maj 2019
M T O T F L S
« apr    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Arkivet for ‘Bøger’ Kategorien

Små onde svin af John Kenn Mortensen

Små onde svin af John Kenn MortensenDa 13-årige Sebastians mor bliver indlagt med nervøst sammenbrud, må Sebastian flytte til Lolland hos sin onkel Gunnar på hans ruin af en herregård. Nætterne på Kragenborg er ensomme og fulde af lyde, skikkelser og søvngængeri. Sebastian ser en mand med en økse og en kæmpe gris med tre ben, og husets gamle elevator går hele tiden i gang af sig selv.

Er han blevet gal ligesom sin mor, eller er der noget, der vil ham til livs? (bagsideteksten)

John Kenn Mortensen har endnu en gang skrevet en forrygende historie, der kan læses af alle aldersgrupper – bare nerverne er i orden. Som i De utilpassede er vi atter på Lolland, hvor JKM selv voksede op. Der er nu ikke meget barndoms-nostalgi over Små onde svin, som på alle måder er uhyggelig – også uhyggelig god.

Men udover at være en ædende ond historie er Små onde svin også en fortælling om venskab og sammenhold. Selvom de voksne sjældent kan hjælpe de lidt anderledes eksistenser, står den følsomme Sebastian heldigvis ikke helt alene overfor de mystiske hændelser på Kragenborg. En lille outsider-gruppe på hans nye skole tager ham under vingerne, og det viser sig, at de har en særlig tilknytning til Sebastians nye hjem. Og ved at hjælpe dem hjælper Sebastian sig selv.

Små onde svin er en ualmindelig god roman, der både er skræmmende og rørende med et lille drys sort humor. Jeg har i virkeligheden kun én ting at sige om den, og det er: Læs den!

Om Små onde svin:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Høst & Søn, 315 sider
Omslag: John Kenn Mortensen

Læs også:

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
I klovnenes kløer af Henrik Einspor
Dukkehuset af D. S. Henriksen
I brøndens mørke af Annette Herzog
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Thornhill af Pam Smy
Lockwood & Co. – Den skrigende trappe af Jonathan Stroud
Det sidste hus af Jonas Wilmann

Drengen fra krematorium D af Henriette Rostrup

Drengen fra krematorium D af Henriette Rostrup

I en verden uden voksne, hvor ulve og andre farer lurer, kommer drengen Alif uforvarende på en skræmmende rejse. Spændende første bind i en serie for de +10-årige.

Drengen Alif bor sammen med en gruppe andre børn i et krematorium i udkanten af en uddød by. De voksne er alle blevet ramt af en underlig sovesyge, som også rammer de store børn, efterhånden som de vokser op. Børnene er derfor overladt til sig selv, men der lurer farer overalt. Ikke mindst ulvene der gør det livsfarligt at være udenfor om natten.

Børnene frygter også heksen Grimelda, om hvem det siges, at hun styrer ulvene. Alif har altid troet at Grimelda var en skrøne, men en dag splittes deres gruppe af ulve, da de er ude for at skaffe mad. Da gruppens ældste, drengen Rado, endelig vender tilbage til krematoriet, har han et budskab fra hende. Grimelda lover, at hun kan stoppe sovesygedommen for altid, hvis de vil hjælpe hende med at finde en særlig pige.

Det lyder umiddelbart godt, men Rados møde med Grimelda skaber uro, og pludselig er Alif i tvivl om, hvorvidt han overhovedet kan stole på sine venner mere. Og hvad er der med den pige, Grimelda ønsker at finde?

Drengen fra krematorium D er første bind i Henriette Rostrups trilogi Den Døde By. Den atmosfærefyldte forside er tegnet af Tom Kristensen, som rammer den helt rigtige stemning af dystopisk eventyr. Rostrup har skabt et spændende univers, der rummer et dystert eventyrligt strejf. Sproget er ungdommeligt, og efter en lidt langsommelig start tager historien fart og efterlader læseren med noget af en cliffhanger.

