Et eventyr af Stephen King

Et eventyr af Stephen King

Stephen King har udtalt, at han begyndte at skrive Et eventyr under Covid-19 nedlukningen, fordi han ville skrive noget, der gjorde ham glad.

Forlaget skriver om Et eventyr:
Charlie Reader ligner en helt almindelig high-school-dreng, han er fremragende til baseball og klarer sig glimrende bogligt. Men han bærer rundt på en tung bagage. Hans mor blev dræbt i en trafikulykke, da han var ti, og sorgen drev hans far til at drikke. Charlie har tidligt lært at passe på sig selv – og på sin far. Da han er sytten, møder han en hund ved navn Radar og dens aldrende herre, eneboeren Howard Bowditch, der bor i et stort hus på toppen af en høj bakke. I baghaven står der et aflåst skur, og nogle gange kommer der mærkelige lyde derindefra. Charlie begynder at hjælpe mr. Bowditch med gøremål, og han taber sit hjerte til Radar. Da Bowditch dør, efterlader han Charlie et kassettebånd med en utrolig historie til gengæld: Hele sit liv har Bowditch vidst, at skuret gemmer på en portal til en anden verden.

Det er ikke alle Kings nyere udgivelser, jeg har været lige vild med. Et eventyr hører dog til i den gode ende. King bruger som vanlig god tid til at præsentere sine personer og deres baggrundshistorier, og jeg må indrømme, at fortællingen om den gamle, trofaste hund ramte mig lige i hjertet. Hans evne til at skabe troværdige og relaterbare karakterer er uovertruffen.

Fra kapitel 13 ændrer fortællingen retning til mere rendyrket fantasy, og selvom også denne del er velskrevet, greb den mig dog ikke lige så dybt. Til gengæld får vi her både atmosfærefyldt ondskab, overraskende plottwists og ikke mindst kaster King om sig med referencer til alt fra folkeeventyr over H.P. Lovecraft til The Wizard of Oz, Game of Thrones og andre populærkulturelle ikoner (heriblandt også sig selv).

Hvert kapitel er illustreret med Gabriel Rodriquez og Nicolas Delorts betagende sort/hvide stregtegninger, der understreger fortællingens eventyrlige stemning.

Et eventyr er en fortælling om opgøret mellem godt og ondt, der både udspiller sig som en ydre kamp for Charlie og beboerne i Empis mod Gogmagog og hans tilhængere, såvel som en indre kamp i personerne. Som Charlie udtrykker det:

Jeg ville gerne kunne fortælle, at mit bedre jeg til allersidst endte med at sætte sig igennem. At jeg følte beklagelse. Det ville bare ikke være sandt. Vi har alle sammen en mørk brønd i os, og den tørrer aldrig ud. Men man drikker af den på eget ansvar. Vandet er giftigt. (side 517)

Andre skriver:

Litteratursiden:
Stephen King gør det, han er allerbedst til, han tager sig god tid til at komme i gang. Historien er langsom, men stille og roligt optrappes handlingen og tempoet. Sproget ændrer sig, da Charlie kommer til den anden verden, efterhånden som antallet af sære mennesker og fremmede væsner tager til. Charlie Reade er en overbevisende hovedperson, der i bedste King-stil udforskes meget fint gennem fortællingen. Beskrivelsen af den anden verden er absurd, men alligevel logisk og med sin helt egen skønhed. (Læs hele anmeldelsen)

Syfy.com:
With Fairy Tale, it feels like King isn’t just playing in that sandbox, but digging down into it, shoveling the sand up with each turn of the page to see the topsoil down below, and the roots beneath that, and beyond. Through his travels, Charlie begins to explore the ways in which the stories we know as fairy tales have morphed over time, the way the landscapes of them change and the fates of the characters unravel, sometimes into something safer, sometimes into something darker. He wonders if some of the great storytellers of our world may have made the journey to this other one for inspiration, for renewal, for hope. He examines the connective tissue between this world and that, and even considers that perhaps it’s his world that’s make-believe, an offshoot of the imaginations of the people in this other realm. All of it is classic King with a deeper, especially reflective tone. What are worlds, after all, but a collection of stories placed into a given geography? And what are stories but agreed-upon thoughtforms that we hold dear to us? (Læs hele anmeldelsen)

USA Today:
“Fairy Tale” is an escape that feels needed especially for modern eyes, a profound story of good vs. evil that’s timeless and timely. Not that King’s work is usually fleeting – he’s pretty famous for leaving folks with a good week of nightmares after finishing a novel. But the life-affirming saga of young Charlie Reade sticks with you more than most. After turning that last page, you’ll feel a little stronger in spirit, yearn for another story and, dare we say, maybe even live happily ever after. (Læs hele anmeldelsen)

Entertainment Weekly:
King has said that Fairy Tale was prompted by a question he asked himself early in the pandemic: “What could you write that would make you happy?” Reading the result, it is hard not to be infected by the King’s enthusiasm as he introduces his many heroes and villains, growing a giant beanstalk of a novel from the unpromising handful of beans real life had given him and the rest of the world during those dark COVID days. (Læs hele anmeldelsen)

Esquire:
In Fantasy, Stephen King Gets Personal. It’s not his default genre, but the master of horror reveals his truest self in his hidden worlds, where he can confront his demons and rewrite his past. (Læs hele artiklen)

Om Et eventyr:

Udgivelsesår: 15.09.2022
Forlag: Hr. Ferdinand, 682 sider
Illustrationer: Gabriel Rodriquez og Nicolas Delort
Originaltitel: Fairy Tale, 2022
Oversætter: Jakob Levinsen

Læs også:

Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury
Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel
Spejlkabinettet af Per Jacobsen
Det mørke tårn af Stephen King
Frygtens herre af H. P. Lovecraft og August Derleth
Odinsbarn af Siri Pettersen
Talismanen af Stephen King og Peter Straub
De III udvalgte: Mogthunheims forbandelse af Paul Anthony Sørensen

Skriv en kommentar