november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Arkivet for ‘Tegneserier’ Kategorien

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes TöwsHvad har 1500-tals maleren Hieronymus Bosch med kvantekryptering og kvindemord i nutidens Japan at gøre? 

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over tegneserien Thanatos. Jydske Vestkysten bragte en artikel med overskriften “Kvanteteknologi er den nye atombombe“, og da jeg er fascineret af men fuldstændig uvidende om kvanteteknolgi, tænkte jeg, at en tegneserie kunne være en god indføring i emnet.

Historien handler om den danske freelance journalist Anders Brinck, der bor i Kyoto, Japan. En dag falder han i snak med lederen af drabsafdelingen på en cocktailbar, hvor de begge er stamkunder. Over nogle måneder er der sket en række grusomme kvindemord. Ofrene er blevet tortureret, og det hele er blevet filmet. Politiet er tilsyneladende uden spor, men da Anders Brinck får lov at se nogle fotos fra gerningsstederne, minder scenerne ham om noget.

På et af gerningsstederne har man fundet en seddel med tegnene “BB84”. Det viser sig at være betegnelsen for en kvantekrypteringsmetode, der skulle være umulig at hacke. Brinck opsøger to danske forskere på Kyotos universitet, som netop arbejder med kvantekryptering. Men besøget giver flere spørgsmål end svar.

Forlaget kalder Thanatos for “en klassisk Nordic Noir- krimi – tegnet i en stilistisk, japansk inspireret, minimalistisk stil”, som skal gøre kvantefysik og kvantekryptologi tilgængelig på en underholdende måde. Makkerparret har tidligere udgivet en række børnebøger om komplicerede matematiske emner, så de er ikke uvante med at formidle svært stof for almindelige mennesker.

Jeg synes faktisk også, at den del af missionen lykkes ganske godt. Jeg fik et godt indblik i kvantekryptering, og kan forstå hvorfor Jan Egesborg frygter konsekvenserne, hvis det falder i de forkertes hænder. Selve tegningerne understreger den lidt triste stemning undervejs og tilføjer handlingen et dybere lag. Jeg ser f.eks. forsidens virvar af elledninger i Kyoto som en metafor, for de uoverskuelige muligheder som kvantekryptering indebærer.

Til gengæld synes jeg ikke, at krimi-intrigen fungerer optimalt. Idéen bag plottet er godt, men det udfoldes bare alt for hurtigt. I stedet for at lade læseren leve sig ind i historien og få lov at gætte med, serverer forfatterne nærmest bare plottets højdepunkter uden nogen mellemregninger. Det er en skam, for med en lidt mere facetteret historie kunne Thanatos være blevet virkelig spændende. Nu ender krimi-intrigen lidt forstilt som en mindre detalje, der introduceres alene for at fortælle om kvantekryptering.

Jeg vil slet ikke kalde Thanatos for dårlig, men historien har potentiale til langt mere, og det er lidt ærgerligt, at det potentiale ikke forløses. Til gengæld har jeg nu en mere klar forståelse af kvantemekanik, og det er bestemt også en gevinst. Så har du mod på en videnskabs thriller i tegneserieformat, kan du prøve at give Thanatos en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Thanatos:

Udgivelsesår: 03.09.2018
Forlag: Polyteknisk Forlag, 86 sider
Illustreret af Jan Egesborg og Johannes Töws

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Metusalemgenet af Michael Lycke
Guds partiklen af Mads Peder Nordbo
Morderens mesterværk af Gigi Simeoni

Thornhill af Pam Smy

Thornhill af Pam SmyI 1982 skriver den forældreløse Mary i sin dagbog på børnehjemmet Thornhill. 35 år senere flytter pigen Ella ind overfor det nu forladte og forfaldne børnehjem. En smuk og grum fortælling om længsel.

I 2017 flytter pigen Ella til Midchester. Fra vinduet i hendes kvistværelse har hun udsigt til en forfalden og afspærret ejendom overfor. Under udpakningen af sine sager får hun øje på en pige ovre i det forladte hus, men da hun går over for at lede efter pigen, er alt lukket og låst. Ella finder dog en gammel og ødelagt dukke, som hun tager med hjem og reparerer for at give den tilbage til pigen.

