Udhængt II: Dødens dal af Per Jacobsen

Udhængt II: Dødens dal af Per Jacobsen

Ja tak. Dødens dal er andet bind i trilogien om Randall Morgan, og den fortsætter i samme overbevisende stil, og efterlader endnu en gang læseren i en tilstand af chokeret vantro.

Jeg var ubetinget glad for Udhængt, hvor Randall Morgan efter et skriveophold vender tilbage til civilisationen, blot for at opdage at den er kollapset, mens han var væk. De overlevende er stort set forvandlet til tomme hylstre, og resten bliver forsøgt udryddet af landets politi. Det lykkes dog Randall sammen med broderen Tommy og teenageren David at finde sønnen Billy, som sammen med en masse andre børn befinder sig på Newcrest Memorial Hospital i en nærmest katatonisk tilstand.

I begyndelsen af Dødens dal er der gået lidt over et år, siden Randall reddede Billy fra hospitalet. Billy sidder stadig i kørestol og har svært ved at tale, men Randall er forhåbningsfuld. De bor på Tommys gård sammen med David, og livet er ved at finde en ny normal. Små samfund af overlevende popper op, og selvom man stadig passer på politiet, er truslen fra dem aftagende.

Så da David ønsker at flytte sammen med kæresten Rose i det nærliggende samfund San Hiva, indvilliger Randall med det samme. Men på selve dagen for flytningen gør de et grusomt fund, der truer håbet om en fredelig fremtid. Hvad det end var, der inficerede samfundet for godt et år siden, er her stadig.

Dødens dal er top underholdende fra start til slut og ender med noget af en mavepuster.

Den indledende prolog giver os et hint om, at noget forfærdeligt er sket igen, samtidig med at vi kort får repeteret handlingen fra første bind, uden at det føles påklistret. Herefter springer handlingen tre måneder tilbage i tiden, og som hjælpeløse passagerer følger vi katastrofen udrulle sig skridt for foruroligende skridt. Det er effektivt, grumt og underholdende på den onde måde, som jeg holder meget af.

Jeg kaldte første bind i Udhængt for topklasse horror af internationalt format, og det kan jeg blot gentage. Per Jacobsen skriver med en ubesværethed, der får handlingen til at udspille sig som en film for ens øjne. Siderne vender nærmest sig selv, og jeg lagde stort set ikke bogen fra mig, før jeg nåede sidste side. Nogen vil måske indvende, at historien ikke er eksperimenterende eller intellektuel nok. Men ind i mellem er det fedt at se en Hollywood Blockbuster, og bare lade sig opsluge af oplevelsen. Sådan havde jeg det under læsningen af Dødens dal, og for mig er det noget af det bedste i verden, når en bog bliver levende og verden omkring mig forsvinder.

Er du til gys uden garantier, så grib fat i Udhængt og Dødens dal. Serien kan varmt anbefales.

Uddrag af bogen:

Lyden af klokken trængte ikke øjeblikkeligt igennem til Randalls bevidsthed. Tværtimod sneg den sig i første omgang ind og blev til en del af det mareridt, der fik ham til at vende og dreje sig uroligt i sengen den nat. Og de fleste andre nætter.

Mareridtene var sjældent helt ens, men der var to elementer, som hans underbevidsthed altid sørgede for at reservere en plads til.

Det ene var foredragssalen på Newcrest Memorial Hospital, hvor han havde fundet Billy og de andre kidnappede børn. Det andet var politibetjenten; den kæmpestore mand, som havde kylet Randall frem og tilbage over den regnvåde asfalt på Hovedvej 55, for derefter at forsøge at klynge ham op i en lygtepæl. (side 29)

Om Dødens dal:

Udgivelsesår: 01.04.2022
Forlag: Humblebooks, 300 sider
Omslag: Per Jacobsen

Læs også:

Udhængt af Per Jacobsen
Samlerne af Michael Kamp
Desperation af Stephen King
Spøgelsestoget af Stephen Laws
Jagtmarken af Patrick Leis
Syge sjæle af Kristina Ohlsson
Micki 19.50 af Christian Reslow

Skriv en kommentar