marts 2017
M T O T F L S
« feb    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Arkivet for ‘Stephen King’ Kategorien

Vækkelse af Stephen King

Vækkelse af Stephen KingJamie Morton er næsten lige fyldt 6, da han første gang møder den mand, som får en afgørende betydning for Jamies liv.

Den unge præst, Charles Jacobs, flytter til Harlow sammen med sin hustru Patsy og lille søn Morrie. Charles er lidt af en opfinder i sin fritid, og bruger sin store interesse for elektricitet til at gøre bibelundervisningen for de unge sjovere. Hele byen holder af den lille familie, så da Patsy og Morrie kører galt, har alle ondt af den unge præst. Men medlidenheden forsvinder, da Charles vender tilbage på prædikestolen.

Mange år senere er Jamie blevet en dygtig musiker, som har arbejdet med forskellige bands. Festen er dog for nedadgående, idet Jamie er i fuld gang med at grave sig ned i et heroinfyldt hul. En dag hvor han endnu en gang er vågnet gennemvædet af sit eget pis, og har opdaget at bandet har fyret ham og efterladt ham i en lille skodby, tager Jamie til byfest for at score lidt H. Her genkender han pludselig Charles ved det omrejsende tivoli, hvor han optræder som Dan Jacobs med PORTRÆTTER I LYNILD. Midt under forestillingen besvimer Jamie, og da han kommer til sig, ligger han i Charles beboelsesvogn, hvor Charles giver ham et tilbud, han ikke kan modstå.

Flere år går. Jamie holder sin sti ren og arbejder nu på Wolfjaw Ranch, et musikstudie i Colorado, da han en dag støder på en plakat med ordene: ”Pastor C. Danny Jacobs’s helbredelses- og vækkelsesturné.” Endnu engang krydses Charles og Jamies veje, og for Jamie bliver det et bittersødt møde. Charles er ikke den, han var, og den, han er blevet, gemmer på hemmeligheder der er alt for mørke for mennesker.

Jeg er stor fan af Stephen King, men synes desværre at hans nyere romaner har været af meget svingende kvalitet. Vækkelse hører dog absolut til i den gode ende af forfatterskabet, så det var denne gang en stor fornøjelse at dykke ind i fortællingen om Jamie, der vokser op i 1960’ernes lilleby Amerika.

King serverer en fascinerende og underholdende fortælling, hvor dagligdagens drama flettes med det ukendtes gys. Mens langt den største del af romanen er Jamies historie, hvor King endnu engang viser sin formidable evne til at beskrive barndommen og tegne suveræne portrætter af virkelige mennesker, så hører den sidste fjerdedel af Vækkelse til blandt noget af det mere skræmmende King har skrevet. Ikke i blodig og væmmelig forstand, men i det underliggende og usagte. Hvad er det Charles roder med? Hvad gemmer sig bag gardinerne til vores verden? Og hvilke konsekvenser har det at søge svar?

Det mærkes, at Stephen King selv bliver ældre (i 2017 fylder han 70). Selvom han stadigvæk er fremragende til at fortælle fra en drengs synsvinkel, så bliver hans hovedpersoner ældre, og flere af problemstillingerne kan i høj grad relateres til Kings eget liv, idet han selv har været misbruger, og i 1999 var han selv tæt på at miste livet i en trafikulykke. Endelig har religion også spillet en rolle for King, og er i øvrigt et tema der ofte er at finde i hans romaner (omend på en helt anden vis end Dean Koontz bruger det).

Ser man bort fra horror effekterne, er Vækkelse i høj grad en roman om døden, og hvad der venter os efter livets afslutning, og dermed er det en roman, der kan læses langt bredere, end Stephen Kings tidlige forfatterskab, og i det hele taget er en fremragende roman.

Fra nu af er der risiko for spoilers i forhold til handlingen!

Stephen King indleder romanen med at takke en række forfattere, der har været inspirationskilde for ham, men undervejs i romanen finder man også referencer til dem. F.eks. hedder en af Charles patienter Mary og er datter af Janice Shelley, og en af bøgerne, Charles bruger i sin forskning, er De Vermis Mysteriis, som angiveligt har dannet grundlaget for H. P. Lovecrafts fiktive grimoire Necronomicon.

