Skyggen over Innsmouth af H. P. Lovecraft
Skyggen over Innsmouth består af tre historier. Titelnovellen “Skyggen over Innsmouth” fortæller om den lille by Innsmouth, hvis indbyggere holder sig for sig selv. Fremmede er ikke velkomne, og da fortælleren alligevel drister sig ind i byen for at se nærmere på arkitekturen – og for at høre nærmere om byens historie fra den lokale drukkenbolt – fornemmer han en klar følelse af fjendtlighed. Trods sine intentioner om at forlade byen før det bliver mørkt, ender han alligevel med at måtte overnatte, og det får (naturligvis) uhyggelige konsekvenser.
Den anden historie hedder “Den hviskende i mørket” og handler om litteraturlæreren og amatørforskeren i folkeminder der kommer i korrespondance med Arkley, som bor i nærheden af nogle voldsomme bjerge, der ligger til grund for mange myter og skrækhistorier. De to bliver venner, og fortælleren indvies i en masse uforklarlige og uhyrlige hændelser. En dag modtager han dog et brev om at skynde sig at komme og besøge Arkley, trods tidligere advarsler mod det samme. Besøget spænder ikke fredeligt af.
Sidste historie hedder “Rotterne i murerne”, og handler om en skrækkelig historie om en familiehemmelighed, som finder frem i lyset efter mange hundrede år. Fortælleren er af den gamle de la Poer familie, som i mange hundrede år residerede på Exham Priory. Den sidste overlevende arving flygtede til Amerika efter en retssag, hvor han stod anklaget for mordet på resten af sin familie. I Amerika tog han navnet Delapore, og i generationer blev overgivet et brev til den ældste søn i familien, som berettede om familiehemmeligheden.
Under en brand gik brevet dog til, og da fortælleren vender tilbage til Exham Priory kender han ikke meget til familiens historie. Det går dog snart op for ham, at de la Poer-familien langt fra er velset i lokalsamfundet, og efter at have restaureret og genopbygget de gamle bygninger går det op for ham hvorfor …
Fælles for de tre historier er, at uhyggen altid er unævnelig, blasfemisk, umenneskelig og uforklarlig. Det hører med til Lovecrafts stil, og enten kan man lide det eller også kan man ikke. Til tider er Lovecrafts stil lidt omstændig, og det chokerende i dem er ikke nødvendigvis så overraskende for en moderne læser. Alligevel hører jeg til dem, som holder meget af H. P. Lovecrafts specielle stil, og jeg synes, her er tale om en stadig levende og skræmmende række fortællinger, som trods deres mange år på bagen også formår at skræmme læseren i dag.
Bagerst i Skyggen over Innsmouth findes en liste over de historier, som H. P. Lovecraft skrev. Heri er medtaget nogle af hans tidlige fortællinger, hvor der dog ikke er angivet årstal. Lovecraft destruerede selv de fleste af de tidlige historier, så kun enkelte overlevede frem til i dag.
Originaltitler: The Shadow over Innsmouth (1931), The Wisperer in Darkness (1930), The Rats in the Wall (1923)
Lovecraft bøger på dansk:
Farven fra rummet, 2004
Skyggen over Innsmouth, 1995
Vanviddets bjerge, 1995
Murene på Eryx og Det hvide skib (Cirklen serien nr. 35), 1995
Rædslen fra Dunwich, 1994
Tidens skygge (Cirklen serien nr. 26) , 1992
Tilfældet Charles Dexter Ward, 1991
Frygtens herre : 2 noveller i Cthulhu-traditionen, 1983
[…] Rotterne i murene af H. P. Lovecraft Hånden af William Fryer Harvey Det våde spøgelse af John Kendricks Bangs […]
[…] 2006 maj 2006 februar 2006 januar 2006 « Rosemarys Baby af Ira Levin Skyggen over Innsmouth af H. P. Lovecraft […]
[…] fra rummet, 2004 Skyggen over Innsmouth, 1995 Vanviddets bjerge, 1995 Murene på Eryx og Det hvide skib (Cirklen serien nr. 35), 1995 […]
[…] Carters erklæring Skyggen over Innsmouth Den hviskende i mørket Rotterne i muren Farven fra rummet Vanviddets bjerge Den som hjemsøger […]
[…] hans bedste ven, og han fik aldrig en ny kat. Til gengæld navngav han en figur i historien “The Rats in the Wall” efter […]
[…] af L. P. Hartley Sheraton-spejlet af August Derleth De kære afdøde af Donald McGuire Rotterne i murene af H. P. Lovecraft Whessoe af Nugent Barker Huset af André Maurois Hånden af William Fryer Harvey […]
[…] fra rummet, 2004 Skyggen over Innsmouth, 1995 Vanviddets bjerge, 1995 Murene på Eryx og Det hvide skib (Cirklen serien nr. 35), 1995 […]
[…] fra rummet, 2004 Skyggen over Innsmouth, 1995 Vanviddets bjerge, 1995 Murene på Eryx og Det hvide skib (Cirklen serien nr. 35), 1995 […]
[…] fra rummet, 2004 Skyggen over Innsmouth, 1995 Vanviddets bjerge, 1995 Murene på Eryx og Det hvide skib (Cirklen serien nr. 35), 1995 […]
[…] guddom. Historien i filmenversionen læner sig dog meget mere op ad handlingen i “Skyggen over Innsmouth“, hvor fortælleren kommer til Innsmouth for at se nærmere på arkitekturen, men opdager at […]
[…] i en lejlighed jeg delte med to klassekammerater. Det var sen aften eller nat, og jeg læste The rats in the walls, da jeg pludseligt hørte noget kradse fra et af skabene. Det var nok bare køleskabet, eller […]
[…] over Mundstrup er en herlig homage til H. P. Lovecrafts roman Skyggen over Innsmouth. Mads L. Brynnum blander Lovecrafts rædsler med dansk provinsidyl, og resultatet er en […]