april 2018
M T O T F L S
« mar    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  
Arkiver

Arkivet for ‘Bøger’ Kategorien

En cirkel af blod af Christian Engkilde

En cirkel af blod af Christian EngkildeSpændende og velskrevet gyser for børn og unge om ånder, besættelse og en museumsdirektør, der vil gå alt for langt for at bevise sin teori

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Det var historien om fodbolddrengen Sebastian, der fik som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. Det viste sig, at selvom Thomas var blind, kunne han se mærkelige skygger, der tilsyneladende forfulgte Sebastian og lavede ulykker, som fik Sebastian i problemer. Skyggerne var afdøde ånder, og første bind sluttede med et voldsomt opgør i skolens gange, som bl.a. involverede den lokale museumsdirektør Botved, og hvor Sebastian kom slemt til skade.

En cirkel af blod starter umiddelbart efter. Sebastian ligger på hospitalet med hovedet indbundet i bandager. Han har fået syre i øjnene, og lægerne ved ikke, om han får synet igen. Indtil videre skal øjnene i hvert fald være i totalt mørke.

Udover at være dybt bekymret for sit syn har Sebastian også andre problemer. Ingen tror på hans og Thomas’ historie om, hvad der virkeligt skete på skolen. I stedet har Botved fået overbevist alle om, at Sebastian står bag det omfattende hærværk. Kun Thomas og deres klassekammerat Caroline, som er indlagt på hospitalet med et brækket ben, tror på hans uskyld.

Oveni er Sebastian også begyndt at se skyggerne. Og mere skræmmende – han ser en skygge besætte pigen Maja, som også er indlagt på hospitalet. Naturligvis tror ingen af lægerne på Sebastian, da han fortæller dem om Maja, og både han og Thomas er sikre på, at Maja er i fare pga. skyggens besættelse. Men hvordan kan de redde hende?

Endelig viser det sig at drengenes sammenstød med Botved langt fra er slut. Endnu en gang må de stå op imod museumsdirektøren, som ikke har opgivet at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Her i andet bind har Christian Engkilde i den grad skruet op for uhyggen. Hvor jeg særligt var begejstret for beskrivelsen af Sebastian og Thomas og udviklingen af deres venskab i første bind, og ikke fandt fortællingen så skræmmende, så leverer En cirkel af blod på alle planer. Her er masser af spænding, men samtidig udbygges især Sebastians karakter. Bekymringerne om blindheden, og reflektionerne over hvordan det påvirker både ham og Thomas, som er født blind, er yderst troværdige og til tider helt gribende.

Afslutningen er til gengæld fuld af tjubang. Caroline er også blevet involveret i opgøret med Botved, og bind to afsluttes med en forrygende redningsaktion under ruinerne af Fakkelbrødrenes kloster. Her er naturligvis tale om en børne/ungdomsgyser, så visse ting står lidt utroværdigt for en voksen læser, men ikke desto mindre var jeg klart underholdt og glæder mig til bind tre, der ifølge forlaget udkommer senere i 2017.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 53)

 

Om En cirkel af blod:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Silhuet, 268 sider
Omslag: Nathascha Friis

Serien:

Skygger i mørket, 2016
En cirkel af blod, 2017

 

Castra Damnatorum (Necrodemic, 2) af Patrick Leis

 

Castra Damnatorum af Patrick LeisNår det gælder danske zombifortællinger, er det ikke til at komme udenom Patrick Leis’ Necrodemic-serie, der nu bliver genudgivet i en revideret udgave på forlaget Valeta. Første bind var Necropolis – de levende døde, der kom i 2016, og nu er så Castra Damnatorum klar.

Castra Damnatorum er en revideret og udvidet udgave af de to bøger Camp 41. I introduktionen fortæller Leis, at der udover det nye omslag også er tilføjet nye illustrationer samt en intro-tegneserie. Desuden er der tilføjet nye afsnit og visse hændelser er blevet korrigeret, så de passer med resten af serien.

