Arkivet for ‘Faglitteratur’ Kategorien

Meningen med livet af Anders Kofoed

Meningen med livet af Anders Kofoed

Er Meningen med livet en gyser? Nix, men jeg blev så begejstret, da jeg læste den, at jeg simpelthen er nødt til at anbefale den til så mange som muligt. Så derfor omtaler jeg den her 🙂

I Meningen med livet fortæller biologen Anders Kofoed humoristisk, provokerende og meget vidende om mennesket, fra sædcellernes spurt mod ægget i livmoderen, til forrådnelsesprocessen og sorgen hos de efterladte. Undervejs eksemplificerer han, hvordan vores udvikling hænger sammen med alt liv, der er gået forud for os. For eksempel er det sandsynligvis parasitter som bændelorm, der er skyld i, at vi dyrker sex for at formere os i stedet for f.eks. knopskydning.

Undervejs har Anders Kofoed også et kapitel om forskellene mellem kønnene. Her fortæller han bl.a., hvordan biologien ofte bliver taget til indtægt for flere forskelle, end der måske er grundlag for. Mange af vores adfærdsforskelle kan nemlig lige så vel bunde i kultur som i biologi. Visse biologiske forskelle er dog ikke til at komme udenom. Mandens hjerne er f.eks. generelt større end kvindens – også når man modregner, at mænd generelt er større end kvinder. Men er større så bedre?

[…] selv når vi modregner, at hele mandens krop er større, så er der stadig nogle procenters forskel i størrelsen. Det skal vi mænd nu ikke nødvendigvis være alt for stolte af. Det er tydeligvis ikke en garanti for succes. To af vores uddøde forfædre, neandertalerne og Homo Erectus, havde større hjerner end de nulevende mennesker, og se hvor de er i dag …” (side 161)

Lidt senere kommer han ind på, hvad der er ‘naturligt’. Her forsøger han at definere, hvad der er unaturligt, hvilket munder ud i, at biologisk set er intet unaturligt. Det er mennesket, der definerer det unaturlige. Og det er vi alt for gode til!

Lad os lægge ud med de homoseksuelle, for ingen er nok blevet mere forfulgt end dem i de seneste århundreder. Anslået er 5-10% af verdens befolkning homoseksuel, om end langt færre er det officielt. Et sted mellem 400 og 800 millioner mennesker skulle i så fald være unaturlige. Det er ret mange. Hvis de alle flyttede sammen, ville de kunne befolke hele det katolske Sydamerika med overskud nok til, at resten kunne bo i Italien. Hvis ikke antallet af homoseksuelle mennesker skulle være bevis nok på, at det er helt naturligt, så kan resten af dyreriget komme til undsætning. Homoseksualitet er i skrivende stund observeret hos mere end 1000 dyrearter, og før bogen når til tryk, er listen nok blevet længere. Den norske zoolog Petter Bøckman går endda så vidt som at sige: ”Der er ikke fundet nogen arter, hvor homoseksuel adfærd ikke eksisterer, med undtagelsen af de arter, der aldrig har fysisk sex, som søpindsvin og visse bladlus.” (side 177)

Anders Kofoed har en dejlig praktisk og nøgtern tilgang. Vi mennesker er et dyr blandt andre dyr. Vi er biologisk set jammerligt skruet sammen på mange måder, på grund af selv samme evolution der har givet os vores fantastiske hjerne. Som han konkluderer, er evolutionen ikke en konstant forædling mod det optimale. Det er tilfældige ændringer i DNA’en, og evolutionen er ligeglad med perfekte løsninger. Det nye skal bare være lidt bedre end det gamle. Også selvom det kan give andre problemer på længere sigt. 

Det er også derfor, det ikke giver mening at kalde pattedyr for højerestående og fisk m.m. for primitive. Alle dyr, som lever nu, er en succes. Evolutionen er ikke en forædlingsproces fra primitiv til højerestående. En vandmand er måske mindre kompliceret i sin opbygning og adfærd end et menneske, men den er ikke primitiv eller mindre værd. Det, at den har overlevet frem til i dag, er et bevis på dens succes.

Vi kan som sagt ikke bruge biologien til godt og ondt eller rigtigt og forkert. Alt, hvad vi gør er naturligt, og vi deler det helt sikker med andre dyr. Men det retfærdiggør ikke noget. Myrer tager slaver hos andre kolonier og lader dem knokle sig ihjel. Løver dræber unger, der ikke er deres egne. Rotter er tydeligvis racister, og ænder voldtager. Alt dette er naturligt, men det giver os ikke retten til at gøre det samme. Vi kan ikke bruge andre dyr til at bestemme, hvad der er rigtigt for mennesker. Der må vi bruge vores egen stærkt udviklede hjerne til at afgøre, hvad der er godt eller ondt, rigtigt eller forkert. For vi er ikke gråænder eller myrer. Vi er ikke slaver af vores fælles fortid med chimpanser og gorillaer. Hvad der gælder for gorillaer, gælder for gorillaer. Hvad der gælder for mennesker, er noget komplet andet. Og hvad der gælder for mig, gælder ikke nødvendigvis for dig. Det er en enorm vigtig pointe i alle livets forhold.” (side 188)

Og hvad er så meningen med livet?
Der er ingen – og bare rolig, jeg spoiler ikke bogen. Anders Kofoed afslører svaret allerede i forordet. Vi er skabt af det samme stof som en sten på stranden, og hvad er meningen med stenen? Nogle finder det skræmmende, at der ikke er en højere plan med os, men jeg føler, ligesom Anders Kofoed, at det er en stor frihed. Vi er alle skabt af en række usandsynligt heldige lykketræf, og alene dét er en grund til at vælge hver dag til og ikke fra.

Jeg blev som sagt blæst helt bagover af at læse Meningen med livet. Den er velskrevet, tankevækkende, humoristisk og provokerende, og så gav den mig lyst til at starte forfra da den sidste side var vendt. Bare lige for at være sikker på, at jeg havde fået det hele med.

En stor anbefaling herfra.

Om Meningen med livet:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 261 sider
Omslag: Imperiet, Simon Lilholt

Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen

Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen

Den 5. maj 1945 fejrede Danmark befrielsen, men for beboerne i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn bliver det en noget anderledes dag. I havnen ligger nemlig den ramponerede flodpram Breslau, som viser sig at indeholde 345 syge og udsultede kz-fanger fra koncentrationslejren Stutthof. Fanger som ingen har ansvaret for, og som det lille samfund slet ikke er gearet til at modtage.

Alligevel påtager den lokale modstandsgruppe sig opgaven under ledelse af baron Niels Rosenkrantz fra avlsgården Liselund, de lokale læger Rasmus Fenger og Bendt V. Mortensen samt sidstnævntes hustru, Helene Mortensen, der er leder af den lokale Røde Kors afdeling på Møn. For sig har de en kæmpe opgave med at skaffe mad, tøj og medicin til fangerne, samt ikke mindst sengepladser så de kan komme væk fra det sygdomsbefængte skib uden at smitte lokalbefolkningen. Mange af fangerne er nemlig syge med plettyfus, tyfus og andre alvorlige sygdomme, ligesom de alle har lus.

Skibet fra helvede er historien om et lille lokalsamfund som ved et tilfælde bliver hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviser både stort sammenhold og hjælpsomhed. Men forfatterne kigger også tilbage på tiden, før skibet lander på Møn, og giver os indblik i historien bag skibet og ikke mindst enkelte af fangernes baggrund og historie.

