maj 2020
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Arkivet for ‘Bøger’ Kategorien

De udstødte af Elly Griffiths

De udstødte af Elly Griffiths

Ruth Galloway, arkæolog med speciale i biologisk antropologi, har under en udgravning i Norwich fundet skelettet af en kvinde med en krog i stedet for den ene hånd. Kvinden var en af Norfolks mest berygtede mordere og gik under navnet Moder Krog. Hun blev hængt i 1867 og begravet udenfor kirkegården. Og nu har Ruth fundet hendes lig.

Institutleder og Ruths chef, Phil Trent, øjner straks en mulighed, da tv-serien “Kvinder der dræber” ønsker at lave et afsnit om fundet. Så snart er Ruth involveret i tv-optagelser, som hun allerhelst var fri for.

Sideløbende følger vi vicekriminalkommisær Nelson og hans kollegaer i forsøget på at opklare forbrydelser i nutiden. Ægteparret Donaldson har netop mistet deres tredje barn til vuggedøden, og Nelson mistænker moren for at stå bag.

Oveni bliver en lille dreng kidnappet, og politiet må sætte alle ressourcer ind for at finde ham, før det er for sent.

Jeg kan bare rigtig godt lide Elly Griffiths krimier om Ruth Galloway, og De udstødte er ingen undtagelse. Hele universet omkring Ruth er velkonstrueret med interessante personligheder og et landskab, der nærmest er en karakter i historien på linje med personerne.

Samtidig er jeg vild med blandingen af historiske facts ind i krimi-plottet. Denne gang får vi noget at vide om gravrøvere, og om de udstødte døde der blev begravet udenfor kirkegården.

Jeg har tidligere kaldt Elly Griffiths krimier for charmerende puslespils-krimier, men nu er jeg blevet introduceret for begrebet “Cosy Crimes”, og det er en perfekt beskrivelse af De udstødte. For nok handler det om død og bortførte børn, men det hele fortælles varmt og med fokus på personerne fremfor forbrydelsen, og det gør besøget i Norfolk til en hyggelig og underholdende fornøjelse.

Har du ikke læst bøgerne om Ruth Galloway endnu, vil jeg anbefale at starte med bind et: Pigen under jorden. Og er du helt opdateret i serien, så sæt dig godt til rette i din lænestol og nyd det sjette kapitel i serien: De udstødte.

Reklame: Tak til Gads forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af De udstødte:

Da vicekriminalkommisær Harry Nelson kommer hjem den dag, har han det, som om han har været vågen i flere år. Da han ser sin kones bil holde i indkørslen, tænker han, måske for første gang nogensinde, at han ville ønske Michelle var ude med veninderne eller på besøg hos sin mor i stedet for at vente på ham med varm mad og spørgsmål om hans dag.

Hvad kan han sige? Jeg har afhørt en ung mor, en kvinde, der ikke var så forskellig fra dig – tiltrækkende, uafhængig, begavet – og spurgt om hun har lagt en pude hen over munden på sine tre børn og kvalt dem. Jeg har spurgt en kvinde, som lige har mistet sit tredje barn, om hun i virkeligheden er rendyrket morder. (side 16)

Om De udstødte:

Udgivelsesår: 27.03.2020
Forlag: Gads forlag, 360 sider
Omslag. Anders Timrén
Originaltitel: The Outcast Dead
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019
De udstødte, 2020

Ulv blandt ulve af Palle Schmidt

Ulv blandt ulve af Palle Schmidt

Hauge fra De efterladte er tilbage i Ulv blandt ulve, en ny spændende krimi noir fra Palle Schmidt

Hauge sidder endnu en gang bag tremmer. Modsat tidligere har han dog noget at komme ud til, og det har helt ændret hans perspektiv på tiden i fængslet. Udenfor venter nemlig kæresten Kristine samt ‘lillemanden’.

Men en løsladelse har lange udsigter. Da en fange findes død i isolationscellen, beslutter Hauge sig derfor for at bryde den vigtigste af de indsattes regler: tal ikke med fængselspersonalet.

Den officielle forklaring er selvmord, men Hauge er overbevist om, at fangen blev myrdet. Så i det skjulte laver han en aftale med fængselsdirektøren. Hauge finder frem til morderen, og til gengæld bliver hans straf nedsat. Nu er det eneste problem bare, at ingen tilsyneladende ved noget, og de, der gør, vil ikke tale.

Ulv blandt ulve er Palle Schmidts anden bog om den voldsdømte Hauge, som vi blev introduceret for i De efterladte fra 2018. Den var jeg begejstret for at læse, og begejstringen er ikke mindre denne gang.

Historien udspiller sig i et lukket fængsel, hvilket byder på en del udfordringer for Hauge under opklaringen. Udover at yde gode benspænd til plottet er fængslet som kulisse virkelig godt lavet. Det er tydeligt, at Palle Scmidt har gjort noget ud af at researche forholdene, som beskrives deprimerende realistisk lige fra de triste og slidte omgivelser til personalenedskæringer og deraf følgende problemer. Også de indsatte på Hauges afdeling er fremstillet troværdigt, og som læser får vi en klar fornemmelse af fængselshiearkiet, hvor den svage ikke har mange chancer.