At gennemskrive denne mammutserie må have været en kæmpeopgave. Både at holde styr på de mange handlingstråde og personer, men også at sørge for at tidslinjen holder og undgå redundans. Da bøgerne oprindeligt er skrevet over lang tid og udgivet på forskellige forlag, har det også været nødvendigt at give dem et  sprogligt eftersyn. Og for at starte med lidt malurt så er det desværre ikke lykkes helt. Der er stadigvæk en del korrekturfejl, som burde være blevet fanget, og det er en skam.

Handlingen i Castra Damnatorum udspiller sig i flygtningelejren Camp 41 under kommandant Videkamp. Her afventer et par tusind civile, at hæren får nedkæmpet zombierne, så folk kan vende tilbage til deres normale liv. Men zombierne er ikke en almindelig fjende. De kan ikke afskrækkes, og hver gang en soldat eller en civil dør, genopstår de som zombier. Så i stedet for at minimere fjendens antal, maksimeres det støt.

Vi følger en række forskellige personer, som er interneret i lejren. Teenagepigen Lomis, der mener, at man kun kan stole på én person her i livet – sig selv. Kommandant Videkamp som forsøger at redde lejren med militær disciplin. Pigen Tilde med den talende bjørn hr. Knut, og drengen Bernard der bliver hjulpet ind i lejren af sortbørshandleren Jason.

Nogle af personerne er gengangere fra Necropolis – de levende døde, som romanen tidsmæssigt udspiller sig samtidig med. Mens andre får en betydning i seriens kommende bind. Atter andre bruges til at sætte fart i handlingen, som f.eks. Mugge der tror på survival of the strongest, eller religiøse Ann Magret der anser Svøben som Guds straf over synderne, og selv mener at hun kan udpege og dømme dem. Endelig er der også det mærkelige søskendepar, som tilsyneladende har rødder i sigøjner slægten, og som pludselig dukker op i lejren, uden at nogen ved hvor de kommer fra.

Livet i lejren er dog langt fra problemfrit. Videkamp forsøger efter bedste evne at opretholde ro og orden, men efterhånden som de må modtage flere og flere traumatiserede flygtninge, og det bliver sværere og sværere at få forsyninger igennem, forværres stemningen. Soldaterne begynder at slække på disciplinen, religiøs fordømmelse blusser op og interne stridigheder om mad, plads og alt muligt andet bliver mere voldelige.

Angst og sult flår langsomt civilisationens fine lag fernis af lejrens beboere, og snart er det ikke kun zombierne man er nødt til at frygte.

Castra Damnatorum er skræmmende læsning. Civilisationens sammenbrud er – trods alle vore teknologiske fremskridt – ikke langt væk. Når først selvopholdelsesdriften sparker ind, glemmes let alle humanistiske forestillinger om at hjælpe de svage. Så gælder det overlevelse.

Jeg er som udgangspunkt vild med Patrick Leis serie, men Castra Damnatorum er ikke mit yndlingsbind. Selvom beskrivelserne af de menneskelige sammenbrud hos bl.a. Videkamp og Mai er gode, og man virkelig føler hele lejrens forfald, så synes jeg det næsten bliver for meget, når vi også introduceres for “magi” i form af søskendeparret, ligesom Ann Magrets figur minder mig lidt for meget om Stephen KingsTågen”.

Der er dog ingen tvivl om, at Castra Damnatorum trods mine anker er underholdende læsning. Særligt mod slutningen når handlingen accelerer, sidder man på det yderste af stolen og kan ikke slippe bogen. Her mærker man for alvor Leis’ evne til effektivt at beskrive gru og rædsel, så man får trang til at se sig over skulderen under læsningen.

Jeg vil glæde mig til næste bind i serien “Requiem – Fort Fergusson” udkommer. Og håber det ikke varer for længe.

