juli 2020
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Arkivet for juli, 2020

Rummand fra Tjekkiet af Jaroslav Kalfař

Rummand fra Tjekkiet af Jaroslav Kalfař

Om rumrejser, ægteskab, kosmiske edderkopper og fortidens byrder. Rummand fra Tjekkiet har det hele.

Det var helt tilfældigt, at jeg opdagede Rummand fra Tjekkiet. Jeg havde aldrig hørt om den, men den stod på hylden med nye bøger, og så røg den med hjem, for så meget nyt science fiction udgives der jo heller ikke på dansk.

En aprildag i 2018 sendes rumskibet JanHus1 af sted fra Petřin-højen. Ombord er Jakub Procházka, og målet er at nå ud til en kosmisk støvsky (navngivet Chopra) mellem Venus og Jorden og tage prøver herfra. Turen skal sætte Tjekkiet på verdenskortet som en selvstændig og innovativ nation, og meget af udstyret er således sponseret af kommercielle virksomheder. Turen tager mange måneder. Undervejs reflekterer Jakub over sin familiehistorie sat i kontekst med Tjekkiets historie, og ikke mindst over forholdet til hustruen Lenka.

På biblioteket står romanen klassificeret som science fiction, og rammehistorien er da også Jakubs rejse i rummet. Men fokus er i virkeligheden snarere på alt det andet. Personligt var jeg især fascineret af at læse om Jakubs opvækst i en vasalstat for Sovjetunionen.

Jakubs far var ansat i det hemmelige politi, og det fik store følger for familien, da det kommunistiske regime brød sammen under Fløjlsrevolutionen. Fra at være respekteret (eller rettere frygtet) bliver familien pariaer, og det kommer til at påvirke Jakub resten af livet.

Rummand fra Tjekkiet er både humoristisk, tankevækkende og anderledes end det meste af det science fiction, jeg har læst. Den er godt skrevet, men der er dog en del korrekturfejl, lige fra underlige orddelinger til slå- og stavefejl. Jeg ved godt, at jeg er lidt sart på den område, men det irriterer mig, når Jakub pludselig bliver til Jakob eller bagefter deles bage-fter, for det bryder min læserytme. Det er dog ikke nok til at ødelægge den overordnede læseoplevelse, og jeg kan bestemt anbefale Rummand fra Tjekkiet, hvis du har lyst til en ny oplevelse.

Jaroslav Kalfař immigrerede til USA fra Tjekkiet som 15-årig. Rummand fra Tjekkiet er hans debutroman, som udkom på engelsk i 2017 og blev godt modtaget i USA. Romanen er eftersigende også på vej til en filmatisering af Johan Renck, der blandt andet er kendt for tv-serien Tjernobyl.

Anmelderne skriver:

Af Jørgen Johansen, Berlingske:
”Et fantasifuldt rumeventyr og et dystert stykke nyere tjekkisk historie. Forfatteren Jaroslav Kalfar, der er født i Prag i 1988, året før Fløjlsrevolutionen, og som kom til USA som 15-årig, har mikset en romancocktail af de mere hårdtslående. To dele science fiction blandet med én del kærlighedstragedie og én del politisk-psykologisk samtidshistorie om tiden før og efter omvæltningerne i 1989, da det kommunistiske regime brød sammen, og forfatteren Vaclav Havel afløste Gustav Husak som præsident i Tjekkoslovakiet […] Rummand fra Tjekkiet er en både underholdende og tankevækkende historie, hvis største problem i virkeligheden er, at den indeholder stof og tilløb til meget mere end en enkelt roman.”

Af Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen:
”Tjekken Jaroslav Kalfar, der som 15-årig udvandrede til USA, har skrevet en fin, fabulerende roman om at udvandre til det ydre rum. Og om at længes tilbage.”

Af Jennifer Senior, The New York Times:
”Jaroslav Kalfar’s “Spaceman of Bohemia” is not a perfect first effort. But it’s a frenetically imaginative one, booming with vitality and originality when it isn’t indulging in the occasional excess. Kalfar’s voice is distinct enough to leave tread marks. He has a great snout for the absurd. He has such a lively mind and so many ideas to explore that it only bothered me a little — well, more than a little, but less than usual — that this book peaked two-thirds of the way through. Sigh. Don’t we all.”

By Tibor Fischer, The Guardian:
”Spaceman of Bohemia should win many fans. It’s Solaris with laughs, history lessons and a pig killing. I will be interested to see what Kalfar has to say about the US in the future.”

Om Rummand fra Tjekkiet:

Udgivelsesår: 14.02.2020
Forlag: Mr. East, 288 sider
Omslag: Nana Andrea Tiefenböck
Originaltitel: Spaceman of Bohemia, 2017
Oversætter: Uffe Gardel

Læs også:

Månebase Rødhætte af Lars Ahn
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
Den sorte tåge af Fred Hoyle
Forvandlingen af Franz Kafka
Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal
Mørke af Torben Pedersen
Exnihilo af Publius Enigma
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
The Martian af Andy Weir

Hydra af Matt Wesolowski

Hydra af Matt Wesolowski

I 2019 udkom thrilleren Seks stemmer af Matt Wesolowski på dansk. Hydra er en uafhængig forløber i serien om podcastværten Scott King, der i sine programmer dykker ned i gamle kriminalsager og prøver at belyse dem fra nye sider gennem interviews med de involverede.

