Arkivet for ‘Bøger’ Kategorien

De bedste fra min læsebunke 4

De sidste mikro-omtaler af gode bøger fra min læsebunke i denne omgang er en blanding af nyindkøb og lidt ældre titler.

Bøger fra min læsebunke 4:
Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen
En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen
Absurd #9

Absurd #9

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vældig begejstret for undergrundsforlaget Afkom. Afkom udgiver tegneserier og zines, med fokus på horror, og er ikke bange for at give nye, upcoming tegnere og forfattere en chance. For nyligt udkom hæfte 9 i serien Absurd. Denne gang med indhold af Henriette Westh, Hannah Woetmann Bitton, Adam Yeater, Simon Petersen, Steph Dumais, Rikke Madi Riising, Kenneth Ladekjær og Danny Ferbert. Den fede forside er tegnet af Steven Plato. Jeg har næsten lige fået hæftet med posten, og glæder mig til at læse det.

  • Absurd #9: Henriette Westh
  • Absurd #9: Simon Petersen
  • Absurd #9: Hannah Woetmann Bitton
  • Absurd #9: Danny Ferbert
  • Absurd #9: Adam Yeater
  • Absurd #9: Steph Dumais
  • Absurd #9: Rikke Madi Riising

Absurd #9 er udgivet på forlaget Afkom.

En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen

For nyligt skrev jeg i en anden mikro-omtale om bøger købt til Fantasy Festival i Esbjerg. Her købte jeg faktisk også et par tegneserier. Løøøøb! med historie af John Kenn Mortensen, som jeg har fået skrevet lidt om, men også En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen der beklageligvis stadig ligger i min læsebunke. Jeg faldt dels for den fantastiske figur, valravnen, der oprindeligt er et mytologisk væsen fra dansk folkevisetradition. Dels for konceptet “Black out poetry”. Forlaget skriver:

Forfatter og illustrator Nicolai Hvidberg Jørgensen, med tegneserier som “Holger” og “Ego” bag sig, har lavet denne bog med “Black out poetry”. Den er skabt ved at markere enkelte ord i en avis og skabe et digt ud fra det. Smukke illustrationer der understøtter digtene fylder denne lille perle af en digtsamling.

En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen er udgivet på forlaget Afart.

Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen

Jonas Aagaard Dinesen er manden bag forlaget Read.Die.Repeat, som blandt andet udgiver Read.Die.Repeat-magasinet, der indeholder tegneserier, illustrationer, digte, artikler og noveller fra de fantastiske genrer. Men i sommers udgav han sin første roman, YA-gyseren Kirsebærplantagen, hvis ualmindeligt lækre forside er tegnet af Kim Heyst. Forlaget skriver:

På en stille ø ikke langt fra kysten ligger et gammelt kloster. Omkring klosteret vokser række efter række af kirsebærtræer. Engang var det en berømt kirsebærplantage. Engang var klosteret aktivt. Engang var der liv og glæde. Nu er det hele forladt. Ingen tør nærme sig øen. De få, der gør, vender sjældent hjem igen. Nu – mange år senere – skal en gymnasieklasse på udflugt til den gamle, hjemsøgte ø.

Sammen med Sarah, Thomas og Michael udgør Kevin og Louise klassens gruppe af outsidere. De glæder sig alle fem til lidt gys på den længe forsinkede udflugt i deres gymnasieklasse. For Kevin og Louise er det ikke kun udsigten til en uges tid på en forladt ø, der får følelserne til at boble, men det er også udsigten til kvalitetstid med hinanden, som kilder i maven. Lige indtil der begynder at ske mærkelige og skræmmende hændelser.

Kirsebærplantagen er en YA horror-roman, der tager læseren på en rejse gennem tid og sted. Det er en historie om venskaber, kærlighed og århundredgamle historier. Den låner både fra det overnaturlige og fra slashergenren.

Kirsebærplantagen er første bind.

Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen er udgivet på forlaget Read.Die.Repeat.

De bedste fra min læsebunke 3

Jeg havde en fantastisk tur til Fantasy Festival i Esbjerg i september, hvor jeg hørte flere spændende foredrag. Der var også masser af gode bøger på de mange stande, og jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig. Så her kommer endnu en lille håndfuld titler fra min alt for store læsebunke, som jeg glæder mig til at læse.

Når stjernerne falder af K.L. Berger
Heksemåne af Jim Butcher
Mellem verdener af Dina K. Sjöblom

Bøger fra min læsebunke 3

Når stjerner falder af K. L. Berger

For et års tid siden læste jeg med fornøjelse K.L. Bergers ungdomsgyser Lugnasad. Historien kombinerede yderst vellykket keltiske myter og glemte guder med YA-realisme. Berger er forfatter til en lang række udgivelser, men da jeg så, at hun var aktuel med første bind i en ny serie, lød den simpelthen for spændende. Forlaget skriver:

De døde flød i gaderne.
Det var en helt almindelig onsdag i marts.
Og så alligevel ikke. Det var dén onsdag, det hele begyndte. Dér, det hele endte. Afhængig af ens personlige filosofi selvfølgelig. Du kan mene, hvad du vil – se glasset som halvfuldt eller halvtomt. I hvert fald var det dén dag, alt forandrede sig for mig og resten af menneskeheden. Det af den, der var tilbage, vel at mærke.

Mit navn er SW-9935-9830. Du kan også kalde mig Grace Halley, hvis du vil. Jeg reagerer på begge. Dette er min historie. Nej, stryg det. Det er hele menneskehedens historie. For hvis jeg ikke kan være helten i min egen historie, kan jeg i det mindste være skurken i andres …

I en dystopisk fremtid har de himmelske Stjerner levet iblandt os i snart ti år. De har testet vores værdi, vores evne til at overleve og, om vi overhovedet fortjener at blive flyttet til en ny planet med en ny fremtid. I år er vores sidste håb. Vil det langt om længe blive året, hvor vi beviser vores værd? Eller er mennesket dømt til undergang?

Når stjerner falder er første bind i serien Stjernetågen udgivet på forlaget Hi Reader.

