Arkivet for ‘Stort og småt’ Kategorien

Teddy Vork vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2020

Teddy Vork
Foto: Peter Langwithz Smith
Foto: Peter Langwithz Smith

For anden gang modtager esbjergensiske Teddy Vork prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, denne gang for romanen “Mulm“, der udkom d. 13. marts 2020 på forlaget Kandor. Første gang Vork modtog prisen var for novellesamlingen “Sprækker” fra 2014.

Prisen vil blive overrakt på Krimimessen i Horsens, der grundet COVID-19 er flyttet til d. 9. og 10. oktober.

Siden 2012 er prisen for Årets Danske Horrorudgivelse blevet uddelt af en uafhængig jury. I år bestod juryen af professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai, boghandler Jette Sønderbek, bibliotekar Pia Bechmann, boghandler Søren Vangsgaard og ansvarshavende redaktør for Kulturkapellet Torben Rølmer Bille.

Juryens motivation:

Gennemgående i juryens beskrivelse af årets vindende udgivelse er ordene snigende og urovækkende, og det kendetegner romanen meget godt. Vi møder en familie på tre, hvor uhyggen kryber ind i sprækkerne mellem fornuft og følelse. Moderen, Maja, er indlagt på psykiatrisk skadestue, og faderen, Jacob, er derfor ladt alene med deres femårige søn, Johannes, der påvirket af situationen har fået en usynlig ven. En usynlig ven, som Jacob får svære og svære ved at ignorere.

Hverdagen og det almindelige liv skildres eminent, og vi oplever med stigende ubehag, hvordan den kendte verden krakelerer og det ukendte siver ind i historien som en underliggende summen af rædsel. Fortællingen balancerer på en skarp knivsæg af banal hverdagstrivialitet og en mørk, dæmonisk domestic noir, hvor kræfter udefra vender dagligdagen på hovedet. Sigmund Freud bruger begrebet Das Un-heimliche, der sidestiller uhygge med uhjemligt og utrygt. Uhyggen opstår i mødet med noget overnaturligt eller uforklarligt.

Teddy Vork tager fat i alle forældres værste mareridt – ”Hvad, hvis mit barn rammes af noget, som jeg intet kan gøre imod, og måske ikke forstår?” og skriver sig ind i en tydelig identifikation hos de voksne læsere – ”Ægtefællen, der rammes af sygdom, og efterlader sin partner i sorg, frygt og afmagt med en hverdag, der skal fungere og køre videre”. Det psykologiske tvist i historien danner perfekt grobund for den spirende ondskab. Er det Jacobs psyke, der skaber det parallelle univers; er det Majas oplevelser i huset inden indlæggelsen, som Jacob finder beskrevet i dagbøger; er det Johannes’ forsvarsmekanisme mod moderens fravær, der åbner hans sind for sagninspirerede hallucinationer?

Læseren gribes af de effektive virkemidler og karakterernes troværdighed. Man føler empati og rystes i grundvolden af det mareridt Jacob trækkes længere og længere ind i. Det onde i denne fortælling er en urgammel kraft bundet til stedet. Romanens uhygge er både sanselig og overrumplende.

Bogen er velskrevet og velkomponeret og den har mulighed for at nå ud til et bredt publikum, der ikke nødvendigvis kender horrorgenren på forhånd. Det er en horror-fortælling, som man gerne vil anbefale til alle. Bogen udmærker sig rent udgivelsesmæssigt ved at være godt håndværk – både typografisk, korrekturmæssigt og indbindingsteknisk. Der er tale om bundsolidt redaktionsarbejde, som Forlaget Kandor kan være stolt af.

Det gode gys er som oftest det, der bliver siddende i knoglerne længe efter lyset igen er tændt, og sådan et gys er “Mulm”. Derfor er vi i juryen enige om, at Teddy Vork skal vinde prisen for årets danske horrorudgivelse i 2020.

Interview med Teddy Vork om “Mulm”:

Teddy Vork vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2020 for romanen "Mulm".

1) Allerførst tillykke med at du nu for anden gang har vundet prisen for Årets Danske Horrorudgivelse. Hvad betyder sådan en pris?

Mange tak. Det betyder utrolig meget at vinde og få den form for anerkendelse. Det betyder at alt den tid og energi, man har viet til at blive god til sin kunstform, har haft en effekt. Det giver en form for vederkvægende ro koblet med endnu mere skaberlyst.

2) Dansk Horror Selskab blev oprettet for at fremme udbredelsen af dansk horror for voksne. Herhjemme bliver horror jo ofte anset som en genre for børn, så hvad betyder det, når juryen kalder ”Mulm” for ”velskrevet og velkomponeret”, og mener, at den har mulighed for at nå ud til et bredt publikum, der ikke nødvendigvis kender horrorgenren på forhånd?

Det betyder forhåbentligt, at det helt basalt er en rigtig god bog. Det er jeg selvfølgelig glad for. Form er meget vigtig for mig som forfatter, og jeg forsøger at være meget formbevidst. Sproget er jo både mit værktøj og selve det, jeg frembringer. Værktøjet, men også materialet. Måske er det koblingen mellem fokusset på sprog og så det mere uhyggelige indhold, der har gjort juryen glade for Mulm? Jeg har også forsøgt at kombinere en mere anglo-amerikansk måde at skrive på, hvor der kan være mere plads til fantastiske elementer med en mere nordisk stil med fokus på hverdagen, det realistiske og afdæmpede.

3) Hvorfor tror du, at horrorgenren er så underkendt her i Danmark?

Det er et ret kompliceret spørgsmål, som er svært at svare bare nogenlunde kort på. Men jeg synes, de to litterære kredsløb, jeg tror findes i alle landes litteratur: populær/genrelitteratur og den mere formbevidste litteratur, er meget skarpt optegnet i DK. Måske fordi det er et lille sprogområde. Litteratur med klare genretræk, som fx horror, anses som dårligere litteratur end den mere formbevidste eller realistiske litteratur. Sådan har det vel været i århundrede og i de fleste lande. Som med de fleste ting definerer man bl.a sig selv ud fra de grupper, man ikke tilhører, og der er selvfølgelig et hierarki mellem grupperne. Sådan vil det altid være, tror jeg. Realisme har fx højere kunstnerisk status i litteratur i Danmark. Sådan er det bare. Det er ikke noget, jeg ser ændre sig i fremtiden. Men det sjove sker jo, når der går hul på grupperne, og de bløder over i hinanden og inspirerer hinanden, så der skabes noget nyt.

4) Fortæl lidt om hvad ”Mulm” handler om, og hvordan idéen opstod.

“Mulm” handler om en lille familie, som pludselig står i en krise, da moren, Maja, bliver indlagt på et psykiatrisk hospital. Jacob, faren, er alene med deres femårige søn, Johannes, i deres nyerhvervede hus. I løbet af forholdsvis kort tid, oplever Jacob, at noget i huset stemning har ændret sig, især når mørket falder på. Jacob føler sig overvåget af nogen eller noget med ond vilje, Johannes taler med en usynlig ven, og Jacob bliver i tvivl om, hvad det egentligt er der foregår. Har den mærkelige stemning i huset haft indflydelse på Majas indlæggelse? Da mystiske og uhyggelige hændelser eskalerer, forsøger Jacob at finde ud af, hvad der ligger til grund for det hele, da det er umuligt at handle, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre. Og Jacob må handle i tide, hvis han skal redde Johannes, Maja, og ikke mindst sig selv.

Ideen opstod, fordi jeg har oplevet at være alene med min lille søn i vores nykøbte hus, mens hans mor var indlagt i flere måneder. Jeg havde svært ved at falde i søvn. Lå i sengen og stirrede op i mørket, alt for bevidst om nattens lyde. Bange for fremtiden for os alle. På et eller andet tidspunkt brød en tanke ind: Hvad nu hvis … hvis jeg ikke kunne passe ordentligt på min søn … hvis jeg ikke kunne regne med mig selv i den her situation … hvis der var noget her i mørket, som ville os ondt. Det var en tvedelt tanke. Rationelt vidste jeg godt, det var noget vås, men hvad nu hvis … Da min søns mor kom hjem igen, tænke jeg, at det jeg havde oplevet, måske kunne være udgangspunktet for en bog.

5) Vil du fortælle lidt om arbejdet med bogen?

Teddy Vork modtager Årets Danske Horrorudgivelse 2014 for novellesamlingen "Sprækker"
Teddy Vork og Henrik S. Harksen på Krimimessen 2015

Jeg satte nogle begrænsninger op for mig selv, inden jeg begyndte at skrive. Det hjælper ofte på min kreativitet at have nogle rammer, jeg skal forsøge at bevæge mig indenfor. Begrænsningerne i “Mulm” var ret simple, men de skulle hjælpe med at trække indholdet frem. Jeg ville have, det skulle være et kammerspil. Altså meget få medvirkende karakterer og få steder. Det blev til familiens tre medlemmer, og huset, hvor de bor (næsten en af de andre titler, der var i spil: Huset, hvor vi bor). Jeg håbede, denne begrænsning kunne hjælpe mig med at skabe den rette stemning af klaustrofobi og isolation … at læseren som Jacob skulle opleve at være fanget … af stedet og omstændighederne. Det syntes jeg, er lykkes godt, men det var også et af de elementer, som gjorde bogen svær at skrive og fik færdiggørelsen til at trække ud i omkring ti år.

Det tog selvfølgelig ikke ti år at skrive romanen fra ende til anden, men teksten var igennem mange udkast og har set meget anderledes ud, end den gør nu. Der var flere indflettede fortællinger, nærmest en novelle eller to vævet ind, og et par avisartikler. Men mine betalæsere syntes ikke, det fungerede. I øvrigt havde jeg fire af dem til at læse manus igennem, hvilket er flere, end jeg plejer, og ad flere omgange. Så jeg havde tilsyneladende længe en grundlæggende tvivl på, om teksten fungerede. Jeg kan se nu, at det skyldtes tvivl på lige netop den præmis, jeg grundlagde for mig selv, nemlig at historien skulle være et kammerspil. Men jeg havde flettet for mange sidehistorier ind, fordi jeg ikke stolede på, at fortællingen kunne bære at være at være så bar og simpel, hvilket jo er dens styrke. Mine betalæsere og redaktør hjalp mig tilbage til det syn på teksten, og det skal de have stor tak for.