Vi hører bl.a. om polakken Zygmunt Szatkowski, der blev fangernes talsmand, fordi han kunne tale tysk; om Piotr Mierzejewski som ender med at blive tankpasser i Gedser med kaldenavnet Peter Veedol; og om sygeplejersken Hilda Novachová fra Tjekkoslovakiet som har overlevet opholdet i tre koncentrationslejre, før hun endte ombord på flodprammen Breslau.

Hovedparten af fangerne var polske, men også russere, lettere, tjekkoslovakkere og en enkelt franskmand var ombord på skibet. Der var både kvinder og mænd, og ombord var også 13 Jehovas vidner, som nazisterne forfulgte på linje med jøderne.

Det er barsk læsning, når vi hører om forholdene i koncentrationslejrene, og hvordan hadet mellem forskellige nationaliteter fortsætter, selvom krigen er slut. Alligevel giver historien også grund til optimisme, når man f.eks. ser Mønboerne uselviske hjælp til de strandede fanger.

Skibet fra helvede er skrevet af journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Clemmensen har bl.a. skrevet Flugtrute: Østersøen, der i 2012 blev kåret til årets historiske bog og arbejder som tilrettelægger af dokumentarfilm for DR og TV2. Albrektsen arbejder for TV2 Østjylland, og begge stammer fra Lolland.

Undervejs i bogen nævner forfatterne kort, hvordan en flydedok med krigsfanger drev i land ved Langeland d. 4. maj. Den historie kendte jeg fra romanen Dancing Charlie af Lars Johansson. Men jeg må indrømme, at jeg slet ikke kendte historien om kz-fangerne på Møn, før jeg læste Skibet fra helvede. Det gør jeg så nu, og bogen kan varmt anbefales til alle, der interesserer sig for 2. verdenskrig og for menneskelig ondskab og heltemod.

Forlagets beskrivelse:
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse. 

Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne – med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen – satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger. 

Skibet fra helvede er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed – og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Uddrag af bogen:

Doktoren har i radiotransmissioner fra London hørt meldinger om koncentrationslejre, men har næsten ikke kunnet tro historierne. Det lød for vanvittigt, når der blev talt om lejrene. Nu ser han, at historierne må være sande. Stående midt i et bevis på nazisternes værste forbrydelse kan han i øjeblikket kun komme på ét ord, der beskriver hans oplevelser: “Forfærdeligt!” Og så indser han, at opgaven er for uoverskuelig for ham alene. Han får brug for hjælp.

Rystet klatrer Fenger op gennem lugen og henvender sig straks til et par af de modstandsfolk, som efter ordre fra baron Niels Rosenkrantz bevogter prammen. Smittefaren fra koncentrationslejrfangerne er direkte synlig, meddeler doktoren og tilføjer, at fangerne under ingen omstændigheder må blande sig med lokalbefolkningen. Baronen kommer til for at få et kig ned gennem lugen. Det er chokerende, hvad han ser. Han har aldrig troet, at mennesker kunne se sådan ud, fortæller han senere: “Det var meget ubehageligt, og da jeg kom hjem om aftenen og havde oplevet det, blev jeg ligefrem syg. Den oplevelse af at have set det gjorde mig fuldstændig ude af den.” (side 52)

Anmelderne skriver:

Jyllands-Posten:
Den historie, som blev udrullet i JP Bøger den 1. maj, gengiver de to forfattere med nerve og indlevelse. Med afsæt i en fornem research, fornyet perspektivrig tilgang til arkivmateriale og interviews med aktørernes børn og børnebørn har de skrevet en bevægende lovsang til den betingelsesløse hjælpsomhed, da krigens umenneskelighed gik i land og krævede humanitær katastrofehjælp. Det er en stærk og smuk bog, som vil bevæge sine læserne, men som også vil hjemsøge dem efterfølgende. Den beskriver det ufattelige, som 76 år senere stiller de samme rædselsvækkende eksistentielle spørgsmål. Når bogen bliver unik, skyldes det, at den også hæver blikket fra det lokale epicenter. Det sker ved at kæde hændelsen ind i en verdenshistorisk forståelsesramme. De fleste fanger i prammens stinkende dyb var polske, og ved at lade beretningen løbe ad to spor, et dansk og polsk, kommer tingene til at hænge sammen på en næsten bevidsthedsudvidende måde.” (Læs hele anmeldelsen i Jyllands-Posten d. 8. maj 2021)

Historie-Online.dk:
Det var svært at lægge denne bog væk. Det er en så voldsom, så stærk, så gribende og så overraskende fortælling, at jeg måtte læse videre. Det er vel nok noget af det bedste, man kan sige om en bog. Den vil sin læser – og den kræver sin læser. Det fremgår vist tydeligt, at jeg er mere end begejstret for de oplevelser, den viden, bogen har givet mig. Jeg kendte godt nok historien om prammen. Men iler med at tilføje: troede jeg. Det skulle hurtigt vise sig, at jeg tog aldeles fejl. Og så afslører ’Skibet fra Helvede’ flere dimensioner. Den ene er selve historien, som den har udspillet sig under disse voldsomme omstændigheder. Og så den anden dimension: formidlingen. Hvis der fandtes en ”Hall of Fame” for historieformidling, så ville jeg ikke et sekund tøve med at placere Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen som oplagte kandidater. Det, der her er oplevet, er historieformidling af allerhøjeste valeur – så fornemt, at det er en bog, alle kan gå til. Og komme beriget fra.” (Læs hele anmeldelsen HER)

Om Skibet fra helvede:

Udgivelsesår: 03.05.2021
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 328 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Fjerne kloder af Gunver Lystbæk Vestergård

Fjerne kloder af Gunver Lystbæk Vestergård

Jeg synes, det er enormt fascinerende at læse om universet, selvom jeg på ingen måde forstår videnskaben bag. Af samme grund har jeg også fulgt med i avisernes skriverier om fund af jordlignende planeter i de senere år. Derfor var det oplagt at gribe fat i ”Fjerne kloder”, da jeg faldt over den, for at få hoved og hale i hvad status egentlig er på ’planetjagten’.

Gunver Lystbæk Vestergård er en god formidler. Noget af bogens indhold er nødvendigvis lidt tungt, men hun formår at løfte tørre definitioner til mere forståelige (og underholdende) anekdoter. Og så kommer hun omkring mange emner i sin fortælling om vores opdagelse af universet omkring os.

For næsten 4000 år siden kortlagde babylonerne ’vandrestjernernes’ baner (dvs. de fem kendte planeter) samt solen og månen så detaljeret, at de kunne forudsige sol- og måneformørkelser. De troede på astrologien, altså læren om hvordan himmellegemer påvirker livet på jorden. Hver planet repræsenterede en gud, så hvis man kunne kortlægge planeternes bevægelser, kunne man forudsige gudernes vilje og spå om fremtiden.

Først cirka 2000 år senere i Antikkens Grækenland begyndte Vesten at interessere sig for udenjordisk liv. Nogle alternative tænkere, kaldet atomister, troede på et uendeligt univers, på uendelige verdener og ikke mindst på at alt – inklusive sjælen – var sammensat af små udelelige enheder, det vil sige atomer. Den idé var Aristoteles dog langt fra med på. Han mente, at der kun var én jord, som stod urokkelig fast i centrum af universet, og de fem planeter plus solen og månen roterede om jorden i uigennemtrængelige sfærer.

