Arkivet for april, 2009

Jeg må jo indrømme, at jeg altid har tænkt, at Kenneth Bøgh Andersen var børnebogsforfatter og dermed ikke noget for mig, selvom jeg har læst hans novellesamling “En rejse gennem natten“, som jeg i virkeligheden synes var god. Men så hørte jeg Kenneth fortælle som optakt til krimimessen i Horsens, og det fangede mig, så nu har jeg kastet mig over serien “Den store djævlekrig”, og indtil videre har det vist sig at være en sand fornøjelse.

“Djævelens lærling” er første bind. Hovedpersonen Filip Engell er en god og artig dreng. Han lyver ikke, han er altid hjælpsom, og så er han høflig og flittig i skolen. Filip har aldrig kendt sin far, og det er faktisk grunden til, at han er så dydig, for hans mor har fortalt ham, at hans far sidder i himlen og venter på ham, så når Filip engang dør, vil han være sikker på at komme op til faren.

Men en dag efter skole bliver Filip skubbet ud foran en bil af skolens bølle, og da han kommer til sig selv, står han foran Helvedes port. Djævelen er nemlig syg og har brug for en efterfølger, og ved et uheld bliver Filip hentet dertil som djævelens lærling. Hverken djævelen eller Filip er særligt tilfredse med den udvikling, men det kan ikke gøres om, og så må Filip i gang med at lære at være ond.

“Djævelens lærling” er skruet rigtig godt sammen. Kenneth Bøgh Andersen tegner et både sjovt og uhyggeligt billede af Helvede, hvor alle de fordømte mennesker pines dag og nat. Filip møder både Pontius Pilatus, David og Goliat og mange andre figurer, og selvom det er grumt, hvad de udsættes for, er det også med til at give Filip en anden indstilling til både godt og ondt. Han finder nemlig ud af, at det ene ikke kan eksistere uden det andet.

Andet bind i serien hedder “Dødens terning”, og den glæder jeg mig til at få fingre i, for her skal Filip hjælpe døden, som han mødte her i første bind. Tredje bind hedder “Den forkerte død”, og den udkommer i dag. Denne gang skal Filip hjælpe bøllen, som her i første bind skubbede ham ud foran bilen og satte det hele i gang. Den lyder også rigtig god, og på Kenneths hjemmeside kan man se en trailer for bogen.

Den store djævlekrig:

Djævelens lærling, 2005
Dødens terning, 2007
Den forkerte død, 2009
Ondskabens engel, 2010

Den originale “House of Wax” har Vincent Price i hovedrollen som voks-kunstneren Harry Jarrod. Jarrod har skabt en samling fantastiske voksfigurer, der er så godt lavet, at de nærmest ser levende ud. Men Jarrod skal finde en ny partner, for hans nuværende vil ud af samarbejdet – han mangler penge.

De to kommer op at skændes, og diskussionen ender med, at hele voksmuseet går op i flammer, og Jarrod forsvinder fra jordens overflade. Hele erstatningen går derfor til partneren, men knap har han fået udbetalt pengene, før han bliver fundet død. Han har tilsyneladende hængt sig selv. Kort efter dukker Jarrod op til overfladen. Han har åbnet et nyt voksmuseum og lige som sidst, virker figurerne nærmest levende. Og det er de måske også …

“House of Wax” er glimrende lavet, og Vincent Price er god i rollen som den excentriske kunstner, der bliver sindssyg af at miste sit livsværk. Det kan selvfølgelig mærkes, at filmen har nogle år på bagen, bl.a. følger den meget intens den “mystiske” morder, som ikke virker særligt skræmmende i dag, men som sikkert var voldsomt uhyggeligt dengang. Hvis du vil have mere uhyggelige scener, så se genindspilningen af filmen fra 2005, som handlingsmæssigt dog er helt anderledes.

Instruktør: André De Toth
Udgivelsesår: 1953

Det er sidste skoledag før sommerferien – og sidste dag før Old Central lukker permanent som skole. Mike og vennerne kan næsten ikke vente med at få fri, men en halv time før klokken ringer, genlyder hele skolen af et frygteligt skrig. Alle stivner, men rektor Roon bortforklarer lyden med, at det gamle fyr er blevet afprøvet. Mike har dog en fornemmelse af, at noget ikke er helt rigtigt, og da der er gået nogle dage, overtaler han vennerne til at lede efter Tubby, som forsvandt den sidste skoledag.