Heksemåne af Jim Butcher

Dresden-filerne er en urban fantasy serie skrevet af Jim Butcher. På engelsk er der i skrivende stund udkommet 17 bind om troldmanden Harry Dresden fra Chicago, der også er privatdetektiv med speciale i det okkulte. I 2007 blev der sågar lavet en tv-serie med Paul Blackthorne i rollen som Harry. Men på dansk er der, indtil i år, kun udkommet Stormfront, som er første bind i serien. Nu har forlaget Superlux dog købt rettighederne og genudgivet første bind sammen med bind 2, Heksemåne. Forlaget skriver:

Kan en varulv være løs i Chicago?
Sund fornuft siger nej. De uhyggelige beviser siger ja. Det gør Harry Dresden også. Og med sine mærkelige forbindelser burde han vide det.

Mød Harry Dresden, Chicagos første (og eneste) troldmand og privatdetektiv. På det seneste har alt været stille for Harry Dresden. Man skulle ellers tro, at Chicago ville have lidt mere action for den eneste professionelle troldmandsdetektiv i telefonbogen. Men Harry har ikke været i stand til at finde nogen form for arbejde – magisk eller ej. Lige da det ser ud til, at han ikke har råd til sit næste måltid, sker der et mord, som kræver hans særlige, overnaturlige ekspertise.

Et brutalt lemlæstet lig. Mærkeligt udseende poteaftryk. En fuldmåne. Gæt tre gange. Og de to første gælder ikke …

Magi – det kan få en fyr dræbt.

Dresden-Files er en New York Times bestseller-serie. Forfatteren Jim Butcher er blevet nomineret til flere forskellige priser for sine bøger. Heriblandt en Hugo Award for Bedste Roman.

Stormfront og Heksemåne af Jim Butcher er udgivet på forlaget Superlux.

Mellem verdener – Ragnarok af Dina K. Sjöblom

Da Siri Pettersen for nogle år siden udgav fantasy-serien Ravneringene, var jeg fuldstændig solgt. Det var derfor ikke svært at overtale mig til at købe Dina K. Sjöbloms debut, Ragnarok, der er første bind i trilogien Mellem verdener, og som beskrives som et must for alle, der elsker rå vikingefortællinger, nordisk mytologi og Outlander-universet.

”Der er intet som døden, der kan minde os om alt det, vi ikke ved.’

Da Alexandras træner dør, bliver hele hendes verden vendt på hovedet. For hvem er hun overhovedet uden sin bedste ven Nathan og den MMA-karriere, hun nu lægger bag sig?

I et forsøg på at bearbejde sorgen overtager hun Nathans job på det lokale museum, hvor der planlægges en mystisk udstilling om oldtiden på de skotske Hebrider. Men ikke alt ved udstillingen er, hvad den giver sig ud for, og en skæbnesvanger nat under en mystisk tordenstorm bliver Alexandra kastet tilbage i tiden til jernalderens Skotland.

I en brutal virkelighed, hvor mytologi og folklore smelter sammen med interne stridigheder og politiske agendaer, hvirvles Alexandras skæbne ind i fortidens ekko. For hvor går grænsen egentlig mellem myte og menneske?

Mellem verdener er en actionfyldt fortælling om tidsrejse, kærlighed, tab og loyalitet, hvor den nordiske mytologi smelter sammen med oldtidens legender. Bogen er for alle, der elsker nordisk mytologi samt tv-serier som Vikings, Last Kingdom og ikke mindst Outlander. Ragnarok er første del i serien.

Mellem verdener – Ragnarok er udgivet på forlaget Klippe.

De bedste fra min læsebunke 2

Jeg fortsætter med mikro-omtaler af bøger fra min læsebunke. Det er nemlig ikke alle bøgerne i min bunke, der er spritnye, men det gør dem ikke mindre interessante.

Vinterherrens arving af Casper Richter
Frygt af Kim Michael Schrewelius
Kød af Rikke Schubart

Bøger fra læsebunke 2

Vinterherrens arving – Legender fra Ishtaija af Casper Richter

Sidste år udgav Casper Richter monster-julebogen Vinterherrens arving – Legender fra Ishtaija, som af ukendte årsager fløj fuldstændigt under min radar. Men heldigvis gjorde forfatteren mig opmærksom på bogen i år, for hvem er ikke vild med julehorror? Forlaget skriver:

Da Nicholas natten til juleaften jages af et monster, overlever han kun takket være den smukke og mystiske Seela. En magisk prinsesse fra et fjernt land bag stjernerne. Snart passerer de indgangen til Seelas fortryllede hjem: Ishtaija, hvor legender stadig findes, og ondskab venter forude.

Nu jages de af bitre rivaler, uhyrer og en gammel dødsfjende, der søger blodhævn for et ydmygende nederlag. Kapløbet er startet, og der gives ingen nåde! Sammen er de begge fanget i et mørkt eventyr af gamle profetier, forræderi, sort magi og endeløse drømme.

Casper fortæller, at alle monstrene er hentet fra den nordiske folketro, og han står selv bag de vildt flotte illustrationer, der kan ses i videoen herunder.

Vinterherrens arving – Legender fra Ishtaija er udgivet på forlaget Krabat.
Læs en anmeldelse af bogen på Litteratursiden.

Frygt af Kim Michael Schrewelius

Kim Michael Schrewelius er passioneret horrorfan og har udgivet flere novellesamlinger med gysernoveller. Desuden har han hjemmesiden Midnatstimen, hvor man kan læse en række af hans historier. Sidste år udgav han novellesamlingen Frygt, som forlaget beskriver således:

Kim vender tilbage med 9 Nye Nålespidse Noveller, der alle sammen har én ting tilfælles. FRYGT.
Frygt er det du møder om natten. Frygt er det du kan risikere at møde. Hvis du ikke kan det, så er der en skikkelse i den første novelle, der hjertens gerne vil lære dig hvad FRYGT er
.

Én ting kan du være sikker på. Der er masser af grund til at frygte, hvis du lever dig ind i historierne.
I nat må du hellere sove med lyset tændt.

Frygt er udgivet på forlaget BoD.

