maj 2019
M T O T F L S
« apr    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Arkivet for ‘Bøger’ Kategorien

Dødskulter af Willy Wegner

Dødskulter af Willy WegnerDenne bog handler om massemord, mordbrand, kollektivt selvmord, bedrag og griskhed. Læs om

– Giftgaskulten “Aum” fra Japan. I august 2018 blev de ansvarlige hængt af de japanske myndigheder.
– “Davidianerne” fra Waco i Texas, et kollektiv belejret af magtfulde FBI med en fatal afslutning.
– En katolsk kult i Uganda der tog livet af flere hundrede medlemmer.
– Kulten Heaven’s Gate” der i gensidig forståelse begik kollektivt selvmord i San Diego, Californien.

Dødskulter er en dokumentarisk beretning om de fire religiøse kulters opståen, virke og undergang. (fra bagsiden)

Jeg hørte Willy Wegner fortælle på Krimimessen 2019. Det var et barsk foredrag, men alligevel besluttede jeg mig for læse hans bog, og den kan også anbefales. Sobert og uden at forfalde til sensationsjournalistik beretter WW om de fire kulter, hvis virke kulminerede i 1990’erne, og for Kanungu-kulten (Bevægelsen for Genindførelse af Guds Ti Bud) i år 2000, hvor flere hundrede mennesker brændte ihjel i en kirke i den lille ugandiske by, Kanunga.

Formålet med Dødskulter er ikke at forklare, hvorfor folk bliver medlemmer af en kult. I stedet har WW ønsket at finde ud af, hvad der helt konkret er sket ud fra lægmandens nysgerrighed. Han forklarer i indledningen, om en række grundlæggende strukturelle karakteristika der er fælles for de fire kulter, der beskrives. Noget af det, han nævner, er, at de først og fremmest er opbygget omkring en karismatisk leder. Desuden har de et fælles trosgrundlag, og de er til dels isoleret fra omverdenen. Men derudover syntes jeg, at de fire kulter er meget forskellige at læse om.

To af kulterne blev ledet af, hvad der i mine øjne kun kan betegnes som svindlere, nemlig Aum og Kanungu-kulten. Her blev medlemmerne udnyttet, og for Aum kultens vedkommende brugt som våben mod resten af samfundet. Det er rystende læsning.

Også beretningen om “Davidianerne” fra Waco i Texas er meget voldsom. Her går WW bag FBI’s officielle forklaringer og påviser, hvordan ansvaret for den katastrofale massakre falder tilbage på de amerikanske myndigheder.

Mindst skræmmende, men stadig uforståelig for mig, var beskrivelsen af Heaven’s Gate. Her virker kultmedlemmerne i det mindste til at være mere bevidste om, hvad de gør, men måske var hjernevasken her bare mere subtil?

Bogen indeholder helt bevidst ingen illustrationer. Som WW skriver, kan man sagtens finde de ofte meget voldsomme billeder på Internettet, hvis man ønsker det. Til gengæld afsluttes den med en omfattende litteraturliste.

Dødskulter er ikke ligefrem opmuntrende læsning, men den er til gengæld oplysende. Så har du mod på et kig ind i menneskers mere dystre sider, er den et godt og velresearchet bud.

Om Dødskulter:

Udgivelsesår: 04.10.2018
Forlag: Books on Demand, 139 sider
Forside: Mikkel Skov Wegner

Indhold:

Indledning
Kanungu-kulten
Himmelporten
Aum Shinrikyö
Waco-massakren
Litteraturhenvisninger

Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann

Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach KreutzmannBestiarium Groenlandica er et fascinerende opslagsværk om grønlandske mytevæsener, smukt illustreret af tegnere fra Grønland, Island og Danmark

I sit forord fortæller Maria Bach Kreutzmann, idékvinde og redaktør på udgivelsen, om inspirationen til bogen. Ved et tilfælde faldt hun over nogle grønlandske mytevæsener, som hun ikke kendte. Det udviklede sig til en passion for at finde ud af mere om den gamle ånde- og myteverden, og er nu endt med Bestiarium Groenlandica, hvis titel er inspireret af ‘den videnskabelige tradition for indsamling og katalogisering af information til bevaring og oplysning’.

Bogen kan både læses fra ende til anden, men kan også bruges som et opslagsværk. Forrest er en kort indføring i grønlands historie. Her hører vi bl.a. om Thulekulturen, om taburegler og om ‘sila’ – et grønlandsk ord der både betyder vejr, forstand, verden og verdensorden. Herefter følger en alfabetisk oversigt over 67 forskellige væsener fra de grønlandske myter. Langt de fleste opslag er også illustreret samt tilføjet en kort kildeberetning om væsenet. Bagerst er et afsnit om de grønlandske åndemanere, samt en ordliste, en litteraturliste og en kort introduktion til holdet bag udgivelsen.