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Fergusson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Læs mere om serien på Patrick Leis’ hjemmeside

Om Castra Damnatorum:

Udgivelsesår: 01.12.2017
Forlag: Valeta, 532 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

 

Jeg er Sif af Thomas Clemen

Jeg er Sif af Thomas ClemenVoldtægtsofferet Sif Magnisdóttir er hovedperson i denne nye, spændende og underholdende krimiserie. Hun er færdig med at være offer.

Thomas Clemen debuterede som forfatter i 2012 med Langs smertegrænsen, en spændende actionfyldt thriller om biologiske våben, magtbegær og storpolitik. Tre år efter udgav han den kontrafaktiske Berlin 404, en intelligent thriller der udspiller sig i en verden, hvor Berlinmuren aldrig faldt. Med Jeg er Sif skriver Thomas Clemen for første gang en ren spændingsroman, dog med mytologiske indfald, og også det gør han godt.

For fire år siden blev Sif Magnisdóttir voldtaget, skalperet og efterladt som død. Godt nok blev gerningsmanden, erhvervsmanden og psykopaten Johan Pressler, anholdt og fængslet, men Sif har levet med følgerne siden. Og nu står Pressler for at blive løsladt.

Samtidig med Presslers løsladelse bliver København centrum for en bandekrig, som også rammer byens indbyggere. Krigen tager fokus fra alt andet, så da en af Sifs veninder fra selvhjælpsgruppen for voldtægtsofre findes voldtaget og dræbt, afskriver politiet hurtigt sagen som et æresdrab. Men Sif er overbevist om, at det er Pressler, der står bag. Spørgsmålet er nu, hvem der er hans næste offer.

Jeg var så heldig at få lov til at tale med Thomas Clemen i Krimimessen Horsens stand til Bogforum 2017Jeg er Sif er både spændende og underholdende. Selvom Thomas Clemen ikke eksperimenterer med genrekrydsning så tydeligt denne gang, så leger han stadig med fortællerstemmerne. Vi følger således historien gennem flere øjne og springer mellem jeg-fortælleren Sif over psykopaten Johan Pressler til den traumatiserede krigsveteran Thor. Endelig får vi også politiets vinkel gennem betjenten Juliane Thorup, der kæmper med at blive accepteret i styrken – eller måske snarere med at acceptere sig selv? Og så er der Sifs drømme, som måske hænger sammen med krigsveteranen Thor.

Jeg læste romanen i stort set ét hug, men slutningen måtte jeg lige tage en ekstra gang. Thomas Clemen er ikke rar ved sine personer. Det rokker dog ikke ved, at jeg var vældig underholdt og kun kan anbefale Jeg er Sif til alle, som holder af en gedigen og velskrevet spændingsroman. Det skal nok blive interessant at følge Sif, Thor og Juliane fremover.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Jeg er Sif:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Modtryk, 350 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina SanddahlKrigen mod Koru er vundet, og Destan og Celina er sammen igen, men alt er alligevel ikke lykkeligt her i 3. og afsluttende bind i serien om Mørkets søn: Sikanias arvinger.

Under slaget mod Koru blev Destan såret, og en inhyse fløj bort med ham og efterlod ham langt fra slagmarken. Mod alle odds lykkes det ham her at finde Celina, og sammen søger de tilbage mod Heikan og sikkerheden.

Rejsen er dog langt fra ufarlig. Ikke kun er vintervejret imod dem. Destans sår gør det vanskeligt for dem at komme frem, og oveni kan de heller ikke stole på menneskene, de møder. Flere gange undervejs undslipper de kun med nød og næppe fra fjendtlige soldater og røvere.

Mens Destan er væk fra Heikan, vokser intrigerne imod ham. Rådgiver Kastor har fået vendt Destans moder mod ham og prøver nu at overtage magten i riget. Han ønsker under ingen omstændigheder at opretholde alliancen med hersker Ragn og lysets folk, og snart er alliancen, og alt hvad Destan og Celina har kæmpet for, i alvorlig fare.