Kød af Rikke Schubart

Rikke Schubart er lektor i medievidenskab på Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Her forsker hun i genrefilm, blandt andet horrorfilm. Udover faglitteratur baseret på hendes forskning, har hun også skrevet flere romaner og noveller. Blandt andet vampyrromanerne Bid og Mørke. Sidste år udgav hun novellesamlingen Kød. Bagsideteksten lyder:

”Helene tænkte på kød i køleskabet. Forestillede sig lemmerne, stadig genkendelige som dele fra et menneske, nu bare kød. De to mænd havde delt offerets penis, stod der. Han havde svaret på en annonce om at blive spist, så teknisk set var han ikke offer men gæst. Elektriske pile skød gennem nervebanerne og fik fingrene til at knitre, benene blev urolige, Helene gned sig med hænderne på begge arme.”

Novellerne blander på forskellig vis gys og realisme. Helene arrangerer en fest, hvor hun er eneste gæst, og alt bliver nøjagtig, som hun ønsker det. Astrid inviterer en mand, hun har mødt på en datingside, hjem til sig. Britt finder en ting i kælderen, hun ville ønske, hun aldrig havde set. Og da Mette opdager, hun igen har fået børneorm, beslutter hun, at det er sidste gang.

Kød er udgivet på forlaget Play With Fear

Malea og søuhyrets æg af Lasse Bo Andersen

Malea og søuhyrets æg af Lasse Bo Andersen

Malea og søuhyrets æg er første bind i Lasse Bo Andersens spændende nye serie for børn og unge.

Efter at Malea har mistet sine forældre og sin tvillingebror i en uforklarlig bilulykke, flytter hun efter måneders rundkasten i systemet ind hos morens halvsøster, Jytte, i den lille kystby Snarevig. Malea kender ikke Jytte, og den lille søvnige by virker alt andet end tiltrækkende på hende. Men det er måske hendes sidste chance, for de andre skoler og plejefamilier har smidt hende ud.

Samme dag som Malea begynder i skolen, ankommer også en anden ny elev, Lau, der bor sammen med sin far i det store hus for enden af vejen, hvor Jytte og Malea bor. Men det, der skulle have været en ny begyndelse, bliver alt andet. Klassens førende pige, Silke, fryser Malea ud, og kun Lau virker interesseret i at lære hende at kende. Det gider Malea dog. Hun holder afstand til alle bag en afvisende facade og ønsker sig bare sin familie – og især broren Kristoffer – tilbage.

Alligevel ender det med, at Malea hjælper Lau, da hans far mister en vigtig kasse under indflytningen. Hun får et underligt syn, der fører de to unge ned til havnen, og her udvikler historien sig i en helt ny og dramatisk retning. Der gemmer sig nemlig en hemmelighed i Snarevig, som trækker tråde til Malea og hendes familie.

Malea og søuhyrets æg er en underholdende, spændende og vedkommende fortælling for de +10 årige. LBA fortæller dels en dramatisk historie fuld af væsener fra folkeeventyrerne. Dels en rørende historie om sorg, mobning og ung sårbarhed. Begge dele gør han godt, og lykkes endda med at samle dem til ét troværdigt univers. På den led lever han helt op til Mathias Clasens fine definition på god fantasy.

Fantasylitteraturen kan være nok så urealistisk på overfladen med alle de ildspyende drager og trylleformularerne og de fjerne verdener. Men fantasy er også langt mere end det, og noget af det, der gør genren interessant er, når den også er psykologisk realistisk og skildrer menneskets møde med det utrolige, det fantastiske, det rædselsfulde. Den handler om fiktive personers forsøg på at løse reelle problemer og overvinde forhindringer. Eller når fantasy også er socialt realistisk og skildrer menneskelige interaktioner og relationer i al deres kompleksitet. Den eventyrlige ramme gør således den realistiske skildring mere interessant. (Læs hele Mathias Clasens artikel på Litteratursiden)

Jeg var rigtig godt underholdt af serien om Malea. Historien flyder let uden at tale ned til læseren, men med masser af dramatik og uhygge. Og så slutter hvert bind i serien med noget af en cliffhanger, der giver lyst til straks at kaste sig over de næste bind – og de kan også anbefales!

PS. På det personlige plan vil jeg gerne takke LBA for i bind to Malea og dødishullets hemmelighed at forklare, hvad et dødishul er. Jeg er nemlig stødt på ordet flere gange, og først nu har jeg forstået det 🙂

Uddrag af bogen:

Malea følte det, som om hun forsvandt ind i en boble af tåge. Hun havde fornemmelsen af, at hun var trådt ind i en helt anden verden. Og så alligevel ikke. For omgivelserne var de samme. Men tiden var på en eller anden måde blevet skruet tilbage, for nede for enden af trappen holdt flyttebilen.

Hun standsede brat op og gloede måbende ned på den. Så vendte hun sig om for at spørge Lau, om han også kunne se bilen, men han var der ikke.

I stedet kom de to flyttemænd gående ned ad trappen direkte mod hende. Og de så ikke ud, som om de havde i sinde at stoppe. Det så nærmere ud … som om de slet ikke havde opdaget hende. Som om de ikke kunne se hende.

Malea skulle lige til at råbe op, da de to mænd med ét blev underligt blege og udviskede. Næsten helt farveløse. Og de fortsatte lige igennem hende som to spøgelser.

Hun gav et gisp fra sig, snurrede rundt og gloede måbende efter de to mænd, der helt uanfægtet sjoskede videre ned ad trappen, mens de fik deres normale udseende tilbage igen.

– Hvad sagde jeg? Ingen drikkepenge.

Malea genkendte den vrængende stemme, og hun genkendte det, der blev sagt.

Hun så ned mod Jyttes lille, hvidkalkede hus. Vinduet i gavlen stod åbent.

Hun snappede efter vejret, da hun fik øje på det, og det var, som om temperaturen tog et kraftigt dyk.

Den kendte samtale fortsatte.

Nej, du fik ret.

Det er fa’me nogle mærkelige folk, der flytter til byen.

Den forventede korte, hæse latter nåede hendes ører.

Men den skat, det er nok …

Samtidig med den tykke af flyttemændene fik Malea øje på sig selv inde bag vinduet. (side 68-69)

Reklame: Tak til forlaget Tekst & Tegning der har foræret mig bøgerne til anmeldelse.