På forhånd bestod mit kendskab til Grønland hovedsageligt af Jørn Riels fabelagtige roman Sangen for livet. Der var derfor masser af nyt stof for mig, og det var dybt fascinerende at dykke ned i de mange farverige, farlige og fantastiske væsener, der boltrer sig i den grønlandske myteverden.

Anngiaq tegnet af Jonatan Brüsch til Bestiarium GroenlandicaAnnigiaq

Det er interessant at se, hvordan myter minder om hinanden på tværs af landegrænser. For eksempel læste jeg fornyligt om det skandinaviske væsen myling. En myling er genfærdet af et barn født i dølgsmål og derefter slået ihjel af moren. Også grønlænderne har et sådan væsen. Her hedder det Anngiaq og er ligesom mylingen født i hemmelighed og dræbt. Anngiaq forfølger sine slægtninge, når de sejler, hvor den forsøger at trække dem under vandet og drukne dem.

Ikusik tegnet af Maria Bach Kreutzmann til Bestiarium GroenlandicaIkusik og Iseqqat

Det viser sig, at grønlænderne også kender til zombier. De kalder dem blot Ikusik, og her er der tale om lig, der trækker sig frem på albuerne i deres jagt på levende mennesker. Iseqquat virker også lidt bekendte. De er småbitte, drillesyge væsener – måske en slags grønlandske nisser?

Aassik tegnet af Agust Kristinsson til Bestiarium GroenlandicaAassik

Et andet væsen, der virker bekendt, er Aassik. Aassik er en kæmpestor orm, der kan bruges som trækdyr, men som er utrolig arrig og svær at tæmme. Her kunne jeg ikke lade være med at tænke på Frank Herberts science fiction roman Dune. Heri findes også gigantiske orme, så måske er Frank Herbert blevet inspireret af en grønlandsk myte?

Med syv forskellige tegnere er billedsiden selvfølgelig meget varieret, som det også fremgår af de få eksempler, jeg viser her. Det, synes jeg dog, kun er en styrke, for det giver en mangfoldighed i udtrykket, som matcher de mange væseners forskellighed.

I det hele taget må jeg indrømme, at jeg er ret betaget af Bestiarium Groenlandica, og hvis du på nogen måde er interesseret i Grønlands kulturhistorie, så grib fat i dette smukke værk. Anbefales.

Om Bestiarium Groenlandica:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Milik Publishing, 155 sider
Illustrationer: Coco Apunnguaq Lynge, Agust Kristinsson, Maja-Lisa Kehlet, Christian Fleischer Rex, Jonatan Brüsch, Carina Lillegaard Løvgreen, Martin Brandt Hansen, Maria Bach Kreutzmann

Læs også:

De udøde af Johan Egerkrans
Vampyrjægerens håndbog af Constantine Gregory
Alverdens vampyrer af Dan Turéll
Gys og eventyr

Rød tåge af David Garmark

Rød tåge af David GarmarkEn ung mand findes død ved bredden af en sø på den altid tågede Hvidø. Efterforskningsleder Max Munk og hans makker Merian Takano fra Københavns Politi rejser til Hvidø for at efterforske drabet, som hurtigt bliver omgærdet af lokal mystik. Flere beboere mener, at mordet er begået af Ellepigen, et overnaturligt væsen, som ifølge sagnet dukker op hvert hundrede år for at slå øens drenge ihjel. Efterforskerne afviser selvfølgelig teorien, men måske er der nogen på øen, der profiterer på mystikken? For Hvidø lever af sin tåge, sin lokale heks og sine dunkle historier, som trækker turister til fra nær og fjern. (fra bogens bagside)

David Garmark er en flittig mand. I 2015 debuterede han med romanen Drengen, der aldrig kom hjem. Herefter fulgte i hurtig rækkefølge spændings-trilogien om agenten Ditlev Martins: Det fjerde menneske, Abbotts hemmelighed og Stemmer der dræber. Samtidig fik han udgivet kortromanen En ørn fanger ikke fluer OG skrev to bøger sammen med sin bror Stephan Garmark: Rakelsminde samt Love City. Nu er han så aktuel med Rød tåge, der er første bind i krimiserien om efterforskerne Max Munk og Merian Takano.

De to politifolk bliver sendt til den lille ø, Hvidø, for at efterforske et drab på en ung mand. Det var øens skovrider, Theodor Knagenhielm, der fandt ham, og med kun 153 indbyggere skulle man tro, at det ville blive let at finde frem til morderen. Men tilsyneladende er den eneste mistænkte Ellepigen – et sagnvæsen, der danser sine ofre ihjel.

