oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Fuldmånehunden af Niels Lindow

Fuldmånehunden af Niels LindowMed en lækker forside af en ulv der hyler mod fuldmånen og en underoverskrift med spørgmålet: Er der varulve i Nordsjælland? Ja, så kunne jeg ikke stå for Niels Lindows roman Fuldmånehunden.

Journalisten Mikkel Dyndvig arbejder på Bladet som kriminalreporter, så da et lig af en midaldrende mand findes død i en skov med struben revet ud, sættes Mikkel på sagen. Som hunde-elsker har Mikkel svært ved at tro, at det kan være en omstrejfende hund, der er synderen, selvom det tilsyneladende er politiets udgangspunkt. Og sagen bliver mere speget, da det viser sig, at der har været flere ofre for hunden.

På hjemmefronten kører alt til gengæld på skinner, efter at Mikkel er blevet kæreste med den DTU-studerende, Cecilie, der læser biokemi. Cecilie er både køn og fornuftig, og Mikkel ser allerede en fælles fremtid for dem.

Men Cecilie har en hemmelighed. Hun er sikker på, at hun er ved at miste forstanden – og samtidig er hun bange for, at hun ikke er det.

Forlaget kalder Fuldmånehunden: ”… en realistisk spændingsroman, hvor der bare er lidt højere til loftet og en lidt dybere kælder.” Her er da også tale om en krimi, hvor Mikkel og kollegaerne sideløbende med politiet forsøger at finde ud af, hvem der står bag de makabre mord ved at følge forskellige spor. Og selvom fortællingen også involverer varulve, er det ikke det overnaturlige element, der fylder. Fokus er på opklaringen og på Mikkel og Cecilie.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kom helt op at ringe over Fuldmånehunden. Egentlig synes jeg godt om plottets elementer, men der mangler noget i udførslen. Niels Lindow skriver meget ”snakkende” og får ikke skabt en spændingskurve på trods af op til flere mord, voldtægter og varulve-elementet. Det hele remses groft sagt nærmest bare op, og jeg sad derfor ikke på noget tidspunkt med den der hvad-sker-der-nu fornemmelse, som en spændingsroman helst skal udløse.

Derudover synes jeg også, at Lindow skøjter lige lovligt let hen over sine personer. Vi får godt nok lidt af Cecilies tanker vedrørende ”vufferen”, men kun overfladisk. Der er ingen reflektioner eller reaktioner på noget af det, der sker.

På positivsiden er Fuldmånehunden letlæst, og trods af den lidt opremsende stil har Lindow en interessant vinkel på varulve-myten, som trækker linjer til de gamle danske vikingehøvdinge. Det er dog ikke nok til at gøre bogen rigtig spændende, så desværre må jeg konkludere, at indholdet ikke helt kunne leve op til den lækre forside.

Om Fuldmånehunden:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Henrik Koitzsch

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Skriv en kommentar