Sideløbende med Ellas historie følger vi pigen Mary i 1982. Mary har mistet sine forældre og bor nu på børnehjemmet Thornhill. Hun lider af selektiv mutisme, og er mål for de øvrige pigers drillerier. Særligt én pige står bag mobningen, som udføres så elegant, at de voksne aldrig opdager det. I stedet ser også de Mary som en ucharmerende særling. Og imens vokser Marys ensomhed og fortvivlelse.

Jeg blev meget grebet af Thornhill. Her er tale om en både smuk og grum fortælling om længslen efter at høre til og føle sig elsket. Om mobning og omsorgssvigt og bristede håb. På tværs af tid og rum rækker to fortabte sjæle ud efter hinanden, og Pam Smy fortæller deres historie på en helt unik facon.

Historien om Ella og Mary fortælles nemlig i en blanding af tegneserie og roman. Scenerne i 1982 fortælles via dagbogsnotater, mens scenerne i 2017 er tegnede og helt uden ord. Resultatet er overraskende effektivt, og som læser er det interessant at skulle veksle imellem de to formidlingstyper. I starten greb jeg mig i at sjuske lidt med at se på billeddelen af fortællingen, men når jeg så gav mig tid til at nærstudere de stemningsfulde illustrationer, fik jeg pludselig helt nye detaljer med, som føjede dybde og forståelse til fortællingen på en helt ny måde.

Thornhill er måske nok en ungdomsbog, men det bør ikke afholde voksne fra at læse den. For som anmelderen i Nordjyske Stiftstidende skriver:

Pam Smys grafiske roman Thornhill er fantastisk forfærdelig. Den er dyster, den er tragisk og pirrer læseren med sin simple grafiske opsætning, der samtidig åbner for en mystik, som grænser til det gotiske […] Men hvis vi låner den afdøde semiotiker Umberto Ecos begreber, er Thornhill så tilpas en ” åben” tekst, at voksne sagtens kan opleve at blive klogere.

Om Thornhill:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Høst & Søn, 541 sider
Omslag: Pam Smy

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Alena af Kim W. Andersson
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët

Den uægte af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt

Den uægte af Jesper Wung-Sung , illustreret af Palle Schmidt

Løb, kærlighed og bedrag er blandt ingredienserne i Den uægte, en graphic novel af Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt

17-årige Joakim er ganske almindelig ung mand. Han bor hjemme hos sine forældre, har en sød kæreste ved navn Sheila – og så er han en ekstremt talentfuld løber.

Da han vinder et løb over den firedobbelte vinder og storfavorit, Mike McLean, bliver han efterfølgende kontaktet af en ukendt person, som ønsker, at Joakim skal skifte klub. Det vil Joakim dog ikke.

Men det er ikke så let at sige nej, for uanset hvor Joakim er, dukker den mystiske mand op. Så til sidst siger Joakim ja til et møde med mr. Wilson, og her får han et tilbud, han ikke kan modstå. Han får et stipendium til et eliteuniversitet for internationale sportsudøvere, og til gengæld skal han løbe for dem. Men også holde øje med en anden studerende, Jennifer Last, som skjuler en frygtelig hemmelighed.

Vi befinder os nemlig i fremtiden, hvor en krig er blevet udkæmpet, og Jennifer Last er den sidste overlevende fra fjendens side. Hun har integreret sig i samfundet, men mr. Wilson vil bruge Joakim til at eksponere og uskadeliggøre hende. Joakim siger ja, men opgaven viser sig langt fra at være let.

Det er ikke første gang, at Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt arbejder sammen. I 2016 udgav de Diego & Dolly, en graphic novel om kærlighed og besættelse. I Den uægte handler det om sport og ambitioner, men også om bedrag og spirende kærlighed.

Som sædvanligt – fristes jeg til at sige – leverer Jesper Wung-Sung en spændende historie, hvor slutningen i den grad overraskede mig. Palle Scmidts illustrationer er denne gang grove og nærmest skitseagtige. Her er ikke arbejdet med detaljerede baggrunde eller skarpe linjer i de sort/hvide stregtegninger. Ikke desto mindre formidler de historien effektivt, og skaber en slags dyster åndeløshed der passer til den grumme fortælling.

