november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Gys og genfærd / red. Kathleen Lines

Gys og GenfærdNovelleantologien Gys og Genfærd er fra 1969 og indeholder 12 noveller, som er samlet af Kathleen Lines.

Den første er af William Croft Dickinson og hedder “Hans eget nummer” og er oprindelig skrevet i 1963 under titlen “His own number”. En diskussion om hvorvidt det bedst kan svare sig at sende en mand eller en maskine ud i rummet, ender med fortællingen om teknikeren Finlayson, der kom ud for noget yderst mærkværdigt, da tre forskellige forespørgsler på en datamat giver samme – uforståelige – resultat. Nemlig et 6 cifret nummer uden sammenhæng med opgaven.

Novelle nummer to er “Gabriel-Ernest” af Saki. Den tredje novelle er skrevet af Elizabeth Bowen og hedder “Hånd i handske” og handler om søstrene Ethel og Elsie, som mister deres forældre og i stedet får tanten mrs. Valey de Grey som chaperone. Men søstrene er ikke særligt glade for tanten – selvom de hellere end gerne plyndrer tantens kufferter for tøj. For penge er der ikke mange af, og det kræver et godt udseende at kapre en mand i selskabslivet. Desværre er tanten ikke særlig villig til at hjælpe søstrene ud, og da Ethel får chancen for at sætte kløerne i Lord Fred, tager hun alle midler i brug. Nu mangler hun bare et par hvide handsker…

“Klokken” af L. M. Boston handler om sommerferierne hos fortællerens onkel og tante. De havde købt en gammel gård, der var blevet udstykket af en nærliggende herregård. Tanten, som havde en sand lidenskab for havedyrkning, gik straks i gang med at rydde den tilgroede have, og under dette arbejde fandt hun en gammel stenkiste med indskriften “Fri os, oh Gud, fra den onde”. Senere fik tanten også opført et klokketårn i gården, men en uhyggelig historie fulgte med klokken, der senere blev fundet i en nærliggende sø.

Ambrose Bierce er også repræsenteret med novellen “Diagnosen: Død”. En ganske kort historie om Hawver som ikke tror på spøgelser, men alligevel oplever noget mystisk, da han i en periode lejer et hus, hvor der tidligere har boet en yderst excentrisk læge.

“Min bedstefar, Hendry Watty” af Sir Arthur Quiller-Couch er en lidt morsom fortælling om, hvorfor fortælleren endte med at få William John Dunn som bedstefar i stedet for Hendry Watty, mens Walter de la Mares historie “I dårligt selskab” er mere dyster. Her bliver forfatteren på en tur med Londons undergrund nedstirret af en ubehagelig og truende mandsperson. Efter rejsen skal de to samme vej, men da manden pludselig drejer fra, følger fortælleren efter. Hvor er manden på vej hen, og hvorfor ønsker han, at fortælleren følger med?

Henry Cecils novelle “Bevis” har været trykt i flere antologier, og handler om en lille gruppe, som en aften sidder på en pub i London og fortæller historier. En nævenyttig advokat blander sig hele tiden, men da to fremmede træder ind på pubben får de al opmærksomheden. Især da den ene begynder at fortælle om jagten på forbryderen William Turner, der endte på toppen af et bjerg.

“Håret” af A. J. Alan er historien om en mand, som en dag finder en gammel pudderdåse hos en marskandiser og køber den med hjem. Dåsen er ikke til at åbne, men da det endelig lykkes, indeholder den kun en fletning af hår. I første omgang sker der ikke mere, men snart går det op for fortælleren, at håret kan gøre skade, hvis det rører et billede af nogen. Og kan man næsten lade sådan en chance gå fra sig?

En meget traditionel spøgelseshistorie findes i “Spøgeriet på Torhallsted” af Allen French, der handler om en gård, der hjemsøges af en tidligere fårehyrde. William Croft Dickenson er repræsenteret med endnu en novelle, nemlig “Heksen”, der handler om amerikaneren John MacDonald,s om tager til Skotland for at se sine forfædres egn. Men knap er han kommet til byen, før han er lige ved at blive slået ihjel af en faldende klippeblok. Kort efter sker endnu en ulykke, som han med nød og næppe undviger, men først da han opsøger byens præst, går sammenhængen mellem uheldene op for ham.

Sidste historie er “Mr Fox” som opføres som et sagn fra svundne tider, og handler om en smuk, ung kvinde, der skal giftes med den mystiske mr. Fox. Men dagen før brylluppet sniger hun sig ind i hans slot og opdager en grufuld hemmelighed.

Om Gys og Genfærd:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Hasselbach, 106 sider

Indhold:

William Croft Dickinson: Hans eget nummer.
Saki: Gabriel-Ernest.
Elizabeth Bowen: Hånd i handske.
L.M. Boston: Klokken.
Ambrose Bierce: Diagnosen: Død.
Arthur Quiller-Couch: Min bedstefar, Hendry Watty.
Walter de la Mare: I dårligt selskab.
Henry Cecil: Bevis.
A.J. Alan: Håret.
Allen French: Spøgeriet på Torhallstad.
William Croft Dickinson: Heksen. Mr. Fox

2 Svar to “Gys og genfærd / red. Kathleen Lines”

  • heij vi er 2 piger(:
    – vi sidder og snakker om genfærd og alt det vi har oplevet.
    det er virkelig uhyggeligt, men vi tror dog på det.
    – selvfølgelig vil vi gerne vide hvordan det kan ske, men alligevel ikke, for hvis vi ved der er nogen der kigger på os, eller holder øje med os, er vi dødsens.
    – knus os(:

  • Hvis I har oplevet noget, som ikke rigtig kan forklares, så skal I prøve at kigge på http://www.mxrket.dk, som er en hjemmeside, der bl.a. fortæller virkelige spøgelseshistorier.
    Siden administreres af gyserforfatteren Steen Langstrup, som også kan fortælle nogle uhyggelige historier.

Skriv en kommentar