august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Warday – Krigens dag og tiden derefter af Whitley Strieber og James Kunetka

Warday - Krigens dag og tiden derefterFra bagsiden:
Det hele startede klokken 16.20. 36 minutter senere var krigen forbi. I de minutter var en stor del af verden blevet tilintetgjort. 7 millioner amerikanere døde, da atombomberne eksploderede. Tre store amerikanske byer –  Washington DC, New York og San Antonio – var så godt som udslettede. I de følgende fem år ville endnu 70 millioner mennesker dø af radioaktivitet, sult og sygdom.”

I Whitley Strieber og James Kunetkas roman Warday – Krigens dag og tiden derefter  fra 1984 har USA og USSR udkæmpet en ganske kort atomkrig, som har efterladt begge lande i kaos. I USA forsvandt stort set hele den amerikanske regering, da Washington DC blev ramt og blot efterlod sig et sortsvedent, radioaktivt landskab. Men også i områderne, som ikke direkte blev berørt af bomberne, opstod kaos, da alle telefoner, computere og andet elektronik stoppede med at virke. Ligeledes opstod der hungersnød og epidemier i kølvandet på krigen.

De to forfattere har overlevet de første fem år efter krigens dag, og beslutter sig nu for at drage på en rejse rundt i USA for at beskrive følgerne af krigen og forholdene for de overlevende. Det er dog ikke en simpel sag at rejse gennem USA. Nye stater er opstået. Andre har lukket sig om sig selv med strenge indrejse-forbud for at undgå krigens mange flygtninge. Derudover er der knaphed på alt, lige fra mad til biler, og ikke alle er lige interesserede i at få fortalt krigens historie.

Warday – Krigens dag og tiden derefter fortælles i en blanding af forfatternes personlige noter, interviews med folk de møder og officielle papirer, som de indsamler under turen. Her er f.eks. dokumenter, som beskriver, hvordan sundhedsvæsnet oprettede sorteringen kaldet Triage, der inddeler mennesker i forskellige trin for at afgøre, om de kan få behandling eller tilbydes euthanasi. Andre dokumenter beskriver den radioaktive strålings beregnede langtidseffekter, ligesom der er indsat fortrolige dokumenter vedr. Californiens indvandringspolitik, der håndhæves strengt af statens egen hær. Endelig er der også statistiske oplysninger og indsatte opinionsundersøgelser om amerikanernes tro på fremtiden m.m.

Da Strieber og Kunetka skrev Warday – Krigens dag og tiden derefter var den kolde krig mellem USA og USSR på et højdepunkt. Under Ronald Reagans første præsidentperiode var forholdet præget af en kraftig oprustning og nedfrysning af øst-vest-kontakterne, og i efteråret 1983 var der tegn på, at den sovjetiske ledelse anså en krig for en realistisk mulighed (DSD).

Romanen kan ses som et opråb til både politikere og privatpersoner om, at det er på tiden at stoppe galskaben. At ideologierne, der skiller de to befolkninger ad, er mindre end det menneskelige fællesskab, vi alle tilhører. Undervejs kommer Striber og Kunetka med forskellige bud på samfund og grupperinger, der opstår efter krigen, hvor det for mig var bemærkelsesværdigt, at der stort set ikke er vrede mod USSR, men snarere mod de amerikanske politikere for at lade det komme så vidt.

Romanen er velment og sætter fingeren på mange aktuelle punkter. Mens jeg skriver dette, er der f.eks. stor vrede i USA over politiets mange nedskydninger af ubevæbnede sorte, mens der i romanen er et afsnit om, hvordan den sorte befolkning bliver forholdsvist langt hårdere ramt af krigens følgevirkninger, fordi de som befolkningsgruppe er fattigst. Her er også interessante betragtninger over, hvordan verdensordenen ville se ud efter en atomkrig. I romanen hjælper Storbritannien og Japan f.eks. i stor stil USA, men gør de det uden bagtanker?

Så der er ingen tvivl om, at jeg fandt Warday – Krigens dag og tiden derefter interessant og sympatisk. Men når det er sagt, er romanen ikke nogen stor læseoplevelse. Den fragmentariske opbygning som blander forfatternes oplevelser og interviews med officielle dokumenter kunne være spændende. I stedet ender det med at være så upersonligt, at jeg slet ikke blev fanget ind. Personerne bliver aldrig levende, og krigens tragiske følger bliver ikke andet end ord på papir.

Bogen er i mine øjne mere et debatindlæg end et skønlitterært værk, og som sådan er det et interessant indlæg i litteraturhistorien. Men rigtig medrivende bliver Warday aldrig. Det er ungdomsromanen Skyggeulv, som Whitley Striber udgav året efter i 1985 til gengæld. Så hvis du vil bevæges, så læs den i stedet for.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1984
Originaltitel: Warday and the journey onward
Forlag: Erichsen, 380 sider
Omslag: Designgrafik

Skriv en kommentar