Jeg har tidligere læst Skygger af Henriette Rostrup, en vellykket psykologisk thriller. Hun har derudover skrevet både romaner og noveller til voksne, tegneserien Søen som er illustreret af Michael Schiøler Tingsgård samt ungdomsromanen Problemet med Kevin.

Drengen fra krematorium D er en spændende dystopisk historie for de +10-årige. Som voksen var jeg også fint underholdt, så jeg ser frem til bind to: Børnene fra grotterne, der er sat til udgivelse april 2019.

(anmeldt til Litteratursiden)

Uddrag fra Drengen fra krematorium D:

Det er der, jeg sidder nu. Han går rundt deroppe, jeg kan mærke hans dybe snerren summe i kroppen på  mig. Det er slet ikke gået efter planen, det var kun ham, der fulgte efter mig. Jeg ved ikke, om de andre er nået hjem, om de overhovedet er sluppet fra de to andre ulve.

Måske kan jeg nå hen til tunnelen i den modsatte ende af kirkegården. Der vil jeg være i sikkerhed. Det er vores flugtvej fra krematoriet. Vi gravede den ud sidste sommer. En lang tunnel, der går under kapellet mod nordenden af kirkegården, ud på den anden side af kirkegårdsmuren, ud til mosen. Der er tre nedgange på vejen. Måske kan jeg nå hen til en af dem.

Nej. Det duer ikke. Hvis de andre er kommet i sikkerhed, kan jeg ikke risikere, at ulven opdager tunnelen og udsætte dem for fare.

Jeg er nødt til at snyde ham. Det er den eneste udvej. (side 10)

Om Drengen fra krematorium D:

Udgivelsesår: 04.09.2018
Forlag: Turbine, 156 sider
Omslag: Tom Kristensen

Læs også:

Tidskisten af Andri Snær Magnason
Meteor af Henrik Einspor
Nobody af Neil Gaiman
Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Diget af Teddy Vork

Damphammeren: En steampunk-antologi / red. Niels Dalgaard

Damphammeren: En steampunk-antologi / red. Niels DalgaardNi noveller om opfindere, haveselskaber, dampdrevne robotter m.m. der tager læserne på en tur rundt i steampunk-universet

Jeg havde ikke på forhånd et særligt stort kendskab til steampunk. Alligevel følte jeg mig fint underholdt under læsningen af Damphammeren: En steampunk-antologi, for de ni noveller er ikke blot repræsentanter for genren (eller rettere strømningen) men også gode historier.

‘Haveselskabet Selene’ af Molly Brown indleder samlingen, og er samtidig en af mine favoritter. Novellen blev første gang trykt i en antologi med historier skrevet i forlængelse af Jules Vernes romaner, her Rejsen til Månen. Historien udspiller sig 20 år efter månerejsen, og omdrejningspunktet er et kvindeligt haveselskab, der lægger store planer for at holde mændene væk fra havearbejdet. Tonen er humoristisk med vellykkede litterære referencer og med en øko-vinkel, der trækker novellen ind i det 21. århundrede.

Også Lavie Tidhars ‘Stoker-notatet’ leger med de litterære referencer. Her fortælles historien via Bram (Abraham) Stokers dagbog i en alternativ virkelighed, hvor England regeres af et øgleherredømme under øgledronningen Victoria. Stoker bliver modvilligt en brik i et storpolitisk spil, der ender med at føre ham til Transsylvanien, hvor en anden slags vampyr end Dracula residerer.

‘Portræt af en dame med monokel’ af Jody Lynn handler om videnskabskvinden Penelope Galferd, som har lidt den tort, at hendes ex-forlovede har stjålet hendes opfindelse og taget patent på den i eget navn. Ydermere står hun til ikke at blive optaget i Chicagos Videnskabelige Akademi af samme årsag. Men Penelope har en plan, som skal genrejse hendes ære og skaffe hende hævn. Novellen er, udover at være en underholdende historie, også en samfundskritisk kommentar til kønsroller både dengang og nu, og trods en “lykkelig” slutning er der stadig et drys malurt i bægeret. Vi er endnu ikke helt i mål.