6) ”Mulm” handler om en helt almindelig familie, og dit forfatterskab generelt tager oftest udgangspunkt i hverdagen. Hvor de fleste af os ser normalitet, ser du noget andet. Hvorfor/hvordan gør du det almindelige så skræmmende?

Af Edvard Munch - WebMuseum at ibiblioPage: http://www.ibiblio.org/wm/paint/auth/munch/Image URL: http://www.ibiblio.org/wm/paint/auth/munch/munch.scream.jpg, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=37610298

Edvard Munch, i øvrigt en af mine yndlingsmalere, sagde noget i retning af, at man ikke skulle male det, man ser, men det, man så. Det, man så, mens man var i en særlig følelses vold. Man kan måske på en anden måde sige, at man ser det gennem mørktonet glas eller i et troldspejl. Måske bare et glimt, og det kan man så lege med, udvide, når man skriver en historie. Det er vel det, jeg gør. Det er så det mørke og dystre, mit blik falder på. Grunden til at det er lige der, min opmærksomhed rettes, er nok et spørgsmål om personlighed og psykologi, hvad man er fascineret af, og hvad der slår en genklang an i ens sjæl. På mit civile arbejde har jeg mange kollegaer med sundhedsfaglig baggrund. En af dem, en ret så indsigtsfuld psykiatrisk sygeplejerske, havde læst nogle af mine bøger, og hun spurgte mig engang om det at skrive mine historier “gav mig mere kontrol over angsten, eller slap den fri, gjorde den værre?”

Øh … jeg vidste ikke, det handlede om angst. Og jeg har stadig ingen ide om, hvorvidt skrivning inddæmmer eller slipper den fri. Men interessant betragtning fra hende.

Med hensyn til at hvordan man gør det almindelige skræmmende: Jeg synes, det er mere interessant, og lettere, at gøre det almindelige uhyggeligt end det usædvanlige. Det almindelige har større potentiale for gyset. Hvis man vil overbevise læseren om, at der findes en anden, usynlig verden, må man går varsomt til værks, så illusionen ikke brydes. Det almindelige er jo netop almindeligt og derved umiddelbart genkendeligt, og hvis det genkendelige på et tidspunkt ikke længere er genkendeligt, er det per definition uhyggeligt. Hvis man langsomt og næsten umærkeligt introducerer små brud i det normale, kan man forføre læseren til at, at det utrolige måske kunne ske, eller at man under de rette omstændigheder kunne være presset psykisk nok til, at man ville opleve det som sandt. Små sprækker, detaljer, gisninger, reaktioner. En dæmon er jo ikke uhyggelig, hvis den står i fuldt flor med rød, skællet hud og sorte horn omspændt af flammer, så bliver den mere komisk og utroværdig. Men en dæmon man ikke kan se, kun ane gennem næsten umærkelige sansninger, som måske ikke engang er til at stole på, bare en fiks ide … måske? Det er noget helt andet og mere faretruende, fordi det eroderer det fundament, man har bygget sin forestilling om verden på.  

7) Historien har også tråde til gamle sagn og myter. Hvad fascinerer dig ved fortidens fortællinger og tro?

Mulm af Teddy Vork

Jeg har en mistanke om, at sagn og myter hvisker til os på tværs af årtusinder, erkendelser vi mennesker har gjort os, som udtrykkes gennem ord, men alligevel ikke helt kan udtrykkes med ord. De slår en streng an i os, som resonerer, men vi ved ikke helt hvorfor. Det er på samme måde, som når vi ved, uden refleksion, hvornår noget er smukt. Det er proportionerne. Men hvorfor er det lige de proportioner, der tiltaler os som art. Nogle forskere mener, det er genetisk nedarvet, et slags kollektivt ubevidste. Det er virkelig interessant

Der en hel scene i “Mulm”, som handler om myter, hvordan de har formet vores forståelse af verden, og at vi ikke altid er bevidste om, at fortællinger er det brilleglas igennem hvilke, vi ser verden. Fortællingerne og myterne er fulde af figurer og handlingsmønstre, vi har brugt til at forstå verden i utallige generationer, ad omveje fordi vi ikke kan erfare det direkte og håndgribeligt. Det glider os af hænde, så snart vi ser direkte på det.

8) Hvad håber du, at læseren tager med sig, når de har læst ”Mulm”?

Først og fremmest håber jeg, at læseren blev bange, eller utryg, et øjeblik i tvivl om verdens beskaffenhed. Tvivl er vel central i “Mulm”, hvordan tvivl kan æde sig ind og forgifte og lamme. Forhåbentlig har læseren også oplevet et intenst og nærgående portræt af en mand og en familie i kamp med ødelæggende kræfter, hvor kærlighed er et mægtigt våben, men ikke altid tilstrækkeligt.

9) Arbejder du på et nyt projekt, og i givet fald hvilket?

Jeg arbejder vist altid på noget nyt. De få gange, jeg ikke har haft gryden i kog med et eller andet, bliver jeg i utrolig dårligt humør og er umulig at være sammen med. Lige nu er jeg i gang med at lægge sidste hånd på en ungdomsgyser, der foregår på en gammel skole, som er meget inspireret af den gamle katolske skole min søn går på. Den ligger klods op ad en katolsk kirke, nedlagt kirkegård og nedlagt hospital. Det er jo en ren foræring til en forfatter som mig.   

10) Vil du her til sidst komme med nogle forslag til andre spændende horrorforfattere, som du enten har fundet inspiration i eller blot vil anbefale andre at læse?

Jeg er meget benovet over og inspireret af John Langans The Fisherman, Paul Tremblays A Head Full of Ghosts og Caitlín R. Kiernans The Drowning Girl samt Mark Z. Danielewskis House of Leaves, som alle er fantastiske romaner og helt sublime horrorromaner.

Hvis man har lyst til at kaste sig over nogle af de mange dygtige danske forfattere, så er jeg også meget begejstret for f.eks. “Slør” af A. Silvestri, “Frygtfilerne” af Jonas Wilmann, “Dæmoner” af Carina Evytt, “Randvad” af Jacob Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, “Fluernes hvisken” af Steen Langstrup og “Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos” af Lars Ahn.

Udvalgt bibliografi:

Mulm / Kandor, 2020. – 202 sider
Forglemmigej / Storytell, 2018. – 10 episoder
Mare, mare minde / ill. Thomas Hjorthaab. – Calibat, 2017. – 59 sider
Ønskehuset / SMSPress.dk. – 2015
Sprækker / Kandor, 2014. – 213 sider
Ex
 / Tellerup, 2012. – 327 sider
Diget / Tellerup, 2010. – 182 sider
Hvor skyggen falder : seks horrornoveller / Tellerup, 2008. – 110 sider

Læs mere om Teddy Vork her

Det læste jeg i 2020

Det læste jeg i 2020

På Facebook og Instagram har jeg set alle mulige spændende oversigter over, hvad folk fik læst i 2020. Inspireret af det, får du her en oversigt over, hvad jeg egentlig læste i året der gik. Det er blevet til knap 200 titler, som er en blanding af arbejde og afslapning samt læse-eksemplarer fra forlagene, der kan være lidt af begge dele 🙂

Jeg fik læst 48 tegneserier, 23 fagbøger, 29 børne- og ungdomsbøger samt 23 novellesamlinger/antologier. Derudover over blev det til 73 romaner, som genremæssigt strækker sig fra chick litt, over horror og science fiction til historiske romaner m.m.

Hvis jeg i løbet af 2020 har nået at lave en omtale af bogen, er der linket til denne.

Romaner:

Horror:

Kongamato af Mikala Rosenkilde

Adelvard, Rune: Ingen engle ved juletid, 2020
Bradbury, Ray: Ondt er da på vej herned, 1977
D’amato, Chris: Krukken, 2020
Gilman, Charlotte Perkins: Det gule tapet, 1892/2020
Greis, Ruben: Udød, 2020
King, Stephen: Anstalten, 2019
Leis, Patrick: Regnum Mortis, 2020
Rosenkilde, Mikala: Kongamato, 2020
Silvestri, A.: Tre, 2020
Vork, Teddy: Mulm, 2020
Wilmann, Jonas: Lemlæstet, 2020

Science fiction:

Rummand fra Tjekkiet af Jaroslav Kalfař

Aldiss, Brian: Non-stop, 1968
Clarke, Arthur C.: 2001, 1968
Hoyle, Fred: Den sorte tåge, 1957
Kalfar, Jaroslav: Rummand fra Tjekkiet, 2020
Kløvedal Gurli Marie: Hundehjerte, 2020
Koepp, David: Kold karantæne, 2020
Pedersen, Torben: A.I., 2020
Skovmand, Karen: Kimana Magars sidste sang, 2019
Steele, Allen M.: Coyote, 2019
Weir, Andy: Artemis, 2019
Wilson, Daniel H.: Robopocalypse, 2020

Fantasy, dystopi m.m.:

Enkemagerne af Rasmus Wichmann

Haiberg, Louise: Forenet – Død verden 4, 2020
Howard, Robert E.: Conan, bind 1, 2018
Montag, Kassandra: Efter syndfloden, 2020
Sinisalo, Johanna: Ikke før solnedgang, 2020
Wichmann, Rasmus: Enkemagerne, 2018

Krimi, spænding, thriller:

Abbott, Rachel: Leg med døden, 2020
Burke, Alafair: Måske uskyldig, 2020
Cleave, Paul: Offer, 2020
Cox, Helen: Dødbringende besked, 2020
Dionne, Karen: Dyndkongens datter, 2018
Garmark, David: Sort arv, 2020
Griffiths, Elly: De udstødte, 2020
Hunter, Cara: Familiens synder, 2020
Hunter, Cara: Skjult, 2020

Stalingrads engel af Louise H. A. Trankjær og Torkild Leo Thellefsen

Jackson, David: Paria, 2016
Jackson, David: Hjælperen, 2019
Jewell, Lisa: Huset i Chelsea, 2020
Lassen-Andersen, Christina: Mørkelagt, 2020
Lohman, Claus M.: Ukendt land, 2020
Lund Madsen, Jenny: Tredive dages mørke, 2020
Marwood, Alex: Onde piger, 2020
Parry, Ambrose: Dødskunsten, 2020
Riverton, Stein: Jernvognen, 2020/1909
Staffeldt, Nina von: Vinterjagt, 2020
Søndergaard, Niels: Tre små kinesere, 2020
Thomassen, Lars: Den som søger skal finde, 2020
Trankjær, Louise H.A. & Thellefsen Torkild: Stalingrads engel, 2020
Wendeberg, Annelie: Djævelens grin, 2020
Wesolowski, Matt: Seks stemmer, 2019
Wesolowski, Matt: Hydra, 2020

Resten:

Et satans arbejde af A. Silvestri

Aubert, Marie: Voksne mennesker, 2020
Birkjær, Betina: Hus i skoven til salg, 2020
Bronsky, Alina: Baba Dunja og kærligheden, 2016
Faldbakken, Matia: Vi er fem, 2020
Herløv Petersen, Arne: 536, 2020
Hoang, Helen: Kærlighedskoden, 2020
Kinsella, Sophie: Overrask mig, 2019
Krogsbøll, Birgitte: Dyr med næb ordnet efter antal vinger, 2013
Lunding-Sørensen, Anne-Sophie: Sanatoriet, 2020
McFarlane, Mhairi: Fra og med dig, 2017
Moriarty, Liane: Store små løgne, 2015
Munk-Jørgensen, Aske: Sfærernes musik, 2020
Munkholm Jensen, Jacob: 23:59:00 ét minut i midnat, 2016
Reimann, Palle: Lysbringersken, 2020
Reinholdt, Bo: Kore, 2016
Reinholdt, Bo: Focus puller, 2020
Silvestri, A.: Et satans arbejde, 2019
Storm, Theodor: Skimmelrytteren, 1888/1982
Uthaug, Maren: En lykkelig slutning, 2019
Wasserman, Robin: Piger i brand, 2020
Weinreich, Jacob: Pigen fra den franske skole, 2020

Novellesamlinger og antologier:

Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Aldiss, Brian: Sidste omgang, 2017
Brown, Fredric: Gys og Gru, 1961                     
Clarke, Arthur C.: Tidssonde, 1969                   
Colanzi, Liliana: Vores døde verden, 2020    
Colling Nielsen, Kaspar: Dengang dinosaurerne var små, 2019                       
Dick, Philip K.: En håndfuld mørke, 1953       
Dinesen, Thomas: Syrenbusken, 1951            
Franke, Herbert W.: Einsteins arvinger, 1973                            
Hastrup, Rasmus: Væk, 2020
Korsgaard, Thomas: Tyverier, 2019                  
Kristensen, Louise: Mod solnedgangen, 2014                          
Maupassant, Guy de: Horla, 2020/1887         
Mogensen, Klaus Æ.: Ud af normalrummet, 2020
Møller, Anna: Se, hunden er løs, 2020            
Schrewelius, Kim Michael: Dukkemageren og 8 andre skræmmende noveller, 2020
Silvestri, A.: Næsten her, 2020                          
Østergaard, Gudrun: Ord har hærget, 2019 
Frygtelige Fynske Fortællinger, 2020  
Klokkerne og andre sælsomme fortællinger, 1956            
Mørkets gerninger, 2019        
Mørkets gerninger går igen, 2020                    
Skyggespejlet, 2020                  
Sælsomme historier ved Sigurd Hoel, 1959  

Tegneserier og graphic novels:

Conan af Cimmeria - hinsides den sorte flod Af Mathieu Gabella, Anthony Jean

August, Glenn: Lava, 2014      
Bilal, Enki: Exterminator 17, 2018                     
Bagieu, Penelope: Skamløs, bind 2, 2019      
Bodart/Vehlmann: Green Manor 1: Snigmordere og gentlemen, 2019       
Brahe/Hansns: Diyon Dære – infoinferno, 2019                      
Breen, Marta og Jordahl, Jenny: Kvinder i kamp, 2018          
Breuning, Mik: Rosen og tornen, 2019           
Christiansen, Theis: Esben er bitter 3, 2019  
Dobbs: I mørkets hjerte, 2019                           
Dobbs: De blodige dukker, 2020 
Duval & Pécau: Hvad nu hvis – Hvem myrdede præsidenten? 2020                      
Ernst, Emil Friis: Dr. Murder and the Island of Death, 2019 
Friis, Bjørk Matias: Midgårdsskrøner 1-3                                   
Gabella, Mathieu: Conan af Cimmeria – hinsides den sorte flod, 2019         
Gipi: Børnenes jord, 2019  

Gør det af med Ramirez. Akt 1 Af Nicolas Petrimaux

Hill, Joe & Rodriguez, Gabriel: Locke & Key – Alpha & Omega, 2016             
Jensen, Jimmi: Trailer Park Apocalypse, 2020                           
Joderowsky & Jérémy: Ridderne af Helipolis: 1 – Nigredo, den sorte proces, 2020            
Kofod, Dennis Gade: Reservat, 2019               
Kramhøft, Lars: Frankenstine , 2019                
Kramhøft, Lars: Noget frygteligt er altid lige ved at ske, 2020                         
Lange, Henrik: 90 romaner i en fart, 2009     
Lupano & Lauffray: Shingouzloooz Inc. – et ekstraordinært eventyr med Linda og Valentin, 2020
Moore, Alan:  Watchmen (samlede hardback udgave), 2006                          
Mortensen, John Kenn: Fribryderen, 2019   
Mortensen, John Kenn: Natteræd, 2019
Nury, Fabien: Katanga, 1: Diamanter, 2020  
Petrimaux, Nicolas: Gør det af med Ramirez, 1, 2019            
Ricken, Kristina: Slanketjips og guldkarameller, 2018            
Romanova, Moa: Fucker hele tiden op, 2019                            
Rørbæk, Tore & Sommer, Mikkel: Shingal, 2019                      

Rygning forbudt af Casper Sand

Sand, Casper   Infection vol.1: Rygning forbudt, 2020                   
Santullo / Jok: Fyrre kister, 2020                       
Sigsgaard, Palle & Elkjær Jens-Andreas: Hasse får et liv, 2020                   
Snejbjerg, Peter: Ork-sagaen 1-3, 2020          
Steptoe, Patrick: Repulsive Attraction, 2020
Stjernfelt, Karoline: Usete steder & andre historier, 2019   
Stjernfelt, Karoline: I morgen bliver bedre: Kongen, 2015   
Stjernfelt, Karoline: I morgen bliver bedre: Dronningen, 2020                       
Striker, Fritz m.fl.: Lovecraft P.I.: et skud i mørket, 2019      
Thirault & Højgaard: Gudernes skat 1-4, 2005-2013               
Torjussen, Thomas Seeberg: Zombie Lars: 1, 2020                 
Uthaug, Maren: Kærlighed, 2020                     
Zieler, Christoffer: Stejl fart, 2010                    
Absurd #2, 2020                         
Absurd #3, 2020                           
I ly af mørket – en H.P. Lovecraft tegneserieantologi, 2020 
Kulkælderen #5, 2020              

Fagbøger:

Oprindelse af Lewis Dartnell

Andersen, Anja: En lille bog om månen, 2019                        
Anhøj, Mathilde: Kvinder og kujoner, 2016  
Chang, Jung: Storesøster, lillesøster, røde søster, 2020 (biografi)
Dahlberg, Rasmus: Hvad nu hvis … 40 alternative verdenshistorier, 2008
Dartnell, Lewis: Oprindelse, 2020                     
Fomsgaard, Anders: Det er bare en virus, 2019                       
Halskov, Andreas: Remakes, Sequels og Serialisering, 2019
Heinsen, Johan: Det første fængsel, 2018     
Kallestrup, Louise Nyholm: Heksejagt, 2020
Kofoed, Anders: 100 myter om dyr, 2017      
Korsgaard, Mette: Min uimodståelige mand, 2018                 
Larsen, Klaus: Den blege rytter, 2017              
Leighton, Anja: Aldrig kun til pynt, 2018        
Olden-Jørgensen, Sebastian  Svenskekrigene, 2018              
Pedersen, Ove : Kommissæren – mit liv som efterforsker, 2019                     
Riechelmann, Cord: Krager, 2017                     
Ryge Petersen, Søren: Naturglæde, 2014     
Schantz Lauridsen, Palle: TV-serier, 2016      
Thomsen, Henrik & Sønnichsen, Ole: Det sidste gidsel, 2020                          
Thorup Eriksen, Simone: Det er okay at føle angst, 2020     
Varberg, Jeanette & Duedahl, Poul: Den fjerde rytter, 2020                           
Wangsgaard Jürgensen, Martin: Skrækvisioner – den moderne gysers udvikling, 2020
Sagnomspundne skatte og hjemsøgte steder, 2020              

Børne- og ungdomsbøger:

Manden, der fik skåret sin hjerne i skiver af Kristoffer Frøkjær

Blichfeldt, Emil: Jonny Nekrotis – zombiepesten, 2014
Bøgh Andersen, Kenneth & Bødker, Benni: Grimm II, 2019
Clausen, Nick: Pigen som ikke var der, 2019
Clausen, Nick: Spøgelseshvisker, 2020
Duedahl, Marie: Venner for evigt, 2018
Einspor, Henrik: Virus, 2020
Einspor, Henrik: Havet stiger, 2020
Einspor, Henrik: Blodig Halloween, 2020
Frøkjær, Kristoffer: Manden, der fik skåret sin hjerne i skiver, 2020
Goes, Peter: Floder, 2020
Heivoll, Gaute m. ill. af John Kenn Mortensen: Rottefængeren fra Sorø, 2018
Kamp, Michael: Blodige Mary, 2020
Kamp, Michael: Sorte øjne, 2020
Kramhøft og Kristensen: X fra det ydre rum, 2020
Kramhøft, Lars & Præstholm, Tomas: Dæmonernes spil, 2015
Kronow, Christian: Drømmefanger, 2020

X fra det ydre rum af Kramhøft og Kristensen

Mogensen, Karsten S.: Ormehuller, 2020
Murphy, Julie: Dumplin’ (letudgave), 2019
Palmaer, Andreas & Bergting, Peter: Varulvebogen, 2012
Ringtved, Glenn: Kings of Jutland, 2014
Rostrup, Henriette: Krigen mod ulveheksen, 2020
Sanko, Marie Frantzen: Hovedspring forbudt, 2019
Souci, Robert D. San: Varulven i sneskoven og andre gys, 1995                     
Skjoldborg, Bo: Farlig ven, 2020
Sleator, William: Den hemmelige kode, 1983
Spariosu, Mihai I.: Spøgelser, vampyrer og varulve, 1996
Wandahl, Camilla: Kloens klippe, 2020
Wilmann, Jonas: Døden venter i Thule, 2019
Aakeson, Kim Fups: Rengøring, 2019

Planet Pulp fylder 15 år

Planet Pulp fylder 15 år

Er du vild med genrefilm, bøger, tegneserier, computerspil eller filmmusik, så kender du formentlig online-magasinet Planet Pulp.

Men hvis du ikke kender det, vil jeg stærkt opfordre dig til at besøge deres hjemmeside. Her finder du nemlig omkring 3000 grundige og underholdende anmeldelser, artikler og nyheder om alt indenfor ovenstående. Og der kommer flere til hver måned.

I anledningen af at Planet Pulp fylder 15 år har redaktionen sendt en pressemeddelelse ud. Den indeholder blandt andet en hilsen fra den store dansker Sven-Ole Thorsen:

“Det skinner igennem, at I brænder for det. Passionen er drivkræften. Det er jeg pjattet med. Hvis man vil noget her i livet, gælder det om træning, om at gøre noget igen og igen. Så bliver man bedre. Det har I vist igennem de sidste 15 år. Jeg glæder mig til at følge jeres videre færd med Planet Pulp.”

Jeg er helt enig med Sven-Ole. Det bliver spændende at følge Planet Pulp fremover, hvor redaktionen lover at byde på helt nye tiltag.

Så stort tillykke med fødselsdagen og tak for jeres fantastiske indsats indtil videre.

Gå på opdagelse i Planet Pulps arkiv:

Death Save af Rune Ryberg vandt Pingprisen for Bedste Danske Tegneserie 2019. Læs Planet Pulps anmeldelse af den HER

Sven-Ole Thorsen er Danmarks stærke mand i Hollywood, hvor han har spillet med i et hav af film. Blandt andet spillede han med i Conan the Barbarian fra 1982. Læs Planet Pulps anmeldelse af filmen HER

Hvis du ind i mellem læser med her på Gyseren, er det ingen overraskelse, at jeg er ret begejstret for Stephen King. Det er Planet Pulps Mogens Høegsberg også – i hvert fald for romanen IT. Læs hans anmeldelse HER

Filmmusik er ikke min stærke side, men så kan jeg heldigvis læse de gode anmeldelser på Planet Pulp, for eksempel af Ploey – You Never Fly Alone, som du kan læse HER

Endelig indeholder ‘Pulpen’ også en række spændende artikler. Er du interesseret i H.P. Lovecraft, kan du for eksempel læse en artikel af Jakob Levinsen om arbejdet med at oversætte ham HER

Folk Horror Festival 2020

Den 30. og 31. august er der Folk Horror Festival i Kolding. Jeg kan desværre ikke selv deltage, selvom programmet ser utroligt spændende ud.

De to dage byder både på musik, film og foredrag, og lørdag byder desuden på smagsprøver af en Folk Horror Beer fra Bryghuset Trolden.

Emnerne for foredragene spænder fra “The Historic and Folkloristic Roots Of Folk Horror” (Andy Paciorek), ”Folk Horror In Films – From Witchfinder General to Midsommar” (Peter Raagaard) og “Runes and runic magic in historical, folkloric, and practical perspectives” (Ian Read).

Derudover er der musik ved “Fire + Ice” fra UK og “LOS” fra Danmark; Præsentation af “Entities: The Folkloric and Otherworldly Art of Andy Paciorek”; Og ikke mindst visning af filmene The Blood on Satan’s Claw samt Midsommar.

Se det fulde program for Folk Horror Festival 2020 HER

Folk Horror Festival 2020

En nybagt forlægger fortæller

Under Skrækfest 2020 fik jeg en kort snak med den nybagte forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar på forlaget Ildanach. Efterfølgende indvilligede han i at svare på et par spørgsmål i forbindelse med forlagets første udgivelse, antologien “Frygtelige Fynske Fortællinger“.

Tak for det, og læs med herunder hvad han svarede.

Nils Anker Tønner-Oldefar, forlaget Ildanach

Hvordan opstod tanken, at du ville lave et forlag for de fantastiske genrer?

Ideen om at starte mit eget forlag startede da jeg var i starten af tyverne, men blev skrinlagt i mange år, da jeg blev distraheret af arbejde, børn og den slags. Min motivation var, helt fra starten, at hjælpe spirende forfattere med at finde deres stemme. Når det så blev den fantastiske genre, som blev mit fokus, var det fordi det er den genre jeg bedst kan lide at læse. Det lyder simpelt, men det var grunden. Fantastikken er en af de mest underlige størrelser indenfor litteratur (jeg fristes til at bruge ordet finurlig, men så ville jeg være nødt til at give mig selv en olfert)

Fortæl lidt om navnet Ildanach

Navnet på forlaget kom efter jeg opdagede at min oprindelige idé VAR taget. Jeg overvejede et par alternativer, men syntes ikke de var fængende. Så jeg lod skæbnen råde og tog et opslagsværk om mytologi og slog op på en tilfældig side. Siden handlede om den keltiske helt Pwyll, og mens jeg læste om hans eventyr, faldt jeg over fortællingen om hvordan han kommer ind i kæmpernes by. I bund og grund havde byen en politik om at kun mestre måtte komme ind ad porten. Pwyll fortæller han er mester af det ene og det andet, og får hele tiden at vide at de allerede HAR en mester af den slags i byen. Til sidst har Pwyll nævnt så mange ting han mestrer, at portneren går til kæmpernes konge og siger at de bør lukke Pwyll ind i byen, da han er “ildanach” – mester af al ting. Da mit forlag er en lille enkeltmandsvirksomhed, og jeg derfor skal have rigtigt mange forskellige hatte på, syntes jeg at navnet ramte noget særligt og valgte det som mit forlags navn.

Forlaget Ildanachs første udgivelse er en horror-antologi med fynske fortællinger, hvorfor lige horror og Fyn?

Frygtelige Fynske Fortællinger” er på sin egen måde et kærlighedsbrev til det bedste sted at bo i Danmark, nemlig Fyn. Nogen vil være uenige, men de tager desværre objektivt fejl – eller er ganske enkelt vanvittige. Jeg kom til Odense fra Esbjerg i 1988 og selvom alt var underligt, og ens, så fandt jeg mig til rette. Med tiden blev det til decideret kærlighed til bøgene, de syngende dialekter (som jeg aldrig selv fik lært), sindelaget, og ikke mindst maden og øllet.

Men Fyn har også en masse mytologi og historie, det er fyldt med områder der om natten bliver opslugt af mørke, steder hvor menneskets laveste natur kommer til udtryk, og steder hvor det kan føles at noget udefra bare venter på at bryde igennem og opsluge alt omkring det. Måske var det derfor, tanken om en eksistentiel trussel imod alt det skønne, som omgiver mig i hverdagen, der gav mig ideen til en antologiserie der tager sit udspring på Fyn. Måske var det bogstavsgentagelsen i ”Frygtelige Fynske Fortællinger”, og muligheden for at markedsføre den på den måde. Måske var det det hele, i bevidste og ubevidste grader.

Sjovt nok er der kun to-tre forfattere i indholdsfortegnelsen, som rent faktisk boede på Fyn. Men det aldrig kravet at de skulle gøre det, kun at novellen skulle handle om Fyn.

Når det kommer til spørgsmålet om hvorfor horror, eller gys som jeg personligt foretrækker, så er det fordi det er en genre, som jeg altid har læst enormt meget af. Det er også en meget udfordrende genre, dels fordi formålet med genren ligger i navnet. Det er også en genre, som ofte har problemer med rent faktisk at fungere. Det har en lille men dedikeret gruppe af læsere, som livligt diskuterer genren, dog mest i forbindelse med film, hvor den gennemgår op- og nedgange. Det der virker bliver kopieret og udvandet, hvilket jeg personligt tror en af grundene til at folks interesse for den kan variere. Men, jeg har altid ment der var mere at komme efter i gysergenren. At der var noget i den som et litterært udtryk, noget validt i en større diskussion omkring kultur, litteratur og menneskets væsen. Og det var en diskussion, som jeg gerne ville give mit besyv til.

Hvordan har arbejdet været med at indsamle og udvælge noveller?

Processen var, ærligt talt, et skud i mørket. Jeg havde netop startet mit forlag op, og lavet en rudimentær hjemmeside samt en Facebook-profil for forlaget. Jeg lavede et opslag, og så begyndte der så småt at komme noveller ind fra diverse små, og lidt større forfattere. Jeg havde fra starten valgt at det skulle være en konkurrence, og at de udvalgte forfattere skulle belønnes. Dels fordi jeg mener at folks arbejde bør belønnes, og dels for at få forfatterne til at komme med deres bedste arbejde. I sidste ende havde jeg et par og tyve indsendte noveller, og satte mig for at udvælge de ti bedste. At antallet var ti, var en blanding af noget ganske arbitrært og et begrænset budget, men betød også at jeg vidste hvornår jeg havde ramt målet.

Novellerne blev inddelt i tre bunker, Afvist, På Vippen, og Godtaget. De Afviste var de letteste, for det var dér der ikke var nogen vej tilbage, men det var også den der indledningsvist fik færrest noveller i sig. Ligeledes var de Godtagede forholdsvist let, for det var der, de historier der kun krævede en smule, endte. I første omgang af læsning røg ca. fire noveller i hver af de to bunker. Så var der bare de ca. 16 noveller der var På Vippen. Disse blev gennemlæst endnu et par gange og sorteret efter hvor vidt jeg vurderede at det var muligt at redde dem. Der var også dem, der var ganske gode, men på den ene eller anden måde ikke passede ind i de organiske undertemaer, som havde materialiseret sig i processen. En enkelt ville jeg meget hellere have set som de indledende kapitler i en roman, og skrev da også det til forfatteren da jeg sendte ham et afslag.

Det var ikke en let proces, og jeg havde mange kvababbelser omkring de til- og fravalg jeg foretog, men i sidste ende var det vigtigt, mener jeg, at de blev taget.

Det var hårdt arbejde, men samtidig også berigende på et personligt plan. Efter vinderne var fundet, var det tid til at redigere, i forskellige grader. For visse var der større omskrivninger, og for andre var det tilstrækkeligt med småjusteringer.

Frygtelige fynske fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

I hvor høj grad er du inde over arbejdet med historierne og layoutet? 

Historierne har jeg haft ganske lidt at gøre med. Jeg lader forfatterne bringe deres værk til udtryk og retter ind hvor der er fejl eller steder hvor jeg mener der er behov for det. I et eksempel var der en misforståelse af en procedure, som jeg kendte til. Jeg beskrev den korrekte procedure, kom med forslag til ændringer og ideer til hvordan visse elementer kunne omskrives, og hvordan det kunne gøres uden at læseren blev hevet ud af læsningen. Jeg har en filosofi når det kommer til at arbejde med forfattere, som handler om at få dem til at forbedre sig. Men i sidste ende er det dem, og deres historier som jeg har valgt, og det er dem der skal udtrykke det.

Kort sagt så ser jeg mig selv som en opdagelsesrejsende. Jeg er på udkik efter gode historier, og så pynter jeg måske lidt på dem til sidst, men det er historierne der er vigtigst for mig. Måske er jeg dog mere som en trofæjæger. Jeg finder historierne i deres levende miljø i forfatterens fantasi, skyder dem, udstopper dem og viser dem frem i en forfinet om end død tilstand. Det afhænger vel lidt af hvordan man betragter litteratur. Måske overtænker jeg det.

Som forlægger på et forlag, der kun består af mig selv, er det min pligt at stå for layoutet. Paratekstualitet var noget af det jeg gav mindst opmærksomhed på universitetet (jeg var der trods alt for at studere bøgernes indhold og ikke deres forsider), men der måtte jeg jo så lære hvad jeg kunne så hurtigt som jeg kunne. Korrektur blev mest af alt gjort i samarbejde med forfatterne, men det visuelle blev udvalgt og indkøbt af mig selv.

Forsiden af Alejandro Mirabal, er en helt særlig del af projektet, og var lige ved at gå galt da en besked forsvandt i internettet og Alejandro troede projektet var gået op i røg, men han knoklede på og skabte et billede af skulpturen Havhesten, som står i Munke Mose i Odense, som ramte noget ganske særligt.

Du har to historier med af samme forfatter (Christine Godman), hvorfor?

Godmans historie “Dullahan” (inspireret af forlagets keltiske navn) var en af de bedste gysere jeg har læst i nyere tid. Den inspirerede også forsiden. Den ramte noget hos mig. Det er lidt svært at sætte ord på, men et sted imellem Godmans mere traditionelle overnaturlige gys, og de almindelige mennesker hun befolker sine historier med, så ramte hun noget. De var også forankret helt konkret i Fyn på en måde der rørte ved “nerven” ved hele mit formål med ”Frygtelige Fynske Fortællinger”. Hun var langt fra den eneste der indsendte to noveller, men i sidste ende var det min vurdering at hendes historier fortjente at være med i ”Frygtelige Fynske Fortællinger”. Hun er også en forholdsvis ukendt forfatter, og som jeg tidligere har udtrykt så var en af de essentielle bevæggrunde for mit projekt at promovere og forbedre disse.

Novellerne dækker et bredt spektrum af horrorgenren, var det på forhånd et kriterie?

Fra starten var det eneste kriterie for novellerne i antologien de skulle handle om Fyn. Og det vil også være det eneste krav for de kommende antologier. Jeg er ikke den store tilhænger af alt for tematiske antologier. Jeg forstår hvorfor nogen gerne vil have dem, men for mig er det vigtigere at finde frem til hvor forfatterne der skriver, og fantaserer om genren vil hen. At de dækker et bredt spektrum af genren er i sidste ende, dels et produkt af det indsendte materiale, og dels et vidnesbyrd om hvor bredt genren kan anvendes. Det var fantastisk at se, hvor bredt det indsendte materiale spændte, og i min optik gjorde det også antologien bedre, selvom det på ingen måde var meningen fra starten af.

Hvilke erfaringer tager du med videre fra denne første udgivelse?

Hele processen har været meget ’learning by doing’, som så også har betydet en del ’learning by fucking up’. Læringspunkterne har været mange, men det vigtigste har nok været at have et åbent forhold til forfatterne. Jeg har oplyst dem om hvad der er foregået, og hvad der har været sket af både gode og mindre gode begivenheder. Når man er et enkeltmandsforetagende kan noget så simpelt som et par dages sygdom ligeledes føre til forsinkelser, som man helst er foruden, og med noget direkte kommunikation, kan man undgå at forfatterne sidder med en følelse af at være ignoreret. En anden lektie har været at beskedtjenester på sociale medier ikke altid er lige pålidelige, og det derfor er vigtigt at bekræfte modtagelse, især når man arbejder med folk som bor i andre tidszoner. Der var ligeledes også meget at lære da det kom til tryk. Og jeg lærer stadig væk. Det er nok noget af det der gør arbejdet så spændende for mig.

Hvad er næste projekt på forlaget Ildanach?

Lige nu er forlaget i gang med en science fiction-antologi, som gerne skulle komme til salg i det nye år, hvor en fantasyantologi også er i produktion. COVID-19 har været et overvældende tema og kunne have blevet gjort til deres egen antologi, men jeg forsøger at få et bredt udbud af genrer med. Den opgave har dog heldigvis ikke været svær, og jeg tror slutresultatet bliver rigtigt godt.

Planen er at få et “hjul” med gys/science fiction/fantasy til at køre således at der er nye noveller at læse uanset hvad man foretrækker, og dermed bidrage til udviklingen af genrerne på et højere litterært niveau på landsplan.

Skrækfest 2020

Banner for Skrækfest 2020
Velkommen til Skrækfest 2020

Søndag morgen lukkede og slukkede Skrækfest 2020 efter en uges fantastiske foredrag, film, prisoverrækkelse og musik m.m. Desværre kunne jeg ikke deltage alle dagene, og måtte også smide håndklædet i ringen lørdag aften så jeg gik glip af metalkoncerter og vampyr-natfilm-marathon. Heldigvis var andre mere hårdføre end jeg 🙂

Selvom COVID-19 forsøgte at stikke en kæp i hjulet på årets vigtigste arrangement, lykkedes det alligevel arrangørerne at give os en fed festival. Herunder har jeg samlet lidt indtryk fra dagene, og jeg beklager på forhånd billedernes dårlige kvalitet.

Niels Mark introducerer Henrik S. Harksen til Skrækfest 2020
Niels Mark introducerer Henrik S. Harksen

For mig begyndte Skrækfest 2020 onsdag aften, hvor Henrik S. Harksen holdt et spændende foredrag om H.P. Lovecraft. Udover en kort intro til Lovecrafts liv fik vi en indføring i filosofien bag hans forfatterskab eksemplificeret ved novellerne Call of Cthulhu og Color Out of Space.

Efterfølgende stod der Lovecraft-film på programmet. Her var valget faldet på Color Out of Space fra 2019 med bl.a. Nicolas Cage på rollelisten. Filmen er et moderne take på novellen fra 1927, og den fungerede rigtig godt. Billedsiden var fantastisk, og Cage er altid god i roller som galning. Da filmen var slut nævnte én af de øvrige i publikum, at den mindede lidt om Annihilation-filmatiseringen, og det må jeg give ham ret i.

Call of Cthulhu filmatisering

Henrik S. Harksen kom i øvrigt også med en varm anbefaling af filmen The Call of Cthulhu fra 2005, der er indspillet fuldstændig som en stumfilm fra 1920’erne. Den må jeg se, om jeg ikke kan få fingre i.

Cand. mag. i litteraturvidenskab Kathrine Nielsen

Der var vampyrer ud over det hele om torsdagen, som startede med Kathrine Nielsen, der gav en indføring i vampyrens plads i populærkulturen. Hun startede med de østeuropæiske myter om vampyren og fortsatte herfra til vampyrens indtog i litteraturen frem til i dag. Også her fik jeg et godt tip, nemlig til Joe Hills roman NOS4A2 fra 2013, som fuldstændig var fløjet under min radar. Læg i øvrigt mærke til Kathrines nederdel der vakte velfortjent opmærksomhed.

NIcolas Barbano fortæller om alle tiders vampyr-musik fra opera til disco

Herefter indtog Nicolas Barbano scenen for at fortælle om alle tiders vampyr-musik fra opera til disco, og det blev en underholdende oplevelse. Det viser sig, at stort set alle musikgenrer har kastet sig over vampyr-temaet, så vi hørte både opera, disco og motown for blot at nævne lidt af udvalget.

Hot Blood – Soul Dracula (1977)

Fredag fortsatte musik-temaet. Nicolas Barbano var atter på scenen, og denne gang fortalte han om musikken i gyserfilm.

Kronologisk gennemgik han horrorfilm-musik fra Max Steiners King Kong (1933) og frem til det 21. århundrede. Vi hørte om udviklingen i brugen af musikken, og hvordan filmens soundtrack har ændret sig. Det hele blev krydret med masser af anekdoter og spændende facts.

Efter Nicolas Barbanos oplæg blev scenen indtaget af filmkomponist Jesper Hansen, der bl.a. har været med til at lave soundtracket til den russiske gyser The Bride (2017).

Filmkomponist Jesper Hansen

Jesper Hansen fortalte om, hvordan man arbejder som filmkomponist, og det lød ikke umiddelbart som en let opgave. Dels fordi instruktøren ikke altid er let at danse med, og dels fordi musik og lyde er så subjektive. For at bevise det lavede han et lille eksperiment. Vi så et kort klip fra The Shining, hvor en lydeffekt blev afspillet tre forskellige steder i klippet. Herefter spurgte han publikum, hvornår det virkede bedst. En tredjedel mente at første klip var mest uhyggelig, en tredjedel mente at andet klip var mest uhyggelig, og jeg stemte med den sidste tredjedel på klip tre. Så er det jo ikke nemt at ramme alles præference.

Efter de to foredrag der blev holdt på Odense bibliotek, gik turen over til biografen, hvor en særforestilling af Stanley Kubrick’s The Shining fra 1980 blev vist. Billedet herover viser den søde velkomst-pige, der tog imod os, og jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt nervøs ved at tage billedet. For hvad hvis hun pludselig kravler ud af min telefon!

Jeg havde kun set The Shining én gang tidligere, og må indrømme at jeg ikke var vild med den dengang. Men gensynet var langt mere positivt. Dels fordi Jesper Hansen gav en kort introduktion, hvor han fortalte lidt om Kubricks brug af musik i filmen. Dels fordi jeg denne gang IKKE havde travlt i mit hoved med at sammenligne filmen med Stephen Kings roman. Og så er der også bare noget særligt over at se film i biografen fremfor hjemme i sofaen.

Lørdagens program var tætpakket med spændende oplevelser. Dagen startede med Nils Anker Tønner-Oldefar fra Forlaget Ildanach, der er aktuel med horrorantologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Blandt bidragsyderne er A. Silvestri med novellen ‘Havet sneen himlen’. Jeg var selvfølgelig nødt til at købe bogen, og glæder mig til at læse den.

Den store italienske filmkomponist Ennio Morricone døde d. 6. juli i år. I den anledning var næste punkt på programmet en hyldest til ham. Morricone skrev musik til op mod 500 film og tv-afsnit, heraf tilhørte godt en snes horrorgenren. Nicolas Barbano gav os et indblik i Morricones fantastiske musik, som blandt andet bød på ‘sexliderlig baronesse spøgelses-musik’ samt ‘piratø-musik’. Jeg er bare vild med Barbanos bramfri beskrivelser 🙂

Piratø-musik af Ennio Morricone

Barbano kunne i øvrigt også afsløre at det er ham, der har skrevet teksten om Morricone i Gads Musikleksikon fra 2000. Og at der var en fejl i teksten (men den afslører jeg ikke her).

Jeg har tidligere omtalt Martin Wangsgaard Jürgensens fremragende Skrækvisioner her på Gyseren. I en samtale med Jacob Holm Krogsøe fortalte MWJ om arbejdet med bogen, og det var ret spændende at komme ind i ‘maskinrummet’ på processen. Han kunne også afsløre, at han i øjeblikket arbejder på en bog om fantasy-genren ud fra samme koncept.

Stemningsbillede fra scene 1

Teddy Vork er en af Danmarks bedste horrorforfattere, og han var på scenen sammen med A. Silvestri for at tale om sit forfatterskab og særligt hans seneste roman Mulm. Det blev til en spændende snak mellem de to herrer, hvor det kom frem, at mange af Vorks historier handler om institutioner og omsorgspersoner. Og at mange af hans idéer udspringer af specifikke steder. F.eks. udspiller handlingen i Mulm sig i et hus, Vork tidligere har boet i, som blot er blevet flyttet til en anden by.

Endelig kunne Vork også afsløre, at han har en ungdomsbog på vej med titlen Pigen med det regnvåde hår, som delvist er blevet til i samarbejde med hans søn.

Fra en god forfatter til en anden. På scene 2 uddelte Dansk Horror Selskab nemlig prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2019, som i år gik til Patrick Leis for Pax Immortalis – Opgøret.

Normalt bliver prisen uddelt til Krimimessen i Horsens, men pga. COVID-19 blev messen aflyst, så i stedet modtog Leis prisen til Skrækfest 2020. Jeg havde den store fornøjelse at overrække prisen til Patrick, som bagefter blev interviewet af selskabets formand, A. Silvestri.

Femte og sidste bind af Patricks episke zombie-saga hedder Regnum Mortis – Slutspil og udkommer på forlaget Valeta d. 1 oktober. Jeg glæder mig i den grad til at få slutningen med.

Bandet DUALITY BY PRONE har lavet titelmusik til Necrodemic-serien
Det blev ikke til så mange stemningsbilleder i år, men lørdag fik jeg lov til at tage et billede af disse to unge mænd med de fedeste t-shirts på
Stemningsbillede fra scene 2

Efter prisoverrækkelsen skyndte jeg mig videre, så jeg kunne høre Nicolas Barbano fortælle om Dracula i Danmark. Her blev vi ført igennem ‘danske’ Dracula-produktioner, fra udenlandske Dracula-film med danske instruktører som f.eks. Vampyr af Carl Th. Dreyer over rene danske produktioner til Dracula-film med danske skuespillere osv.

Det er ikke, fordi der findes tusindvis af film, men jeg blev alligevel positivt overrasket over, hvor mange der egentlig er. Ovenstående slides er kun et lille udvalg af Barbanos foredrag, og der var flere gode titler, som jeg hellere må få set. Og så må jeg bare tage hatten af for det kæmpe-arbejde Nicolas Barbano har lagt i at finde frem til dem.

Skrækfest 2020 sluttede for mit vedkommende med filmen Cannibal Holocaust, der blev introduceret af Davide Rota. Jeg var meget i tvivl, om jeg ville se filmen igen, men jeg holdt ud.

Efter filmen kunne Nicolas Barbano, der også var blandt publikum, fortælle en ret interessant anekdote. Da filmen kom til Danmark, var der et stort postyr over den. Flere ønskede at forbyde den, så der blev indkaldt til et møde. Her var Barbano med, og som den eneste talte han imod censureringen af filmen. Heldigvis lyttede man, så i Danmark er vi sluppet for censurens indgriben i den kunstneriske frihed.

Ting jeg gik glip af

Jeg oplevede desværre ikke pre-eventen lørdag d. 19. september med visning af stumfilmen Heksen fra 1922, der er instrueret af Benjamin Christensen, som blev ledsaget af et moderne lydspor komponeret og udført af den danske producer og elektroniske musiker AKELA, og den svensk-britiske percussionist – Greta Eacott.

Jeg gik også glip af forsker Mathias Clasens foredrag om videnskaben bag skræk og rædsel tirsdag d. 22. september. Samme dag viste Odense Filmværksted seks forskellige kortfilm som hver især benytter sig af nogle af horror-genrens velkendte virkemidler. Det gik jeg desværre også glip af. Dog mødte jeg Gilbert Hedegaard bag MagicalMovies.dk senere på festivallen og fik en lille snak om kortfilm der.

Endelig missede jeg koncerterne med Manticora og Awake The Lights lørdag d. 26. september samt marathonen med vampyrfilm frem til søndag morgen.

Farvel til Skrækfest 2020

Nu skulle man nok tro, at jeg ikke fik købt en masse bøger, når Dark Market desværre var lukket pga. COVID-19 restriktionerne. Men så tager man fejl 🙂

Udbyttet fra Skrækfest 2020

Jeg var nemlig en tur omkring Fyns Antikvariat samt Genbrugshallerne, så lidt bøger blev det til. På billedet ses også en cd med soundtracket til The Bride, som Jesper Hansen var så venlig at forære mig efter hans foredrag, samt naturligvis Frygtelige Fynske Fortællinger som jeg købte af forlæggeren. Derudover opdagede jeg undervejs, at forlaget Tellerup i øjeblikket giver massive rabatter på flere af deres udgivelser, så der er flere bøger på vej …

Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke ildsjælen Niels Mark og hans kollega Kathrine Nielsen fra Odense Bibliotek for deres kæmpe indsats. Skrækfest 2020 var virkelig en fest. Jeg er så imponeret …

Tak for i år

Program for Skrækfest 2020

Om tre uger slår Odense Bibliotek dørene op for endnu en omgang Skrækfest. Jeg har for længst sat kryds i kalenderen, og selvom COVID-19 situationen har ændret lidt på programmet, er der heldigvis stadigvæk masser af oplevelser for os horror-entusiaster.

Nedenfor har jeg samlet et udvalg af ugens programpunkter. Selv kan jeg desværre først deltage fra om onsdagen, men jeg ville have elsket at være med til det hele.

Lørdag d. 19. september

Heksen – stumfilmskoncert – kl. 16
Skrækfest “tyvstartes” om lørdagen, når Musikbiblioteket varmer op med en filmvisning af stumfilmen Heksen fra 1922, der er instrueret af Benjamin Christensen. Filmen vises med et moderne lydspor komponeret og udført af den danske producer og elektroniske musiker AKELA, og den svensk-britiske percussionist – Greta Eacott.
Læs mere om tilmelding HER

Tirsdag d. 22. september

Mød Mathias Clasen på Skrækfest 2020

Videnskaben bag skræk og rædsel – kl. 18
Hvad er horror? Hvem tiltrækkes af genren, og hvorfor? Hvordan virker genren, rent psykologisk? Er det sundt eller usundt at se horrorfilm? Og hvordan forsker man i det hele taget i horror? Få svarene på disse spørgsmål, når horrorforsker Mathias Clasen, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, holder åbningsforedrag for Skrækfest 2020. Mathias vil fortælle om sin forskning i horrorlitteratur, -film og -computerspil og i haunted house-fænomenet.
Læs mere om tilmelding HER

Showcase med horrorfilm fra Odense Filmværksted – kl. 19.15
Odense Filmværksted viser et lille program af korte gyserfilm som er produceret gennem værkstedet. Programmet består af 6 meget forskellige kortfilm som hver især benytter sig af nogle af horror-genrens velkendte virkemidler. Der vil yderligere være Q&A med både Mathias Clasen og flere af filmskaberne bag de viste film.
Læs mere om tilmelding HER

Onsdag d. 23. september

Henrik S. Harksen

Cthulhu Mythos & H. P. Lovecraft – Kl: 19:00
Hvem skabte Necronomicon, Cthulhu, Nyarlathotep, det kravlende kaos og de andre unævnelige rædsler i Cthulhu Mythos? Kom og hør om pulp-forfatteren som døde nærmest ukendt i 1937, men som skabte en kult, der fra generation til generation har vokset sig større. Foredrag ved Henrik Sandbeck Harksen, Danmarks førende Lovecraft-ekspert.
Læs mere om tilmelding HER

Legendarisk skrækfilm baseret på H.P. Lovecrafts univers – kl. 20
Læs mere om tilmelding HER

Torsdag d. 24. september

I lyst og død af Rikke Schubart

Vampyrernes indtagelse af pop-kulturen – kl. 18
Vampyrer har været kendt længe, men de har udviklet sig meget gennem tiden. Kandidat i Litteraturvidenskab Kathrine Nielsen sætter med sit foredrag fokus på vampyrernes udvikling fra de første myter om vampyrerne, til de første store litterære værker omkring vampyrerne til vampyrerne i populærkulturen. Endelig gives der et bud på, hvad fremtiden byder for vampyrerne.
Læs mere om tilmelding HER

Den afskyelige, den sexede og den humane vampyr – kl. 19
Vampyren på film er ofte inspireret af flagermusen, og bruger især dens vinger, hoved, og ikke mindst dens tænder. Filmforsker Rikke Schubart fortæller om tre typer vampyrer – den afskyelige, den sexede og den humane – og forklarer hvorfor vampyren bliver ved at fascinere os.
Læs mere om tilmelding HER

Dracula cha cha cha: alle tiders vampyr-musik fra opera til disco – kl. 20
Horrorekspert og kulturformidler Nicolas Barbano tager os på en guidet rejse gennem et udvalg af vampyrmusikkens pulserende højdepunkter.
Læs mere om tilmelding HER

Fredag d. 25. september

The Shining

Gysets musikalitet – kl. 18.30
Kulturformidler Nicolas Barbano, kendt fra bl.a. DR P2’s Filmharmonikerne, tager os på en guidet rejse gennem skrækfilmens mest hårrejsende og ikoniske kompositioner.
Læs mere om tilmelding HER

Musikalske virkemidler i film – kl. 19.30
Foredrag ved komponist og medlem af Dansk Filmkomponistforening Jesper Hansen.
Læs mere om tilmelding HER

The Shining – 40 år med én af horror-genrens store klassikere – kl. 21
Stanley Kubricks, The shining, er én af de helt uforglemmelige filmoplevelser, og et mesterværk vi har set igen og igen. I samarbejde med Nordisk Film Biografer Odense inviterer Skrækfest 2020 til filmaften i biografens mørke i selskab med Jack Torrance, Danny, Wendy, Lloyd the Bartender og alle de andre.
Bestil billetter HER

Lørdag d. 26. september

Skrækvisioner af Martin Wangsgaard Jürgensen

Skrækvisoner: Bogreception – kl. 12
Kom til bogreception for Martin Wangsgaard anmelderroste bog Skrækvisioner – Den moderne gysers udvikling. Tendenser, temaer og mønsterbrydere, hvor du naturligvis også kan købe et signeret eksemplar af bogen.

Artist talk: Martin Wangsgaard Jürgensen
Det er begrænset, hvad der findes af dansk faglitteratur om gysergenren; og det er endnu mere sjældent, at denne litteratur omhandler andet end film. Det råder Martin Wangsgaard Jürgensen bod på med Skrækvisioner. Et værk der tager læseren på en rejse, der begynder i starten af 1900-tallet og slutter i nutiden, og undervejs gennemgår gysets udvikling i den engelsksprogede litteratur med stort overblik og spændende analyser. Redaktør på Planet Pulp og cand. mag i Filmvidenskab Jacob Holm Krogsøe interviewer.
Læs mere om tilmelding HER

Teddy Vork – En mester i hverdagens gys – kl. 13
Teddy Vork, der i 2014 vandt prisen for årets bedste horrorudgivelse for novellesamlingen Sprækker, er et kendt navn i dansk horror. Teddys bøger tager især udgangspunkt i den nære horror, de rædsler der kan vokse frem af og i hverdagen. Det er også tilfældet med den anmelderroste Mulm, som udkom i begyndelsen af året. Netop Mulm og resten af Teddys forfatterskab vil være nexus i en samtale med formand for Dansk Horror Selskab, A.Silvestri.
Læs mere om tilmelding HER

Mød Patrick Leis på Skrækfest 2020

Årets Danske Horrorudgivelse – kl. 14
I 2020 vandt Patrick Leis Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse. Prisen blev givet for romanen Pax Immortalis – Opgøret, der er fjerde bind i den stort anlagte Necrodemic-epos, som beskriver zombieudbruddet fra ground zero og flere hundrede år ud i fremtiden. Normalt uddeler Dansk Horror Selskab prisen på Krimimessen i Horsens, men helt i zombieapokalypsens ånd blev dette forhindret af en smitsom sygdom. Derfor uddeles prisen på Skrækfest 2020, og efterfølgende interviewer formanden for Dansk Horror Selskab Amdi Silvestri Patrick Leis om storværket, hvor sidste bind udkommer i år.
Læs mere om tilmelding HER

Dracula i Danmark – kl. 15
Vampyrforskeren Nicolas Barbano præsenterer en perlerække af danske blodsugere, fra de mest ækle til de mest sexede, fra Clara Pontoppidan til Claes Bang. Dernæst, efter en kort pause, viser vi noget meget, meget sjældent: En skarptandet milepæl, som de fleste danske horrorfans har hørt om, men aldrig haft chancen for selv at se – før nu!
Læs mere om tilmelding HER

Kannibal-film og foredrag – kl. 17
For 40 år siden udkom Ruggero Deodatas famøse kannibalfilm. Filmen skabte stor skandale, og Ruggero Deodato blev efter sigende anholdt for mordet på skuespillerne i filmen. Han havde nemlig bedt dem om at forsvinde i et år efter filmens premiere, så illusionen om deres drab blev opretholdt. Skrækfest viser en film af den kontroversielle instruktør med introduktion af den italienske journalist Davide Rota.
Bestil billetter HER

Dobbeltkoncert med Manticora og Awake The Lights – kl. 19.30
Det bliver tungt, larmende og bloddryppende, når Metal Mekka præsenterer dobbeltkoncert på Skrækfest 2020. Vær opmærksom på at det er en siddekoncert.
Bestil billetter HER

Night of the Vampires til Skrækfest 2020

Night of the vampires: Filmfest til den lyse morgen – kl. 22
Madrasserne smides på gulvet, og læderstolene rykkes frem til et nattelangt filmmarathon med en række af de stærkeste film indenfor vampyr-genren. Husk, at tage behageligt tøj på/med, et tæppe at gemme sig under, og hvad du eventuelt vil få lyst til at spise/drikke i løbet af natten. Efter en lang og blodig nat i selskab med vampyrer siger Skrækfest tak for i år med hyggelig morgenmad til tonerne af behagelig elektronisk chill-out.
Læs mere om tilmelding HER

Programmet for Skrækfest 2020

Skrækfest 2020

Om flyveøgler, Afrika og Mikala Rosenkilde

For et par dage siden skrev jeg om Mikala Rosenkildes fantastiske spændingsroman “Kongamato“. I samme forbindelse har jeg også fået lov til at stille hende et par spørgsmål om romanen og arbejdet med den.

Kongamato af Mikala Rosenkilde

1) Vil du starte med kort at introducere dig selv
Jeg hedder Mikala Rosenkilde. Jeg er 51 år, og jeg har skrevet i en del år. Det begyndte for alvor, da jeg kom tilbage fra et ophold i Afrika. Jeg ville så gerne formidle nogle af mine oplevelser, i første omgang bare til mig selv for ikke at glemme detaljer om et stort eventyr for hurtigt, men snart kom ønsket om at skrive fiktion. Jeg debuterede med novellesamlingen ”Legetøj” på forlaget Kandor. Kandor henvendte sig, da redaktøren havde læst nogle af mine noveller på forfattersitet Fyldepennen (som nok er den platform der har betydet mest for min forfatterstart. Et sted jeg ikke kan anbefale nok til kommende forfattere).

2) Hvordan opstod ideen til ”Kongamato”?
Jeg har altid været vild med kryptozoologiske mysterier. Altså de dyr som skjuler sig og nægter at træde frem for offentligheden. Loch Ness-uhyret er måske det kendteste, men der er masser af andre. Hvert år opdages der mere end 16.000 nye dyrearter. De fleste er mindre dyr, men hvert år finder man også større, der bare har gemt sig godt. Ofte kender lokalbefolkningen dyret eller har hørt beretninger om det, har også tit et navn for det. I Congos sumpe siges at leve en dinosaurlignende skabning Mokele Mbembe. For et par år siden tog lensgreve Christoffer Knuth (Knuthenborg Gods og safaripark) med et hold til Congo for at lede efter det sagnomspundne væsen. Det kom der en spændende dokumentarserie ud af som blev sendt på DR2, som stadig kan ses). Så at skrive romaner om den slags væsner tiltaler mig. Jeg har ikke selv fundet andre danske forfattere der skriver om netop det, og hvis der gør, så vil jeg rigtig gerne læse det.

3) Romanen er mere end 660 sider. Din sidste udgivelse var en novellesamling på ca. 170 sider. Hvordan arbejder man med så lang en historie?
Ja, der er meget stor forskel på at skrive en novellesamling og så en roman. Novellerne skrev jeg for at øve mig på at skrive en roman, tror jeg. Ikke fordi det nødvendigvis er nemmere at skrive kort, men fordi tanken om at tumle med 200 sider forekom mig helt uoverskueligt på det tidspunkt. 12 sider eller hvor lang sådan en novelle er, det lød mere overkommeligt. At min roman så endte på mere end 660 sider er i dag lidt morsomt. Men man siger jo at en historie har den længde det tager at fortælle den – og her er det altså en længere historie. Heldigvis er det jo så også sådan, at en god historie gerne må være lang, og endnu har ingen læsere klaget. Jeg har oven i købet hørt om et par stykker, der vendte bogen om og læste den én gang til.
Der er for øvrigt mange stier i romanen, og læseren opdager hurtigt at tingene hænger sammen på kryds og på tværs hele vejen igennem. Alle dem læseren møder er der af en grund. Det har både gjort det nemmere, men også sværere at skrive bogen, fordi selv om man selv har skrevet hvert et bogstav, så skal man stadig holde tungen lige i munden, når man redigerer så lang en tekst. Men man må jo tage det, som man spiser en elefant. En bid ad gangen.
Research har der naturligvis også været, men det har mere været faktuelle oplysninger om vægten på et næsehorn og hvad er egentlig sker, når man blive bidt af en giftslange. Så optræder den katolske helgen Frans af Assisi i historien, og her var der også nogle detaljer jeg måtte google. Men sceneriet, personerne og hvad der ellers hændte i Ungala er enten trukket direkte ud af virkeligheden eller dannet bag min pandebrask.

4) Jeg bed bl.a. mærke i den dobbeltmoral, som de frivillige i Lion & Lamb havde. De er nærmest fanatiske i deres beskyttelse af dyr, og alligevel er der en ret grum scene med et hulepindsvin. Hvad tænkte du, da du valgte at portrættere de frivillige således? Er det en tendens du ser i samfundet?
Jeg har selv arbejdet på et dyreværn i nogle år. Noget af det der kendetegner det at arbejde sådan et sted enten som frivillig eller ansat, er, at der er virkelig store følelser på spil. I ”Kongamato” møder man de frivillige på dyreværnshelteret Lion & Lamb. De passer en række aflivningstruede eller misrøgtede større eksotiske kæledyr som løver, tigre og andre dyr, der er vokset deres forrige ejere over hovedet. Dyrepasserne ved, at de gør noget virkelig godt her i verden. De vil også dyrenes bedste og har alle lagt en pæn sum penge for at være med. Oven i købet hviler der en særlig beskyttelse over stedet. Når man så ”ved” at man tilhører de udvalgte/de gode, så opstår der let en følelse af at man måske også har ret i andre ting. Der kan hurtigt gå lidt sekt i den slags. Hvis noget så forstyrrer billedet af paradis – fx spiser de afgrøder som man selv og dyrene ellers skulle leve af, så kan der let opstå fjendebilleder. Lidt som vi bekæmper rotter i Danmark. Det er et ”uønsket dyr” som kakerlakken og væggelusen. Ingen ved deres fulde fem har interesse i at fodre på dem.
Situationen i bogen med hulepindsvinene handler lidt om det samme. Problemet er at de frivillige ikke kan se det paradoksale i deres handlinger, når de hjælper med den ene hånd og ødelægger med den anden.
Om det er noget der direkte kan relateres til vores eget samfund, er jeg mere i tvivl om. Det er ikke fordi politik ikke interesserer mig, men jeg er allermest interesseret i at fortælle en spændende historie. Et andet tema i bogen er fadersvigt. Det har jeg til gengæld en hel at sige om. Men det må vente til en anden god gang 😉

5) Din beskrivelse af Afrika føles utrolig virkelig. Har du et særligt forhold til Afrika, siden du lader historien udspille sig der?
I en periode af mit liv boede jeg der selv. Jeg boede der med en storvildtjæger og levede et aktivt udendørsliv. Jagt og alt hvad der relaterer sig til emnet er stort dernede og storvildtjæger er et reelt erhverv. Heldigvis arbejdes der i dag meget med dyrebeskyttelse, så de dyr der tidligere blev skudt ned i stort tal, nu får en chance til. Det er også nødvendigt. Som det nævnes i ”Kongamato” lever der flere tigre i fangenskab end frit i naturen. Det er ret skræmmende, synes jeg.

6) Hvad håber du, at læserens oplevelse er, når sidste side er læst i ”Kongamato”?
Først og fremmest håber jeg, at det har været en spændende rejse. At læseren har moret sig og gyst godt undervejs. Jeg håber også at interessen for at bevare vores fantastiske dyreliv er vokset. En serie som “Tiger King” satte sit eget fokus på dyrevelfærd eller mangel på samme. ”Kongamato” er en anden stemme i debatten.

7) Og til sidst – Jeg er vild med dit miks af realistisk spænding med fantastiske elementer og actionfyldt eventyr. Kan vi se frem til flere eventyr i kryptozoologiens verden?
Ih, mange tak! Faktisk er ”Kongamato” den første i en planlagt serie. Nummer to i serien hedder (arbejdstitel) “Dragernes Ø” og foregår et andet sted i verden og handler som det ligger i titlen om fortidige drager eller noget meget, meget tæt på. Drager er også nogle dejlige dyr.
Og igen tak for de pæne ord om genren. Realistisk spænding er det sjoveste at skrive, synes jeg. Man tænker nemlig ikke så meget over at møde en flyveøgle i en historie, hvis den foregår i juratiden, men hvis den dukker op i IKEA, så reagerer man sikkert. Det er nok det der driver mit forfatterskab, – for hvad nu hvis?

Besøg Mikala Rosenkildes Facebook-side eller hendes hjemmeside
Læs mere om “Kongamato” på forlaget Dreamlitt

Patrick Leis vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2019

"Pax Immortalis - Opgøret" af Patrick Leis vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2019

Her under COVID-19 pandemien endte zombierne øverst på skamlen, da juryen valgte Pax Immortalis – Opgøret af Patrick Leis som vinder af Årets Danske Horrorudgivelse 2019.

Juryens motivation for prisen lyder:
Patrick Leis skriver blodige gyserromaner, og det er han god til.
Patrick Leis har i mange år skrevet blodigt, effektivt og underholdende i horrorgenren (og i øvrigt også været en vedholdende illustrator inden for genren). Leis hengiver sig helhjertet til sin særlige afdeling af genren. ”Pax Immortalis – Opgøret” er en bog med en fuldstændig og overbevisende verden og et fuldt ud realiseret horror-univers. Bogen giver et spændende og nuanceret billede af historien med lister, kort, tegneserie-elementer og illustrationer. Zombie-fortællinger er set før, men her er virkelig skruet en helstøbt fortælling sammen. Sproget er præcist og enkelt, så det leder læseren direkte ind i handlingen med zombier, mennesker, videnskabsmænd, fremtidsteknologi og udvikling af donorer. Alt er gennemtænkt og har så mange detaljer, at man nærmest ser en hel film for sig, mens man læser.
”Pax Immortalis – Opgøret” er et værk skrevet af en erfaren horrorforfatter og en værdig vinder af prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2019.

Læs hele pressemeddelelsen på Dansk Horror Selskabs hjemmeside

Den nye Necrodemic-saga

Regnum Mortis (udkommer juli 2020)
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Besøg Patrick Leis hjemmeside

Hvem skal vinde Niels Klim-prisen 2019?

https://pixabay.com/da/photos/rum-stjerner-planet-univers-2334655/

Er du vild med science fiction? Så er det tid til at heppe på dine favoritter. Nu kan du nemlig stemme på, hvem der skal løbe af med Niels Klim-prisen 2019. Afstemningen løber frem til 30. marts, og mange af de nominerede noveller kan læses på Science Fiction Cirklens hjemmeside i perioden.

Hvis du gerne vil deltage i afstemningen, skal du melde dig ind i Niels Klim-systemet HER. Læs mere om prisen her: OMMADAWN.DK. Prisen administreres af Lise Andreasen og er blevet uddelt siden 2011.

De nominerede:

Novelle

  • “Opspind – en helt almindelig historie”, Manfred Christiansen, Himmelskibet 57, Fantastik
  • “2060: Organisatorisk borgerskab”, Jannik Landt Fogt, Himmelskibet 57, Fantastik
  • “Fire år senere”, Lars Ahn, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Sandsynlighedskrydstogt”, Jakob Drud, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Beautiful Budapest”, A. Silvestri, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “En tur i parken”, Jesper Rugård Jensen, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “En chance i livet”, Gudrun Østergaard, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Symbionter”, Richard Ipsen, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Hver for sig”, Marie Bachmann Pedersen, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen

Om Det nådesløse daggry
Om Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14
Links til at læse novellerne fra Sandsynlighedskrydstogt på Science Fiction Cirklen

Langnovelle

  • “Det kubistiske hjerte”, Tue Omø, Det nådesløse daggry, Enter Darkness
  • “Jeg ved godt, du er der”, A. Silvestri, Jeg ved godt, du er der, Calibat
  • “Shenzhen hardware”, Freddy E. Silva, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Landlov”, Mette Markert, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Xact FAQ”, Kenneth Krabat, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Farmer”, Karsten Brandt-Knudsen, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “En flok hovedløse heste”, Kim Foss, Technomania, Forlaget mellemgaard

Om Det nådesløse daggry
Om Jeg ved godt, du er der
Om Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14
Links til at læse novellerne fra Sandsynlighedskrydstogt på Science Fiction Cirklen

Oversat

  • Armageddon år 2419, Philip Francis Nowlan, Pilgaard Publishing
  • “Den sovende”, Roger Zelazny, Wild cards 1.1, DreamLitt
  • “Blodbarn”, Octavia Butler, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Ganger (Kuglelyn)”, Nalo Hopkinson, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Mor og datter”, Tananarive Due, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Maggier”, Nisi Shawl, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Tidstrance”, Kalamu ya Salaam, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Corona”, Samuel R. Delany, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Technarion”, Sean McMullen, Technarion, Science Fiction Cirklen

For børn og unge

  • Den Rustne Verden 1: Flugten fra Danmark, Adam O., Høst & Søn
  • Ørkenfeber, Søren Jessen, Gyldendal
  • Vest for Charlie, Line Leonhardt, Alinea
  • Befri mormor, Bo Skjoldborg, Werther
  • Kopien 3: Hjernevasket, Sandra Schwartz, Alinea
  • Den rustne verden 2: Motorhjerte, Adam O., Høst & Søn

God fornøjelse med læsningen.

Links:

Alinea
Calibat
Dreamlitt
Enter Darkness
Gyldendal
Himmelskibet
Høst & Søn
Mellemgaard
Ommadawn
Pilgaard Publishing
Science Fiction Cirklen
Werther