oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Arkivet for ‘Forfatterportrætter’ Kategorien

Michael Kamp

Michael-Kamp-prisvinder2015_2Michael Kamp debuterede i 2006 med første bind af fantasy-serien ”Bobs saga”, som havde været flere år undervejs. Efter at han havde skrevet både horror og science fiction uden det var lykkes at blive udgivet, besluttede han sig for at prøve en anden genre, nemlig fantasy, inspireret af sin passion for rollespil. Det blev til ”Bobs saga”, som er en lidt anderledes humoristisk fantasy fortælling.

”Bobs Saga” udkom på Books on Demand. Siden er det blevet til både en fagbog om asetro og flere romaner indenfor horrorgenren samt en lang række noveller udgivet i forskellige antologier. Forlaget er også blevet udskiftet, så Kamp nu udkommer på Tellerup.

Kamp blev født i 1974, og er uddannet folkeskolelærer, men arbejder nu som nattevagt på et kollegium. Jobbet som lærer har givet inspiration til flere af hans bøger, ikke mindst ”Fordærv”, en satirisk zombiroman der udkom i 2007 og giver et morsomt – og splattet – billede af dagens folkeskole.

”Fordærv” blev billetten til at deltage i antologien Horror.dk, som udkom på Tellerup i 2008. Antologien blev koblet sammen med en hjemmeside om horror, der kan bruges i forbindelse med undervisning, men også som almindelig inspiration og oplysning om genren. Kamps bidrag hed ”Cornelia”, og handler om en skoleelev, som modtager en mystisk sms, der lover ham natligt besøg.

Samme år udgav Kamp yderligere to bøger: fagbogen ”Moderne asetro” og ”Hvor de gamle visner” begge som Books on Demand. ”Hvor de gamle visner” viste nye sider af Michael Kamp. Mens ”Fordærv” var en satirisk horrorfortælling, var ”Hvor de gamle visner” langt mere grum. Historien er hensat til et plejehjem, og her er den ironiske distance helt lagt på hylden. I stedet vises råt og brutalt de forhold vi byder ældre mennesker på.

Året efter i 2009 kom 3. bind i serien ”Bobs saga”, og det blev den foreløbigt sidste udgivelse på eget forlag. Det følgende år skrev han på et manuskript, som blev sendt til Tellerup, og det blev til ”Moln – jorden husker”, der udkom i 2011.

Moln – jorden husker” er en novellesamling, hvor alle historierne udspiller sig i samme univers, nemlig den lille by Moln, som ikke ligefrem er et rart sted at være. Novellen ”Cornelia” fra ”Horror.dk” går igen her, og Kamp fortæller i et interview på Fantastiske Forfattere, at idéen til at skrive en fortælling, der var sammenflettede af flere selvstændige historier, opstod allerede i 2007. Konceptet var stort set lagt fast fra starten, og da han så blev inviteret til at bidrage med en novelle til Horror.dk, blev ”Cornelia” den første af historierne, og var dermed helt fra start ment som en del af et større billede.

I ”Moln – jorden husker” tager flere af historierne igen udgangspunkt i livet på og omkring folkeskolen, og ligesom både “Fordærv” og “Hvor de gamle visner” findes der også et samfundskritisk lag under horrorhistoriernes overflade her, nemlig hvad samfundet gør – og ikke gør – for de utilpassede unge. En gruppe, der oftest bliver hægtet af, og i Kamps univers bliver mere end det.

Bogen blev vel modtaget, og er en af de 5 nominerede på shortlisten til Årets Bedste Danske Horrorudgivelse, som uddeles af Dansk Horror Selskab.

Senere i 2011 udgav Kamp endnu en roman, ”Bunker 137”, der flytter læseren tilbage til et helt anderledes univers, nemlig Tyskland under 2. verdenskrig. I en effektiv stil fortæller Kamp her en gruopvækkende historie, der kombinerer nazister med H. P. Lovecrafts unævnelige væsner men alligevel stadig bærer Kamps fingeraftryk.

Samme år modtog Michael Kamp 1 præmien i Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisnings Drengelitteraturpris for novellen ”Telefonfis”, der kan downloades gratis på Kamps hjemmeside. Her udvalgte et ekspertpanel 5 historier ud af 217 indsendte, og derefter var det drengenes stemmer, der afgjorde, hvilken historie de synes skulle vinde. Desuden er hans novelle ”Homo Arachnida” nomineret til Niels Klim prisen2011, hvor afstemningen løber frem til 30. marts, og så er Kamp som sagt også nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse for ”Moln – jorden husker”.

Michael Kamp er en af medstifterne af Dansk Horror Selskab, og i et interview på Litteratursiden.dk blev han spurgt om, hvorfor et sådan selskab er nødvendigt:

Der er en udpræget tendens i Danmark til at betragte horrorlitteratur som noget for børn og unge. Det kunne være fint nok, men det stikker dybere end man lige tror. Jeg blev f.eks. meget overrasket over den første målgruppe-vurdering på min nyeste horror-udgivelse, Moln – Jorden husker, som var sat til 12-16 år. Jeg ville aldrig selv give bogen til nogen, der var så unge, for det er nogle meget, meget barske temaer der tages op, men sådan var det. Samtidig er det en masse talenter i Danmark indenfor horror, som bliver overset af den brede offentlighed. Dansk Horror Selskabs primære opgave er at sætte fokus på horror som voksenlitteratur for at gøre opmærksom på genren.”

Michael Kamp er et af dansk horrors største nye talenter. Hans fortællinger er ofte tilsat et stænk af samfundskritik under de veldrejede plots, og han er ikke bange for at tage fat i livets store spørgsmål, som i novellen “Hospitalssengen” hvor en ung dreng må se sin far dø i en langsom kamp mod kræft. Hvilke tanker har man, når den man elsker dør? Men også når man ser dem lide over så lang tid, og når ens eget liv bliver fuldstændig ændret af en andens sygdom?

Michael Kamp skriver overbevisende, ofte i et simpelt men effektivt sprog. Han er ikke bange for at tage klassiske genrekneb og bruge dem i en nutidig kontekst, så læseren overraskes, og så har han bevist, at han både er stærk som novelleforfatter og som romanforfatter. Han har udtalt, at han stort set altid skriver sine fortællinger med sig selv som målgruppe, og at han derfor ikke ser sig selv specielt som børne- og ungdomsforfatter.

Hvor Michael Kamp tidligere betegnede sine fortællinger som social-horror, bevæger han sig nu over i forældre-horror, altså horror hvor forældrerollen bliver et bærende element. Det ses bl.a. i “Bunker 137“, hvor hovedpersonen Jürgen har nogle meget personlige grunde til at hade de allierede så voldsomt, og hænger klart sammen med at han selv er blevet far. Som Kamp fortæller i et interview til Dagbladet Roskilde:

“Jeg elsker monstre i det hele taget, men det uhyggeligste er de psykologiske film, hvor man kun ser dem i glimt. Efter han er blevet far, er monsterfilmene barnemad.  -Det har uddybet min begrebsverden over for, hvad man kan blive bange for. Jeg kan ikke lide, når der sker grimme ting med børn, for det er jo virkelighed. Så er det mere afslappende at se en film om monstre fra rummet. Når man slukker, er der ikke noget at være bange for.”