Samlingens sidste novelle ‘Damphammeren’ er skrevet af James Lovegrove. Her ankommer en ung mand til en form for fangelejr. En ældre fange fortæller ham sin historie om, hvordan han er endt der. Det er en fortælling om dampdrevne robotboksere, uærlige bagmænd og ærgerrige politikere. Og ikke mindst med en overraskende krølle til sidst.

Til slut vil jeg også nævne ‘Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal’ af Genevieve Valentine. Egentlig var jeg ikke særligt begejstret for novellen i første ombæring, men efter læsningen sad den fast i mig, så jeg måtte kapitulere. Historien om luftskibsmændenes verden er sært poetisk med stof til eftertanke.

Damphammeren udkom sammen med sin danske tvilling: Krinoline & kedsomhed i september 2018. Mens de danske noveller var skrevet specielt til Krinoline & kedsomhed, er novellerne i Damphammeren udvalgt og oversat af Niels Dalgaard. Han har også skrevet det oplysende efterord, hvor han kommer ind på, hvad steampunk egentlig er for en størrelse. Endelig er der også en kort præsentation af de deltagende forfattere.

Alt i alt er Damphammeren endnu en af Science Fiction Cirklens spændende udgivelser. Anbefales.

Om Damphammeren:

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 239 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Molly Brown: Haveselskabet Selene
Paul Di Filippo: Victoria
Jody Lynn: Portræt af en dame med monokel
Genevieve Valentine: Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal
Cory Doctorow: Børnehjemslederen
James P. Blaylock: To hulemalerier
James Morrow: Lady Witherspoons (op)løsning
Lavie Tidhar: Stoker-notatet
James Lovegrove: Damphammeren

De rådne vender tilbage af Lasse Bo Andersen

De rådne vender tilbage af Lasse Bo AndersenAction fra start til slut for de +10-årige zombie entusiaster

Alex er på flugt fra vagterne i forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park, og leder efter et sted at gemme sig. Ved et tilfælde støder hun ind i Mark, der gemmer sig for skolebøllen Zeb. Men parkens vagter er helt på dupperne og gennemsøger alle steder, så hvor kan de to gemme sig?

Da der opstår tumult ved hegnet, bliver der fri bane til et stort gråt telt, som indtil da har været bevogtet af vagter. Det må være det bedste gemmested! Men indeni teltet gemmer sig en rådden overraskelse …

De rådne vender tilbage er andet bind i Lasse Bo Andersens spin-off serie: Zombie Splatter Fun Park. Vi starter lige hvor bind et sluttede, så jeg anbefaler stærkt at læse I zombiernes skygge først.

Som i første bind er der højt tempo fra start til slut. Vi følger skiftevis det umage makkerpar, Alex og Mark, og bøllerne der jagter Mark. Zeb er opsat på hævn, og han vil gå langt for at få den. Sproget er letlæst, med korte sætninger og overskuelige kapitler, men spændingen er stadigvæk i top.

Endnu en gang afsluttes bogen med en modbydelig cliffhanger, der nok skal få målgruppen til at længes efter at læse bind tre. Og selvom jeg er langt over +10 år, så glæder jeg mig også.

Uddrag fra De rådne vender tilbage:

Mark smilede atter lidt forlegent. Men smilet forsvandt hurtigt.

– Jeg tror, at der kommer zombier her i parken, sagde han så.

– Ja, er du tosset? Det kommer til at vrimle med dem herinde, grinede Alex og pegede rundt. – Der skal vralte sminkede og udklædte folk rundt mellem gæsterne i parken, har jeg læst. Og man bliver jagtet af zombier i Zombiehuset og i de mange andre baner. Det bliver en helt vild skræmmende oplevelse, når …

Mark rystede energisk på hovedet. – Nej. Jeg tror, at der kommer rigtige zombier herinde.

Alex rynkede panden. – Hvad mener du?

– Jeg har set et skilt, sagde Mark og tøvede lidt. – inde i skiltemandens bil …

– Og?

