august 2019
M Ti O To F L S
« jul    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Arkivet for ‘Stort og småt’ Kategorien

Virkelighedens Game of Thrones – foredrag v./Rasmus Wichmann

Virkelighedens Game of Thrones - foredrag v./Rasmus WichmannMan siger, at virkeligheden overgår fantasien. Her til aften var jeg til et foredrag, hvor det ordsprog blev bekræftet. Tørring bibliotek havde inviteret historiker Rasmus Wichmann på besøg, og han fortalte de blodige historiske facts bag virkelighedens Game of Thrones.

Allerførst må jeg hellere bekende, at jeg endnu ikke har hverken læst eller set Game of Thrones. Ikke af modvilje, men det har bare ikke passet ind for mig endnu. Til gengæld er jeg interesseret i historie. Derfor tænkte jeg, at Wichmanns foredrag sikkert kunne være spændende alligevel. Og det fik jeg ret i.

Vi var en lille, men entusiastisk flok der hørte Wichmann beskrive, hvordan flere tråde i Game of Thrones næsten er kopieret én til én fra virkeligheden. For eksempel kunne Wichmann fortælle, at det legendariske ‘Red Wedding’ i tv-serien er inspireret af op til flere skotske massakrer.

The Black Dinner

I 1440 var den 10-årige kong James 2. vært for en middag, hvor Skotlands mest magtfulde klan, the Douglases var inviteret i form af sønnerne, William Douglas, den 6. jarl af Douglas og hans lillebror. Midt under middagen blev de to brødre hevet ud på slotspladsen og efter en proforma domstol blev de begge dræbt. Begivenheden er i eftertiden blevet kendt som ‘The Black Dinner’.

Et andet eksempel udspiller sig godt 250 år efter ligeledes i Skotland. I 1692 tager kaptajn Robert Cambell sammen med sine soldater til Glencoe, som tilhører klanen MacDonald. Klanen havde været forsinket i deres loyalitetserklæring til den engelske konge William d. 3., og for det skulle Cambell statuere et eksempel. Efter at have gæstet MacDonalds i 12 dage slog soldaterne til og dræbte alle de mandlige MacDonalds. Kvinderne blev skånet, men kun for at dø af sult og kulde. Soldaterne brændte nemlig alle husene ned, før de forlod Glencoe.

Men, som Wichmann påpegede, det er aldrig nogen god idé at slå brutalt ned i håb om en hurtig løsning. Ingen af gangene blev der fred i Skotland af den grund.

Maria Stuart

Et andet eksempel hentet fra virkelighedens verden er figuren Cersei Lannister, som henter inspiration i virkelighedens Mary, Queen of Scots.

Det er ikke så længe siden, at jeg så filmen Maria Stuart – dronning af Skotland instrueret af Josie Rourke. Her fortælles historien om Maria, som blev dronning af Skotland bare ni måneder gammel og gift med den franske konge i en alder af 16 år. Da hendes mand dør to år senere, vender Maria tilbage til Skotland for at genindtage sin position som dronning. Samtidig gør hun krav på den engelske trone. I processen når hun både at gifte sig med sin fætter Henry Stuart, lord Darnley og få en søn med ham. Da han dør under mistænkelige omstændigheder, gifter Maria sig med jarlen af Bothwell, der menes at stå bag mordet på lord Darnley. Til sidst må hun flygte til England, hvor dronning Elizabeth fængsler hende og siden henretter hende.

Horsens Folkeblad 03.05.2019Wichmann fortalte, hvordan manuskriptforfatterne lige gav Maria Stuarts historie et ekstra twist i forhold til Cerseis figur. Børnene i Game of Thrones viser sig reelt at være bastarder, mens Marias søn kun var det ifølge sladderen. Ligeledes er det kun sladder, der forbinder Maria med Darnleys død i virkeligheden, mens Cerseis står bag mordet på sin mand i tv-serien. Og så videre …

Det var med andre ord en virkelig spændende aften, hvor jeg fik masser af viden om Game of Thrones og ikke mindst de historiske begivenheder der har inspireret bøgerne og tv-serien. Så dukker Rasmus Wichmann op i dit område, kan jeg kun anbefale at bruge en aften i selskab med virkelighedens Game of Thrones.

Og så blev jeg iøvrigt også mindet om, at jeg stadig har til gode at læse Wichmanns roman Enkemagerne, der ligeledes er fantasy inspireret af virkeligheden.

Læs mere om Rasmus Wichmanns foredrag HER

Læs også:

Den anden dronning af Philippa Gregory
Jomfruen fra Norge af Tore Skeie
Oprør af Robyn Young

Scifi-Con i Randers 2019

Sidste weekend var jeg til Krimimesse i Horsens. Denne weekend var jeg til Scifi-Con i Randers. Her følger lidt billeder og highlights fra turen ud i Galaksen.

Scifi-Con i Randers 2019:

Scifi Con i Randers 2019

Velkommen til Arena Randers. I år hjalp jeg som frivillig og skulle derfor møde ind kl. 7.45.

Indenfor hilste Star Wars plakater gæsterne velkommen.

Udstillerne havde selvfølgelig været i gang med deres stande længe.

Jeg skyndte mig at tage en (sløret) selfie med et stormtrooper banner. Så var det på plads.

Min første tjans var at dele køen i to. Messen åbnede kl. 10, men de ivrige kunne komme ind fra kl. 9 og stå på spring til at komme ind på messeområdet med signeringer, stande osv. På billedet her er forhåndskøen næsten afviklet.

Efter min kø-tjans gik jeg hen til Benny Rays stand, hvor jeg hjalp de næste timer. Her er et par billeder fra standen.

Noget af det fedeste ved at stå på standen var kunderne, som for eksempel disse to 🙂

DET GRUFULDE BIBLIOTEK kunne også købes på standen.

