november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg

Se_hvad_jeg_sigerI 2012 udgav Nikolaj Højberg børne/ungdomsbogen “Anton Salems dukkehus“, men udover den og et par noveller i antologierne “Det sker igen” og “Velkommen til dybet“, så skal vi tilbage til 2010 for at finde hans seneste selvstændige udgivelse. Så har “Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør” været værd at vente på? Ja, det synes jeg.

Samlingen består af 10 nye noveller samt “Hvid Chili” fra “Det sker igen” og “Sommerfrost” fra “Velkommen til dybet“. Genremæssigt spænder fortællingerne vidt, fra horror over science fiction til almenmenneskelige beretninger, og selvom jeg nok havde forventet ren horror, så blev jeg bestemt ikke skuffet.

Som hunde-menneske var jeg ikke helt enig i “Kattevejen”s konklusioner, men det rykker ikke ved en velskrevet og veltænkt fortælling om vores måde at leve livet på. Følger vi bare normen, eller tænker vi selv?

Også “Fan fiction” er en perle (og ikke kun fordi der refereres til en bibliotekar fra Horsens :)). Novellens fortæller er forfatteren Benjamin, som har haft stor succes med romanen “Thomas Smed og de gyldne riskorn”. Desværre har hans redaktør netop opdaget, at bogen nærmest er en kopi af Harry Potter, og nu frygter hun store sagsanlæg. Heldigvis har Benjamin en ny roman med, som ikke er skrevet af efter en anden bog, men mens de sidder og taler om den, angribes de af en sindsforvirret øksemand, og herfra går det virkelig ned ad bakke for Benjamin.

Højberg leger med filmen “In the Mouth of Madness“, hvor forfatterens skriverier bliver virkelighed, og selvom alt hvad der sker er mere eller mindre forfærdeligt, så driver siderne af humor, så jeg bare klukkede hele vejen.

Okay, nu tør jeg vædde en klækkelig del af min seneste royaltycheck på at der ikke er mange der ved hvem Sutter Cane er, og det var den ene af to årsager til at jeg valgte at planke lige netop den historie. Den anden årsag var selvfølgelig at historien er god. Her fornemmer man måske en konflikt for hvordan kan en historie være god og samtidig næsten ukendt? Tja, folk har vel bare dårlig smag.”

Gensynet med “Hvid Chili” og med “Sommerfrost” var også velkomne, og titelnovellen “Se hvad jeg siger, og hør hvad jeg gør” skal også fremhæves. Her er ægteparret Bjarke og Heidi på krydstogt med sønnen Rasmus, da en strømafbrydelse vender op og ned på alt.

“Vanilje-Gud” er ligeledes yderst vellykket, og selvom den fortælles med Højbergs underfundige humor, så vender stemningen mod slutningen, og jeg nåede lige at få lidt ondt i maven ved tanken om, hvad der nu ville ske. Historien handler om Henrik, som er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi han hører stemmer fra vaniljekranse. Men – spørger Henrik sin psykiater om – hvad er forskellen på at høre stemmer fra en vaniljekrans og en rosenkrans?

Blandt de mere science fiction-prægede noveller hører “Gabets porte”, hvor det lykkes for menneskene at kolonisere vores paralleluniverser, men derved kommer man til at slå alle vores tros-væsener som engle, Gud og Muhammed ihjel. Det efterlader menneskeheden i dyb depression, så da man efter mange år kontaktes af en overlevende engel, er tvivlen stor. Novellen er både en spændende diskussion af, hvor meget troen betyder for vores overlevelse, og så har den et forrygende twist i slutningen.

“Vintergækkerne nikker” hører til de realistiske noveller, og er en smuk fortælling om ægteparret Tom og Anna. Anna har været udsat for en alvorlig ulykke, som har smadret hendes underkrop fuldstændigt. Men kærligheden er stadig mellem dem, og at elske er et udsagnsord.

Jeg er også vild med samlingens sidste novelle “Et roligt hav er altid blåt”, hvor en mand står på toppen af en bygning og funderer over, hvad han skal sige til dem, der vil forsøge at tale ham ned, før han springer. Igen laver Højberg en krølle på historien, så jeg lige måtte genlæse sidste afsnit, fordi han snød mig igen.

Til slut vil jeg også fremhæve “Ravns sidste dag på jorden”, om Ravn som er overbevist om, at han vil blive hentet af De Andre og taget med bort fra jorden. Igen er tro et tema, men Højberg fortæller denne gang historien med en mere alvorlig undertone, og jeg blev helt trist af slutningen.

Selvom “Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør” var en anderledes læseoplevelse, end jeg umiddelbart forventede, kan jeg absolut ikke klage. Samlingen er velskrevet og fyldt med tankevækkende overvejelser, gysende horror og en smuk kærlighedsfortælling. En fin fortsættelse af forfatterskabet…

Indhold:

Kattevejen
Fan fiction
Hvid Chili
Sov, lille ven
Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør
Bjerget
Gabets porte
Vanilje-gud
Sommerfrost
Vintergækkerne nikker
Ravns sidste dag på Jorden
Et roligt hav er altid blåt

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Andrey Kiselev
Sider: 231
Forlag: Kandor

Andre udgivelser af Nikolaj Højberg:

Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger, 2010
Vandringer i mørke, 2009

 

Skriv en kommentar