Ligesom en af inspirationskilderne H. P. Lovecraft, er det ofte det ukendte, der lurer et sted, som skræmmer Kamp, og ligesom hos forbilledet kommer uhyggen oftest snigende i Kamps historier. Han bryder sig ikke om, hvis det kammer over i splat, for så forsvinder den uhygge, det først og fremmest handler om. I et interview til Roskilde Avis forklarer han det med citatet: “Hvis man viser hele uhyret, viser man lynlåsen“.

Læs mere:

Michael Kamps hjemmeside
Forfatterportræt på Forlaget Tellerup
Interview på Fantastiske Forfattere om “Bunker 137”
Interview på Fantastiske Forfattere om “Moln – jorden husker”
Interview på Fantastiske Forfattere om “Fordærv” 
Horror.dk
Interview på Litteratursiden.dk
Roskilde Avis (08.04.2011): Gyset skal helt ind under huden
Dagbladet Roskilde (26.04.2011): Han elsker dæmonerne
Dagbladet Roskilde (12.11.2011): Forfatter belønnet af drenge
Politiken (03.01.2009): Gys: Demenshorror

Romaner:

Samlerne, 2015 (vinder af Årets Danske Horrorudgivelse)
Hospitalet / Michael Kamp. – Tellerup, 2013. – 272 sider
Bunker 137, 2011
Moln – jorden husker, 2011
Bobs saga 3 – I mørket er alle helte grå, 2009
Hvor de gamle visner, 2008
Moderne asetro, 2008
Fordærv, 2007
Bobs saga – Elvere og andre halvtrolde, 2007
Bobs saga – Tørre tæsk og springskaller, 2006

Noveller:

Flugten fra Roskilde, 2012 (E-bog)
Homo Arachnida i
Den nye koloni, 2011
Backpacker i Velkommen til dybet, 2011
Cornelia i Horror.dk, 2008

 

 

 

Dean Koontz

Dean KoontzDean Ray Koontz blev født d. 9. juli 1945 i Everett, Pennsylvania af fattige forældre. I 1967 fik han sin eksamen fra  Shippensburg University of Pennsylvania, og kort efter startede han som engelsklærer på Mechanicsburg High School. I sin fritid skrev han, og i 1968 fik han udgivet sin første roman “Star Quest”, som ikke er blevet oversat til dansk.

Op gennem 1970’erne udgav Koontz en stigende strøm af romaner både under sit eget navn og en række psedonymer, bl.a. David Axton, Leonard Chris, Brian Coffey og Leigh Nichols. Hans romaner befinder sig oftest i horror, thriller og science fiction genrerne, og hans bøger rammer jævnligt bestseller listerne. Ikke mindre end tolv titler har ligget nr. 1 på New York Times hardcover bestseller-liste, herunder Ægtemanden, Odds mareridt og Nådesløs.

Dean Koontz bøger er blevet oversat til 38 sprog, og han har solgt mere end 400 millioner bøger.

Under sin collegetid konverterede Koontz til katolicismen, og hans tro på Gud skinner igennem stort set hele hans forfatterskab.

Udvalgt bibliografi:

Djævleyngel (Demon Seed, 1973)
Kuldegys (Night chills, 1976)
Fanget i isen (Icebound, 1976)
Syner (The Vision, 1977)
Sælsom hvisken (Whispers, 1980)
Stemmer i natten (The Voice of the Night, 1980)
Øjne i mørket (The Eyes of Darkness, 1981)
Masken (The Mask, 1981)
Rædslernes hus (The House of Thunder, 1982)
Skygger (Phantoms, 1983)
Mørkefald (Darkfall, 1984)
Døren til december (The Door to December, 1985)
Tusmørkeøjne (Twilight Eyes, 1985)
Fremmede (Strangers, 1986)
Eksperimentet (Watchers, 1987)
Helvedes flammer (Shadowsfires, 1987)
Lynet slår ned (Lightning, 1988)
Midnat (Midnight, 1989)
Ondskabens bolig (The Bad Place, 1990)
Kold ild (Cold Fire, 1991)
Dødens museum (Hideaway, 1992)
Dobbeltgænger (Mr Murder, 1993)
Vintermåne (Winter Moon, 1994)
Mørkets floder (Dark Rivers of the Heart, 1994)
Ukendte veje (Strange Highways, 1995)
Intensitet (Intesity, 1995)
Tiktak (Ticktock, 1996)
Eneste overlevende (Sole Survivor, 1997)
Frygt intet (Fear Nothing, 1997)
Dræbende tanker (False Memory, 1999)
Grib natten (Seize the Night, 1999)
Nabo til himlen (One Door Away From Heaven, 2001)
Så langt øjet rækker (From the Corner of His Eyes, 2001)
I månens skær (By the Light of the Moon, 2002)
Odd Thomas (Odd Thomas, 2003)
Profetien (Life Expectancy, 2004)
Dommedag (The Taking, 2004)
Ansigtet (The Face, 2004)
Odd for evigt (Forever Odd, 2005)
Deadline (Velocity, 2005)
Frankenstein, Første bog: Den fortabte søn (Dean Koontz’s Frankenstein, Book One: Prodigal Son, 2005)
Frankenstein, Anden bog: Nattens By (Dean Koontz’s Frankenstein, Book Two: City of Night, 2005)
Broder Odd (Brother Odd, 2006)
Ægtemanden (The Husband, 2006)
Et godt menneske (The Good Guy, 2007)
Odds mareridt (Odd Hours, 2008)
Frankenstein, Tredje bog: Død og levende (Dean Koontz’s Frankenstein, Book Three: Dead and Alive, 2009)
Nådesløs (Relentless, 2009)
Breathless, 2010

Udvalgt filmografi:

Demon Seed, 1977
Wathcers, 1988
Whispers, 1990
Servants of Twilight, 1991
Hideaway, 1995
Intensity, 1997
Phantoms, 1998
Mr Murder, 1998
Sole Survivor, 2000
Black River, 2001

Læs mere:

Wikipedia
Koontz’ hjemmeside

Montague Rhodes James (M. R. James)

The antiquarian ghost story
King’s College
Fortælle-teknik
Inspiration og indflydelse
Udvalgt bibliografi
Læs mere

The antiquarian ghost story
Montague Rhodes James blev født d. 1. august 1862, og døde d. 12. juni 1936. Som forfatter var han kendt under forkortelsen M. R. James, og han skrev en lang række spøgelseshistorier, der i dag anses for nogen af de bedste i engelsk litteratur.

M. R. James formåede at redefinere spøgelseshistorien, så den til en vis grad fjernede sig fra det gotiske setup og flyttede ind i det nye århundrede. Samtidig var hans hovedpersoner dog ofte optaget af “antiquarianism” (en person som er stærkt optaget af fortiden og ofte samler på gamle, værdifulde bøger – Wikipedia), og han er blevet kaldt for skaberen af “the antiquarian ghost story”.

King’s College
M. R. James blev født i Kent i England. Det meste af sin barndom og ungdom boede han i Suffolk, hvor også flere af hans historier foregår, bl.a. “Oh, Whistle, and I’ll Come to You, My Lad“. James blev uddannet og arbejdede efterfølgende på King’s College i Cambridge. Han arbejdede især med middelalderen og klassikerne, og var yderst anerkendt for sin akademiske viden. Bl.a. var det hans fund af et gammelt manuskriptfragment, som førte til udgravningen af Bury St. Edmunds klostret i West Suffolk i 1902, hvor man fandt flere grave, der havde ligget uopdaget siden opløsningen af klostrene. Desuden oversatte og skrev M. R. James flere store faglige værker.