– Og der stod: “Kom og bliv bidt af en ægte zombie! på det. 
(side 20)

 

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om De rådne vender tilbage:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 2
Lix: 23

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne (udkommer 12.03.2019)
Zombiekongens fald (udkommer 12.03.2019)

I zombiernes skygge af Lasse Bo Andersen

I Zombiernes skygge af Lasse Bo AndersenUnderholdende zombie-action for de +10-årige 

Der er gået mere end 20 år, siden zombierne blev overvundet. I dag har alle nærmest glemt katastrofen, og zombier betragtes som sjov underholdning. Den helt store nyhed for zombiefans er forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park, der snart åbner.

Mens Alexandra (kaldet Alex) er vild med zombier og drømmer om at få et fritidsjob i forlystelsesparken, er Mark hundeangst for dem. Så da en gruppe PR-zombier omringer ham i storcenteret, er han ved at dø af skræk. Det er desværre ikke dagens lavpunkt. Kort efter opdager Zeb (skolens bølle) nemlig Mark, og så går den vilde jagt. Mark gemmer sig på toilettet, men herfra går tingene fra skidt til værre.

Imens er det lykkes Alex at komme til jobsamtale i parken. Men udenfor parkens hegn samler en demonstration sig anført af Alex mor. Hun er nemlig zombiemodstander – og med god grund.

I zombiernes skygge er første bind i en ny spin-off af Lasse Bo Andersens totalt underholdende Zombie Splatter-serie. Vi befinder os i en fremtid, hvor zombierne er blevet bekæmpet, og det giver plads til et par forfriskende nye hovedpersoner. Alex er datter af Lisa og Johnny, som vi kender fra Zombie Splatter. Hun er en sej pige, der ikke er sådan at slå ud. Mark er derimod en forsigtig dreng, som gemmer sig lidt i skyggerne. De to beskrives troværdigt og nuanceret og tegner til at blive et lovende bekendtskab fremadrettet.

Selvom første bind ikke rummer så meget splat, så er her alligevel masser af action og spænding. Derudover får vi lidt baggrundsopfølgning på de tidligere serier, hvilket giver historien en ekstra dimension og dybde.

Jeg kunne lide både Zombie Splatter-serien og Zombie Splatter Efterskælv. Ikke desto mindre er jeg lige ved at tro, at Zombie Splatter Fun Park bliver endnu bedre. I hvert fald starter serien stærkt ud med I zombiernes skygge, som viser ualmindeligt gode takter. Jeg ser absolut frem til at læse bind to, for som altid efterlader Lasse Bo Andersen læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!

Uddrag fra I zombiernes skygge:

Mark gispede efter vejret. Rundt om ham havde flere af kunderne i storcenteret vendt sig om. De kiggede hen på ham. Mange af dem lo højt. Nogle af dem pegede fingre ad ham. Alle zombierne lo også. Han blev rød i hovedet.

– Forskrækkede jeg dig? klukkede den zombie, der havde grebet fat i ham. – Så husk at kom til åbningen af Zombie Splatter Fun Park i morgen. Så dør du helt sikkert af skræk!

Den udklædte mand slog en høj latter op og rakte i det samme Mark en farvestrålende reklameflyer. Flokken af zombier fortsatte videre. De vraltede hen forbi butikkerne i storcentret. På vejen delte de flyere ud til alle, de mødte. (side 11)

 

Tak til forlaget tekstogtegning der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om I zombiernes skygge:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park; 1
Lix: 24

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne (udkommer 12.03.2019)
Zombiekongens fald (udkommer 12.03.2019)

Accept af Jeff VanderMeer

Accept af Jeff VanderMeer

Udslettelse. Autoritet. Accept. Tre ord der ikke blot er titler, men grundsten i Jeff VanderMeers Southern Reach-trilogi

Det mystiske Område X gemmer fortsat på sine hemmeligheder. I forsøget på at finde nogle svar er Biologens kopi, Spøgelsesfugl taget tilbage til Område X sammen med den nye leder af Southern Reach, John Rodriguez kaldet Control. I stedet for at følge den sædvanlige rute er deres mål en fjern ø, som også rummer et fyrtårn. Her håber de at finde sandheden om Område X.

