Tænk som en dinosaurus af James Patrick Kelly

taenk-som-en-dinosaurusJames Patrick Kellys tankevækkende science fictionnoveller handler bl.a. om en mand, der er lavet om til en rotte, en kvinde, der er lavet om til Frihedsgudinden og rumrejsende dinosaurer.

Science Fiction Cirklen er en dansk forening, som søger at fremme science fiction ved at udgive tidsskriftet Proxima. Derudover udgiver de også bøger, både fag- og skønlitteratur. I skønlitteraturen lægges der især vægt på at udgive klassikere, der ikke skal glemmes, men også nye og på dansk ukendte talenter får chancen af S.F.C.

James Patrick Kelly er ikke tidligere oversat til dansk, men han hører alligevel til blandt de centrale forfattere i science fictiongenren over de sidste tyve år. Han stod i en periode som modpol til cyberpunken, men det er ikke helt rimeligt at klassificere ham som teknologiangst. I novellesamlingen “Tænk som en dinosaurus” tager han fat på emner som bioteknologi og rumrejser, og han gør det interessant og tankevækkende.

Novellesamlingen indeholder tre noveller: “Rotten”, “Mr. Boy” og “Tænk som en dinosaurus”. Min yndlingshistorie er “Mr. Boy”, som også er den længste af de tre.

Mr. Boy er en evig præpubertets dreng. Ved hjælp af hæmning er hans kropsudvikling standset, så han ikke bliver ældre. Hans mor er også genetisk ændret.

Min mor var en model af Frihedsgudinden i trekvart størrelse. Oprindelig havde hun villet være fuld størrelse, men så ville hun være blevet den største ting i New Canaan, Connecticut. Byen gav hende afslag, da hun søgte om dispensation fra zonelovgivningen. Hendes advokater og deres advokater førte sag mod hinanden gennem næsten to år. Mors påstand var, at eftersom hun var født som et menneske, var hendes frihed garanteret af det 30. forfatningstillæg.”

I novellen møder Mr. Boy ‘den levende døde’ (som man kalder de mennesker, der ikke er genetisk ændret), Tree, der lever et helt andet liv end ham. Han tiltrækkes af hende og opdager, at det måske ikke kun er et gode at leve det liv, han gør.

Kelly hører ikke til min fortrukne subgenre i science fiction, men ikke desto mindre er det tre velskrevne historier, som både er underholdende læsning og vækker til eftertanke.

Niels Dalgaard har skrevet et efterskrift til novellerne, hvor han præsenterer James Patrick Kelly for de danske læsere og forklarer hans placering inden for genren.

(oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2004
Forlag: Science Fiction Cirklen, 142 sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.