Denne gang undersøger han en nyere sag, som medierne døbte ‘Macleod-massakren’.

Forlagets beskrivelse:
En novembernat i 2014 tæver 21-årige Arla Macleod sin mor, stedfar og lillesøster til døde med en hammer – øjensynlig uden grund. Drabene bliver kendt som ’Macleod-massakren’, og Arla indlægges på en sikret psykiatrisk institution og nægter i årevis at udtale sig til pressen. Hun står først frem med sin historie, da hun bliver kontaktet af journalisten Scott King, der er vært for kult-podcasten “Seks stemmer”.

Igennem sine interviews med Arla og de få, der er villige til at udtale sig om hende, sporer King sig langsomt ind på sagen, og han begynder så småt at sætte spørgsmålstegn ved, hvem der bærer skylden for de blodige drab.

I takt med at puslespillet falder på plads, trækkes han ind i en slangerede af hemmeligheder, internettrusler og uhyggelige ’lege’, hvis deltagere leder efter en anden verden. Som en sort tråd igennem det hele løber historierne om mystiske, sortøjede børn, som dukker op så mange steder, at de dårligt bare kan være en forstyrret morders fantasi …

En af de ting, der adskiller Hydra fra de fleste thrillers, er dens opbygning. Scott King er podcastvært, og de enkelte kapitler er opbygget som podcastudsendelser. Hver udsendelse består af et interview med en person, der kan have betydning for forståelsen af begivenhederne i 2014. Ind i mellem får vi også udskrifter fra Arlas dagbogsoptagelser, som hun indtaler under sin indlæggelse på Elmtree Manor. Her er altså ikke en alvidende fortæller, der ved, hvor historierne fører os hen. Som læser er vi overladt til selv at tolke det fortalte, og det giver et ekstra kick under læsningen.

I Hydra er der i offentlighedens øjne ingen tvivl om, at Arla slog sin familie ihjel. Det er Scott King egentlig også overbevist om. Men han vil gerne finde frem til hvorfor, og denne søgen bringer ham som sagt på sporet af vandrehistorien om ‘de sortøjede børn’. Arla var nemlig dybt optaget af disse internet-myter, og spørgsmålet er, om de rummer en kerne af sandhed?

Jeg var vældig underholdt under læsningen, som foregik i nærmest et stræk. Matt Wesolowski fortæller godt, og jeg blev hurtigt grebet af Arlas historie, der langsomt afdækkes gennem de forskellige interviews.

Derudover er jeg også begejstret over måden, Wesolowski blander lidt horror ind i fortællingen. På den ene side har vi en virkelig familietragedie, der ender i massemord. På den anden side har vi vandrehistorierne på det mørke net, der antyder, at alt måske ikke er, som det ser ud. Antydninger, som Scott Kings interview-ofre ubevist understøtter? Muligheden for at noget andet ligger bag drabene giver endnu et spændingsniveau til romanen.

Endeligt kommer Scott King selv i søgelyset denne gang. Nogen er ikke begejstret for, at han ser nærmere på Arlas sag, og vedkommende vil tilsyneladende gå langt for at stoppe ham. Dette ekstra twist tager læserne endnu længere ind i internettets bagside, som vi også kender i det virkelige liv. Troldene, der benytter sig af ethvert middel til at ødelægge andres liv.

Hydra er underholdende og spændende læsning. Bibliotekar Steffen Gordon Nielsen har beskrevet den som: “Fremragende og intelligent thriller, hvor podcast-kompositionen fungerer upåklageligt og bidrager til en særlig stemning af nærvær og autenticitet. Bogen er herligt fornyende, let at læse, elementært spændende og meget uhyggelig.” Jeg kan kun være enig.

Om Hydra:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Alhambra, 306 sider
Omslag: Mark Swan
Originaltitel: Hydra (engelsk)
Oversætter: Rebekka Hjelholt Svendsen

Læs også:

Triggereffekten af Wulf Dorn
Lejligheden af S. L. Grey
Huset i Chelsea af Lisa Jewell
Du af Caroline Kepnes
Glasnøglen af Alex Karl Morell
Skyggernes skov af Franck Thilliez
Seks stemmer af Matt Wesolowski
Mulm af Teddy Vork

Fyrre kister af Santullo & Jok

Fyrre kister er en stemningsfuld tegneserie for elskere af Dracula

Fyrre kister af Santullo & Jok

Under en voldsom storm sidst i det 19. århundrede ankommer et skib til den engelske havneby Whitby. Den eneste person ombord er den afdøde kaptajn, der står bundet fast til skibets ror. I hans lomme finder man et dokument, der beskriver begivenhederne om bord. Og så starter fortællingen.

