Odd for evigt af Dean Koontz

Lægen Jessup opsøger Odd Thomas midt om natten – som genfærd. Han er blevet slået ihjel og hans søn bortført. Det er nu op til Odd at finde sønnen, Danny, før også han bliver myrdet.

Dean Koontz introducerede Odd Thomas i romanen af samme navn fra 2004. Odd har den særlige evne, at han kan se de døde. Da de kan fornemme, at han kan se dem, kommer de ofte til ham, hvis de dør en unaturlig død, eller af andre grunde har svært ved at forlade de levende.

Da Odd derfor bliver opsøgt af Jessup midt om natten, er han ikke overrasket. Han er straks klar over, at der er sket noget og tager hen til lægens hus. Undervejs underretter han Politimester Porter, en af de få som kender til Odds særlige evner.

I huset finder Odd lægens lemlæstede lig, men der er ingen spor af sønnen, Danny. I stedet møder Odd en af bortførerne, som lammer ham med en strømstav. Før han kan gøre mere, bliver bortføreren dog afbrudt af politiets ankomst.

Ind i mellem kan Odd mærke, hvor andre mennesker befinder sig. Han begiver sig derfor af sted efter Danny, og det lykkes ham også at finde frem til et gammelt og nedbrændt casino, hvor Danny holdes skjult.

Men derved er alt ikke idyl, for Dannys bortfører er inkarneret ondskab, og bortføreren har også kendskab til Odds særlige evner!

Med bøgerne om Odd Thomas er Dean Koontz kommet stærkt igen efter nogle mindre gode romaner. Odd er en sympatisk figur, og man føler med ham i hans ønske om at leve et fredeligt liv, der dog hele tiden bliver afbrudt af de stakkels, søgende døde, som ikke forstår, hvad der er sket.

Odd for evigt er velskrevet i den “lige ud af landevejen”-stil, som Koontz også brugte i den første Odd roman. Her er spænding og gys, men også medfølelse og sorg. Koontz er tilbage på sporet som en af gysergenrens bedste.

Odd Thomas-serien:

Odd Thomas, 2004
Odd for evigt, 2006
Broder Odd, 2007
Odds mareridt, 2009

Om Odd for evigt:

Udgivelsesår: 2006
Forlag: Cicero, 211 sider
Originaltitel: Forever Odd

4 tanker om “Odd for evigt af Dean Koontz

  1. Pingback: Gyseren » Død indtil solnedgang af Charlaine Harris

  2. Pingback: Broder Odd af Dean Koontz

  3. Pingback: Odd Thomas af Dean Koontz

  4. Pingback: Odds mareridt af Dean Koontz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.