Arkivet for ‘Faglitteratur’ Kategorien

I en kommentar til mit indlæg om H. P. Lovecraft filmatiseringen “The Dunwich Horror” gav Jonas Willman mig et tip om bogen “The Lurker in the Lobby – a guide to the cinema of H. P. Lovecraft”, hvis jeg ville vide lidt mere om Lovecraft filmatiseringer. Den har jeg fået fat i nu, og det er absolut interessant læsning.

De to Lovecraft entusiaster, Andrew Migliore og John Strysik, har her lavet en oversigt over en lang række film, der enten bygger direkte på H. P. Lovecraft historier eller mere løseligt baserer sig på hans univers. Udover de professionelle film har de også medtaget tv-shows samt en række amatør kortfilm i slutningen af bogen. Disse er dog ikke anmeldt, i stedet har de ladet filmskaberne selv fortælle om filmen, og det er der kommet en lang række interessante essays ud af.

Hvad de kommercielle film angår, giver Migliore og Strysik derimod deres mening til kende, og som man sikkert kan forestille sig, er mange af filmene noget hø. Men der er også enkelte guldkorn imellem, og jeg endte med en liste på ni film, som jeg egentlig godt kunne tænke mig at få fingre i. Hver film forbindes med den Lovecraft-fortælling, den udspringer af, og jeg må sige, at de to forfattere har styr på deres Lovecraft. Jeg var imponeret efter endt læsning.

Udover filmomtaler indeholder bogen også en række interviews med personer, der har været involveret i Lovecraft-filmatiseringer på en eller anden facon. Det første interview er f.eks. med Roger Corman, der instruerede “The Haunted Palace” fra 1963. En filmatisering af “The Case of Charles Dexter Ward”, der dog blev markedsført som en Poe film og også fik den Poe-inspirerede titel efter Poes digt. I interviewet fortæller Corman, hvordan AIP insisterede på denne markedsføringsstrategi, selvom Corman var lodret uenig.

I et andet interview fortæller John Carpenter, at der især er én ting, han altid har misundt Lovecraft: “There is one thing Lovecraft did that I’ve always wanted to do and I haven’t pulled it off yet. One of Lovecraft’s techniques was to let everything build to the last line, and that line was going to tell you what the horror was and leave you gasping. When he did it right it was transforming, like in “The Outsider”, where this guy is coming up and sees this hideous creature and he reaches out and touches a mirror. Then you get everything and it really is a shudder.”

Af andre interviews kan nævnes Stuart Gordon, Jeffrey Combs og min yndlingstegner Bernie Wrightson, som har lavet nogle illustrationer til en filmatisering af “Shadow over Innsmouth”, der desværre ikke blev til noget. Som en ekstra lækkerbidsken er dog trykt nogle af Wrightsons illustrationer, og jeg kan ganske simpelt ikke fremhæve hans talent højt nok. Det lykkes ham efter min mening på helt enestående facon at få Lovecraft stemning ind i samtlige tegninger, der er medtaget.

Blandt filmene, som baserer sig løseligt på Lovecraft materiale, nævner Strysik og Migliore bl.a. “The Thing from Another World” fra 1951. Her skriver de, at selvom både originalfilmen af Christian Nyby og Howard Hawks og John Carpenters genindspilning i 1982 baserer sig på John W. Campbells novelle “Who Goes There?”, så kan der ikke være meget tvivl om, at Campbell selv har været stærkt inspireret af Lovecrafts arktiske fortælling “At the Mountains of Madness“, hvilket de underbygger med bl.a. sammenligninger af citater m.m.

Alt i alt kan jeg kun give Jonas’ anbefaling af “The Lurker in the Lobby” videre til alle, som har lyst til at vide lidt mere om Lovecraft og filmatiseringerne af hans fortællinger. Bogen er desværre ikke oversat til dansk, men den er skrevet på letforståeligt engelsk og indeholder heldigvis også masser af fede illustrationer.