Sideløbende med at vi følger Spøgelsesfugl og Controls beretninger, lader et tredje spor os følge direktøren i tiden op til den tolvte ekspedition, hvor hun selv deltog.

Det fjerde spor foregår 30 år tidligere og er Fyrmesterens stemme, som beretter om tiden før Område X muterede. Vi hører bl.a. om Tro & Viden Brigaden, der foretager uforklarlige eksperimenter ved fyrtårnet; om pigen Gloria som tit besøger fyrmesteren og leger på stranden; og om et lille prik der måske, måske ikke er starten på det hele.

Jeg var ekstremt begejstret for første bind i Southern Reach-trilogien og moderat begejstret for bind to. Desværre er jeg ikke særlig vild med bind tre, Accept. Jeg har simpelthen svært ved at forstå handlingen denne gang, og ender ikke med samme AHA-oplevelse som de tidligere bind gav efter endt læsning.

Accept indeholder stadig et fascinerende og skræmmende univers, men det hele bliver for uudtalt og mystisk denne gang. I hvert fald for mig. Til gengæld er bibliotekarernes lektørudtalelse mere positiv. Her skriver Jens Rasmussen: “Det sproglige niveau er stadig højt og stemningsskabende. VanderMeer formår at binde en sløjfe omkring Område Xs oprindelse og dets kulminering over 30 år senere men lader meget stå uforklaret, så mystikken stadig er intakt til slut. Samlet set er trilogien en enestående læseoplevelse.”

Om Accept:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Rosinante, 360 sider
Omslag: Charlotte Strick
Omslagsillustration: Eric Nyquist

Southern Reach-trilogien:

Udslettelse, 1
Autoritet, 2
Accept, 3

Glasnøglen af Alex Karl Morell

Glasnøglen af Alex Karl Morell

Det handler om fugle, jordfaldshuller og en usb-nøgle i en af de mest overraskende romaner jeg har læst længe

Kathrin Lindgaard er amatør-ornitolog og bruger det meste af sin fritid på at kigge på fugle. Det levner ikke meget tid til bollevennen Jonas, som er frustreret over Kathrins manglende lyst til et dybere forhold. Men Kathrin har andre ting at bekymre sig om. Hendes mor er død og lejligheden skal tømmes, men mere vigtigt er det, at hun har opdaget, at fuglene er begyndt at opføre sig mærkeligt. Ikke dem alle og ikke hele tiden, men til gengæld virker det til, at de underlige fugle findes over hele verden.

For at finde ud af mere kontakter hun journalisten Jesper Bastholm, der er opholder sig i Thailand. Her har han skrevet en artikel om et mystisk jordfaldshul, der tilsyneladende tiltrækker de underlige fugle. Jespers privatliv er faldet fra hinanden, og det er hans karriere også i gang med. Han svarer dog Kathrin – mest fordi hun ser flot ud på sit Facebook-billede – og det bliver starten på en tsunami af hændelser.

Pludselig er de begge i myndighedernes (?) søgelys, og efterhånden som de graver sig længere ned i sagen om de underlige fugle fra hvert deres land, opdager de et verdensomspændende net af løgne, mord og cover-ups.

Glasnøglen er en af de mest overraskende romaner, jeg har læst i mange år. Jeg havde slet ikke forudset, hvor historien ville ende. Alligevel følte jeg mig på ingen måde snydt, og det skal forfatterene have ros for. Det er ikke tit, at det lykkes.

Romanen fortælles skiftevis fra Kathrins og fra Jespers synsvinkel. Kapitlerne er korte, hvilket er med til at give romanen pace. Samtidig tilføjer de skiftende synsvinkler en voksende følelse af suspense, fordi der konstant er en cliffhanger at vende tilbage til.

Der er mange tråde i plottet, og jeg må indrømme, at jeg ikke kunne overskue alt hele tiden. Der er også enkelte tidspunkter, hvor forfatterne lader nogle ualmindeligt heldige tilfælde råde for deres personer. Men alt det gør ikke spor, for historien fortælles så spændende, og er overordnet set så fascinerende at jeg bare slugte den.

