november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Over mit lig af Mikkel Birkegaard

over-mit-ligEn kollega, som ved jeg er vild med gys, anbefalede mig denne thriller med splatter-elementer af Mikkel Birkegaard. Den anbefaling vil jeg gerne give videre her på siden.

Hovedpersonen Frank Føns er forfatter med speciale i at skrive gysere fyldt med tortur, død og lemlæstelse. Få dage før hans nye roman ”I det røde felt” udkommer, bliver han ringet op. Verner, som plejer at hjælpe med researchen indenfor politiarbejdet, har fået opsnust, at der er sket et mord Gilleleje. Et mord der er udført præcist som beskrevet i Franks endnu ikke udgivne roman.

I første omgang går Frank ikke til politiet. I stedet tager han som planlagt til København, hvor han skal promovere ”I det røde felt” på bogmessen. Men ved ankomsten til hotellet ligger en pakke og venter på ham. Heri finder han et eksemplar af ”I det røde felt”, og indeni ligger et foto af den unge pige, der blev myrdet i Gilleleje!

Det bliver starten på et mareridt for Frank. Kort efter bliver endnu et mord kopieret fra en anden af hans bøger og snart er Frank rodet så meget ind i historien, at han ikke kan gå til politiet. Og så modtager han et billede af sin datter …

Jeg har ikke læst andet af Mikkel Birkegaard, men Over mit lig er en god invitation til forfatterskabet, selvom hans debutroman vist er noget mindre blodig.

Jeg synes godt om måden, Birkegaard fortæller “I det røde felt” på. Frank Føns skriver sin historie ned som en nedtælling over 7 dage. I løbet af de 7 dage hører vi om hans liv, men også om indholdet i hans romaner som hænger tæt sammen med hans personliv trods deres makabre indhold. Det giver en stadig stigende spændingskurve, for der er både spændingen i selve opklaringen af mordene, men også interessen for at finde ud af hvorfor Frank er endt, som han er.

Over mit lig er ikke decideret horror, men det er en velskrevet thriller med tydelige splatter-elementer, og så har Frank Føns nogle usandsynligt modbydelige idéer i sine romaner.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: C&K, 344 sider

8 Svar to “Over mit lig af Mikkel Birkegaard”

  • Ulrich:

    Jeg bed faktisk mærke i den igår da jeg var inde at kigge i Bog & Idé imens jeg ventede på bussen. Måske skulle man investere i den, eftersom du har illustreret den ret godt.

  • Jeg kan i hvert fald kun anbefale den 🙂

  • Mads:

    Måske jeg bare er dum, men kan ikke gennemskue hvem morderen er! Er det morti eller ham selv? Kan I hjælpe?

  • Uha, det er jo altid farligt at afsløre en slutning, så det vil jeg helst ikke rode mig ud i….

  • Jeg har lige afsluttet læsningen af “Over mit lig”, og sidste afsnit to gang uden det lykkedes mig at se, hvem morderen var. Det var et meget ulækkert og makabert afsnit, og kun fordi jeg måske havde overset morderens navn, læste jeg afsnittet en gang til. Enten er det forfatteren selv – kan næsten ikke lade sig gøre, eller det er kammeraten, som var årsagen til, han mødte Line. Jeg vil have en løsning, når jeg læser en bog, og den kan jeg ikke se her.

    Den tankegang forfatteren (morderen) har, er da fuldstændig syg. Ja, undskyld Mikkel – jeg har læst krimier som var væsentligt bedre – dårlig slutning.

    Venlig hilsen

    Lisbeth

  • Valentina:

    SPOILER !!!!

    Jeg læste slutning og forstod at læseren er morderen…altså den der læser bogen, som jeg synes var ret originel.

  • Joan:

    Jeg var fanget i lydbogen, men jeg er enig med flere af jer – hvem er morderen og det smittede utroligt meget af på min anmeldelse af bogen. Uden afslutning gider jeg ikke bruge tid på en bog. Så Mikkel du må skrive et afsnit mere ;o)

  • Morten:

    SPOILER SPOILER SPOILER! Hvis du ikke har læst slutningen, skal du ikke læse mit indlæg.

    Hm. Jeg sidder med en ambivalent følelse, har netop afsluttet Over Mig Lig, og havde egentligt forventet noget andet, eller noget bedre.
    Slutningen irriterer mig lidt.
    Men jeg læser den på to måder, har ikke besluttet mig for hvilken en der er rigtig.
    På den ene side, læser jeg det som om, Frank Føns begår et “litterært selvmord” ved at blive myrdet i hans sidste bog, og dermed har taget beslutningen om ikke, at lave flere bøger. De bøger han har lavet, har kun forvoldt ham skade, og derfor undskylder han for alle sine misgerninger i sit sidste værk, og slår sin egen karakter ihjel, for at symbolisere, at han ikke længere vil skrive mere, og da det er hans læsere der har købt hans bøger og læst dem, er det dem der har sikret ham den økonomi og det liv og dem der har opmuntret/opfordret ham til, at skrive de bøger, der i sidste ende var skyld i hans miserable liv i forbindelse med skilsmissen.

    På den anden side, læser jeg det som et reelt mord, og at Frank Føns rent faktisk bliver myrdet, efter aftale med morderen, der har slået de 3 andre ihjel. Hele bogen “Over Mit Lig” er Franks sidste værk. Og er det “manuskript” han sender til morderen. Der står endda på et tidspunkt, at han regnede med det var side 329 morderen kiggede på. Og det er side 329 Franks egen tortur begynder.
    Men hvem er morderen? Der står, det er læseren i bogen, og synsvinklen ændres så det bliver “dig” og “du” der slår ham ihjel. Og jeg forstår det sgu ikke helt når jeg ser det på denne måde. Der udover mangler jeg en afslutning mht. Mortis. Hvad blev der af ham? Der er ikke lagt op til, at han er morderen, udover den meget snævre forbindelse i form af et navn fra en bog. Men da han finder Mortis er det tydeligt, at han ikke kan have været i stand til at begå mord. Og hvis Mortis var morderen, hvorfor genkendte Frank ham så ikke inde på messen, da morderen fik signeret sit eksemplar? Han burde da genkende ham på trods af briller og skæg.
    Men noten på allersidste side, tyder jo på, at han er blevet myrdet, medmindre han selv har opdigtet politimanden, og dermed også noten.

    mht. til de “forfatterkommentarer” der kommer ind i mellem, ser jeg det som Frank Føns der kæmper med at få skrevet “Over Mit Lig” færdigt. Jeg tror det er Franks tanker mens han skriver bogen vi sidder og læser.

    Men jeg er stadig i tvivl om hele bogen og hvad der egentligt sker og hvad det betyder. Men dette var mine tanker 🙂
    //Morten

Skriv en kommentar