Den dystre, mistrøstige stemning pibler ud af siderne, som blodet fra et sår. Jeg sad hele vejen og heppede på Hauge, hvis liv bestemt ikke har været et eventyr, men som nu er begyndt at drømme om en fremtid. Når bare lige han får opklaret mordet på medfangen.

Hauge er ganske simpelt en knaldgod og troværdig karakter. Vi oplever ham fra en lidt blødere side denne gang, hvor han drømmer om at komme ud og leve et almindeligt liv med Kirstine, som han mødte i De efterladte. Han er dog langt fra blevet blødsøden, og også her i Ulv blandt ulve lader han næverne tale, når ordene slipper op.

Sidst men ikke mindst er plottet elementært spændende og godt bygget op. Efterhånden som Hauge dykker ned i, hvem den myrdede fange var, bliver det klart for ham, at sagen måske ikke er så ligetil. Er morderen en medfange, en ansat eller en udefra? Hvem har haft interesse i at lukke munden på ofret og hvorfor?

Palle Schmidt har med Ulv blandt ulve skrevet en spændende hårdkogt noir krimi, som jeg kun kan anbefale. Sproget flyder let, og hele setuppet i fængslet er særdeles vellykket, og giver historien en perfekt mørk atmosfære. Hvis du endnu har krimierne om Hauge til gode, har du et par fantastiske læseoplevelser på vej.

Uddrag af Ulv blandt ulve:

Jeg havde holdt mig for mig selv i de knap fire måneder, jeg havde været her siden varetægt. Havde fået lov at lave cellearbejde. Men det ville blive udfaset på de fleste fællesskabsafsnit, havde man sagt. Jeg havde fået valget om enten at tage den niende klasse, jeg aldrig havde fået, eller lave julenisser på træværkstedet. Ingen af delene virkede tillokkende.

Jeg passerede igen flokken af indvandrere. De slog over i arabisk, da jeg gik forbi. Jeg så små poser skifte hænder, vagtsomme blikke, der flakkede. En af dem fulgte mig med øjnene. Alfahan med guldkæde over den stramme t-shirt. Gåsehud på de hårdtpumpede overarme.

“Hva’ glor du på?”
Jeg sagde ikke noget, gik forbi ham uden at sætte farten ned.
“Hey, jeg tjaler til dig, din luder.

Kammeraten hev fat i ham, hviskede ham i øret. “Det er Hauge,” sagde han. “Lad ham være, bro, han er en fucking psykopat.

Jeg fortsatte på min rute. De kunne sagtens indhente mig og springe på mig, hvis de ville. Men jeg havde et rygte indenfor murene. Det havde indtil videre holdt mig ude af problemer, og det skulle det gerne blive ved med. Jeg havde afgivet et løfte. (side 10-11)

Tak til Palle Schmidt som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Ulv blandt ulve:

Udgivelsesår: 20.03.2020
Forlag: Avanti, 284 sider
Omslag: Palle Schmidt

Læs også:

Hviskeren af Karin Fossum
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt
Manden der glemte han var død af John Lorentz
Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen
De efterladte af Palle Schmidt
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Farlig ven af Bo Skjoldborg

Farlig ven af Bo Skjoldborg

Da den nye dreng Heino starter i 6.A., prøver vennerne Dizzy og Mango at blive venner med ham. Han er nemlig mega sej og fuld af sjov. Bortset fra at hans drillerier ikke altid føles sjove. Og da han får fat i en video med Alberte, som Dizzy er vild med, og vil lægge den op på YouTube, går han over stregen. Men hvordan skal vennerne stoppe ham?

Farlig ven er en letlæst spændingshistorie for de +11-årige. Bogen er inddelt i overskuelige korte kapitler, som gør det let lige at snuppe et kapitel mere. Forsiden med den hætteklædte skikkelse og de matrix-agtige streger sætter stemningen fra start af, og efterhånden som historien udvikler sig, stiger suspensen frem mod den uhyggelige slutning.

Farlig ven er en historie om venskab og om at passe på hinanden, ikke mindst i forbindelse med de mange nye muligheder for mobning/stalking som de digitale medier tilbyder, hvor det at låne sin mobil ud kan få store konsekvenser.

Jeg er sikker på, at de unge læsere vil læse Farlig ven med tilbageholdt åndedræt. For selvom handlingen udvikler sig lidt “James Bond-agtigt”, er meningen klar. Vær en god ven og pas på din mobil.

Uddrag af bogen:

Heino snurrede rundt. “Hvad?” snerrede han. “Er der problemer?”

Mango nølede atter. “Min … æh, telefon. Hvornår får jeg den igen?”

Heino smilede. Tænderne glimtede som en vampyrs i en reklame for mundskyld.

“Vil du have den tilbage?” spurgte han. “Vil du helst ikke have, at jeg låner den? Må jeg så heller ikke være med i jeres klub – i ‘Slapsvansene der ikke tør låne deres telefoner ud’?”

“Nej … altså, jo jo!” Mango kradsede den ene orange arm.

“Nu kopierer jeg alle kontakterne,” fortsatte Heino. “Så kan jeg nemlig invitere alle i klassen med til festen. OK Ole?”

Mango og Dizzy nikkede i takt. Derefter klikkede Heino løs både på sin egen og på Mangos telefon. Han overførte nok kontakterne med bluetooth, tænkte Dizzy. Mango fik sin telefon retur.