Den talentfulde illustrator Peter Nielsen fra PNCreate, som har lavet forsiden til DET GRUFULDE BIBLIOTEK, kom forbi. Jeg fik både hans autograf og en selfie. Til gengæld glemte jeg i skyndingen at få en selfie med Lasse Bo Andersen, som også kiggede forbi standen. Og han var endda så flink at købe DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Det var også hyggeligt at få hilst på Bogrummets Bjarne, som også elsker fantastisk litteratur. 

Der kom hurtigt mange mennesker ind i hal 1, hvor de fleste stande samt signeringen var.

Kl. 12 og kl. 15 gik optoget gennem hal 1.

Her var både professionelle skuespillere og entusiastiske fans, der var klædt ud.

Stemningen var super.

Se det kunne blive en interessant film …

Jeg nåede også en hurtig tur over i Hal 3, hvor der ligeledes var mange spændende stande.

I Hal 3 “kom jeg til” at købe en fed sweatshirt hos Rasmus Julius.

Programmet for Scifi-Con i Randers 2019. Da jeg stod i standen det meste af dagen, nåede jeg desværre ikke nogle af de spændende foredrag. Jeg gik blandt andet glip af at høre Amdi Silvestri fortælle om dansk science fiction litteratur, men jeg fik heldigvis hilst på ham i standen. Jeg gik også glip af Nicolas Barbano og Mogens Høegsbergs snak om Star Wars musik. Til gengæld fik jeg sagt hej til Nicolas Barbano i standen. Han har skrevet forordet til DET GRUFULDE BIBLIOTEK, og det var helt surrealistisk at høre ham rose både den og Gyseren.

Jeg nåede lige at stikke hovedet ind til Tim Rose, Alan Harris, Femi Taylor og Benedict Taylors Q&A, men der var nærmest kun tid til at tage billedet.

Men så må jeg tage revanche næste år. Stor ros til Jacob Holm Krogsøe, Benny Ray og alle de andre ildsjæle bag projektet. Krydset er sat d. 25. april.

Vel hjemme igen kunne jeg frydes over de lækre tegneserier, bøger og sweatshirt, jeg fik købt. Og ærgre mig over alt det, jeg ikke nåede at købe.

Kort om Scifi-Con:

Scifi-Con er Danmarks største Star Wars- og science fiction-messe. Her samles det allerbedste fra science fiction og fantasy-universet i Arena Randers, og hvert år er der mulighed for at møde skuespillere fra Star Wars og andre markante personligheder kendt fra film og TV.

Idémanden bag Scifi-Con er Star Wars-entusiasten Benny Ray. Han startede messen sammen med Henrik Wulff Rasmussen, der er Danmarks nok største ekspert i vintage Star Wars-legetøj. Messen startede i 2014 og hed ”Star Wars & Science Fiction Messe” indtil den skiftede navn til Scifi-Con i 2017.

Scifi-Con afsluttede Galaktiske Dage, der løb fra 6. til 13. april. Hele Randers er nærmest involveret i afviklingen med både foredragsfredag på biblioteket, Escape Room på Underværket og Workshops for fingersnilde Star Wars fans på Håndværksmuseet. Ildsjælen og bibliotekaren Jacob Holm Krogsøe har været idémand og med til at udvikle festivalen.

Et tilbageblik på Krimimessen 2019 – søndag

Krimimessen i Horsens er nu vel overstået. Her kommer søndagens billeder og highlights.

Krimimessen 2019 – søndag:

Krimimessen 2019 - søndag

Et besøg på Krimimessen er ikke for sarte sjæle. Her var ikke gode blot gode tilbud, men blodige tilbud til bogelskerne.

Søndag startede for mit vedkommende med Poul Duedahls foredrag om Forbryderkranier og samfundets mørke side baseret på hans bog “Velkommen på bagsiden”. Han er en virkelig god formidler, og foredraget var både spændende og gav stof til eftertanke. Bl.a. fortalte han om, hvordan frenologien opstod. Frenologi er læren om en påstået forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber. I dag ved vi, at det intet har med videnskab at gøre, men for ikke frygtelig mange år siden tog man det for den rene sandhed, og brugte det til at retfærdiggøre systematisk undertrykkelse af hele befolkningsgrupper.

Næste punkt på dagsordenen var Lisbeth og Steen Bille, som gik i dybden med Agathe Christies arkæologiske udgravninger, der bl.a. har givet dem inspiration til “Gudindens sidste offer”. Bille’erne er altid interessante at høre på, og her gav de både smagsprøver på egne værker og fortalte spændende om Agathe Christies liv og forfatterskab.

Jeg havde et stramt program og skulle skynde mig videre til 2. Øst for at høre Willy Wegner fortælle fra sin bog “Dødskulter”. Han gav et kort indblik i tre forskellige kulter. Kanungu-kulten fra Uganda, hvor hundredevis af mennesker brændte ihjel. Den japanske kult omkring Aum Shinrikyõ der stod bag gasangrebet i Tokyos metro. Og Waco-massakren i Texas hvor sandheden blev forsøgt skjult af myndighederne. Det var et barsk, men interessant foredrag.

Næste stop var teltet, hvor Martin Jensen talte med tre skotter: Ian Rankin samt ægteparret Christhoper Brookmyre og Marisa Haetzman, der skriver under pseudonymet Ambrose Parry.

Jeg skulle selvfølgelig også lige nå en tur ind i Magasinet for at få fyldt posen med gode tilbud. Her mødte jeg forfatteren Martin Holmén i højt humør, og det blev til årets eneste selfie 🙂

Rygsækken blev fyldt med en skønsom blanding af nye og gamle titler – og ikke mindst et skønt nyt bogmærke fra æseløret.dk som donerer hele salgsprisen til gode formål. I år var det Legeheltene.

Med posen fuld af gode sager skyndte jeg mig videre til Gymnastiksalen, hvor Nanna Rørdam Knudsen interviewede Anne Holt om “En grav til to”, der er første bind i en ny serie om Selma Falck.