Oveni indhentes Destan af sin fortid. Før han mødte Celina, var han ikke bleg for at lave ulykker og løbe fra sit ansvar. Selvom han har fortalt Celina om meget af det, er der dog én ting, han har fortiet. Nu dukker denne gamle hemmelighed op igen og risikere at ødelægge kærligheden mellem Destan og Celina.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet ret bidt af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahls fantasy-serie om Destan og Celina og deres fælles verden Sikania. Dels er her tale om en elementær spændende handling, som hele tiden får én til at læse videre for at finde ud af, hvordan det hele nu ender. Dels har forfatterne skabt en troværdig og fascinerende verden med riget Sikania, der er delt op i lysets og mørkets folk. Også personerne vokser med fortællingen, og vedbliver at udvikle sig og vise nye facetter af deres personlighed, som heldigvis er mere komplekse end bare gode og onde.

Som de tidligere bind er historien i Sikanias arvinger en vellykket blanding af action, kærlighed og et fængslende univers. Det er en historie om kærlighed og mod, og om hvor lang et menneske er villig til at gå, hvad enten det er for kærligheden eller for magten.

Forfatterne skriver godt, sproget flyder let og underholdningsniveauet er højt. Sikanias arvinger er med andre ord et vellykket punktum for en medrivende fantasy-serie for både unge og voksne.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 53)

Om Sikanias arvinger:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Ulven og uglen, 625 sider
Omslag: Breth Design v/Mette Breth

Mørkets søn:

Mørkets søn, 2015
Grænselandet, 2016
Sikanias arvinger, 2017

Varulvens forbandelse af Mette Sejrbo

Varulvens forbandelse af Mette SejrboLow dark mytologisk horror fantasy med lidt paranormal romance, erotik og slikken på ruder.” Sådan beskriver Mette Sejrbo selv sin mytologiske fantasy-serie for voksne. Og det er faktisk lige på kornet

Varulvens forbandelse er anden del i Ulfhedin-sagaen. Første bind hedder Heksens kald, og her blev vi introduceret for Emilie en stille og genert pige, der i løbet af første bog både forelskede sig i HF-kammeraten Jonas, mødte den fascinerende natklub-ejer Sebastian, og fandt ud af, at hun var kaldet som vølve.

Heksens kald sluttede med noget af en cliffhanger. Emilies veninde Maria blev myrdet, og samtidig opdagede Emilie, at Jonas var en varulv – eller hamramme som vølverne kalder dem, og som de har forpligtet sig til at udrydde.

Varulvens forbandelse starter umiddelbart efter. Jonas er fuldstændig ødelagt over Emilies reaktion, og føler ikke at livet er værd at leve. Derudover har han frygtelig dårlig samvittighed overfor sin familie, som nu er nødt til at flytte endnu en gang, fordi han har eksponeret dem for vølverne.

For at gøre ondt værre ser det ud til, at også Jonas lillebror, Andreas, bærer varulvegenet, så midt i flytningen må Jonas sammen med sin onkel Martin tage med Andreas til Norge. Her har Andreas fået kontakt med en gruppe, der ved rigtig meget om varulvenes historie, og Jonas håber på, at de kan give et svar på, hvordan han slipper af med forbandelsen.

Imens prøver Emilie at finde balancen og komme sig over både Marias død og afsløringen af Jonas’ hemmelighed. Som vølve er det hendes pligt at udslette alle varulve, men kan hun se ud over sine følelser for Jonas? For at komme videre sætter Emilie alle kræfter ind på at finde Marias morder, og det fører vølverne i kontakt med en hidtil ukendt kraft – den mørke.

Ligesom i første bind er Varulvens forbandelse en blanding af action, spænding, erotik og masser af spændende detaljer fra den nordiske mytologi tvistet med hekse, varulve og vampyrer. Det lyder måske umiddelbart som et Twilight rip off, men det er det bestemt ikke. Mette Sejrbo giver læseren smæk for skillingen både hvad angår action og erotik, så serien er bestemt for voksne, selvom her også bliver plads til lidt romantik.