Igennem hele sit forfatterskab har Stephen King afprøvet forskellige genregreb. Hans første roman Carrie handlede om psykokinese, den anden roman De dødes by handlede om vampyrer, den tredje roman handlede om et hjemsøgt hus Ondskabens hotel og så videre. Men så vidt jeg ved, har han ikke tidligere skrevet en roman over Prometheus myten. Og selvom han i flere romaner har arbejdet med parallelle universer, f.eks. i Boo’ya Moon – Liseys historie og Om en Buick 8, så mener jeg heller ikke, at han tidligere har haft hentydninger til De Mægtige, som jeg opfatter som Kings reference til Lovecrafts Cthulhu Mythos. Dermed tilføjer Vækkelse endnu et lag til Kings omfattende genreleg.

Endelig fik jeg også mindelser til Kings egen roman The Tommyknockers, hvor der også optræder en form for grøn elektricitet, der kan få alle mulige mærkelige dimser til at virke.

Titlen Vækkelse kan forstås på flere planer. Dels religiøst, idet Charles vækker Jamie fra religionens ”greb” med Den Forfærdelige Prædiken, dels lægeligt, idet Charles helbreder Jamie fra herointrangen, og dels helt konkret idet Charles ønsker at vække de døde, og derved kommer til at vække De Mægtiges opmærksomhed.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Revival
Omslag: Jon Asgeir

Også omtalt på Bogrummet.dk

Joyland af Stephen King

Joyland af Stephen KingStephen King er en meget alsidig forfatter. Mange tænker kun på ham som ”the king of horror”, men i virkeligheden befinder hans fortællinger sig ofte i alle mulige andre genrer. Jeg har været stor fan af ham, siden jeg første gang læste Opgøret (eller Slutspil som titlen var på den tre-binds udgave, der først udkom på dansk), og har holdt af det meste.

I Joyland befinder vi os i North Carolina i 1970’erne. Hovedpersonen er den 21-årige Devin Jones, der tager et sommerferiejob i forlystelsesparken Joyland. Her forsøger han at komme sig over sin første hjertesorg, da kæresten Wendy slår op med ham, mens han tjener penge til næste års semester på college.

Sommeren bringer både livslange venskaber og fortællingen om et genfærd, der hjemsøger parkens spøgelseshus, hvor en ung pige nogle år forinden er blevet myrdet.

Joyland er ikke så meget en spændingsroman, som det er en slags ”coming of age” historie. Nok er der et mord-mysterium undervejs, men fokus er på Devin, som i løbet af sommeren udvikler sig fra en ulykkelig forelsket ungersvend, til en handlekraftig mand der tager sit ansvar på sig – også når det har konsekvenser.

Det er ikke første gang, King har skrevet en ”coming of age” roman. Allerede i 1982 udgav han kortromanen Liget i skoven (The Body), om en gruppe drenge som tager på tur for at finde liget af en dreng, der er blevet kørt over af toget i en skov. Historien er en af de smukkeste i hele Kings forfatterskab, og resulterede da også i en fremragende filmatisering i 1986 med titlen Stand by me.

Desværre synes jeg ikke, at Joyland tilnærmelsesvis nærmer sig samme høje niveau. Det er ikke fordi, historien som sådan er dårlig, men King har bare fortalt den før – og bedre. Romanen virker lidt som venstrehånds-arbejde, hvor King genbruger sine kendte virkemidler, men uden deres sædvanlige overbevisning.

Fortællemæssigt bringer Joyland f.eks. intet nyt til forfatterskabet. Oplægget er klassisk Stephen King, hvor fortælleren ser fra nutiden tilbage på den pågældende sommer og beretter om, hvad der skete. Ind i mellem får vi hans nutidige tanker om sit datidige jeg, samt lidt om hvad der er sket med de personer, der fyldte hans liv i den periode. Det plejer at være virke godt, men denne gang forekommer det lettere mekanisk.

Joyland har sikkert ikke været helt let at oversætte. King krydrer historien med tivoli-jargon, som han vist selv har opfundet til lejligheden, men ind i mellem halter også de helt almindelige sætninger (s. 31: “Må jeg høfligst bede dig om at starte midt i historien? sagde jeg sarkastisk”; s. 13: ”En tur i Hjulet betyder, at du er, som det lyder. Ansat. Han kan lide at lade de få det vide. Siger du ja til jobbet?”) Om det så er fordi, King har lavet lidt venstrehånds-arbejde eller om det er oversætteren, kan være svært at vide. I hvert fald må jeg indrømme, at jeg ikke er så imponeret over bogen, som jeg havde håbet.