Dizzy og Mango fulgte efter Heino ind i klassen, begge med en fornemmelse af at det med festen nok ville komme til at gå rimeligt galt. (side 27-28)

Reklame: Tak til forlaget Werther som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Farlig ven:

Udgivelsesår: 19.02.2020
Forlag: Werther, 143 sider

Læs også:

Flygtningene fra rummet af Lasse Bo Andersen
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Alle de andre er åndssvage af Patrick Leis
Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

Vinterjagt af Nina von Staffeldt

Vinterjagt er fjerde uafhængige bind i den grønlandske krimiserie om Sika Haslund

Vinterjagt af Nina von Staffeldt

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg har læst de foregående bøger af Nina von Staffeldt med stor fornøjelse. Vinterjagt lægger sig på bedste vis i kølvandet af disse, og tager endnu en gang læseren med på en underholdende rejse til Grønland.

Sika Haslund flyttede sammen med sønnen Mathias tilbage til Grønland, da hendes mand døde for tre år siden. Her fik hun arbejde som kommunikationskonsulent hos Go Greenland, det grønlandske selvstyres paraplyorgan for erhverv og turisme, og ved siden af er hun begyndte at skrive artikler om gamle kriminalsager for avisen Seqineq.

Hvor alt ånder fred og ro hjemme hos Sika og Mathias, er det samme ikke tilfældet i det grønlandske natteliv. En stigende mængde hash og hårde stoffer finder vej til værtshuse og diskoteker med indlæggelser og dødsfald til følge. Politi og toldere forsøger at dæmme op for indsmuglingen, men Grønlands over 44.000 km kystlinje gør det mildest talt til en vanskelig opgave.

Journalisten Thormod Gislasson skriver på en artikel om de nye, farlige stoffer, da han bliver kontaktet af en ung mand, som har oplysninger til ham. Oplysninger der har bragt den unge mand i alvorlig fare.

Imens arbejder Sika på en artikel til Go Greenland om lokale virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft. Her støder hun på en virksomhed, der både har albanere og grønlændere ansat, men som viser sig ikke at være helt fin i kanten.

I efterskriftet fortæller Nina von Staffeldt, at idéen til Vinterjagt opstod, da en af hendes bekendte fik job i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i Nuuk. Ad den led hørte hun om Fiskerilicenskontrollens arbejde, og så lå det lige til højrebenet at sammenkoble det ellers så fredelige erhverv med narkosmugling og hvidvask. Resultatet er blevet en vellykket krimi, der tager livtag med nogle af det moderne Grønlands problemer.

Serien om Sika Haslund er ikke hæsblæsende action, hvor hver side drypper af blod. Heldigvis, for dem er der nok af. Derimod mærkes det tydeligt, at Nina von Staffeldt kender Grønland og grønlænderne indgående. Hun går bag om avisernes sort/hvide overskrifter, og gør landet og befolkningen levende for læseren, samtidig med at vi bliver underholdt på bedste vis af et troværdigt plot og sympatiske hovedpersoner.

Jeg er blevet bidt af serien fra det iskolde nord, som på den ene side er et koldt og meget anderledes sted, og som på den anden side ikke er meget forskellig fra vores hjemlige provinsbyer. Så en stor anbefaling til Vinterjagt herfra. Og har du ikke læst de tre første bøger i serien, så har du noget godt til gode.

Uddrag fra bogen:

Tyve minutter senere ønskede hun, at hun bare var gået direkte til frokost. Uengageret sad hun og stak til maden, da Gitte og Mads gled ned ved hendes bord.

“Hva’ søren, smager det så grimt?” Mads pegede grinende på den i øvrigt udmærkede kyllinge-linse-salat.

Sika gjorde en grimasse. “Naamik. Det er, fordi jeg læste på KNR, at to personer i Nuuk kort efter hinanden er døde af en overdosis ecsatsy.” Hun så op. “Jeg tænkte ikke videre over det, men bagefter tjekkede jeg Facebook og opdagede på opdateringer fra venner og naboer, at jeg ved, hvem begge er. Det føles ærligt talt ikke ret festligt.”

Gitte lagde spontant hånden på hendes arm. “Hvor trist, var det nogen du kendte godt?”

Sika rystede på hovedet. “Ikke personligt, men jeg har mødt kvinden, der døde, og også den unge fyrs mor.”

Og mens Gitte og Mads stille lagde bestikket ned ved siden af deres tallerkener og lyttede med alvorlige miner, fortalte Sika om den 18-årige Karl, som var kommet ud, hvor han ikke kunne styre tilværelsen, og hvordan forældrene magtesløse havde måttet stå og se til uden at kunne gribe ind. Og hvor skidt hun følte sig over ikke at have hjulpet hans mor noget mere. Og bagefter om 44-årige Ragna, hvis venner havde skrevet en fin og smuk nekrolog på Facebook i forlængelse af venindens helt uforståelige død.