Om Malea og søuhyrets æg:

Udgivelsesår: 24.11.2022
Forlag: Tekst & Tegning, 108 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

Serien om Malea:

Malea og søuhyrets æg
Malea og dødishullets hemmelighed
Malea og tvillingeblodets bånd
Malea og havfruens sidste tårer

Læs også:

Vampyrjægernes klub af Lasse Bo Andersen
Den dobbelte grav og andre rædsler af Benni Bødker
Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
De sorte symboler af Nick Clausen
Forbandet onDsdag af Ane Gudrun
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Tænkehatten præsenterer: Er jeg smuk? af Michael Kamp
Blodets bånd af Christian Kronow
Julefandens hævn af Patrick Leis

  • Malea og søuhyrets æg
  • Malea og Dødishullets hemmelighed
  • Malea og tvillingeblodets bånd
  • Malea og havfruens sidste tårer

De bedste fra min læsebunke 1

Jeg er håbløst bagefter i min læsning, og jeg har ellers så mange gode bøger liggende. For at der ikke skal gå endnu længere tid, før de bliver nævnt her på Gyseren, kommer her en mikroomtale af nogle af dem, jeg købte på Bogforum og glæder mig til at læse.

"Für Elise" af A. Silvestri
"Ved verdens ende" af C.C. Thybro
"Gravsoen" af Alice Aagaard

bøger fra læsebunke 1

Für Elise af A. Silvestri

A. Silvestri er en evigt interessant forfatter. Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, når der udkommer en ny bog fra hans hånd. Seneste skud på stammen hedder Für Elise, og Silvestri besøgte Bogforum om fredagen i forbindelse med udgivelsen. Jeg var kun i København lørdag, men heldigvis lagde han et eksemplar til side til mig (endda signeret). Der var nemlig så stor rift om den, at der lørdag morgen kun var fem eksemplarer tilbage. Forlaget skriver:

“Für Elise” er en pulserende roman om trangen til at forstå.

August Fischer er forfatter, og under en skriveworkshop får et spørgsmål fra en kursist ham til at studse: Hvad skriver du om? Det bliver startskuddet på en dannelsesrejse, der fører ham gennem Europa og tilbage til kridttiden, en færd fyldt med smukke landskaber og tanker, men hvor uroen sitrer som frø i forårsjord. For hvordan kan man give et svar, når spørgsmålet udspringer fra en verden, hvor alt er under forandring?

I “Für Elise” fortælles en moderne fabel om transformation, forandringen af vores nu til en fremtid, der måske ikke tilhører os.

“Für Elise” er udgivet på forlaget Brændpunkt.

Ved verdens ende af C.C. Thybro

Da det gik op for mig, at C.C. Thybro var på vej med en zombie-roman, kunne jeg næsten ikke få armene ned af bar begejstring. Jeg kender hende fra en række fede noveller, bl.a. ‘Skimmel’ fra Enter Darkness antologien Pulp Horror Fiction. På Bogforum i Bella Centeret havde Thybro reception på ikke mindre end to udgivelser: børnegyseren Brønden der udkom på forlaget Krabat; samt Ved verdens ende der udkom på forlaget Leitura. Om sidstnævnte skriver forlaget:

En fordel, man har imod zombierne, er deres elendige balance. Jeg bruger kosteskaftet til at vælte dem omkuld med. Så kan jeg stikke af, hvis jeg ikke kan overskue at svinge brækjernet, til kraniet knuses, og hjernen splatter ud på jorden. Når de holder op med at bevæge sig, ligner zombierne helt almindelige mennesker, hvis lig er blevet maltrakteret. Nogle dage kan jeg bare ikke slå ihjel, heller ikke selvom jeg burde; en dobbeltdød zombie er en god zombie og måske et menneske, der har fået fred.

At overleve er ikke det samme som at leve. Det ved hovedpersonen, der sjældent møder mennesker, der ikke allerede er døde.

Ved verdens ende er en roman om en ung autistisk kvindes kamp for at finde en forbindelse til noget levende i en ellers død verden, hvor isolation, ensomhed og zombier trænger sig på.

Ved verdens ende er udgivet på forlaget Leitura.

Gravsoen af Alice Aagaard

Sidste år læste jeg med stor fornøjelse Alice Aagaards novellesamling Galgeleg. Samlingen bestod af 12 små sorte skæbnefortællinger, og jeg har set frem til at læse mere fra Aagaards hånd. Nu er hun aktuel med en ny novellesamling, Gravsoen, der ser ligeså lovende ud. Forlaget skriver:

En graver bliver hjemsøgt af en gravso. Gravsoen er et dødsvarsel, der færdes på kirkegårde, hvor der er begravet et uægte, dræbt barn. Ser man den, betyder det, at én, man har kær, skal dø.
“Er der ikke noget, jeg kan gøre?” spørger graveren sin kollega.
“Jo,” svarer kollegaen. “Du kan grave barnet op.”
Om aftenen kører graveren mod kirkegården med en spade og en pandelampe
.

En stewardesse vågner med følelsen af, at der vil ske noget skæbnesvangert. Hun tager på arbejde. Samme eftermiddag styrter flyet ned.

En præst bliver opsøgt af en mand, der fortæller om et drab. Manden er ikke klar over, om drabet har fundet sted eller vil finde sted, men mordvåbnet er en nøddeknækker. Kort efter står præsten med en nøddeknækker i hånden. Han kigger på sin kordegn. Kordegnen spiser nødder. Præsten hader lyden af nødder.

12 SKÆBNEFORTÆLLINGER om flystyrt og trafikulykker, mytiske dyr, dobbeltgængere og onde varsler.

Gravsoen er udgivet på Byens Forlag.

Ur – en historie af Rasmus Hastrup

Ur af Rasmus Hastrup

Lige fra jeg læste Rasmus Hastrups novellesamling Liv, har jeg været betaget af hans forfatterskab. Hans fortællinger er lige dele fascinerende, tankevækkende, velskrevne og spørgsmålsfremkaldende. Han lefler ikke for laveste fællesnævner, men udfordrer læseren. Jeg må indrømme, at jeg ikke altid forstår alt, men det gør nu ikke oplevelsen mindre.