Bortset fra min personlige fordom mod en ung, kvindelig hovedperson, der tiltrækker mænd og væsener en masse, så er jeg blevet godt grebet af Ulfhedin-sagaen. Sejrbo skriver flydende og med sans for at fremmane historien nærmest som en film for læserens indre blik. Her i Varulvens forbandelse kommer vi mere ind i Jonas’ historie, hvor Sejrbo åbner for en interessant forbindelse mellem vikingernes bersærkere og varulvemyten. Og ligesom i bind et lader Sejrbo en bombe falde til slut.

Trods mine forbehold før jeg begyndte at læse serien, må jeg sige, at Mette Sejrbo kan sit kram. Ulfhedin-sagaen er underholdende fantasy for voksne, som både er spændende og til tider næsten fik mig til at rødme.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 53)

Om Varulvens forbandelse:

Udgivelsesår: 2016
Serie: Ulfhedin-saga, 2
Forlag: Candied Crime, 470 sider
Omslag: Caroline Kjellberg Juul Mortensen

Besøg også Mette Sejrbos hjemmeside

Triggereffekten af Wulf Dorn

Triggereffekten af Wulf DornTriggereffekten af den tyske debutant Wulf Dorn er et godt bud på en effektiv thriller

Psykiateren Ellen Roth overtager en voldsomt mishandlet kvinde som patient, da hendes kæreste, som også er psykiater, er nødt til at rejse væk. Kvinden taler som et lille barn og advarer Ellen om ‘den sorte mand’, men hun giver ingen oplysninger om, hvem hun er. Så da hun pludselig forsvinder, og alle papirer vedrørende hendes indlæggelse også er væk, står Ellen i en umulig situation. Ingen andre har set kvinden, og kollegaerne tror, at Ellen har haft for meget om ørene og derfor tager fejl. Men Ellen giver ikke op. Hun vil gøre alt for at redde kvinden, om det så betyder, at hun skal konfrontere ‘den sorte mand’.

Jeg har efterhånden opdaget, at der findes flere interessante tyske forfattere, og debutanten Wulf Dorn tegner til at blive et lovende bekendtskab. Triggereffekten er en effektiv og spændende psykologisk thriller om sindets hemmeligheder, og selvom jeg måske nok havde regnet noget af plottet ud, så smider Dorn alligevel lidt overraskelser ind mod slutningen, så man holdes fanget hele vejen igennem.

Om Triggereffekten:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Mrs. Robinson, 388 sider
Originaltitel: Trigger (tysk)

 

Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson

Ensom ulv af Tommy ThorsteinssonEn ung kvinde bliver myrdet på bestialsk vis under Rihannas koncert i København sommeren 2016. Hendes brændte lig findes ophængt i den nærliggende B&W Hal, hvor en nattevagt finder hende dagen efter.

Anna Blaafalk og Anders Axelsen er de første efterforskere på scenen sammen med drabschefen Victor Bach, som straks sørger for, at politiet sætter alle kræfter ind på at finde morderen.

Men kort efter sker endnu et drab i København, og så findes en skovfoged dræbt i Nordjylland. Hvem står bag alle disse pludselige mord? Har de en sammenhæng? Og hvad er operation Guddommelig Vind?

Ensom ulv er en vellykket krimithriller om mord, terrorisme og rigtig politiarbejde. Plottet er gennemtænkt, og det mærkes, at Thorsteinsson har lagt et stort stykke arbejde i sin research. Efterforskernes politiarbejde fremstår meget troværdigt, og man får et godt billede af, hvor mange rutineopgaver der er vigtige for opklaringen af en sag.

At politiarbejdet får plads, betyder dog langt fra, at historien er kedelig. Tværtimod. Plottet fungerer rigtig godt med flere grene og skift imellem personerne. Og selvom vi ret hurtigt er klar over, hvem den ene “skurk” er, så gemmer slutningen på noget af en overraskelse.