Så kom forfatterparret Øbro og Tornbjerg på scenen sammen med kriminalpsykologen Charlotte Kappel. Overskriften var Forfatternes spindoktor, og Stine Bolther styrede samtalen. 

Forlaget Kandor er i gang med at udgive H. P. Lovecrafts samlede værker. Jakob Levinsen har oversat dem, og han fortalte levende om forfatteren Lovecraft og om arbejdet med at oversætte hans værker. Det var et super spændende foredrag, som forlaget heldigvis optog. Hør det HER.

Fra H.P. Lovecraft til Mord på bestilling. Byens Forlag udgav en novellesamling, hvor forfatterne skulle skrive en historie uden selv at kunne bestemme motiv, gerningssted eller mordvåben. Lone Theils, Arne Woythal, Lotte Petri og Jens Strandbygaard skrev bidrag til samlingen. Jonas Knudsen fra Byens Forlag styrede samtalen.

Som altid for mit vedkommende slutter Krimimessen med krimi bingo banko sammen med Bille’erne og Maria Bruun Fanø. I år fik vi hjælp af en ekstra ‘præmie-pige’, nemlig forfatteren Thomas Bagger, som fik sin sag for med at uddele sidegevinster.

Årets sidste Krimimesse-billede: Lisbeth Bille, Maria Bruun Fanø, Steen Bille og jeg. (foto: Christina KrummeRand Kristensen)

Et tilbageblik på Krimimessen 2019 – lørdag

Krimimessen i Horsens er nu vel overstået, så her kommer lidt billeder og highlights fra weekenden.

Krimimessen 2019 – lørdag

Krimimessen 2019 kort før den officielle åbning

Lørdag morgen kort før messen åbner officielt. Vejrudsigten tegnede heldigvis godt.

Allerede fra morgenstunden var der kø til teltet med gratis goodiebags.

Kort efter den officielle åbning var Magasinet allerede fuld af glade gæster, som besøgte forlagenes stande fyldt med gode tilbud.

Elly Griffiths bliver interviewet af Rebekka Andreasen på Sort Scene om “Døden på museet“.

Fuldt hus ved Sort Scene

Interview med Dennis Jürgensen. Foto: Bibliofilens boghjørne

Min første tjans var at interviewe Dennis Jürgensen om “Eksploderende skadedyr” i Gymnastiksalen. Det blev til en god snak om psykopater, grufulde mordmetoder og en frygtelig afsløring – sjette bind i serien om Roland Triel bliver det sidste… (foto: Bibliofilens Boghjørne)

I år var jeg for første gang på scenen som “offer” i en panelsnak om dansk gys gennem tiden sammen med A. Silvestri, Dennis Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe som ordstyrer. Det var nervepirrende, men også sjovt. (foto: Jette Sønderbek)

Kl. 13 var der prisoverrækkelse i Snedkeriet. Her er det Jesper Stein, der modtog Harald Mogensen-prisen for “Solo”

Søren Sveistrup modtog Årets Debutantdiplom for “Kastanjemanden”

Den vigtigste pris, nemlig Årets Danske Horrorudgivelse 2018 gik til Anne-Marie Vedsø Olesen for “Lucie“. Jacob Hedegaard Pedersen fra Dansk Horror Selskab overrakte diplomet

Efter prisoverrækkelsen skyndte jeg mig over i Forsamlingshuset, hvor A. Silvestri skulle interviewe Teddy Vork om hans “Forglemmigej“. Det blev til en interessant snak om, hvad det betyder at skrive til lyd.

Anne-Marie Vedsø Olesen

Jeg havde også fornøjelsen af at interviewe Anne-Marie Vedsø Olesen som vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for “Lucie“. Hun fortalte bl.a. om, hvordan genrer kan være en ren affyringsrampe for kreativitet.

Lidt tilfældigt kom jeg til at høre Martin Jensens interview med svenske Martin Holmén. De talte om hans krimi “Clinch”, der udspiller sig i Stockholm i 1930’erne og handler om et cykeltyveri. På trods af det umiddelbart lidt spøjse plot lød den så spændende, at jeg senere købte den.

Jeg er ret begejstret for videnskabskrimier, så det var oplagt at høre panelsnakken om videnskabskrimien som genre. I panelet sad Christian Frost, Lisbeth Bille og Claus Lohman, med Søren Vestergaard fra Storytel som ordstyrer. Det blev til en snak om alt lige fra overvågning til den spanske syge. Men også om fascinationen ved videnskabelige fremskridt.

Stephan Garmark er aktuel med bind 2 i serien om Chris Rantzau Cortes “Fantomsmerter”. Han talte med Jacob Hedegaard Pedersen på Rød Scene.

Blandt de gode bogtilbud fandt jeg denne opstilling: Jeg lader dig gå – Lad mig dø 🙂

A. Silvestri interviewes af Jette Holst (foto: A. Silvestri)

Lørdagens sidste programpunkt for mit vedkommende var interviewet med A. Silvestri om “Slør”. Vi kom langt omkring, og Silvestri afslørede bl.a., at han har fået udgivet 150 noveller på dansk! Det er altså helt vildt. (foto: A. Silvestri)

Anne-Marie Vedsø Olesen vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2018

Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesen vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for sin roman “Lucie”

Gysets danske dronning hedder Anne-Marie Vedsø Olesen

I weekenden blev Krimimessen i Horsens afholdt med deltagelse af forfattere, fagfolk og fans fra nær og fjern. Messen er dog langt mere end krimier, og siden 2012 er prisen for Årets Danske Horrorudgivelse blevet uddelt på Krimimessen. Prisen uddeles af Dansk Horror Selskab, og i år gik den for første gang til en kvinde.

Anne-Marie Vedsø Olesen vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for Lucie, som af anmelderne blev kaldt en ”dæmonisk vellystig horrorroman”, ”den vildeste roman, jeg har læst i mit liv” og ”overnaturlig og anderledes og voldsomt spændende”.