Udgivelsesår: 2000 (der er siden kommet en 2. udgave med et revideret og udvidet antal film)

De kommercielle film der omtales er:

The Haunted Palace – 1963, D: Roger Corman
- The Case of Charles Dexter Ward

Dark Intruder – 1965, D: Harvey Hart
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men nævner “gods older than the human race … Dagon and Azathoth”

Die, Monster, Die – 1965, D: Daniel Haller
- The Colour out of Space

The Shuttered Room – 1967, D: David Greene
- The Shuttered Room af August Derleth

The Crimson Cult – 1968, D: Vernon Sewell
- The Dreams in the Witch House

The Dunwich Horror – 1970, D: Daniel Haller
- The Dunwich Horror

Alien – 1979, D: Ridley Scott
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men “Dan O’Bannon had the works of H. P. Lovecraft very much in mind when, “in extremis”, he wrote the classi space-horror epic Alien.”

The Fog – 1980, D: John Carpenter
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men John Carpenter har til Rolling Stones udtalt, at han elsker Lovecraft: “I’ve read all of them. Lovecraft suggested som weird textures and I’m trying to do the same thing in a ghost story”

The Gates of Hell – 1980, D: Lucio Fulci
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men foregår i Dunwich

The Beyond – 1981, D: Lucio Fulci
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men bruger bogen “The Book of Eibon”, som også Lovecraft henviser til i bl.a. “The Shadow Out of Time”

Creepshow – 1982, D: George A. Romero
- 5 korte historier hvoraf den ene er et riff af “The Colour Out of Space”

The Evil Dead – 1982, D: Sam Raimi
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men henviser til bogen “Necronomicon”

The Evil Dead II – 1987, D: Sam Raimi
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men henviser til bogen “Necronomicon”

Army of Darkness – 1993, D: Sam Raimi
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men henviser til bogen “Necronomicon”

The Thing – 1982, D: John Carpenter
- giver kredit til John W. Campbells historie “Who goes there?”, men mon ikke også “At the Mountains of Madness” har været en inspirationskilde

Re-animator – 1985, D: Stuart Gordon
- Herbert West, Reanimator

From Beyond – 1986, D: Stuart Gordon
- From Beyond

The Curse – 1987, D: David Keith
- The Colour Out of Space

The Curse II – 1988, D:
- The Colour Out of Space

The Curse III: Blood Sacrifice – 1991, D:
- The Colour Out of Space

The Curse IV: the Ultimate Sacrifice – 1993, D:
- The Colour Out of Space

The Unnamable – 1988, D: Jean-Paul Ouellette
- The Unnamable

Cthulhu Mansion – 1990, D: Juan Piquer Simon
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men viser i klip en håndskrevet bog med titlen Cthulhu

Bride of Re-animator – 1991, D: Brian Yuzna
- Herbert West, Reanimator

Cast a Deadly Spell – 1991, D: Martin Campbell
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men mere en pastiche over Lovecraft blandet med Raymond Chandler

The Ressurected – 1991, D: Dan O’Bannon
- The Case of Charles Dexter Ward

The Unnamable II: the Statement of Randolph Carter – 1992, D: Jean-Paul Ouellette
- har kun en meget svag tilknytning til The Statement of Randolph Carter

Dark Waters – 1993, D: Mariano Baino
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men låner med arme og ben fra Lovecrafts temaer

Necronomicon – 1993, D: Christophe Gans, Shusuke Kaneko, Brian Yuzna
- 3 korte historier: The Drowned baserer sig på temaer og ideer fra Lovecraft mytologien; The Cold baserer sig på “Cool Air”; Whispers baserer sig på “The Wisperer in Darkness”

The Lurking Fear – 1994, D: C. Courtney Joyner
- The Lurking Fear

Witch Hunt – 1994, D: Paul Schrader
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men mere en pastiche over Lovecraft blandet med Raymond Chandler

Castle Freak – 1995, D: Stuart Gordon
- The Outsider

In the Mouth of Madness – 1995, D: John Carpenter
- ikke baseret på en egentlig fortælling, men snarere Carpenters hyldst til Lovecraft