Kristendommen overtog Aristoteles verdensbillede, så i de næste par årtusinder var det sandheden. Men langsomt begyndte billedet at krakelere. Kopernikus flyttede solen ind i centrum i 1543. Galileo Galilei byggede et teleskop i 1610 og brugte det til at observere himmellegemer med. Og så var der hul på bylden.

Fra slutningen af 1600-tallet og frem til starten på Første Verdenskrig er historien om exoplaneter næsten ét langt heppekor, selvom deres tilsynekomst i teleskopet endnu lod vente på sig. I stedet for at betvivle de fjerne kloders eksistens var perioden præget af spørgsmål som: Er der et endeligt eller et uendeligt antal kloder? Er de beboede? Er rumvæsnerne mon jordboerne overlegne? Og hvad med solsystemet? Findes der måne- og marsmænd?

Den frygt for tomrum og spildte kloder, som blokerede for det heliocentriske verdensbilledes gennembrud, blev nu vendt til en frygt for ensomheden. Når det nu var så godt som sikkert og vist, at planeterne, inklusive jorden, kredsede om Solen, og at Solen var en stjerne, var der ingen gode argumenter tilbage til at bremse idéen om, at også de fjerne fiksstjerner var centrum for planetsystemer. Og når nu denne sindrige kugledans var Guds værk, måtte det også have en retning og en årsag: Ergo var der liv derude. Alt andet var jo meningsløst.” (side 42-42)

Men omkring midten af 1800-tallet begyndte videnskaben igen at så tvivl om eksistensen beboede kloder og intelligent liv andre steder i universet. Præsten, fysikeren og filosoffen William Whewell mente f.eks. i essayet Of the Plurality of Worlds fra 1853, at der var en uendelig lille sandsynlighed for, at de millioner af evolutionære ændringer, der skabte mennesket fra bakterier, skulle være sket mere end én gang i Universets historie. Senere i begyndelsen af 1900-tallet opstod desuden en ny teori om, hvordan planeter blev dannet som yderligere umuliggjorde tanken om fremmede verdener. 

Men hvor videnskaben blev mere og mere skeptisk overfor tanken om udenjordisk liv, tog de skønlitterære forfattere idéen til sig, og science fiction om rumrejser, aliens og fremmede planeter tog fart med hovedværker som f.eks. H. G. Wells Klodernes kamp, Stanley G. Weibaum Odyssé på Mars og Ray Bradburys Krøniker fra Mars.

I 1960’erne begyndte få ’troende’ at bruge radiobølger til at opdage fremmede verdener, hvor især SETI-bevægelsen trak opmærksomheden. Der kom dog aldrig rigtig beviser på bordet, og først i 1990 begyndte videnskaben at få troen på exoplaneter tilbage. Det lykkedes i 1992 Alexandar Wolszczan at bevise eksistensen af hele to exoplaneter omkring en millisekund-pulsar, og i 1995 lykkedes det Michael Mayor at finde den første exoplanet i kredsløb om en levende stjerne. Siden har udforskningen af exoplaneter udviklet sig til et spændende felt, alle vil deltage i udforskningen af, så der nu uddannes specialister i exoplanter, samtidig med at biologer, kemikere, geologer og fysikere er inviteret med ind i jagten.

Udover at give et historisk overblik over forskningen frem til i dag, har Gunver Lystbæk Vestergård også interviewet en lang række af videnskabsfolkene bag, ligesom hun ser nærmere på de opfindelser, der har gjort forskningen mulig. Til slut ser hun også ud i fremtiden, der både byder på kæmpeteleskoper, mikroskopiske satellitter, udforskning ved hjælp af spektroastrometri og alt det vi ikke ved endnu. For ligesom fossiler af dinosaurer pludselig dukkede op overalt i 1800-tallet, da man forstod evolutionsteorien, og kunne begynde at tolke fundene i den rette kontekst, ligeså skal vi måske have en ny forståelse af liv for at kunne finde det i universet?

“Vi skal passe på med at tro, at alt liv vil følge den samme udviklingstrappe som vores egen, og derfor tror jeg ikke, at vi skal regne med, at de første tegn på exoliv bliver fundet ved at spore ilt i en exoplanets atmosfære. Liv kan godt være almindeligt, uden at fotosyntesen er det. […] Måske behøver livet ikke helt særlige omstændigheder for at udfolde sig, men tilpasser sig sine omgivelser, næsten uanset hvor ekstreme de er – med det ene kriterium, at der skal være flydende vand til stede.

Der skal dog helt nye erkendelser inden for fysik, kemi og biologi til, før vi kan opdage exoliv, og dem kan vi kun opnå i fællesskab. Pointen er derfor, at ingen astronom alene kommer til at finde liv i rummet. Det er nødt til at være en fælles opgave for menneskeheden […]” (side 278-279)

Gunver Lystbæk Vestergård har en ph.d.grad i videnskabsstudier, er journalist på Weekendavisen, bl.a. og har været medtilrettelægger på DR-programserien ”Store danske videnskabsfolk”. Derudover har hun været medforfatter på ”50 opfindelser – højdepunkter i teknologien” fra 2015. I 2019 udgav hun ”Fjerne kloder – historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på verdener som vores”, som kan anbefales til alle, der interesserer sig bare lidt for vores univers.

Om Fjerne kloder:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gyldendal, 292 sider
Omslag: Thomas Joakim Winther

Læs også:

En lille bog om universet af Anja C. Andersen
Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen
Nordlys af Tina Ibsen

Nordlys af Tina Ibsen

Nordlys - en rejse fra Solens indre til Jordens atmosfære af Tina Ibsen

Nordlys – en rejse fra Solens indre til Jordens atmosfære er en handy lille fagbog på godt 200 sider, som på letforståeligt dansk og med masser af flotte illustrationer giver en forklaring på fænomenet nordlys.

Jeg har aldrig selv oplevet nordlys, men min mand boede i en årrække på Grønland, før vi mødtes. Han har fortalt, hvor smukt det er, og når jeg ser de fantastiske billeder i Tina Ibsens bog, er jeg ikke i tvivl om, at han har ret.

Gennem 9 overskuelige kapitler beskrives nordlysets rejse fra Solens indre til Jordens atmosfære. Vi starter med selve dannelsen af Solen for 4,6 milliarder år siden i en stjernetåge. Herefter bevæger vi os ind i Solens kerne, hvor temperaturen varierer mellem 15 millioner grader i kernen til omkring 6000 grader i den yderste del af konvektionszonen. Energien rejser fra kernen og ud, hvor vi kan se noget af den som lys, mens andet består af (for os) usynlige lysbølger som gammastråler, røntgenstråling, ultraviolet stråling, infrarød stråling, mikrobølgestråling og radiobølgestråling.