“Men du foreslog jo drengens mor, hvad de kunne gøre – og det var vildtfremmede mennesker.” Gitte så indtrængende på Sika, som smilede blegt tilbage. Ja og nej, tænkte hun. Gitte havde boet her i mange år, men forstod måske ikke fuldstændigt hvordan det hele hang sammen. (side 39-40)

Reklame: Tak til Milik Publishing som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Vinterjagt:

Udgivelsesår: 19.03.2020
Forlag: Milik Publishing, 320 sider
Omslag: Emil Nørgaard Stach, Justin Case Productions

Læs en spændende artikel på Bog.dk om arctic noir, hvor bl.a. Nina von Staffeldt bliver interviewet.

Serien om Sika Haslund:

Vinterjagt, 2020
Skibet fra Isfjorden, 2018
Den sorte engel, 2017
Frosne beviser, 2016

Læs også:

De dødes fjord af Hans Jakob Helms
Korsveje i nord af Bjarne Ljungdahl
Pigen uden hud af Mads Peder Nordbo
Åndemaneren – Blodengel 2 af Lotte Petri
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Den sidste olie af Rune Stefansson
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Skyggespejlet – Fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

Skyggespejlet - fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

15 nye danske horrornoveller skrevet af en blanding af garvede og nye forfattere

Enter Darkness udgav første bind i antologi-serien ”Fortællinger fra mørket” tilbage i 2016. Nu er bind tre på gaden: Skyggespejlet.

De 15 noveller kommer vidt omkring, lige fra pensionerede betjente på kursus over familietragedier til seriemordere, kunstneren William Blake og en bustur til Polen. De fleste af novellerne er gode, men der var også et par stykker, jeg ikke var så begejstret for. Sådan er smag og behag jo.

Blandt mine personlige favoritter er blandt andre ’Faldende stjerne over London’ af Mikkel Harris Carlsen. Her bliver Caitlin nærmest besat af et William Blake maleri med titlen ”The Ghost of a Flea”.

Også Lars Ahns novelle ’Må ikke forstyrres’ skal fremhæves. Her er en tidligere betjent på konference for det forsikringsselskab han nu arbejder for, da han bliver lidt for interesseret i gæsten på et af de andre værelser.

I ’Små fodspor’ af Brian Petersen skal forfatteren Benjamin til udgivelsesreception for sin nye bog, men en tragedie gemmer sig bag overfladen.

Carina Evytt er stærkt tilbage med ’Marionetten’, hvor Selma er vred på sin mor, fordi hun altid taler dårligt om faren. Mens ’Bjergtaget’ af Martine Cardel Gertsen er en af de fede noveller, hvor titlen pludselig får endnu en betydning, når man læser slutningen.

Der er ikke meget familiehygge af finde i novellen ’Af sporet’ af Leon Dantoft, ligesom Patrick Leis’ historie ’Simones jul’ trods den hyggelige titel er alt andet end det.

I D. S. Henriksens ’Organtyven’ får en blind date en uventet slutning, mens ’Objazd’ af Alban Andersen tager læseren på en smuttur til Polen med alt betalt.

Endelig skal også ’Fra hånd til blodig hånd’ af Nikolaj Johansen fremhæves. Her er det ikke fandens fiol, men dog musik der påvirker folk på helt nye måder.

Selvom enkelte af novellerne i Skyggespejlet ikke helt faldt i min smag, er antologien som helhed underholdende læsning. Så er du til små kompakte gys, er her noget at hygge sig med en regnvejrsdag.

Om Skyggespejlet:

Udgivelsesår: 02.01.2020
Forlag: Enter Darkness, 359 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Helena Pimentel da Silva: Cold Hawaii
Ida Maria Bonnevie: Skyggespejlet
A. Silvestri: Tinderbitch
Mikkel Harris Carlsen: Faldende stjerne over London
Lars Ahn: Må ikke forstyrres
Lene Skovsende: Kattespor
Stephan Garmark: Forglem mig ej
Brian Petersen: Små fodspor
Carina Evytt: Marionetten
Martine Cardel Gertsen: Bjergtaget
D. S. Henriksen: Organtyven
Alban Andersen: Objazd
Leon Dantoft: Af sporet
Patrick Leis: Simones jul
Nikolaj Johansen: Fra hånd til blodig hånd

Læs også:

Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg
Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen
Horror.dk redigeret af Mathias Clasen
Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket / red. Lars Grill Nielsen
Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen
Undergang / red. Martin Schjönning
Universets mørke / red. Henrik S. Harksen
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Mulm af Teddy Vork

Mulm af Teddy Vork

Er du vild med Exorcisten, så gå ikke glip af Mulm!

Maja og Jacob er sammen med deres 5-årige søn, Johannes, flyttet ind i et ældre hus og glæder sig til livet som husejere. Jacob synes at livet er godt, men en dag ringer telefonen på hans arbejde. Maja er blevet indlagt på psykiatrisk skadestue.

Nu starter en tumultarisk tid for Jacob. Pludselig står han med alt det praktiske omkring Johannes oveni sit sædvanlige arbejde. Dertil kommer naturligvis de mange tanker og følelser, som Majas indlæggelse udløser. Hvorfor opdagede han ikke, at hun var syg? Hvor længe skal hun være indlagt? Har de råd til at blive i huset nu? Hvordan skal han hjælpe Johannes igennem situationen? Og bliver livet nogensinde normalt igen?

Mens Jacob kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, begynder Johannes at ændre sig. Han trækker sig mere og mere ind på sit værelse, og Jacob synes, han hører ham tale med nogen derinde. Men når han konfronterer Johannes, får Jacob bare at vide, at han leger.

