november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

I brøndens mørke af Annette Herzog

I brøndens mørke af Annette HerzogJakob og Viktor er tvillinger. Da de var knap 2 år gamle, blev Viktor væk på en sommerferie. Deres mor fandt ham i en brønd, hvor dækslet var skubbet på plads over ham. Ingen skade var sket, og alle troede, at Viktor på en eller anden måde selv var kravlet derned. Men Viktor har i alle årene haft en erindring om et kvindeansigt, som stirrede ned på ham fra toppen af brønden, og da han og Jakob får chancen til at gense stedet, hvor det skete, er han ivrig efter at finde ud af, hvad der virkelig skete dengang.

I brøndens mørke er måske nok en ungdomsroman, men det er også en spændende historie. Den fortælles skiftevis af Viktor og Jakob, og så bryder en ukendt kvindestemme ind med jævne mellemrum og giver sit besyv med. Denne kvindestemme bliver mere og mere ustabil, og mod slutningen begynder læseren for alvor at frygte for drengenes liv.

Jakob og Viktor besøger deres ven, Sammy, som er på sommerferie hos sin bedstefar. Denne bedstefar er en interessant figur, som jeg godt ville have hørt lidt mere om. Han har nogle teorier om primtal, og virker som om han måske ved mere om sagen, end Viktor og Jakob er klar over. Det kunne Herzog godt have brugt lidt mere i fortællingen, ligesom jeg også godt ville have haft lidt mere baggrund på kvindestemmen. Men som sagt er den en ungdomsroman, og det er sikkert derfor, at der ikke er gjort mere ud af det omkringliggende.

Herzog har skrevet en del gyser-fortællinger for børn. Hun blev født i DDR men flyttede efter murens fald til Danmark sammen med sin familie. I brøndens mørke bygger på en virkelig oplevelse, for Herzog har selv oplevet at finde den ene af sin halvandet-årige tvillinger i bunden af en brønd med et tungt jerndæksel på. I virkelighedens verden fik Herzog ingen forklaring, men det gør vi heldigvis i fiktionens udgave.

En underholdende og velfortalt roman som både har detektivtoner, lidt romantik og gys og spænding i sig.

Besøg Annette Herzogs hjemmeside

Om bogen:

Originaludgave: 2005
Omslag: Rolf Kuchling

2 Svar to “I brøndens mørke af Annette Herzog”

Skriv en kommentar