Juryens begrundelse:

Juryen finder, at Lucie er en imponerende flot og grundigt researchet fortælling, der fanger sin læser fra først til sidst. Anne-Marie Vedsø Olesen blander overtro, religion, nordiske myter og guder, kristendom, historie, rædsel og spænding til en skræmmende, syret og vild læseoplevelse om nutidens narcissisme og materialisme: Et billede på horror, i en overført samfundsmæssig betydning, mens horror som genre udtrykker sig i vampyrbilledet på Lucie, der suger og mæsker sig i viden fra andre i jagten på selverkendelse og frigørelse. At forfatteren også blander det med klam kannibalisme, svamperus, talende fugle og heavy metal er kun et plus. Lucie er en velskrevet bog, der blæser på konventionerne og trækker genren i nye retninger, og for det modtager romanen årets horrorpris.”

Anne-Marie Vedsø Olesen er oprindeligt uddannet læge. I 2000 debuterede hun som forfatter med den historiske roman Salernos sol, der vandt 2. prisen i Gyldendals og Det Kongelige Biblioteks middelalderkonkurrence. Siden fulgte trilogien Gudestorm om den ægyptiske kaosgud Seths genkomst i vor tid, før hun i 2012 udgav Glasborgen, som udspiller sig i Operaen på Holmen i København.

Glasborgen bevæger sig af uforudsigelige veje. Det er en slags gotisk roman, der bruger vandet omkring operaen som baggrund og stemningsskaber, og blander kærlighedsromanen med musikpassion, og twister det med et drys horror. Romanen var blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2012, men vandt dog ikke.

Efter en historisk trilogi fra 1500-tallets Frankrig om den handlekraftige Madeleine de Montdidier er Anne-Marie Vedsø Olesen vendt tilbage til de fantastiske genrer med Lucie. Her fortæller hun historien om Lucie, der steg op af Trondhemsfjorden for 1000 år siden og ikke kan dø.

Anne-Marie Vedsø Olesen er en sanselig forfatter, der ikke lader sig begrænse af genrer, men bruger dem som affyringsrampe. Hun skriver storslåede fortællinger, der leger med konventionerne og bryder med vores forestillinger om, hvad en gyser kan og er. Hun skriver uhyggeligt, smukt og eftertænksomt, og formår i Lucie at fortælle en eksistentiel historie om dødelighed, tro og identitet, der på én og samme tid skræmmer og fascinerer læseren. Med Lucie er Anne-Marie Vedsø Olesen nået ud til et bredt felt af læsere, lige fra horrornørden til Simone de Beauvoir-læseren.

Og nu har den også modtaget prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

Anne-Marie Vedsø Olesens takketale:

Horror på Krimimessen 2019

Krimimessen 2019Om en lille uges tid løber Krimimessen af stablen i det gamle Statsfængsel i Horsens. Som sædvanligt er der også noget at komme efter for horror-entusiaster (bl.a. kan du købe DET GRUFULDE BIBLIOTEK til en særlig messepris). Nedenstående er et udpluk af horror på Krimimessen 2019, men du kan også se hele programmet her.

Lørdag:

Gymnastiksalen
kl. 10.30 – Dennis Jürgensen taler med Jette Holst om Eksploderende skadedyr

Sort Scene
Glasnøglen af Alex Karl Morellkl. 12.20 – Alex Karl Morell taler med Agnete Friis om Glasnøglen
kl. 16.20 – Sara Bouchet taler med Bo Bjørnvig om Savas vidner

Forsamlingshuset
kl. 12.10 – Danske gys gennem tiden. Dennis Jürgensen, A. Silvestri og Jette Holst taler med Jacob Holm Krogsøe
kl. 13.50 – Teddy Vork taler med A. Silvestri om Forglemmigej

Snedkeriet
kl. 13.00 – Det Danske Kriminalakademi overrækker deres priser og diplomer. Dansk Horror Selskab overrækker Årets Danske Horrorudgivelse

Teltet
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensenkl. 14.00 – Dennis Jürgensen taler med Tonny Vorm om Eksploderende skadedyr

2. Øst
kl. 14.40 – Vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse interviewes af Jette Holst

Rød Scene
kl. 16.20 – A. Silvestri taler med Jette Holst om Slør

Søndag:

Forsamlingshuset
kl. 10.00 – Forbryderkranier og samfundets mørke side ved historiker Poul Duedahl
kl. 13.00 – En retsmediciner fortæller: Hans Petter Hougen
kl. 15.00 – Jørgen Lange Thomsen taler med Kåre V. Poulsen om Liv og død – en retsmediciner ser alt

2. Øst
Dødskulter af Willy Wegnerkl. 11.10 – Dødskulter – en dokumentarisk beretning. Ved forfatter Willy Wegner
kl. 14.30 – Foredrag om Fængslets fangekælder ved Merete Bøge Pedersen

Gymnastiksalen
kl. 13.15 – Forfatternes spindoktorer: Øbro & Tornbjerg taler med kriminalpsykolog Charlotte Kappel og sociolog Tine Søberg. Moderator Stine Bolther
kl. 14.00 – H. P. Lovecraft – Jakob Levinsen taler om kultforfatteren

Snedkeriet
kl. 15.00 – Game of Thrones – drab og intriger i tv-serien og bøgerne. Anne-Marie Vedsø Olesen, Jakob Levinsen og Claus Holm taler med Henrik Palle

Find det fulde program for Krimimessen her

Gys, gru og glæden ved horror – spændende temadag i Odense

Nogle gange er det bare for fedt at være bibliotekar. Særligt når man får lov til at drage til Odense for at deltage i den super interessante temadag “Gys, gru og glæden ved horror” om effektfuld genreformidling. Og det gjorde jeg onsdag d. 27. marts.