Med en BA i psykologi er Jacob vant til at se ind bag folks reaktioner, og han er klar over, at Johannes reagerer på den usædvanlige situation. Sorg og savn kan afføde voldsomme ændringer i opførslen. Men så finder Jacob Majas dagbog, og pludselig ændrer stemningen i huset sig. Kan nutidens psykologiske forklaringer være et tyndt dække over en ældgammel ondskab, vi foretrækker at glemme?

Jeg sad med benene trukket godt op under mig i aftenmørke med regnen piskende på ruden, mens jeg læste Mulm. Det var en skræmmende oplevelse! Teddy Vork er en fantastisk forfatter med en særlig evne til at portrættere ondskaben midt i hverdagens trummerum. Uden store armbevægelser skaber han en fortættet atmosfære, der rækker ud af bogens sider og trækker læseren ind i en iskold omfavnelse. Og da jeg nåede romanens nådesløse slutning, var min lille læsekrog slet ikke så hyggelig mere.

Mulm er en stærk fortælling om hverdagens latente rædsler. Vi går på arbejde, hygger med familie og venner, og tror at alt er godt. Men livet kan ændre sig på et splitsekund. En ulykke, sygdom eller et dødsfald og pludselig er hverdagen forvandlet til en skræmmende sump, der æder alle ens kræfter og forvandler ens tanker til et mareridt.

Vork er en mester i at beskrive rejsen ind i sindets mørkeste, dunkleste afkroge, og det gør han her i Mulm, hvor jeg næsten fik mavepine under læsningen. Det er barsk at læse om Maja, som kæmper med sine indre dæmoner. Det er forfærdeligt at læse om Johannes, der ikke er gammel nok til at forstå, hvad der sker, men alligevel må leve med alle følelserne. Og det er skræmmende realistisk at følge Jacob i forsøget på at holde skuden over vande, mens han indvendig padler i en gennemhullet, rådden spand.

Mulm er en psykologisk thriller, der ikke lader Exorcisten noget tilbage. Vork fører læseren fra den stabile hverdag, hvor det onde blot er psykologiske betegnelser, til en verden hvor skyggen i krogen er sortere end sort, og hvor du hører en stille hvisken, når du er helt alene i din seng om natten.

En stor anbefaling herfra.

Reklame: Tak til forlaget Kandor som har foræret mig Mulm til anmeldelse.

Læs et interview med Teddy Vork om Mulm HER

Uddrag af Mulm:

Johannes snakkede lavmælt med sig selv på værelset. Da Jacob kiggede ind, så han at Johannes lå på maven foran stendyssen med ansigtet ind mod åbningen og hviskede derind. Så lavmælt, at Jacob ikke kunne høre et eneste ord. Så tav Johannes og nikkede.

“Hej skat”, sagde Jacob. Det gibbede i Johannes. “Hygger du dig?” Johannes nikkede uden at se på Jacob.

“Hvad laver du?” Johannes trak på skuldrene. På den der lade måde, Jacob så ofte havde set hos teenagere, som syntes, deres forældre var de mest idiotiske og ligegyldige mennesker i verden. “Leger.”

“Hvad leger du?”

“Jeg ved ikke, hvad det hedder.” Johannes kiggede stadig ikke på ham, men holdt blikket mod stendyssens åbning.

“Nå, men hvad går det ud på?”

“Jeg bygger, og så lytter jeg.”

“Lytter? Hvad lytter du til?” Jacob spidsede ører. Der var ikke den mindste lyd i værelset.

Igen kom skuldertrækningen. “Det er ligesom en vind, men indeni.”

En kuldegysning rullede ned ad Jacobs ryg. “Indeni? I dig eller i de der sten?” (side 43)

Om Mulm:

Udgivelsesår: 13.03.2020
Forlag: Kandor, 202 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Exorcisten af William Peter Blatty
Dæmoner af Carina Evytt
Kat – ondskaben lurer i regnen af Steen Langstrup
Al kødets gang af A. Silvestri
Hjemmet af Mats Strandberg
Forglemmigej af Teddy Vork

X fra det ydre rum af Kramhøft & Kristensen

X fra det ydre rum af Lars Kramhøft & Tom Kristensen

Vidunderlig billedbog om venskab, mod og X fra det ydre rum. For både børn og voksne

Jeg opdagede makkerparret Lars Kramhøft og Tom Kristensen i 2013, da jeg læste deres fremragende tegneserie Made Flesh (som i øvrigt vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse det år). Siden har jeg læst en god del af deres udgivelser, både individuelle og samarbejder, herunder også nogle af deres børnebøger som f.eks. Portal, der var nomineret til Ping-prisen i 2019.

Nu er de tilbage med X fra det ydre rum, som jeg blev helt forelsket i under læsningen. Lars Kramhøft har skrevet og layoutet historien, mens Tom Kristensen har tegnet og farvelagt.

Mand, Hund og Kat bor på en gård langt ude på landet. En nat tordner og lyner det voldsomt, og noget, der ligner et æg, falder ned fra himlen. Om morgenen finder mand ‘ægget’ og tager det med ind i huset, selvom både Hund og Kat synes, det er en dårlig idé. Og det viser det sig også, at det er …

X fra det ydre rum er en vidunderlig billedbog skrevet til læsere fra +8 år. Men lad dig ikke skræmme væk af det, for tegningerne og historien er så fine, at voksne også kan have fornøjelse af læsningen.