Tommy Thorsteinsson debuterer med Ensom ulv, som er både underholdende og spændende. Thorsteinsson øger historiens troværdighed ved at kommentere på virkelige begivenheder undervejs, og ved en velintegreret detaljegrad på alt lige fra vinmærker til baggrundsviden om Marienborg. Jeg var f.eks. ikke klar over, at Marienborg var en gave fra højesteretssagfører David i 1962 til Danmarks statsministre, men det er jo sjovt at finde ud af.

Skal jeg komme med et forbedringspunkt, så virker dialogen til tider lidt for konstrueret. En sætning som: “Lisette, er der nogen her på teatret, du kunne mistænke for at stå bag så bestialsk en forbrydelse?” (s. 81) skurrer lidt rigeligt i mine øre. Men det hører til småtingsafdelingen, og jeg er sikker på, at Thorsteinsson får styr på det i næste bind om Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet.

Alt i alt er Ensom ulv en vellykket debut, og er du til gode politikrimier, er den absolut et fint bud.

En anden dansk debutant, der har skrevet en spændende politikrimi i 2017, er Katrine Engberg med Blodmåne.

Læs et interview med Tommy Thorsteinsson

Om Ensom ulv:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Forlaget Forfatterskabet, 328 sider
Omslag: umagebureau.dk / Trine Søgaard

Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen

Galaktiske forestillinger af Manfred ChristiansenMed humor, horror og hjernespind tager Manfred Christiansen læseren med på en galaktisk rejse, der strækker sig fra kosteskabet til kosmos.

Manfred Christiansen har efterhånden udgivet noveller i mange forskellige sammenhænge. Galaktiske forestillinger var hans første selvstændige udgivelse og er en del af Science Fiction Cirklens serie med danske forfattere, som omfatter bl.a. Lars Ahn Pedersens Månebase Rødhætte og Faderens sønner af A. Silvestri.

Om samlingen skriver Christiansen i sit forord, at han egentlig bare vil ønske læseren god fornøjelse. Hans mening har aldrig været at moralisere eller skabe opbyggelig litteratur, og når man alligevel ind i mellem kan ane en ”løftet pegefinger”, så er det kun fordi, at historierne har udviklet sig sådan. Det skal Christiansen ikke høre et ondt ord for, og jeg følte mig underholdt hele vejen igennem.

Galaktiske forestillinger består af 14 noveller, hvoraf halvdelen er nyskrevne, mens den anden halvdel har været trykt i diverse antologier, tidsskrifter og medlemsblade.

Blandt mine favoritter er ”Karmacorp”, hvor en kvinde er i gang med at udfylde et spørgeskema. Hun er ikke klar over hvorfor, og ved i øvrigt heller ikke hvor hun er. Spørgsmålene virker ligegyldige og uforståelige, og kvinden bliver mere og mere frustreret. Men det viser sig naturligvis, at der er en grund til hendes situation – den er bare slet ikke, hvad man havde forventet.

I ”RT2200-DragonFly TM – transpeeding er en livsstil” forestiller Christiansen sig, hvad der kan ske, hvis befolkningen fik adgang til et ultimativt produkt, i dette tilfælde en 2-personers transpeeder med Userhappiness installeret.

Privathospitaler er på dagsordenen i ”BetaLife TM”, hvor et privathospital er blevet fjendtligt overtaget af en konkurrent, som nu vil tjene på at udskille dele af hospitalet og fyre personalet. De fleste patienter er komatøse langtidspatienter (op til 593 år!), og så er en del af de ansatte delvis maskiner.

Reklamefinansiering får en hel ny betydning i ”Sundgatan”, hvor en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bliver en realitet, mens titelnovellen Galaktiske forestillinger giver os Christiansens forestilling om mødet med en fremmed civilisation.

Endelig vil jeg også fremhæve ”Second Contact”, hvor vigtigheden af kommunikation uden misforståelser bliver udpenslet.