I starten er det mest en leg, men så begynder Duane at forske i Old Centrals historie, og der gemmer sig en mørk hemmelighed i skolens tårn.

I 1455 bestilte  pave Calixtus III en klokke, som ifølge sagnet var “støbt af uhelligt metal, indviet med onde gerninger og et håndgribeligt tegn på pagten mellem Calixtus og Djævelen selv“. Klokken var Borgia familiens adgang til magt og rigdom – så længe de tjente mørkets magter. Men i 1876 kommer klokken til USA, hentet til landet af familien Ashley som hænger den op i Old Centrals tårn, og kort efter ophører stort set enhver optegnelse om klokken.

Duane finder dog frem til flere hemmeligheder om klokken, og de øvrige børn begynder også at opleve mærkelige ting. Jim Harlen følger en aften efter sin gamle skolelærerinde, da hun går op til den lukkede skole, og da han kigger ind ad vinduet, opdager han noget så rædselsfuldt, at han falder ned fra 4. sals højde. Mike bliver forfulgt at en soldaterlignende skikkelse, og hvorfor dukker den røde Destruktionsvogn op alle vegne, hvor vennerne cykler?

”Sommernattens rædsel” er en blanding af gys og gode minder. Beskrivelserne af de lange sommerdage, hvor vennerne driver rundt og verden synes at ligge uendelig for deres fødder, er lige som jeg husker mine sommerferier. Men bedst som man nyder turen tilbage til barndommens land, dukker ondskaben op midt i al idyllen. For Dan Simmons kan nemlig også beskrive det uhyrlige onde, der invaderer børnenes univers, så tydeligt og klart at jeg næsten fik lyst til at kigge under sengen bare for lige at tjekke.

Jeg har ikke været lige begejstret for alt, hvad Dan Simmons har skrevet, men ”Sommernattens rædsel” hører absolut til i den bedste ende af hans forfatterskab. Den kan minde lidt om Stephen Kings ”Det onde” fra 1986, som også har en gruppe børn, der kæmper mod ondskaben i hovedrollen, men alligevel er den helt sin egen historie.

Eduardo Sánchez, som instruerede “The Blair Witch Project“, har også instrueret “Altered”, der i mine øjne er langt mere underholdende.

Tre venner er på jagt midt om natten ude i skoven. Det er dog ikke rådyr, de forsøger at få fat i, men aliens. Det lykkes dem rent faktisk at fange én, som de tager med hen til vennen Wyatts hus, og nu vil de hævne sig – for det viser sig, at de alle har været fanget af aliens, og at en af deres venner døde under denne tilfangetagelse.

Men den tilfangetagende alien er ikke ufarlig, og vennerne kommer snart i alvorlige problemer.

“Altered” er ikke en fantastisk overraskende historie, men den er velspillet med gode hop-ud-af-sædet overraskelser og fede visuelle scener. Der gives ikke mange forklaringer, men selvom plottet er simpelt, så fanger det alligevel, og jeg følte mig udmærket underholdt, selvom det sikkert ikke er en film, som går over i historien.

Instruktør: Eduardo Sánchez
Udgivelsesår: 2006

Novellesamling fra 1993. Ikke udgivet på dansk.

Indeholder novellerne:

Dolan’s Cadillac (filmatiseret i 2009. Instrueret af Jeff Beesley)
The End of the Whole Mess (TV miniserie, 2006)
Suffer the Little Children
The Night Flier (filmatiseret i 1997. Instrueret af Mark Pavia)
Popsy
It Grows on You
Chattery Teeth (filmatiseret i 1997 til “Quicksilver Highway)
Dedication
The Moving Finger
Sneakers
You Know They Got a Hell of a Band (TV miniserie, 2006)
Home Delivery
Rainy Season
My Pretty Pony
Sorry, Right Number
The Ten O’Clock People
Crouch End (TV miniserie, 2006)
The House on Maple Street
The Fifth Quarter (TV miniserie, 2006)
The Doctor’s Case
Umney’s Last Case (TV miniserie, 2006)
Head Down
Brooklyn August

Flere af novellerne er desuden blevet til kortfilm. Se en oversigt over Stephen King filmatiseringer her eller på IMDB.