Program:

  • Hvad er gys & horror? v/Henrik S. Harksen, forlægger, filosof og H.P. Lovecraft ekspert
  • Skrækfest – et praktisk eksempel på formidling v/Niels Mark, bibliotekar og festivalleder
  • 5 forfattere, der vil skræmme enhver til døde v/Jan M. Johansen, bibliotekar og horrorekspert
  • Må man skræmme børn? v/Ellen Holmboe, forfatter og medlem af Selskabet for Børnelitteratur
  • Et forlag fortæller om gys, gru og fremtiden v/Kandor/Dreamlitt
  • Det gode gys – derfor har vi godt af at blive skræmt v/Mathias Clasen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet

Hvad er gys og horror?

Henrik S. Harksen indledte dagen med sit indlæg, hvor han prøvede at give en defination på gys og horror. Han startede med at spørge, hvad det egentlig er, genren kan, og det kogte han ned til fire overskrifter.

  • Den kan helt basalt underholde
  • Den kan mane til eftertanke
  • Den kan udfordre fordomme og forestillingsevnen
  • Den kan vise de mørke sider af tilværelsen – skyggesiderne

Herfra gik han videre til genrens tre grundlæggende virkemidler, som også Stephen King forklarer om i Dance Macabre.

  • Revulsion (det modbydelige – går efter at vække fysisk afsky)
  • Horror (fysiske ting – ‘monstret’ eksisterer konkret i fortællingen, det er ulækkert og beskidt omend nogle gange kun moralsk)
  • Terror (antydningens kunst – læserens/publikums forestillingsarbejde er på (over)arbejde)

Slutteligt viste HSH os horror-skalaen. En graf, der viser hvor bred genren er, via nedslag i to yderpunkter.

I den ene ende findes horror om det nære/kendte. Her fortælles historien indenfor den menneskelige hverdag, og handler ofte om det gode mod det onde og menneskers relationer og reaktioner. HSH fremhævede Stephen King som en mester inden for denne del af genren.

I den  modsatte ende af skalaen finder vi den kosmiske indifference. Her er vi langt fra den menneskelige hverdag, og menneskelige begreber og forståelse er fraværende. Rædslen opstår i erkendelsen af menneskets ubetydelighed, og vi er hinsides godt og ondt. Eksistens er meningsløs og ligegyldig, og heri opstår horror. Her fremhævede HSH H.P. Lovecraft som mesteren.

I mellem disse to yderpunkter findes naturligvis masser af god horror, og her blev f.eks. nævnt Jeff VanderMeer og hans Southern Reach-trilogi. På overfladen ser den måske ud til at være længst mod kosmisk indifference med de uforklarlige hændelser, som mennesket er hjælpeløse imod, men romanerne handler egentlig om, hvad mennesket gør mod jorden, og således bliver historien rykket over i det nære med menneskelige relationer.

Gys, Gru og glæden ved horror - Niels Marks oplæg

Skrækfest – et praktisk eksempel på formidling

Næste mand på scenen var Niels Mark, der er leder af musikbiblioteket i Odense og festivalleder for Skrækfest.

Som musikmenneske er det meget naturligt, at NMs første gyseroplevelser havde med lyd at gøre. Det var nemlig Alfred Hitchcocks fremragende Psycho fra 1960 – eller rettere soundtracket af Bernard Herrmann. NM fremhævede også Halloween fra 1978 af John Carpenter, hvor vi fik lov at lytte til en lille bid af filmens theme song. Og så kom han med et eksempel på en ikke særlig god gyserfilm, der bliver reddet af sit soundtrack Mountaintop Motel Massacre.

Herefter gik NM over til at fortælle om, hvordan Skrækfest opstod. Færre og færre låner musik på bibliotekerne, så der skal nye måder til at gøre musiksamlingerne interessante. Her er Skrækfest et eksempel på, hvordan man kan berige musik, kunst og kultur på andre måder og nå ud til brugerne.

Om formålet med Skrækfest fortalte NM:

  • Biblioteket sætter rammerne, mens samarbejdspartnerne udvikler idéerne
  • Skabe synergier mellem de forskellige medier indenfor horror
  • Udvikle bibliotekets formidling af musik og andre kulturområder
  • Skabe miljø for horrorkulturen
  • Afprøve grænsen mellem horror og metal
  • Koble den fysiske samling med metal.

Skrækfest startede som Odense Zombi Festival i 2017. Her var zombien og de lokale aktører i centrum med biblioteket som koordinator. I 2018 blev Skrækfest så født, og man gik fra den lidt smallere zombigenre til den brede horror palet. Skrækfest var stadig dybt forankret i det lokale, men blev samtidig også mere nationalt funderet. Pt. arbejdes der på Skrækfest 2019, som bliver endnu større.

Jeg har sat kryds i kalenderen d. 24. – 29. september!

5 forfattere, der vil skræmme enhver til døde

Lige op til frokosten kom Jan M. Johansen på banen med sine bud på 5 gode danske forfattere. Her så han ikke kun på deres forfatterskab, men også på hvordan f.eks. bibliotekerne kan bruge dem i formidlings-øjemed.

De 5 bud (som blev til 7 plus) var: A. Silvestri (Danmarks pendant til Stephen King), Anne-Marie Vedsø Olesen, Teddy Vork (en stemningsskaber af en anden verden), Michael Kamp, Lars Kramhøft, Carina Evytt og Jonas Wilmann (i nogen grad en body horror forfatter).

Gys, Gru og glæden ved horror - Ellen Holmboes oplæg

Må man skræmme børn?

Efter en god frokost var det Ellen Holmboes tur. Hun skriver ganske vist for børn, men hendes historier er ikke mindre grumme af den grund. Lix-tallet er måske ikke så højt, men bøgerne rummer flere lag. Selvom EH egentlig som udgangspunkt ikke vil censurere sig selv, når hun skriver, fortalte hun en historie om Lykkesamleren og andre gys, som lektøren frarådede de yngste læsere. Det følte hun var ret uretfærdig – indtil hun nogle år senere, stod med en skoleklasse og kunne føle, at gruen i historierne var for realistisk for børnene. Så en konklusion var, at alle bøger er ikke for alle. Og børn er ikke bare børn.