Nu er Hastrup aktuel med sin fjerde udgivelse, Ur. Og selvom undertitlen er ‘en historie’, så består fortællingen af en række historier på tværs af tid og sted. Alle har dog base i det samme udgangspunkt, nemlig et kort over verden lavet i midten af 1300-tallet.

Vi introduceres til historien med Æinir Glyrifax’s beretning. Han er en dygtig illuminator, der i 1355 bliver tilkaldt af fyrst Gervase Hasenkopf på Schloss Schwalbengrab. Hasenkopf ønsker at lave verdens smukkeste og mest nøjagtige kort, og har i den anledning tilkaldt nogle af de dygtigste skriftkloge, illuminatorer og mest lærde hoveder i Europa.

Men kortet er ikke et almindeligt kort, og konsekvenserne af kortet spreder sig som ringe i vandet.

I et senere kapitel beretter en jeg-fortæller om et møde med en ung kvinde i år 1990. Kvinden fortæller om sine drømmesyn, som hun aldrig ved om er drømme eller virkelige begivenheder i fortiden eller fremtiden, men som hun ved er advarsler.

Kapitlet ‘Hændelsen’ udspiller sig i 1791 og fortæller om et København, der har været udsat for en altødelæggende katastrofe, mens kapitlet ‘Hindbærsvinget’ tager os frem til nutiden. Her skal Tilde og Enrik besøge et vennepar, der lige er flyttet ind i et parcelhuskvarter. For Enrik er området lig med hans værste mareridt, for Tilde er det drømmen at bo sådan et sted. Men i første omgang skal de finde vennernes hus.

Det er vanskeligt at fortælle ret meget af historien uden at afsløre/ødelægge læseoplevelsen. Vi springer mellem forskellige fortællere i forskellige tider og på forskellige steder. I kapitler, der umiddelbart virker helt løsrevet fra den samlede fortælling, dukker små ledetråde op, der med et knips forener historierne.

Sproget følger de enkelte kapitlers tid og sted, og veksler mellem smukt billedsprog over breve til et fremtidigt ”testamente” skrevet 17 år efter Den Store Ordstorm i 2121 (som fik mig til at tænke på Orwells 1984).

Fadene blev stillet på bordet, der blev skænket øl og vin i store sølvkrus. De mange dufte blandede sig og ramte Æinir Glyrifax som tusinde smukke, ukendte våben på én gang. Aromaerne trådte en hvirvlende og okkult dans i hans hoved og i luften omkring ham. Tid og rum holdt op med at eksistere, forvandledes til kød og brød og safter og saucer og vine og krydret øl. Han ænsede ikke, at kødsaft løb ned i hans ærmer, hørte ikke, hvad Heetmund den Fromme spurgte om, ignorerede Ardwulf Enegrams fortælling om den talende musvåge.

Pludselig klappede fyrsten i hænderne, og tiden faldt på plads og genbekræftede sin tilsidesatte relevans. De blafrende flammer, skyggerne, mørket i salens kroge manifesterede sig atter som fysiske fænomener. (side 21-22)

Som vanligt er der masser af symbolik i personernes navne, ligesom Rasmus Hastrup lader, bøger, navne m.m. fra sine tidligere udgivelser dukke op midt i det hele. Jeg er vild med den slags ‘easter eggs’, som denne gang bl.a. førte mig til en genlæsning af novellen ‘Afhøringer, juli’ fra samlingen Væk. Og mon ikke der også er tænkt over Urs udgivelsesdato 02.11.2022?

Ur er en af den slags bøger, man med fordel kan læse flere gange. Hver gennemlæsning bringer detaljer frem, som åbner for nye lag i historien. Rasmus Hastrup har skrevet en vildtvoksende roman om tid og rum; om uendelige dimensioner og kunstens evne til at bryde alle grænser; og om menneskets evne til at skabe umådelig skønhed og fuldkommen ødelæggelse.

En fascinerende, fabulerende og forførende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale.

Andre skriver:

Bogrummet:
Hastrup skriver i mange forskellige genrer bogen igennem, og han skriver som vanligt utrolig godt og varieret. Det er en nydelse at betragte hans leg med ordene og erfare ‘langsom pludselighed’, ‘koldbrandsfarvede bær’ og beskrivelsen af skaden: Dens øjne sugede halvmørket til sig og sendte det helmørkt tilbage. (Læs hele anmeldelsen her)

Skriv for livet:
Ur har helt uprætentiøst undertitlen En historie, og det er jo i bund og grund, hvad vi taler om, men der er forskel på historier. Hastrup griber verden, stopper den i sit litterære raflebæger og slår en rendyrket yatzy. (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Vildt underholdende og vildt frustrerende roman, men frustrerende på den gode måde, hvor man hele tiden lige må standse op og læse en side igen, for hvad pokker skete der lige her? Men hurtigt læser man videre, for sproget er fantastisk, tempoet højt, den er spændende, eventyrlig, mærkelig og virkelig læseværdig.

Om Ur – en historie:

Udgivelsesår: 02.11.2022
Forlag: Screaming Books, 222 sider
Omslag: Solveig Agerbak

Besøg Rasmus Hastrups hjemmeside

Læs også:

Når vi ikke længere forstår verden af Benjamín Labatut
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Zeitgeist af Jane Mondrup
Tidskortet af Felix J. Palma
Mørke af Torben Pedersen

Orbital 4: Implosion af Pellé & Runberg

Oribital 4 - Implusion af Serge Pellé og Sylvain Runberg

Implosion er fjerde bind i Pellé og Runbergs fremragende science fiction-serie Orbital, der blander udforskning af galaksen med politik og masser af action.

Vi er nået til fjerde bind om agenterne Caleb Swany og Mezoke Izzua, henholdsvis Jordboer og Sandjarr, der arbejder for det Interplanetariske Diplomat Bureau (IDB). Først en kort opsummering af de første tre bind.

I 2278 står jorden foran indlemmelse i Konføderationen, en intergalatisk sammenslutning bestående af knap 800 racer. Befolkningen er delt i to, hvor isolationisterne forsøger at stoppe indlemmelsen. Det fejler, men to år senere lykkes det dem at erobre regeringsmagten, hvilket fører til krig med Sandjarr folket. Konføderationen slår tilbage med stor styrke, og først mange år senere bliver repressalierne mod Jordboerne ophævet, så de igen får adgang til Konføderationens organisationer og privilegier.

Caleb er således den første Jordboer i IDB, og at han bliver makker med Sandjarren Mezoke er kontroversielt. I første bind bliver de sendt til månen Senestam. Her har menneskelige kolonister slået sig ned uden tilladelse på månen, der tilhører Jävloiderne.

I bind to forbereder Konføderationen en stor ceremoni for at fejre forsoningen mellem Jordboere og Sandjarrer. Ceremonien skal holdes i den malaysiske hovedstad, men i dagene op til bliver fire fiskere dræbt, og der bryder voldsomme uroligheder ud. De lokale er overbeviste om, at nomadefolket Rapakhunerne står bag. Caleb og Mezoke bliver gjort til syndebukke for den mislykkede ceremoni, og borgerkrig står for døren.

I bind tre lykkes det Mezoke at flygte med Caleb, der er alvorligt såret. Ad forskellige omveje ender de med at slå følge med Calebs søster Kristina, som han ikke har haft kontakt med siden barndommen.

Her i Implosion er Caleb og Mezoke stadig på flugt. For at skaffe penge har Kristina overtalt dem til at stjæle Nakruidelarver, der kan sælges for enorme summer. Mod deres samvittighed går de med til det. Men da de ankommer til den lovløse rumstation Tetsuam, bryder omfattende optøjer ud, og Caleb og Mezoke ender med at blive arresteret.

Evona Toot, der er øverstbefalende for IDB, har dog brug for deres hjælp. 300 Neuronomer har placeret sig over tætbefolkede områder i Konføderationen. Konføderationen har tidligere været i krig med Neuronomerne, som med deres selvmordsangreb slog millioner ihjel. Nu er angrebene tilsyneladende startet igen, og for at stoppe dem må Caleb og Mezoke rejse til planeten Udhsem. Deres skib, Angus, kan nemlig kommunikere med Neuromanerne, og noget er helt galt på deres hjemplanet.

Jeg er meget begejstret for Orbital-serien. Det har været spændende at udforske Konføderationens talrige folkeslag og følge de mange intriger, både på det overordnede politiske plan, men også blandt de forskellige interesse-fraktioner på de enkelte planeter. Denne blanding af udforskning af galaksen med politiske intriger og rendyrket action er ualmindelig vellykket. Samtidig har billedsiden også være en fornøjelse at gå på opdagelse i.

Denne gang er billedsidens udtryk lidt anderledes end i de første tre bind. Hvor de tidligere bind var tegnet med klare streger og et glat udtryk, er Implosion tegnet med en blødere streg og et lidt mere organisk udtryk, særligt i første halvdel af hæftet. Farvetonerne holder sig stadig hovedsageligt i det grå-blå, grå-grønne og brunlige spektrum, ligesom siderne også denne gang er opdelt i faste billedrammer, dog med skiftende former, størrelser og antal af rammer.

Desværre skriver Cobolt på deres hjemmeside, at Implosion er sidste bind i serien. Historien afsluttes dog med noget af en cliffhanger, så jeg håber, at Pellé og Runberg alligevel beslutter sig for at skrive videre. Jeg står i hvert fald klar med åbne arme til flere bind om Caleb og Mezoke.

Hele Orbital-serien kan anbefales på det varmeste, til alle der holder af science fiction tegneserier. Hver gang der er kommet et nyt bind, har jeg med stor fornøjelse genlæst de tidligere bind. Og hver gang opdager jeg nye detaljer i både historien og billederne. Orbital er helt fortjent blevet udråbt som ’Linda og Valentins’ arvetager. Dog skal man være opmærksom på, at serien er mere dyster og med et mere kompleks plot end P. Christins historier.

Orbital really does have an epic feel, with both writer and artist exploring just what alien life really would be like. It has that feel of Valerian and Laureline, Babylon 5, Star Trek, and so much more when it comes to the importance of introducing the vast universe to explore that requires political manoeuvring and plentiful diplomacy. But there’s also an awful lot of out and out action, something handled beautifully well by Pellé’s artwork … (Læs hele anmeldelsen på Comicon.com)

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Implosion:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Cobolt, 112 sider
Tekst: Sylvain Runberg
Tegninger: Serge Pellé
Originaltitel: Orbital 7: Implosion & Orbital 8: Contacts
Oversætter: Troels Hughes Hansen

Orbital-serien:

Orbital 1: Nærkontakt
Orbital 2: Nomader
Orbital 3: Modstandskamp
Orbital 4: Implosion

Forstyrrelsen af Steinar Bragi

Forstyrrelsen af Steinar Bragi

Jeg er blandt andet fan af god science fiction, fordi der her kan stilles store spørgsmål, der vedrører os alle. Det gør Forstyrrelsen, og den gør det på en spændende og forståelig måde.

Steinar Bragi er en interessant forfatter. Jeg har tidligere læst Højlandet fra 2015, som anmelderne kaldte alt fra ”en islandsk totalgyser” til ”fortællerkunst så det batter”. På dansk har han også fået udgivet hævnromanen Kata i 2018 samt kortprosasamlingen Udveje i 2011. Nu er han aktuel med science fiction romanen Forstyrrelsen, der er blandt de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris 2022.

I romanen rammes et område af den gamle bydel i Reykjaviks centrum af et form for brud d. 5. marts 2030. Området isoleres fra omverdenens tidszone, og folk, der befinder sig i grænseområdet mellem de to zoner, forsvinder. Inde i zonen ved de indfødte ikke, at de nu befinder sig i en parallelverden til resten af jorden. De kan ikke se svøbet, der omkranser Forstyrrelsen. Men det kan folk udenfor området.

Fire år senere er der kun er gået et par dage bag svøbet. Over årene er specialtrænede videnskabsfolk og soldater blevet sendt ind for at prøve at finde ud af, hvad forstyrrelsen er. Mange flere er døde i forsøget. Nogen er blevet sindssyge. Og nu er F, der leder operationen inde i den forstyrrede zone, forsvundet efter at have sendt en gådefuld advarsel ud til omverdenen.

Psykologen Halla Gudmundsdottir bliver sendt ind for at finde F og evaluere hende. Men sagen er ikke så lige til, og jo mere Halla undersøger, jo flere spørgsmål dukker op.

Forstyrrelsen er en kompleks og spændende roman. Det er elementært spændende at følge Halla i hendes søgen efter F. Men også de filosofiske aspekter af romanen er yderst interessante. Undervejs skifter fortællingen fokus fra forsøget på at opklare, hvordan spaltningen opstod. Var det aliens, et sort hul eller noget helt tredje. I stedet rettes fokus mod menneskelighed og kunstig intelligens. Gennem Halla får vi bl.a. overvejelser om, hvordan man skaber gode soldater, om etikken i videnskabelige forsøg og om de etiske grænser må brydes.

”Bogens egentlige emne er, at i en computerstyret verden er vores bevidsthed blevet udbredt over hele omverdenen, koblet til internettet, og således er vi alle sammen ved at forvandles til kun en smule divergerende versioner af én form for bevidsthed. Vores individuelle karakteristika viskes ud med teknikkens strøm.” (Nordisk Samarbejde)

Forstyrrelsen bragte både mindelser til Jeff VanderMeers Southern Reach-trilogi og filmen Ex Machina af Alex Garland. Historien er en slags filosofisk thriller, og jeg var dybt fascineret under læsningen. Så selvom der er elementer, jeg ikke helt forstår, er den overordnede oplevelse absolut anbefalelsesværdig.

Uddrag fra bogen:

Forstyrrelsen: man havde forsøgt med et mere elegant eller præcist navn, men i dagligdagssproget var Forstyrrelsen løbet af med sejren. Området bredte sig fra højdedraget Skolavörduholt og omkring en kvadratkilometer vestover, set fra Omverdenen, men omfattede hele verden på deres side.

Den simpleste forklaringsmodel på Forstyrrelsen, som var meget generel, grænsende til det intetsigende, var, at universet havde spaltet sig i et splitsekund, og at der fra da af var to forskellige udviklinger med to forskellige tidsregninger. Så vidt man vidste, var universets udvikling inde i Forstyrrelsen sådan, som den ville have været uden bruddet: Forstyrrelsen viste os en fremtid, som var uden det brud, den selv havde skabt, set fra vores side.

Til syvende og sidst var det bare gætterier – vi vidste intet om, hvordan udviklingen hos os burde være, og det var blevet en god lille selskabsleg at tilføje eller fratrække en Forstyrrelse. I Forstyrrelsens verden var der ingen nyheder om Forstyrrelsen, ingen mure, ingen spekulationer om multiversernes fysik, om strengteorier og kvantefysik, mindre dimensioner eller ikke-legemelige rumvæsener, og intet synligt svøb.

En anden forskel var, at vi i Omverdenen kunne besøge Forstyrrelsen, men ikke omvendt. Der var ingen vej tilbage. (side 44)

Om Forstyrrelsen:

Udgivelsesår: 21.10.2022
Forlag: Screaming Books, 341 sider
Omslag: Emilía Erla Ragnarsdóttir
Originaltitel: Truflunin
Oversætter: Rolf Stavnem

Læs også:

Rendezvous med Rama af Arthur C. Clarke
Dark Matter af Blake Crouch
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal
Zeitgeist af Jane Mondrup
A.I. af Torben Pedersen
Mørke af Torben Pedersen
Robopocalypse af Daniel H. Wilson

Flere chok udvalgt af Alfred Hitchcock

Flere chok udvalgt af Alfred Hitchcock

Flere chok består af 12 noveller om mystiske dødsfald og sære hændelser udvalgt af Alfred Hitchcock.

“I denne samling vil De komme ud for mord begået ved dolkning, strangulering, hængning, overfald og skydning. Når De begynder at læse, må jeg så anbefale Dem at vælge et tidspunkt, hvor De er alene i huset. Hvis der er andre til stede, så se at blive dem kvit. Bogen er fuld af forslag om, hvorledes dette kan lade sig gøre…” Alfred Hitchcock

Jeg er vild med antologier som Flere chok, der samler små novelle-perler af forskellige forfattere. Den originale antologi indeholdt 25 noveller. I dansk oversættelse er den delt op i to bind. Historierne her i Flere chok er oprindeligt udgivet fra 1907 til 1958.

Et par af novellerne kendte jeg på forhånd. ‘Voksfiguren’ af A.M. Burrage findes også i antologien Gysets mestre i udvalg ved Bjarne Nielsen, mens ‘Oktoberleg’ af Ray Bradbury kan læses i Min bedste gysere ved Dave Allen. Jeg har også tidligere læst noget af William Hope Hodgson, som Serieklubben sidste år udgav en samling af: Den okkulte detektiv – de samlede Carnacki-fortællinger. Hans novelle ‘Stemmen i natten’ er i øvrigt en af de mest skræmmende i samlingen, og også den eneste “rigtige” horror-novelle. Jeg elsker, at historier som er skrevet for over 100 år siden, stadigvæk kan påvirke en læser i dag. Det er godt gået.

Flere af forfatterne var dog nye for mig, og de fleste af novellerne er også nærmere thrillere. Men de er nu vældigt underholdende alligevel. Så falder du over Flere chok på biblioteket eller antikvarisk, så snup den med og få et par timers uhyggelig hyggelig underholdning.

