Apartment 1303

Apartment-1303Den unge Sakaya flytter ind i lejlighed 1303 i et stort lejlighedskompleks ned til en strand. Men mens vennerne sidder i stuen og hygger, springer hun pludselig ud fra lejlighedens altan og dør.

Storesøsteren Mariko bor stadig hjemme hos moderen, der lider af en depression efter faderens død. Moderen forstår tilsyneladende ikke, at Sakaya er død og bebrejder Mariko det hele.

Mariko påtager sig at pakke lejligheden ned, og møder naboens lille pige som har en teddybjørn – en teddybjørn hun finder ud af tilhørte Sakaya. Mariko føler, at der er noget mærkeligt ved lejligheden. Det får hun bekræftet, da kriminalassistent Sakurai opsøger hende og fortæller, at Sakaya er den 5 kvinde, som begår selvmord i lejligheden ved at springe ud fra altanen.

Og det hele startede med Sujiko, som boede i lejligheden sammen med sin alkoholiske mor …

“Apartment 1303” er ikke en af de bedste film, jeg har set. Selve set-uppet er sådan set udmærket, men så føles det, som om historien kører i ring. Der kommer godt nok flere og flere skræk-effekter ind (og naturligvis det sædvanlige langhårede spøgelse), men der er ikke nogen udvikling af betydning. Og slutningen – ja, den er heller ikke overraskende.

Aturu Oikawa har også instrueret “Tomie – Revenge”, som jeg har til at ligge i bunken af film, jeg mangler at se. Jeg håber, den er bedre.

Instruktør: Ataru Oikawa
Udgivelsesår: 2007

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.