Historien fortælles af Hund og Kat, og jeg er vild med deres personligheder. Hund er madglad, loyal og modig, mens Kat er tilbagelænet og ikke ser nogen grund til at forlade sin varme plads på fyret. Men da det bliver alvor, er Kat alligevel klar til at hjælpe sin ven og manden.

Jeg fik mindelser til H.P. Lovecrafts isnende novelle Farven fra rummet samt tegneserien WE3 af Grant Morrison og Frank Quietly. Men X fra det ydre rum er naturligvis rettet mod børn og er således ikke ligeså grum. Her er dog alligevel nogle ganske uhyggelige scener, som helt klart vil appellere til yngre gyserfans – og ældre ditto 🙂

Billedsiden er ganske vidunderlig med nærmest navistiske illustrationer holdt i dæmpede farver, indtil det skrig-grønne ‘æg’ dukker op. Det åbner for en eksplosion af farver mod slutningen af historien, som jeg er helt vild med.

En dejlig dejlig billedbog med charme, humor og uhygge. En stor anbefaling herfra.

Tom Kristensens hjemmeside
Lars Kramhøfts hjemmeside

Om X fra det ydre rum:

Udgivelsesår: 13.01.2020
Forlag: Alinea, 56 sider
Omslag og illustrationer: Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Lix: 7,5

X fra det ydre rum udkommer i Alineas Blå Læseklub, som er letlæsningsbøger til de letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet.

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum
Coraline af Neil Gaiman
Børnenes jord af Gipi
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Deadboy af Tom Kristensen
WE3 af Grant Morrison og Frank Quitely
Gigant af Rune Ryberg
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Thornhill af Pam Smy
Blot en drengestreg af Villy Sørensen

Kold karantæne af David Koepp

Kold karantæne af David Koepp

I 1987 bliver de to agenter, Trini og Roberto, sendt på en opgave sammen med mikrobiologen Hero Martins. Rester af Skylab (USA’s første rumstation) er blevet fundet i den australske outback, men ‘noget’ er muligvis fulgt med ned.

Det lykkes agenterne at finde og destruere Skylab-resterne – men først efter at have taget en prøve med. Og ikke uden omkostninger!

I marts 2019 har Roberto Diaz været pensioneret i fire år, men en nat ringer telefonen. Pensionisttilværelsen er ophævet. Det, han og Trini for mange år siden gemte i en tophemmelig underjordisk bunker, er muligvis sluppet ud. Nu er det op til Roberto med hjælp fra de to nattevagter, Teacake og Naomi, at stoppe den potentielle katastrofe, som kan betyde enden på menneskeheden.

At jeg overhovedet opdagede, at Kold karantæne var på vej, kan jeg takke en tråd på Facebook for. Her spurgte oversætteren nemlig om gode forslag til den danske titel, og fortalte ved samme lejlighed lidt om hvad bogen handler om. Det lød rigtigt spændende, så den kom på min liste, og nu har jeg så – med stor fornøjelse – fået læst den.

Kold karantæne er David Koepps romandebut. Hvis navnet alligevel lyder bekendt, er det, fordi han har skrevet manuskripter til en række film. Blandt andet har han arbejdet på Stir of Echoes, Jurassic Park, Mission: Impossible, Indiana Jones og krystalkraniets kongerige samt War of the Worlds. Og hans sans for gode historier mærkes tydeligt.

Jeg er ret vild med scifi-thrillers, og det tog ikke mange sider, før jeg var opslugt af historien. Koepp skriver i et nærmest filmisk sprog, der får scenerne til at stå lyslevende under læsningen. Her er både tempo, action, sort humor og gode replikker. Samtidig er personerne interessante, og især de to nattevagter kommer vi godt ind på livet af.

Selve plottet er både skræmmende og sært realistisk. Jeg vil ikke afsløre for meget, men blot sige at livet på jorden har udviklet sig i en lang mutation, afbrudt af fem (indtil videre) masseudryddelser. Måske bliver masseudryddelse nummer seks af biologisk art?

Kold karantæne er ikke eftertænksom tankespind. Den er tværtimod et hæsblæsende kapløb, hvor spændingen er i top, og det samme er underholdningsværdien. Jeg håber, at David Koepp har lyst til at skrive flere bøger. Jeg har i hvert fald lyst til at læse dem.

Reklame: Tak til Bog&Idé der har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af Kold karantæne:

Teknisk set hørte Trini og Roberto til DNA, Defense Nuclear Agency, atomforsvarsagenturet. Senere blev det til en del af DTRA, men lige netop det myndighedsmiskmask ville ikke blive bikset sammen før forsvarsministeriets officielle omorganisering i 1997.

Ti år tidligere hed det stadig DNA, og deres mission var kort og præcis: Stop alle andre fra at få fat i det, som vi har. Hvis de fik færten af et atomprogram, skulle de finde det og begrave det. Hvis de kom på sporet af et eller andet mareridtsagtigt biokemisk våben, skulle de få det til at forsvinde for altid. Der ville ikke blive sparet på noget, og der ville ikke blive stillet nogen spørgsmål. Topersoners teams blev foretrukket for at holde sagerne adskilt, men der var altid forstærkninger til rådighed, hvis de fik brug for det.

