Kongens sidste heks af Søren Marquardt Frederiksen

Kongens sidste heks af Søren Marquardt Frederiksen

Kongens sidste heks er tredje bind i serien om Nakskovs byfoged Povel Madsen, og handler om sagen mod den sidste person, som de danske myndigheder henrettede for trolddom i 1693.

I Kongens sidste heks får du for første gang hele historien om den unge, ulykkelige Ingeborg og de ni troldkvinder, der endte på anklagebænken i en af Danmarkshistoriens største trolddomssager. Den historiske roman beskriver levende og detaljeret retssagen og hele forhistorien. Trolddomssagen i 1693 startede med den unge Ingeborg. Hun var gift med en gammel, hidsig skrædder, der tævede hende med sin krykke. Men hendes hjerte tilhørte skipperen Ole, der var gift med en tysk kvinde. Ingeborg og Ole lagde planer om, hvordan de kunne slippe af med deres ægtefæller. I deres nød opsøgte de den kloge kone Karen Gregers, der gav dem det ene utrolige trolddomsråd efter det andet. Da ingen af dem virkede, endte det unge kærestepar til sidst med at bruge rottekrudt. Kongens sidste heks er en rå og realistisk skildring af den barske verden, der skabte troen på hekse – og nødvendigheden af at udslette dem med ild.
(fra bogens bagside)

For et menneske i dagens Danmark er det svært at forstå, hvordan troen på trolddom var fast forankret i datidens mennesker. Endnu mere utroligt virker det, at det ikke kun var blandt uuddannede bønder, men helt op til samfundets øverste at troen var fast. Som Søren Marquardt Frederiksen skriver, var det under Christian d. 4., at Trolddomsforordningen af 1617, der ofte bliver fremhævet som loven, der satte gang i trolddomsforfølgelserne, blev udstedt. (Læs mere i Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup)

Christian d. 4. gik meget op i at forfølge og udrydde trolddom. Det var under ham, at Danmarks mest berømte heksesag fandt sted, nemlig sagen mod Maren Splids, der blev dømt skyldig i Ribe i 1641. I SMF’s roman handler det dog om en sag, jeg ikke kendte på forhånd. Her bliver Karen Gregers anklaget for trolddom, efter at hun har hjulpet den unge kvinde Ingeborg og hendes kæreste Ole med at forgive Ingeborgs mand. Karen anklager en række andre kvinder, og Kongens sidste heks følger detaljeret retssagen samt hændelserne der gik forud.

Historien fortælles dels gennem Povel Madsen, der er nu er rådmand i Nakskov, men stadig ind i mellem fungerer som byfoged. Dels gennem Ingeborg hvis mord på manden sætter sagen i gang. Og endelig gennem Sidsel Andersdatter der er én af kvinderne, der senere anklages for trolddom.

Kongens sidste heks er på mange måder en voldsom roman at læse, idet vi kommer helt tæt på den virkelighed, folk levede i i 1600-tallet. Angsten for det onde og de ofte yderst mærkværdige råd folk fulgte for at undgå ondskaben står levende og plausibelt. Ligeledes fortæller SMF troværdigt om retssagen, der udspiller sig over tre instanser. Vi får ligeledes et interessant indblik i sagsgangen for trolddomssager. Der var klare procedurer der skulle overholdes, både i forhold til bevisbyrde, afhøringer m.m. Og selvom vi i dag forarges over brugen af tortur, så var der (i tiden) fornuftige grunde til det, ligesom det, at man brændte hekse, i virkeligheden var for at redde dem.

Ikke mindst giver SMF også læserne en forståelse for den angst, folk havde for hekse og trolddom. Det var ikke altid bare ondsindet sladder om udstødte kvinder. Der var en virkelig angst for ondskaben. Hekse var en måde at sætte ansigt på de ulykker, der ramte én, og en mulighed for at slå tilbage mod ondskaben. Hvor man ingen midler har mod sygdom og dårligt vejr, kan man ramme heksen, der kaster onde øjne på én.

Romanen udspiller sig i 1641 og er som udgangspunkt baseret på virkelige personer. SMF dog har flyttet lokation og årstal for retssagen mod Ingeborg Olufsdatter for at tilpasse det historiske med seriens fiktive univers.

Researchen virker grundig, og jeg er vild med brugen af gamle ord og begreber, der gør sproget mere autentisk. I forordet fortælles hvordan alle eksempler på troldkvindernes råd og metoder er hentet fra retsdokumenterne sammen med Ingeborgs forklaring. Bagerst i romanen redegøres for både personer og korrekte datoer.

Skal jeg drysse en smule malurt i bægeret, synes jeg, at der midtvejs i romanens første del kommer lidt for meget fokus på beskrivelserne af kvindernes kunster. Selvom det for så vidt er interessant, føles det gentagende, og gør at historien lidt taber pusten. Heldigvis finder SMF melodien igen, og hovedhistorien er mere end spændende.

Jeg er glad for at læse gode historiske romaner, og Kongens sidste heks hører klart til i den kategori. Er du det mindste interesseret i de danske hekseforfølgelser og heksenes historie i det hele taget, er Søren Marquardt Frederiksens roman absolut læseværdig.

Om Kongens sidste heks:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Sydhav, 363 sider
Omslag: Antti Suomalainen

Læs mere om Anne Palles på Historie-Online.dk

Læs også:

Heksene og den perfekte hofmand af Torben Bramming
Kongens by af Søren Marquardt Frederiksen
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Mørkets skabninger af Kåre Johannessen
Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup
Trolddom & Paragraf af Kasper Them Larsen
Hekseurter og folketro af Anemette Olesen
Lysbringersken af Palle Reimann
Midvintersjæle af Phil Rickman
Magi og trolddom i dansk middelalder af Torben Svendrup
Arvingen af Michael Sørensen
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Vredens tid : kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmark af Johnny Thiedecke

Skriv en kommentar