En måneds tid før sejlede Demeter, som skibet hed, fra Varna i Bulgarien. Besætningen bestod af 9 mand, de fleste russere samt den rumænske styrmand Lepes. Under en toldinspektion i Tyrkiet går tingene galt, da tyrkerne ikke er tilfredse med bestikkelsespengene. Det ender i kamp, men det lykkes besætningen af komme af sted med skibet.

Ude på havet fortsætter ulykkerne dog. Et besætningsmedlem forsvinder sporløst, og så endnu et, og snart begynder mændene at hviske i krogene. Kun kaptajnen og Lebes er upåvirkede af overtroen. Men hvor længe?

Hvis man kender Bram Stokers roman Dracula, ved man hvilken rejse skibet Demeter er på. Men selvom man ikke har læst romanen, er Fyrre kister stadig en fuldgod oplevelse.

Serien er tegnet af den argentinske illustrator Jok, mens teksten leveres af Santullo fra Uruguay. Fyrre kister er deres første udgivelse på dansk, og er en dyster og atmosfærefyldt oplevelse.

Det lille forlag E-voke står også bag en række andre spændende tegneserier. Ikke mindst Richard Corbens flotte Poe fortolkning De Dødes Sjæle.

Om Fyrre kister:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: E-voke, 51 sider
Omslag og illustrationer: Jok
Originaltitel: 40 cajones
Oversætter: Lea Mejdahl Christiansen

En håndfuld mørke af Philip K. Dick

En håndfuld mørke af Philip K. Dick

En håndfuld mørke består af 13 noveller skrevet i begyndelsen af 1950’erne. Novellerne kommer temamæssigt langt omkring, lige fra en moderne fortolkning af eventyret om Hans og Grethe, over udforskning af planeter, til et væddemål mellem filosofi og naturvidenskab.

Philip K. Dick har skrevet en lang række romaner og noveller, hvoraf flere er blevet filmatiseret. Ikke mindst Drømmer androider om elektriske får? som i 1982 blev filmatiseret af Ridley Scott med titlen Blade Runner.

Novellerne i En håndfuld mørke er både en forudsigelse af den usete morgendag og en kommentar til datiden. Og så er de ikke mindst underholdende.

Kolonien
Major Lawrence Hall har sammen med sit hold udforsket planet Blå i tre uger for at sikre den til kommende kolonister. Indtil videre har de intet skadeligt fundet overhovedet. Men måske gemmer der sig alligevel en fjende i det grønne?

Bedrageren
Jorden har i mange år været i krig med indtrængere fra Alpha Centauri. Spence Olham arbejder på et projekt, der skal ende krigen, men en dag bliver han arresteret på vej til arbejde. Efterretningstjenesten er overbevist om, at han er en robot udsendt af fjenden, og de vil eliminere ham, før han kan gøre skade. Olham derimod ved, at han ikke er en robot. Novellen blev i 2001 filmatiseret med titlen Impostor, og med Gary Sinise i hovedrollen som Olham.

Han kunne undværes
En mand virker ualmindeligt bekymret for insekterne omkring ham. Det gør han ret i, for snart finder han ud af, at mennesket og insekterne er midt i en oldgammel krig.

Midlertidigt ophold
En altødelæggende krig har efterladt jorden som et radioaktivt vildnis. Små grupper af mennesker lever endnu rundt omkring, men kan kun bevæge sig over jorden iført beskyttelsesdragter. På jordens overflade er der dog stadig masser af liv, heriblandt en række muterede efterkommere af menneskene. PKD stiller her spørgsmålet: Hvem har egentlig retten til jorden nu?

Forfatteren
Hver dag tager Henry Ellis lyntransportøren fra sit hjem til sit kontor i New York. I stedet for at bruge timevis på transporten tager turen nu kun fem skridt. En dag holder han en kort pause på turen, mens han tænder sin pibe. Her opdager han en lille tynd plet, hvorigennem han aner en lilleput-verden. Synet fascinerer ham, og snart bliver han mere og mere optaget af den nye verden, han har fået et glimt af. Det ender dog med at få store konsekvenser – og ikke kun for Ellis.

Bådbyggeren
Ernest Elwood har gennem længere tid brugt al sin fritid (og en del af sin arbejdstid) ude i baghaven. Her er han sammen med sin yngste søn i gang med at bygge en båd. Hustruen Liz er ved at gå ud af sit gode skind over projektet, men selvom Elwood kan ikke forklare, hvorfor han bygger, kan han ikke stoppe.

Den umulige planet
I mange år har man vidst, at den oprindelige jord gik tabt under en konflikt mellem Cantaurus og Riga i 4-B33a. Så da kaptajn Andrews en dag bliver kontaktet af en meget gammel kvinde, der ønsker at rejse til jorden, er hans umiddelbare svar nej. Alligevel lader han sig lokke af betalingen, og beslutter sig for at finde en planet der lever op til de facts, der er om den forsvundne planet. Da de lander på en ødelagt ruin af en planet, tror kvinden ikke på, at det kan være jorden. Men kaptajn Andrews insisterer.

