Homo Timidus af Mathias F. Clasen
Mathias Clasen serverer med Homo Timidus en velskrevet og letlæselig indføring i gysergenren, med særligt fokus på fire danske forfattere: Steen Langstrup, Hanna Lützen, Peter Mouritzen og Bjarne Dalsgaard Svendsen.
Clasen starter med at introducere genren og prøver at give en forklaring på, hvorfor vi læser/ser gysere. Herefter kommer en kort oversigt over en række danske gyserforfattere med omtale af deres hovedværker, og til slut er der interviews med de fire ovennævnte forfattere.
Clasen er ikke meget for Freuds seksualisering af genren, og jeg kan kun give ham ret i, at nogen gange er en kniv altså ikke en penis, så jeg kan kun anbefale, at man griber fat i Homo Timidus for en god dansk bog om en overset genren.
Thomas Winther skriver i sin anmeldelse på Himmelskibet:
“Homo Timidus er ikke den første danske bog om horrorgenren, men det er den første, der tager udgangspunkt i danske horrorforfattere … Der har aldrig været særlig stor fokus på dansk horror, men forhåbentligt kan denne bog være med til at ændre på dette. Ud over den glimrende indføring i hvad horror er, er bogen også et godt sted at hente inspiration til hvilke bøger man næste gang bør skaffe til sit natbord.” Læs hele anmeldelsen her.
Om bogen:
Udgivelsesår: 2004
Forlag: Tellerup, 245 sider
[…] gys og horror. Første lektion blev holdt af Mathias Clasen, der bl.a. har skrevet bøgerne “Homo Timidus” og “Drager, damer & dæmoner” samt redigeret novelleantologien […]
[…] Horror Seduces af Mathias ClasenHomo Timidus af Mathias F. ClasenHorror: A Tematic History in Fiction and Film af Darryl JonesDanse Macabre af […]