maj 2008
m ti o to f l s
« apr   jun »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Arkivet for maj, 2008

The Cave

Efter at have set “The Decent” er jeg blevet helt vild med hulefilm, så jeg snuppede straks “The Cave”, da jeg så den til 49,- i Netto. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!

Under et gammelt rumænsk kloster har nogle forskere fundet et underjordisk hulesystem, hvor store dele befinder sig under vand. Et hold huledykker-eksperter tilkaldes, og sammen med to af forskerne begiver de sig ned i dybet. Uheldigvis styrter hulen ned bag dem, og de bliver nødt til at finde en anden vej ud – hvis der er én! Og for at gøre ondt værre angribes de pludselig af mærkelige væsner…

Historien er naturligvis set før, men ikke på denne måde. Bruce Hunt har brugt et filmhold, som normalt optager film under vand og som kender til cave-diving. Det giver nogle helt fantastiske billeder og en særlig stemning i filmen. Skuespillet er udmærket, og plottet flyder fint af sted. Og så har make-up effekt folkene skabt nogle rigtig modbydelige væsner, der skræmmer ganske fortræffeligt.

Alt i alt en rigtig fed fornøjelse, men Bruce Hunt har også tidligere været inde over film som “Matrix” og “Dark City”, så visse forventninger har man jo :-)

Instruktør: Bruce Hunt
Udgivelsesår: 2005

Cats eye

Cat's eye. Hentet på www.moviezoo.dkEn mystisk kat er bindeleddet mellem tre gyserfortællinger af Stephen King.

Den første historie handler om en tennisprofessionel, som tvinges til at deltage i et dødeligt spil, da han bliver fanget i at have en affære med en gangsters kone. I den anden historie hører vi om en mand, som gerne vil stoppe med at ryge. Han anbefales en klinik af en god ven, og det viser sig, at man her er yderst seriøse i at holde klienterne fra smøgerne. Og endeligt handler den tredje historie om en lille pige, som terroriseres af et lille monster efter sengetid.

Instruktør: Lewis Teague
Udgivelsesår: 1985

Cabin fever

Cabinfever. Hentet på www.moviezoo.dkFem venner fejrer deres eksamen i en afsidesliggende hytte. Pludselig dukker en mand op, helt indsmurt i blod, og i panik jager vennerne ham væk. Desværre viser det sig, at manden var inficeret af en dødelig virus, og snart går det op for de unge mennesker, at smitten er i blandt dem.

Det gode ved denne film er bl.a. makeup-effekterne, som er herligt blodige og vilde og voldsomme. Herudover er skuespillet slet ikke tosset, og selvom manuskriptet nogle steder halter lidt, så er her alligevel tale om en ganske glimrende horror-film.

Eli Roth, som er instruktør og manden bag manuskriptet sammen med Randy Pearlstein, er også instruktør af de to Hostel film, som er kommet i 2005 og 2007.

Se traileren

Instruktør: Eli Roth
Udgivelsesår: 2002

The Butterfly effect

Jeg er bestemt IKKE fan af Ashton Kutcher, så det var noget mod min vilje, at jeg i første omgang så “The Butterfly Effect”. Men det tog ikke mange minutter af filmen, før jeg blev klar over, at mine fordomme blev gjort til skamme. “The Butterfly Effect” er ikke som sådan en klassisk gyser, men den er absolut seværdig.

Evan Treborns (Ashton Kutcher) far døde på en sindssygeanstalt. Som barn lider Evan af mærkelige blackouts, hvor han pludselig ikke kan huske, hvad der er sket lige forinden. For at afhjælpe dette skriver han en udførlig dagbog over alt, hvad han laver i løbet af dagen.

Da han begynder sit psykologistudie, opdager han pludselig, at han har en særlig evne – han kan nemlig rejse mentalt i tiden! Snart forsøger han sig med at rette op på nogle af de uretfærdigheder, livet har budt på, men det viser sig, at man ikke kan ændre på fortiden, uden at nutiden også ændrer sig – og ikke nødvendigvis til det bedre!

En film man bare er nødt til at se. Sørg dog for at se directors cut versionen, da den indeholder klart den bedste slutning.

Instruktør: Eric Bress & J. Mackye Gruber
Udgivelsesår: 2004

Bubba Ho-Tep

Bubba Ho-Tep. Hentet på www.moviezoo.dkJeg synes på en måde ikke, at Bubba Ho-Tep er en rigtig gyser, men det er en fed film, så den skal alligevel omtales her.

Bruce Campbell (Evil dead) spiller Elvis Presley, som i virkeligheden ikke er død, men har overtaget en af sine impersonaters identitet og nu er blevet gammel og bor på plejehjem. På samme hjem bor også Jack, der tror, han er J. F. Kennedy (Ossie Davis).

Pludselig begynder dødsfaldene blandt de gamle at stige, og både Elvis og Jack oplever mystiske ting om natten. Det går op for dem, at plejehjemmet hjemsøges af en 3000 år gammel mumie, som suger sjælen ud af beboerne for selv at leve. Elvis og Jack beslutter sig for at kæmpe, men det er ikke så nemt, når man har svært ved at gå og må bruge gangstativ og rullestol!

Noget af det bedste ved filmen er slet ikke gyserscenerne eller den humor som Bruce Campbell simpelthen udstråler. Nej, det er de overvejelser og tanker, som Elvis gør sig over livet og alderdommen, som han ligger i sin seng og venter på at dø. Indtil det pludselig går op for ham, at der stadig er grund til at kæmpe.