Den utrættelige frø
Vil en frø kunne springe ud af en brønd, hvis hvert spring er halvdelen af det tidligere spring? Dette spørgsmål har været genstand for seriøse diskussioner mellem filosofilæreren Grote og naturvidenskabslæreren Hardy. En dag sætter de sig for at afgøre væddemålet, og bygger en konstruktion til formålet. Spørgsmålet er, om de kan finde frem til svaret.

Hjulet
Verden er faldet til ro efter Galskabens Tid. Nu sikrer inddelingen af befolkningen i klasser, at alle kender deres plads i Hjulet. Men rygterne går, at en kult fra Techno-klassen er begyndt at gå imod den etablerede orden. Barden Sung-wu sendes derfor til Detroit-området for at undersøge, om der skal tages hånd om kulten. Da han ankommer, opdager han hurtigt, at folkene her er frafaldne og endda er begyndt at reparere de gamle maskiner for at forbedre deres høstudbytte. De må meldes, men måske kan Sung-wus skæbne ændres, hvis han ikke gør det?

Efterkommeren
Ed Doyle har været udstationeret på Proxima Centauri, men når hjem til jorden samme dag som hans kone, Janet, skal føde. Han ankommer til hospitalet i huj og hast, blot for at opdage at fødsler og opdragelsen af børn nu er helt anderledes. For at give børnene de bedste muligheder for at udvikle deres fulde potentiale skal de nemlig holdes fra forældrene indtil de er klar.

På den dunkle jord
Silvias familie kalder hende en heks. Hun har nemlig en særlig forbindelse til de vingede væsener fra en anden dimension. Hendes kæreste Rick bryder sig ikke om det, og da Silvia en dag forsvinder ind i væsenernes verden, vil han gøre alt for at få hende tilbage. Men noget går galt, og Rick må se en ny verden i øjnene.

Damen med kagerne
Som i eventyret om Hans og Grete kan drengen Bubber ikke holde sig fra et bestemt hus. Her bor fru Drew, og hun bager de mest vidunderlige kager. Bubber må få alle dem, han kan spise. Han skal bare sidde ved siden af fru Drew og læse op af sine skolebøger imens. Det gør fru Drew så tilpas, og Bubber tager jo ikke skade …

Udstillingsgenstanden
Miller er ansat i Historie Afdelingen, hvor han længe har arbejdet på en udstilling om det tyvende århundrede. Miller sætter en ære i at gøre sin udstilling 100% korrekt, men kontrolløren Fleming bryder sig ikke om hans ildhu. For som alle ved, er fortiden overstået og begravet. Samfundet udvikler sig, og tiderne skifter. Millers drøm om det tyvende århundredes frihed er således en torn i øjet på Fleming. Og det bliver endnu værre, da Miller en dag bryder afspærringen ind til sin udstilling.

Fra bagsiden af En håndfuld mørke:
” Philip K. Dick producerer science fiction, der er mere end blot og bar eskapisme. Disse noveller er på én gang forudsigelse og kommentar. De giver et gruopvækkende indblik i en uset morgendag, der ligger på lur på den anden side af tidens fjerne horisont, eller viser os en uhyggelig truende verden, hvor f.eks. døde genstande pludselig får liv og åbenlyst lægger morderiske tendenser for dagen. Og her er det nærværende, det nutidige, ikke mindre truende, når det betragtes med fremtidens tavse øjne.”

Om En håndfuld mørke:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 206 sider
Omslag: Ole J. Kragh
Originaltitel: A Handful of Darkness, 1955
Oversætter: Kristian Kliim

Indhold:
Kolonien (Colony, 1953)
Bedrageren (Impostor, 1953)
Han kunne undværes (Expendable, 1953)
Midlertidigt ophold (Planet for Transients, 1953)
Forfatteren (Prominent Author, 1954)
Bådebyggeren (The Builder, 1953)
Den umulige planet (The Impossible Planet, 1953)
Den utrættelige frø (The Indefatigable Frog, 1953)
Hjulet (The Turning Wheel, 1954)
Efterkommeren (Progeny, 1954)
På den dunkle jord (Upon the Dull Earth, 1954)
Damen med kagerne (The Cookie Lady, 1953)
Udstillingsgenstanden (Exhibit Piece, 1954)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Filmatiserede noveller af Philip K. Dick
Tidsparken af Christopher Priest
Faderens sønner af A. Silvestri
Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Forenet – Død verden 4 af Louise Haiberg

Forenet af Louise Haiberg

I 2017 udkom de første tre bind af Louise Haibergs serie Død verden. Egentlig skulle historien om Nera været stoppet der, men heldigvis havde Haiberg endnu en historie at fortælle. Den får vi her i Forenet.

