januar 2019
M T O T F L S
« dec    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Arkivet for ‘Bøger’ Kategorien

Outsideren af Stephen King

Outsideren af Stephen KingEn populær baseballtræner anklages for at have overfaldet og dræbt en 11-årig dreng. Politiet har naglefaste beviser mod ham. Men hvordan, når træneren var et helt andet sted, da forbrydelsen fandt sted?

Jeg har været kæmpefan af Stephen King, siden jeg læste Opgøret af ham som teenager. Siden har han skrevet over 50 romaner og er oversat til næsten ligeså mange sprog. Det er derfor ikke sært, hvis ikke alle bøger er lige gode, og de senere år har desværre budt på nogle fejlskud efter min smag.

Heldigvis er Outsideren dog god underholdning, og jeg tror, den kan læses af såvel fans af Bill Hodges trilogien som fans af det tidligere forfatterskab med sin blanding af krimi og – noget andet.

Terry Maitland er baseballtræner i den lille by Flint City. Alle kender ham, og chokket er derfor voldsomt, da han midt under en kamp på det lokale stadion bliver anholdt,  anklaget for voldtægt og mord på den 11-årige Frankie Peterson.

Selvom distriktsanklageren Bill Samuels og kriminalassistent Ralph Anderson har skudtætte beviser mod Terry, udvikler sagen sig slet ikke som forventet. Det viser sig nemlig, at der er ligeså sikre beviser for, at Terry var i en helt anden by, da mordet fandt sted. Men hvordan kan den samme mand være to steder på én gang? Og hvis det ikke var Terry, som slog Frankie ihjel, hvem var det så?

Outsideren starter som en krimi men udvikler sig snart til noget langt mørkere. Hvor gerne Ralph end vil tro, at han har fået fat i Frankies morder, så er der dog alt for mange uforklarligheder i ligningen. Til sidst må Ralph række ud mod Terrys forsvarer for at finde frem til sandheden, og det bringer ham i kontakt med en kendt skikkelse fra Bill Hodges trilogien, Holly Gibney.

Jeg vil ikke sige, at plottet overraskede mig fuldstændigt, men Outsideren er spændende og fortalt med Kings flair for gode personskildringer. F.eks. får vi et godt indblik i, hvad det betyder for en familie pludselig at blive kastet ind i et mediecirkus. Ligesom overvejelserne om hvordan livet vil blive efterfølgende rammer helt ind i hjertet. Som læser føler man med begge ‘sider’ i sagen, og evnen til at få personerne til at føles så virkelige, er det, der gør King til en forfatter i særklasse.

Af hans nyere romaner er det stadig Vækkelse, der står som den stærkeste for mig, men Outsideren er bestemt ikke ueffen. Og har du endnu Stephen Kings forfatterskab til gode, er den et godt sted at starte.

Tak til Bog & Idé der har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Outsideren:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Hr. Ferdinand, 601 sider
Omslag: Imperiet efter originalt forlæg
Originaltitel: The Outsider

Læs også:

Mørke steder af Gillian Flynn
Duma Key af Stephen King
Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup
Ondskabens sæd af William March
Syge sjæle af Kristina Ohlsson
Sommernattens rædsel af Dan Simmons
En morders død af Rupert Thomson

Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki

Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki“De fortællinger, som følger herefter, ønsker at rumme et kuldegys’ kortvarighed og en falsk ædelstens urimelighed. Dunkle perler, dødbringende fingerringe, kompromitterede brudepenge … et begravelsesudstyr af sorte og dystre små ting, der stråler mørkt over affaldet, som gnaver på fantasiens orme.”

Fernando Iwasaki

Jeg læste en kort omtale af Begravelsesudstyr, og tænkte at det lød som en interessant bog. Den blev bestilt på biblioteket, og forleden fik jeg så læst den. Og jeg må sige, at ovenstående uddrag fra indledningen rammer lige på kornet: Korte, sorte, dystre, dunkle, dødbringende kuldegys på mellem fem linjer og godt en side er lige hvad peruvianske Fernando Iwasaki giver læseren.

Det er umuligt at give et resumé af Begravelsesudstyr, som indeholder 102 mikrofortællinger på sine 119 sider. Her er fortællinger om alt, fra en bold der ryger ind over muren til et nonnekloster over en bedstefars begravelse til et besøg på en benzintanks kundetoilet. Det lyder ikke af noget særligt, men i Iwasakis univers bliver hver historie en lille, sort perle, der rammer lige ned i amygdalaen. Ofte er historierne trods deres lille format både overraskende og fulde af sort humor, og jeg greb mig i at læse flere af dem to gange, fordi de simpelthen tog fusen på mig.

Det var enkelte historier, jeg ikke helt forstod, men overordnet set, er Begravelsesudstyr meget læseværdig og uhyre underholdende. Som Jacob Krogsøe skriver så præcist i sin lektørudtalelse: “En frydefuld og hårrejsende god udgivelse. Sproget er fremragende og på få linjer formår Fernando Iwasaki at skabe mere gru end andre forfattere skal bruge hundredvis af sider på.

