september 2016
M T O T F L S
« aug    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Diget af Teddy Vork

Da Teddy Vork i 2008 udgav novellesamlingen “Hvor skyggen falder“, var min eneste anke, at 6 noveller var alt for lidt. Nu kommer der så en roman fra den unge forfatter, og selvom stilen denne gang er lidt anderledes, kan jeg heldigvis konstatere, at det endnu engang er lykkes for Vork at servere en god historie for læserne.

“Diget” foregår i Danmarks middelalder, og hovedpersonen Knud er blevet udvalgt til at blive ofret til de gamle guder for at beskytte landsbyen mod oversvømmelser. Selv den lokale præst har stilletiende accepteret ofringen, for på det seneste er diget blev gennembrudt af havet, og sker det igen kan det få katastrofale følger. Og hvem ved? Måske er de gamle guder bedst til det job, for traditionen siger, at der hvert 7. år skal ofres en dreng til diget langs Vadehavet, og indtil nu har det jo hjulpet.

Så Knud bliver begravet levende i et kammer i diget. I starten er han for rædselsslagen til noget som helst, men efterhånden samler han mod til at bevæge sig lidt rundt, og snart får han på fornemmelsen, at han ikke er alene i mørket …

Fortællingen om Knuds kvaler i gravkammeret blandes med genfortællinger af gamle danske sagn og myter, lige fra historien om åmanden til sagnet om Bjovulf, der dræber uhyret Grendel og vinder stor hæder og ære. Knud holder af at fortælle disse historier for sine venner, og nu hjemsøger de ham i mørket, hvor de genopstår en efter en.

“Diget” er velskrevet, og jeg kan rigtig godt lide idéen bag romanen – at samle gamle danske sagn og myter og genfortælle dem for nutiden. For hvor mange har egentlig læst historien om Bjovulf, og kender ikke blot fortællingen fra Hollywood-filmatiseringen “The 13th Warrior” med den spanske flødebolle Antonio Banderas i hovedrollen?

Set-uppet lykkes et langt stykke hen ad vejen, og Vork fremmaner en dyster historie, som foregår i en totalt angstfremkaldende atmosfære. Da landsbyboerne smider Knud ind i kammeret, og lyset langsomt forsvinder, efterhånden som de kaster jord på, fik jeg helt klaustrofobiske fornemmelser – og jeg er ellers ikke mørkeræd.

“Brædderne i døren sluttede ikke helt tæt, smalle lysstriber faldt ind og blødte mørket op. Et bump. Døren dirrede. Han kiggede gennem en revne. To mænd stod i den korte tunnel og skovlede jord mod døren, mens Kolf holdt den. “Neej, NEEJ.” Han hamrede igen løs på døren. Bumpene fortsatte. Jord raslede ned ad brædderne. “MOR! FAR!” Han prøvede at stikke sine fingre ind i revnerne, måske kunne han vriste brædderne løs. Men de sad for tæt, kun lillefingeren kunne komme ind. Bump. Bump. Bump. Lyden blev mindre hul, og døren stoppede med at dirre som tilkastningen skred frem. Støvkorn dansede i lysstriberne, der løftede sig fra gulvet. De ramte hans ben. Hans mave. Bryst. Ansigt. Med et par blink forsvandt lysstriberne helt.”

Forsiden giver læseren en drømmende fornemmelse, som passer rigtig godt til fortællingen. For hvor meget af det, Knud oplever i mørket, er virkeligt, og hvor meget er angsfremkaldte drømme? Omslagsillustrationen er lavet af Peter Nielsen, som også har illustreret genudgivelsen af Dennis Jürgensens “Kadavermarch“.

Skal jeg komme med en lille anke, er det, at enkelte af sagnene, som Knud fortæller i sit mørke fængsel, ikke rigtig når at udfolde sig nok til at man umiddelbart forstår deres betydning for historien. Dermed kommer det til at virke lidt, som om at Vork bare gerne har ville have dem med, fordi han nu engang har læst dem. Det er dog kun et lille pip, som ikke skal tage noget fra resten af romanen, som både er velskrevet, underholdende og indeholder momenter af ubetinget rædsel.

Det kan være svært at efterfølge en så suveræn debut som Teddy Vorks, men jeg synes det er lykkes godt med “Diget”, som muligvis ikke rammer helt samme højder, men som til gengæld tager læseren med på en rejse til det historiske Danmark, og viser os nogle af de gys, som har været med til at danne nutidens referenceramme, uden at vi overhovedet tænker over det i dag. Igen viser Teddy Vork sig som en forfatter med sin helt egen stemme – og han er heldigvis ikke bange for at bruge den.

Så læs “Diget” og bliv underholdt, undervist og skræmt på samme tid. Skulle den endnu ikke være kommet på dit bibliotek, så klik ind på Tellerup.dk.

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Peter Nielsen

Også omtalt på Horrorsiden.dk

2 Svar to “Diget af Teddy Vork”

  • Stærmose:

    Sikke en god og præcis anmeldelse. Jeg har lige læst bogen, og jeg er helt enig med dig i dine betragtninger. Jeg vil i øvrigt takke for en rigtig god og særdeles brugbar hjemmeside om gyserlitteratur!

  • Teddy Vork er bare en rigtig god forfatter 🙂
    Og tak for de pæne ord. Jeg er glad for, at du har fornøjelse af Gyseren.dk

Skriv en kommentar