Verden er gået ad Helvede til. Jorden er blevet oversvømmet af zombier, og menneskene overlever med nød og næppe i små grupper. Der findes dog enkelte sikre zoner, hvor mennesker kan leve i sikkerhed for zombierne. Disse zoner er sikrede af vampyrelvere, der har oprettet dem for at redde deres føde. Mennesker, der bor i zonerne, er frie og sikre. Eneste betingelse er, at de skal donere deres blod til vampyrelverne, og at de aldrig selv må udgyde blod.

I de første bind blev vi introduceret til denne verden og til hovedpersonen Nera og hendes bedste ven, Aidan. De blev reddet fra den visse død af vampyrelverne Bane og Kirsta, og med tiden forelskede Nera og Bane sig. Men Bane blev bidt af en zombie, så han blev efterladt i vildnisset, mens Nera måtte vende tilbage til den sikre zone.

I Forenet er det lykkes for lægen Peter at lave en kur, der kan redde mennesker, der bliver bidt af en zombie. Dog kun hvis de har blodtype O. Det har Nera ikke. Men hun er overbevist om, at hvis hun får kuren og lader Bane bide sig, kan hun redde ham.

Der er kun et par problemer. Dels skal hun have fat i kuren. Dels skal hun ud af Vita, den sikre zone, uden nogen opdager det. Og så skal hun også lige finde Bane ude i vildnisset. Heldigvis er Nera ikke den, der giver let op, og Banes far har en høj plads i vampyrelvernes råd. Måske kan han hjælpe hende?

Død verden er en herlig serie for alle som holder af zombier, vampyrer, splat og kærlighed. Louise Haiberg har skabt en unik og troværdig verden, og Forenet lever helt op til de første tre bind i serien.

Historien fortælles i 1. person af Nera iblandet sider af hendes håndskrevne dagbogsnoter. Nera er en stædig, trofast og stærk ung kvinde, og jeg er vild med hendes syn på livet. Hun lever i en verden, hvor alle har mistet nogen, og hvor man er nødt til at være hård for at overleve. Alligevel har hun bibeholdt sin menneskelighed, selvom hun dækker over den med en kulsort humor.

Denne gang er fokus især på Nera og Banes forhold. Der er ikke så meget splat og kamp, men vi lærer lidt mere om vampyrelverne, og så forsøger Haiberg sig med endnu et twist af historien mod slutningen. Vi nærmer os paranormal romance (en genre jeg egentlig ikke bryder mig så meget om), men Louise Haiberg lader heldigvis ikke det hele forfalde til sødsuppe romantik.

Jeg synes Forenet passer godt ind i Død verden-serien, og jeg var vældig underholdt under læsningen. Da det er ved at være et par år siden, jeg læste de første tre bind, kunne det dog have været godt, hvis vi lige havde fået et lille resume for at få opdateret historien. Men det er bare et lille pip.

Hvis du også er vild med vampyrer, zombier, action, lidt kærlighed og en god historie, så kan jeg kun anbefale Louise Haibergs serie.

Uddrag af bogen:

“Udmærket, her kan vi tale uforstyrret. Så tal.”

Jeg åbner og knytter hånden.
Okay, så er det nu.
Jeg hiver luft dybt ned i lungerne og vender mig mod ham.

“Jeg har en idé til at redde Bane.” Ikke videre elegant. Hans læber skilles som om han skal til at afbryde mig. Spidserne på hugtænderne glimter svagt. Jeg skynder mig at fortsætte. “Bare lyt. Jeg har brug for at komme ud til ham og blive derude alene. Det er det jeg skal have hjælp til. At forlade Vita. Jeg ved at Rådet har besluttet at Bane ikke skal have blod.” Shit, jeg er begyndt at vrøvle. Kan jeg nævne at jeg har taget kuren?

“Hvad…”

Jeg løfter hagen og afbryder ham. “Undskyld, jeg vrøvler. Kort sagt … jeg har brug for at du beordrer … beder et par vampyrelvere om at fragte mig uden for Vita og efterlade mig. Så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at redde Bane. Jeg har en plan. Den skal nok lykkes, og vi får ham tilbage. Hvis ikke, har I kun mistet mig i forsøget på at redde ham. Et lille fjollet menneske.”

Jeg løber tør for ord og kæmper for at fastholde hans blik. Han iagttager mig, og jeg har en sær fornemmelse af at han læser min sjæl, min dedikation til Bane.

“Jeg sørger for det. Bring ham tilbage.”

Det svimler for mig. Var det virkelig så let? Man skulle næsten tro at han netop havde ventet på at jeg spurgte. (side 28-29)

Om Forenet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Tellerup, 282 sider
Omslag: Danielle Finster

Død verden:
Monstre, 2017
Utopia, 2017
Håb, 2017
Forenet, 2020

Læs også:

Sjælesuger af Gail Carriger
Dødt kød af Nick Clausen
Dagbog fra zombieverdenen af Klaus Frederiksen & Hanne Rump
Død indtil solnedgang af Charlaine Harris
Heksejagt af Kim Harrison
Hvidt støv trilogien af Line Kyed Knudsen
Ulfhedin-sagaen af Mette Sejrbo
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

17 noveller om kærlighed, udødelighed, sære væsener og glæden ved pirater – for blot at nævne et par af temaerne i Klaus Æ. Mogensens novellesamling Ud af normalrummet. En del af novellerne har været trykt før, mens fire noveller her kan læses for første gang.