Uddrag af bogen:

Det mørke rum

For kort tid siden havde jeg et frygteligt mareridt. Jeg drømte, at Moder Dolores gav mig nogle kæmpestore regnestykker, som aldrig gik op. Jeg lagde en række sammen og glemte, hvad det blev, og måtte begynde forfra, og Moder Dolores’ øjne blev røde, ligesom monstrenes øjne på tegningerne. Da jeg begyndte at græde, trak Moderen mig i øret, og med sin skraldlatter som en heks lukkede hun mig ind i det mørke rum indtil næste dag.
Min kone troede mig ikke og ville have at vide, hvor jeg havde været hele natten. (side 51)

Familielighed

Efter mange år er jeg lige vendt tilbage til den gamle familiebolig, og alt er nyt og mærkeligt for mig. Malerierne, bordservicet, møblerne. Der er noget rædselsvækkende, som forhindrer mig i at genkende alt det, som omgiver mig, men det værste er pigen, som kommer om natten til mit værelse for at plage mig på ny med den der blå rædsel i øjnene. Hun siger, at det er hendes værelse, men jeg var her længe før. (side 86)

Om Begravelsesudstyr:

Udgivelsesår: 14.09.2018
Forlag: Editorial Aurora Boreal, 119 sider
Omslag: Paolo Niutta
Originaludgave: 2004

Læs også:

Midtland af Chris D’Amato
Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
De ting der sker af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Samlede fortællinger af Edgar Allan Poe
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann
Sprækker af Teddy Vork

Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.

Horror-noveller af bl.a. Lotte Petri og Lars AhnPå det sidste har jeg fået læst og hørt en del Storytel Original udgivelser, bl.a. Horror-noveller med bidrag af Lotte Petri og Lars Ahn. Antologien indeholder derudover historier fra England, Finland, Holland, Indien og Polen, og som noget særligt er samlingen oversat og udgivet samtidigt i alle forfatternes hjemlande.

Forlaget skriver om udgivelsen:

Her får du en samling mørke noveller – blandt andet ”Levende død” af Lotte Petri, ”Bag murene” af Lars Ahn og flere andre horror-historier fra England, Finland, Holland, Indien og Polen. Her får du lejlighed til at møde et menneske, der allerede er i den største sorg, som er på selvmordets rand, og som hjemsøges af noget … endnu mere ondt. En anden historie fortæller om en om en familie, som hygger sig på en ferie sammen og har det rart, men snart bliver invaderet af onde væsner. Ondskab findes over alt i verden. Disse historier vil minde dig om, at verden ikke er et trygt sted at være. Vi har samlet dem til dig, der kan lide historier om frygt, gru og død.”

Horror-noveller er en blandet omgang. Det er dog ganske forståeligt, når man tænker på de forskellige kulturer, novellerne udspringer af. Men heldigvis er de fleste noveller glimrende, og de to danske bidrag hører til i toppen.

Lotte Petri har skrevet ‘Levende død’, om en præst der mister sin familie i en grufuld trafikulykke. Nu må han forsøge at leve videre og får job i et nyt sogn. Men sorgen er ved at slå ham ud – og så begynder der at ske mystiske ting i kirken.

‘Bag murene’ er altid fremragende Lars Ahns bidrag, en historie om gamle sagn og moderne byggerier. Han fortæller lidt om skriveprocessen og hvordan det er at blive udvalgt til en international horror-antologi på sin hjemmeside.

‘Velkommen til Amsterdam!’ af Barend de Voogd er nærmest sci-fi horror. Den udspiller sig i Holland, der er lavet om til et stort turistområde. Her er Tess (modvilligt) på ferie sammen med moderen, men midt i tulipanidyllen bryder panikken ud, da fede, hvide orme pludselig dukker op overalt.

‘De dødes sauna’ af Marko Hautale handler om en flok unge udvekslingsstuderende, der beslutter sig for at fejre Kekri (finsk for Halloween) på finsk maner. I gamle dage tændte man saunaen op for at ære de døde, så gruppen beslutter sig for at tage til Houru Naturpark og overnatten i hytten der med tilhørende sauna. Men andre har tilsyneladende fået samme idé.

Endelig vil jeg også kort nævne ‘Ada siger…’ af Kin Cole. Suz har netop købt sit første hus. Hun har fået det billigt pga. en forhistorie, som hun ikke har undersøgt nærmere. En nat hører hun stemmer i huset, selvom hun er alene. Skræmt undersøger hun sagen og opdager, at det nye stemmekommandostyresystem, Ada, som hendes kollegaer har givet hende i indflyttergave, er gået i gang. Først bliver hun lettet – men hvem talte Ada egentlig med?

Om Horror-noveller:

Udgivelsesår: 31.10.2018
Forlag: Storytel Original

Indhold:

Levende død af Lotte Petri (DK)
Bag murene af Lars Ahn (DK)
Den sorte mercedes af Marcin Mortka (Polen)
De dødes sauna af Marko Hautale (Finland)
Velkommen til Amsterdam! af Barend de Voogd (Holland)
“Ada siger…” af Kin Cole (England)
Den sorte skygge af Rushikesh Gupte (Indien)

Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup

Frygt Fabrik Fælde af Steen LangstrupEn forladt fabrik. En gruppe Urban Explorers. En ambitiøs fabrikant. En familiehemmelighed. En varm sommerdag, der forvandles til et rædselsvækkende mareridt …

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Steen Langstrup, så da jeg fik muligheden for at smuglæse Frygt Fabrik Fælde inden udgivelsesdagen, greb jeg den med kyshånd. Og jeg blev ikke skuffet! Jeg har tidligere omtalt Episode 1 – Et glemt sted husker som udkom d. 7. september, men nu udgives alle ti episoder samlet i papirform og i et lækkert og gennemarbejdet layout.

