte
sig. Det bliver en dag, der ændrer deres liv. Mange år senere har Mike fået både villa, kæreste og barn, men sommerdagens hændelser kalder på ham. Han må tilbage ad stier, han har betrådt før, for at se både sig selv og gamle venner i øjnene.

Se alle de nominerede på årets longliste HER og læs mere om prisen for Årets Danske Horrorudgivelse HER.

Seks stemmer af Matt Wesolowski

Seks stemmer af Matt Wesolowski

Seks stemmer er et klassisk mordmysterie fortalt som en podcast-serie, der undervejs lader læseren forholde sig til minders utroværdighed og venskabers forgængelighed.

England, 1997. Liget af 15-årige Tom Jeffries bliver fundet i marskområdet Scarclaw Fell, hvor han og kammeraterne var på hyttetur. Det ligner en ulykke, men ikke alle er overbeviste om den udlægning. 

Ti år senere åbnes sagen igen. Scott King, internet-kultfigur og vært for en populær podcast om uopklarede mysterier, sætter sig for at undersøge, hvad der virkelig skete med Tom. I sin podcast-serie interviewer han seks forskellige mennesker, der var til stede den skæbnesvangre aften i Scarclaw Fell. I seks episoder kommer seks stemmer til orde, med seks syn på Tom og på dagene op til hans død. De fleste af de talende var teenagere dengang, og deres minder om hændelsen sløres af fortidens intriger, rivalisering og jalousi – men for hvert interview afdækkes nye detaljer, og den uhyggelige sandhed tegner sig skarpere. (fra forlagets beskrivelse)

Det er bestemt ikke altid, at de bedste bøger udkommer på de store forlag. Det lille forlag Alhambra er et glimrende bevis på det. Over de seneste år har de blandt andet udgivet Mørket i Hill House og Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson samt Kraften af Naomi Alderman. Alle tre fremragende romaner. Og Seks stemmer af Matt Wesolowski er bestemt heller ikke ueffen.

Engelske Matt Wesolowskis forslag til debutromanen Seks stemmer vandt idékonkurrencen ved Skotlands krimimesse i 2015. Der er siden udkommet endnu tre bøger i serien.

Anmelderne siger:

Seks stemmer er virkelig velkonstrueret med de overnaturlige elementer, der hører sig horrorgenren til. Den mindede mig til tider om Baskervilles hund, som gav mig samme følelse af hele tiden at ville se mig over skulderen, og som fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Jeg var lidt skeptisk over for, om ideen med mange stemmer ville fungere på skrift, eller om det ville blive for rodet eller forvirrende, men min tvivl blev gjort til skamme. Jo længere jeg kom i historien, jo mere rejste hårene sig på mine arme. Jeg måtte opgive at læse den færdig i nattens mulm og mørke og i stedet vente på dagslyset, før jeg turde læse de sidste sider. (Bogblogger)

Normalt er jeg ikke til krimigenren, men ind i mellem dukker der en krimi op, der vækker min nysgerrighed. Sådan havde jeg det med Seks stemmer; konceptet podcast-roman og legen med hukommelse efter så mange år, tiltalte mig. Og det fungerede også langt hen ad vejen; formatet var et forfriskende pust som jeg var glad for at mærke. Og en sjov detalje er, at fordi romanen bliver fortalt via en podcast, hørte jeg den for mit indre øre med speaker-stemme imens jeg læste. (The Bookworm’s Closet)

Det der imponerer mig mest ved Seks Stemmer er den måde Matt Wesolowski formår at så tvivl i mig som læser. For man kommer virkelig til at mistænke hver enkelt person på hver sin måde og man kommer uden tvivl til at trække på sine fordomme. I sidste ende er der ikke andet at sige, end at jeg blev overrasket af de twists som skete i bogen og imponerende nok, kan jeg ikke huske sidste gang jeg var så blæst bagover af et twist i en historie, så virkelig en stor applaus til Wesolowski fra mig af. (The Bookish Boegeskov)

Om Seks stemmer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Alhambra, 254 sider
Forside: Mark Swan
Originaltitel: Six Stories
Oversætter: Marie Kopp

Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner

Mørkets gerninger / red. Tenna VagnerEt godt gys er karakteriseret ved happy hour med dobbelt op. Første skræmmende oplevelse er mens, du læser. Her er du dog ikke i tvivl om, at du er tilskuer til en fortælling, og du kan bare smække bogen i, hvis du bliver skræmt.

