Oprindelse
Gyset har sin oprindelse i 1700-tallets England under oplysningstidens rationalisme. Som en modpol opstod den gotiske litteratur, hvor læserne kunne svælge i ekstreme følelser og irrationalitet. Det var i gotikken, flere af gysets centrale elementer blev grundlagt. 

Gyseren bevæger sig som genre på grænsen mellem det realistiske og det fantastiske. For en stor del af tiden befinder de fiktive personer sig i en virkelig verden, som vi selv kender den, men i det harmonien brydes af monstrets ankomst, falder virkeligheden pludseligt ned i et sort hul, hvor alt kan ske. Hverdagen invaderes af det unormale/ukendte. 

Gyset er som genre kendetegnet ved, at det monstrøse fremstilles på baggrund af det normale. Normaliteten skildres ved hjælp af det kendte og hverdagsagtige, de gældende regler om rigtig opførsel hersker, så der er som regel tale om et idealbillede af den accepterede hverdag. Alligevel er der under den normale overflade en brist, som slipper monstret løs, og hermed åbnes der som før nævnt op for forvandlingen af det kendte til det monstrøse. Der er altså tale om, at gyset giver et realistisk udgangspunkt for lettere at få læseren til at acceptere det uvirkelige monsters ankomst. Visse gysere holder sig dog 100% indenfor et realistisk verdensbillede, og når det drejer sig om disse, er der delte meninger om, hvorvidt der overhovedet er tale om en gyser. 

Horror og terror
Man kan opdele gyseren i horror og terror. I horror møder vi de arketypiske myter, som er det irrationelle og ubevidste, vi møder i vore drømme. Her er monstret en overnaturlig ting. Terror derimod er angsten for det virkelige.

Ved at dele gyseren op i horror og terror placeres monstret enten som et overnaturligt fænomen eller som en virkelig trussel. Det  har dog ingen betydning for, om selve fortællingen er en gyser, når blot monstret repræsentere det fortrængte, og er dødbringende og uhyggeligt.  Monstret kan ses – uanset om det hører til i horror eller terror – som ting og væsner, der overskrider kulturelle grænser i samfundet. Fx overskrider monstret ofte kategorien levende/død – vampyren, eller kategorien menneske/dyr – varulven. En anden overskridelse er monstrets totale udlevelse af de perversioner, som mennesket må fortrænge, da de ikke accepteres af samfundet. 

Monstret i gyseren kan være andet og mere end, hvad ordet umiddelbart antyder. Monstret behøver ikke at være overnaturligt eller have vældige kræfter. Det, der karakteriserer det, er, at det er ukendt og ondt, og eftersom det i gyseren altid går ud på at opdage monstret og derefter overvinde det, må konklusionen blive, at et meget centralt tema i gyseren er, at udstille og manifestere det ukendte og ubegribelige. 

Temaer i gyset
Gyset kan opdeles i flere subgenrerne. Går man ind i dem, dukker der temaer op, som er tilknyttet disse, ligesom visse temaer knytter sig til gotikken. 

Det socialhistoriske tema
Som følge af det 18. århundredes nye produktionsformer blev der dannet grundlag for en ny bevidsthed i samfundet. Det gav  grundlag for en række nye socialpsykologiske angstfænomener. Gysergenren, som henvendte sig til den borgerlige middelklasse, omhandlede disse former for angst.  Med kapitalismen blev lineært fremskridt, rationalitet og heteroseksualitet den borgerlige verdens værdiforestilling.

Gyseren overskrider dette ved at beskrive kulturens mørke og voldelige bagside. Historierne handler om paranoide og klaustrofobiske følelser, som svarer til den krise, den borgerlige middelklasses bevidsthed oplevede. Magten var gået fra aristokratiet og til de borgerlige, men de borgerlige led af en social angst for at miste indflydelse til aristokraterne, samt for at underklassen skulle omvælte samfundsordenen og tage middelklassens privilegier væk. Endeligt havde middelklassen selv et konfliktfyldt forhold til sine egne værdier, bl.a. seksualiteten. 

Det socialhistoriske tema handler med andre ord om angst for ændringer i samfundsordenen, samtidig med en tvivl om hvorvidt de eksisterende normer er sikre og tilfredsstillende. 

Natur kontra videnskab
Et andet tema som dukker op i historier som ”Frankenstein” handler om natur kontra videnskab. Frankensteins ambition er at skabe nyt liv – blive mægtig som Gud – men i sin søgen efter denne forbudte viden, overskrider han naturens grænser, og det får katastrofale følger. Her kan man fortolke forbudt viden som forbudt seksualitet, og det knytter i det videnskabelige gys seksualitet sammen med moral, synd samt definitionen af menneskelighed.  Om der er et skjult seksuelt tema i ”Frankenstein”, er muligt, det er sikkert, at temaerne moral og synd har betydning i mange gysere som handler om eksperimenter, fx også i ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” hvor de to figurer er modsætningerne ’overjeg’=moral og ’id-et’=lysterne. Ligeledes er et tema her også natur kontra videnskab. 

Menneskelighed
Temaet, der går på definitionen af menneskelighed dukker også op i mange nyere gysere. I ”Midnat” forandres landsbyboerne efter at have været udsat for et eksperiment, og denne forandring gør dem til noget andet end mennesker. De ændrer form og lyster til dyr, eller går i den anden grøft og forener sig med computere. De er enten kun følelser eller intelligens, og er et menneske ikke en kombination? 

Kroppen
I nyere tid har gyset har flyttet sig mere væk fra den fortrængte seksualitet, som psykoanalysen baserer sig meget på. Vi gemmer ikke mere vores seksualitet, og derfor er det ikke angsten for den normale seksualitet, der fortrænges. I stedet for har vi fået nye emner at fortrænge, og det er dem, der dukker op som angst omkring køn, identitet, dødelighed og tab af kontrol. 

Kroppen har fået en meget fremtrædende plads i moderne gysere. I dag er det i højere grad er kroppen, vi identificerer os med, når vi tænker på vort selv, og ikke så meget en udødelig sjæl. Derfor er angsten for døden også anderledes end førhen, hvor man frygtede de døde som hævnende ånder, men som man dermed også kunne holde på afstand ved hjælp af ritualer. I dag hvor troen på sjælen er væk, er angsten for døden mere en angst for opløsningen af kroppen, det vil sige selvet. Denne kropsfiksering viser sig i mange af de medicinske gysere, hvor kroppen udsættes for diverse eksperimenter, der skæres i den og transplanteres fra den, den udsættes for sygdomme som får den til at forfalde og så videre. 

Kropstemaet kan vi overføre til angsten for at miste kontrol og i sidste ende som angsten for døden, hvor gyseren virker som en prøveballon for at forstå døden. Hvis vi kalder døden for det ukendte, hænger temaet så sammen med det første tema, jeg var inde på, nemlig temaet om udstille døden/det ukendte for at overvinde det ved at kende det. 

Feminisme
Der er også udviklet nogle feministiske temaer for gyseren. Visse feminister mener, at gysergenren kan betragtes som kvindefjendsk. Gyseren skulle kulturelt set virke som et hjælpemiddel til at holde kvinden på hendes plads. Ved at skrive om hvad der sker kvinder, når de forlader hjemmet og bevæger sig ud i det offentlige liv, opdrager gyseren kvinden til at være passiv og manden underlegen.

Opsummering
Generelt for gyserens temaer er, at de drejer sig om modstillinger som fx: 

Natur                                  Videnskab
Kvinde                                 Mand
Liv                                       Død
Kendt                                  Ukendt
God                                     Ond