november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Mørkeræd af Andreas Roman

Mørkeræd af Andreas RomanFor lang tid siden fik jeg tilsendt et link til Andreas Romans hjemmeside af en kammerat, og det var bestemt en lovende oplevelse, så selvfølgelig skulle jeg da have bogen, da den langt om længe blev oversat til dansk.

David er 32 år og mørkeræd. Ikke bare mørkeræd som de fleste af os kan være, men rigtig rigtig bange for mørket. Så bange faktisk, at det til en vis grad har ødelagt hans liv. Nu har han imidlertid sat sig for at stoppe den angst. Han begynder i terapi, og som afslutning på den tager han ud i en hytte i Nordsverige langt borte fra storbyen. Meningen er, at han skal se frygten i øjnene og komme helt ned at ligge, før han kan bygge sig selv op igen. Men skoven omkring hytten er kulsort om natten – og noget lister omkring.

Mørkeræd er bestemt en vellykket roman. Jeg følte med David, når han kæmper med sin angst for mørket, og Andreas Roman skriver godt og sikkert. Hans skildring af det vanvid, ens angst kan drive en ud i, er veludført og overbevisende. Jeg kan også godt lide, at han overlader en del til læserens egen overbevisning. Er der et monster i mørket? Elller er det bare Davids eget sind? Det lader Roman være op til dig. Jeg ved godt, hvad jeg tror, men det siger jeg ikke …

Også omtalt på horrorsiden.dk

Om Mørkeræd:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 206 sider

Skriv en kommentar