Katalognummer 249 af Arthur Conan Doyle

Abercrombie Smith studerede i 1884 ved Oxford Universitet sammen med sin ven Hastie. Smith havde været så heldig at få bo i en lidt isoleret hjørnetårn, som han kun delte med to andre studerende: William Monkhouse Lee og Edward Bellingham.

En aften bliver han hidkaldt af Lee, som har fundet sin ven Bellingham bevidstløs i sin stue. Smith hjælper med at bringe ham til bevidsthed, og en slags venskab opstår, selvom Smith ikke er en helt almindelig studerende. Han er meget optaget af orientalsk mystik, og den aften de første gang mødes, har han en mumie liggende fremme.

Som tiden går begynder Smith dog at finde, at Bellingham opfører sig mystisk. Ofte lyder det som om, han taler med sig selv, og ind i mellem lyder det, som om der er nogen i rummet, selvom Smith ved, at Bellingham er ude. Og så en aften bliver en anden studerende overfaldet af et mystisk væsen. Bellingham har haft et horn i siden på det overfaldede, og Smith begynder at ane, at noget ikke er helt, som det skal være.

Denne lille novelle af Sir Arthur Conan Doyle er her fra “Klassiske Makabre Historier“. Historien er også filmatiseret i “Tales from the darkside“, hvor altid fantastiske Steve Buscemi spiller Bellingham og Christian Slater spiller Smith.

Originaltitel: Lot No 249
Udgivelsesår: 1892

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.