Bagsiden kalder samlingen for ‘fantastiske fortællinger’, og det er nok en ret præcis betegnelse. Mogensen bevæger sig nemlig ubesværet rundt i såvel science fiction som fantasy, gys og eventyr. Ofte med en underliggende humor, mens enkelte historier har en nærmest melankolsk stemning.

Ud af normalrummet indledes af novellerne ‘Pigen med de mosgrønne øjne‘ og ‘Abedronningens tjenerinde‘. Begge er fortællinger om en svunden kærlighed, og begge er smukt fortalt. Jeg ærger mig dog lidt over, at de kommer lige i rap, når de tematisk minder så meget om hinanden.

I ‘Kløer‘ er sultanaen på vej til Kejserstaden med skibet Griffen. Undervejs bliver flere af hendes livvagter slået ihjel, ligesom hun pludselig selv bliver dårlig. Kaptajn Marak er dog fast besluttet på at finde ud af, hvad der er på færde, og heldigvis har han en god hjælper. Novellen er vældigt underholdende og efterlod mig med en følelse af et kort besøg i Sword & Sorcery genren.

Universets mørke‘ handler om en mor og hendes datter, der forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning. Novellen introducerer læseren for mørkt stof og mørk energi, og lader via et meget videnskabelig grundlag gruen få et ansigt.

Under Kærlighedens Nat lader ugifte mænd og kvinder skæbnen afgøre deres fremtid. Men i ‘Kærlighedens lotteri‘ forsøger en fader og en bejler at snyde lotteriet og tvinge en ung kvinde til ægteskab. Igen en underholdende fortælling á la Sword & Sorcery.

Vi ved endnu meget lidt om, hvordan det påvirker menneskekroppen at rejse i rummet. I ‘Spøgelset på Lady Stardust‘ er Miran fastlåst til Ngorongoros Cirkel, da hendes krop ikke kan tåle Klass-effekten under rumrejsen. En dag møder hun en anderledes rejsende, som hun tiltrækkes af. Men hvad er hans historie?

To besætningsmedlemmer strander med deres rumskib, da de er ved at blive fanget af en malstrøm i ‘Strandet i normalrummet‘. I stedet for at dø med det samme har de nu et par uger til at finde på en løsning. En spændende fortælling der udspiller sig i en verden, hvor mennesket har overtaget rumteknologien efter avanceret race, der nu er forsvundet.

Livet efter‘ er en tankevækkende novelle, hvor hovedpersonen ligger dødssyg på hospitalet. Da han vågner igen, befinder han sig på en græsmark, og har en utrolig historie i vente.

Som barn finder fortælleren sammen med to venner et begravet skelet i en lille dal, drengene bruger som et hemmeligt sted at lege. Skelettet vækker stor opsigt, da man er sikker på, at det drejer sig om en hidtil ukendt dinosaur art. Fortælleren har dog en hemmelighed om fundet, og nu er det måske tid til at få den frem i lyset. ‘Den hemmelige dal‘ er en underholdende novelle med en overraskende slutning.

En af mine yndlingshistorier er ‘Piratkopiering‘, som er en af de nye noveller. Jesper er vild med pirater. Så vild at han en nat tager ind på farens arbejdsplads for at se nærmere på en ny opfindelse, de har gjort. Men måske kan man også få for meget af en god ting? Jeg faldt fuldstændig for humoren i historien, og klukker faktisk lidt endnu.

Engang frygtede jeg, at Sarah Palin blev USA’s præsident. Nu sidder Donald Trump i det hvide hus, og Palin virker pludselig som et bedre valg. I ‘Palins projekt‘ er hun dog præsident, og hun ønsker at befri verden for seglmånen og i stedet erstatte den med et godt, kristent amerikansk kors. Den opgave går novellens fortæller til med krum hals, for selvom han hverken er religiøs eller politisk interesseret, er han fascineret af projektets størrelse. En vellykket satirisk novelle som jeg ikke håber, Trump nogensinde læser.

Drageblod‘, ‘Grydesteg‘ og ‘Den tapre datter‘ hører alle til i eventyrets verden, mens den korte ‘Sfærisk musik‘ er en lettere absurd fortælling om en musiker, der bruger hvad som helst som instrument.

I ‘Vinteroffer‘ ser vi en kendt juletradition fra en anden og mere grum vinkel, mens den sidste novelle ‘Farvel‘ er en sørgmodig afsked.

