Det lille træ af Patrick Leis

Det lille træ af Patrick LeisPatrick Leis er en mand med mange talenter. Han skriver romaner for både børn og voksne. Han er en internationalt anerkendt bodypainter. Og så er han en fantastisk illustrator. Punkt et og tre får børn på +8 år glæde af her i  gåsehudsfablen Det lille træ.

I skoven levede alle planter, træer, buske og blomster i fred og fordragelighed. De deltes om vandet og pladsen, og alle var tilfredse. På nær et lille træ som voksede dybt inde i skoven. Det lille træ var rigtig trist og ulykkelig. Det kunne kun se et lille glimt af den blå himmel, og det ønskede sig så brændende at finde ud af, hvad der gemte sig bag skovbrynet.

Nogle af birketræerne drillede det lille træ lidt, fordi det var så ulykkelig. Men et gammelt egetræ hviskede til det, at det nok skulle vokse sig stort. Bare det væbnede sig med tålmodighed.

Men det lille træ ville være stor NU, og uden hensyn til de andre planter begyndte den at suge vand som aldrig før. Men selv det højeste træ kan væltes…

Jeg er vild med Patrick Leis’ illustrationer, og her er hver side i bogen er fyldt med stemningsfulde tegninger. De understreger historien og giver noget at tale om ved højtlæsning, men er også vidunderlige at gå på opdagelse i for en voksen læser.

Historien er en fin lille fabel om, hvad egoisme kan føre med sig. Og selvom her ikke er tale om en decideret letlæsningsbog, så gør illustrationerne, at også mindre garvede læsere alligevel kan læse med.

Det lille træ af Patrick LeisOm Det lille træ:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 48 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

Andre titler i serien En gåsehudsfabel:

Det lille træ, 2019
Alle de andre er åndssvage, 2018

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.