10 år efter alle faldt på halen over “The Blair Witch Project” har jeg endelig fået set filmen – og jeg må indrømme, at jeg ikke synes, jeg er gået glip af ret meget. Det var muligvis meget overraskende og epokegørende at lave en hel film med håndholdt kamera, men jeg blev nu ikke fanget ind af den “autentiske” stemning her i 2009.

Heather, Joshua og Mike tager ud i Marylands skove for at lave en dokumentarfilm om “the Blair witch”. I starten går det fint, men så falder de over nogle mystiske stenhøje, og om natten forstyrres de af mærkelige lyde. Næste dag går det helt galt, da de mister deres kort, og snart er de faret fuldstændigt vild. Da Joshua forsvinder efter en nat fyldt med lyde og råb, mister både Heather og Mike overblikket, så da et forladt hus dukker op foran dem, er de overbeviste om, at Joshua er herinde. Men er han nu også det?

Jeg var sikkert forudindtaget, før jeg begyndte på filmen, og det kan være noget af forklaringen på, at jeg synes, den var mere kedelig end uhyggelig. Kaster man sig ud i at se den, vil jeg dog på det varmeste anbefale at se ekstra-materialerne bagefter. Her finder man nemlig interviews med Heather, Mike og Joshuas familie og venner og andre involverede i sagen. Og meget kan man sige om filmen, men gimmicken med at lade som om, det er en virkelig hændelse er gennemført.

Instruktør: Daniel Myrick og Eduardo Sánchez
Udgivelsesår: 1999

Jeg havde aldrig fået læst romanoplægget til Steven Spielbergs hajhit ”Jaws”, men så faldt jeg over Peter Benchleys roman fra 1973 i arbejdssammenhæng og tænkte, at  nu var lejligheden der. 

Badebyen Amity lever af sommergæsterne. En dårlig sæson betyder, at vinteren bliver hård for hele samfundet, så da en sommergæst bliver fundet bidt ihjel af en haj, overtaler byrådet politimester Brody til IKKE at lukke stranden, for hajen er sandsynligvis allerede langt væk igen.

Men det viser sig at være en skæbnesvanger beslutning, for kort efter slår hajen til igen, og denne gang bliver to mennesker dræbt, og de nationale aviser opsnapper historien, som bliver slået stort op over hele landet.

Brody lukker stranden, men hvor længe kan han forsvare det? Især når Matt Hooper fra Oceanografisk Institut taler for, at hajen er væk for længst.

Jeg kunne genkende meget af filmen i bogen, men Benchleys historie  indeholder naturligvis mange flere lag, end filmen kan vise. Bl.a. handler en stor del af romanen om de store sociale forskelle, der er på sommergæsterne og de fastboende. Ikke mindst eksemplificeret ved politimester Brodys hustru, Ellen, der kommer af en velstående familie, som var sommergæster, og som ung blev gift med Brody. Trods efterhånden en del år som fastboende, er hun aldrig helt blevet accepteret og drømmer også ind i mellem selv om “de gode gamle dage” i en helt anden social klasse.

En anden pointe, som heller ikke kommer med i filmen, er forklaringen på, hvorfor det er så vigtigt for borgmester Vaughan at få åbnet stranden hurtigst muligt, for der er nemlig mere på spil, end overfladen viser.

Endelig er der også forskel på Brodys og Hoopers forhold i bogen og filmen, og helt klart på hvor sympatisk Hooper fremstår.

Det kan godt mærkes, at ”Dødens gab” er mere end 30 år gammel, og jeg må sige, at jeg synes, filmen bærer alderen bedre end bogen. Romanens fokus på det sociale skel mellem sommergæster og fastboende virker gammeldags på mig, og det samme gør personernes opførsel overfor hinanden. Scenerne med hajen er dog ualmindelig godt beskrevet, og især slutscenen står printet på min nethinde endnu.

“Det sidste suk” er nok mere en thriller end en gyser, men med et utroligt spændende portræt af en syg seriemorder og en synsk kvinde, får den alligevel en omtale her på siden.

Sherry Moore er blind. Til gengæld har hun en usædvanlig evne – når hun rører ved et dødt menneske, kan hun se de sidste 18 sekunder af dette menneskes hukommelse. Det ikke alle, der tror på Sherrys evner. De tror, hun er en plattenslager, og da det ydermere kan være svært at tolke erindringerne, bliver hun ofte mødt med mistro. Men da flere kvinder er blevet fundet kvalt, og der ingen spor er i efterforskningen, går kriminalassistent Palmer alligevel til Sherry.