Gustav og Alex startede for 7 år siden Metropol Urban Explorers. En gruppe, der udforsker forladte steder, og steder der normalt ikke er adgang til. Denne fredag har de sagt ja til at tage nogle udenforstående med på en tur til en nedlagt metalvarefabrik. Udover dem selv består gruppen af Gustavs kæreste Natja, Alex’ nabo Agnete og et fotohold bestående af fotografen Fiona, assistenten Sascha og modellen David.

En solskinsfyldt fredag går gruppen ind gennem porten til H. C. Wilchen-Harbroes Metalvarefabrik. Fotoholdet finder hurtigt en location i selve fabriksbygningen, mens resten begynder at udforske en af lagerbygningerne. De har dog ikke været der ret længe, før Agnete (selv-erklæret clairvoyant) fornemmer tilstedeværelsen af noget. De andre afviser hende og fortsætter udforskningen, der fører dem til toppen af lagerbygningen – hvor Natja pludselig forsvinder sporløst.

Imens har fotoholdet travlt med at få deres billeder i kassen. Men også her bliver fornemmelsen af fare mere og mere overhængende. Sascha, som lider af PTSD efter en episode fra hendes tid som nødhjælpsarbejder, fornemmer stemmer overalt omkring dem, og er der ikke også noget mærkeligt med skyggerne? Og så dør alle deres batterier.

Natjas forsvinden bringer de to grupper sammen igen, og nu er spørgsmålet, hvad de skal gøre. Skal de blive på fabrikken og lede efter Natja? Eller skal de forsøge at komme ud af fabrikken og tilkalde hjælp?

Sideløbende med gruppens prøvelser på fabrikken hører vi historien om fabrikant Theodor Marinus Wilchen-Harbroe. Tilbage i 1917 har han store planer. Han har i flere år rejst rundt i alverdens afkroge for at indsamle åndelige og religiøse objekter, og nu vil han oprette Theodor Wilchen-Harbroes Okkulte Museum. Ikke fordi han tror på åndeverdenen, men netop for at bevare den naive overtro før civilisationens lys overskinner alt.

Forsøget på at lave sin private samling om til et museum møder dog ikke den store støtte. Til gengæld opdager fabrikanten en hemmelighed under fabrikken, der sætter ham i stand til at gøre næsten alt, hvad han ønsker. Og prisen – ja, den er han villig til at betale.

Steen Langstrup er altid værd at læse, men med Frygt Fabrik Fælde er han tilbage i min yndlingsgenre – det rene gys – og det mestrer han som få. Ikke mange skriver så filmisk og nervepirrende som ham. Selvom sproget er letlæst, skaber han alligevel tydelige billeder på læserens nethinde, så det føles, som ser man en film.

Ved at krydsklippe mellem personer og tider øges suspensen konstant. Hvert afsnit afsluttes nærmest med en cliffhanger, som lokker læseren til at fortsætte, og jeg er taknemmelig for, at jeg ikke skulle vente en uge mellem hver episode, men havde muligheden for at smuglæse Frygt Fabrik Fælde i én køre. Når det er sagt, synes jeg dog godt om idéen med at udgive historien som en serie, for den måde at læse på giver mindelser om fornøjelsen ved at se The Twilight Zone og andre uhyggelige tv-serier i min barndom og ungdom.

Frygt Fabrik Fælde er en elementært spændende historie om nysgerrighed, begær, ambitioner og frygt. Om mennesker der træffer valg, og om urgammel ondskab der altid er klar til at træde frem. Langstrup har mange bolde i luften undervejs, hvor vi springer mellem nutiden og de mange tilbageblik til 1917, 1944, for en uge siden m.m. Vi hører om explorer-gruppens fortid, om fabrikanten og hans familie; om irriterende strømsvigt der hjemsøger fabrikken både før og nu; om en ung kvinde der tortureres i en kælder; om stumfilmstjernen Asta Nielsen som medie osv. Men på intet tidspunkt følte jeg mig usikker på handlingen, og Langstrup samler sikkert alle trådene, efterhånden som historien skrider frem, og binder en tilfredsstillende – og overraskende – sløjfe til slut.

Hvis du holder af atmosfærefyldt, nervepirrende uhygge, hvor ondskaben gemmer sig i skyggerne, og kulden langsomt kryber ud af bogens sider og ind i din stue, så er Frygt Fabrik Fælde ikke til at komme udenom. Steen Langstrup serverer her en isnende ond fortælling, man ikke slipper igen lige med det samme.