I kapitel 4 hører vi om Solens dynamiske atmosfære og om solvinden: “[…] Den konstante strøm af partikler, der bevæger sig væk fra Solen, betyder, at Solen konstant taber masse. Hvert sekund forlader omkring en milliard kilogram materiale Solen. Det virker helt vildt, og da jeg selv hørte det første gang, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at Solen jo så helt måtte forsvinde til sidst. For den havde jo allerede sendt en milliard kilogram materiale ud hvert sekund i 4,6 milliarder år! Men Solen er så stor og har så meget masse, at det kun er 1/100 procent af dens masse, den har mistet siden sin dannelse. Det siger noget om, hvor stor Solen rent faktisk er.” (side 119-121)

Den sidste del af bogen tager os ind i processerne, der fører til soludbrud, hvis plasma kan danne nordlys, når det rammer Jordens atmosfære. Men også hvordan kraftige soludbrud kan skabe en geomagnetisk storm, der kan medfører kortslutning i vores elnet og anden teknologi.

Til sidst hører vi om nordlys på de øvrige planeter i solsystemet, og bogen slutter af med gode råd til, hvor og hvornår man kan opleve nordlys på den nordlige halvkugle.

Tina Ibsen, der er uddannet astrofysiker med speciale i rumvejr, er god til at formidle det svære emne på en letforståelig måde. For eksempel når hun beskriver Solens komplekse magnetfelt som en omgang kluddermor med kæmpestore elastikker. Samtidig er bogen fuld af forklarende illustrationer og ikke mindst imponerende fotos. Hvert kapitel slutter af med en kort opsummering, så vi almindelige mennesker også kan følge med.

Selvom jeg ikke har spor forstand på astrofysik og kosmologi, synes jeg, det er enormt fascinerende at læse og høre om. Det er derfor fedt, at der er begyndt at komme en del fagbøger, som forklarer disse komplekse emner for lægfolk. Det er Tina Ibsens bog et godt bud på.

Så har du nogensinde spekuleret på, hvad nordlys er? Eller kigget op på himlen og beundret Solen? Ja, så snup Nordlys og få indblik i fysikken bag.

Uddrag af bogen:

Illustration side 39 fra Nordlys af Tina Ibsen

Nebulateorien beskriver, hvordan stjerner dannes i en stjernetåge, enten en mørk tåge eller en reflektionståge, som kollapser under sin egen tyngde og herefter samler sig til stjerner og planeter. Stjernetågen kollapser under sin egen tyngde, og det meste af materialet fra stjernetågen falder ind i en central kugle, som igen falder sammen i sig selv. Omkring denne kugle ligger det sidste af materialet og danner en skive af gas og støv, som kredser omkring den centrale kugle. Materialet i skiven samler sig først til små stykker sten og is, og gennem sammenstød vokser de sig større og større.

Nebulateorien forklarer, hvordan solsystemet er gået fra at være en stjernetåge til at have de karakteristika, som vi ser i dag.

  • Planeterne kredser i samme retning omkring Solen, da de er dannet af en skive af gas og støv med samme rotationsretning.
  • Planeterne kredser omkring Solen i samme plan, da de alle er skabt ud af en skive af gas og støv.
  • Solens ækvator ligger i samme plan, da Solen er blevet til ud af den centrale kugle af gas, som har ligget i centrum af skiven og har roteret i samme retning.
  • Materialet i skiven har roteret cirkulært omkring den centrale kugle af gas, og derfor har planeterne også fået dette cirkulære kredsløb omkring Solen.
  • Planeternes rotation sker primært i samme retning, da planeternes rotation oprindelig stammer fra den rotation, som skiven havde. Men da planeterne er dannet gennem sammenstød fra mange mindre stykker sten og is, er rotationen blevet ændret for nogle af dem.
  • Tæt på Solen har det været så varmt, at vandet har eksisteret som damp, mens det har været is længere væk fra Solen. Hvor der fandtes is, kunne planeterne vokse sig større, og herefter indsamle store mængder af gas. (side 41-42)

Om Nordlys:

Udgivelsesår: 22.09.2020
Forlag: People’s Press, 211 sider
Omslag: Rasmus Funder
Illustreret af Claus Rye Schierbeck

Besøg Tina Ibsens hjemmeside

Læs også:

En lille bog om universet af Anja C. Andersen
Af stjernestøv er du kommet Bo Karl Christensen
Astrofysik for travle mennesker af Neil DeGrasse Tyson

Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen

Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen

I virkeligheden blev jeg fanget ind Bo Karl Christensens Af stjernestøv er du kommet på grund af undertitlen: Forklaringer på hvorfor du er til. For hvordan kan en relativ tynd bog (204 sider) love at forklare det. Så jeg snuppede den med fra biblioteket og gav mig til at læse.

Christensen, der er uddannet filosof og analytisk journalist, stiller i starten af bogen fem spørgsmål:

  • Hvorfor eksisterer verden?
  • Hvad er virkeligheden lavet af?
  • Hvorfor er der liv?
  • Hvorfor er der mennesker?
  • Hvad er bevidsthed?

Allerførst afslører han, hvordan naturvidenskaben er udsprunget af filosofien, hvilket jeg blankt må erkende, at jeg aldrig har været bevidst om.

Herefter viser Christensen, hvordan de græske filosoffer i antikken skabte videnskab ved at observere og afprøve. Hvordan Parmenides introducerede idéen om metode, som er afgørende for moderne videnskabs succes. Hvordan Platon (blandt meget andet) gav os en definition på viden. Hvordan Demokrit argumenterede for atomer, som de mindste fysiske bestanddele, der ikke længere kan deles (og hvordan den kristne kirke bandlyste atomfilosofien i Europa, fordi det udelukkede eksistensen af en guddommelig sjæl). Og hvordan Aristoteles anses for både zoologiens, biologiens og botanikkens fader (og hvis tilgang til viden er kimen til den splittelse i filosofiens historie, som til sidst gør, at naturfilosoffer går over til at kalde sig ‘scientists’.)

Christensen kommer også omkring Einsteins relativitetsteori, Big Bang, Higgs-partiklen, kvantefysik, strengteorien og meget mere undervejs i bogen, og hver gang perspektiverer han opdagelserne med deres historiske oprindelse. Det gav flere spændende aha-oplevelser.

Et af de punkter, jeg synes, er særlig interessant, er spørgsmålet om vores univers. Hvad var der før Big Bang? Og her kommer Christensen ind på en Einstein-Rosen-bro.

Når man indsætter de rette tal i Einsteins ligninger fra den generelle relativitetsteori, viser de, at en tilstrækkelig stor masse vil kunne bøje rum og tid ind i sig selv og blive til en slags tunnel. Det kaldes en Einstein-Rosen-bro. Eller mere populært: et ormehul. En tunnel af rum og tid fra én tid til en anden og fra ét sted til et andet. Nogle fysikere har argumenteret for, at vores univers kunne befinde sig inde i en Einstein-Rosen-bro, og vi i virkeligheden er skabt af et sort hul i et andet univers. Det kan muligvis forklare, hvorfor universet udvider sig i accelererende høj hastighed, fordi det sorte hul i et andet univers fortsat får tilført mere og mere energi.” (side 65)

Et andet særligt spændende spørgsmål er spørgsmålet om liv. Hvordan opstod det, og opstod det her og kun her? Jeg synes, det er enormt fascinerende, at man har fundet ud af, at bakterielle sporer og plantefrø kan overleve i rummet.

Arrhenius konkluderede, at bakterier har egenskaber, som ikke kan forklares med darwinistisk evolution på Jorden. Der har aldrig været nær vakuum og ned mod 200 minusgrader på jorden, og liv udvikler sig i forhold til sit miljø. De må altså have udviklet egenskaberne andetsteds.” (side 136)

Og med hensyn til intelligent liv på andre planeter, synes jeg, at Christensen kommer med et ret godt argument for, at vi (endnu) ikke har haft kontakt.