Fortælle-teknik
I 1904 udgav han sin første samling spøgelseshistorier “Ghost Stories of an Antiquary”, som i 1911 blev efterfulgt af “More Ghost Stories of an Antiquary”. I 1919 kom den tredje samling “A Thin Ghost and Others”, og hans sidste samling spøgelseshistorier kom 6 år senere i 1925 “A Warning to the Curious and Other Ghost Stories”. Mange af historierne var skrevet med henblik på at blive læst op som julefortællinger, og ifølge Wikipedia blev M. R. James fortællestil ligefrem kendt som Jamesian metoden.

En klassisk Jamesian fortælling indeholder tre nøgle-elementer: 1) Et karakterfuldt setup i en engelsk landsby, enten ved havet eller inde i landet, en gammel by i enten Danmark, Sverige eller Frankrig, eller et ærværdigt kloster eller universitet; 2) En unavngiven lærd gentleman – ofte lidt naiv – som hovedperson; 3) Opdagelsen af en gammel bog eller et andet antikvarisk objekt som på en eller anden måde tilkalder en uvelkommen tilstedeværelse af en overnaturlig trussel, som regel fra den anden side af graven.

Et eksempel på en af hans “danske” historier er “Nummer 13“, som foregår i Viborg, hvor hovedpersonen er rejst til for at studere nogle papirer i Rigsarkivet, og hvor der i slutningen findes en lille kobberkiste indeholdende et sammenfoldet pergamentark fyldt med ukendte skrifttegn. Her opfyldes alle tre nøgle-elementer og skaber tilsammen en utrolig spændende fortælling, på trods af at der ikke sker de store begivenheder.

M. R. James yndlingsteknik var nemlig at fortælle om overnaturlige hændelser hovedsageligt ud fra de konsekvenser hans personer kom ud for. Ved at lade læseren udfylde de blanke pletter og selv fokusere på at beskrive setup og karakterer helt jordbundet, kom de bizarre og rædselsvækkende elementer så meget mere overraskende. M. R. James opsummerer selv sin tilgang til spøgelseshistorien i sit forord til antologien “Ghosts and Marvels (1924): “Two ingredients most valuable in the concocting of a ghost story are, to me, the atmosphere and the nicely managed crescendo.… Let us, then, be introduced to the actors in a placid way; let us see them going about their ordinary business, undisturbed by forebodings, pleased with their surroundings; and into this calm environment let the ominous thing put out its head, unobtrusively at first, and then more insistently, until it holds the stage.” Hertil tilføjer han, at spøgelset altid bør være ondsindet eller modbydeligt, idet et hjælpsomt spøgelse snarere høre til i eventyret.

Inspiration og indflydelse
M. R. James var meget betaget af Sheridan Le Fanus værker og betragtede ham som den absolut bedste forfatter af spøgelseshistorier. Bl.a. redigerede han samlingerne “Madame Crowl’s Ghost” (1923) og “Uncle Silas” (1926) og skrev ligeledes en introduktion til dem.

James blev aldrig gift, og efter en flot akademisk karriere og en vellykket forfatterkarriere døde han fredeligt i sit hjem i 1936. Han skrev over 30 spøgelseshistorier, som stort set ikke har været ude af trykken siden, enten i genoptryk af hans egne samlinger eller som bidrag i andres antologier.

Der er lavet flere tv-filmatiseringer af M. R. James historier, hovedsageligt i England. Bl.a. har BBC ved flere lejligheder lavet “A Ghost Story for Christmas”, f.eks. har Christopher Lee spillet James og læst hans noveller op. Også en enkelt spillefilm “Night of the Demon” instrueret af Jacques Tourneur efter novellen “Casting the Runes” er det blevet til.

Flere store forfattere bekender sig inspireret af M. R. James, herunder bl.a. H. P. Lovecraft som kaldte M. R. James historier for toppen af spøgelseshistorier i sit essay “Supernatural Horror in Literature”. Men også forfattere som Stephen King og Ramsey Campbell anerkender ham som en stor indflydelse.

Udvalgt bibliografi:

Ghost Stories of an Antiquary (1904)
– heri bl.a. Number 13, Count Magnus, Oh, Whistle and I’ll Come to You, My Lad, The Mezzotint
More Ghost Stories (1911)
– heri bl.a. The Rose Garden, Casting the Runes, The Stalls of Barchester Cathedral
A Thin Ghost and Others (1919)
– heri bl.a. The Residence of Mr. Whitminster, The Story of a Disappearance and a Appearance
A Warning to the Curious and Other Ghost Stories (1925)
– heri bl.a. The Haunted Doll’s House, The Uncommon Prayer-Book, A View From a Hill
The Collected Ghost Stories of M. R. James (1931)
– heri bl.a. Rats

Samt en omfattende række af faglitteratur

Læs mere:

Wikipedia 
Thin-ghost.org 
M. R. James free books online

H. P. Lovecraft

H. P. LovecraftDen tidlige barndom
Et sygt barn
High School tiden
Skriveriet tager form
Ægteskabet med Sonia Greene
Nederlag på stribe
Sygdom og død
Om tematikker
Indflydelse
Udvalgt bibliografi
Udvalgt filmografi
Læs mere
Links

Den tidlige barndom
Howard Phillips Lovecraft blev født d. 20. august 1890 og døde knap 50 år senere d. 15. marts 1937. Hans far, Winfield Lovecraft, var omrejsende handelsmand, og døde i 1898 efter at være blevet indlagt på sindssygehospitalet Butler i Providence. Man mener, at han muligvis led af syfilis, og at det var sygdommen, som gjorde ham sindssyg. Lovecrafts mor var Susie Phillips Lovecraft, og også hun havde psykiske problemer. Hele livet led hun af vrangforestillinger, og i Lovecrafts unge år klædte hun ham ud som en pige.

Efter farens død flyttede mor og søn ind hos Susies forældre, Whipple og Robie Phillips, hvor Susies to søstre, Lillian og Annie også boede. Familien havde både råd til tjenestefolk og eget bibliotek, og det blev dette hus, som Lovecraft siden betragtede som sit hjem.

Lovecraft lærte at læse og skrive i en tidlig alder takket være bedstefarens undervisning. Det var også ham, som gav Lovecraft kærligheden til spøgelses- og gotiske historier. Noget af det første, Lovecraft læste, var “1001 nats eventyr”. Historierne inspirerede ham til at lege, at han var Abdul Alhazred – et navn han senere brugte i sine fortællinger, om den gale araber der nedskrev den forbudte bog, Necronomicon.

Hele sit liv var Lovecraft ateist. Til gengæld troede han som barn en overgang på de græske og romerske mytologier.

Et sygt barn
H. P. Lovecraft var ofte syg som barn, og hans yderst beskyttende mor holdt ham inde en stor del af tiden. Derudover led han af dårlige nerver, noget som dog forsvandt med alderen. I 1899-1900 tog Susie ham ud af skolen pga. helbredsproblemer, og i de næste par år blev han undervist af privatlærere og af moren og bedstefaren. Det var i denne periode, at han opdagede Edgar Allan Poe, som gjorde et stort indtryk på ham. Han blev også interesseret i naturvidenskab og brugte meget tid på et kemisæt, han havde fået. Den viden han her indhentede, brugte han senere i de første blade, han skrev og delte ud til familie og venner.