Har man ikke tidligere læst noget af Stephen King, er oplevelsen af Joyland muligvis anderledes, idet metaltrætheden formentlig ikke skinner ligeså tydeligt igennem. Men har man stadig King til gode, og vil man gerne læse en ”coming of age” historie, så tag hellere Liget i skoven og få en fantastisk læseoplevelse.

Med andre ord – ikke Kings bedste roman.

Om bogen:

Omslag: Jon Asgeir
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Hr. Ferdinand, 301 sider

Doktor Søvn af Stephen King

DSI 1977 skrev Stephen King romanen The Shining om drengen Danny med de særlige evner, og her knap 40 år efter udgiver han nu fortsættelsen Doktor Søvn.

Danny er blevet voksen, og plages stadig af mareridt om Hotel Overlook, hvor hans far døde, og hvor både han selv om moren var tæt på at blive slået ihjel. Han har også stadig sine syner og fornemmelser, men gør sit bedste for at holde dem nede med stoffer og alkohol.

Samtidig flakker han fra by til by og job til job og er godt på vej til at drikke sig ihjel, indtil særligt én episode får ham til at stoppe op og overveje, om han behøver at leve sådan resten af livet. Tilfældet får ham til at ende i den lille by Fraizer, hvor han slår sig ned og begynder hos AA og langsomt skaber sig en tilværelse.

Sideløbende med Dannys historie hører vi om pigen Abra, der ligesom han har særlige evner. Allerede som spæd får hun en forudanelse om terrorangrebene d. 11. september 2001, og hendes evner ender ikke her. Men efterhånden som hun bliver ældre, bliver hun bedre til at skjule dem for sine forældre, så de ikke er nervøse for hende.

Men en dag opdager hun en efterlysning på en forsvunden dreng, som hun har haft syner om, og nu kan hun ikke skjule sig mere. Dem, der står bag drengens forsvinden, har nemlig fået øje på hende, og de er meget interesseret i hendes særlige evner.

Herefter flettes Danny, Abra og De Sande Forbundnes skæbner sammen frem til afslutningen, der trækker tråde tilbage til The Shining.

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ikke ville sammenligne de to romaner, eller i det hele taget tænke på at Doktor Søvn var en fortsættelse, og ud fra den forudsætning var Doktor Søvn en udmærket roman et stykke hen ad vejen. Jeg blev holdt fanget af plottet, og jeg blev også grebet af Dannys kamp mod misbruget og minderne fra barndommen.

Idéen med De Sande Forbundne som et broderskab, der rejser rundt på Amerikas veje og kidnapper og myrder børn, var som sådan også rigtig god. Men Kings forsøg på at portrættere dem som en slags vampyrer, der suger livsessensen ud af børnene, fejler i mine øjne. Det bliver simpelthen aldrig rigtig uhyggeligt, og med Abras overlegne kræfter kom jeg heller aldrig i tvivl om, hvorvidt hun ville klare sig. Dermed fuser slutningen ud i sandet, og resultatet ender lidt skuffende og meget langt fra den grusomme King fra tidligere, som ikke havde det fjerneste imod at lade sine hovedpersoner lide eller ligefrem dø.

Doktor Søvn er ikke en dårlig roman. Den er velskrevet og velfortalt med fantastiske personportrætter og et godt indblik i familierelationer. Men den mangler den grundlæggende uhygge, som King ellers er fabelagtig til at fremmane, og derfor hører den bare ikke til blandt Kings bedste romaner efter min mening.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Hr. Ferdinand, 545 sider

Også omtalt på Bogrummet.dk

In the tall grass af Stephen King og Joe Hill

In the Tall Grass af Stephen King og Joe HillBecky og Cal DeMuth er søskende. Deres forældre kalder dem “the Irish Twins”, fordi de gør alt sammen. Når den ene starter en sætning, slutter den anden af, og til tider virker det næsten, som om de kan læse hinandens tanker.

Da Becky bliver gravid, er Cal dog ikke involveret. Men da hun beslutter sig for at flytte hjemmefra og bo hos en onkel og tante i en anden stat under de sidste måneder af graviditeten, beslutter Cal sig for at følge med.