Manfred Christiansen skriver godt. Selvom hans mål har været at underholde (hvilket han bestemt gør), og de fleste noveller har en humoristisk undertone, så er der dog også alvor at spore i samlingen, når Christiansen f.eks. diskuterer etikken i at genoplive mordere, mens deres ofre ikke får chancen.

Der udgives ikke så meget dansk science fiction. Science Fiction Cirklen gør dog en stor indsats for at ændre på det, og Manfred Christiansens Galaktiske forestillinger understreger, at man både kan finde kvalitet og underholdning i genren.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Galaktiske forestillinger:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 210 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Solformørkelsen
Karmacorp
RT2000-DragonflyTM – transpeeding er en livsstil
Nøjsomhed
Den indre fjende
BetalifeTM
Sundgatan
Gallaktiske forestillinger
Det danske tillæg
Det tabte tordenæg
Sky City
Glitch
Second Contact
I morgen

Besøg Manfred Christiansens hjemmeside

Øje for øje af Paul Cleave

Øje for øje af Paul CleaveForbered dig på et råt og hæsblæsende hævntogt – Øje for øje giver ingen garanti for en happy ending. 

Efter nogle hårde år ser livet ud til at bedre sig for Theodore Tate. Hans kone er vågnet efter den koma, der holdt hende fanget i årevis efter en ulykke, som kostede deres datter livet. Han har udstået sin dom for spritkørsel. Han overlevede uden mén en tur i koma efter at have hjulpet sine tidligere kollegaer med en sag, og efter flere år som privatdetektiv er han nu igen blevet ansat ved politiet.

For Tates ven og kollega, Carl Schroder, ser tingene anderledes dystre ud. Sagen, som Tate hjalp med, endte med en kugle i hovedet for Schroder, samt en fyring da han vågnede af sin koma. Siden har hans kone forladt ham, for den ‘nye’ Schroder har absolut ingen følelser. Han sidder blot på sin sofa og ser livet passere forbi.

Så bliver en nyligt løsladt voldtægtsforbryder fundet død. Kørt over af et tog. Umiddelbart ikke noget at være trist over, men politiet er alligevel nødt til at undersøge, om der er tale om selvmord eller mord.

Øje for øje er sjette bog i Paul Cleaves dystre Christchurch Noir-serie. En serie som bare bliver bedre og bedre, og som denne gang handler om hævn og selvtægt.

Voldtægtsforbryderen, der findes død i bogens start, er en ondskabsfuld og modbydelig mand. Alligevel skal politiet gøre deres yderste for at opklare sagen, selvom de måske i virkeligheden holder med morderen. Og for koma-strømerne, som Tate og Schroder kaldes af pressen, er spørgsmålet endnu mere presserende. Begge mænd slæber nemlig en bagage med sig, der komplicerer spørgsmålet yderligere.

Paul Cleave forstår at fortælle en historie, så englene synger. Eller rettere, så djævlene ler, for der er aldrig noget, der er let og lykkeligt i Christchurch. Heller ikke denne gang hvor politiet må jage en morder, som offentligheden hepper på.

Jeg slugte nærmest Øje for øje i ét stræk. Cleave skriver godt, og fortællingen kører som en indre film, det er umuligt at slippe, når først du begynder at læse. Historien er både spændende og tankevækkende, for spørgsmålet om hævn sætter ikke kun Tate og Schroder på prøve. Som læser tvinges vi også til at se nærmere på vores egen moral, og pludselig er det svært at skelne mellem sort og hvidt.

Som i de tidligere bøger i Christchurch Noir-serien tager Paul Cleave også i Øje for øje sine læsere på udflugt i menneskesindets mørke. Han lover ingen happy ending, men til gengæld er der garanti for rå og hæsblæsende spænding. Plottet trækker tråde til de tidligere bøger i serien, så det giver en bedre forståelse af helheden at have læst dem. Dog kan man også springe på som ny læser, for Cleave sørger for at samle op på tilbageblikkene undervejs.

