Arkivet for juni, 2008

Under min genlæsning af Steen Langstrups forfatterskab er jeg nu kommet til “Fluernes hvisken” fra 1999. Og hvilken udsøgt fornøjelse det var at få fingre i den igen.

Det er den sidste sommer i årtusindet, og varmen hviler over København som en tung dyne. En ung kvinde findes dræbt – brændt ihjel – og Henriette Nielsen sættes på sagen sammen med den ældre kollega Egon Kjeldsen.

Det viser sig snart, at den unge kvinde var datter af Poul Zinger – den tidligere ejer af diskoteket Heaven, som brændte for nogle år siden (trofaste Langstrup læsere vil vide, at diskoteket var en del af handlingen i romanen “Pyromania”), og da et vidne har set en vansiret mand i nærheden af mordstedet på gerningstidspunktet, er det nærliggende at tro, at det er et af de overlevende brændofre fra Heaven, som søger hævn. Men så sker endnu et mord. En ung og succesfuld svømmepige findes myrdet – druknet – og der er tilsyneladende en sammenhæng mellem de to mord. Men hvilken?

Et lang stykke hen ad vejen er “Fluernes hvisken” simpelthen en gedign krimi, men hele tiden hviler en dyster skygge af ondskab over personerne, og den konstante vrimmel af fluer, som er ved at gøre alle vanvittige, er også med til at underbygge den dystre stemning. Og når man nærmer sig slutningen, bliver det da også helt klart, at der er noget ondt i gære, og at Langstrup formår at gøre en god krimi til en langt mere uhyggelig historie.

Jeg blev totalt opslugt af romanen – igen Steen Langstrup kan noget med sit sprog. Det er enkelt og præcist, og han lokker hele tiden læseren med videre frem. Man må lige have næste afsnit med, og så næste og næste igen. Billederne står klokkeklart i læserens bevidsthed, og jeg kunne personligt godt tænke mig at se denne historie som film. Spørgsmålet er, om den kan laves ligeså godt, som den film der kørte bag mine øjne, mens jeg læste.

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster   
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2

“Helvedeshuset” eller “Legend of hell house” er fra 1973 og bygger på en roman af Richard Matheson med titlen ”Hell House”.

En rig gammel mand ønsker at finde ud af, om der findes noget efter døden. For at opklare dette hyrer han en parapsykolog, hans kone og to medier til at tilbringe en uge i Belasco huset, der blev bygget af den sadistiske rigmand Belasco, som menes at have dræbt 27 mennesker før han forsvandt Huset kaldes også Spøgelseshusenes Mount Everest, fordi alle tidligere forsøg på at undersøge det er endt med død og sindssyge. 

Der går ikke længe, før mystiske begivenheder begynder at ske. Lionel er dog meget skeptisk overfor de to medier, og da han udsættes for et overfald uden synlig modstander, beskylder han direkte det ene medie, den unge nonne Florence, for at stå bag. Men der er noget galt i huset, og snart er alle fire fanget i et dødeligt spil.

Her er ikke tale om en særlig uhyggelig film. Spøgelseseffekterne er gode nok, men det mærkes for tydeligt, at filmen har mere end 30 år på bagen i skuespillet og i måden den er filmet på. Jeg er dog ret sikker på, at “Legend of hell house” har været en inspiration for Stephen Kings “Rose Red”.

Uncuts anmelder Casper Vang ser noget mere positivt på “Legend of hell house”. Læs anmeldelsen her.

Instruktør: John Hough
Udgivelsesår: 1973

For et par dage siden så jeg en rigtig dårlig film “Silent Scream” (originaltitel “The Retreat”) om en gruppe psykologistuderende, som tog ud i en skov og blev massakreret en for en. Handlingen i “Wilderness” er ikke meget anderledes, men det er kvaliteten til gengæld!

Filmen starter i et ungdomsfængsel, hvor drengene sover på fælles sovesal, og hvor sociopaten Steve styrer tropperne og står i spidsen for forfølgelsen af de to svageste af drengene, Lindsay og Dave. En dag bukker Dave under for presset og begår selvmord. For at lære de øvrige drenge en lektie, bliver de sendt til en øde ø, hvor de skal lære overlevelse og rehabiliteres.

Men øen er alligevel ikke øde. Pludselig forsvinder en af drengene, mens han henter vand, og kort efter bliver vagten Jed overfaldet og dør på en måde, som jeg ikke vil afsløre her, men som var ret voldsom – og godt lavet. Og herefter begynder mordene først for alvor.

