november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Tordenstenen af Erik Juul Clausen

TordenstenenJeg har ikke tidligere læst noget af Erik Juul Clausen, som bla. har skrevet en række historiske romaner udover denne novellesamling, som måske ikke er decideret gys, men som sandelig indeholder nogle ubehagelige historier.

Den første novelle hedder “Som sunket i jorden” og handler om Gammel-Inger, hvis kat hver dag drikker mælk på nabogården. Det er gårdens drenge trætte af, og da det bliver fastelavn, laver de en særlig udgave af “slå-katten-af-tønden”. En grum historie om børns (uvidende?) ondskab og hvilke konsekvenser det kan få.

“En grav i klitten” er nærmest en spændingshistorie, hvor det er slutningen, som får tankerne i gang hos læseren. “Chefens stol” handler om ambitioner og begær efter magt, og “Timeglasset” er en slags kærlighedshistorie, der ikke ender helt godt for alle parter. En af mine favoritter var “Den sårede hare”, om parret som har svært ved at få børn. Endelig lykkes det, men den gamle overtro om, at en gravid kvinde ikke må røre ved harer, har måske noget på sig. Igen skriver EJC en slutning, som nærmest får hårene til at rejse sig på læseren. Ikke fordi her sker noget overnaturligt, men fordi de beslutninger, som hans hovedpersoner udsættes for at tage, er så hjerteskærende.

Tordenstenen var hurtigt læst, men jeg vil mene, at den bliver sent glemt, fordi flere af novellerne har så dybe understrømme. Her vrimler ikke med overnaturligheder eller blod i stride strømme. I stedet er det almindelige menneskers hverdag, og det gør det grufulde i hver historie så meget desto mere skræmmende.

Indhold:

Som sunket i jorden
Fra 08.55 til evigheden
En grav i klitten
Ulvehesten
Chefens stol
Timeglasset
Den sårede hare
Kærlighedens valg
Tigeren i Skagen Klitplantage
Skibets onde ånd
Tordenstenen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2003
Forlag: Rosenkilde, 126 sider
Omslag: Wawwa Ohrt

Skriv en kommentar