Således ender de to en varm efterårsdag på en støvet rasteplads i Kansas ved en mark med højt, grønt græs. Her hører de en lille dreng kalde indefra: “Help, help, I’m lost. I can’t find the road“, og som de ansvarlige unge mennesker de er, begiver Cal og Becky sig af sted for at hjælpe drengen. For hvor vanskeligt kan det være at finde en lille dreng i en græsmark? Meget vanskeligt viser det sig, og snart er de selv blevet borte – også fra hinanden.

In the Tall Grass blev oprindeligt udgivet i to dele i Esquire Magazine i juni/juli og august 2012 numrene. I oktober blev novellen efterfølgende udgivet som e-bog, og jeg har hørt den som lydbog indlæst af skuespiller Stephen Lang.

Umiddelbart tænker man måske, at her er en historie, der er hørt mange gange før, men efterhånden som jeg kom længere ind i handlingen, blev der skruet eftertrykkelig op for både uhygge og twists i plottet. Beskrivelsen af græsmarkens univers fik mig til at tænke på novellen “1408” fra samlingen Everything’s Eventual. Her beskriver King et hotelværelse, hvor alle naturlove træder ud af kraft, og resultatet er skræmmende uhygge. Det samme gælder for græsmarken, hvor afstand er relativ, og kun de frelste finder vejen ud.

Som trofast læser af Stephen King ved jeg godt, at man ikke kan regne med noget, når han lukker op for sluserne. Det samme gælder for Joe Hill, og i In the Tall Grass her har de et godt parløb, hvor man ikke kan pege på noget og sige, det er King, eller det er Hill. Det er bare godt skrevet. Og slutningen – ja, den er ikke smuk, men den er god. Lige en fortælling efter mit hoved.

Fearnet.com anmeldte første del af novellen d. 3. juni 2012 og skrev bl.a.: “Fans of King’s and Hill’s know that a story steeped in horror tradition doesn’t mean it stays traditional.  Concern slips into dread within paragraphs; in the tall grass, Cal and Becky begin to understand how fragile their lifelong closeness really is.  It works as a metaphor, but it works even better viscerally, as the concepts of time and distance become meaningless, and the sheer intangible panic of being lost grips them – and us.”

Mens Fantasy-faction.com skriver: “If there is a very simple recipe for a great horror story it is this; tell the audience why they should care for the protagonists and then proceed to ruin the lives of all involved in the most creatively horrific ways you can. With that in mind, In The Tall Grass is a masterclass in story telling and in everything that is scary. The tension and the claustrophobia build up like a septic blood blister until it explodes in a terrifying yet very satisfying splatter. You won’t feel comfortable but you won’t be able to look away.”

Se mere på Stephen Kings hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Simon & Schuster Audio

 

Stephen King’s Children of the Corn

Children of the CornJeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg lige har genset Children of the Corn, for jeg synes, den var dårlig første gang, og den blev bestemt ikke bedre ved et gensyn.

Advarsel mod SPOILER i referatet af handlingen.

For tre år siden blev alle de voksne i den lille by Gatlin, Nebraska dræbt efter søndagens prædiken af byens børn. I nutiden kører det unge par, Burt og Vicky gennem Nebraska, og lidt udenfor Gatlin kører de en dreng ned. Det viser sig dog, at han har fået skåret halsen over, før de ramte ham med bilen, så de ender i Gatlin i forsøget på at få fat i politiet. I stedet bliver de overfaldet af de religiøse børn, som de sidste tre år har levet alene, uden at nogen myndigheder har opdaget spor.

Blandt børnene er der ikke længere helt enighed om kursen. Isaac, som startede bevægelsen, bliver sat fra bestillingen af Malachai, som er noget mere morderisk i sin tilgang. Han får ofret Isaac til “Ham som vandrer bag rækkerne”, og vil derefter ofre Burt og Vicky. Men det lykkedes for Burt at overvinde Malachai, og derefter forklarer han de andre børn, at de da nok kan forstå, at en Gud som forlanger blod i stedet for kærlighed ikke er værd at samle på.

Slutteligt lykkes det Burt med hjælp fra drengen Job, der hele tiden har været imod Isaacs bevægelse, at brænde majsmarken ned og slippe væk sammen med Vicky og Jobs lillesøster. Hurra – happy ending!

Der er næsten ingen ende på de huller der er i manuskriptet. Rent bortset fra det usandsynlige at en hel by kan blive udslettet uden at nogen reagerer, så er også tanken om, at Burt kan få børnene til at indse, at det var en fejl at slå deres forældre ihjel og følge Isaac, totalt ude i hampen.