På øen er også en gruppe piger fra en anden ungdomsinstitution, og de to grupper slår sig sammen for at overleve, men de nye piger i gruppen skaber gnidninger i drengenes hierarki.

Der er to grunde til, at “Wilderness” er uendelig meget bedre end “Silent Scream”. Dels er oplægget bedre. Starten i ungdomsfængslet er barsk og uhyggeligt, men 100 % realistisk og troværdigt. Dels er skuespillet i høj klasse. Jed (Sean Pertwee), som spiller vagten, har også været med i bl.a. “Dog soldiers”, og han er altid god som en halvpsykopat. Stephen Wight, der spiller sociopaten Steve, er mere end overbevisende. Til sidst ønskede jeg bare, at han måtte få den mest grusomme død af dem alle, for så modbydelig er han i filmen. Men også de øvrige unge spiller godt, og det alene løfter “Wilderness” over mange b-film.

Selvom der ikke er meget mere realisme i måden, de unge bliver slået ihjel på, så er der dog alligevel lidt. Det er ikke et usårligt monster, de står overfor, og i perioder er det i virkeligheden mest dem selv, de kæmper mod. Så også her vinder “Wilderness” klart over “Silent Scream” – og mange andre slasher film i øvrigt.

Michael J. Bassett har instrueret “Wilderness”. Tidligere har han også lavet “Deathwatch“, som jeg også var ret begejstret for.

Instruktør: Michael J. Basset
Udgivelsesår: 2006

Tre af Asiens bedste instruktører har slået sig sammen og lavet denne dvd med hvert deres bud på en kortfilm. Resultatet er blevet godt, og – heldigvis for mine nerver – ikke så væmmeligt, som asiatisk horror nogen gange bliver.

“Dumplings” er første film og er instrueret af Fruit Chan (Kina). Her finder en tidligere skuespillerinde vej til Mei, som laver nogle helt specielle “dumplings” (madret). Disse dumplings giver kvinderne deres ungdommelige udseende igen – men ingredienserne er ikke nogen, du kan købe hos en almindelig slagter.

Film to er “Cut” af Chan-wook Park (Sydkorea). Her kommer en populær filminstruktør hjem og finder sin kone taget som gidsel af en sindssyg mand, der er vildt jaloux over alt det, han ikke har. Instruktøren får valget at slå et uskyldigt barn ihjel for at redde sin kones liv.

Sidste film (og den svageste efter min mening) er “Box” af Takashi Miike (“Imprint”). En kvindelig forfatter har svært ved at slippe sin tvillingesøsters død for mange år siden, og har gentagne mareridt om at blive levende begravet.

Instruktør: Takashi Miike, Fruit Chan og Chan-wook Park
Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: Saam gaang yi

Jeg indrømmer, at jeg havde glædet mig til “Van Helsing”. Ikke kun fordi Hugh Jackmann var med, men også fordi jeg synes vældig godt om Stephen Sommers mumie-film. Men desværre levede filmen ikke helt op til mine forventninger.

Hugh Jackmann spiller Van Helsing, som i denne film er en slags monsterjæger for Vatikanet. Han sendes til Transylvanien for at stoppe grev Dracula. I Transylvanien møder han sigøjnerprinsessen Anna Valerius (Kate Beckinsale), som står i spidsen for modstanden mod vampyrene. Filmen præsenterer også Frankensteins monster, dr. Jekyll og mr. Hyde og andre monstrer. Men hvor humoren var med til at gøre mumie-filmene til noget særligt, er den slet ikke på højde i “Van Helsing”.

Effekterne er for så vidt udmærkede, og historien ikke dårligere end i så mange andre gysere. Alligevel blev jeg som sagt lidt skuffet – men måske var mine forventninger bare for høje og et gensyn ændrer eventuelt på det.

Instruktør: Stephen Sommers
Udgivelsesår: 2004

Jeg faldt over denne “klassiker” fra 1985, og tænkte at den måtte jeg bare se. Med en forside som lover “The one that started it all, folks!” og har som feature “The full head crushing scene”. Det kan da ikke gå galt … Og nej, for en gang skyld holder filmen til fulde hvad den lover.

Melvin er en total nørd, som gør rent i byens fitness center. Her er han offer for “de smartes” drillerier og mobning, og en dag går tingene lidt over gevind, og Melvin falder i en tønde med atomaffald. I en ret grufuld scene står hele byen og glor på Melvin, mens han vrider sig i smerter, men ingen hjælper.

