oktober 2018
M T O T F L S
« sep    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Varulven af John Halkin

VarulvenVarulven af John Halkin er en børnebog, der har sneget sig ind i serien Forums Udødelige Gysere. Hvor udødelig den kommer til at stå for mig vil tiden vise, men jeg tror nu, den er hurtig glemt.

14-årige Allison er sammen med sin mor og lillebroren Ben flyttet til en lille walisisk by. Moren arbejder på det lokale hotel, hvor også Allison ind i mellem tjener en skilling. En nat på vej hjem fra hotellet bliver Allison overfaldet af en stor hund. Den gør hende ikke noget, men nøjes med at vælte hende omkuld og slikke hende som en hvalp. Moren overtaler Allison til at fortælle det til politiet, så de kan lede efter hunden. Politiet tager hende rimeligt alvorligt, for samme nat har en gårdejer fået dræbt en del får, og noget tyder på, at det er et dyr. Det viser sig naturligvis, at der er en varulv på spil, og at Allison har en forbindelse til den. Men hvad vil ulven Allison?

Her er tale om en børnebog, og det betyder bl.a. at der ikke er brugt tid på at opbygge karakterer eller suspense. Vi ved med det samme, hvad der skal ske, og eneste overraskelse er, hvem varulven er. Den overraskelse er dog heller ikke stor for en voksen læser.

Jeg synes, det havde været sjovere, hvis forlaget havde fortsat med at finde gamle klassikere frem og genudgive dem, fremfor at tage nogle relativt nye og ikke specielt enestående historier til Forums Udødelige Gysere. Men når det er sagt, tror jeg bestemt, at en 12 årig vil føle sig godt underholdt af Varulven. For den voksne læser er historien dog for tynd.

Om bogen:

Originaludgave: 1987
Originaltitel: Fangs of the werewolf

Skriv en kommentar