Alt i alt er Ud af normalrummet en interessant og velfortalt rundtur i Klaus Æ. Mogensens univers. Mogensen er i sit arbejdsliv fremtidsforsker, og det er måske derfor, hans verdener synes så troværdige.

Da jeg personligt er mere til science fiction end fantasy, er der naturligt nok nogle noveller, jeg syntes bedre om end andre. De er dog alle velskrevne, og jeg var da også godt underholdt undervejs, trods mine præferencer.

Så har du lyst til en tur ud af normalrummet og ind i en mere fantastisk verden, så grib fat i denne samling med Klaus Æ. Mogensens noveller.

Om Ud af normalrummet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: H. Harksen Productions, 147 sider
Omslag: Klaus Æ. Mogensen

Indhold:
Pigen med de mosgrønne øjne (Himmelskibet, 11)
Abedronningens tjenerinde (Himmelskibet, 14)
Kløer (Forvandlinger, 2013)
Universets mørke (Universets mørke, 2015)
Kærlighedens lotteri (Himmelskibet, 24)
Spøgelset på Lady Stardust (Himmelskibet, 2)
Strandet i normalrummet (Nye verdener, 15, som Malene G. Skounæs)
Livet efter (Proxima, 76, som Malene G. Skounæs)
Den hemmelige dal (Den hemmelige dal, 2009)
Drageblod (Himmelskibet, 32)
Piratkopiering
Palins projekt (Den nye koloni, 2011)
Sfærisk musik (Himmelskibet, 33)
Grydesteg
Den tapre datter
Vinteroffer
Farvel (Proxima, 67, som Malene G. Skounæs)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Minerne på Orthomyx af Flemming R. P. Rasch
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Antistof af Charles Stross

Om flyveøgler, Afrika og Mikala Rosenkilde

For et par dage siden skrev jeg om Mikala Rosenkildes fantastiske spændingsroman “Kongamato“. I samme forbindelse har jeg også fået lov til at stille hende et par spørgsmål om romanen og arbejdet med den.

Kongamato af Mikala Rosenkilde

1) Vil du starte med kort at introducere dig selv
Jeg hedder Mikala Rosenkilde. Jeg er 51 år, og jeg har skrevet i en del år. Det begyndte for alvor, da jeg kom tilbage fra et ophold i Afrika. Jeg ville så gerne formidle nogle af mine oplevelser, i første omgang bare til mig selv for ikke at glemme detaljer om et stort eventyr for hurtigt, men snart kom ønsket om at skrive fiktion. Jeg debuterede med novellesamlingen ”Legetøj” på forlaget Kandor. Kandor henvendte sig, da redaktøren havde læst nogle af mine noveller på forfattersitet Fyldepennen (som nok er den platform der har betydet mest for min forfatterstart. Et sted jeg ikke kan anbefale nok til kommende forfattere).

2) Hvordan opstod ideen til ”Kongamato”?
Jeg har altid været vild med kryptozoologiske mysterier. Altså de dyr som skjuler sig og nægter at træde frem for offentligheden. Loch Ness-uhyret er måske det kendteste, men der er masser af andre. Hvert år opdages der mere end 16.000 nye dyrearter. De fleste er mindre dyr, men hvert år finder man også større, der bare har gemt sig godt. Ofte kender lokalbefolkningen dyret eller har hørt beretninger om det, har også tit et navn for det. I Congos sumpe siges at leve en dinosaurlignende skabning Mokele Mbembe. For et par år siden tog lensgreve Christoffer Knuth (Knuthenborg Gods og safaripark) med et hold til Congo for at lede efter det sagnomspundne væsen. Det kom der en spændende dokumentarserie ud af som blev sendt på DR2, som stadig kan ses). Så at skrive romaner om den slags væsner tiltaler mig. Jeg har ikke selv fundet andre danske forfattere der skriver om netop det, og hvis der gør, så vil jeg rigtig gerne læse det.

3) Romanen er mere end 660 sider. Din sidste udgivelse var en novellesamling på ca. 170 sider. Hvordan arbejder man med så lang en historie?
Ja, der er meget stor forskel på at skrive en novellesamling og så en roman. Novellerne skrev jeg for at øve mig på at skrive en roman, tror jeg. Ikke fordi det nødvendigvis er nemmere at skrive kort, men fordi tanken om at tumle med 200 sider forekom mig helt uoverskueligt på det tidspunkt. 12 sider eller hvor lang sådan en novelle er, det lød mere overkommeligt. At min roman så endte på mere end 660 sider er i dag lidt morsomt. Men man siger jo at en historie har den længde det tager at fortælle den – og her er det altså en længere historie. Heldigvis er det jo så også sådan, at en god historie gerne må være lang, og endnu har ingen læsere klaget. Jeg har oven i købet hørt om et par stykker, der vendte bogen om og læste den én gang til.
Der er for øvrigt mange stier i romanen, og læseren opdager hurtigt at tingene hænger sammen på kryds og på tværs hele vejen igennem. Alle dem læseren møder er der af en grund. Det har både gjort det nemmere, men også sværere at skrive bogen, fordi selv om man selv har skrevet hvert et bogstav, så skal man stadig holde tungen lige i munden, når man redigerer så lang en tekst. Men man må jo tage det, som man spiser en elefant. En bid ad gangen.
Research har der naturligvis også været, men det har mere været faktuelle oplysninger om vægten på et næsehorn og hvad er egentlig sker, når man blive bidt af en giftslange. Så optræder den katolske helgen Frans af Assisi i historien, og her var der også nogle detaljer jeg måtte google. Men sceneriet, personerne og hvad der ellers hændte i Ungala er enten trukket direkte ud af virkeligheden eller dannet bag min pandebrask.