Det tager tid for liv at udvikle sig til et punkt, hvor det har intelligensen og de videnskabelige indsigter til at udvikle en avanceret kommunikationsteknologi. Livet på jorden har eksisteret i knap fire milliarder år, men vi har kun haft teknologien til at kommunikere med hinanden via radiobølger i cirka 100 år. Og først været i stand til at lytte til radiobølger fra rummet i 60 år. Måske er vi for sent eller for tidligt på den. Måske var der en højteknologisk civilisation for 1000 år siden et sted i Mælkevejen, som forsøgte at kommunikere med os. Måske nåede de at udslette sig selv, før vi hørte dem, fordi de ikke kunne samarbejde om at stoppe udledningen af drivhusgasser, så deres planet til sidst blev så varm, at den var ubeboelig. Hvor vil vi selv være om 1000 år? Det er jo bare et splitsekund på universets tidsskala, men for os kan der være en verden til forskel.” (side 139-140)

Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår alt i Af stjernestøv er du kommet, (hvilket mere handler om mig end om indholdet). Jeg føler nok heller ikke, at jeg har fået hele forklaringen på, hvorfor vi er her. Men der er ingen tvivl om, at Christensen får forklaret rigtigt meget på få sider, og endda gør det spændende og i et forståeligt sprog.

Bo Karl Christensen er en god formidler, og Af stjernestøv er du kommet er en yderst interessant bog. Jeg fik i hvert fald både ny viden og en større forståelse af den.

Om Af stjernestøv er du kommet:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Grønningen 1, 204 sider
Omslag: Tobias Gundorff Boesen

Læs også:

En lille bog om universet af Anja C. Andersen
2001 af Arthur C. Clarke
Dark Matter af Blake Crouch
Oprindelse af Lewis Dartnell
En håndfuld mørke af Philip K. Dick
I planetens vold af Jon Høyer
Lige under overfladen – antologiserie fra Science Fiction Cirklen
Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo

Den spanske syge af Tommy Heisz

Den spanske syge af Tommy Heisz

I 2018 var det 100 år siden den spanske syge ramte verden, samtidig med at 1. verdenskrig spredte nød, død og elendighed. I den anledning udgav journalist og forfatter Tommy Heisz denne velskrevne, veldokumenterede og både fascinerende og skræmmende bog, der undersøger, hvad der skete, da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark.

Allerede da bogen udkom, satte jeg den på min læseliste, men det er først nu – to år senere, mens COVID-19 pandemiens skygge hviler over os – at jeg har fået læst den. Andre bør dog ikke vente lige så længe, som jeg gjorde, for Den spanske syge er absolut læseværdig.

Tommy Heisz har lagt et gigantisk researcharbejde i bogen, der ikke kun kigger på selve sygdommen men også perspektiverer til samtiden og samfundet. Samtidig lykkes han med at give fortællingen et menneskeligt ansigt, idet han præsenterer os for en række individuelle skæbner, som blev ramt af pandemien i et eller andet omfang. Oveni er bogen fyldt med fotos og illustrationer, der ligeledes er med til at forstærke læseoplevelsen.

Vi hører om den spanske syges oprindelse i USA (men måske i virkeligheden fra skyttegravene på Vestfronten? (side 69)) Om de første ofre i Danmark. Om hvor hjælpeløse lægerne stod overfor denne nye sygdom, selvom man ellers havde gjort utrolige fremskridt indenfor lægevidenskaben.

Heisz beretter om, hvordan myndighederne og medierne i første omgang slog den spanske syge hen som en almindelig influenza. Men også hvordan man, da anden bølge ramte, var anderledes hurtige til at reagere. I slutningen af oktober stod Sundhedsstyrelsen f.eks. for en stor oplysningskampagne. Den bestod bl.a. af 12 gode råd, som blev printet på store plakater og hængt op i alle landets større byer. Flere af rådene kan genkendes i nutidens råd mod COVID-19. Bl.a. undgå store forsamlinger, hold dig for munden når du hoster, renlighed og isoler de syge.

Som tidligere nævnt giver Heisz også indblik i flere personlige skæbner, bl.a. lægen fra den sydsjællandske by Haslev, der mistede hele sin familie, og brugsuddeleren i Ejstrups hustru, Else Dahl, der som uddannet sygeplejerske trådte til som frivillig.

Selvom den spanske syge ramte høj som lav, var de fattige dog mest udsatte. Dels pga. deres boligforhold hvor de boede tæt og uhygiejnisk, og dels fordi de ikke havde samme mulighed for hvile og god mad under rekonvalescensen. I Danmark regner man med, at der døde mellem 12 og 15.000 under epidemien. Langt værre gik det i andre lande, og samlet anslås det, at mindst 21 millioner mennesker døde af den spanske syge. Selvom lægevidenskaben arbejdede på højtryk for at skabe en vaccine, lykkedes det ikke. Man havde simpelthen ikke teknologien til det.

Det er nærliggende mest at lægge vægten på de høje dødstal, når man tænker på alvorligheden af pandemien. Men det er også vigtigt at huske de mange og alvorlige sygdomsforløb, der – ganske som i dag – efterlod patienterne svage i måneder efter. Hvordan børn blev forældreløse med deraf affødte konsekvenser. Eller forældre der mistede deres børn, og verden næsten en hel generation. Eftervirkningerne for de overlevende og resten af samfundet har været store både psykologisk, økonomisk og menneskeligt.

At læse Den spanske syge var som at læse en uhyggelig thriller. Heisz er en dygtig formidler, der både underholder og “underviser” under læsningen. De historiske og videnskabelige facts forklares letforståeligt, og vil man vide mere, er der et udbygget noteapparat bagerst sammen med den omfattende litteraturliste.

En meget spændende og interessant bog, som bestemt ikke er mindre aktuel i disse COVID-19 tider.

Uddrag af bogen:

“Den kom som en stormvind, der blæste ind ad vinduer og døre og angreb mange steder samtidigt eller med et døgns mellemrum samtlige medlemmer i en husstand.”

Sådan skrev kredslægen i Frederikshavn om den måde, hvorpå den spanske syge havde gjort sin entré i Nordjylland. I slutningen af oktober havde epidemiens anden bølge bredt sig til de fleste afkroge i Danmark. Sundhedsstyrelsen indsamlede i disse måneder indberetninger fra kredslæger i hele landet, og derfor har man et ret præcist billede af spredningsmønsteret. I Nordjylland vurderede lægen fra Frederikshavn, at den spanske syge var kommet til Skagen med en svensk fiskekutter, og at den omtrent samtidig var gået i land i Frederikshavn på østkysten med en gruppe turister fra Sverige. Herefter kunne han dag for dag følge sygdommens spredning til resten af landsdelen. Vandringen skete mod syd og fulgte nogenlunde jernbanesporene.