“Mørket er levende. Det rummer kræfter, en sugende modbydelig magnetisme. Agnete sidder på gulvet i lagerhallen. Benene skælver mod hendes bryst. Tårer løber ned ad hendes kinder. Over hende trommer regnen mod taget som salver fra maskingevær.
“Det skulle slet ikke regne i aften,” hører hun Sascha hviske. David brummer, tysser på hende. “Nogle gange tager meteorologerne fejl.”
De sidder også på gulvet. En lille meter fra hende. Hun kan kun ane dem i mørket, der nu er tæt. Snart vil hun slet ikke kunne se noget længere. Mørket tager over. “Det styrer vejret,” siger hun og ville ønske, hendes stemme ikke knækkede over.
“Det?” siger David stille. Agnete tørrer tårerne af sine kinder med ærmet. “Jeg ved ikke, hvad ‘det’ er. Men det er i mørket omkring os. Jeg kan mærke det.”
David sukker. Hun kan mærke ham i mørket, selvom han sidder på den anden side af Sascha. Hun kan mærke ham, hans irritation, hans modvilje mod hende.
“Jeg var udsendt for en nødhjælpsorganisation engang,” siger Sascha stille. “Jeg oplevede ting.” Hun tier en stund. Agnete kan fornemme hende skælve i mørket. “Der er noget ved dette sted, der får de ting til at komme tilbage. Jeg …” Hun snapper efter vejret. “Jeg hører ting, der ikke er her. Hviskende stemmer. Stemmer fra dengang. Jeg ser ting. Døde kvinder smidt i bunker som affald.”
“Det påvirker os,” siger Agnete. “Det er ondt, det ønsker at skræmme os, at gøre os fortræd. Vi er dets fanger. Det vil ikke lade os undslippe. Det næres af vores frygt. Men det er ikke målet. Nej, det vil æde os. Vi er slagtekvæg på vej til …“
“Gider du stoppe det der?” afbryder David hende hårdt. “Ingen af os får det bedre af at piske stemningen op. Vi må bevare håbet. Vi er ikke små børn, der er bange for mørket, vel?” (bind 2 s. 22-23)

Om Frygt Fabrik Fælde:

Udgivelsesår: 14.11.2018
Forlag: 2 Feet Entertainment
Omslag: Steen Langstrup

Indhold:

Episode 1 – Et glemt sted husker
Episode 2 – Blod varsler død
Episode 3 – Ceremoniel nedtur
Episode 4 – Mus i fælder
Episode 5 – Mørket byder indenfor
Episode 6 – Fabrikanter dør unge
Episode 7 – Fallit på afgrundens rand
Episode 8 – Alle familier har hemmeligheder
Episode 9 – Oprør og arv
Episode 10 – Dæmoner skal fodres

Læs også:

Lidenskabens pris af Niels Ole Busk
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Dæmoner af Carina Evytt
Bunker 137 af Michael Kamp
Plantagen 1-3 af Steen Langstrup
Vrangvendt af Christian Reslow
Afsind af Martin Schjönning
Al kødets gang af A. Silvestri
Skyggernes hus af Peter Straub

Huset på klippen af Elly Griffiths

Huset på klippen af Elly GriffithsDa et hold arkæologer i gang med at lave en undersøgelse om kysterosion finder menneskeknogler skjult under et stenskred, tilkaldes politiet. Er der tale om historiske knogler, eller skjuler de en forbrydelse?

Ruth Galloway er arkæolog og biologisk antropolog med speciale i gamle knogler. Hun finder hurtigt ud af, at knoglerne formentlig stammer fra tiden omkring 2. verdenskrig. At få identificeret dem er straks vanskeligere. Der er ikke mange tilbage på egnen, som husker begivenhederne, og de der gør, er ikke meget for at sige noget.

Efterforskningen får dog en hjælpende hånd, da en militærhistoriker, som forsker i rygterne om en invasion af Norfolk, pludselig dukker op. Men hans tilsynekomst medfører nye dødsfald, og spørgsmålet er, hvorfor sandheden om skeletterne på stranden ikke må komme frem?

Jeg er ganske enkelt vild med den småtykke, kiksede Ruth Galloway, der fagligt har styr på alt, men som nybagt alene-mor kæmper for at få hjemmefronten til at hænge sammen. Hun er netop vendt tilbage til sit job på universitetet, og har endnu langt fra vænnet sig til at være mor. Samtidig kæmper hun med forholdet til vicekriminalkommisær Harry Nelson, som er den hemmelige far til datteren Kate. Og så kommer en veninde fra Ruths tid i Bosnien pludselig på besøg, hvilket ripper op i en masse ubehagelige minder om massegravene, hvor Ruth hjalp med at identificere ofrene.

Huset på klippen er tredje bind i Elly Griffiths krimiserie om Ruth Galloway. Jeg kan endnu en gang kun anbefale den på det varmeste. Denne gang er et underliggende tema krigsforbrydelser, og de ar i befolkningen de medfører. Det er let at se på nazisterne eller De Røde Khmerer og udpege de skyldige bag ugerningerne. Men sandheden er ikke altid så simpel. Den lektion lærer Ruth og Harry denne gang.

Elly Griffiths fortæller i et letforståeligt sprog, men formår samtidig at fylde faglige termer og faktuelle detaljer ind i historien uden at bremse hverken tempo eller underholdningsværdi. Derudover har hun en god balance mellem hvert binds krimiplot og den gennemgående fortælling om Ruth, Harry og de øvrige faste figurer. At hun i Huset på klippen trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig er kun endnu et plus i min bog.

Serien om Ruth Galloway er ikke hæsblæsende action, hvor blodet sprøjter fra siderne. Men er du til mere ’hyggelige’ puslespils-krimier, hvor plottet er veltænkt og varme personbeskrivelser og et unikt landskab er vigtige bestanddele, så er Huset på klippen” – og serien i øvrigt – ikke til at komme udenom.