Jeg vil ikke klandre Children of the Corn for ringe specials effects, for den er trods alt fra 1984, men der er så meget andet at kritisere: skuespil, plot osv.

Absolut ikke en af de gode Stephen King filmatiseringer (bygger på en novelle fra samlingen Nightshift), og jeg er fuld af beundring for Søren fra Skræk og Rædsel, som har set sig igennem hele Children of the Corn-serien og blogget om dem. Læs hans kommentarer om den første film her.

Om filmen:

Instruktør: Fritz Kiersch
Udgivelsesår: 1984

Children of the Corn-serien:

Children of the Corn, 1984. D: Fritz Kiersch
Children of the Corn II: The Final Sacrifice, 1992. D: David Price
Children of the Corn III: Urban Harvest. D: James D. R. Hickox
Children of the Corn: The Gathering. D: Greg Spence
Children of the Corn V: Fields of Terror. D: Ethan Wiley
Children of the Corn 666: Isaac’s Return. D: Kari Skogland
Children of the Corn: Revelation. D: Guy Magar
Children of the Corn: Genesis. D: Joel Soisson

 

Full dark, no stars af Stephen King

Full Dark, No Stars af Stephen KingJeg må jo nok erkende, at selvom jeg er inkarneret fan af Stephen King, så blev jeg temmelig skuffet over Under kuplen. Måske af den grund har jeg ikke haft så travlt med at få læst Full dark, no stars. Men heldigvis har jeg nu fået læst den og kan konstatere, at King stadigvæk har ”det”.

Full dark, no stars indeholder 4 noveller på mellem 30 og 125 sider med fortællinger om almindelige mennesker, som kommer i ualmindelige situationer. Her er ingen monstre – bortset fra de menneskelige af slagsen.

Den første novelle hedder ”1922”. Wilfred Leland James er farmer i Nebraska, og i 1922 arver hans hustru Arlette 100 acres efter sin far. Wilfred ønsker at lægge jorden til sin og dyrke den, men Arlette er træt af livet på farmen og ønsker at sælge al jorden til en stor svineproducent og flytte ind til byen.

For Wilfred er dette helt utænkelig. Jorden har været hans familie i generationer, og jo mere Arlette presser på, jo mere besluttet bliver han på, at det aldrig vil ske. I stedet får han tanken at myrde Arlette og på den måde få fingre i jorden. Men for at det skal lykkes, må han få deres 14-årige søn Henry med på planen.

Det lykkes for Wilfred at myrde Arlette (jeg afslører ikke for meget, for alt det ovenstående står på historiens første side), men selvom alt umiddelbart går efter planen, er Wilfreds lykke alligevel ikke gjort. Fra den dag han myrder Arlette, ændres alt, og både han og Henry går en grusom tid i møde.

Historien om Wilfred er en historie om at blive hjemsøgt. Muligvis af et ægte spøgelse – muligvis af sin samvittighed. Uanset hvilket er Wilfreds endeligt lige så grusomt, som det han planlagde for Arlette. Samtidig er det også en historie om en mands kærlighed – til jorden, til sin søn og til sin hustru. Hvordan denne kærlighed kan drive ham til yderligheder, og hvilke konsekvenser det får, når man først har overskredet sin moralske grænse en gang.

I ”Big Driver” er hovedpersonen forfatteren Tess, som er blevet kendt for sine hygge-krimier om Willow Grove Knitting Society. En dag bliver hun inviteret til et arrangement på Chicopee Public Library, et af den slags arrangementer hun har deltaget i masser af gange.

Arrangementet forløber fint, og da Tess skal til at hjem, får hun et tip om en god genvej af bibliotekaren. Tess er vild med at køre – og endnu mere vild med genveje – så hun følger uden betænkning rådet. Men på en øde strækning uden mobildækning punkterer bilen. Heldigvis dukker der kort tid efter en venlig bilist op, som tilbyder at hjælpe med at skifte dækket. Men desværre for Tess har den hjælpsomme mand i virkeligheden helt andre planer.

”Big Driver” er Stephen Kings version af ”The Brave One” og andre kvindelige hævner-historier. Hvad gør en veluddannet kvinde med penge på kontoen, når hun bliver udsat for voldtægt? Og hvordan er det at leve videre efter et sådan overgreb?

