Frankenstein af Mary Shelley
Frankenstein er skrevet tilbage i 1818 under en ferie ved Lake Geneva sammen med hendes mand Percy, lord Byron og John Polidori. Lord Byron havde udfordret dem alle til at skrive en spøgelseshistorie, og Shelleys resultat blev til Frankenstein.
Den klassiske historie handler om videnskabsmanden, Victor Frankenstein, som skaber et væsen af ligdele fra de nærliggende kirkegårde. Det lykkes ham at give væsnet liv, men da det står foran ham, går det op for ham, hvad han har gjort, og han flygter fra monstret. Monstret, der i virkeligheden er uskyldig som en nyfødt, forfølges af alle pga. sit groteske ydre men finder til sidst frem til sin skaber. Da Frankenstein igen fornægter det, begynder monstret at slå hans kære ihjel for at tvinge ham til i det mindste at lave en mage til monstret. Historien ender med Frankensteins jagt på monstret gennem de nordlige ødemarker, og mere skal ikke afsløres her.
Mary Shelleys roman er et eksempel på, hvordan den gotiske roman begyndte at ændre stil ved at sætte fokus på andre problemstillinger. Shelley diskuterer i sin roman, hvor langt mennesket skal og må gå i sin søgen efter viden – en viden som er forbeholdt Gud. Samtidig handler historien også om menneskelige relationer og betydningen af fællesskab og kærlighed. Hvis et levende væsen stødes ud af fællesskabet, hvilket andet valg har det så end at blive ondt?
Mary Shelley voksede selv op under ret ukonventionelle forhold, og var måske derfor så betaget af det harmoniske middelklasseliv, som hun beskriver i sin roman. Victor Frankensteins familie er nærmest arketypen på lykke. Men det ændrer sig, da Frankenstein begynder at søge efter den forbudte viden.
Undervejs i romanen mister både Frankenstein og monstret alt. Fra starten har monstret ikke har andet end sin skaber, som undsiger det. Senere begynder det at holde af en familie, fra hvem det lærer at tale og begå sig, ved i det skjulte at iagttage dem. Men da monstret forsøger at møde familien, frastødes de af det, og det må flygte. Slutteligt ønsker det sig en brud, for gennem familien har det set, at kærligheden kan være redningen, men skønt Frankenstein lader sig overtale af monstret til at skabe det en mage, så ender han med at bryde sit løfte.
Samme tab sker også for Frankenstein selv. Ved at skabe monstret sætter han sig ud over de moralske love og taber også Guds kærlighed, idet han sætter sig over den guddommeligt bestemte orden. Han kan ikke modtage sin families kærlighed, da han ved, at han er skyld i broderens død, i og med at han har skabt monstret, som dræber ham. Og endeligt mister han sin elskede Elizabeth på selve bryllupsnatten. Tilbage for både Frankenstein og monstret er nu et umådeligt had til hinanden, som driver dem begge ud i vanviddet.
Frankenstein fortælles gennem en række breve mellem Roger Walton og hans søster Margaret, hvor han også fortæller Frankensteins beretning, som han har fået fortalt, og som også indeholder monstrets fortælling som det berettede den for sin skaber.
Frankenstein er skrevet for næsten 200 år siden, men alligevel er den stadig absolut læseværdig, og den er da også filmatiseret utallige gange – en af de seneste er Kenneth Branaghs filmatisering fra 1994 med ham selv som Victor Frankenstein og Robert De Niro som monstret. Selvom sproget naturligvis bærer præg af sin tid, er det en klassiker, som bør læses.
Selv holder jeg særligt meget af den udgave, som Bernie Wrightson har illustreret. Hans sort/hvide stregtegninger forener historien med en ekstra dimension, som skærer læseren i hjertet.
Læs mere på The Literary Gothic
Om bogen:
Frankenstein af Mary Shelley (Vintens forlag, 1994)
Originaludgave: 1818
Udvalgte filmatiseringer:
Frankenstein (1910) D: J. Searle Dawley
Frankenstein (1931) D: James Whale
Bride of Frankenstein (1935) D: James Whale
Son of Frankenstein (1939) D: Rowland V. Lee
Frankenstein meets the Wolf Man (1943) D: Roy William Neill
The Revenge of Frankenstein (1958) D: Terence Fisher
Frankenstein created woman (1967) D: Terence Fisher
Mary Shelleys Frankenstein (1994) D: Kenneth Branagh
[…] står i børnebiblioteket og indeholder titler som “Vampyren” af John Polidori, “Frankenstein” af Mary Shelley, “Blodet fra mumiens gravkammer” og “Dracula” af […]
[…] fantastiske portræt af Frankensteins monster. Filmens baggrund er Mary Shelleys udødelige roman fra 1818, men baserede sig på et manuskript af John L. Balderston efter et skuespil af Peggy […]
[…] skrækhistorier, men mere på det klassiske gys, som det knytter sig til bøger som “Frankenstein” og “Skruen strammes“, for blot at nævne enkelte af de helt store navne. […]
[…] Fanny også selvmord, og det var også året hvor Mary begyndt på sin berømte roman ”Frankenstein“ under en sommerferie ved Genèvesøen i Schweiz sammen med den kendte og berygtede engelske […]
[…] and his monsters I kapitel to, som undersøger Mad Science, ser Jones nærmere på Mary Shelleys Frankenstein, The Fly (både 1958 og 1986 udgaven) og en lang række fortællinger om videnskaben i […]
[…] at kunne elske sine monstre”. På den led bringer hans monstre mindelser om f.eks. Mary Shelleys Frankensteins monster, der ikke var skabt […]
[…] Holmboe har fundet inspiration i klassikeren Frankenstein (som også er de to unge hovedpersoners yndlingsfilm), og har skrevet sin helt egen nutidige […]
[…] Fanu Sandmanden af E. T. A. Hoffmann Skruen strammes af Henry James Ushers fald af Edgar Allan Poe Frankenstein af Mary Shelley Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis […]
[…] Clifford Falls af Nancy Kress Under ensomme stjerner af Kate Ling Efter år nul af Grete Roulund Frankenstein af Mary Shelley Livets barske lektie af Helene Th. […]
[…] det moderne samfunds udfordringer. Dels er det en slags Prometheus-myte, der ligesom Mary Shelleys Frankenstein ender med at løbe helt af […]
[…] været længere endnu, så havde den været en lige så klassisk gyserhistorie som Shelleys Frankenstein, Stokers Dracula eller Poes ‘The Tell-Tale Heart’. (Læs hele […]
[…] 1818 tog den unge Mary Shelley den gotiske fortælling ind i en ny sammenhæng med romanen Frankenstein. Hvor den gotiske roman tidligere havde haft overnaturlige elementer, eller i hvert fald […]
[…] det videnskabelige gys udspiller historien sig rundt om viden og videnskaben. Her er Mary Shelleys Frankenstein et godt eksempel med historien om en videnskabsmand, hvis eksperiment går galt, da han skaber et […]
[…] Shelley skrev Frankenstein i 1818. Siden er den blevet genudgivet igen og igen, ligesom den er blevet filmatiseret et utal af […]
[…] Daphne du MaurierEksperimentet af Dean KoontzNicholas Marners hemmelighed af Peter Legård NielsenFrankenstein af Mary ShelleyDr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis StevensonDracula af Bram […]