Bibliotekernes lektørudtalelse kalder Glasnøglen for: “en sitrende thriller med et pragtfuldt, vidtløftigt og anderledes plot” og “en fin balance mellem svag munterhed, skæbnetro og rædsel.” Jeg kan ikke være mere enig. En stor anbefaling her fra.

Alex Karl Morell er et pseudonym for to etablerede danske forfattere, der normalt skriver indenfor helt andre genrer.

Om Glasnøglen:

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Bindslev, 319 sider
Omslag: Jakob Hjort

Læs også:

Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Varslet af Liz Jensen
Kimære af Gert Nygårdshaug
Udryddelsen af Kazuaki Takano
Udslettelse af Jeff VanderMeer

Al kødets gang af Ambrose Parry

Al kødets gang af Ambrose ParryEdinburgh 1847. Lægevidenskab. Penge. Mord.

Edinburgh 1847. En delt by, en stinkende smeltedigel der på en gang er præget af vold og fattigdom, rigdom og lægevidenskabelige fremskridt.

I Edinburghs Old Town dør en række unge kvinder på samme smertefulde måde. I byens New Town begynder Will Raven, der er medicinstuderende, i sin læreplads hos den anerkendte professor i fødselshjælp James Young Simpson. Raven flytter ind i sin mentors hjem, der er samlingssted for kollegaer og rammen om dristige medicinske eksperimenter, særligt inden for anæstesi.

Det er her Will Raven møder Sarah Fischer – en noget atypisk tjenestepige, der ikke ligger under for nogen, og som suger til sig af den viden, hun møder i sin dagligdag. De to bryder sig ikke synderligt om hinanden, men de har begge deres grunde til at involvere sig i de mistænkelige dødsfald blandt kvinderne. (citat fra bagsiden)

Jeg elsker at fordybe mig i en historisk roman, der både vil fortælle en god historie, og som samtidig tegner et levende billede af den tid, den udspiller sig i. Det er tilfældet her i Al kødets gang, der er første bog i serien om Will Raven og Sarah Fischer.

Al kødets gang er en fin gotisk krimi med et velturneret plot. Men det er også en spændende historie om lægevidenskaben i midten af 1800-tallet, og den del af romanen er i virkeligheden den mest barske. Det var omkring dette tidspunkt, man begyndte at bedøve patienterne. Før det blev operationer udført, mens patienten var vågen, og der er en grum scene midtvejs, hvor en håndværker får amputeret sin hånd. Vi hører også om, hvordan kemikere og læger eksperimenterer med forskellige kemikalier for at opdage nye bedøvelsesmidler m.m. Heller ikke det var ganske ufarligt. Romanen indeholder således en del lægevidenskab, men det bliver aldrig for meget. I stedet giver det romanen troværdighed.

Sproget flyder let, og får ubesværet de mere videnskabelige dele flettet ind i handlingen, som udover hovedhistorien om de døde kvinder også har andre spændende tråde. Der er således en stigende spændingskurve, selvom krimidelen ikke hører til de mest actionfyldte.

Jeg var vild med Al kødets gang, som fik mig til at tænke på Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl, men også på Martin Jensens historiske krimier. De har ikke den videnskabelige vinkel som her, men til gengæld er Jensen mindst ligeså dygtig til at tegne den historiske kulisse.

Ambrose Parry er et pseudonym for ægteparret Marisa Haetzman og Christopher Brookmyre. Sidstnævnte er prisvindende krimiforfatter, mens Haetzman forsker i anæstesi. Resultatet af makkerskabet er en velresearchet, flydende skrevet, underholdende og overraskende historisk krimi med to troværdige hovedpersoner.

Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen.