Bleeders – 1997, D: Peter Svatek
- The Lurking Fear

NYARLATHOTEP er et dansk H. P. Lovecraft fanzine, hvor der så vidt jeg kan se er udkommet tre numre indtil videre. Jeg faldt over det, da jeg ledte efter biografisk stof om Lovecraft på dansk, og det viste sig, at udover en fin biografi indeholder første nummer også tre nyoversættelser af Lovecraft novellerne: Dagon, The Terrible old man og NYARLATHOTEP samt en række andre spændende artikler. Nu har jeg også bestilt nummer to og tre via biblioteket, men nummer tre kan også findes til download på hplovecraft.dk

Manden bag bladet hedder Thomas Winther. Han skriver i forordet, hvordan han i en årrække har samlet alt om H. P. Lovecraft og gerne ville gøre det lettere for andre fans at få et overblik over forfatterskabet på dansk. Udover ham bidrager Benni Bødker, Frank Brahe, Asger Harlung, Flemming Chr. Nielsen, Tommy Jensen og Lars Kramhøft i første nummer.

Udgivelsen er et fanzine, og det vil sige, at det er Lovecraft-entusiaster, som står bag. Det betyder, at artiklerne er lidt ujævne i sprog og stil, men det betyder også, at det er folk, som er interesseret i emnet, de skriver om, og som har en sjov og omfattende viden. Ikke alle artikler appellerede til mig, bl.a. spiller jeg ikke rollespil, så den artikel må jeg indrømme, at jeg sprang over. Men generelt synes jeg, at bladet rummer mange gode og spændende artikler, som både kan læses af hardcore fans og sådan nogen som mig, der bare synes, at det kunne være sjovt at vide lidt mere om H. P. Lovecraft. Og så er jeg ikke mindst begejstret for oversættelserne af Lovecraft novellerne, som er blevet rigtig vellykkede.

NYARLATHOTEP bygger på en af H. P. Lovecrafts drømme, hvor han drømte om et brev fra en ven, der blev indledt med ordene: “Undlad ikke at se NYARLATHOTEP, hvis han kommer til Providence. Han er grufuld – ud over al forstand grufuld – men forunderlig.”

Den Frygtindgydende Gamle Mand handler om tre indbrudstyve, som beslutter sig for at bryde ind hos en gammel mand, der bor alene i et gammelt forsømt hus.

Dagon er historien om en sømand, som fanges under krigen men stikker af i en redningsbåd. Mens han sover, lander hans båd på et mærkeligt stykke land, og her opdager han en grusom hemmelighed.

Derudover er der en Lovecraft-inspireret novelle af Lars Kramhøft med titlen Den ventende i mørket, som absolut også kan anbefales. Fortælleren besøger en ven, som netop var flyttet fra London til en lille fredelig by, men hans nye hus viser sig at rumme en dør, der fører ind til et ukendt univers. En dør som kun kan lukkes ved hjælp af Necronomicon …

Indhold:

Biografi af Thomas Winther
NYARLATHOTEP oversat af Flemming Chr. Nielsen og Asger Harlung
Man gjorde en forfatter fortræd af Thomas Winther
Den ventende i mørket af Lars Kramhøft
Den frygtindgydende gamle mand oversat af Flemming Chr. Nielsen
Lovecraft som rollespil af Tommy Jensen
Lovecraft i musikkens verden af Thomas Winther
Dagon oversat af Flemming Chr. Nielsen
Lovecraft i streg af Frank Brahe
Lovecraft på dansk af Thomas Winther
Mellem drøm og mareridt af Benni Bødker

Udgivelsesår: 2003

Lovecraft historier omtalt på Gyseren.dk:

Randolp Carters erklæring 
Skyggen over Innsmouth
Den hviskende i mørket
Rotterne i muren
Farven fra rummet
Vanviddets bjerge
Den som hjemsøger mørket 
Tilfældet Charles Dexter Ward

Efter at have læst Nikolaj Frobenius’ roman “Jeg skal vise jer frygten“, fik jeg lyst til at læse mere om Edgar Allan Poe, og i bibliotekets kælder fandt jeg denne biografi skrevet af Walter Lenning.

Der er skrevet rigtig mange biografier om Poe, men ikke særligt mange af dem er oversat til dansk. Blandt disse virkede Lennings bog som den mest omfattende, idet den både beskæftigede sig med Poes liv og hans værker, mens f.eks. “Fortolkningens veje” af Erik A. Nielsen og “Grænsens filosofi” af Henning Goldbæk i højere grad beskæftigede sig med analyser af værkerne.