Det begyndte at gå dårligt for bedstefarens firma, og da han døde i 1904, var familien tvunget til at flytte fra det store hus og opgive tjenestefolkene. Det var et hårdt slag for Lovecraft, der resten af sit liv drømte om at købe huset tilbage og genskabe de gode gamle dage. Et andet hårdt slag var, at hans kat Nigger-Man forsvandt. Katten var i perioder hans bedste ven, og han fik aldrig en ny kat. Til gengæld navngav han en figur i historien “The Rats in the Wall” efter Nigger-Man.

High School tiden
Lovecraft startede på high school, men fik et nervøst sammenbrud og modtog aldrig sin eksamen. Det ærgede ham, da han gerne ville have gået på universitetet, idet han mente, at en gentleman burde have en universitetsuddannelse. Denne gentlemans indoktrinering betød også, at det var meget svært for ham at skrive for penge. Noget han og familien ellers i høj grad havde brug for, da de stort set levede af den lille arv, bedstefaren havde efterladt.

I næste fem år i tiden fra 1909 til 1914 lavede H. P. Lovecraft stort set ikke andet end at læse og skrive om natten og sove om dagen. Denne indelukkede periode gjorde ham til lidt af en excentriker. Han blev dog involveret i forskellige amatørudgivelser, ligesom han førte en meget omfattende brevkorrespondance med helt op til 10-15 breve om dagen. I en periode udgav Lovecraft selv amatørbladet “The Conservative” som udkom kvartalvis, men efter 13 numre stoppede han igen.

Det meste af Lovecrafts viden kom fra bøger, og han havde nogle ganske racistiske og fordomsfulde holdninger til tider. Bl.a. udtalte han sig ret negativt om sorte og jøder i en række indlæg, men da han siden mødte nogle jøder, blev de blandt hans bedste venner (bl.a. Robert Bloch), ligesom han giftede sig med en jøde, Sonia Greene, i 1924. Sonia var 7 år ældre end ham, og ægteskabet endte med at blive opløst, efter at parret i en årerække havde boet hver for sig.

Skriveriet tager form
Da USA erklærede Tyskland krig i 1917, forsøgte Lovecraft at melde sig. Han løj om sine sygdomsforløb, men da indkaldelsespapirerne kom, opdagede hans mor dem og tvang ham til at springe fra. Samme år skrev han novellen “Dagon“, som kan ses som ganske betegnende for hans skrivestil, og som blev trykt i “The Vagrant” og senere i 1923 i “Weird Tales”. Også novellen “The Tomb” blev skrevet dette år.

Herefter kastede han sig for alvor over at skrive noveller, og i 1918 tjente han for første gang penge på en af sine historier,da novellen “The Marshes” vandt en kontant pris i en filmkritik-konkurrence. Herefter begyndte Lovecraft at tage penge for at udføre ghostwriting for andre, hovedsageligt omskrivning af noter til færdige tekster, men han kunne godt finde på at omskrive historien totalt, hvis han synes, at han havde en bedre idé.

Lovecraft hentede ofte inspiration til sine historier i sine drømme. Bl.a. novellen “The Statement of Randolph Carter” fra 1919 bygger på en drøm. Her bruger Lovecraft for første gang sit drømme-alias, Randolp Carter, som går igen i flere historier.

I marts 1919 blev moren Susie Phillips Lovecraft indlagt på samme sindssygehospital som faren var død i. Moren levede dog endnu et par år, og de bevarede en tæt kontakt, bl.a. via breve til hendes død d. 21. maj 1921.

Sonia Greene og H. P. LovecraftÆgteskabet med Sonia Greene
Nogle uger efter morens død deltog Lovecraft i en amatør-journalist konvention, og det var her han mødte Sonia Greene, som også skrev lidt, bl.a. fik hun trykt novellen “The Invisible Monster” i “Weird Tales”. Idéen til historien opstod efter en aftentur, hvor de havde hørt en fjern snerren, som de ikke kunne identificere. Lovecraft synes godt om novellen, og da han udtalte sig positivt om den, gav Sonia ham et smækkys – noget som forbavsede den unge Lovecraft såre. De blev som nævnt tidligere gift i 1924, men der opstod hurtigt problemer. Sonias butik gik ned, og hun blev indlagt med et nervesammenbrud. Siden flyttede hun til Cincinnati for at arbejde, og de kom kun til at bo sammen ganske kort igen.

I 1923 startede pulpmagasinet “Weird Tales” ved J. C. Henneberger. Det første nummer udkom i marts 1923, og Lovecraft indsendte fem noveller på opfordring fra sine venner. Alle fem noveller blev optaget, og Lovecraft blev opfordret til at indsende flere. Senere blev han også tilbudt stillingen som redaktør på bladet, men han takkede nej, da det ville indebære, at han skulle flytte til Chicago.

Lovecraft led alvorligt af hjemve, og da hans tante Lillian foreslog, at de skulle flytte sammen i et dobbelthus hjemme i Providence, slog han til. Sonia hjalp med flytningen og boede i huset en kort periode, men Lovecraft (og måske især hans tante) kunne ikke leve med, at hun var forsørgeren, og det endte med, at Sonia flyttede ud igen.

Nederlag på stribe
I 1928 skrev H. P. Lovecraft “The Dunwich Horror” inspireret af en historie, han havde hørt på en månedlang rundrejse i regionen. Historien indbragte ham 240$ hvilket var det største beløb, han endnu havde tjent på en af sine historier. I 1929 blev han og Sonia skilt, selvom det senere  har vist sig, at papirerne var forkert udfyldt, så det blev aldrig korrekt registreret.

I 1931 skrev han “At the Mountains of Madness“, som var alt for lang til at blive trykt i “Weird Tales”. Samtidig fik han et afslag fra forlaget G. P. Patnam’s Sons, som ellers havde kontaktet ham. Afvisningerne førte til, at Lovecraft var ved at opgive skønlitteraturen. Vennen August William Derleth gjorde i denne periode meget for at opmuntre Lovecraft, og skrev bl.a. en del af hans manuskripter ind på maskine og sendte dem ind til forskellige blade.

Da Lovecrafts tante Lillian døde i 1932, flyttede hans anden tante Annie ind kort efter.

I 1936 forsøgte William L. Crawford at udgive “The Shadow over Innsmouth“, som blev trykt i 400 eksemplarer. Der blev kun solgt 150 stk, og Crawford måtte opgive. Denne udgivelse var den eneste bogudgivelse af Lovecraft i hans levetid.

Sygdom og død
I 1937 blev Lovecraft syg. Han havde haft helbredsproblemer siden en voldsom influenza vinteren 1936, men nu udviklede det sig langsomt værre. Han tabte sig meget og blev nødt til at holde sengen, og d. 2. marts fik han konstateret kræft. Lovecraft blev indlagt d. 10. marts, men kræften havde bredt sig, og der var intet at gøre.

D. 15. marts døde Howard Phillips Lovecraft, og blev tre dage senere begravet på familiens gravsted på The Swan Point Cementary. Hans navn blev tilføjet til forældrenes sten, og først i 1977 blev der rejst en sten over ham, da hans fans samlede penge ind. Inskriptionen på stenen lyder: “Howard Phillips Lovecraft – August 20, 1890 – March 15, 1937 – I AM PROVIDENCE”.

Boet efter Lovecraft blev gjort op til 500$ som tante Annie arvede. Lovecraft havde udpeget Robert Barlow til at tage sig af det litterære bo, og Derleth havde fået tilladelse til at udgive en række historier. Barlow fik aldrig gjort noget ved papirerne, og det endte med, at Derleth overtog hvervet.

H. P. Lovecraft nåede at skrive ca. 70 historier (hovedsageligt noveller) og skrev indenfor genrerne horror, fantasy og science fiction. Han var især kendt for sine historier i subgenren weird fiction, og udkom hovedsageligt i pulpbladet Weird Tales. Et faktum han ifølge Benni Bødker hadede. Lovecraft hadede de kulørte og sensationslystne forsider, de stereotype historier og redaktørernes ignorance over for god litteratur. Allermest hadede han, at han var nødt til at gå til disse redaktørere for at få udgivet sine historier: “For at sone sin bitre situation udviklede Lovecraft en besættelse af idolet Edgar Allan Poes gamle parole om, at kunst skal laves for kunstens egen skyld … At få penge for en historie nærmede sig for Lovecraft det suspekte … Tit nægtede han endda at renskrive historierne, fordi han ikke mente, det ville være besværet værd, når det var så åbenlyst, at han ikke skrev den slags tjubang eventyr, som bladene gerne ville  have.”

I sin levetid nåede han stort set kun at blive udgivet i pulpblade, men eftertiden har fået øjnene op for hans kvaliteter, ikke mindst pga. det store formidlingsarbejde hans to samarbejdspartnere, August Derleth og Donald Wandrei som Lovecraft skrev sammen med, har udført. Bl.a. stod de bag forlaget Arkham House, som udgav Lovecrafts første bog “The Outsider and Others”, der udkom i 1939 efter Lovecrafts død. Bogen indeholdt 36 historier samt essayet “Supernatural Horror in Literature”, hvor Lovecraft skrev om den overnaturlige gyserhistories litterære og kunstneriske berettigelse. I og med at historierne udspiller en urgammel og fælles-menneskelig følelse, nemlig frygten for det ukendte, er gyset nok et blændværk men i positiv forstand, idet det giver læseren en flugt fra hverdagen men ikke fra livet selv. Som Benni Bødker skriver: “Med disse og lignende tanker søgte Lovecraft bestandigt at påvirke sine ligesindede forfattere til at forstå, at bare fordi man skriver til et muligvist underlødigt kioskmarked, behøver ens litteratur ikke også at være underlødigt.”

Senere udgav August Derleth og Donald Wandrei også fem bind af Lovecrafts breve i “Selected Letters”, der giver et godt indblik i hans liv, ligesom det også var Derleth, som organiserede The Cthulhu Mythos. Han selv skrev en del historier i mytologien, som blev udgivet som et samarbejde mellem ham og Lovecraft, selvom de blot byggede på nogle få notater af Lovecraft. Lovecraft selv omtalte aldrig selv sine historier som Cthulhu Mythos, han kaldte dem for Cthulhuism eller Yog-Sothothery. Og selvom han ofte brugte de samme navne, steder og bøger i sine fortællinger, så var de ikke tænkt som en sammenhængende og gennemarbejdet mytologi, selvom idéen tiltalte ham.

Om tematikker:
Jakob Friis Andersen skriver i sit essay fra “Ved vanviddets bjerge” om temaerne i H. P. Lovecrafts fortællinger. Her kommer han ind på, at Lovecrafts univers nok er enestående p.g.a. sin mytologi, men at det langt fra er fyldestgørende at gøre mytologien til det væsentligste. Hvor uhyrer i forskellige myter og religioner skal belære eller forklare og moralisere, så er uhyrerne i Lovecrafts univers “monstret i dets renhed. Hos Lovecraft står mennesket overfor det i egentlig forstand fremmede.” Ligeledes sætter JFA fingeren på, hvordan mennesket ikke spiller nogen stor rolle i Lovecrafts univers, og at det er en af de væsentlige årsager til, at fortællingerne er så skræmmende. Universet har eksisteret i milliarder af år, og andre langt mægtigere væsener har beboet det, så mennesket er blot et blik med øjet i den sammenhæng.

Lovecrafts ateisme viser sig også i hans forfatterskab. Hvor der grundlæggende findes en tro på, at mennesket kan frelses via Gud i de store religioner, så er Lovecrafts forfatterskab præget af: “… et fuldstændigt fravær af forsonende, formildende eller frelsende elementer; Lovecrafts “mytologi” består i, at mennesket overlades til sig selv og til en fjendtligt, nærmest hånende kosmos.”

Selvom Lovecraft var dybt fascineret af naturvidenskab og det ofte fyldte en del i hans fortællinger, så kan hans forfatterskab ifølge Jakob Friis Andersen nærmest ses som et modstykke til den moderne verdens tro på fremskridt, oplysning og beherskelse: “Den moderne naturvidenskab og den tekniske viden (men også humanismen for den sags skyld) kommer til kort i fortællingerne. I “Ved vanviddets bjerge” havner en af ekspeditionsdeltagerne selv på dissektionsbordet, og i det hele taget kan mennesket i Lovecrafts forfatterskab siges at blive fremstillet som et objekt og ikke som et subjekt. Fortællingerne må betragtes som et opgør med forestillingen om menneskets uforbeholdne autonomi, rationalitet og herskerstatus.

I mange af Lovecrafts historier fortælles om civilisationens uundgåelige undergang. Hans hovedpersoner beretter gang på gang om: “… hvordan de har set galskaben, det fortrængte og det uforståelige sejre over civilisationen og oplysningen.” Jakob Friis Andersen er inde på, at det kan være oplevelsen af 1. verdenskrigs barbariske vanvid, som har lagt grund for denne pessimisme hos Lovecraft.

Indflydelse:
H. P. Lovecraft har øvet stor indflydelse på eftertidens gyserforfattere. Han var selv stærkt inspireret af forfattere som Edgar Allan Poe, Algernon Blackwood og Arthur Marchen, mens nutidige forfattere som Stephen King, Alan Moore og Neil Gaiman nævner Lovecraft som en af deres store inspirationskilder. Også August William Derleth, Robert Bloch, Fritz Leiber, Ramsey Cambell og George R. R. Martin hører til blandt forfattere, der har fundet inspiration i Lovecrafts univers.

Udvalgt bibliografi (udgivelsesår i parentes):