Om Al kødets gang:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Modtryk, 395 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Alkymi af Henrik Hohle Hansen
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Sjælesøstre af Sarah Waters

I lygternes skær af Steen Langstrup

I lygternes skær af Steen Langstrup11 gys – nye og gamle – der inviterer læseren ind i mørket, langt væk fra lygternes skær …

Den 14. februar er Valentines Day. Det er også dagen, hvor Steen Langstrups nye novellesamling I lygternes skær udkommer. Skulle du nu være i den situation, at du mangler at købe en Valentines gave (eventuelt til dig selv), så led ikke længere 🙂

Samlingens 11 noveller er en blanding af nyskrevne og tidligere udgivne historier, som alle ønsker at skræmme livet af læseren. Og det lykkes i det store hele. Jeg har mine favoritter, men synes ikke at nogle af historierne falder igennem.

I lygternes skær indledes af ‘Spis mig, drik mig’, om en ung kvinde der vil hengive sig betingelsesløst til sin kæreste for at bevise sin kærlighed. Aftenen starter planmæssigt, men så dukker en bekendt af kæresten op, og pludselig ændres spillet. Som Langstrup er en mester i, leger historien med læserens forventninger og ender et helt andet sted, end man tror.

Min yndlingshistorie er ‘Aben smiler’, der ramte mig midt i mit frygtcenter. Det er muligvis ikke den mest originale fortælling i samlingen, men Langstrup skaber her en ualmindelig isnende stemning som opslugte mig fuldstændig. Maja kommer hjem efter en ferie, hvor hun har haft lånt sin lejlighed ud via Airbnb. Hun er meget spændt på om de ukendte italienske gæster har behandlet hendes hjem ordentlig, og det ser det heldigvis umiddelbart ud til. Men så finder hun noget glemt bag sofaen…

Udover sin forfatterblog skriver Steen Langstrup også på bloggen Mod nye grænser. Her kan man bl.a. læse om hans rejser til Thailand, og jeg er helt sikker på, at det er her inspirationen til novellen ‘Kryb’ stammer fra. Novellen handler om den midaldrende Anita, hvis kryb af en ægtemand vil skilles for at flytte sammen med sin nye 27-årige kæreste. Som en slags hævn rejser Anita til Thailand på 1. klasse sammen med datteren. Hotellet er skønt og personalet upåklageligt, men i Thailand findes der også kryb.

Jeg synes, det er fedt, når forfatterne leger med ordene og deres betydning. Det gør Langstrup både i ‘Kryb’, men også i ‘Ondskaben i ham’ der (så vidt jeg ved) er samlingens ældste novelle. Her graver John noget op af jorden under en ferie i sommerhuset, og pludselig er stemningen helt anderledes.

Julenovellen ‘Første jul uden mor’ har en yderst ond drejning til slut, ligesom ‘Valentinsdag’ heller ikke levner meget håb om en happy ending.

‘Metro’ er en gendigtning af Edgar Allan Poes novelle ‘William Wilson’, hvor spejlbilleder gør en nattur i metroen til en rædselsrejse, mens ‘At dræbe en vampyr’ udfordrer læserens forståelse af en helt.

Jeg er ikke ubetinget begejstret for den afsluttende novelle ‘Hvide piger i lygternes skær’, der handler om lægen Knud Felding, som under udbruddet af Den Spanske Syge i 1918 pludselig befinder sig i Københavns slum. Her er ellers en fin reference til Dagmar Overby, og selve setuppet med Den Spanske Syge er også rigtig interessant. Jeg synes desværre bare ikke, at slutningen følger historiens oplæg, og derfor følte jeg mig lidt snydt, på trods af at slutningen sådan set er ret grum. Nu er smag jo heldigvis subjektiv, og den lille anke gør ingen forskel for det overordnede indtryk.

Langstrup har efterhånden et langt forfatterskab bag sig, og selvom hovedparten af hans udgivelser har været romaner, så er det også blevet til et par novellesamlinger. Gysersamlingen 9 før døden fra 2001, den socialrealistiske novellesamling Amerikansk olie fra 2015 og nu I lygternes skær, 2019. Jeg kan godt lide, når Langstrup skriver langt, men jeg er også begejstret, når han skriver kort. Uanset længden lykkes det ham nemlig næsten altid at overraske, forskrække og vække eftertænksomhed hos læseren, og det gør han også denne gang.