I Gudumholm sydøst for Aalborg kunne lægen berette om seks unge koner, der havde danset hele natten, og som alle blev syge. Senere kunne omtrent 50 tilfælde afledes fra disse. Et lignende tilfælde dukkede op på Samsø, hvor der havde været bryllupsfest. Folk havde festet, som var der fred og ingen fare, men to-tre dage efter lå 22 syge. Fire af dem døde, hvoraf tre var gravide kvinder. (side 134)

Om Den spanske syge:

Udgivelsesår: 17.04.2018
Forlag: Politikens Forlag, 382 sider
Omslag: Peter Stoltze

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den blege rytter af Klaus Larsen
Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

Den fjerde rytter af Jeanette Varbarg og Poul Duedahl

Jeanette Varberg og Poul Duedahl giver i Den fjerde rytter et fascinerende og tankevækkende indblik i 10.000 års epidemihistorie. Et indblik, der bestemt ikke er mindre relevant i øjeblikket, hvor COVID-19 pandemien fejer hen over os.

Titlen henviser til de apokalyptiske ryttere fra Johannes Åbenbaringen. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den sidste, der rider på en gustengul hest, spreder sygdom og død i sit spor.

Varberg og Duedahl fortæller historien om menneskets kamp med de evigt tilbagevendende epidemier. Bogen starter meget aktuelt med en kort intro til COVID-19’s start i Wuhan og den første danske smittede. Herefter vender forfatterne blikket tilbage i tiden og beretter om bl.a. udbrud af pest, tyfus, kopper, syfilis, malaria, tuberkulose, kolera, polio, den spanske syge og AIDS. Hele tiden med et blik på hvilken effekt epidemierne havde på såvel det enkelte menneske som samfundet.

De ældste fund af moderne mennesker er fundet i Nordafrika, hvor Homo Sapiens-knogler er blevet dateret til at være 300.000 år gamle. Herfra spredte vi os ud over hele verden, og er i dag ifølge forfatterne klodens mest invasive art.

I starten var vi jægere og samlere, men på et tidspunkt begyndte vi at slå os ned, dyrke jorden og holde husdyr. Overskuddet af mad betød, at vi blev flere og flere. Hvor befolkningstallet i jæger/samler-tiden næppe nåede over 10 millioner, voksede antallet af mennesker nu, og det samme gjorde antallet af de dyrearter, som vi tog til os som husdyr.

Det tætte forhold til husdyrene og bondesamfundets ensformige kost baseret på korn, lidt mælk og kød kan aflæses direkte i de tidlige europæiske bønders knogler. De fik et langt mindre indtag af protein i forhold til jægere og samlere, og ensformigheden i bondekosten svækkede deres immunforsvar, så de var mere modtagelige over for sygdomsfremkaldende mikrober som bakterier og virus. Oven i det sprang en række sygdomme på tværs af arter fra dyr til mennesker og skabte problemer, deres forfædre ikke kendte til. Agerbrug og husdyrhold havde med andre ord skabt det ideelle laboratorium for udvikling af nye sygdomme. Det var en giftig og livsfarlig cocktail, men flere og mere alvorlige sygdomme var prisen for, at menneskene blev mætte og mange.” (side 34-35)

Blandt de sygdomme, vi har fået fra husdyr, er bla. tuberkulose. Tuberkulosen stammer fra kvæg, og arkæologer har fundet beviser på, at tyske bønder for 7.400-6.800 år siden har lidt af tuberkulose.

Tuberkulose er i øvrigt en af historiens helt store dræbere. I årene 1700 til 1900 anslås det, at en milliard mennesker døde af sygdommen. I de efterfølgende årtier kostede tuberkulose yderligere fire millioner dødsfald om året alene i Europa. Da smitten var på sit højeste i Danmark, kunne hvert tredje dødsfald tilskrives tuberkulose. I 1921 lykkedes det endelig at lave en vaccine, og i løbet af 1960’erne blev sygdommen stort set udryddet i Danmark. Det er dog ikke tilfældet for resten af verden. Her dræber tuberkulose stadig op mod to millioner mennesker om året.

Den mest kendte pandemi er måske den sorte død, der ramte Europa i 1347. I Den fjerde rytter fortæller Varberg og Duedahl, at det imidlertid ikke var første gang, at pestbakterien ‘Yersinia Pestis‘ ramte Europa. Arkæologer har nemlig fundet DNA-spor af bakterien i to 5000 år gamle lig begravet i et gravkammer i Sverige.

Men selv noget så frygteligt som sygdom, har mennesket brugt aktivt. F.eks. beskriver Varberg og Duedahl, hvordan egypterne omkring 1322 f.v.t. ved hjælp af krigslist startede en epidemi blandt Hittitterne med en mystisk sygdom (formentlig kopper eller pest). Også senere er sygdom blevet brugt som biologisk krigsførelse. Bl.a. kastede tartarlederen Janibeg lig af pestofre over murene under en belejring af byen Kaffa på halvøen Krim i 1346. Byens italienske købmænd flygtede og bragte således pesten til Europa.

Hvor de spanske conguistadorer måske nok i første omgang var uvidende om, at de bragte dødelige sygdomme med sig, da de koloniserede Amerika, så fandt de hurtigt ud af at drage nytte af det. I 1568 var der således kun tre millioner tilbage af den indfødte befolkning i Mexico, hvor tallet var 25 millioner, da europæerne ankom.

Også englænderne var bevidste om, at indianerne var sårbare for europæiske sygdomme, da lokale stammer i 1754-63 gjorde oprør i Pennsylvania. Her skrev oberst Henry Bouquet til sin overordnede: “Jeg vil prøve at inficere indianerne med tæpper, som kan falde i deres hænder, men jeg må passe på ikke at få sygdommen selv.” Tæpperne havde tilhørt patienter, der var døde af kopper, og selvom det ikke kan bevises, at det var på grund af tæpperne, så brød der kort efter kopper ud blandt indianerne, og oberst Bouquet kunne herefter sejre relativt let over de overlevende på slagmarken ved Bushy Run.

Malaria er en af de sygdomme, der stadig dræber mange mennesker hvert år. Ca. 200 millioner smittes årligt med malaria, og ca. en halv million dør. Vi tænker på det som en tropesygdom, men rent faktisk har også Danmark været hærget af malaria. I 1831 blev Sydsjælland ramt af en ny sygdom, hvis symptomer mindede om kolera. Dog ramte den stort set kun landarbejdere og dræbte hovedsageligt de ældre. Sygdommen viste sig at være malaria, og 1831 blev året med århundredets højeste dødelighedsrate, samt det eneste år hvor der døde flere, end der blev født.

Den fjerde rytter har dog ikke kun fokus på selve sygdommene, men også på følgevirkningerne. Eksempelvis fortæller Varberg og Duedahl, hvordan de store danske gårde begyndte at dræne og mergle i sidste halvdel af 1800-tallet, hvilket førte til at malaria-myggen med tiden forsvandt fra Danmark. Eller hvordan et voldsomt koleraudbrud i København i 1853 satte nyt fokus på hygiejnen, hvilket medførte, at der blev lavet nye systemer for bortskaffelse af affald, lagt nye vandledninger og opført vandværker osv.

Selvsagt er det umuligt at gå i dybden med 10.000 års historie på blot 274 sider. Den fjerde rytter giver dog et letforståeligt overblik, og ønsker man at læse mere, er der en omfattende litteraturliste bagerst.

Jeg har tidligere læst Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt og Den blege rytter af Klaus Larsen, så noget af stoffet kendte jeg på forhånd. Men Varberg og Duedahls tilgang hvor de også formidler de affødte konsekvenser af sygdommene i samfundet og de menneskelige reaktioner herpå, giver en ekstra dimension.

