oktober 2020
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Arkivet for ‘Tegneserier’ Kategorien

Repulsive Attraction af Patrick Steptoe

Repulsive Attraction af Patrick Steptoe

Jeg får desværre ikke skrevet så mange bogomtaler for tiden, men der udkommer jo stadigvæk masser af anbefalelsesværdige titler. Så jeg har besluttet mig for at lave nogle kortere præsentationer på titler, der fortjener opmærksomhed, men som jeg ikke når at lave en omtale på.

Opmærksomhed fortjener Repulsive Attraction af Patrick Steptoe, der er udgivet på forlaget Baggårdsbaroner. Som altid med værker fra Baggårdsbaronerne er der kræset for det visuelle, lige fra den blåligt farvede papirkant til den smukt illustrerede inderflap og det lækre, tykke papir.

Anmelderne skriver:

Repulsive Attraction’ er danske Steptoes tegneseriedebut, en samling billedfortællinger uden dialog om en civilisation i forfald. De fleste er enkeltstående små stikpiller som den om rigmanden, der smider en plastflaske i havet fra sin sportsvogn. Flasken bliver slugt af en fisk, fisken serveres for manden, manden kløjes og dør. »The End«, som det lakoniske punktum lyder for hver lille fortælling […] Fra en overfladisk betragtning taler ‘Repulsive Attraction’ komediens sprog. Formerne er runde, figurerne karikerede, farverne hidsige. Fortællingerne afsluttes med grovkornede punchlines, der ligner noget, vi bør grine ad. Men det er ikke hjertelig latter og klask på lårene, samlingens tegneserier kalder på. Snarere det tørre, kyniske »ha!« […] Det er en sjældent helstøbt og aldeles kompromisløs debut. Steptoes tegneserier er elegant konstruerede og visuelt virtuose, men også dogmatiske. (Weekendavisen, 2020-04-17)

‘Repulsive Attraction’, den tredje solide tegneserieudgivelse fra spradebasseforlaget Baggaardsbaroner, er et spraglet og spruttende katalog over alt, hvad der er galt i verden. Død og ødelæggelse, krig og nød, glubsk forbrugerisme, amok-og anløben kapitalisme, grasserende imperialisme og mellemfolkelig menneskehad stråler fra siderne i muntert muterende farver fra giftgrøn over kaustisk cyan til hidsig pink, så øjeæblerne får et syrebad, og svovllugten svider i næseborene […] Patrick Steptoes streg er lækker og helt umiddelbart appellerende – et sted mellem børnebog og reklametegning – med et internationalt og, ironisk nok, kommercielt præg. Både håndværk og talent er på plads, og de flot designede sider myldrer med groteske detaljer, de bedste af dem springer ligefrem i øjnene på læseren. (Politiken, 2020-04-29)

Forlagets beskrivelse:

Repulsive Attraction er en socio- og økokritisk novellesamling i toksisk farvepalet. En samling dystopiske pantomimefortællinger om det snarligt forestående samfundsnedbrud, kapitalismens grådige mutanter og dommedagens absurde og frastødende fremtidsversioner. Her er ingen tekst eller talebobler, kun radioaktive, psykedeliske farver.

Udgivelsen er et introduktionsmæssigt overflødighedshorn til Patrick Steptoes finurlige, surrealistiske mikrokosmos – og ikke mindst særegne streg, kendetegnet af en minutiøs, underliggende detaljegrad og en bevidst leg med panelers begrænsning.

Repulsive Attraction er en skelsættende debut, der formår at svinge mellem neoimpressionistiske farver og formudtryk og mørkhumoristiske, næsten dadaistiske afbildninger af et selvdestruktivt samfund.

Om Repulsive Attraction:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Baggårdsbaroner, 80 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Steptoe

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Børnenes jord af Gipi
Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
Gigant af Rune Ryberg

Watchmen af Alan Moore

Watchmen af Alan Moore og Dave Gibbons

I virkeligheden er jeg ikke den store superhelte fan. Jeg har set en del af X-men-filmene, men det er meget begrænset, hvad jeg har læst af superhelte-tegneserier, og jeg har slet ikke haft lyst til at kaste mig over de mange genindspilninger af Spiderman eller de utallige film i Avengers-universet.

Det har mest været de lidt mere skæve superhelte, jeg har sat pris på. Jeg er vild med Guardians of the Galaxy og Deadpool, men f.eks. også for Woody Harrelsons fine portræt af den naive Arthur, der påtager sig superhelte-rollen i Defendor, lidt som Dave Lizewski fra Kick-Ass, bare mere kikset.

Da HBO udgav tv-serien Watchmen baseret på Alan Moores tegneserie, kom jeg i tanke om, at jeg for efterhånden nogle år siden så Zack Snyders ret dystre Watchmen filmatisering. Den var jeg også ret begejstret for, men havde aldrig fået læst Alan Moores oplæg fra 1986. Det er gjort nu, og den kan varmt anbefales.

I et efterord skriver Alan Moore, hvordan han havde George Orwells 1984 i tankerne, da han fik idéen til Watchmen. Udgangspunktet var, at han og Dave Gibbons skulle arbejde sammen om projektet, og samtidig ville de gerne bruge figurerne fra et eksisterende tegneserie-univers, men uden at skulle forholde sig til den indbyrdes sammenhæng til tidligere og kommende fortællinger. Den sidste del mislykkedes dog, og i stedet skabte de deres egne figurer stærkt inspireret af Charlton Comics universet fra 1960’er. Eksempelvis er figuren Doctor Manhattan en videreudvikling af Charlton-figuren Captain Atom.

Til gengæld indeholder Watchmen til fulde den dystre og mørke stemning fra Orwells roman. Her er superheltene ’blot’ almindelige mennesker med disses fejl og mangler. Så da historien åbner med, at Komikeren bliver fundet helt udsmattet på gaden efter et fald fra sin lejlighed, er det svært at være rigtig ked af det. For han var da en usympatisk superhelt af rang. Men – som hos alle mennesker er tingene sjældent helt sort eller hvidt.

Jeg er også begejstret for måden Watchmen er opbygget på. Historien er opdelt i tolv kapitler, som oprindelig var et hæfte hver. I første kapitel følger vi Rorschach, der er overbevist om, at nogen forsøger at myrde de tidligere superhelte. Han opsøger derfor sine tidligere kollegaer, men ingen af dem tror på ham. Andet kapitel åbner med Silkesværmeren og bevæger sig bagud i tiden, hvor vi hører om Minutmilitsen og gamle stridigheder. Mens tredje kapitel har udgangspunkt i Doctor Manhattan, osv.

I de enkelte kapitler leger Moore og Gibbons dog med fortællingen. Der er f.eks. både indlagt tegneseriestriber fra en pirathistorie, sider fra Hollis Masons aka den oprindelige Natugles biografi, uddrag af en patientjournal fra New Yorks psykiatriske hospital m.m. Umiddelbart løststående enkeltdele, men efterhånden som man læser videre, samles alt i et utrolig gennemarbejdet og spændende univers.

Jeg er næsten flov over, at jeg først har opdaget Watchmen nu, men bedre sent end aldrig. Allan Sortkær har på Litteratursiden skrevet en grundig og interessant analyse af historien og figurerne, som jeg også kun kan anbefale at læse.

Om Watchmen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: RW, 500 sider
Forfatter: Alan Moore
Tegner: Dave Gibbons
Farvelægger John Higgins
Oversætter: Maja Gabelgaard Nielsen

Find en oversigt over Marvel-film i kronologisk rækkefølge HER

Læs også:

Ghost Rider – vejen til Helvede af Garth Ennis
Overløber – Kijara 1 af Tatiana Goldberg
John Constantine – Hellblazer
Marvel Zombies af Robert Kirkman
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Deadboy af Tom Kristensen
Kick-Ass af Mark Millar
Thomas Alsop – Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt
Fribryderen af John Kenn Mortensen
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
NYX – Wannabe af Joe Quesada
Gigant af Rune Ryberg

Conan af Cimmeria: Hinsides den sorte flod efter en historie af Robert E. Howard

Hinsides den sorte flod af Mathieu Gabella og Anthony Jean

Figuren Conan kom til verden i 1932, da Robert E. Howard fik udgivet novellen The Phoenix on the Sword i pulp-magasinet Weird Tales. Siden blev det til flere eventyr – 20 noveller og én roman – som kan læses uafhængigt af hinanden.

I Hinsides den sorte flod er Conan lejesoldat for hyborianer-fortet Tuscelan, der beskytter kolonien Conajohara i grænseområdet af pikternes land. Han redder den unge rejsende Balthus under en rekognoscering, hvor han også finder det hovedløse lig af en af fortets købmænd.

Der er ingen tvivl om, at pikterne har noget under opsejling. Conan og Balthus sendes sammen med et dusin udvalgte mænd ud for at give pikterne, og særligt deres troldmand Zogar, en lærestreg. Men det bliver ingen let opgave.

Med udgivelsen af serien Conan af Cimmeria giver nogle af Frankrig og Belgiens bedste tegneserieskabere deres bud på, hvordan de originale fortællinger skal omsættes til tegneserieform.

Udover at fortolke Howards fortællinger har hvert bind et informativt efterord. Denne gang kan man blandt andet læse, at Howard fandt inspiration i det sydvestlige USA, da han skrev Hinsides den sorte flod. Historien giver således mindelser til mexicanernes belejring af Fort Alamo.

Historien er underholdende i sig selv, men jeg er særlig vild med Anthony Jeans illustrationer. Billederne er fulde af detaljer, og den levende opbygning af billedsiden giver en vitalitet og fremdrift, der intensiverer historiens vildskab. Det er svært at glemme pikterne og deres troldmand Zogar efter at have set dem gennem Anthony Jeans øjne.

Hinsides den sorte flod er endnu en vellykket fortolkning af Howards Conan-univers, og heldigvis er der flere bind under udarbejdelse.

Om Hinsides den sorte flod:

Udgivelsesår: 14.11.2019
Forlag: Shadow Zone, 47 sider
Originaltitel: Conan le Cimmérien – au-delà de la rivière noire
Oversætter: Vigan
Forfatter: Mathieu Gabella
Illustrator: Anthony Jean

Conan af Cimmeria:

Den sorte kysts dronning
Den sorte kolos
Hinsides den sorte flod

Fyrre kister af Santullo & Jok

Fyrre kister er en stemningsfuld tegneserie for elskere af Dracula

Fyrre kister af Santullo & Jok

Under en voldsom storm sidst i det 19. århundrede ankommer et skib til den engelske havneby Whitby. Den eneste person ombord er den afdøde kaptajn, der står bundet fast til skibets ror. I hans lomme finder man et dokument, der beskriver begivenhederne om bord. Og så starter fortællingen.

En måneds tid før sejlede Demeter, som skibet hed, fra Varna i Bulgarien. Besætningen bestod af 9 mand, de fleste russere samt den rumænske styrmand Lepes. Under en toldinspektion i Tyrkiet går tingene galt, da tyrkerne ikke er tilfredse med bestikkelsespengene. Det ender i kamp, men det lykkes besætningen af komme af sted med skibet.

Ude på havet fortsætter ulykkerne dog. Et besætningsmedlem forsvinder sporløst, og så endnu et, og snart begynder mændene at hviske i krogene. Kun kaptajnen og Lebes er upåvirkede af overtroen. Men hvor længe?

Hvis man kender Bram Stokers roman Dracula, ved man hvilken rejse skibet Demeter er på. Men selvom man ikke har læst romanen, er Fyrre kister stadig en fuldgod oplevelse.

Serien er tegnet af den argentinske illustrator Jok, mens teksten leveres af Santullo fra Uruguay. Fyrre kister er deres første udgivelse på dansk, og er en dyster og atmosfærefyldt oplevelse.

Det lille forlag E-voke står også bag en række andre spændende tegneserier. Ikke mindst Richard Corbens flotte Poe fortolkning De Dødes Sjæle.

Om Fyrre kister:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: E-voke, 51 sider
Omslag og illustrationer: Jok
Originaltitel: 40 cajones
Oversætter: Lea Mejdahl Christiansen

Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen

Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen

Nogle gange ved man slet ikke, at man har brug for at læse en kulsort apokalypse-fortælling om zombier, satanister og en muteret Donald Trump, før man sidder med den i hånden.

Trailer Park Apocalypse er den forrygende historie om Merle og Randy, der arbejder på et atomkraftværk. En dag ser de i et fly (der viser sig at være Airforce 1) styrte ned i en af reaktorerne. Kort efter dukker først FBI op, så zombier og til sidst en muteret præsident, der er “the most beauuutiful mutant ever.”

Herfra udvikler historien sig blot endnu vildere med Merles KKK onkel, Abigails forsøg på at fremmane Lucifer, Jimbos meth-laboratorium og ikke mindst trash metal bandet Slayer.

Trailer Park Apocalypse er trykt på glittet papir, så farverne står skarpt og til tider nærmest skrigende. Persontegningerne er grove, men let genkendelige, og selvom Jimmi Jensen arbejder med en rimelig fast sideopbygning, hvor de enkelte billedrammer er afgrænset fra hinanden, så er der så meget liv og kulør i de enkelte rammer, at historien føles meget levende.

Bagerst i hæftet er en playliste, som blandt andet indeholder numre af Slayer og Anthrax. Jeg indrømmer blankt, at det var de to eneste bands, jeg havde hørt om på forhånd, men jeg skal love for, at de alle sparker r..

Uddrag af Trailer Park Apocalypse

Trailer Park Apocalypse er måske det, man kalder “an acquired taste“, men jeg morede mig fremragende under læsningen af den totalt crazy og hylemorsomme fortælling. Anbefales.

Om Trailer Park Apocalypse:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Forlaget Afkom, 30 sider
Forside og illustrationer: Jimmi Jensen

Playliste for Trailer Park Apocalypse

Zombie Attack af Tankyard
Chemically Altered af Municipal Waste
War Ensemble af Slayer
Miami af Razor
Total War af Warbringer
Caught in a Mosh af Anthrax
Zombie Blood Nightmare af Gama Bomb
Shark Attack af Wehrmacht
Thrasher af Evile
Atomic Nightmare af Violator

Hvem myrdede præsidenten? af Duval & Pécau

Hvem myrdede præsidenten? af Duval & Pécau, illustreret af Colin Wilson

I serien ”Hvad nu hvis …” af Fred Duval og Jean-Pierre Pécau tager de udgangspunkt i historiske begivenheder, og forestiller sig hvordan det kunne være gået, hvis tingene havde udspillet sig lidt anderledes. F.eks. har de forestillet sig, at russerne nåede månen først i Russerne på månen, og denne gang handler det om Vietnamkrigen og mordet på en præsident.

D. 22. november 1963 tænker de fleste amerikanere på med gru. Det var dagen, hvor præsident Kennedy blev myrdet i Dallas. Politiet arresterede Lee Harvey Oswald som skytten, men Oswald blev dræbt inden sin retssag, og det har siden givet grobund for en række konspirationsteorier.

Duval og Pécau tager dog deres fortælling en helt ny retning. I deres univers vandt Nixon præsidentvalget over Kennedy i 1960, og USA er under hans ledelse trukket langt ud mod højre. Staten slår hårdt ned på fredsdemonstrationerne mod Vietnamkrigen, og der går rygter om brutale forhørsmetoder og rene afstraffelseslejre for modstandere af præsidentens politik. Alligevel genvælges Nixon uden problemer både anden og tredje gang. Men for at blive genvalgt fjerde gang kræves mere yderliggående aktioner.

Historien fortælles gennem det tidligere Hells Angels medlem, French, som sammen med sine klubkammerater har meldt sig til Vietnamkrigen som en særlig guerilla-enhed. Nu er han tilbage i USA, hvor han får et tilbud, han ikke kan sige nej til.

Hvem myrdede præsidenten? fortælles i to spor. Et, der udspiller sig under French ophold i Vietnam, og et i samtidens USA. Billedsiden er denne gang tegnet af Colin Wilson, som bl.a. også har illustreret en række Blueberry-albums. Stilen er realistisk med rene streger og klar farvelægning. Jeg var særligt begejstret for Wilsons panorama- og situationsbilleder fra krigen, landskaber og lign., som er utrolig flotte, mens hans persontegninger er mindre udtryksfulde.

Generelt er jeg vild med ’Hvad nu hvis’-konceptet, og Hvem myrdede præsidenten? er endnu et interessant bind i serien. Her vendes virkelig rundt på verdenshistorien, men desværre ikke helt urealistisk. F.eks. har valget af præsident Trump i 2016 medført nye normer i USA, hvor man som europæer ind i mellem må undre sig over, hvad der foregår i Det Hvide Hus.

Hvem myrdede præsidenten? er både en spændende og underholdende historie i sig selv, og samtidig giver den stof til eftertanke ved at sætte fokus på, hvor lidt der måske skal til for at ændre verdenshistorien radikalt.

Anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Hvem myrdede præsidenten?:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Zoom, 56 sider
Omslag: Manchu & Fred Blanchard
Tegnet af: Colin Wilson
Farvelagt af: Jean-Paul Fernandez
Originaltitel: Jour J, volume 5
Oversat af: Sebastian Weirsøe Flamant

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
Russerne på månen af Fred Duval & Jean-Pierre Pécau
I kamp mod tiden af Ben Elton
22.11.63 af Stephen King
Den døde zone af Stephen King
Bødlen af Patrick Leis

Børnenes jord af Gipi

Børnenes jord af GipiI en post-apokalyptisk tid på en uendelig sø beboet af isolerede overlevende fra en unavngiven katastrofe møder vi en enlig, autoritær far og hans to sønner, den ene flabet og hævngerrig, den anden enfoldig og lidt tilbagestående. For at ruste dem til et liv, når han ikke længere er der, opdrager faren sine to sønner strengt for i hans øjne at kunne gøre dem stærkere i en hård og ubarmhjertig verden. Samtidig skriver faren i en mystisk sort bog, og da han en dag dør, bliver den midtpunkt i et perverteret hundeslagsmål. (fra forlagets beskrivelse)

Jeg stødte på Børnenes jord, da jeg i en arbejdsforbindelse søgte efter klimafiktion. Den lød interessant, så jeg lånte den straks på biblioteket. Men jeg må indrømme, at billedsiden ikke ligefrem tog mig med storm, da jeg begyndte at bladre i den.

Heldigvis lod jeg mig ikke afskrække af de minimalistiske, nærmest råt skitserede illustrationer holdt i sort/hvid. Gipis fortælling om de to brødre, der vokser op i tiden efter en katastrofe, er nemlig både fascinerende og hjerteskærende.

Fascinerende fordi der er så meget, vi ikke ved. Vi ved ikke, hvilken katastrofen der har ramt jorden. Vi ved ikke, hvor alle menneskene er blevet af. Og vi ved ikke, hvorfor verden ser ud som den gør.

På samme tid er historien hjerteskærende, fordi vi oplever denne nye verdens brutalitet for fuld udblæsning. Trods farens hårdhændede opdragelse er han langt fra den mest bestialske figur i fortællingen, som ikke rummer meget menneskelighed eller varme.

Illustration fra Børnenes jord af GipiBørnenes jord sneg sig ind på mig under læsningen, og jeg endte med at være dybt betaget af den stærke fortælling. Meget velfortjent har Gipi også modtaget kritikerprisen for den ved Europas største tegneseriefestival i den franske by Angoulême.

Anmelderne skriver:

Børnenes jord er måske ikke en tegneserie for alle, men for Kapellets anmelder var det en overraskende og medrivende oplevelse, der først blev læst én gang, i et stræk, derefter genlæst lidt langsommere, for dér at få mere tid til at studere den måde, som Gipi har arbejdet med tempo og sine figurer på. Selv om den nihilistiske grundstemning er svær at ryste af sig, og den dystopiske vision er lige så dunkel som en nat uden stjerner, så er Børnenes jord en usædvanlig tegneserieoplevelse, der ikke minder om ret meget andet undertegnede har læst førhen. (Torben Rølmer Bille, Kulturkapellet)

De sort-hvide tegninger er mesterlige og signalerer tomhed i form af nøgne, smadrede landskaber, kolde ord og stor ensomhed. Hans stil er let med enormt mange detaljer, flere og flere som historien skrider frem. ‘Børnenes jord‘ viser, hvordan mennesker kan blive blottet for menneskelighed, når alt er et spørgsmål om overlevelse. (Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden)

Der findes adskillige post-dommedags historier, men med sin intime og poetiske skildring af verden efter katastrofen er Børnenes jord i en liga for sig. Her er ingen Walking Dead-agtig action i forgrunden, men der er stadig god og intens spænding i Gipi’s karakterdrevne værk. For dramaet mellem Lino og Santo er drivkraften for historien. (Michael Larsen, Nummer 9)

I en postapokalyptisk nærfremtidsdystopi, hvor både samfund og sprog er degenereret, forsøger to unge brødre at overleve og finde sandheden om sig selv. ’Børnenes jord’ af den italienske tegneserieskaber Gipi er rå og brutal og fuld af ømhed. (Felix Rothstein, Politiken)

Børnenes jord er skidegod. Slet og ret. I et stille tempo suges læseren ind, og glem alt om superhelte, flotte forførende farver, action og drøn på. Glem alt om det. Lad dig i stedet føre ind i 288 siders magi og mærk det der nærvær, som en rigtig god fortælling kan give. Helt uden dikkedarer, helt uden noget som helst. Kun en stærk fortælling og nogle ligeså stærke illustrationer. Du vil næppe fortryde det. (Serieland)

Om Børnenes jord:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Fahrenheit/Forlæns, 290 sider
Omslag og illustrationer: Gipi (Gian-Alfonso Pacinotti)
Originaltitel: La terra dei figli
Oversætter: Karina Florentz Hansen

Læs også:

Ruiner af Adam O
De rensede af Søren Staal Balslev
Vejen af Cormac McCarthy
Passagen af Simon Stålenhag
Undergang / red. Martin Schjönning
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët

 

Fribryderen af John Kenn Mortensen

Fribryderen af John Kenn MortensenForhammer drømte i sine unge dage om at blive verdens bedste fribryder. 25 år senere sidder han alene og drikker sig i hegnet på det lokale værtshus. Han kæmper ikke mere. Så dukker en gammel bekendt op, og beder ham om at kæmpe en sidste gang. Men mod hvem? Og hvorfor?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med John Kenn Mortensens tegninger, og her i Fribryderen går historien og illustrationer op i en djævelsk helhed.

Fribryderen er John Kenn Mortensens første lange tegneserie, fortæller han i et interview med Nummer 9. Her fortæller han også, hvordan historien opstod i samarbejde med Copenhell, metalfestivallen der har eksisteret siden 2010. Siden har forlaget Fahrenheit så udgivet Fribryderen i denne hardcover-udgave.

Jeg er som sagt ganske betaget af John Kenn Mortensens illustrationer, og kan bruge lang tid på at nyde dem igen og igen. Og det er jeg ikke ene om! Læs uddrag af hvad anmelderne har skrevet om Fribryderen herunder.

Anmelderne skriver:

Fribryderen er hurtig læst og er hverken dybsindig eller filosofisk. Den er i stedet et hurtigt, men et vildt fix både hvad angår fortælling og niveauet af voldsudøvelser. Den bør naturligvis stå fremme til skue hos alle fans af John Kenn Mortensen, men mangler du en advents- eller julegave til (barne)barnet, der insisterer på at gå i sorte t-shirts med dødningehoveder på, så tøv ikke længere. Fribryderen er herligt voldelig, sorthumoristisk morsom og så er den fabelagtigt tegnet. Igen, som det har været tilfældet siden den første lille bog med Post-It Monstre, kan Kappellets udsendte slet ikke få armene ned af bar begejstring. (Torben Rølmer Bille, Kulturkapellet)

Tegneren og forfatteren skaber de mest dystre og uhyggelige historier, der ofte viser monstrene i os selv. Fribryderen er et mestereksempel på hans store kunst. I håbet om endnu flere tegneserieudgivelser fra John Kenn Mortensens snirklede hjerne, læner jeg mig tilbage med en fornemmelse af lykke over, at der findes mennesker, der kan skabe sådanne billeder. (Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden)

Faust-myten får en cool og vild nyfortolkning fra multitalentet John Kenn Mortensen, der endnu engang viser sine grafiske evner til at skabe gotisk horror med glimt i øjet. Fribryderen er en visuel fornøjelse uden at den bringer noget specielt nyt til historiens tematik. (Michael Larsen, Nummer 9)

Der er især to sider af Fribryderen, som jeg gerne vil fremhæve. Først og fremmest den rå vilde udstråling der kommer fra Johns pen. Giv den mand et grusomt manuskript og jeg skal love dig, du vil blive skræmt. Der er noget menneskeligt i de vredesudbrud, som vores hovedperson udgyder, og der er endnu mere menneskeligt i den desillusion, der også kommer til udtryk. Den anden side er de der små ting, dem man først ser rigtig ved anden gennemlæsning. De søgte med nummerpladen 666 og så de mere raffinerede som kommentatorerne ved den sidste dyst, som hænger dødsdømte i deres løkker … (Serieland)

Om Fribryderen:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Fahrenheit, ca. 70 sider
Omslag og illustrationer: John Kenn Mortensen

Læs også:

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Et satans arbejde af A. Silvestri
Den X bog om Satan-serien

Volt #5

Volt nr. 5, 2019Hovmod står for fald, er et af temaerne i Volt #5, som både præsenterer mord, hævn, vampyrjægere og den sidste rejse for læserne.

Forlaget Afkom opstod i 2019 ud fra et ønske om at skabe en platform for zines og small press udgivelser. Forlaget har blandt andet startet en ny tegneserie-antologi Absurd, hvor første nummer kom i 2019, men har også videreført hæftet Volt, der oprindelig udkom på Urkraft. Volt #5 bliver dog desværre sidste udgivelse i serien.

Hæftet indledes med Rebecca Russels ‘Karma’. Den unge Frederick Mortensen har besøg af en forsvarsadvokat. Tilsyneladende har han rodet sig ud i noget, som familiens penge skal få ham ud af. Spørgsmålet er, om det virkelig er sådan en bagatel, som han påstår.

Jeg kan godt lide Russels bløde tegnestil holdt i gråtoner. Historien fortælles lige ud ad vejen, men ved at lege lidt med perspektiv og sideopsætning bliver fortællingen alligevel ret dynamisk. ‘Karma’ er Russels første trykte tegneserie, og det fortæller hun lidt om HER.

‘Splattercamping’ af Peter Keller Hansen er en underholdende historie á la Urban Legend. Fire unge er taget på camping og sidder og hygger sig ved bålet. Her fortæller den ene historien om en mand, hvis kone for mange år siden blev anklaget for hekseri. En brutal død ramte dem begge, og nu går sagnet, at han vender tilbage og slår folk ihjel med sin muggert. Men er det kun et sagn?

Historien indledes af en skikkelse á la fætter Maddike fra Gru, der løbende kommenterer undervejs som den herligt splattede fortælling udvikler sig.

Kasper Clemmensen har tegnet og skrevet hæftets tredje historie: ‘Vampyrjægerne’. Clemmensen stod bag den spændende ‘Skorstensfejeren’ i Volt #3, og også her i Volt #5 er hans bidrag bemærkelsesværdigt. Denne gang handler det om en gruppe vampyrjægere, der er samlet en weekend for at indspille en reklame for deres ydelser. Et femte medlem er på vej, og skal møde de andre for første gang.

Clemmensens bidrag er sjovt, frækt og overraskende, og jeg håber på at se mere til ham i fremtiden.

Det sidste bidrag ‘Havet’ er skrevet af Frederik Schock og tegnet af Amalie Martens. Sidstnævnte havde historien ‘Skype’ med i Volt #3. Læs mere om hende HER.

Jeg er fuld af beundring for den glæde ved tegneseriemediet, der strømmer ud af Volt-serien. Selvom ikke alle historier nødvendigvis falder i min smag tegnemæssigt, så kan jeg kun tage hatten af for projektet, der lader nye og upcoming kunstnere få en chance. Og generelt må jeg sige, at underholdningsværdien er helt i top, så støt de unge talenter og køb Volt #5 for blot 30 kr. 🙂

Om Volt #5:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Afkom, 32 sider
Omslag: Simon Quitzau

Indhold:

Karma af Rebecca Russel
Splatter camping af Peter Keller Hansen
Vampyrjærgerne af Kasper Clemmensen
Havet af Amalie Martens og Frederik Schock

Læs også:

Absurd #1
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
Gigant af Rune Ryberg
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Volt #3

H. P. Lovecraft’s Haunt of Horror af Richard Corben

H. P. Lovecraft's Haunt of Horror af Richard Corben

 

Efter at jeg for nyligt faldt over De dødes sjæle,hvor Richard Corben gendigter og illustrerer Edgar Allan Poes historier, har jeg lånt flere af hans ældre albums. Blandt andet fandt jeg H. P. Lovecraft’s Haunt of Horror, som virkelig er en lækker udgivelse.

Ligesom i Poe albummet gendigter og illustrerer Corben nogle af Lovecrafts digte og historier. Her er tegningerne dog sort/hvide, og efter hver fortælling er den originale tekst trykt. Det fungerer rigtig godt, da jeg må indrømme, at jeg ikke kendte digtene eller alle historierne på forhånd.

Læs eventuelt Jonas Wilmanns anmeldelse af albummet på Horrorsiden.dk eller Jakob Emiliussens anmeldelse på Den elektriske kanin.

Om H. P. Lovecraft’s Haunt of Horror:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Marvel, 112 sider
Omslag og illustrationer: Richard Corben

Indhold:

Dagon
The Scar (efter Recognition)
A Memory
The Music of Erich Zann
The Canal
The Lamp
Arthur Jermyn
The Well
The Window

Dagon af Richard CorbenThe Window af Richard CorbenThe Music of Erich Zann af Richard Corben