Instruktør: Don Coscarelli
Udgivelsesår: 2002

The Breed

Jeg så en udsendelse på Animal Planet, hvor en hundetræner fortalte om, hvordan han trænede hunde til at være med i film, i dette tilfælde til filmen “The Breed”, som jeg straks fik lyst til at se.

“The Breed” foregår på en lille ubeboet ø. To brødre er sammen med nogle venner på weekend, hvor formålet er at hygge, drikke og måske score hinanden. Allerede den første dag bliver hyggen dog ødelagt lidt, da en af pigerne bliver bidt af en omstrejfende hund. Gruppen bliver dog enige om at blive weekenden ud, for biddet er ikke alvorligt. Det viser sig dog hurtigt, at det er det måske alligevel – og at hunden ikke er den eneste hund på øen. Pludselig er gruppen omringet af hunde, som kun har et ønske – at slå dem alle ihjel.

På bagsiden af coveret står “Festen er forbi, når menneskets bedste ven hunden bliver vores værste fjende.” Og selvom jeg måske ikke synes, at “The Breed” er den mest uhyggelige film jeg har set, så er den alligevel ret vellykket, og det er lykkes at gøre flere af hundescenerne både realistiske og skræmmende. Alt i alt var jeg godt underholdt, og synes bestemt at “The Breed” er værd at bruge et par timer på.

Instruktør: Nicholas Mastandrea
Udgivelsesår: 2006

Braindead

Braindead. Hentet på www.moviezoo.dkPeter Jackson er nok mest kendt for sin fremragende filmatisering af Tolkien trilogien “Ringenes herre”. Men før dette store kommercielle gennembrud skabte Jackson en række splatterfilm, som især imponerer ved deres humor og visuelle udførelse.

I “Braindead” er historien, som følger: Lionel bor stadigvæk hjemme hos sin yderst besiddende mor. En dag bliver hun bidt af en “rat monkey”, og bliver syg og dør. Men selv i døden kan hun ikke lade Lionel i fred. Hun genopstår som zombie med en umådelig trang til frisk menneskekød, og det medfører en del problemer for stakkels Lionel.

Kan man ikke lide temmelig meningsløse historier, hvor blod og indvolde vælter ud over det hele, skal man nok ikke give sig i kast med denne film. Men kan man se det morsomme i de totalt ude af kontrol situationer, som Lionel må klare sig igennem, og kan man grine af den overdådige visuelle splattereffekt, ja så er “Braindead” et udmærket valg.

Se traileren

Instruktør: Peter Jackson
Udgivelsesår: 1992

Boogeyman

Boogeyman. Hentet på www.moviezoo.dkEn veninde anbefalede mig “Boogeyman” efter at have set den, og hun havde fuldstændig ret. Det er en underholdende og skræmmende gyser i b-genren, som bygger på alle børns mareridt om et monster i skabet!

Tim så som barn sin far forsvinde. Ingen troede på ham, og som voksen vender han nu tilbage for at konfrontere sin frygt og finde frem til sandheden. Naturligvis viser det sig, at Tim havde ret. Der bor et monster i skabet!

Instruktør: Stephen T. Kay
Udgivelsesår: 2005

The Blob

En genindspilning af “The Blob” fra 1958.

En meteor falder ned i en skov, hvor en gammel vagabond finder den. Han får noget klæbrigt masse på den ene hånd, og i sin panik for at få det af løber han lige ud foran en bil. De kører ham på sygehuset, men mens han ligger her, vokser massen sig større og æder det meste af hans krop. Herfra hærger klatten hele byen, mens den vokser sig større og større.

Jeg har ikke set originalen, men må indrømme at jeg finder genindspilningen ganske underholdende. Selvom historien i en vis udstrækning er gennemskuelig, så er der arbejdet med manuskriptet, og flere af special effects scenerne er ganske skræmmende. Alt i alt en film i den bedre ende af b-filmsskalaen.

Instruktør: Chuck Russell
Udgivelsesår: 1988

Blame

Blame. Hentet på www.uncut.dkI min boks “Four films to keep you awake” var “Blame” (La Culpa) den anden film, jeg så – og nok den svageste i samlingen efter min mening. Det kan dog meget vel hænge sammen med, at den danske og den spanske opfattelse af abort er meget langt fra hinanden. Det katolske Spanien kan stadig bruge abort som en uhyggelig ingrediens i en gyser. Det tror jeg ikke, at man kan slippe af sted med i en dansk film. Oven i har “Blame” også lesbiske undertoner, hvilket helt sikkert også er med til at skabe diskussion i hjemlandet, men som heller ikke er voldsomt debatskabende i danske øjne.

Gloria er sygeplejerske og mangler et sted at bo sammen med sin lille datter. Hun flytter ind hos gynækologen Ana, og snart begynder hun at arbejde i Anas private konsultation. Det viser sig hurtigt, at Ana hjælper unge piger, som er “kommet galt af sted”. Gloria kan i starten godt leve med at hjælpe til, men så sker der noget, som sætter gang i skyldfølelsen hos hende.

Jeg har ikke set andre film af Serrador, men efter sigende er han en stor kanon i spansk film. Sikkert nok, men en stor horror instruktør er han ikke i mine øjne.

Læs mere om serien: Películas para no dormir  

Instruktør: Narciso Ibánez Serrador
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: La Culpa