Det er måske upassende at skrive, at jeg var godt underholdt af Den fjerde rytter, men det var jeg ikke desto mindre. Varberg og Duedahl giver et sobert og letforståeligt indblik i de mange epidemier, der har plaget menneskeheden de sidste 10.000 år. Men også hvordan selv samme epidemier har været med til at udvikle vores samfund, til det det er i dag.

Det er ikke bare spændende læsning, men også nødvendig læsning, hvis vi vil lære af historien.

Anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Den fjerde rytter:

Udgivelsesår: 09.10.2020
Forlag: Gad, 274 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Omslagsbillede: Arnold Böcklin “Die Pest”, 1898

Læs også:

Velkommen på bagsiden af Poul Duedahl
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
Den blege rytter af Klaus Larsen
Angst og engle af Hans Trier
Mennesket har altid vandret af Jeanette Varberg

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Rottens øje af Herdis Frahm Honoré
Dragon af Thomas C. Krohn
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug

Besat
Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic

Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup

Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup

I 1589 sejlede Christian d. 4.’s orlogsflåde mod Skotland. Ombord var kongens søster, Anna, som skulle giftes med den skotske konge. Men alt gik galt, og det endte med, at Anna landede i Norge. Selvom Anna senere blev gift med Jacob d. 6., så førte de mange ulykker omkring togtet til en anklage om trolddom, som sendte mindst 13 personer på bålet: “[…] for at have medvirket til forgørelsen af kongens orlogsflåde.” (side 12)

Men hvorfor blussede forfølgelsen af trolddom og hekseri pludselig op?

Heksejagt er en del af serien 100 Danmarkshistorier. Louise Nyholm Kallestrup forklarer her baggrunden for hekseforfølgelserne, og ser nærmere på udvalgte danske hekseretssager.

I 1500 og 1600-tallet var eksistensen af trolddom ligeså virkelig for folk som Gud og Djævelen. Alligevel var det først efter Reformationen, at hekseforfølgelserne i Danmark for alvor tog fart. Nu anså man nemlig paven som Antikrist og katolicismens religiøse ritualer som trolddom.

I Danmark var Christian d. 4. meget involveret retssagerne om trolddom. Det var således ham, der udstedte Trolddomsforordningen af 1617, der ofte bliver fremhævet som loven, der satte gang i trolddomsforfølgelserne. Selvom det i dag virker som en fuldstændig grundløs forfølgelse, så var udryddelsen af trolddom i datiden et alvorligt anliggende, og forordningen lagde et særlig ansvar på rigets konge for at forfølge og udrydde trolddom.

[…] Det var nu blevet et kollektivt ansvar at udrydde det diabolske uvæsen, som virkede så vredesprovokerende på Gud. Ellers ville Han straffe hele samfundet med krig, hunger eller sygdom.” (side 49)

Kallestrup kommer omkring flere sager undervejs i Heksejagt. Mest brutal er sagen mod Bodil Hoffuen, der blev dømt skyldig ved landstinget i Viborg d. 19. juli 1617. Mest kendt er sikkert Maren Splids, der blev dømt skyldig i Ribe i 1641. Men vi kommer også omkring anklager mod adelskvinder og en retssag mod en særlig nidkær lensmand, hvis ivrighed efter at dømme trolddomsfolk førte til at loven blev skærpet, så man fra 1686 indførte krav om, at skyldige kendelser skulle prøves ved Højesteret.

I 1693 blev Anne Pallis fra Falster som den sidste i Danmark henrettet for trolddom. Men befolkningens angst for hekseri var langt fra forbi. Retssager blev i stedet for afløst af selvtægtssager, og så sent som i år 1800 blev en gammel kone tæsket ihjel nær Horsens, fordi man troede, at hun var en troldkvinde.

Heksejagt er spændende læsning uden at forfalde til sensationsjageri. Louise Nyholm Kallestrup får sat datidens angst i perspektiv og giver indblik i retssystemet, hvor hun kan konstatere, at “når først sagerne var nået på tinge, var der en tydelig indsats for at overholde retsplejen.” At retsplejen så sjældent gav den sigtede mulighed for at forklare sig, men blot til at forholde sig til spørgsmålet om skyld, er så en anden sag.

Jeg er generelt begejstret for serien 100 Danmarkshistorier, som kort og præcist introducerer en række interessante kapitler og emner. Heksejagt lægger sig fint i rækken, og kan bestemt anbefales hvis du vil have et indblik et af Danmarks mere mørke kapitler. Bagerst i bogen finder du også forslag til videre læsning, hvis du vil gå mere i dybden med emnet.

Anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Heksejagt:

Udgivelsesår: 12.11.2020
Forlag: Aarhus Universitetsforlag, 100 sider
Omslag: Camilla Jørgensen, Trefold
Serie: 100 Danmarkshistorier

Læs også:

Den glemte inkvisition af Lars Andersen
Monstre af Mathias Clasen
Heksenes forsvarere af Jan Guillou
I pagt med djævelen af Louise Nyholm Kallestrup
Arvingen af Michael Sørensen

Skrækvisioner af Martin Wangsgaard Jürgensen

Skrækvisioner - den moderne gysers udvikling af Martin Wangsgaard Jürgensen

Skrækvisioner – den moderne gysers udvikling er et imponerende værk. Martin Wangsgaard Jürgensen har sat sig for at gennemgå gysets udvikling i den engelsksprogede litteratur fra 1920 og 100 år frem, og det gør han med stort overblik og spændende analyser.

Over 14 kapitler undersøger han genren årti for årti og trækker tendenser, temaer og litterær kvalitet frem ved at analysere centrale værker fra perioden. Det gør han med en enorm viden om ikke bare gys og horror, men også om litteraturhistorien i almindelighed. Alligevel synes jeg, at Skrækvisioner er umiddelbart tilgængeligt, så man behøver ikke at være uddannet litterat for at få noget ud af bogen.

Hvert kapitel afsluttes med en kort opsummering af hovedpunkterne, og bagerst er indsat en omfattende litteraturliste, der giver et indblik i det kæmpe researcharbejde MWJ har bedrevet.

At Skrækvisioner udelukkende beskæftiger sig med litteraturen er atypisk for fagbøger om gys og horror. Oftest omhandles både film og bøger samt i nogle tilfælde også computerspil. Andre handler om, hvorfor vi er fascineret af genren, men MWJ har i stedet sat sig for at belyse genrens litterære udvikling:

… der i hovedparten af sin moderne eksistens har bevæget sig på kanten af den gode smag, og som kun lejlighedsvis har fundet vej ind i kunstneriske, litterære sammenhænge […] Ikke desto mindre byder genrens udvikling sig til som en fascinerende historie om idéer og strømninger i det 20. århundrede, der fortæller os noget om de tanker og bekymringer, der har optaget både læsere og forfattere, fordi skrækfiktionen -netop som navnet siger – handler om det, der skræmmer os.” (s. 8)

MWJ vil som nævnt diskutere genrens litterære kvaliteter, men for samtidig at belyse tematikker og tendenser er det ikke kun ‘mesterværkerne’ der medtages. Og så understreger han, at de udvalgte temaer i de enkelte tidsperioder naturligvis også findes til andre tider. Her i bogen har han blot forholdt sig til temaets storhedstid.