Et fast spørgsmål EH får, når hun er ude og fortælle om sine bøger, er hvor hun får idéen fra. Til det fortalte hun, at en god idé altid består af to idéer. Bogen Det tager kun 5 minutter opstod således i kølvandet på Faktas slogan blandet med tanken om folk, der altid liiige skal nå noget, inden de kommer. Bogen var meget spændende illustreret af Mads Themberg, og EH fortalte om, hvordan billedsiden kan være med til at hjælpe læserne med subtile hints og udbygge bogens stemning, når den som her, bygges langsomt op med en voldsom kulmination til slut.

EH fortalte om flere af sine udgivelser, og jeg satte en del kryds ved titler, jeg skal have læst. Ikke mindst varulve-historien Randulf , Og de onde lo: 12 amoralske fabler som i virkeligheden er en meget moralsk bog, og den sørgelige historie om Lasse i Marionetdukken.

Under omtalen af sidstnævnte påpegede EH, hvordan tragedien og gyset har meget til fælles. Gyset er yderst velegnet til at fortælle sorg-historier som i Marionetdukken, hvor skurken er et ondt vrangbillede af Lasses afdøde far. Her handler det om, at Lasse skal give slip på sin sorg. Men selvom han vil det gode, ender han med at gøre det onde, netop fordi han ikke kan give slip.

Ellen Holmboe fortalte levende og spændende, og som hun slutteligt sagde. Vi kan ikke beskytte børn mod det onde. De har klimaangst og undres over terror på fjernsynet. I den sammenhæng betyder et par gysere ikke det store. Men husk at tale med børnene om det de læser. (og tving alle piger til at læse Blåskæg, så de ikke bilder sig ind, at farlige mænd er romantiske 🙂 )

Et forlag fortæller om gys, gru og fremtiden

Fra forlaget Dreamlitt/Kandor kom forlagschef Jacob Hedegaard Pedersen samt Espen Rasmussen og fortalte lidt om forlagets historie og drømme om fremtiden.

Kandor startede som et enmandsforlag under Nikolaj Højberg. Da han meldte ud, at forlaget lukkede, kontaktede Dreamlitt ham og endte med at overtage Kandor som et imprint under Dreamlitt. Fra at fokusere udgivelserne på traditionel horror, vil man fremadrettet mere tænke på horror som en strømning end som en genrebetegnelse. Vi kan derfor se frem til både dystopier, clifi samt udenlandske forfattere i Kandors udgivelsesprofil.

Vi fik et kig på Kandors udgivelseskatalog under Dreamlitt paraplyen: Rakelsminde samt Love City af Stephan og David Garmark, Slør af A. Silvestri, Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn og ikke mindst nyoversættelserne af H.P. Lovecrafts samlede værker.

Til sidst fik vi en smagsprøve på nogle af årets kommende udgivelser:

Bird Box af Josh Malerman (romanen bag Susanne Biers film)
De rensede af Søren Staal Balslev
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen

Samt bøger af Gudrun Østergaard, Teddy Vork, A. Silvestri og Andy Weir. Uhh, what’s not to like 🙂

Gys, Gru og glæden ved horror - Mathias Clasens oplæg

 

Det gode gys – derfor har vi godt af at blive skræmt

Dagens sidste mand var den altid interessante og charmerende horrorforsker Mathias Clasen. Jeg er dybt imponeret over den mands viden og hans evne til at formidle komplekse problemstillinger i et lettilgængeligt sprog, så selv dosmere som jeg kan forstå det.

MC kom langt omkring i sit oplæg, hvor han bl.a. talte om sin forskning i Haunted Houses. Her samarbejder han med Dystopia Entertainment og har derigennem fået lov til at bruge deres gæster som testpersoner. Det er meget heldig, som han siger, for som forsker må han ikke selv skræmme livet af folk.

Han viste et klip fra Final Destination 2 og fortalte om, hvordan katastrofetænkning falder mennesker naturligt. Evolutionen har simpelthen fremelsket vores forestillingsevne for at holde os i live.

Han fortalte om en undersøgelse, der viser, at der er en klar ikke-lineær sammenhæng mellem alder og horrorpræferencer, og kunne fortælle, at grunden til at mange ældre mennesker ikke ser horror er biologisk. Jo ældre man bliver, jo dårligere håndterer hjernen stresshormonet cortisol. Til gengæld viser undersøgelsen, at der ikke er den store kønsforskel på lysten til at se horror.

Han gennemgik horrorens tidslinje, hvis begyndelse fortaber sig i historiens tåger dengang mennesket udviklede sin forestillingsevne og muligheden for at kommunikere. Om hvordan fascinationen af genren har haft op- og nedture, og at vi lige nu er i en guldalder.

Han så på, hvordan horror findes på tværs af medier, og hvad de enkelte medier kan.

  • Bogen: beskriver noget væmmeligt efterfulgt af en beskrivelse af personernes reaktion – forstærker skrækken fordi læseren spejler sig i personens følelser.
  • Filmen: lyden er en ekstra dimension, og så betyder det meget, at vi kan se personernes ansigt. Det forstærker reaktionerne hos publikum.
  • Spil: ofte bruges 1-personsperspektiv hvilket gør oplevelsen stærkere. Spilleren har mulighed for at interagere med historien i spillet, hvilket giver større indlevelse, hvilket igen øger frygten.

Og til sidst kom han ind på et forsøg på aber, hvor man havde udsat nogle unger for lidt frygt, mens en anden gruppe ikke var blevet udsat. Det viste sig, at gruppen der havde været udsat for lidt frygt, klarede sig bedre. Så er et mareridt i ny og næ en billig pris at betale.

Kl. ca. 15.30 var temadagen “Gys, gru og glæden ved horror” slut, og jeg kunne hoppe på toget hjem igen mange tips og ny viden rigere.

Tusind tak herfra til arrangørerne og oplægsholderne for en spændende dag i gruens tegn.