4) Jeg bed bl.a. mærke i den dobbeltmoral, som de frivillige i Lion & Lamb havde. De er nærmest fanatiske i deres beskyttelse af dyr, og alligevel er der en ret grum scene med et hulepindsvin. Hvad tænkte du, da du valgte at portrættere de frivillige således? Er det en tendens du ser i samfundet?
Jeg har selv arbejdet på et dyreværn i nogle år. Noget af det der kendetegner det at arbejde sådan et sted enten som frivillig eller ansat, er, at der er virkelig store følelser på spil. I ”Kongamato” møder man de frivillige på dyreværnshelteret Lion & Lamb. De passer en række aflivningstruede eller misrøgtede større eksotiske kæledyr som løver, tigre og andre dyr, der er vokset deres forrige ejere over hovedet. Dyrepasserne ved, at de gør noget virkelig godt her i verden. De vil også dyrenes bedste og har alle lagt en pæn sum penge for at være med. Oven i købet hviler der en særlig beskyttelse over stedet. Når man så ”ved” at man tilhører de udvalgte/de gode, så opstår der let en følelse af at man måske også har ret i andre ting. Der kan hurtigt gå lidt sekt i den slags. Hvis noget så forstyrrer billedet af paradis – fx spiser de afgrøder som man selv og dyrene ellers skulle leve af, så kan der let opstå fjendebilleder. Lidt som vi bekæmper rotter i Danmark. Det er et ”uønsket dyr” som kakerlakken og væggelusen. Ingen ved deres fulde fem har interesse i at fodre på dem.
Situationen i bogen med hulepindsvinene handler lidt om det samme. Problemet er at de frivillige ikke kan se det paradoksale i deres handlinger, når de hjælper med den ene hånd og ødelægger med den anden.
Om det er noget der direkte kan relateres til vores eget samfund, er jeg mere i tvivl om. Det er ikke fordi politik ikke interesserer mig, men jeg er allermest interesseret i at fortælle en spændende historie. Et andet tema i bogen er fadersvigt. Det har jeg til gengæld en hel at sige om. Men det må vente til en anden god gang 😉

5) Din beskrivelse af Afrika føles utrolig virkelig. Har du et særligt forhold til Afrika, siden du lader historien udspille sig der?
I en periode af mit liv boede jeg der selv. Jeg boede der med en storvildtjæger og levede et aktivt udendørsliv. Jagt og alt hvad der relaterer sig til emnet er stort dernede og storvildtjæger er et reelt erhverv. Heldigvis arbejdes der i dag meget med dyrebeskyttelse, så de dyr der tidligere blev skudt ned i stort tal, nu får en chance til. Det er også nødvendigt. Som det nævnes i ”Kongamato” lever der flere tigre i fangenskab end frit i naturen. Det er ret skræmmende, synes jeg.

6) Hvad håber du, at læserens oplevelse er, når sidste side er læst i ”Kongamato”?
Først og fremmest håber jeg, at det har været en spændende rejse. At læseren har moret sig og gyst godt undervejs. Jeg håber også at interessen for at bevare vores fantastiske dyreliv er vokset. En serie som “Tiger King” satte sit eget fokus på dyrevelfærd eller mangel på samme. ”Kongamato” er en anden stemme i debatten.

7) Og til sidst – Jeg er vild med dit miks af realistisk spænding med fantastiske elementer og actionfyldt eventyr. Kan vi se frem til flere eventyr i kryptozoologiens verden?
Ih, mange tak! Faktisk er ”Kongamato” den første i en planlagt serie. Nummer to i serien hedder (arbejdstitel) “Dragernes Ø” og foregår et andet sted i verden og handler som det ligger i titlen om fortidige drager eller noget meget, meget tæt på. Drager er også nogle dejlige dyr.
Og igen tak for de pæne ord om genren. Realistisk spænding er det sjoveste at skrive, synes jeg. Man tænker nemlig ikke så meget over at møde en flyveøgle i en historie, hvis den foregår i juratiden, men hvis den dukker op i IKEA, så reagerer man sikkert. Det er nok det der driver mit forfatterskab, – for hvad nu hvis?

Besøg Mikala Rosenkildes Facebook-side eller hendes hjemmeside
Læs mere om “Kongamato” på forlaget Dreamlitt