Skrækvisioner er ikke blot et oplysende og spændende værk. Det er også en guldgrube af forslag til kommende læsning. Jeg er dog ikke altid enig med Martin Wangsgaard Jürgensen om, hvad der er god litteratur.

Eksempelvis er jeg stor fan af Stephen King, mens MWJ anerkender Kings betydning. Udover et par enkelte romaner synes han dog ikke, at Kings bøger er af litterær kvalitet. Blandt andet fordi King, ifølge MWJ, beskriver en idealiseret verden, hvor sort og hvidt er tydeligt adskilt. Dermed forenkles konflikterne til klare valg, hvorved læserens moral ikke udfordres. Egentlig er jeg ikke uenig i MWJ’s konklusion om moralen, men da jeg tit læser for fornøjelse, finder jeg stadig stor kvalitet i Kings univers. Også selvom han ikke refererer til den græske mytologi eller ‘sturm und drang’, men benytter sig af den moderne verden som referenceramme.

Til gengæld kan jeg også sagtens følge MWJ i, at det er fantastisk, når litteraturen udfordrer én. For mig er det blot ikke et mål i sig selv, og bliver teksten for eksperimenterende, står jeg desværre af. Måske fordi jeg ikke har ‘værktøjerne’ til at låse teksten op. Men her er Skrækvisioner en god hjælp, idet MWJs analyser gør det nemmere at ‘angribe’ de nævnte titler. Så jeg skal på opdagelse i en ny verden.

Det kunne have været interessant, hvis eksempler på dansk skræklitteratur også var omtalt under de enkelte temaer, men det er nok mest min egen kæphest, og MWJ redegør tydeligt for, hvorfor han har valgt den engelsksprogede litteratur. Jeg kan derfor kun slutte, som jeg begyndte, med at kalde Skrækvisioner et imponerende værk, som Martin Wangsgaard Jürgensen fortjener stor ros for.

Læs også den grundige anmeldelse på Historie Online for flere grunde til at læse Skrækvisioner – den moderne gysers udvikling.

Om Skrækvisioner – den moderne gysers udvikling:

Udgivelsesår: 27.03.2020
Forlag: Syddansk Universitetsforlag, 430 sider
Omslag: Dorthe Møller, Unisats

Indhold:
Forord og indledning
Pulplitteratur og de kosmiske gys (1920’erne-1930’erne)
Krimigys, nygotik og krigsgru (1940’erne)
Det psykologiske gys (1950’erne)
Pulpens genfødsel (1960’erne)
Engelske spøgelser på stribe
Sindets ukendte land
Besat af Satan (1970’erne)
Bestsellergys
Romankunst og græsrødder (1970’erne-1980’erne)
Menneskemonstret (1980’erne)
Splatterpunk!
Det dystre nathjerte (1990’erne)
Metagys og ironi
Et åbent felt (2000’erne)
Litteratur
Stikordsregister

Læs også:

Why Horror Seduces af Mathias Clasen
Homo Timidus af Mathias F. Clasen
Horror: A Tematic History in Fiction and Film af Darryl Jones
Danse Macabre af Stephen King
Malstrømmen – Poe og Danmark
Monstrologi – Frygtens manifestationer / red. Jørgen Riber Christensen og Steen Ledet Christiansen
I lyst og død af Rikke Schubart
Gysets mestre af Jonna Wennerstrøm Nielsen

Den blege rytter af Klaus Larsen

Den blege rytter af Klaus Larsen

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser. Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden! Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i. (fra bogens bagside)

Klaus Larsen er journalist på Ugeskrift for læger, men har også skrevet flere fagbøger. I Den blege rytter beskriver han de store epidemier, der hjemsøgte og formede Europa, til det kontinent vi kender i dag.

Han starter med Den Sorte Død, der første gang ramte Europa i 1348-1350, og gentagne gange rystede kontinentet de næste 350 år. Vi hører både om pestepidemierne i Danmark og resten af Europa samt de andre dødelige epidemier, bl.a. kopper og plettyfus, der jævnligt dukkede op i samme periode.

Men Klaus Larsen sætter også sygdommene ind i en historisk, religiøs og kulturel kontekst og fortæller om datidens samfund og følgerne sygdommene fik. Lige fra flagellanternes opståen over jødeforfølgelser til Reformationens betydning for de syge, og hvordan den danske enevældskonge Frederik d. 4.’s rejse til Italien førte til, at Danmark fik en karantænestation på Saltholm i Øresund.

Der er afsnit, der ser nærmere på middelalderens hygiejne, hvor det at bade med tiden blev forbundet med sygdom. I 1300-tallet var der offentlige badestuer i enhver købstad med respekt for sig selv, og tre alene i København. Men badestuerne blev også brugt til seksuelt samkvem, og da syfilissen ramte Europa, lukkede badestuerne på stribe. End ikke de mest fornemme huse havde eget badeværelse, og det var forbundet med stort arbejde at tage bad, idet alt vand skulle hentes og opvarmes. Oveni mente lægerne også, at badning kunne gøre en mere tilbøjelig til at blive syg, mens snavs derimod dannede en beskyttende hinde på huden.

Og snavs var der nok af i middelalderen, hvor mange mennesker (og dyr) boede utroligt tæt sammen i byerne. Uden et fungerende renovationsvæsen røg alt affald og spildevand ud på gaden, hvor det rådnede i rendestenen og sivede ned i grundvandet. Klaus Larsen fortæller i den forbindelse historien om hollænderen Bernt, der i 1600-tallet var bosat i Helsingør. Bernt var rystet over svineriet og gik i gang med at fjerne skidtet i sin egen gård: “Han smøgede ærmerne op og tog fat, men han havde kun lige fået skidtet omkring det lille hus kørt væk, før rygterne løb i byen om denne hollænder, der gjorde rakkerens beskidte og uærlige arbejde. Sindene var i oprør, og der var udbredt enighed om, at manden burde smides ud af byen.” (side 198)

Andre afsnit fortæller om tidens lægekunst, som i mange hundreder af år ikke ændrede sig væsentligt. Den dominerende sygdomslære var humoralpatologien, læren om at sygdom skyldes en forkert balance i kroppens fire væsker, og først i 1800-tallet hvor cellepatologien fik et gennembrud, ændrede den opfattelse sig.

Og jeg kunne blive ved med at pille spændende afsnit ud, for Den blege rytter er en virkelig interessant bog.

Klaus Larsen er en god formidler, som forstår at gøre stoffet virkeligsnært ved at blande personlige beretninger som f.eks. Bernt Hollænders med den overordnede fortælling, som ellers kunne blive for meget med sit fokus på sygdom, død og elendighed. Samtidig er bogen velfortalt, og så er Den blege rytter ydermere fuld af fantastiske illustrationer fra samtiden.

Jeg var både underholdt og skræmt under læsningen. Den blege rytter er et morbidt, men spændende bekendtskab, hvor Klaus Larsen kommer langt omkring. Vi hører ikke bare om de store linjer, men kommer også ned i detaljen, uden at det bliver docerende eller ligegyldigt. Bagerst er et omfattende noteapparat samt en liste over anvendt litteratur.

Skulle du have lyst til at læse mere om epidemier, kan jeg også anbefale Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt.

Om Den blege rytter:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Munksgaard, 320 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Farezone 4 af Richard Preston

Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic