Arkivet for maj, 2009

Ligesom film 2 starter med at genfortælle slutningen af første film, starter film 3 med at vise Ginnys kamp mod Jason i film 2. Film 3 starter så umiddelbart efter film 2. Man hører i nyhederne, hvordan en gruppe unge mennesker er blevet slagtet ved Crystal Lake, og så ser man et ægtepar i nærheden af søen blive Jasons næste ofre.

Herefter springer handlingen til en gruppe unge mennesker, som skal bo i Chris’ forældres hus, der ligger ved søen. Det er 2 år siden, hun sidst har været der, og man fornemmer, hun var ude for noget slemt dengang. Men alt starter fredeligt, indtil 2 af de unge kommer til at genere den lokale biker-bande. De opsøger de unge, men bikerne bliver selv fundet af Jason, som herefter kommer efter resten af gruppen.

Film tre genbruger rigtig meget fra film et, og jeg er ikke klar over, om det er med vilje for at skabe et særligt univers, eller om de simpelthen ikke kan finde på noget nyt. Kevin Bacons død i etteren bliver kopieret, og hele søscenen fra film et bliver stort set også kopieret.

Det er her i film 3, at ishockey-masken bliver Jasons kendemærke. I første film er han jo ikke med, og i film 2 har han en sæk over hovedet, men i 3′eren slår han en spøgefugl ihjel, som netop har forskrækket de andre unge iført en ishockey-maske, og det synes Jason åbenbart er en rigtig god idé.

Jeg bliver vist ikke stor-fan af “Fredag d. 13″-serien, for jeg synes, det er temmeligt ensformigt og forudsigeligt.

Instruktør: Steve Miner
Udgivelsesår: 1982

Fredag d. 13. serien:

Friday the 13th - 1980, D: Sean S. Cunningham
Friday the 13th, part 2 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, part 3 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, the final chapter – 1984, D: Joseph Zito
Friday the 13th, a new beginning – 1985, D: Danny Steinmann
Jason lives, Friday the 13th part VI – 1986, D: Tom McLoughlin
Friday the 13th, part VII: The New Blood – 1988, D: John Carl Buechler
Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan – 1989, D: Rob Hedden
Jason Goes to Hell: The Final Friday – 1993, D: Adam Marcus
Jason X – 2001, D: James Isaac

Spin-off:
Freddy vs. Jason – 2003, D: Ronny Yu

2. film i serien foregår 5 år efter første film. Igen følger vi en gruppe unge mennesker ved Crystal Lake. De skal være sommerlejrmedhjælpere og bliver trænet af Paul Holt, som den første aften fortæller dem om Jason. Legenden siger, at man aldrig fandt Jasons lig, at hans stadig lever, og at han så sin mor blive halshugget på stranden af Alice. Nu hjemsøger han skoven omkring Crystal Lake for at hævne hendes død.

Og Jason dukker da også op og slagter de unge en for en, indtil han til sidst møder sin overkvinde. Denne gang en pige som dyrker sex, men som taler for at Jason er et misforstået menneske og ikke nødvendigvis et monster.

En ret uopfindsom efterfølger efter min mening.

Instruktør: Steve Miner
Udgivelsesår: 1981

Fredag d. 13. serien:

Friday the 13th - 1980, D: Sean S. Cunningham
Friday the 13th, part 2 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, part 3 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, the final chapter – 1984, D: Joseph Zito
Friday the 13th, a new beginning – 1985, D: Danny Steinmann
Jason lives, Friday the 13th part VI – 1986, D: Tom McLoughlin
Friday the 13th, part VII: The New Blood – 1988, D: John Carl Buechler
Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan – 1989, D: Rob Hedden
Jason Goes to Hell: The Final Friday – 1993, D: Adam Marcus
Jason X – 2001, D: James Isaac

Spin-off:
Freddy vs. Jason – 2003, D: Ronny Yu

Fortælleren er ude at gå tur, da han ser en banevogter i bunden af en kløft, hvor han står ved sporet. De falder i snak, men først efter at banevogteren har opført sig meget mærkeligt overfor fortællerens første tilråb. Det viser sig, at banevogteren flere gange har oplevet at blive antastet af noget eller nogen, som ikke rigtig var der, og hver gang er der sket noget forfærdeligt. Fortælleren er dog overbevist om, at det er indbildning, og de taler et stykke tid for så at aftale, at fortælleren skal komme igen en anden dag. Men da han kommer, er banevogteren der ikke mere…

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

Charles Dickens har formentlig baseret sin historie på et virkelig uheld kaldet “the Clayton Tunnel Crash” i 1861. Dickens var dog også selv involveret i en togulykke i 1865, hvor de syv første vogne i togstammen røg af sporet – og Dickens selv sad i den ottende!

Læs mere på wikipedia

Udgivelsesår: 1866

I “Den brune hånd” fortæller dr. Hardacre, nevøen til den berømte indiske læge, sir Dominick Holden, hvordan han endte med at arve sin rige onkel.

Denne var flyttet tilbage til England, da han pga. sygdom ikke kunne praktisere mere. Her købte han et gammelt gods, og inviterede på skift familiemedlemmer på besøg hos sig og sin hustru. Men selvom onklen var gæstfri, var besøgene aldrig helt behagelige, så da Hardacre modtager sin invitation, tager han alene af sted.

På godset bliver han behageligt modtaget af onklen, som dog virker lidt forstyrret, og da samtalen tilfældigt falder på overnaturlige hændelser, beder onklen Hardacre om en tjeneste. Vil Hardacre overnatte i laboratoriet i stedet for i gæsteværelset? Hardacre indvilliger, men natten bringer oplevelser, som han ikke havde forventet.

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

“John Bartines ur” er oprindelig skrevet i 1893, og handler om to venner som en aften sidder og taler foran kaminen. Fortælleren spørger tilfældigt, hvad klokken er, og vennen John opfører sig yderst mærkeligt ovenpå denne forespørgsel. Det kommenterer fortælleren på, og han får herefter forklaringen på, hvorfor vennen ikke bryder sig om at se på uret på et bestemt tidspunkt i døgnet. Forklaring gør fortælleren så nysgerrig, at han beslutter sig for at foretage et lille eksperiment med John Bartine. Men det får skæbnesvangre følger.

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

Provst Abraham Ryde var ivrig hjemstavnsforsker, og han var særligt interesseret i historier, der vedrørte kirken og præstegården i Vigerud. Det er her fortællingen foregår.

I slutningen af 1600-tallet var præsten Ulmer præst her. Han var en dygtig, men ikke vellidt præst, som blev beskyldt for at fifle med sort magi. Kun hans egen karl, Per, var ikke bange for Ulmer, og en nat besluttede Per sig til at forskrække præsten, men det blev skæbnesvangert.

Næsten 100 år efter denne hændelse skete noget, som kunne have sammenhæng hermed. En mærkelig stenstøtte blev gravet frem fra kirkegården, og da den blev flyttet ind i præstegården, begyndte mystiske ting at ske.

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

“Spøgelsesskibet” foregår i den lille by Fairfield på vejen til Portsmouth, halvvejs mellem London og havet. Nogen vil mene, det er en kedelig lille by, men det er kun dem, der ikke kender til spøgelserne. Fairfield har nemlig en levende befolkning af spøgelser, der lever side og side med de levende.

Men en storm i foråret ‘97 vendte op og ned på Fairfield. Ud af himlen dukkede nemlig et skib op, som landede midt på kroværtens roemark. Skibets kaptajn hed Bartholomew Roberts, og han fortalte, at de var udet for at hverve rekrutter, men at stormen havde blæst dem ud af kurs.

Desværre havde skibet en dårlig indflydelse på byens spøgelser. En masse begyndte at drikke og opfører sig ubehageligt, så fortælleren og præsten beslutter sig for at gøre kaptajnen opmærksom på problemet. Og selvom kaptajnen lytter opmærksomt, får besøget ikke helt den ønskede virkning. For kort efter ramler endnu en voldsom storm ind over byen.

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

Framton Nuttel var rejst på landet for at få lidt fred og ro, men hans søster havde givet ham en række introduktionsskrivelser med til sine venner og bekendte i området, så Framton ikke skulle føle sig for alene. En dag tog han på besøg hos Mrs. Sappleton, og mens han venter på, at hun kommer ned, gør hendes 15-årige niece ham selskab.

Da Framton ikke kender Mrs. Sappleton særligt godt, fortæller niecen ham, hvordan Mr. Sappleton og to andre for tre år siden tog på jagt – for aldrig at komme tilbage. Siden har Mrs. Sappleton altid ladet døren til haven stå åben i håb om, at de tre en dag vil komme hjem igen.

Og da Framton ser ud i haven, dukker tre skikkelser ud af disen …

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

Saki er pseudonym for H. H. Munro

Der findes fredelige spøgelser og forfærdelige spøgelser. De fredelige er dem, der er bofaste, mens de forfærdelige er vandrende ånder, som søger efter bekræftelse på at de findes, og i den søgen ødelægger de ting og generer mennesker. Præsten i Herløw var så uheldig at blive hjemsøgt af en vandrende ånd.

Præsten levede alene sammen med sin husholderske og passede sit embede på bedste vis. Han satte pris på bordets glæder, men en vinteraften begyndte tingene at gå skævt for ham. Mens han sad og læste i biblen, blev en rude i havestuen blæst ind, og da han fik husholdersken til at sætte en plade for, blev hans vin væltet.

Og det blev kun værre og værre for den arme præst, som hver gang han forsøgte at spise og drikke fremover, hele tiden fik skubbet tingene ud af hånden. Husholdersken var overbevist om, at det var fordi præsten var gammel og drikfældig, og det samme var de fleste andre.

Men så en dag kom provsten på besøg …

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

Fortællerens farmor og farfar var to meget forskellige mennesker. Farmor var en høj og streng kvinde, mens farfar var mere rund. Farfar gik altid med kasket – han sov endda med den.

De to boede alene langt væk fra alle på Hallandsåsen omgivet af skov på alle sider. Eller dvs. næsten alene for den grå mand var der også. Et år da fortælleren kommer på besøg, hører han om den grå mand. Farfar er træt af, at farmor altid står og snakker med ham – for der findes ikke noget som spøgelser! Derfor beslutter farfar sig for at forklare den grå mand, at han ikke findes, så farfar kan få fred i sit hus.

Men det går ikke helt som ventet.

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.