Den næste kommer, når du har lagt bogen fra dig, men alligevel lytter efter barnegråd og hviskende stemmer. Når du tænder lampen på natbordet for at tjekke under sengen eller trækker benene hurtigt op på madrassen af frygt for, at noget behåret med lange, flossede negle griber dig om anklen, så har du fået din happy hour. Hvis du er alene og mærker øjne stirre, er det for sent at fortryde. Her er der intet omslag at lukke. (fra forordet)

Sådan har jeg aldrig tænkt på god horror. Som en happy hour med dobbelt op. Men jeg er vild med tanken og må sige, at flere noveller her fra Mørkets gerninger vil komme til at hjemsøge mine tanker.

Hver novelle indledes med en lille vignet af et ur, hvis visere bevæger sig frem historie for historie. Det er en lækker detalje i layoutet, som generelt er læsevenligt og indbydende. Jeg tror dog, at der er gået noget galt i tekstopsætningen af novellen ‘Den mørke mare’, og det er lidt en skam, for det skæmmer oplevelsen lidt.

Nogle af forfatterne i antologien var ukendte for mig på forhånd, mens jeg havde store forventninger til andre som f.eks. Lars Ahn og Freddy E. Silva fra tidligere bekendtskaber. Og rent faktisk må jeg sige, at jeg ikke synes én eneste af novellerne falder igennem. Nogle af dem er mere rettet mod ungdomslæseren end andre, men overordnet set er niveauet skræmmende (høhø) højt.

Invasiv af Anna Lindbjerg
Emilia er indlagt på hospitalet. Alle tror, at hun er syg, men hun ved bedre. Noget sidder i hendes hals og æder hende op. En barsk fortælling med en grum slutning.

Den mørke mare af Marie Louise Pedersen
Sara er bange for at sove. Hun hjemsøges af et mareridt, hver gang det samme, hvor hun er fanget i mørket og ikke kan slippe ud. Efterhånden bliver Sara også bange for mørket, når hun er vågen. Men da fyren hun er vild med invitere hende til fest, overtaler hun sig selv til at gå med.

Pigen, der ikke spiste Kimchi af Lars Ahn
Astrid er adopteret fra Korea. Hun har aldrig haft et ønske om at opsøge sin biologiske mor, men ender alligevel med at tage med sin adoptivmor for at besøge sit fødeland. Det bliver en tur, hun aldrig glemmer. Lars Ahn er en af mine yndlingsforfattere, og han skuffer heller ikke denne gang. En velkomponeret novelle som både indeholder gys, men også er fuld af tanker om at høre til og om at finde sin egen identitet.

Den vildfarne af Michael Kousgaard
Mads er 21 år. Han bor alene i et ganske almindeligt parcelhus, og i starten af novellen opsøges han af gangsteren Jørgen, der tror, at Mads er tvillingebroren Lasse. Det bliver starten på et mareridt. Jeg blev total snydt af Kousgaards novelle, som har et fornøjeligt og helt (for mig i hvert fald) uforudset twist undervejs. En vældig underholdende fortælling.

Mor af Charlotte Zubir
Den 13-årige fortæller er et ensomt enebarn. Hans far er meget væk, og hans mor er en kold karrierekvinde. Så da muligheden for opmærksomhed og sympati opstår, griber han den – men med hvilke konsekvenser? En både smuk og sørgelig historie med en hjerteskærende slutning.

Grå af Ane Gudrun
Mortens forældre er blevet skilt, og nu bor han alene med faderen i et forfaldent lille hus midt i en granplantage. En forfærdelig storm har i ugevis hærget Danmark, som er blevet erklæret i undtagelsestilstand. Så når faren, der er Falckredder, må af sted, er Morten alene uden hverken tv eller internet. Han har endnu ikke fået venner på sin nye skole, men han havde engang en ven. Nærmest en blodsbror …

Bare en kat af Helle Lenschow
Tom er blevet dumpet af kæresten Tanja. I nattens mulm og mørke stak hun af fra ham. Men han har tænkt sig at tage grusom hævn. En mørk historie om jalousi, hævn og kærligheden til en kat.