Udover at kæmpe med manglende spor besværes Munks og Merians efterforskning også af manglen på internet og mobildækning, samt ikke mindst den evindelige tåge der hviler over Hvidø. Oveni er Munk ikke på toppen. Han hjemsøges af tanken om sin søster, der døde for 25 år siden. Eller gjorde hun?

Rød tåge er en atmosfærefyldt og spændende krimi, der tager læseren med ind i en tåget verden befolket af sagnvæsener og hemmeligheder. Garmark har med Hvidø kreeret en ualmindelig stemningsfuld kulisse for historien, hvis kringlede og alligevel troværdige plot, holder læseren fastbundet hele vejen. Og så er jeg personligt vældig begejstret for den renæssance dansk folklore har haft de seneste år, hvor flere forfattere har opdaget den skattekiste af gode historier, vores kulturhistorie gemmer. Den kiste er David Garmark også dykket ned i, og det lykkes ham til fulde at gøre Ellepigen levende på Hvidø.

Kort sagt er Rød tåge en underholdende og velskrevet krimi, og makkerparret Munk og Merian et nyt og spændende bekendtskab, som jeg kun kan anbefale.

Tak til forlaget Montagne som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag fra Rød tåge:

Tågen lettede en anelse, da stien gav op og mundede ud i en lysning. Foran dem lå Hvidsø. Den var mere rund end aflang. Ikke større, end man kunne se over på den anden side, hvor en badebro stak ud som en brun finger. Disen kravlede som en uformelig masse hen over vandspejlet, et par troldænder snadrede i vandet. En blishøne med grønne ben stavrede omkring i mudderet i søgen efter føde. Det var, som om atmosfæren var pakket ind i en vatteret dyne. Himlens hvide sandrevler havde trukket sig sammen og var blevet til en langsomt svævende masse, lavt hængende og grå som brakvand. Luften var fugtig og trykkende, og det dryppede sagtmodigt fra træernes gulgrønne løvmosaik. Munk følte sig sært ensom.

Hold fastere omkring mig. Med dine runde Arme; Hold fast, imens dit Hjerte endnu har Blod og Varme,” mumlede han, mens han gik ned til bredden og trak sagsmappen frem fra rygsækken. Emil Aarestrup havde altid haft en stor plads i Munks hjerte. Han åbnede sagsmappen og tog en lille bunke billeder fra politifotografen frem. Sammenlignede dem med søbredden. Det første viste Frans Stampe, der lå på maven med ansigtet i vandet og armene ned langs siden. Den unge mand var fuldt påklædt, men i skjorteærmer. Det halvlange hår bredte sig som en vifte i søvandet. (side 69-70)

Om Rød tåge:

Udgivelsesår: 14.03.2019
Forlag: Montagne, 432 sider
Omslag: Imperiet

Læs også:

Bjerget af Luca D’Andrea
Hendes blå øjne af Lisa Hågensen
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Heksenatten af Fritz Leiber
Slør af A. Silvestri
Diget af Teddy Vork

Stonelegenderne af Danny H. L. Nielsen

Stonelegenderne af Danny H. L. NielsenFra bogens bagside:

I 1878 vender Jonathan hjem efter sin lange forretningsrejse til Stone Island. Idet han stiger af færgen, mærker han straks, at noget er galt – luften føles tung, og de tjenestefolk, som ikke er stukket af, er skræmte. Da han konfronteres med sine børn, indser han hurtigt, at Howard, Marcus, Elza og Sara ikke længere er de samme, som han forlod. I hans fravær har de leget med kræfter ud over børns forståelse og forstand.

Howard Stone ved, at det var hans skyld. Det var ham, der overtalte de andre til at være med i ritualet som ændrede deres liv. I en desperat søgen på svar krydser han membranen til en ødelagt verden fuld af mystik og fare. Men at finde svar er ikke nok. For Marcus, Elza og Sara har hver fundet deres måde at håndtere mørket på.

I en fortælling, som strækker sig over 130 år, følger vi de fire børn og deres ulykkelige skæbner, mens Howard forsøger at finde svar. Hvad fremkaldte børnene den stormfulde aften i 1878? Hvorfor ældes de ikke som andre? Og hvordan kan det være, at de – som de eneste – tilsyneladende er i stand til at bryde fysikkens ukrænkelige love?

Stonelegenderne er Danny H. L. Nielsens debut og på mange måder en rigtig spændende bog. Plottet er effektivt og underholdende med sin blanding af science fiction og horror, der krydses i en overraskende krølle. Historien fortælles gennem forskellige personer og i forskellige tider, og selvom det som sådan ikke er nyskabende i sig selv, så bruger forfatteren alligevel grebet på en ny måde, som både overrasker og fastholder spændingen. Romanen er således spændende og dramatisk med et snært af okkultisme og videnskab.

På det sproglige synes jeg til gengæld, at man mærker, at Stonelegenderne er en debutroman. Her mangler DHLN lidt finesse og et større vokabular. Jeg køber simpelthen ikke, at privatdetektiven John Harrow i 1879 bruger udtryk som ‘lortejob‘ og kalder kirkeklokkens ringen søndag morgen for en ‘fandens idé‘.

Derudover er sproget også for knudret ind i mellem. F.eks. side 29: “Elza fik pludselig en motivation og begyndte at samle noter …” Hvorfor ikke skrive det langt mere mundrette “… Motiveret begyndte Elza at samle noter …”? Eller side 84: “… Hr Stone og børnene har brug for mig her,” sagde pigen med en dyster tone i stemmen.” Hvorfor ikke bare skrive “… sagde pigen dystert.“?

Der er ingen tvivl om, at DHLN har rigtig mange gode idéer og en stor kærlighed for de fantastiske genrer. Stonelegenderne er bestemt heller ikke en dårlig bog. For mig halter det sproglige dog lidt for meget til en 100% uforbeholden anbefaling. Den finder du til gengæld HER.

Alt i alt er her dog tale om en ganske vellykket debutroman, og hvis Danny H. L. Nielsen fortsætter med ligeså fascinerende historier og får arbejdet lidt med det sproglige, så bliver han en spændende forfatter at følge.

Uddrag fra Stonelegenderne:

Hendes faders noter havde været mere omfattende, end hun nogensinde kunne have håbet på – eller frygtet. Men der var for meget: paralleluniverser, tidslinjer, kinetisk trolddom, fysik, mental projektion, telepati, biologi, kemi – det hele hang sammen. Men hvordan? Elza blev fortvivlet. Hun gik fra den ene væg til den anden, tog noter og smed dem på gulvet, halvfærdige og utydelige. Hun samlede bøger op og smed dem igen.

Hvorfor svarer han mig ikke? Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Elza brød sammen og faldt på knæ.

Jeg samlede mine noter, skrev en analyse og relaterede til hans egne teorier. Jeg sendte endda kopier af nogle af min fars noter. Hvorfor svarer han mig så ikke? Tror han ikke på mig? Er der ingen, der tror på mig?

Det blev svært at trække vejret, og Elza følte mørket tage over. Hun kæmpede imod denne gang. Hun brugte en hånd til at trække sig op, men på en stol fandt hånden et stykke papir. Det var et brev. (side 27)

Om Stonelegenderne:

Udgivelsesår: 27.04.2017
Forlag: Skriveforlaget, 257 sider
Omslag: Lotte Lund/GrafiskGenvej

Besøg Danny H. L. Nielsens hjemmeside HER.

Læs også:

Skygger fra Oktoberland af Nikolaj Johansen
Dæmonen i hælene af Dennis Jürgensen
Bunker 137 af Michael Kamp
Miraklets fald af Christian Reslow
Hotellet af Jonas Wilmann

Vampyrens pagt af Mette Sejrbo

Vampyrens pagt af Mette SejrboVampyrens pagt er bind tre i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga, som blander fantasy, horror og erotik med nordisk mytologi i et brag af en trilogi.

Emilie og Jonas er fast besluttet på at få Sebastian Van der Maas ud af deres liv, men det viser sig mere besværligt end antaget. Selvom det lykkes dem at bringe Sebastian i problemer med Matelli-klanen, er intet afgjort. De har stadigvæk heller ikke afsløret deres forhold for deres familier, og hemmeligholdelsen tærer på begge. Samtidig er Emilie stadig uafklaret på sine følelser for Sebastian, selvom han tilhører de mørke, som vølverne skal bekæmpe. Det piner selvsagt Jonas og driver en kile imellem det unge par.

Ikke desto mindre er vølvere og varulve nødt til at finde sammen i en alliance for at modstå de mørke og bevare balancen. Men kan varulvene tilgive vølvernes drab på deres slægtninge? Og kan vølverne overvinde deres indgroede mistro til varulvene?

Vampyrens pagt indeholder som de to tidligere bind en heftig blanding af fantasy, erotik og action. Denne gang er der en del fokus på Emilie og Jonas forhold, som udsættes for alvorlige forhindringer.

Sideløbende følger vi Sebastian, der må stå ret for vampyrernes råd i Italien og risikerer en dødsdom. Sebastian har dog andre planer, men oddsene for, at han kan slippe af sted med dem, er ikke store.

Endelig er der den overordnede plan, hvor balancen skal opretholdes, som kræver samarbejde mellem vølver og varulve – samt ikke mindst en overraskende tredjepart.

Sejrbo skriver underholdende og formår at flette nordisk mytologi ind i en actionfyldt fortælling om had, kærlighed og alt derimellem. Der er god fremdrift i historien, der skiftevis fortælles gennem Emilie, Jonas og Sebastian, og trods de mere end 500 sider havde jeg på intet tidspunkt lyst til at lægge bogen fra mig.

Ulfhedin-sagaen afsluttes her med manér, og har du ikke læst serien endnu, har du en super læseoplevelse til gode.

Uddrag fra Vampyrens pagt:

“Jeg er overrasket over, du har taget denne beslutning alene, kære.” Skuffelsen i Siris stemme skar hende i hjertet. “Du burde være kommet til os. Især da du fandt ud af, at der var flere af de mørke.”

Emilie holdt vejret. Nu havde hun fortalt alt om Matelli Group og om Sebastian. Hun burde også fortælle om Jonas, ordene lå på tungen, men mindet om kampen i skoven ved Næstved, og hvor rasende Marta var blevet, da Emilie valgte at skåne Jonas og hans bror, fik hende til at tøve.

“Jeg er ked af det, ældste,” svarede hun i stedet, “jeg burde ikke have holdt jer udenfor.”

“Jeg er ikke sikker på, at det er klogt at gå op imod de mørke, uden vi kender deres kræfter, og så tilmed stille dem sådan et ultimatum. Vi kunne knap gøre det af med den unge, hvad hed han, Kasper?” Siris stemme blev modløs, “og selv med Jonas’ hjælp kunne du ikke tilintetgøre ham den mørke. Hvad skal vi stille op mod en hel hær af dem?”

Emilie bed tænderne sammen ved mindet om Kasper og de ting, han havde gjort mod Marie. At Sebastian stadig var derude et sted, fik vreden til at boble op til overfladen.

“Jeg måtte gøre noget, Siri.” Hendes stemme var nok lidt skarp, men hun magtede ikke at tøjle sit temperament. “Det er mig, der har et problem med den mørke. Det er mig, han er ude efter. Det er mig, der hver dag skal se mig over skulderen og holde min mor og alle andre i live. Det har intet med mit kald, det her er personligt!”

Stilheden var som et rungende brøl, efter hun nærmest havde råbt den sidste sætning ind i telefonen. (side 28-29)

Om Vampyrens pagt:

Udgivelsesår: 15.09.2018
Forlag: Dreamlitt, 547 sider
Omslag: Emma A. Mowinckel

Ulfhedin-sagaen:

Heksens kald, 2015
Varulvens forbandelse, 2016
Vampyrens pagt, 2018

Besøg Mette Sejrbos hjemmeside HER

Læs også:

Den barske sandhed om Thor og Loke – Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo
Djævlens hjerte af Lars Kramhøft
Odinsbarn af Siri Pettersen
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Søster min af Helle Vincentz

Søster min af Helle VincentzAntropologen Sofie Munk er lige blevet ansat i CJ Consult, et privat efterforskningsfirma med speciale i at undersøge forhold internt i virksomheder, som de ikke nødvendigvis ønsker, at offentligheden får kendskab til. En sådan sag lander i Sofies skød, da medicinalfirmaet NomoDep Pharma henvender sig. Direktøren Alfred Berner ønsker at finde ud af, hvem af hans medarbejdere der har indsendt nogle ulovlige dokumenter til Lægemiddelstyrelsen.

Umiddelbart en relativ uskyldig fejl, men Alfred Berner har ambitioner om at drive sin virksomhed ordentlig, og ønsker ikke at blive slået i hartkorn de rådne kar i branchen. Ydermere har NomoDep Pharma en kæmpesatsning undervejs. Et antidepressivt middel rettet mod kvinder. Og intet må bremse satsningen.

Sofies undersøgelser afdækker dog også andre hemmeligheder hos NomoDep Pharma. Sideløbende med at hun forsøger at finde hoved og hale i sagen, følger vi den forholdsvist nyansatte Rasmus Lange i Lægemiddelstyrelsen. En lovende forskerkarrierer blev sat på hold da hans kone blev ramt af en depression, og han skiftede arbejde for at få hverdagen til at hænge sammen. Rasmus deler kontor med den pligtopfyldende Hanne Laursen. Men en dag dukker hun ikke op på arbejde.

Søster min er andet bind i Helle Vincentzs serie om Sofie Munk. Det er en spændende fortælling, som sætter spot på medicinalindustriens indflydelse, og hvor svært det kan være at regulere de store spillere på det internationale marked. Hovedpersonen Sofie er en handlekraftig kvinde, der bevæbnet med intelligens, utålmodighed og tør humor ufortrødent kaster sig ud i efterforskerrollen. En interessant karakter jeg fik lyst til at lære nærmere at kende.

Jeg kan personligt vældig godt lide videnskabskrimier, som giver et internt perspektiv på problemstillinger i en branche eller en videnskab, og det gør Søster min. De faktuelle afsnit flettes ubesværet ind i plottet, uden at sproget bliver kedeligt eller kluntet. Tværtimod er historien både velskrevet og spændende.