Om Flere chok:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Steen Hasselbalch, 247 sider
Omslag: Dick Gale
Originaltitel: Stories they wouldn’t let me do on TV
Oversættere:  Poul Ib Liebe, Ivar Heiberg og Lorentz Albeck-Larsen

Indhold:

Alfred Hitchcock: Forord
Margaret St. Clair: Perfektionisten, 1946
Quentin Patrick: Miss Lucy møder kærligheden, 1958
Philip MacDonald: Blødende ligger kærligheden, 1950
William Hope Hodgson: Stemmen i natten, 1907
Stanley Ellin: Afgørelsens øjeblik, 1955
James Francis Dwyer: Junglelærlingen, 1910
C.P. Donnel jr.: Opskrift på mord, 1946
Richard Connell: Farligt storvildt, 1924
A.M. Burrage: Voksfiguren, 1931
Ray Bradbury: Oktoberlegen, 1948
Robert Bloch: Ved søens bred, 1956
Robert Arthur: Spasmageren, 1952

Pige A af Abigail Dean

Pige A af Abigail Dean

I 2018 lykkedes det den 17-årige Jordan Turpin at undslippe sine forældres hus i Californien og tilkalde politiet. Sammen med sine 12 søskende var hun blevet holdt indespærret, sultet og lænket i årevis (læs mere her). Om Abigail Dean har været inspireret af sagen, ved jeg ikke, men historien om Pige A tager udgangspunkt i lignende forfærdelige omstændigheder.

Romanen fortælles af Lex Gracie, en succesfuld advokat i New York. På overfladen en succes, men i sin tid blev hun kendt som Pige A – pigen der slap ud. Sammen med sine søskende blev hun holdt indespærret af sine forældre i årevis, mens faren gled længere og længere ind i sit religiøse paranoide vanvid.

Nu er moren død efter mange år i fængsel, og Lex er blevet udpeget som eksekutor for boet. Udover en sum penge har børnene også arvet familiens hus, der aldrig blev solgt. Vi følger Lex, mens hun opsøger de forskellige søskende for at afgøre, hvad der skal ske med huset. Samtidig hører vi om fortiden, og hvordan det er gået børnene, efter de blev fjernet fra huset. Hvordan man lever efter at have overlevet helvede.

Hvem af os er ikke blevet draget af de grusomme historier om børn, der gennem år har været indespærrede i afsidesliggende huse og kældre, er blevet afstraffet og frarøvet deres vigtigste barne-og ungdomsår og pludselig en dag bryder ud og nærmest dukker op af ingenting. Medierne svælger oftest i det, der er gået forud, i alle rædslerne og urimelighederne, mens en mur af velmenende voksne sidenhen sørger for, at ofrene får fred til at fortsætte deres liv i frihed, og derfor hører den sultne offentlighed sjældent fortsættelsen. Den har den engelske forfatter Abigail Dean imidlertid sørget for, at vi kan få en luns af. I den psykologiske spændingsroman »Pige A«, der er hendes stærke debut, giver hun et fiktionaliseret og spændingsmættet bud på, hvordan livet efterfølgende udspiller sig for en flok søskende, der i årevis har været holdt bag lås og slå og i den sidste tid sågar i lænker.” (Berlingske tidende, 2021-10-01)

Pige A er Abigail Deans debut, og jeg var meget berørt under læsningen. Lex’ historie fortælles troværdigt og indlevende uden at svælge i grusomhederne.

Opbygningen med spring frem og tilbage i tiden, og med Lex som fortæller og deraf følgende subjektivitet, er blændende lavet. Som læser skal vi hele tiden huske, at Lex’ måske ikke er objektivt troværdig, for hun kender kun historien fra sin side. Efterhånden som vi kommer ind i bogen, hører vi også mere om de andre børn og deres overlevelsesmekanismer, og det er barsk læsning. For den voksne Lex har strategien været aldrig at se sig tilbage. Hun har intet haft med moderen at gøre siden, og da hendes psykolog på et tidspunkt forsøger at få hende til at se nærmere på hvorfor faren gjorde som han gjorde, nægter hun.

Trods deres grusomheder overfor børnene og trods Lex’ afvisning af dem, fremstilles forældrene ikke som bevidst onde. De gør helt klart modbydelige ting, men der ligger andet end ren ondskab bag deres handlinger, og det gør Pige A tankevækkende på et andet niveau end andre mere sensationslystne thrillers.

Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan den form for mishandling kan finde sted, uden at omgivelserne reagerer. Men det er desværre hverken ren fiktion, eller noget der kun sker i udlandet. Tænk blot på Tøndersagen der kom frem i medierne i 2005 (læs mere her). For nyligt udgav den ældste af pigerne en bog, hvor hun fortæller om sin manglende barndom, og hvordan hun alligevel har valgt livet til. Jeg tror ikke, at jeg kan læse den. Abigail Deans fiktive bud er rigelig barsk til mig.

Uddrag af bogen:

Sidst jeg havde set Mor, var den dag, vi flygtede. Om morgenen var jeg vågnet op i en våd seng og vidste, at min tid var løbet ud, og at hvis jeg ikke foretog mig noget, ville jeg dø i huset.

Sommetider besøger jeg vores lille værelse i tankerne. Der er to enkeltsenge klemt ind i hver sit hjørne, så langt væk fra hinanden, som de kan komme. Min seng og Evies. Mellem dem hænger en nøgen elpære, som dirrer, når nogen går forbi ude på gangen. Som regel er den slukket, men sommetider, hvis Far bestemmer det, er den tændt i dagevis. Han har tapet en fladtrykt papkasse fast til vinduet for at kontrollere tiden, men et svagt, brunligt lys siver ind og giver os på den måde vores dage og nætter. På den anden side af pappet var der engang en have og længere ude et hedelandskab. Det er blevet sværere at tro på, at den slags steder med vild natur og vejr stadig findes. (side 19)

Om Pige A:

Udgivelsesår: 10.09.2021
Forlag: Gad, 383 sider
Omslag: Rasmus Funder efter originaldesign af Tyler Comrie
Originaltitel: Girl A
Oversætter: Claus Bech

Indhold:
1. Lex (Pige A)
2. Ethan (Dreng A)
3. Delilah (Pige B)
4. Gabriel (Dreng B)
5. Noah (Dreng D)
6. Evie (Pige C)

Læs også:

Over grænsen af Pat Barker
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Vores endeløse dage af Claire Fuller
Huset i Chelsea af Lisa Jewell
The Girl Next Door af Jack Ketchum
Carrie af Stephen King
Drengen der slog ihjel af Simon Lelic
Onde piger af Alex Marwood
Sorte Sally af John Kenn Mortensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
Harpiks af Ane Riel
En morders død af Rupert Thomson
Hydra af Matt Wesolowski