september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Skyggeulv af Whitley Striber

Skyggeulv aka Wolf of Shadows af Whitley Strieber“Skyggeulv” er ikke en rigtig gyser, men jeg kan godt lide Whitley Stribers bøger, så den kommer alligevel med her.

“Skyggeulv” er historien om den store sorte ulv, der lever i udkanten af flokken, fordi han ikke vil underkaste sig førerulven. Han drager langt omkring og opdager, at verden er større end ulvenes territorium, og den viden kommer hele flokken til gode, da en atomkrig gør deres del af verden ubeboelig for både mennesker og dyr.

Skyggeulv overtager flokken og fører dem sydpå, hvor chancerne for at overleve er større. Efter flokken følger en kvinde og hendes datter. De slap nærmest ved et tilfælde væk fra byen, og da kvinden er dyrepsykolog, tager de chancen og bliver en del af ulveflokken. De hjælper med at skaffe mad (fra dåser og lukkede bygninger), og til gengæld sover de med ulvene og får del i deres jagtbytte.

Undervejs møder de mange trusler udover de katastrofale følger af atomnedfaldet. De mennesker, de møder, er desperate og vil gøre alt for at stjæle tøj og mad fra dem, men ulvene fungerer som et godt jagtværn.

Som tiden går, bliver der færre og færre byttedyr, og flokken består til sidst kun af Skyggeulv, hans mage og en grå hanulv samt de to mennesker.

Whitley Strieber har skrevet en roman, der ser på, hvad der sker med verden, hvis vi fortsætter med at mishandle den uden at tænke os om. Han viser, hvilke konsekvenser det får, ikke bare for menneskene, men for alle klodens væsner. Og det gør han godt.

Da her er tale om en ungdomsroman, er fortællingen lidt unuanceret, men alt i alt er det dog en velskrevet advarsel om at passe på jorden, mens vi stadig har den.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1987
Forlag: Gyldendal, 122 sider
Originaltitel: Wolf of shadows (1985)

2 Svar to “Skyggeulv af Whitley Striber”

Skriv en kommentar