The Tomb, 1917 (1922)
Dagon, 1917 (1919)
– oversat til dansk i NYARLATHOTEP nr. 1, 2003, som “DAGON”
The Statement of Randolph Carter, 1919 (1920)
– oversat til dansk i Klassiske Makabre Historier, 1991, som “Randolph Carters erklæring
The White Ship, 1919 (1919)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Det hvide skib”
The Terrible Old man, 1920 (1921)
– oversat til dansk i NYARLATHOTEP nr. 1, 2003, som “Den frygtindgydende gamle mand”
From Beyond, 1920 (1934)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Fra det hinsides
Nyarlathotep, 1920 (1920)
– oversat til dansk i NYARLATHOTEP nr. 1, 2003, som “Nyarlathotep”
The Music of Erich Zann, 1921 (1922)
– oversat til dansk i “Masser af gys“, 1966, som “Nattens musik
The Outsider, 1921 (1926)
Herbert West–Reanimator, 1922 (1922)
The Rats in the Walls, 1923 (1924)
– oversat til dansk i Skyggen over Innsmouth, 1995 som “Rotterne i murerne”
The Unnamable, 1923 (1925)
– oversat til dansk i Fra Skyggerne, 2008 som “Det unævnelige”
The Call of Cthulhu, 1926 (1928)
– oversat til dansk i Frygtens herre, 1983 som “Når Cthulhu kalder
The Case of Charles Dexter Ward, 1927 (1941)
– 0versat til dansk i 1991 sin “Tilfældet Charles Dexter Ward
The Colour out of Space, 1927 (1927)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Farven fra rummet”
The Dunwich Horror, 1928 (1929)
– oversat til dansk i Rædslen fra Dunwich, 1994 som “Rædslen fra Dunwich”
The Wisperer in Darkness, 1930 (1931)
– oversat til dansk i Skyggen over Innsmouth, 1995 som “Den hviskende i mørket”
At the Mountains of Madness, 1931 (1936)
– oversat til dansk i Vanviddets bjerge, 1995 som “Vanviddets bjerge”
The Shadow over Innsmouth, 1931 (1936)
– oversat til dansk i Skyggen over Innsmouth, 1995 som “Skyggen over Innsmouth”
The Dreams in the Witch House, 1932 (1933)
The Thing on the Doorstep, 1933 (1937)
– oversat til dansk i Rædslen fra Dunwich, 1994 som “Tingen på tærsklen”
In the Walls of Eryx (med Kenneth Sterling), 1935 (1939)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Murene på Eryx
The Shadow out of Time, 1935 (1936)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Tidens skygge”
The Haunter of the Dark, 1935 (1936)
– oversat til dansk i Vanviddets bjerge, 1995 som “Den som hjemsøger mørket”

Der kan findes andre oversættelser af novellerne end de her nævnte.

Udvalgt filmografi:

Colour from the Dark (2008) D: Ivan Zuccon – “The Colour out of Space”
The Tomb (2007) D: Ulli Lommel – “The Tomb”
The Call of Cthulhu (2005) D: Andrew Leman – “The Call of Cthulhu)
Dreams in the Witch-House (2005) D: Stuart Gordon – “Dreams in the Witch House”
The Thing on the Doorstep (2003) D: Eric Mogret – “The Thing on the Doorstep”
Dagon (2001) D: Stuart Gordon – “Dagon”
Castle Freak (1995) D: Stuart Gordon – “The Outsider”
Shatterbrain (1992) D: Dan O’Bannon – “The Case of Charles Dexter Ward”
Re-Animator (1985) D: Stuart Gordon – “Herbert West, Re-Animator”
Die, Monster, Die! (1965) D: Daniel Haller – “The Colour Out of Space”
The Haunted Palace (1963) D: Roger Corman – “The Case of Charles Dexter Ward”

Læs mere:

Nyarlathotep nr. 1, 2003
– Biografi af Thomas Winther
– Mellem drøm og mareridt af Benni Bødker
Ved vanviddets bjerge af H. P. Lovecraft, essay af Jakob Friis Andersen “Temaerne i fortællingerne: Mytologi, Subjektets opløsning og Tekstualitet
Wikipedia
IMDB

Links:

Harksen’s H. P. Lovecraft Page
The H. P. Lovecraft Archive
The Complete Works of H. P. Lovecraft
Arkham House
Interessant artikel om at forstå Lovecrafts Cthulhu Mythos

Ambrose Bierce

Ambrose Bierce blev født d. 24. juni i 1842 i Ohio, USA. Han voksede op i en søskendeflok på 13, som alle havde et fornavn, der begyndte med A. Forældrene (Laura Sherwood og Marcus Aurelius Bierce) var tilhængere af kirken First Congregational Church of Christ, og A. B. var aldrig stærkt knyttet til dem. Det var dog dem, der gav ham smag for bøger, idet faderen havde samlet et stort bibliotek, skønt han havde svært ved at holde på et job.

Da A. B. var fire år, flyttede familien til Indiana, og da han fyldte 15 år, forlod han hjemmet. I en periode boede han hos sin onkel Lucius Verus Bierce, der var sagfører i Akron, Ohio. Onklen havde en militær baggrund, og han opfordrede A. B. til at melde sig til Kentucky Military Institute, da han fyldte 17 år. Her studerede A. B. arkitektur, historie, latin og politik, men efter et år forlod han skolen og begyndte en omflakkende tilværelse.

Da borgerkrigen brød ud i 1861 meldte A. B. sig til the Ninth Indiana Infantry, og i de næste fire år kæmpede han i flere stater og lavede topografiske kort for hæren. I 1865 gik han ud af hæren, da en skade efter en kugle i hovedet plagede ham.

A. B. var allerede begyndt at skrive, mens han var i hæren, men det var først senere, at han skabte sig en karriere på det. I 1868 blev han redaktør på San Francisco News-Letter, hvor han skrev klummen “The Town Crier”, der med hans satiriske og morsomme udstilling af offentlige personer gjorde ham populær blandt læserne, men også skaffede ham mange kritikere.

A. B. havde et sardonisk syn på livet og den menneskelige natur, og det sammen med hans heftige kritik skaffede ham øgenavnet “Bitre Bierce”

I 1871 giftede A. B. sig med Mary Ellen Day, som han fik tre børn med. A. B. og Mary Ellen flyttede nogle år til England, hvor han bl.a. skrev for magasinet “Fun” under navnet Grile Dod, samt for publikationer som “Figaro” og “London Sketch Book”, men i 1875 flyttede de tilbage til San Francisco.

A. B. blev redaktør på “Argonaut” i 1877, som blev talerør for hans klumme “Prattle”.  I 1880 tog A. B. til South Dakota for at arbejde for et guldmine-selskab, mens han fortsatte med at skrive sin klumme i “Wasp” og senere i “San Francisco Examiner”.

I 1888 blev A. B. og Mary Ellen skilt, og året efter døde hans ældste søn, Day. 12 år senere døde A. B.s anden søn, Leigh.

I sine sidste år rejste A. B. rundt i Californien, hvor han besøgte gamle slagmarker, og i 1909 vendte han blikket mod syd. Han rejste gennem Texas til Mexico for at skrive om Pancho Villa og den mexicanske revolution, og det sidste livstegn fra ham blev modtaget i 1913. I en alder af 71 år forsvandt Ambrose Bierce sporløst, og de nøjagtige omstændigheder ved hans død er stadig et mysterium.

Udvalgt bibliografi:

The Fiend’s Delight (1873)
Cobwebs from an Empty Skull (1874)
The Dance of Death (with Thomas A. Harcourt and William Rulofson, as William Herman) (1877)
Fortællinger om soldater og civile (Tales of Soldiers and Civilians (also known as In the Midst of Life, 1891)
Black Beetles in Amber (1892)
The Monk and the Hangman’s Daughter (1892)
Can Such Things Be? (1893)
Fantastic Fables (1899)
The shadow on the dial, and other essays (1909)
En kynikers ordbog (The Devil’s Dictionary, 1911) (first published in book form as The Cynic’s Wordbook, 1906)
Collected Works (1909)
Write It Right (1909)
A Horseman in the Sky, A Watcher by the Dead, The Man and the Snake (1920)
Sorte historier (dansk udgivelse 1966, noveller i udvalg fra “Collected writings”)
Mit yndlingsmord (dansk udgivelse 1976 – uddrag og noveller)
A Vision of Doom: Poems by Ambrose Bierce (1980)

Noveller:

En hændelse ved Owl Creek broen (An Occurrence at Owl Creek Bridge, 1891)
Panterens øjne (The Eyes of the Panther, 1891)
Vagabondbarnet (A baby tramp, 1893)
John Bartines ur (John Bartine’s Watch, 1893)
Det djævelske væsen (The damned thing, 1894 – også på dansk under titlen: Uhyret fra ultraspektret)
Moxons herre (Moxon’s Master, 1909)
Diagnosen (A Diagnosis of Death, 1909)

Udvalgte filmatiseringer:

The Damned Thing (Masters of Horror, 2006)
An Occurrence at Owl Creek Bridge (2005, 1964, 1962, 1959, 1929)
The Eyes of the Panther (1989)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
Internet Movie Data Base

E. T. A. Hoffmann

Ernst Theodor Wilhelm Hoffmann blev født i Tyskland d. 24. januar 1776, og døde d. 25. juni 1822. Hoffman var en romantisk forfatter, som især skrev indenfor fantasy og gys, men han var også jurist, komponist og musik-kritiker. Selvom Hoffmann ikke var særlig anerkendt i sin samtid, står han i dag som en nøgleforfatter i perioden, og har haft indflydelse på navne som Edgar Allan Poe og Tchaikovsky (til balletten “Nøddeknækkeren”)

Hoffmann var yngste barn af forældrene Christoph Ludwig Hoffmann (1736–97) og Lovisa Albertina Doerffer (1748–96). Forældrene blev skilt i 1778. Hoffmann blev boende sammen med moderen i Königsberg, mens den ældste bror flyttede med faderen til Insterburg.

I 1796 blev Hoffmann ansat som sekretær hos onklen Johann Ludwig Doerffer, som boede i Glogau med sin datter Minna, og da onklen i 1798 blev forfremmet til en stilling i Berlin, fulgte Hoffmann med. Det var første gang Hoffmann oplevede så stor en by, og det var også her han skrev sin første operetta “Die Maske”.

I årene 1800-1803 boede Hoffmann i Preusen, hvor han for alvor begyndte at skrive og komponere. I 1804 fik han en post i Warshawa, hvor han faldt godt til. Pga. krig måtte han dog i 1806 forlade byen og endte i Berlin i 1807. I 1809 kom Hoffmanns gennembrud med publikationen “Ritter Gluck”.

E. T. A. Hoffmann døde i Berlin i 1822.

Udvalgt bibliografi:

 Fantasiestücke in Callots Manier (collection of previously published stories, 1814)
– “Ritter Gluck”, “Kreisleriana”, “Don Juan”, “Nachricht von den neuesten Schicksalen des Hundes Berganza”
– “Der Magnetiseur”, “Der goldne Topf” (revised in 1819), “Die Abenteuer der Silvesternacht”
Die Elixiere des Teufels (1815)
Nachtstücke (1817)
– “Der Sandmann“, “Das Gelübde”, “Ignaz Denner”, “Die Jesuiterkirche in G.”
– “Das Majorat”, “Das öde Haus”, “Das Sanctus”, “Das steinerne Herz”
Seltsame Leiden eines Theater-Direktors (1819)
Klein Zaches, genannt Zinnober (1819)
– Die Serapionsbrüder (1819)
– “Der Einsiedler Serapion”, “Rat Krespel”, “Die Fermate”, “Der Dichter und der Komponist”
– “Ein Fragment aus dem Leben dreier Freunde”, “Der Artushof”, “Die Bergwerke zu Falun”, “Nußknacker und Mausekönig” (1816)
– “Der Kampf der Sänger”, “Eine Spukgeschichte”, “Die Automate”, “Doge und Dogaresse”
– “Alte und neue Kirchenmusik”, “Meister Martin der Küfner und seine Gesellen”, “Das fremde Kind”
– “Nachricht aus dem Leben eines bekannten Mannes”, “Die Brautwahl”, “Der unheimliche Gast”
– “Das Fräulein von Scuderi”, “Spielerglück” (1819), “Der Baron von B.”
– “Signor Formica”, “Zacharias Werner”, “Erscheinungen”
– “Der Zusammenhang der Dinge”, “Vampirismus”, “Die ästhetische Teegesellschaft”, “Die Königsbraut”
Prinzessin Brambilla (1820)
Lebensansichten des Katers Murr (1820)
“Die Irrungen” (1820)
“Die Geheimnisse” (1821)
“Die Doppeltgänger” (1821)
Meister Floh (1822)
“Des Vetters Eckfenster” (1822)
Letzte Erzählungen (1825)

Udvalgt filmografi:

The Nutcracker and the Mouseking (bl.a. 2004, 1994, 1986, 1973, 1957)
Der Sandmann (bl.a. 1993, 1958)
Hoffmanns Erzählungen (1923)
Die Puppe (1919)
Das Abenteuer des Van Dola (1915) 

Læs mere:

Wikipedia
IMDB

W. W. Jacobs

W. W. JacobsWilliam Wymark Jacobs blev født i England d. 8. september 1863 og døde i London d. 1. september 1943. Han var søn af William Gage Jacobs og dennes første hustru Sophia Wymark, der døde mens W. W. Jacobs var ganske ung. Jacobs gik på en privatskole i London og herfra til Birkbeck College. Fra 1883 til 1899 arbejdede han i the Post Office Savings Bank, og i 1885 fik han sin første historie publiseret.

W. W. Jacobs første novellesamling Many Cargoes udkom i 1896, og i 1899 giftede Jacobs sig med Agnes Eleanor, som han fik 5 børn med.

Jacobs havde et talent for snedigt udtænkte karakterer og satiriske situationer. Hans historier handlede ofte om havet eller den engelske underklasse og havde overraskende slutninger. W. W. Jacobs skrev ofte humoristisk, men alligevel er han i dag mest kendt for sin novelle “The Monkey’s Paw” fra novellesamlingen The Lady of the Barge.

Udvalgt bibliografi:

Many Cargoes (1896)
The Skipper’s Wooing (1897)
A Master of Craft (1900)
Light Freights (1901)
The Lady of the Barge (1902)
Odd Craft (1903)
Captain’s All (1905)
Sailor’s Knots (1909)
Ship’s Company (1911)
Night Watches (1914)
Sea Whispers (1926)

Udvalgt filmografi:

The Monkey’s Paw (bl.a. 2003, 1978, 1973, 1961, 1915)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
IMDB.com

Henry James

Henry JamesFødt d. 15. april 1843 i New York, død 1916.

Henry James blev født som andet barn ud af fem af forældrene Henry James sr. og Mary Robertson. Faderen var en velstående intellektuel, som bl.a. plejede omgang med filosoffer og forfattere. Faderen satte undervisning højt, og H. J. og hans søskende blev undervist i sprog og litteratur i lande over hele Europa.

H. J. forsøgte flere gange at studere jura, men i 1864 besluttede han sig i stedet for til at skrive på fuld tid. Han rejste selv flere gange til Europa og skrev bl.a. anmeldelser og historier til “North American Review”, “Nation” og “The Atlantic Monthly” som også udgav hans første roman “Watch and Ward” (1871) som en serie.

I nogle år boede H. J. i Paris, men i 1876 flyttede han til London. I 1897 trak H. J. sig tilbage til den mindre hektiske by Rye i East Sussex. H. J. tog på en bogturné i staterne i 1904, og da 1. verdenskrig brød ud, blev han så fortørnet over, at USA ikke straks gik ind i krigen, at han i 1915 blev britisk statsborger.