Søster min sætter fokus på medicinalindustrien. Hvordan forskningen ikke nødvendigvis indsættes hvor behovet er størst, men derimod hvor pengene er. Hvordan de store spillere forsøger at manipulere bl.a. medierne for at få fokus på områder, hvor deres produkter er løsningen. Og hvor langt nogle virksomheder er villige til at gå for at få godkendt deres produkt. Når jeg hører nyhederne fra USA, tænker jeg, at Vincentz roman nok desværre ikke er særlig langt fra virkeligheden.

Jeg var underholdt og fik samtidig stof til eftertanke. Og det er bestemt ikke et dårligt udbytte af en spændende krimi. Anbefales.

Uddrag fra Søster min:

Berner rystede på hovedet, og med diktafonen tændt nikkede hun opfordrende til ham.

Han sad lidt, som om han overvejede, hvor han skulle tage fat.

– Depression er det vestlige samfunds åg, begyndte han. – Det er en folkesygdom, som kun vil blive mere og mere udbredt i fremtiden. WHO mener, at depression i 2020 vil være den mest ødelæggende sygdom for det enkelte menneske og snart også den dyreste for samfundet.

Sofie kneb øjnene sammen, mens hun forsøgte at regne ud, hvor manden var på vej hen. At depression var et voksende samfundsproblem, behøvede man ikke at underskrive en fortrolighedserklæring for at blive delagtiggjort i.

Men Berner havde øjensynlig fået hul på sin fortælling.

– NomoDep Pharma ser det som sin opgave at afhjælpe disse katastrofale konsekvenser, fortsatte han.

Ja, mod klækkelig betaling, kommenterede Sofie tavst for sig selv.

– I årevis har vi derfor arbejdet på et særligt antidepressivt produkt til kvinder.

Nu så hun overrasket på ham.

Kun til kvinder?

– Ja. Han nikkede. – Præparatet er målrettet kvinder, der mister deres seksuelle lyst i forbindelse med en depression. Det problem koster samfundet langt flere penge, end man forestiller sig, så udover hjælp til kvinderne giver det også samfundsøkonomisk mening at fremstille sådan et præparat. AceOne hedder det, vores flagskib, og det kommer til at revolutionere både markedet og samfundet. Lykkepille og kvindelig viagra i én og samme pille, som min pressechef siger, jeg skal omtale det. Berner rystede let på hovedet. – Det kommer jeg ikke til. (side 30-31)

Om Søster min:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: People’s Press, 367 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Helle Vincentzs hjemmeside

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Metusalemgenet af Michael Lycke
Odins Labyrint af Mads Peder Nordbo
Djævelens værk af Lotte Petri

Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker

Grimm - grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni BødkerJeg har altid læst meget, og noget af det første, jeg forelskede mig i, var eventyr. Jeg læste derfor Grimms eventyr, Asbjørnsen og Moe, H.C. Andersen og folkeeventyr fra alverdens lande så snart jeg havde muligheden. Efterhånden som jeg blev ældre, blegnede min forkærlighed for eventyret, og jeg kastede mig over alle mulige andre genrer. Ikke mindst horror. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte eje Grimm, da jeg hørte om den.

Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge indeholder 10 af Grimms kendte og mindre kendte eventyr i Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødkers gendigtninger. Samlingen er grusomt illustreret af John Kenn Mortensen, og helhedsindtrykket er en ualmindelig smuk bog. Flot indbinding, lækkert layout og en fuldfed papirkvalitet. Og oveni er historierne gode.

Blandt de kendte eventyr er ‘Hans og Grete’, som indleder samlingen. Det er Kenneth Bøgh Andersen, som står bag denne gendigtning, og han skriver lidt om historien i efterordet:

Som barn havde jeg en udgave af ‘Hans og Grete’, hvor man på forsiden ser de to søskende titte frem fra et stort træ – med æblerøde kinder og et stort smil på læberne. Og ja, okay, historien ender måske godt (eller så godt som den måske kan ende), men helt ærligt, hvad har Hans og Grete egentlig at smile af?

Og der er bestemt ikke meget at smile af i KBAs version, hvor børnene svigtes af deres egen moder, og heksens død er grusomt udpenslet.

Med et kraftigt skub sendte Grete heksen ind i den store ovn, smækkede lågen i og satte slåen for. Heksen skreg, og til at begynde med var det et skrig af rent raseri, fyldt med eder og forbandelser. Men hverken hendes trolddom eller sparkende fødder kunne få lågen op, og så … Så skreg hun af smerte. Skreg og skreg, mens en lugt af brændt kød bredte sig i det lille hus, der var bygget af brød og pandekager og menneskeblod.”

Dette er ikke en hygge-eventyrbog for de mindste. Det er barske fortællinger, hvor en lykkelig slutning ikke er garanteret, fuldstændig ligesom i livet. Garanteret er dog en flot læseoplevelse, som nok skal få læseren til at krybe lidt sammen i stolen undervejs. Uanset om man er ung eller gammel.

Om Grimm:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: People’s Press, 219 sider
Omslag: Rasmus Funder/John Kenn Mortensen

Indhold:

Hans og Grete
Den syngende knogle
Historien om drengen,der drog ud for at lære at blive bange
Rapunsel
Dødens gudsøn
Røverbrudgommen
Fitchers fugl
Højboernes gave
Pigen uden hænder
Lille Rødhætte

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenSidste år udskrev forlaget Enter Darkness en novellekonkurrence. Kravet var, at novellerne skulle være dark fantasy rettet mod voksne. Nu foreligger det færdige resultat af konkurrencen, antologien Det nådesløse daggry med en stemningsfuld forside af Lesia Solot.

Jeg må hellere starte med at bekende, at jeg ikke læser fantasy særligt ofte. Det kan være grunden til, at nogle af novellerne ikke lige faldt i min smag. Heldigvis var der dog flere, der gjorde, så den overordnede læseoplevelse var god.

Blandt mine favoritter var bl.a. bidragene af Tenna Vagner, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Niels Kjærgaard, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg. Novellerne handler om så vidt forskellige emner som havfruer, engle, underjordiske, træer, ølbrygning, genfærd, forbandelser og dæmoner. Nogle gange i en klassisk fantasy kontekst, andre gange i et moderne scenarie. Fælles for dem er dog en mørk tone, ligesom der ikke gives garanti for en lykkelig slutning.

Her er med andre ord ikke tale om en fantasy-antologi rettet mod læsere af paranormal romance. Men læsere med smag for det grumme, voldsomme og anderledes vil føle sig hjemme i Det nådesløse daggry.

Læs en uddybende anmeldelse hos Litteraterne.

Om Det nådesløse daggry:

Udgivelsesår: 12.02.2019
Forlag: Enter Darkness, 285 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Tenna Vagner: Dyndfolkets arv
Regitze H. Sancoeur: Himlens skygger
Carina Evytt: Aldhissla
Gudrun Østergaard: At modstå menneskenes ondskab
Karin Brydsø Dammark: Bag disse mure
Martine Cardel Gertsen: Naglfar
Caner Doga Cansi: De to pilgrimme
A. Silvestri: Humlen
Jonas Blunel: Kvinden ved havet
Tue Omø: Det kubistiske hjerte
Niels Kjærgaard: Cafeteriet
T. D. Zelsius: Frøken Lindt
Camilla Henningsen & Mette Lauritzen: Skyggen
Silvia Ludenberg: Det nådesløse daggry
Anna Lindbjerg: Flængen

Læs også:

Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.
Deroute: Den 1. bog om Satan af Martin Schjönning
Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen

Og de onde lo - amoralske fabler af Ellen Holmboe, illustreret af Kristian Eskild JensenForleden var jeg på en yderst interessant temadag om gys, gru og glæden ved horror. Blandt oplægsholderne var børnebogsforfatteren Ellen Holmboe, som fortalte om at skrive gys til børn. Blandt andet fortalte hun så spændende om Og de onde lo – amoralske fabler, at jeg bare var nødt til at læse den.

Bogen indeholder 12 fabler fortalt af Ellen Holmboe. De fleste af os kender nok Æsops fabel om Haren og Skildpadden eller Rudyard Kiplings fabel om, hvordan elefanten fik sin snabel. Og de onde lo er i samme form som disse oprindelige fabler. Men hvor fabler normalt er opbyggelige og med en udtrykkelig morale, så er Holmboes historier det modsatte. Her ler de onde, og de gode bliver ædt …

De 12 fabler er illustreret af Kristian Eskild Jensen, som har gjort et mageløst job. De enkelte billeder er tegnet med blyant og akvarel, og er både smukke og dystre. Derudover er tekstsiderne omkranset af hver sin unikke krans, som til tider er ganske morbide. Farvesiden er nedtonet og giver i samspil med det lækre, tykke, flødefarvede papir en patineret følelse af kvalitet. Det er flot lavet, og KEJ modtog da også Kulturministeriets Illustratorpris 2018 for bogen.

I et interview på sn.dk fortæller KEJ hvordan Og de onde lo ikke var en bestillingsopgave, men en fælles idé der opstod som et fritidsprojekt mellem ham og Ellen Holmboe. De to har tidligere har arbejdet sammen på andre bøger. “Vi synes, det kunne være sjovt at tage den klassiske moralske fabel og vende på hovedet, så de onde vandt. For hvad er egentligt ondt? Hvis det er naturligt, når dyrene gør det, hvorfor er det så ikke naturligt, når mennesker gør det samme?” (læs hele interviewet HER)

Her er virkelig tale om et stærkt værk, og selvom fablerne er amoralske, så kunne Ellen Holmboe fortælle, at børnene alligevel tager en moral til sig, når de læser dem. Hun oplever nemlig, at børnene bliver forargede over dyrenes amoralske handlinger, når de læser bogen. Så selv amoralske fabler har måske en morale …

Amoralsk er den, der ikke har nogen moral og ikke kan kende godt fra ondt.

Umoralsk er den, der kender forskel på godt og ondt, men som alligevel bryder de vedtagne regler,
bevidst eller ubevidst. (citat fra bogens bagside)

Pingvinen og isbjørnen, illustration af Kristian Eskild JensenUddrag af Og de onde lo – amoralske fabler:

Pingvinen og isbjørnen

En isbjørn fik øje på en lækker pingvin, der vraltede rundt på må og få. Med labben for snuden sneg isbjørnen sig nærmere for at æde pingvinen, men pingvinen anede uråd og søgte hjem mod sit hus. Isbjørnen fulgte efter, og da den så pingvinens skjulested, lo den højt:

“Muhaha! Tror du virkelig, du kan gemme dig for mig i sådan et fjollet glashus?” Bjørnen gik truende nærmere, men pingvinen flyttede sig ikke ud af stedet. Den samlede blot et par sten op og gjorde klar til at kyle dem efter isbjørnen.

“Skrub hjem til Nordpolen, hvor du hører til,” sagde pingvinen og kastede den første sten.

“Du ved vel godt, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus?” lo bjørnen.

“Siden hvornår?” sagde pingvinen og kastede den næste sten så snedigt, at den ramte en sylespids istap lige over isbjørnens hoved … (side 10)

Læs mere om arbejdet med de amoralske fabler på Ellen Holmboes hjemmeside.

Om Og de onde lo – amoralske fabler:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Alvilda, 29 sider
Illustrationer: Kristian Eskild Jensen

Læs mere om fabler på Den Store Danske

Fall of Gods: the Faceless King af Michael Vogt

Fall of Gods: the Faceless King af Michael VogtDet er mere end tre år siden, jeg læste første bind i Fall of Gods-serien She Is Gone, men ENDELIG er The Faceless King her.

I en verden som guderne for længst har forladt, er krigeren kendt som bear man på jagt. I første bind hørte vi, hvordan hans hustru skulle ofres til en af de ældste i form af en gigantisk ulv. Under opgøret med ulven lod krigeren sin indre dæmon overtage, men i stedet for at slå ulven ihjel, slap dæmonen den fri. I sit raseri dræbte ulven i hundredevis af både mennesker og jætter, før den forsvandt.

Nu er krigeren på jagt efter ulven for at hævne sin hustru. Med ham følger en Faunir dreng, den eneste overlevende fra sin landsby efter ulvens massakre. Men på trods af ulvens størrelse er den ikke nem at finde. Og den er ikke den eneste ældste, der er vågnet op. Flere andre væsener hærger landet, og en ny krig mellem mennesker og jætter er under optrapning. Menneskenes konge, Rolf Krake, er nemlig overbevist om, at det er jætterne, som har hidkaldt de ældste. Han samler derfor alle høvdingene under sig for at drage til Jotunheim og én gang for alle udslette alle jætterne.

Krigeren er ikke interesseret i krigen. Alligevel bliver han mod sin vilje pludselig en brik i spillet mellem mennesker og jætter. Hans søgen bringer skjulte minder og gamle hemmeligheder frem, så han må konfrontere sin indre dæmon, og – i sidste ende erkende – at ingen kan holde sig helt udenfor.

Fall of Gods: the Faceless King udspiller sig i rammerne af den nordiske mytologi med mennesker, jætter og andre sagnvæsner. Det er et imponerende smukt værk, og jeg blev endnu engang blæst omkuld, da jeg læste den. De fantastiske cinematiske illustrationer er ganske enkelt mageløse. Jeg formår ikke at yde dem retfærdighed i min beskrivelse, men se nogle eksempler på Moods hjemmeside.

Et tredje bind er planlagt, og jeg håber ikke, at vi skal vente længe. Jeg glæder mig nemlig helt vildt til at finde ud af, hvad det er for et komplot, der er i gære. Indtil da må jeg nøjes med at læse og genlæse de to første bind igen og igen og nyde de fantastiske billeder. En stor anbefaling herfra.

Om Fall of Gods: the Faceless King:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Mood Publishing, 140 sider
Illustreret af Mood

Serien Fall of Gods:

Fall of Gods: the Faceless King, 2018
Fall of Gods: She Is Gone, 2015