Afstemningen til Niels Klim-prisen 2018 er i gang

Vær med til at bestemme hvem der skal vinde Niels Klim-prisen 2018?

<a href="https://pixabay.com/illustrations/robot-planet-moon-space-forward-2256814/">Image</a> by <a href="https://pixabay.com/users/KELLEPICS-4893063/">KELLEPICS</a> on Pixabay

Siden 2011 er Niels Klim-prisen blevet uddelt for årets bedste kortere science fiction værk. Nomineringer finder sted i perioden d. 15. november til d. 15. februar, mens selve afstemningen finder sted i marts.

Niels Klim-prisen uddeles i fire kategorier:

  • Novelle: 1-7.499 ord, dansksproget forfatter, for voksne
  • Langnovelle: 7.500-17.499 ord, dansksproget forfatter, for voksne
  • Kortroman: 17.500-39.999 ord, dansksproget forfatter, for voksne
  • Oversat: 1-39.999 ord, ikke-dansksproget forfatter, for voksne

Hvis du gerne vil deltage i afstemningen, skal du melde dig ind i Niels Klim-systemet HER. Afstemningen slutter d. 30. marts. Læs mere om prisen her: OMMADAWN.DK.

De nominerede til Niels Klim-prisen 2018:

De fremmede - Lige under overfladen 13Novelle

Kvantegruppedynamik
Af Manfred Christiansen i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
En samkørsel til et teambuilding-kursus byder på overraskende udfordringer for de fire meget forskellige ansatte.

Verdensherredømme
Af Jakob Drud i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Vejledningen til et fuldt 3D-holografisk spil, hvor spillerne kan styre et helt land med alle dets ressourcer i konkurrence med 99 andre spillere.

Anmeldelse af ’Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’
Af Lars Ahn i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novelle skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren ‘Genforeningen’, der handler om Sigrún 7, den første privatfinansierede Mars-ekspedition.

Sortskørt
Af Kenneth Krabat i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
I fremtiden finder en forsker en stor mængde tekster på en uddød rumstation. Forskeren sætter sin computer i gang med at opsummere teksten til én fortælling: Pippi Sortskørt. Det fører læseren på en tur til fuldt hus, roser med farlige torne og en styrtblødning.

Fordærvets sommer
Af Majbrit Høyrup i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fortælleren bor i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en Dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

Büchsflint
Af A. Silvestri udgivet af Ord fra forfattersaunaen

Krinoline & kedsomhed / red. Knud LarnLangnovelle

13. august 1989
Af A. Silvestri i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen følger i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

Natholdet
Af Anne-Marie Træholt Rasmussen i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Den spirende forfatter Klaus bliver ansat på natholdet hos Alfa&Omega Transport, som kan levere gennem tid og rum. Men hans første vagt bliver ikke som forventet.

Ætervind
Af Jesper Goll i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Dødens sø
Af Richard Ipsen i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Historien udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Som markens fugle
Af Jesper Rugård i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Danmark har tabt krigen mod tyskerne i 1865. Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Til Polen, hurra!
Af A. Silvestri i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Krinoline og kedsomhed
Af Gudrun Østergaard i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende.

Oprøret 3: Kobranetværket: Det endelige opgør
Af Jacob Oliver Krarup udgivet af Calibat
Hvis du opdagede, at nogen skjuler, hvem du i virkeligheden er, ville du så have modet til at gøre oprør?

Bionic
Af Lars Kramhøft udgivet af Alinea
Akin kæmper som alle andre for overlevelse i Dumpen. Han må stjæle skrap fra lossepladsen om natten, selvom det er med stor risiko for at blive dødeligt syg af radioaktivt affald. Men en nat styrter en pige ned fra himlen og vender op og ned på Akins liv.

De ansatte af Olga RavnKortroman

De ansatte
Af Olga Ravn udgivet af Gyldendal
Opbygget som en protokol med vidneudsagn undersøger romanen, hvad forskellen er på et menneske og en ting, og hvad det vil sige at være i live.

Robotten kan skide
Af Morten Dürr udgivet af Forlaget Plot
Konrad bor på børnehjem. Hans ønsker sig en ny familie. Det bliver svært. De voksne køber robotbørn i stedet for at adoptere ægte børn. Konrad får en idé. Han lader som om, han er en robot. Endelig får han en ny familie. En ny og helt forfærdelig familie.

Oversat

“Haveselskabet Selen”
Af Molly Brown i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen blev første gang trykt i en antologi med historier skrevet i forlængelse af Jules Vernes romaner, her “Rejsen til Månen”. Historien udspiller sig 20 år efter månerejsen, og omdrejningspunktet er et kvindeligt haveselskab, der lægger store planer for at holde mændene væk fra havearbejdet.

“Victoria”
Af Paul Di Filippo, i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Da dronning Victoria forsvinder få uger før sin kroning, bringer det den engelske premierminster til videnskabsmanden Cosmo Cowperthwaits hus. Cowperthwait har skabt noget, der måske kan afhjælpe situationen, til dronningen er fundet igen.

“Portræt af en dame med monokel”
Af Jody Lynn Nye i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
videnskabskvinden Penelope Galferd har lidt den tort, at hendes ex-forlovede har stjålet hendes opfindelse og taget patent på den i eget navn. Ydermere står hun til ikke at blive optaget i Chicagos Videnskabelige Akademi af samme årsag. Men Penelope har en plan, som skal genrejse hendes ære og skaffe hende hævn.

“Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal”
Af Genevieve Valentine i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fortælleren beretter om livet som luftskibskonduktør og om de mange farer og komplikationer, det medfører.

Damphammeren: En steampunk-antologi / red. Niels Dalgaard“Børnehjemslederen”
Af Cory Doctorow i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Et børnehjem fyldt med fysisk handicappede børn drives af den brutale Grinder Morty. Men en dag ankommer en ny dreng, som ikke umiddelbart lader sig kue.