En vellykket og grum novellesamling der nok skal underholde horror-elskere. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Om I lygternes skær:

Udgivelsesår: 14.02.2019
Forlag: 2 Feet Entertainment, 183 sider
Omslag: Steen Langstrup

Indhold:

Spis mig, drik mig
James
Aben smiler
Første jul uden mor (tidligere trykt i Politiken, 2008)
Metro (tidligere trykt i Poe – 4 makabre hyldester, 2009)
Ondskaben i ham (tidligere trykt i Berlingske Tidende, 1997)
El Daemon (genskrivning af SMS-novellen fra 2011)
At dræbe en vampyr (tidligere trykt i Litteratursider, 2010)
Kryb
Valentinsdag
Hvide piger i lygternes skær

Læs også:

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Afkroge af Helene Hindberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
Når månen titter gennem ruden af Lars Thomassen
Sprækker af Teddy Vork
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen
Frygtfilerne af Jonas Wilmann

Danske katastrofer af Rasmus Dahlberg

Danske katastrofer af Rasmus DahlbergGennemillustreret, velresearchet og lidt tør bog om danske katastrofer fra 1897 frem til 2001

Rasmus Dahlberg er uddannet historiker og har udgivet en række historiske fagbøger. Han har også undervist i og skrevet om katastrofer både som fiktion og faglitteratur, ligesom han sammen med Lars Vestergaard har udgivet en række krimier under pseudonymet Henrik Desmond.

Danske katastrofer er en grundigt researchet og gennemillustreret bog om 30 katastrofer på dansk jord eller med dansk medvirken fra jernbaneulykken i Gentofte i 1897 frem til flykatastrofen i Linate i 2001. I forordet forklarer Dahlberg, at han har valgt ikke at medtage fyrværkeriulykken i Seest i 2004, da den er grundigt beskrevet i hans bog fra 2012 100 års katastrofer.

Med så mange frygtelige begivenheder samlet i én bog er der risiko for, at en form for samlebåndsfornemmelse rammer under læsningen, selvom Dahlberg har forsøgt at give samtlige kapitler et menneskeligt ansigt ved at medtage udsagn fra vidner og overlevende til hver katastrofe. I sagens natur kan en bog om virkelige katastrofer heller ikke være opmuntrende læsning, og idet Dahlberg samtidig bestræber sig meget på at fremstille begivenhederne korrekt og objektivt, bliver fornemmelsen til tider meget lærebogsagtig under læsningen, og ønsket om at referere detaljer korrekt er til tider lige ved at overskygge læsbarheden.

Om det er etiske overvejelser, der ligger til grund for det, ved jeg ikke, men kapitlerne virker mere refererende end berettende og kunne ind i mellem godt bruge en bedre sproglig bearbejdning. Som for eksempel beskrivelsen af Skageraks forlis i 1966. Dahlberg lader først i et afsnit en 13-årig dreng fra Rask Mølle berette om redningen, for i næste afsnit at skrive at der ombord på skibet også var en skoleklasse fra Rask Mølle. Mon ikke drengen kom herfra?

Når alt dette er sagt, synes jeg dog bestemt ikke, at Danske katastrofer er en dårlig bog. Dels giver den et indblik i, hvordan hver katastrofe har været med til at forbedre sikkerheden fremadrettet indenfor både skibs-, tog- og luftfart samt på farlige virksomheder. Dels fortæller den om – i hvert fald for mig – glemte katastrofer i Danmarkshistorien samt naturligvis også de nyere, som jeg selv kan huske.

Og hvis beskrivelserne af katastroferne til tider bliver lidt tekniske og gentagende, så giver bogens illustrationer klart udtryk for den gru og de menneskelige tragedier, hver enkelt begivenhed efterlod.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Danske katastrofer:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Gyldendal, 326 sider

Læs også:

Solstorm af Rasmus Dahlberg
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Faldvand af Mikael Niemi
Syndfloden af Carl S. Torgius