Henry James døde af lungebetændelse d. 28. februar 1916. Hans aske blev begravet på Cambridge Cemetery in Massachusetts under inskriptionen:  “Novelist, Citizen of Two Countries, Interpreter of His Generation On Both Sides Of The Sea”. I London blev der rejst en mindesten på Poets’ Corner of Westminster Abbey i London.

Udvalgt bibliografi:

Watch and Ward (1871)
Roderick Hudson (1875)
The American (1877)
The Europeans (1878)
Daisy Miller (Daisy Miller, 1878)
Confidence (1879)
Washington Square (1880)
Portræt af en dame (The Portrait of a Lady, 1881)
The Bostonians (1886)
The Princess Casamassima (1886)
The Reverberator (1888)
De ensomme i Venedig (The Aspern Papers, 1888)
The Tragic Muse (1890)
The Other House (1896)
The Spoils of Poynton (1897)
Hvad barnet vidste (What Maisie Knew, 1897)
Skruen strammes (The Turn of the Screw, 1898)
The Awkward Age (1899)
The Sacred Fount (1901)
The Wings of the Dove (1902)
The Ambassadors (1903)
The Golden Bowl (1904)
The Whole Family (collaborative novel with eleven other authors, 1908)
The Outcry (1911)
The Ivory Tower (unfinished, published posthumously 1917)
The Sense of the Past (unfinished, published posthumously 1917)

Udvalgte filmatiseringer:

Skruen strammes (bl.a. 2003, 1999, 1989, 1985 og 1959)
The Wings of the Dove (bl.a. 1997 og 1981)
The Californians (efter “The Bostonians” 2005)
Nora (efter “Watch and Ward” 1999)
The Portrait of a Lady (bl.a. 1996 og 1975)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
Internet Movie Data Base

Joseph Sheridan Le Fanu

Joseph Sheridan Le FanuJoseph Sheridan Le Fanu blev født d. 28. august 1814 i Irland. Han døde d. 7. februar 1873. Le Fanu blev kaldt for “father of the Victorian ghost story”, og det var hans roman Carmilla (1872), der var med til at definere gysergenren og ikke mindst havde stor indflydelse på Bram Stokers roman Dracula.

I 1833 tog Le Fanu til Dublin for at studere jura på Trinity College. Han blev færdig i 1839, men brugte aldrig sin eksamen til at praktisere. I stedet kastede han sig over journalismen, og skrev for the Dublin University magazine, hvor Le Fanus første historie The Ghost and the Bonesetter blev publiseret i 1838.

Joseph Sheridan Le Fanu giftede sig i 1844 med Susanna Bennett, som han fik fire børn sammen med. Året efter udgav han sin første roman The C’ock and Anchor og i 1847 udkom The Fortunes of Colonel Torlogh O’Brien.

I 1851 flyttede Le Fanu med familien til Susannas forældres hus på Merrion Square i Dublin, da de trak sig tilbage til England. Her boede Le Fanu til sin død. Hustruen Susanna døde allerede få år efter i 1858, og herefter trak Le Fanu sig tilbage i eneboeragtig tilværelse, og begyndte først at skrive fiktion igen efter moderens død i 1861.

Samme år blev Joseph Sheridan Le Fanu redaktør og ejer af “Dublin University Magazine”, og han begyndte at udgive sine værker først som serie i “Dublin University Magazine”, og derefter i revideret form til det engelske marked. En kontrakt med London-forlæggeren Richard Bentley, bød Le Fanu at skrive historier “of an English subject and of modern times“, og bl.a. Uncle Silas fra 1864 blev skrevet under denne kontrakt.

Le Fanu fandt dog i sine sidste noveller igen inspiration i den irske folklore.

Joseph Sheridan Le Fanu blev en toneangivende forfatter i 1900-tallet. Han skrev indenfor mange genrer, men især kendes han for sine historier indenfor mysterier og horror. Hans værker flyttede det gotiskes fokus fra de ydre kilder til horror hen på det indre, det psykologiske, og viste til fulde dettes potentiale for at skabe frygt.

Mange af Le Fanus romaner bygger videre på idéer, han først har udgivet som novelle. Le Fanu undgik at bruge tydelige overnaturlige effekter i sine historier. Ofte antydede han det overnaturlige som en mulighed, men lod så ofte en “naturlig” forklaring stå som mulighed ved siden af. Også denne metode har smittet af på mange forfattere fremover.

Udvalgt bibliografi:

Uncle Silas (1864)
In a Glass Darkly (1872),
– “Green Tea”
– “The Familiar”
– “Mr Justice Harbottle”
– “The Room in the Dragon Volant”
“Carmilla”

Udvalgt filmografi:

Vampires vs. Zombies (bl.a. 2004, 1989, 1971, 1966) (“Carmilla”)
The Dark Angel” (bl.a. 1987, 1977, 1968) (Uncle Silas)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
IMDB.com

H. H. Munro (Saki)

H. H. MunroHector Hugo Munro skrev under pseudonymet Saki og er blevet kaldt for “en mester i noveller”.

H. H. Munro blev født i 1870 i Burma, og døde i 1916. Hans far, Charles Augustus Monro, var skotte og arbejdede for det burmesiske politi. Hans moder var Mary Frances født Mercer. Hans to søskende var en bror, Charles og en søster, Ethel.

Moderen døde i 1872 i en tragisk ulykke, og børnene blev sendt til en tante, som opdragede dem strengt og med fysiske afstraffelser. Børnene blev undervist af en guvernante, og først da H. H. Munro var 12 år, blev han sendt i skole.

I 1893 vendte H. H. Munro tilbage til Burma, hvor han blev ansat ved the Colonial Burmese Military Police, men dårligt helbred tvang ham tilbage til England allerede efter et år. Her startede H. H. M. sin karriere som journalist og skrev bl.a. i Daily Express, The Morning Post, the Outlook og the Westminster Gazette. H. H. M. var en  satirisk forfatter, der brugte skjulte antydninger og ofte var meget ukonventionel.

I 1900 udkom H. H. M’s første bog, en historisk afhandling om det russiske imperium, og i 1902 udkom hans novellesamling “Not so short-stories”.

I perioden 1902 til 1908 arbejdede H. H. M. som udenrigskorrespondent for The Morning Post, bl.a. på Balkan. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte H. H. M. sig som soldat, selvom han på det tidspunkt var 44 år. Munro blev skudt af en tysk snigskytte i 1916 tæt på den franske by Beaumount-Hamel. Efter sigende var hans sidste ord: “Put that damned cigarette out!

Udvalgt bibliografi:

1899: “Dogged” (short story, appeared as written by H. H. M. in St. Paul’s, February 18)
1900: The Rise of the Russian Empire] (history)
1902: “The Woman Who Never Should” (political sketch, in Westminster Gazette, July 22)
1902: The Not So Stories (political sketches, in Westminster Annual)
1902: The Westminster Alice (political sketches, with F. Carruthers Gould)
1904: Reginald (short stories)
1910: Reginald in Russia (short stories)
1911: The Chronicles of Clovis (short stories)
1912: The Unbearable Bassington (novel)
1913: When William Came (novel)
1914: Beasts and Super-Beasts (short stories)

Udvalgt filmografi:

Who Killed Mrs De Ropp? (2007)
The Open Window (bl.a. 1984, 1972)
Sredni Vashtar (bl.a. 2003, 1995, 1979, 1954)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
Gutenberg.org (download tekster af H. H. Munro)

Se The Open Window