Tak til Gads forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Huset på klippen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads forlag, 349 sider
Omslag: Anders Timrén

Ruth Galloway-serien:

Huset på klippen
Løgnens hus
Pigen under jorden

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Den tavse dreng af Andrew Taylor
Natstorm af Johan Theorin

Vampyrens kød og blod (R.I.P 3) af Lasse Bo Andersen

Vampyrens kød og blod af Lasse Bo AndersenSommerferien i Krejlby udvikler sig alt andet end kedeligt for Rasmus, der ellers havde forberedt sig på den værste ferie EVER.

Krejlbys kirkegård hærges af hærværk. Rasmus finder sammen med sin fætter Philip, nabopigen Isabella og den sære romadreng Bozidar ud af, at nogen forsøger at vække en vampyr til live, der i generationer har ligget begravet her. De tre venner er overbeviste om, at baronen fra Krejlby gods er ansvarlig for hærværket, men bind tre Vampyrens kød og blod afslører nye overraskelser.

Man skulle næsten ikke tro, at det var muligt, men Lasse Bo Andersen sætter tempoet endnu et nyk op her i tredje del af R.I.P.-trilogien. Vores unge helte er blevet delt i to grupper, og ved at krydsklippe mellem skiftevis Rasmus og Philip og Isabella og Bozidar, forstærkes spændingen til det yderste.

Der er fuldfed action for den +9-årige målgruppe, når vennerne slås mod horder af zombie-vampyrer, og dramaet udvikler sig, da de opdager, at vampyrtjeneren slet ikke er den, de troede. Heldigvis giver vores unge helte ikke lige op, og mon ikke det ender med, at Krejlby bliver reddet?

Vampyrens kød og blod er ligesom de to første bind i serien fyldt med action og uhygge fortalt i et let forståeligt sprog. Det er underholdende og lidt klamt, og jeg er sikker på, at seriens unge målgruppe vil elske R.I.P. Selvom jeg er voksen, hyggede jeg i hvert fald vældig under læsningen.

Tak til forlaget Tekst & Tegning som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Uddrag af bogen:

– For helvede, det vrimler jo med de zombie-vampyrer! Philips ansigt var kridhvidt. Han stirrede med vidtåbne øjne. Rasmus var klistret ind i mudder. Han rystede over hele kroppen. Sværdet i hans hånd dirrede.

De var begge skræmt fra vid og sans. Lige for øjnene af dem var deres værste mareridt pludselig blevet til virkelighed. Vejen på den anden side af hækken var fyldt med levende døde.

Rasmus underlæbe bævede. 
– Se, hviskede han. – De har alle sammen mundene syet sammen. (side 9)

Om Vampyrens kød og blod:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tekstogtegning.dk, 92 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

R.I.P.-trilogien:
Vampyrjægernes klub (27.09.2018)
Den forsvundne vampyr (11.10. 2018)
Vampyrens kød og blod (31.10.2018)

Læs også:

Darkside af Tom Becker
Tidevandet af Nick Clausen
Øksemorderens kranium af Morten Dürr
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Khi-ritualet af Bjarne Dalsgaard Svendsen

Forglemmigej af Teddy Vork

Forglemmigej af Teddy Vork

Atmosfærefyldt thriller om sindets skrøbelighed og livets afslutning

Efter en hård tid starter Mie som social- og sundhedshjælper på det lokale plejehjem. Hun er næsten lige blevet skilt fra manden Jeppe, og deres 5-årige datter Astrid tager det tungt. Oveni blev hun fyret fra sit seneste job efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, så hun trænger i den grad til at få styr på hverdagen.

Så jobbet som nattevagt er som sendt fra himlen. Det viser sig dog at være langt hårdere, end Mie forventede. Allerede første nat er der en alarm med en skræmt beboer, og de følgende nætter fortsætter det. Samtidig føler Mie sig ikke godt tilpas på stedet. De mange store vinduer er truende, sorte flader i efterårsnatten, og stilheden føles forkert. Og så er der den mærkelige fornemmelse af en skygge lige udenfor hendes synsvinkel.

Mie gør sit bedste for at hjælpe de demente beboere objektivt og professionelt. Men det bliver sværere og sværere for hende at bevare overblikket. Hendes angstlidelse gør det ikke lettere, for hun har ind i mellem svært ved at skelne mellem beboernes hallucinationer, sine egne tvangstanker og virkeligheden. Hvad er det for nogle traumatiske minder, beboerne deler med hende om en kvinde uden næse? Hvem synger sangen ‘Forglemmigej’ for de gamle og skræmmer dem? Laver kollegaerne ubehagelige practical jokes med hende om natten? Og hvorfor begynder Astrid pludselig at blive bange for at sove hjemme hos Mie?

Flere forfattere har i de senere år fået øje på plejehjems potentiale for uhygge. Michael Kamp skrev Hvor de gamle visner i 2008. Mats Strandberg skrev Hjemmet i 2017. Nu kommer så Forglemmigej af Teddy Vork, der er en ubehagelig historie på flere planer.