”Fair extension” er samlingens korteste novelle. Her møder vi Streeter, en ganske almindelig mand, som en ganske almindelig dag får mulighed for at ændre sit liv. Streeter har kræft og har kun ganske kort tid tilbage at leve i. Hans kone kender sandheden, men ellers har de holdt sygdommen skjult for omverdenen. Denne almindelige dag møder Streeter en gadesælger, som kalder sig Elvid. Elvid sælger ”fair extensions”, rimelige forlængelser, og Streeter kunne godt bruge en forlængelse af sit liv. Men som vi alle ved – intet er gratis – hvis Streeter skal have et bedre liv, må en anden få et dårligere liv.

King har udforsket denne tanke tidligere i Manden der blev tyndere, men her i ”Fair Extensions” er forløbet ganske anderledes, og efterlader læseren med en sær smag i munden. For hvor langt er vi villige til at gå?

Samlingens sidste novelle hedder “A Good Marriage”, og handler om Darcy, som efter 27 års lykkeligt ægteskab må spørge sig selv: Hvor godt kender man nogen sinde hinanden. Tess falder over en hemmelighed, som hendes mand har holdt skjult i alle årene, og nu står hun overfor et dilemma. Skal hun konfrontere ham med sin viden eller tie? Uanset hvad hun vælger, vil livet aldrig blive det samme igen.

Jeg synes, King er tilbage i topform med Full dark, no stars. Novellerne er velskrevne og fulde af det magiske King kan, når han sætter sig for at fortælle om alt det grumme, der gemmer sig inden i os. Og selvom et par af novellerne genbruger tidligere idéer, så giver King dem et anderledes twist her, så de alligevel føles nye.

I sit efterord skriver King selv om samlingen: “The stories in this book is harsh. You may have found them hard to read in places. If so, be assured that I found them equally hard to write in places … From  the start – even before at young man I can now hardly comprehend startede writing ”The Long Walk” in his college dormitory room – I felt that the best fiction was both propulsive and assaultive. It gets in your face. Sometimes it shouts in your face. I have no quarrel with literary fiction, which usually concerns extraordinary people in ordinary situations, but as both a reader and a writer, I’m much more interested by ordinary people in extraordinary situations. I want to provoke an emotional, even visceral, reaction in my readers. Making them think as they read is not my deal. I put that in italics, because if the tale is good enough and the characters vivid enough, thinking will supplant emotion when the tale has been told and the book set aside (sometimes with relief).”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Originaltitel: Full dark, no stars

Indhold:

1922
Big driver
Fair extension
A good marriage

Under kuplen af Stephen King

Under kuplen af Stephen KingDet skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kæmpefan af Stephen King. Jeg har læst langt det meste, af det han har skrevet, og ser trofast selv de ringeste filmatiseringer af hans historier (og græmmes over hvordan instruktører og manuskriptforfattere har ødelagt dem), så hver gang der udkommer noget nyt fra hans hånd, glæder jeg mig som et lille barn. Det gjorde jeg også med Under kuplen, men desværre lever King her langt fra op til sit bedste.

Den lille by Chester’s Mill afskæres pludselig fra omverdenen af en usynlig kuppel, som hverken kan gennemtrænges af missiler eller andet, som militæret finder på at forsøge sig med. Udenfor kuplen undrer man sig over, hvad der foregår, og gætter på alt fra terrorister til aliens.

Inde i kuplen undrer man sig også, men her bliver situationen lynhurtigt meget mere jordnær, for pludselig er hver dag blevet et spørgsmål om liv og død. Byens rådmand, Big Jim Rennie, ser nemlig sig selv som den eneste, der kan styrer byen igennem situationen. Og skulle der ikke være optøjer og uroligheder, han kan redde byen fra, så skaber han dem selv med hjælp fra sit nydannede politikorps.

Overfor ham står bl.a. den tidligere soldat Dale Barbara, som før kuplen kom på kant med Rennies søn, og nu kan se frem til en yderst ubehagelig fremtid så længe Big Jim står ved roret. Og det på trods af, at selveste præsidenten gerne ser Barbara som lederen af Chester’s Mill under krisen. Også byens reservelæge, den ene præst, journalisten på byens eneste avis og andre er imod Big Jims regime. Men de er få og uden våben.

For så vidt er historien egentlig meget interessant, for King undersøger, hvad der sker med folk under pres. Når de sættes i situationer, de ikke kan flygte fra, og når hele deres verdensanskuelse går fløjten fra den ene dag til den anden. Desværre bliver det hele bare alt for meget – ikke mindst pga. længden (1197 sider!) Vores helte kommer i usandsynlig mange situationer i løbet af meget kort tid – romanen løber over en uge – og vores skurke er så skurkagtige, at det er meget svært at forestille sig, at normalt tænkende mennesker har valgt dem til de embeder, de besidder.

Derudover er det ligesom om, King har fortalt historien før. Han har lavet verdens bedste apokalypse-roman med Opgøret, og her når Under kuplen ikke tilnærmelsesvis samme højder. Han har også skrevet om ‘Magtfulde Mænd Der Går Amok’ både i Den døde zone og Som en ond drøm m.fl., ligesom han har behandlet emnet om en by, som bliver isoleret (omend noget mere gradvist) i The Tommyknockers. Der er med andre ord ikke meget nyt at komme efter.

Der er dog glimt, hvor Kings evne til at skildre almindelige mennesker i ualmindelige situationer kommer til sin ret, og særligt hen mod slutningen vokser historien til noget godt. Men alt i alt blev jeg desværre lidt skuffet over Under kuplen, som burde være skåret mindst 400 sider ned. Det ville have gjort plottet mere skarp, og ville med garanti have skabt et langt bedre pace i historien, der ind i mellem føles utrolig langsommelig pga. alle de kringlede sidehandlinger King tager med. I andre af hans romaner virker det fantastisk, men her bliver det alt for meget. Måske vil jeg få mere ud af historien, hvis jeg engang læser den igen, men indtil da er det langt fra min bedste Stephen King oplevelse.

I 2013 kom første sæson af tv-serien Under the Dome, som bygger på Kings roman. Jeg har ikke selv set serien, som kørte i 3 sæsoner, men Kulturkapellet anmeldte den første sæson med ordene: “.. men selvom der sikkert er mange, der opfatter serien som tomme kalorier, er der intriger og hemmeligheder nok til at gøre tilskueren interesseret hele vejen igennem. Når det oven i købet er Steven Spielberg, der sammen med Stephen King producerer serien, er man også garanteret en serie, der ser lækker ud, som til trods for indholdet ikke virker og føles som en B-film.”

Blandt instruktørerne ses i øvrigt danske Niels Arden Oplev, der har instrueret pilot-episoden.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Originaltitel: Under the dome

Paranoid: A Chant

“Paranoid: En besværgelse” findes i novellesamlingen “Tågen og andre noveller” fra 1985.

Jeg kan ikke længere gå ud,
der står en mand ved døren
i regnfrakke
og ryger en cigaret.

Men

Jeg har indført ham i min dagbog
og brevene ligger på række
på sengen, blodigt røde
i lyset fra barens skilt ved siden af.

Hør resten i den fine lille kortfilm instrueret af Jay Holben.

Instruktør: Jay Holben
Udgivelsesår: 2000

Se mere om Stephen King baserede kortfilm her

Disciples of the Crow

“Disciples of the Crow” bygger på Stephen Kings novelle “Majsens børn” fra novellesamlingen “Natholdet“. Kortfilmen er instrueret af John Woodward, og er en stemningsfyldt lille film, som efter min mening er klasser over spillefilmen, der kom i 1984 med titlen “Children of the Corn“.

Instruktør: John Woodward
Udgivelsesår: 1983

Se mere om Stephen King baserede kortfilm her

The Stand: Captain Trips og American Nightmares

“The Stand” er min absolutte yndlings Stephen King roman, så jeg var helt oppe at ringe, da jeg fandt ud af, at Marvel var i gang med at lave en tegneserie ud af historien.

Men måske fordi jeg er så glad for både bogen og tv-serien, var tegneserien lidt skuffende. Det virker mest, som om man har taget manuskriptet til tv-serien og tegnet ud fra det. Der er ikke mange nyskabelser eller spændende vinkler, og først i bind to “American Nightmares” dukker der noget op, som ellers kun findes i den udvidede bog, der udkom i 1994 (originalen udkom i 1978).

Tegneserien er skrevet af Roberto Aguirre-Sacasa og illustreret af Mike Perkins. Udgaven jeg har læst, er den samlede hardback udgave af 1-5 Captain Trips og 1-5 American Nightmares.