Jeg kan ganske enkelt ikke anbefale Paul Cleaves bøger nok, og hvis du er til makabre og dystre spændingsromaner, som bevæger sig ud ad menneskets mest dunkle sider, så er Øje for øje ikke til at komme uden om.

(anmeldt til Bogrummet)

Om Øje for øje:

Udgivelsesår: 03.10.2017
Forlag: Jentas, 446 sider
Omslag: Jentas A/S
Originaltitel: Five Minutes Alone

Christchurch Noir-serien:

Øje for øje (Originaltitel: Five Minutes Alone), 2017
Slagtehuset (Originaltitel: Laughterhouse), 2016
Dybet (Originaltitel: Cemetery lake), 2016
Samleren (Originaltitel: Collecting cooper), 2015
Hævn (Originaltitel: Bloodmen), 2014
Det syvende mord (Originaltitel: The cleaner), 2013

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn MortensenHvis du tror, at julen blot handler om gaver, god mad og familiehygge, så læs Julebestiariet : en julekalenderguide til vinterens monstre

Et bestiarium var i middelalderen en samling moralske fabler om faktiske eller mytologiske dyr. Med Julebestiariet har Benni Bødker lavet en håndbog over en række væsener, der alle har med julens traditioner og folkesagn at gøre.

Det lyder umiddelbart hyggeligt, men allerede i bogens forord går det op for læseren, at det ikke er sandheden. For i vintermørket gemmer urgamle væsener sig, og hvis de får chancen, så fanger de os, spiser os eller det, der er værre.

Bogen er opdelt i 24 kapitler, der hvert fortæller om et monster. Alle opslagene er skræmmende illustreret af John Kenn Mortensen, hvis bløde monsterstreg passer perfekt. Derudover får vi et signalement, hvor findes væsenet, farlighedsgraden og ikke mindst – tips til overlevelse.

Hvert monster scorer mellem 1 og 5 grankogler, hvor 5 er det absolut farligste. Og under den klasse finder vi bl.a. Glosoen. Glosoen kaldes også for Gravso, og om den skriver Bødker:

Hvis du står overfor Glosoen, så gælder det om at krydse benene i en fart. Dens ryg er nemlig savtakket, og den kan flække dig fra top til tå, når den krummer ryggen, sænker hovedet og farer hen over jorden og ind mellem dine ben.”

Hvis man ikke har husket at ofre til Glosoen i løbet af året, så risikerer man, at den gemmer sig under middagsbordet juleaften, og det ønsker du ikke skal ske!

Mere uskyldig er den italienske juleheks Befana. Hun kommer med gaver til de artige børn, mens de slemme i stedet for får et løg, hvidløg eller kulstykke i stedet for. Som Bødker skriver: “De italienske børn slipper billigt.”

Vi hører om Krampus, Julebukken, Nissen og andre væsener, jeg slet ikke kendte. Men i Mortensens flotte illustrationer og Bødkers ord kommer de hurtigt frem på nethinden. Og jeg har helt sikkert fået ny respekt for Lucia-bruden!

Julebestiariet er en anderledes kalenderbog. Den er lækkert udført med et fysiske layout, hvor illustrationer, typografi og indbinding gør den til en fornøjelse at læse. Samtidig er historierne velskrevne og underholdende med en tone af både gys og grin, som gør den velegnet til både børn og voksne. Bagerst i bogen er en kildeoversigt, hvis man skulle have lyst til at læse mere om de mytologiske væsener fra alverdens lande.

En gennemført og underholdende håndbog om vinterens monstre, som absolut er værd at bruge tid i selskab med. Og hvem ved – måske kan læsningen redde dit liv?

Jeg er lidt af en sucker for John Kenn Mortensen, og har du ikke læst ham, kan jeg også anbefale De utilpassede eller hans bøger med Post-it monstre … Ja faktisk alt af ham 🙂

Om Julebestiariet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Cobolt, 111 sider
Illustrationer: John Kenn Mortensen

Besøg Benni Bødkers hjemmeside 
Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside

Glosoen af John Kenn Mortensen