Teddy Vork vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse i 2014 for novellesamlingen Sprækker, som juryen kaldte: “en række stemningsmættede og dystre noveller, hvor underspillet ondskab og snigende gru er i fokus. Vork mestre på bedste vis den svære kunst at skræmme voksne mennesker ved hjælp af psykologiske virkemidler fremfor billige effekter.” Den evne gør han også brug af her, hvor læseren hele tiden holdes i tvivl om, hvad der egentlig sker. Sker der virkeligt noget overnaturligt på plejehjemmet, eller er det de demente beboeres symptomer, som Mies tvangstanker forvansker til hendes eget mareridt?

Og oplevelserne på plejehjemmet er ikke det eneste skræmmende. Vorks skildring af Mies sind og hendes kamp for at holde angsten og tvangstankerne på afstand er i den grad uhyggelig. Følelsen af ikke at kunne stole på sig selv og sine sanser beskrives hjerteskærende realistisk, og Mies angst for at Jeppe skal tage Astrid fra hende, gør blot alting værre.

Endelig er det heller ikke et særligt rosenrødt billede, der tegnes af selve plejehjemmet. Som Mies tidligere leder siger i bogen: “… man kom på plejehjem, fordi man ikke døde.” Mie ønsker virkelig at gøre noget godt for sine beboere, men det er svært. Der er nærmest ingen introduktion, hun er alene hele natten, og beboerne er så dårlige, at der næppe går en uge uden dødsfald. Det er overbevisende skrevet og virker desværre sørgeligt realistisk.

Vork kan noget helt særligt, når det gælder beskrivelsen af skrøbelige sind, og han formår som få at skabe en faretruende atmosfære på de mest tilforladelige locations. Det gør han også her, hvor plejehjemmet, som skulle være en sikker favn, forvandles til et sted hjemsøgt af traumatiske minder og levende døde.

Er du til stemningsmættede psykologiske thrillers, og gys hvor det virkelige er svært at skelne fra det indbildte, så kan Teddy Vorks Forglemmigej absolut anbefales.

Forglemmigej er udgivet på Storytel i 10 episoder som lydbog og ebog.

Uddrag fra Forglemmigej:

“Det slog hende, hvor meget hans bevægelser mindede hende om en zombies. Jeppe havde været vild med tv-serien ‘The Walking Dead’. De levende døde i serien bevægede sig på samme måde som Karl – usikkert, vaklende.

På nogle måder var beboerne lidt som levende døde. Deres kroppe fungerede kun på et basalt niveau og kognitivt var mange funktioner også sat ud af drift. Groft sagt var de levende døde, internerede her indtil de døde helt. Med de tanker var hun ikke et hak bedre end sin tidligere leder, som havde sagt, at et plejehjem var for dem, som ikke døde. Kunne hun ikke udvise bare lidt mere empati? 

Men demens var en forfærdelig sygdom. Ubønhørligt åd den mere og mere af hjernen. Minder, personlighed og sprog blev fortæret, indtil der kun var de basale drifter og så … hvad var det nu, det hed … det autonome system tilbage, vejrtrækningen. Til sidst blev også det ædt.” (episode 1, s. 75-76)

Tak til Storytel og Teddy Vork som har foræret mig et abonnement til Forglemmigej til anmeldelse.

Om Forglemmigej:

Udgivelsesår: 17.10.2018
Forlag: Storytel, 10 episoder
Omslag: Elizabeth Helstrup

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Triggereffekten af Wulf Dorn
Lille pige af Sarah Engell
Hvor de gamle visner af Michael Kamp
Afsind af Martin Schjönning
Hjemmet af Mats Strandberg
Ex af Teddy Vork

Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier af Leif Davidsen

Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier af Leif DavidsenLeif Davidsen har ca. 30 bøger bag sig, og udgivelserne dækker alt lige fra spændingsromaner og essays over faglitteratur og novellesamlinger. Til sidstnævnte hører Tag ikke imod en pølse i Moskva.

De 10 noveller tager læseren med jorden rundt. Men samtidig med at den store vide verden udforskes, undersøger Davidsen også menneskers indre verden. Tvivl, kærlighed, hævntørst, desperation og lidenskab fylder novellerne, som alle bærer præg af Davidsens internationale udsyn og journalistiske evner.

I ’Formørkelse’ er jeg-fortælleren, finansmanden Peter Carlsen, i USA for at opleve solformørkelsen sammen med sin hustru og datteren. Ikke at han er spor interesseret i det, men det er hustruen. Tilfældigt møder de den danske studievært, Anja Berg, som Peter har et uskyldig crush på. Men solformørkelsen bringer mørket frem i mere end én forstand.

Historien er ret uhyggelig, og tegner et portræt af et menneske som stræber efter anerkendelse og opmærksomhed, men samtidig har nogle dystre sider der er svære at undertrykke. Og som man måske heller ikke altid ønsker at undertrykke, for det at give efter for dem er nærmest ekstatisk.

Jeg var særligt fascineret af Davidsens beskrivelse af, hvordan Peter påvirkes af at opleve solformørkelsen. Fra at være fuldstændig ligeglad overvældes han af at se solen blive slugt af månens skygge. For mig er det så fantastisk et billede på, at vi mennesker nok tror, vi har underlagt os verden med al vores teknologi og videnskab. Men når alt kommer til alt, er vi fnug i universet og har ikke større indflydelse på vores skæbne end stenaldermennesket.

Fra thriller springer Davidsen til overvejelser om alderdom og pension. ’Arizonas olieblomster’ handler om kunstneren Kaare Sneider, der har haft en stor karriere, men nu har mistet evnen til at se farver, og dermed til at male selvom det er alt han ønsker. Novellen er sært smuk, og har en sørgmodig atmosfære over sig.

Titelnovellen ’Tag ikke imod en pølse i Moskva’ er fortællingen om to gamle venner, som tilfældigt møder hinanden under en gåtur i Moskva. Vasilij arbejder for præsidenten. Tolja skriver tv-serier. Novellen handler bl.a. om Ruslands udvikling efter kommunismens fald, og tegner et portræt af en mig-generation for hvem magt og penge er altafgørende.

’Bier gør ingen fortræd’ handler om kokken Johnny, der efter en episode med sin chefkok i Danmark tager til Malaga for at holde lav profil. Her bliver han ansat hos russiske Igor, der bl.a. driver en succesfuld restaurant. Igor er gift med den yngre Svetlana, og snart falder Johnny for chefens kone. Davidsen giver her sin version af et klassisk krimi-plot, som uden store overraskelser alligevel underholder.

Endnu en mand flygter i ’Skærsild’. Her tager Robert Grundwald tilbage til Japan, hvor han var udvekslingsstuderende som ung. Her fører en vandretur i en nationalpark ham til at se dybt ind i sig selv.

I ’Signes julegave’ flirter Johannes med tanken om en affære, da hverdagen med Mia er blevet lidt ensformig. Så han opretter en profil på en datingsite, der lokker med uforpligtende forhold. Men samtidig får samlivet med Mia et skud energi, og selvom Johannes har svaret på en henvendelse, bliver det aldrig til mere. Tror han da!

Peter arbejder som guide på Påskeøen i ’Et fjernt sted’. Det seneste job består i at sørge for filminstruktøren Julia og fotografen Claes, der kommer for at lede efter locations til deres næste film. Parret er gift, men Peter tiltrækkes ikke desto mindre af Julia, der heller ikke virker upåvirket af ham.

Henrik Holm er endnu en mand på flugt i ’Hotel Jean Bart havde ikke internet’. Han tjekker ind på det gamle hotel Jean Bart, som ejes af Madame Breton og ikke er blevet moderniseret af betydning siden 2. verdenskrig. Lige så langt tilbage går monsieur Clemants ansættelse som natportier. Som novellen skrider frem, går det dog op for læseren, at det ikke kun er Henrik, der skjuler noget i det gamle hotel.

Niels Aage blev enkemand for tre år siden, og nu har hans børn inviteret ham til Vietnam for at fejre hans 70 års fødselsdag i ’Livet som en vietnamesisk rundkørsel’. I løbet af ferien mindes Niels Aage fortiden, men konfronteres også af selvsamme på en uforudset facon. Ligesom nutiden pludselig også trænger sig på.

Samlingens sidste novelle hedder ’Klik’. Jeg-fortællerens kone ønsker at blive skilt, og det kan klares med et klik på Internettet. Men det ønske falder ikke i god jord, og i raseri kører fortælleren en tur. Heldigvis er han en god bilist, modsat alle dem, der ikke kan finde ud af at holde til højre og i øvrigt køre efter forholdene …

Interview med Leif Davidsen på Bogforum, 2018Jeg var så heldig at få lov at interviewe Leif Davidsen på det nys overståede Bogforum 2018, og her fortalte han bl.a. om, hvordan nogle af novellerne var opstået. F.eks. bygger titelnovellen på en virkelig korruptionssag fra Rusland, mens hovedpersonens oplevelse af solformørkelsen i første novelle nærmest er en 1:1 beskrivelse af, hvordan Davidsen selv følte det, da han første gang oplevede en solformørkelse.

Det var en stor oplevelse at tale med ham, og missede man ham på Bogforum, så grib i stedet fat i hans novellesamling. Davidsen er en dygtig forfatter, og alle ti noveller i Tag ikke imod en pølse i Moskva er underholdende, ligesom flere af dem giver læseren stof til eftertanke. Kan absolut anbefales.

Om Tag ikke imod en pølse i Moskva:

Forlag: Lindhardt og Ringhof, 282 sider
Udgivelsesår: 09.10.2018
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Indhold:

Formørkelse
Arizonas olieblomster
Tag ikke imod en pølse i Moskva
Bier gør ingen fortræd
Skærsild
Signes julegave
Et fjernt sted
Hotel Jean Bart havde ikke internet
Livet som en vietnamesisk rundkørsel
Klik

Den forsvundne vampyr (R.I.P. 2) af Lasse Bo Andersen

Den forsvundne vampyr af Lasse Bo Andersen

Rasmus var sikker på, at det ville blive den værste sommerferie EVER, da hans fætter Philip uventet kom på besøg i første bind, Vampyrjægernes klub, i Lasse Bo Andersens nyeste serie R.I.P.

Men sjældent har Rasmus taget så meget fejl. Det viser sig nemlig, at der ligger en vampyr begravet på Krejlby kirkegård, og Rasmus og Philip begynder sammen med nabopigen Isabella at undersøge sagen, da kirkegården pludselig rammes af hærværk.

Her i bind to, Den forsvundne vampyr, har trioen fundet ud af, at der er noget skummelt med baronen på Krejlby Gods. De beslutter sig for at tjekke ham ud, og lister sig ind på slottet. Her opdager de baronen i fuld gang med at messe på et uforståeligt sprog. Men han opdager dem og jager dem bort med sine hunde.

For at finde ud af hvad baronen har gang i, opsøger børnene vikaren Leif, der i første omgang fortalte Isabella om den gamle dagbog i bind et. Han fortæller videre på historien om baronens oldefar, og det går op for Rasmus, Philip og Isabella, at sagen er langt mere alvorlig, end de troede. Det er nemlig ikke bare vampyren på kirkegården, som snart genopstår, med mindre de bremser baronen. Hele Krejlby er fyldt begravede med vampyrer. Og selvom børnene får hjælp af den mystiske romadreng Bozidar, er oddsene ikke gode.

Den forsvundne vampyr er anden del i LBAs vampyr-trilogi for de +9-årige, og handlingen fortsætter lige, hvor bind et slutter. Det kan derfor anbefales at læse bøgerne i den rigtige rækkefølge.

Tempoet er næsten endnu højere her i bind to, hvor de tre venner har slået sig sammen med Bozidar for at stoppe vampyrerne. Vores unge helte går fra den ene dramatiske situation til den anden, så læseren konstant sidder med hjertet i halsen. Teksten er letlæst og sat i korte, læsevenlige kapitler, men LBA formår alligevel at lade uhyggen sive ud fra siderne. Og så er slutningen på Den forsvundne vampyr noget af en cliffhanger, så jeg venter spændt på at få fingrene i Vampyrens kød og blod.

Tak til forlaget Tekstogtegning.dk der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Den forsvundne vampyr:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tekstogtegning.dk, 92 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

R.I.P.-serien:

Vampyrens kød og blod
Den forsvundne vampyr
Vampyrjægernes klub

Læs også:

Darkside af Tom Becker
Tidevandet af Nick Clausen
Øksemorderens kranium af Morten Dürr
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Khi-ritualet af Bjarne Dalsgaard Svendsen

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes TöwsHvad har 1500-tals maleren Hieronymus Bosch med kvantekryptering og kvindemord i nutidens Japan at gøre? 

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over tegneserien Thanatos. Jydske Vestkysten bragte en artikel med overskriften “Kvanteteknologi er den nye atombombe“, og da jeg er fascineret af men fuldstændig uvidende om kvanteteknolgi, tænkte jeg, at en tegneserie kunne være en god indføring i emnet.

Historien handler om den danske freelance journalist Anders Brinck, der bor i Kyoto, Japan. En dag falder han i snak med lederen af drabsafdelingen på en cocktailbar, hvor de begge er stamkunder. Over nogle måneder er der sket en række grusomme kvindemord. Ofrene er blevet tortureret, og det hele er blevet filmet. Politiet er tilsyneladende uden spor, men da Anders Brinck får lov at se nogle fotos fra gerningsstederne, minder scenerne ham om noget.

På et af gerningsstederne har man fundet en seddel med tegnene “BB84”. Det viser sig at være betegnelsen for en kvantekrypteringsmetode, der skulle være umulig at hacke. Brinck opsøger to danske forskere på Kyotos universitet, som netop arbejder med kvantekryptering. Men besøget giver flere spørgsmål end svar.

Forlaget kalder Thanatos for “en klassisk Nordic Noir- krimi – tegnet i en stilistisk, japansk inspireret, minimalistisk stil”, som skal gøre kvantefysik og kvantekryptologi tilgængelig på en underholdende måde. Makkerparret har tidligere udgivet en række børnebøger om komplicerede matematiske emner, så de er ikke uvante med at formidle svært stof for almindelige mennesker.

Jeg synes faktisk også, at den del af missionen lykkes ganske godt. Jeg fik et godt indblik i kvantekryptering, og kan forstå hvorfor Jan Egesborg frygter konsekvenserne, hvis det falder i de forkertes hænder. Selve tegningerne understreger den lidt triste stemning undervejs og tilføjer handlingen et dybere lag. Jeg ser f.eks. forsidens virvar af elledninger i Kyoto som en metafor, for de uoverskuelige muligheder som kvantekryptering indebærer.

Til gengæld synes jeg ikke, at krimi-intrigen fungerer optimalt. Idéen bag plottet er godt, men det udfoldes bare alt for hurtigt. I stedet for at lade læseren leve sig ind i historien og få lov at gætte med, serverer forfatterne nærmest bare plottets højdepunkter uden nogen mellemregninger. Det er en skam, for med en lidt mere facetteret historie kunne Thanatos være blevet virkelig spændende. Nu ender krimi-intrigen lidt forstilt som en mindre detalje, der introduceres alene for at fortælle om kvantekryptering.

Jeg vil slet ikke kalde Thanatos for dårlig, men historien har potentiale til langt mere, og det er lidt ærgerligt, at det potentiale ikke forløses. Til gengæld har jeg nu en mere klar forståelse af kvantemekanik, og det er bestemt også en gevinst. Så har du mod på en videnskabs thriller i tegneserieformat, kan du prøve at give Thanatos en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Thanatos:

Udgivelsesår: 03.09.2018
Forlag: Polyteknisk Forlag, 86 sider
Illustreret af Jan Egesborg og Johannes Töws

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Metusalemgenet af Michael Lycke
Guds partiklen af Mads Peder Nordbo
Morderens mesterværk af Gigi Simeoni