Lenning giver en kronologisk gennemgang af Poes liv fra barndommen og frem til hans død, samt trækker linjer til hans indflydelse derefter. Derudover viser Lenning tematikker og sammenhænge i forfatterskabet, dog kun på et overordnet niveau – og bringer uddrag af breve m.m. fra, til og om Poe. Det hele er krydet med en lang rækker illustrationer af personer, steder og begivenheder, som har haft betydning for Poe.

Samlet set giver bogen et spændende portræt af personen Poe, og jeg fik stor lyst til at genlæse flere af hans historier. Det var også sjovt at læse om, hvordan Poe regnes som ophavsmand til både krimi- og science fiction genren, når han egentlig afskyede fremskridtet og imødeså fremtiden med åbenlys pessimisme, hvilket afspejles i hans historier hvor den videnskabelige utopi næsten altid ses i et ironisk og sarkastisk lys. Og så var jeg ikke klar over, at Poe i høj grad kan takke Charles Baudelaire for sin verdensberømmelse i eftertiden, men det siger måske mere om min uvidenhed end om biografiens dyder.

Generelt følte jeg mig både godt underholdt og godt oplyst, og det eneste der skæmmer biografien er en temmelig dårlig oversættelse. Heldigvis er uddragene af Poes digte trykt på originalsproget, så oversættelsen trækker ikke ned her. 

Originaltitel: Edgar Allan Poe in Selbstzeugnissen und Bilddokumenten
Originalt udgivelsesår: 1959

Søren fra Skræk og Rædsel inspirerede mig til at se “Going to Pieces - the rise and fall of the Slasher Genre”, en dokumentarfilm om slasher genren fra 2006. Se Sørens omtale her.

Filmen indeholder et væld af interviews med kendte skikkelser fra horrorgenren mikset med klip fra især film, og det hele bindes sammen i et forsøg på at beskrive, hvordan slashergenren opstod og udviklede sig.

Her er bl.a. interviews med John Carpenter, Wes Craven, John Dunning, Amy Holden Jones, Tom Savini, Rob Zombie, Betsy Palmer og mange flere, og filmklippene går fra “Peeping Tom” og “Psycho” (begge fra 1960) over “Halloween” (1978) til film som “Slumber Party Massacre“ (1982); ”Silent night, deadly night” (1984); “April Fool’s Day” (1986); “Scream” (1996) og “Saw” (2004).

Dokumentaren ser “Peeping Tom” og “Psycho” som en slags forløber for slasherfilmene, men erklærer John Carpenters “Halloween” for startskuddet for genren. Der har været andre film før “Halloween”, som også gjorde brug af slasher-elementer, som f.eks. “Color me blood red” (1965), ”Black Christmas” (1974) og flere af de italienske Giallo-film, f.eks. “Sei donne per l’assassino” (1964) og  ”Profondo Rosso” (1975), men “Halloween” må siges at være den film, som er set af flest og som startede bølgen på det amerikanske marked, der rev resten af vesten med sig.

To år efter “Halloween” kom “Friday the 13th”, der gav publikum endnu mere blod og gore end John Carpenter gjorde. Man fulgte opskriften med at lade morderen være udødelig, og så fyldte man ellers mord på med stor hjælp fra Tom Savini, der lavede special effects på filmen, bl.a. det fantastiske mord på Kevin Bacon.

Herefter følger en lang række omtaler af 80′er slashere: “Prom Night” (1980), “The Prowler” (1981), “He knows you’re alone” (1980), “Terror Train” (1980), “My bloody Valentine” (1981), “Happy Birthday to me” (1981), “The Slumber Party Massacre” (1982), “A Nightmare on Elm Street” (1984) osv. Jeg må jo indrømme, at en hel del har jeg ikke set, så jeg må på med vanten.

Søren klandrer dokumentaren for ikke at have nok fokus på de italienske instruktører, og det må jeg give ham ret i. Dario Argento og Mario Bava nævnes ganske kort, men fokus er hovedsageligt på det amerikanske marked, og derfor får de ikke den omtale, de fortjener. Men generelt synes jeg, at “Going to Pieces” giver en hurtig og interessant indføring i Slasher-genren, og jeg fik bestemt lyst til både at se og gense nogle af filmene.

Producers: Rachel Belofsky, Rudy Scalese
Executive producers: Michael Baker, Randy Manis, Michael Ruggiero
Udgivelsesår: 2006

Udgivet i 1972 er denne samling essay om gyserfilm og gysergenren naturligvis ikke opdateret med de nyeste film. Ikke desto mindre indeholder bogen flere interessante artikler og omtaler af film fra 30′erne, 40′erne og 50′erne som måske ikke omtales så meget i dag, men som stadig er værd at beskæftige sig med.

Indholdet er opdelt i fire hovedgrupper: The Horror Domain, Gothic Horror, Monster Terror og Psychological Thriller. Hvert kapitel indeholder artikler af forskellige skribenter om det overordnede emne.

De to redaktører er henholdsvis Roy Huss og T. J. Ross. Roy Huss er professor i engelsk på Queens College. Medforfatter af “The Film Expericence og redaktør på “Focus on Blow-Up”. Han har skrevet artikler om drama og film til bl.a. “Modern Drama”, “College English” og “The Psychoanalytic Review”. T. J. Ross er professor i engelsk på Fairleigh Dicinson University og redaktør på “Film and the Liberal Arts”. Han har skrevet artikler til bl.a. “December”, “Massachusetts Review” og “Film Quarterly”.

Ikke oversat til dansk.

Udgivelsesår: 1972

“Om at skrive” er det nærmeste Stephen King indtil videre er kommet på en selvbiografi. Her kommer han dels med gode råd til (kommende) forfattere eksemplificeret i hans eget materiale. Dels fortæller han historien om sin turbulente barndom, hvor han meget tidligt vidste, at han ville skrive, frem til nutiden hvor han bl.a. fortæller, hvordan det at skrive hjalp ham gennem den alvorlige ulykke han blev udsat for i 1999, da en bil pløjede ind i ham, mens han gik sin daglige tur.

Originaltitel: On Writing: a memoir of the craft
Udgivelsesår: 2000

En spændende gennemgang af Stephen Kings forfatterskab med fortolkninger og tematisering af værkerne.

Udgivelsesår: 2001

Opdelt i fem hovedafsnit: Scream hits, Scare surveys, Monster creators, Fright X og Horror heroes.

Scream hits omhandler syv af de store gyserhits, der kom i 90′erne. Scare surveys fortæller horrorens historie fra 60′erne og frem med en smuttur omkring H. P. Lovecraft. Monster creators er interviews med George A. Romero, Stephen King og Clive Barker. Fright X ser nærmere på special effects og Horror heroes ser på “heltene” i horrorfilmene, bl.a. Freddy Krueger og Michael Myers.

En interessant og rimelig uddybende indføring i genrens største navne. Ikke oversat til dansk.

Udgivelsesår: 1994

I Rosinantes serie om verdens 25 bedste… står Rikke Schubart bag gyserfilmene. Her har hun udvalgt 25 gyserfilm, som man som et minimum må have set, hvis man vil kalde sig fan af genren.

Schubart har valgt de sikre titler, og er fx gået helt uden om de store italienske instruktører som Dario Argento og Rugerro Deodato. Derudover er der også nogle dumme korrekturfejl (som når hun på side 8 taler om “Dawn of the living dead”), men udover disse småskønhedspletter er bogen en hurtig lille indføring til nogle af de kendteste værker indenfor gyserfilm. Og det er jo ikke så tosset.

Udgivelsesår: 2001

En aldeles fremragende bog om gysergenren.

Schubart fører læseren igennem genrens historie fra Frankenstein og op til nutidens splatter og gyserfilm. Først fortæller hun om genren, og herefter deler hun den op i fem underkategorier samt en zombie sidegevinst.

Schubart fortæller bredt om en række film, som hun analyserer og beskriver genren ud fra. Skulle man anke noget på denne udgivelse, er det, at Freud spiller en stor rolle i alle analyserne. Men på trods af det er her tale om en virkelig interessant og meget gennemarbejdet bog om gyseren.

Udgivelsesår: 1993