“Damphammeren”
Af James Lovegrove i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
En ung mand ankommer til en form for fangelejr. Her fortæller en ældre fange ham sin historie om, hvordan han er endt der. Det er en fortælling om dampdrevne robotboksere, uærlige bagmænd og ærgerrige politikere med en overraskende krølle til sidst.

“Korte historier fra rummet”
Af Gunnhild Øyehaug i: Knuder udgivet af Rosinante

 

Skulle du ikke have fået læst alle historierne, ligger alle nominerede noveller fra Lige under overfladen 13: De fremmede og Krinoline og kedsomhed tilgængelige ONLINE HER.

Læs også:

Damphammeren: En steampunk-antologi / red. Niels Dalgaard
Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller / red. Knud Larn
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Dansk science fiction 2018

Form som indhold i DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuOm de sidste smagsprøver fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK kan man på en måde sige, at formen er en vigtig del af indholdet. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.

Fra mundtlig overlevering over det skrevne ord til tegneserier, film m.m. Gyset har gennem tiden været frontløber, når det gjaldt om at udfordre de gængse konventioner for, hvordan en historie kan fortælles. Det er også gældende i det 21. århundrede, hvor gyset vedbliver at finde nye medier og former at tryllebinde publikum med.

Horrorhaiku af Jacob Hedegaard Pedersen

Forlaget SMSpress, som har udgivet Jacob Hedegaard Pedersens ”Horrorhaiku”, beskriver sig selv som ”levende litteratur i lommeformat”. Alle udgivelserne er skrevet specifikt til mobil-mediet, og hver historie er forskelligt opbygget, alt efter forfatterens intentioner. Nogle historier er læseren en aktiv del af; andre gange er man som en flue på væggen. Atter andre bruger måske telefonens voicemail, så forfatteren kan efterlade en direkte besked til læseren. Man ved således aldrig helt, hvad man går ind til, når man starter på en historie.

For Hedegaards haikudigtes vedkommende får læseren løbende tilsendt et nyt digt i hver sms.

Hedegaard følger i sine hauiku den klassiske form: Tre linjer, hvoraf den første har fem morae (trykenhed i udtalen) og den næste syv – og den sidste så fem igen. Det er ikke megen plads, men det er nok til at Hedegaard kan sætte en scene – for derefter at rive tæppet væk under læseren i sine blodige og alligevel morsomme horrorhaiku.

En skygge af sig selv af Karoline Lindebjerg

Den allersidste fortælling er en tegneserie skabt af Karoline Lindebjerg, som med ”En skygge af sig selv” får sin professionelle debut her i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Lindebjerg er grafiker og uddannet fra Visuel HF i Viborg. I ‘En skygge af sig selv’ søger hun at vise det komplekse med et minimalistisk udtryk, der er skabt af noget så enkelt som sorte streger på hvid baggrund. Det lykkes elegant i fortællingen, som på trods af sin enkelthed formår at fylde beskuerens indre på foruroligende vis.

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Vandring og vandrehistorier i DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuVi nærmer os de sidste smagsprøver fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK men inden da er det tid til en vandretur og en vandrehistorie. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.

Det sidste hus af Rasmus Hastrup

Novellen ‘Det sidste hus’ stammer fra Rasmus Hastrups debut ”Liv”, hvor han gennem 12 noveller tager læseren på en rejse gennem livet fra fødsel til død.

‘Det sidste hus’ beskriver den rejse gennem mørket, som vi alle må igennem på et tidspunkt. Her tvinges vi til at se alt det om os selv, som vi gerne vil fortrænge, i øjnene. Vi må overvinde vores værste mareridt og gennemleve alle vores nederlag, før vi – måske – når igennem.

Rasmus Hastrup skriver i et letforståeligt sprog, der måske virker enkelt, men alligevel brænder billeder ind i læserens fantasi. Og jeg må indrømme, at jeg håber, jeg aldrig kommer tættere på ‘Det sidste hus’ end her i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Gys & Skræk – danske vandrehistorier af Henrik R. Lassen

Blandt de tidligere indlæg i DET GRUFULDE BIBLIOTEK fandt vi folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, som i 1800-tallet indsamlede og nedskrev en lang række danske folkeeventyr. Samme opgave har næste bidragsyder påtaget sig, dog med den ændring at det i stedet drejer sig om vandrehistorier.

Vandrehistorier er også kendt som ’moderne myter’, og ligesom folkeeventyret overleveres de mundtlig. Vi tror måske, at vandrehistorierne er et nyt fænomen, men det er de langtfra. Et eksempel er historien om den kvindelige bilist, som standser for at samle en ældre kvinde op. Da kvinden sætter tasken ind på bagsædet, bemærker bilisten nogle lange sorte hår, der stikker ud af ærmegabet. Hun speeder op inden den gamle dame kan nå at stige ind, og kører direkte på politistationen. I tasken ligger et reb og en lang, blodig slagtekniv.

Det lyder som en nutidig fortælling, men rent faktisk fik Evald Tang Kristensen fortalt samme historie for omkring 100 år siden af en Jens Jensen i Lerdum. Her handler historien blot om en mand, der har været i Aalborg for at sælge heste, og som på vejen hjem møder en kvinde med en omfangsrig hovedbeklædning og to kurve. Kurvene viser sig her at indeholde to store slagteknive.

Henrik R. Lassen er lektor ved Institut for Kulturstudier på Syddansk Universitet og forsker i de historier, der bliver ved med at vandre i en tidsalder, hvor det ellers burde være muligt at gendrive dem med fakta. Egentlig bad vi ham om at finde et par gode historier, men han fandt på noget bedre: Et essay om sit personlige forhold til den uhyggelige vandrehistorie.

Så bered dig på døde spædbørn og psykotiske massemordere og følg Lassen ind i vandrehistoriens mørke.

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Du kan læse interviewet om vandrehistorier med Robert Zola Christensen og Henrik R. Lassen her