Trini og Roberto havde sjældent brug for det. De havde været ved seksten forskellige hotspots på syv år og havde seksten personlige drab under bæltet. Drabene var ikke bogstavelige, det var agenternes jargon for et våbenprogram, der var blevet neutraliseret. Men der havde været ofre undervejs. Der blev ikke stillet nogen spørgsmål.

Seksten missioner, men ingen, der så meget som mindede om denne. (side 12)

Om Kold karantæne:

Forlag: HarperCollins Nordic
Udgivelsesår: 06.02.2020, 285 sider
Omslag: Will Staehle
Originaltitel: Cold Storage, 2019
Oversættelse: Nikolaj Kvistgaard Johansen

Læs også:

Regnen af Virginia Bergin
Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Det tredje testamente af Christopher Galt
Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Colombia af Morten Thor Hansen
Sort vand af Patrick Leis
Martyrens sang af Stephen Miller
Exnihilo af Publius Enigma
Rød sne af Thomas Ringstedt
Mutagen af Jonas Wilmann

Anstalten af Stephen King

Anstalten af Stephen King

Da Tim Jamieson overgiver sin plads i flyet mod New York, er han ikke klar over, hvor den beslutning vil føre ham hen.

Det er 12-årige Luke fra Minneapolis heller ikke, da hans forældre får at vide, at han bør læse videre i Boston – på collegeniveau. Naturligvis vidste de, at han er intelligent ud over det sædvanlige, men at han skulle kunne klare to uddannelser på Cambridge og Emerson i Boston er alligevel utroligt. De ender dog med at give Luke lov, da det er det, han virkelig drømmer om.

Men drømmen ender i et mareridt. Før Luke skal begynde på sit nye liv, bliver han kidnappet. Af hvem og hvorfor aner han ikke. Alt han ved er, at han går i seng om aftenen, og næste dag vågner han i et værelse, der er en tro kopi af hans eget men er placeret i en ukendt bygning.

Luke finder ud af, at han sammen med en gruppe ukendte børn befinder sig i noget, de kalder Forhuset. Mens de er her bliver de udsat for forskellige eksperimenter, som ingen af dem kan gennemskue formålet med. Man kan ikke undslå sig, og forsøger man, falder straffen omgående. Men endnu værre er det, når forsøgene er overstået. For så bliver man flyttet om i Baghuset, og herfra er der ingen vej ud.

Udsigterne er håbløse, men alligevel beslutter Luke sig for at gøre et forsøg på at flygte. Den grusomme sandhed om Anstalten skal frem – koste hvad det vil.

Jeg har været kæmpefan af Stephen King i mange år. Jeg har læst alt, der udkom på dansk og set en stor del af filmatiseringerne af hans værker. Gode som dårlige.

Men selv en titan som King kan ind i mellem misse skiven, og det begyndte han i mine øjne at gøre med Under kuplen. Jeg var heller ikke voldsom imponeret af Doktor Søvn, og jeg opgav helt at læse Vagt forbi, tredje bind i hans krimi-trilogi om Bill Hodges. Og heller ikke Rosernes torne nåede jeg igennem.

Så jeg er ikke længere så ukritisk en fan, som jeg var engang. Det er derfor altid med en vis bæven i sjælen, at jeg kaster mig over en ny Stephen King roman. For vil jeg atter blive skuffet?

Heldigvis var det ikke tilfældet med Anstalten, som trods sine mere end 600 sider holdt mig fanget hele vejen. Historien om Luke og de andre børns oplevelser i den hemmelige forskningsfacilitet er både spændende og rørende. Anstalten bringer på den gode måde mindelser til Stephen Kings ‘gamle’ opfindelse The Shop der ser stort på både menneskerettigheder og moral i blandt andet Brandstifter fra 1980.

Luke er en sympatisk dreng. Han er umådelig intelligent, men samtidig er han også en 12-årig dreng med dennes følelser og reaktioner. Han og de andre børn er blevet stjålet af en organisation, der bruger deres særlige evner i egen interesse. Det er nemlig ikke Lukes intelligens, man er interesseret i. Luke har ligesom de andre børn en snært af enten telekinese eller telepati, og det er disse emner, man forsker i og udnytter på Anstalten.

Hvordan Lukes skæbne krydser Tim Jamiesons, skal jeg ikke afsløre her. Men mod slutningen accelerer historien, og de to spor flettes sammen i et episk showdown, der fik mig ud på kanten af stolen.

I Anstalten kombinerer Stephen King de ting, han gør bedst. Troværdige personer og en overbevisende historie med nervepirrende plot-twists fortalt så spændende at det er umuligt at lægge bogen fra sig. Jeg var i hvert fald fanget og må tage hatten af for en helstøbt og stærk roman fra gysets mester.

Uddrag fra Anstalten:

Da Luke vågnede op, kunne han huske at have drømt – ikke ligefrem et mareridt, men så afgjort heller ikke noget godt. En fremmed kvinde inde på hans værelse, hvor hun lænede sig ind over hans seng med sit blonde hår ned langs ansigtet. ‘Lige som du vil’ havde hun sagt. Som en af tøserne i de pornofilm, han og Rolf en gang i mellem så.

Han satte sig op, så sig omkring og troede først at være inde i endnu en drøm. Det var stadig hans værelse – samme blå tapet, samme plakater og samme skrivebord med hans baseballtrofæ på – men hvor var vinduet? Hans udsigt over til Rolf var forsvundet.

Han lukkede øjnene helt i og slog dem så op igen. Det var det samme. Der var stadig ingen vinduer i værelset. Han overvejede at knibe sig i armen, men det var bare for stor en kliché. I stedet knipsede han sig på kinden. Intet ændrede sig.

Luke steg ud af sengen. Hans tøj lå på stolen, hvor hans mor havde lagt det frem aftenen forinden – undertøj, sokker og T-shirt på sædet og hans jeans foldet over ryggen. Han tog det langsomt på, kiggede hen på det sted, hvor vinduet burde have været, og satte sig så ned for at tage sine gummisko på. Hans initialer stod på hver side, LE, og det var rigtigt nok, men den midterste tværstribe i E’et var for lang, det var han helt sikker på.

Han vendte dem om for at se efter grus, men kunne ikke få øje på noget. Nu var han fuldstændig sikker. Det var ikke hans sko. Snørebåndene var også forkerte. De var for rene. Ikke desto mindre passede de perfekt. (side 74-75)

Reklame: Tak til Bog & Idé som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Anstalten:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Hr. Ferdinand, 618 sider
Omslag: Imperiet efter originalt forlæg
Originaltitel: The Institute, 2019
Oversætter: Jakob Levinsen

Læs også:

Eksperimentet af Dean Koontz
Monster af Frank Peretti
Kolonien af Pierre Robert
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Non-stop af Brian Aldiss

Non-stop af Brian Aldiss

Det er snart mange år siden, jeg første gang læste Non-stop. Egentlig huskede jeg ikke meget af handlingen, udover at den greb mig. Det var derfor lidt med bange anelser, at jeg genlæste den for nylig. Ofte lever minderne om en læseoplevelse ikke op til en genlæsning mange år senere, men Non-stop er klart en af undtagelserne.

Complain er jæger og medlem af Greene-stammen. De har herredømmet over et stykke af Dødvejen, men er altid på vagt overfor andre stammer og omstrejfere. Af grunde han ikke selv forstår, er Complain ikke tilfreds med sit liv. Der mangler noget. Så da hans kvinde bliver kidnappet, og han selv står til afstraffelse og prestigetab, lader han sig overtale til at følge fire andre mænd væk fra Kvarteret.

Lederen af ekspeditionen er præsten Marapper. Han fortæller dem, at den gamle myte om, at Skibet rent faktisk er et skib på rejse og ikke hele verden, er sand. Ethvert skib har en kaptajn, og Marapper ønsker at finde ham, slå ham ihjel og overtage magten over Skibet.

Først tror Complain ikke på Marapper. Under rejsen hvor de krydser et utal af dæk og oplever mange mærkelige ting, bliver han dog nødt til at se en ny virkelighed i øjnene. Men hvis de virkelig er på et skib, hvorfor er de så blevet spærret inde der? Og af hvem?

Brian Aldiss skrev Non-stop for godt 70 år siden. Det mærkes nu ikke på historien, der fascinerer fra første side. Vi ved lige så lidt som Complain, hvad der er sket, men efterhånden som han sammen med gruppen arbejder sig opad gennem Skibet, begynder en tragisk historie at åbenbare sig. Noget gik for mange år siden helt galt, men hvor galt finder vi først ud af til allersidst.

Niels Dalgaard beskriver i en artikel på dr.dk romanen som karakteriseret ved, ”at dens rejse varer så længe, at hele generationer af besætningsmedlemmer når at blive født og dø på rumskibet”. Skibet er således et ’generationsrumskib’, og besætningens store udfordring er at huske, hvor de kommer fra og helt simpelt, hvad et menneske er. Historierne om jorden og menneskeheden kan med tiden blive til myter, og besætningens identitet ændre sig, som det sker i Non-stop.

Det er svært ikke at blive grebet af fortællingen, selvom hovedpersonerne egentlig ikke er særligt sympatiske. Hele samfundsstrukturen i Skibet er bygget op over en forvansket udgave af psykoanalysen som religion, og det har medført et aggressivt samfund, hvor man er sig selv nærmest. For Complain bliver den nye viden, gruppen får undervejs, dog en vej til udvikling, så måske er der trods alt håb for Skibets besætning.

Brian Aldiss er en af de allerstørste indenfor science fiction genren. Han blev født i 1925 i Norfolk og døde i 2017 efter at have skrevet mere end 40 bøger og et hav af noveller. Hans første science fiction roman var Non-stop fra 1958, og i 1959 modtog han sin første internationale anerkendelse, en særlig Hugo-pris fra World Science Fiction Society for “årets mest lovende nye forfatter”.

Læs mere om Brian Aldiss HER

Om Non-stop:

Udgivelsesår: 1968
Forlag: Steen Hasselbachs Forlag, 238 sider
Omslag: Frithioff Johansen
Originaltitel: Non-Stop, 1958 (engelsk)
Oversætter: Jannick Storm

Find bogen på Bibliotek.dk

Læs også:

Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Exnihilo af Publius Enigma
Artemis af Andy Weir