november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Dødens jagt af Joe Hill

Dødens jagt af Joe HillJude er musiker, kendt for hårdt metal og for at samle på bizarre effekter. Da Judes sekretær Danny fortæller om en kvinde, som har et spøgelse til salg på Internettet, er der derfor ikke tvivl i Judes sind. Det må han bare eje.

Desværre viser det sig, at der følger mere med spøgelset end det jakkesæt, det ankommer i. Spøgelset er nemlig Judes eks-kærestes stedfar, og denne stedfar har noget seriøst at hævne. Jude tager kampen op mod spøgelset sammen med kæresten MaryBeth – eller Georgia som Jude kalder hende – og sine to hunde, Angus og Bon, men spøgelset er ikke indstillet på at forsvinde igen.

Joe Hill er søn af Stephen King, og det vækker jo visse forventninger til en debutroman. Forventninger som jeg fik tilfredstillet til fulde. Historien er skrevet lige ud ad landevejen i et udmærket og læsevenligt sprog. Historien holder fint sammen, og der er flere uhyggelige sekvenser undervejs, der lige får én til at stoppe op et øjeblik. Slutningen er måske lidt over kanten, men ind i mellem er det også fint nok med det. Joe Hill bruger masser af henvisninger til musik, men med valget af en musiker som hovedperson falder det fint i tråd med plottet.

Alt i alt synes jeg godt om “Dødens jagt”, og ser frem til næste udgivelse fra Joes hånd. Pseudonymet er for øvrigt også navnet på en sanger og fagforeningsaktivist, der døde i 1915 – henrettet for en dom for mord.

Om “Dødens jagt”:

Udgivelsesår: 2007
Originaltitel: Heart-shaped box

Et Svar to “Dødens jagt af Joe Hill”

Skriv en kommentar