De efterladte af Ann-Christina Hansen
Tre unge piger er de eneste elever tilbage på Madame de Saint-Etiennes Kostskole i efterårsferien. Kun skolens leder Monsieur Laurent samt et par ansatte er tilbage sammen med dem. Ensomheden leder de tre piger sammen, og skjulte hemmeligheder dukker frem i lyset.

Den anden side af Helle Jakobsen
Tara er startet på en ny skole, men savner sin gamle veninde. En dag dukker en mystisk bog op, som advarer Tara mod nogle dødbringende væsener. Hvis bog er det, og hvorfor skal Tara have den?

Rising Sun af Freddy E. Silva
Kæresteparret Sara og Mikkel er på ferie i New Orleans. Under en nat i byen bliver deres penge og pas stjålet, men et par nye venner hjælper dem. De ved et sted, hvor parret kan bo, indtil de har fået penge sendt fra Danmark. Desværre ligger stedet et stykke væk, og det er nemt at køre forkert i mørket … Silvas novelle er uhyre stemningsfuld og krøb i den grad under huden på mig. Måske samlingens bedste.

Uønsket af Helle Perrier
Pludselig begynder en række unge mennesker fra det samme slæng at dø. I udkanten af gruppen befinder jeg-fortælleren og hendes veninde, Trine, sig. Som novellen udfolder sig, begynder sammenhængen mellem dødsfaldet og fortælleren at blive klart. En fortælling om ung kærlighed med vidtrækkende konsekvenser.

Maren af Sørine Amanda Nielsen
Maren er efter sin fars død flyttet ind hos sin mor, der bor i sin antikvitetsbutik. Men hun har svært ved at sove, for om natten føles det som om noget ligger sig på hende og næsten kvæler hende med sin vægt. Klassekammeraten Magnus fortæller hende historien om ‘maren’, der har givet navn til mareridt. Kan det være forklaringen? Fængslende fortælling om svære følelser med en anderledes slutning.

Øjne i mørket af Sara K. A. Meier
En ung pige flytter ind i en lejlighed. Hvad hun ikke ved er, at lejligheden er fuld af øjne, der betragter hende, når mørket falder på. Og ikke alle øjnene har nok i kun at se. En overraskende effektiv lille fortælling.

De giver nok slip, når det bliver lyst af Tenna Vagner
Sanne er bange for mørket. Noget hendes lillesøster Charlotte ikke viger tilbage for at drille hende med. Så da de en aften skal cykle ud til mormoren, insisterer Charlotte på, at de tager den korte vej gennem skoven. Men hvad nu hvis der gemmer sig en bussemand i mørket? Vagner er redaktør på Mørkets gerninger, og hendes novelle er en ekstra historie til læseren. Og sikke en godbid at slutte af med …

Om Mørkets gerninger:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Petunia, 473 sider
Omslag: Rikke Ella Andrup, Gitte Hougesen

Indhold:

Invasiv af Anna Lindbjerg
Den mørke mare af Marie Louise Pedersen
Pigen der ikke spiste Kimchi af Lars Ahn
Den vildfarne af Michael Kousgaard
Mor af Charlotte Zubir
Grå af Ane Gudrun
Bare en kat af Helle Lenschow
De efterladte af Ann-Christina Hansen
Den anden side af Helle Jakobsen
Rising Sun af Freddy E. Silva
Uønsket af Helle Perrier
Maren af Sørine Amanda Nielsen
Øjne i mørket af Sara K. A. Meier
De giver nok slip, når det bliver lyst af Tenna Vagner

Læs også:

Det grufulde bibliotek
Grufulde mørke
Horror.dk
Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket
Når mørket kommer krybende
PIX – nygotiske skæbner
Rustkammeret – fortællinger fra mørket 2
Vampyr
Velkommen til Dybet