Det viser sig dog, at turen i tønden har givet Melvin superkræfter – og et rigtig grimt ydre. Samtidig har han fået en sjette sans for forbrydere, og snart er han i gang med at slå alle de skumle skurke ihjel. Aviserne skriver hyldest artikler om Monster Helten, og Melvin finder skam også en kæreste, den blinde Sara.

Men byens borgmester er ikke tilfreds med Monster Helten. Han har nemlig en fed forretning kørende på siden, som går skidt efter Melvins enmands kamp mod kriminalitet truer med at udrydde byens forbrydere. Så da Melvin slår en tilsyneladende uskyldig gammel kone ihjel, sætter borgmesteren nationalgarden ind. Nu skal Monster Helten ned med nakken. Men vil byens indbyggere tillade det?

“The Toxic Avenger” har et dårligt manuskript, nogle kiksede special effects, og så er hele filmen total firser med persontegningerne og musikken – og det er herligt! Man skal selvfølgelig ikke forvente at se en skræmmende film, men tager man “The Toxic Avenger” for den kitch film, den er, så har man en sjov oplevelse til gode med masser af fede splattereffekter.

Instruktør: Michael Herz, Samuel Weil
Udgivelsesår: 1985

Ak ja, selvom jeg synes første film var rigtig dårlig, så hopper jeg alligevel på efterfølgeren – og heldigvis må jeg indrømme, for den er væsentlig bedre end etteren.

Selene og Michael er på flugt fra både vampyrer og varulve, men de kan ikke stikke af fra Marcus, som er genopstået. Han ønsker at befri sin bror, som har været holdt fanget i hundredvis af år – og kun Selene kender placeringen af hans fængsel. Der er kun en ulempe ved at Marcus vil befri William, og det er at han er en varulv, som er helt ude af kontrol, og derfor har Selene ikke frivilligt tænkt sig at fortælle Marcus, hvor William holdes fanget.

Filmen er ligeså spækket med actionscener som etteren, men denne gang synes jeg, der er mere bid i historien. Måske er det fordi, vi får mere at vide om, hvorfor fejden mellem varulve og vampyrer opstod – og så får vi også navnet på manden, der startede hele balladen.

Jeg er stadig ikke vild med Kate Beckinsale som action-heltinde – her foretrækker jeg til enhver tid Milla Jovovich. Hun kan altså bare sparke r…

Instruktør: Len Wiseman
Udgivelsesår: 2006

Vampyrer og varulve har kæmpet mod hinanden i umindelige tider, da Michael Corvine (Scott Speedman) involveres. Efter at være blevet overfaldet af varulve finder han sammen med den yndige, men naturligvis seje og kamptrimmede Selene (Kate Beckinsale), der er vampyr. Så følger en masse kampscener, som ikke mindst fokuserer på den sex-osende Kate Beckinsale, og vupti – så er filmen slut.

Jeg har læst anmeldelser af “Underworld”, der var noget mere positive end min oplevelse, men det ændrer ikke min mening. Jeg var ikke imponeret – og slet ikke af baben Beckinsale…

Instruktør: Len Wiseman
Udgivelsesår: 2003

Det kan godt være, at “Thir13en Ghosts” er en B-film – men det er en god en af slagsen!

En familie arver et stort hus efter en excentrisk onkel. Det viser sig dog, at onklen ikke havde de venligste intentioner med denne arv. Han har nemlig konstrueret huset som et kæmpe spøgelsesfængsel, hvor murene flytter sig, og fangekælderens beboere snart slipper ud. Men kan familien selv slippe ud?

Filmen har ikke verdens bedste manuskript, men den er underholdende og special effects er i topklasse. Slet ikke et dårligt bud til en kold vinteraften foran dvd’en.

Instruktør: Steve Beck
Udgivelsesår: 2001

Hvorfor man har lavet denne genindspilning af den originale klassiker, fatter jeg simpelthen ikke. Her er tale om en virkelig dårlig film, som hverken bringer noget nyt til historien, eller tilføjer spændende elementer på billedsiden. Marcus Nispel har bare lavet en utrolig dårlig film, ud af et originalt oplæg.

Fem unge mennesker er på vej til en koncert, da de næsten kører en ung pige, som går midt på vejen, ned. De tager hende med op, men da de vil kører hende til et resthouse, går hun amok og skyder sig selv. Nu prøver de unge så at få fat i en sherif, men i stedet for ender de hos den gale familie Hewitt, som slår dem ihjel en for en.

Ingen overraskelser, intet særligt skuespil og kedelig. Det er, hvad jeg synes om den nye version af “Texas Chainsaw Massacre”.

Instruktør: Marcus Nispel
Udgivelsesår: 2003