Men Sherry har personlige problemer, og da hendes besøg på mordstedet lækkes til pressen, og hun samtidig bliver indlagt på hospitalet efter en overdosis af piller, får morderen mulighed for at komme hende helt nær. Og han vil have noget af Sherry.

”Det sidste suk” er en spændende og velskrevet thriller. Jeg kom til at tænke på Thomas Harris ”Den røde drage”, hvor vi får et fascinerende indblik i morderens sind. Det lykkes også for George D. Shuman her. Jeg fik ikke sympati for morderen – dertil er hans gerninger for grusomme -, men jeg fik en forståelse for, hvad der driver ham, og det synes jeg er utrolig godt lavet.

Shuman har selv arbejdet ved politiet i mere end 20 år, og det giver hans romaner et realistisk skær. Han kender jargonen og procedurerne, og samtidig kan han skrue et godt plot sammen, som holder læseren fanget til sidste side.

”Det sidste suk” er efter min mening endnu bedre end hans debut ”18 sekunder”. Dels fordi han tegner et spændende portræt af morderen, og dels fordi vi følger Sherry tættere end i første bog. Hun er en interessant person, hvis evner både er en gave og en forbandelse, og det får vi langt mere at vide om denne gang. Og så er plottet også i sig selv veldrejet.

Jeg glæder mig næste bog om Sherry Moore kommer, for jeg vil i hvert fald gerne læse mere om den blinde kvinde med de usædvanlige evner.

3. film i serien, som bygger på spillet Resident Evil, har undertitlen Extinction, og den foregår i en verden, hvor de levende døde stort set har overtaget alt, og hvor de overlevende klarer sig på må og få.

Alice holder sig for sig selv, men da hendes motorcykel “går i stykker” midt i en ørken, opsøger hun en bilkaravane, som er i nærheden. Hun dukker op lige i rette tid til at redde gruppen fra en kæmpeflok zombiefugle og får lov til at slå følge med dem. Men hvor skal man tage hen, når verden er gået under? Og hvorfor er dr. Isaacs og hans mænd stadig efter Alice.

“Resident Evil: Extinction” er en underholdende film, men ikke voldsomt nyskabende eller overraskende. Denne gang har instruktøren valgt at flytte filmen ud i dagslyset i en ørken, og det giver mulighed for nogle fede scener, som fx zombie-fuglene der dog alligevel ikke kommer til at fungere 100% fordi skuespillet omkring dem ikke er så godt.

Det er også meget sjovt, hvordan de har mixet the road warrior universet med zombierne, og så er der klart nogle gode scener, hvor Alice sparker zombieass, så de forstår det. På minus-siden er, at vi endnu en gang skal se zombie-dobbermænd (kan de ikke finde på noget nyt, hun skal kæmpe imod), og så synes jeg, at dr. Isaacs forvandling til et nærmest udødeligt monster er ret overflødig. Men det har vist noget med spillet at gøre.

Instruktør: Russell Mulcahy
Udgivelsesår: 2007

Jeg vil rigtig godt kunne lide Bruce Campbell film, fordi jeg er så vild med Evil Dead filmene, men “My name is Bruce” er desværre hverken rigtig sjov eller interessant.

Bruce Campbell spiller Bruce Campbell, som er i gang med opfølgeren til skodfilmen Cave Alien, da han bliver kidnappet af beboerne i den lille by Gold Lick.

Ved et uheld er en gammel kinesisk krigsgud blevet vækket, og nu vil han slå alle i Gold Lick ihjel. Teenageren Jeff er imidlertid sikker på, at hans store idol Bruce kan hjælpe dem, og derfor kidnapper han Bruce, som i første omgang tror, at det er et led i at fejre hans fødselsdag. Så han hjælper glad og gerne, men da han står foran monstret, er heltemodet til at overse.

Bruce Campbell har selv instrueret filmen, og den er som sagt desværre ikke særlig god. Han prøver at lave lidt fis med B-films genren og kulten omkring hans person, men i stedet for at blive sjov, bliver det bare meget B-films ligegyldigt. Der er ikke de sjove og overraskende one-liners, som han ellers kan fyre af, og slagsmålene med monstret er heller ikke hverken sjove eller særligt uhyggelige.

Jeg blev skuffet over “My name is Bruce”, men håber på at Campbell vender stærkt tilbage næste gang.

Instruktør: Bruce Campbell
Udgivelsesår: 2007