Jeg var godt underholdt af Den uægte, selvom jeg skyder mindst 30 år over målgruppen. Så hvis du også er til dystre fortællinger med uventede plot-twists og menneskelige dramaer, så giv Wung-Sung og Schmidts graphic novel en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den uægte:

Udgivelsesår: 10.08.2018
Forlag: Høst & Søn, 104 sider
Omslag og illustrationer: Palle Schmidt

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen, farvelagt af Laura BlicherHvad får man, hvis man tager et freak cirkus, græske guder og et prisvindende makkerpar? En fandenivoldsk fremragende tegneserie!

Det forelskede par Jack og Tia er ekstreme artister hos Cirkus Panopticon. Deres bryllupsdag ender dog blodigt, da en bande bevæbnede mænd stormer kirken og slår alle ihjel. Det falder kærlighedsgudinden Afrodite for brystet, og i et væddemål med krigsguden Ares lader hun Jack og Tia genopstå. Nu skal tiden vise, om kærligheden eller ønsket om hævn er den stærkeste drift.

Jeg var meget begejstret for Made Flesh af makkerparret Kramhøft og Kristensen. En krybende ond fortælling om hjemsøgte huse og sjæle, som fuldt fortjent vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2013. Siden har de to herrer haft travlt med en masse individuelle projekter. Men nu er de heldigvis sammen igen, og sammen med Laura Blicher serverer de en actionfyldt kærlighedshistorie, der ikke lader sig stoppe af døden.

Lars Kramhøft fortæller bagerst i bogen, hvordan idéen til Fandenivoldsk opstod, da han selv besøgte The Coney Island Circus Sideshow i USA. Her var han på scenen for at hjælpe sværdslugeren Betty Bloomer, og det satte sig som en uforglemmelig oplevelse, der blev startskuddet historien.

Fandenivoldsk er top underholdende. Historien kan læses lige ud ad landevejen og nydes for både den actionfyldte handling, som blander zombier, kærlighed, lejemordere og magi i en hæsblæsende fortælling, og for Tom Kristensens fremragende illustrationer. Men som altid med gode historier, er der flere lag for dem der ser efter. Tia er f.eks. tegnet med en frisure som Frankensteins brud i James Whales film fra 1935.

Cirkusset, som Tia og Jack følger, hedder Panopticon. Panoptikon er en type af fængselsbygninger designet af en filosof i slutningen af 1700-tallet. Designet giver en person mulighed for at overvåge fangerne uden deres viden. En detalje der både kan referere til gudernes væddemål og det at de er freaks og altid stikker ud blandt ‘normale’ mennesker. Plus naturligvis at Jack har deltaget i reality-programmet Extremt Talent.

Parret er veganere, men da de genopstår, lider Tia af humørsvingninger og mærkelige spisevaner såsom hjertet revet ud af en af deres drabsmænd! Men er det døden, der har ændret hende? Og er det mon tilfældigt, at Tia er slangetæmmerske? Og så videre.

Som altid udbygger Tom Kristensens nærmest filmiske tegninger historiens univers, og denne gang har Laura Blicher farvelagt fortællingen. Det er gjort meget stemningsfuldt, og resultatet er hæsblæsende, fandenivoldsk underholdning, som kun kan anbefales.

Om Fandenivoldsk:

Udgivelse: 2018
Forlag: Fahrenheit, 105 sider
Illustreret af Tom Kristensen og farvelagt af Laura Blicher

Besøg Lars Kramhøfts hjemmeside
Besøg Tom Kristensens hjemmeside

Glem ikke at lytte til EPén “Hate & Fight” af Hola Ghost, med musik inspireret af tegneserien.

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Deadboy af Tom Kristensen
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt
Gigant af Rune Ryberg
Kværnen af Martin Schjönning, illustreret af Tom Kristensen
Made Flesh af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen

Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen

Scrapbogen af Karsten Mungo MadsenEn ung studerende, der har brug for at tjene lidt penge og samtidig få læst op på sine studier, tager jobbet som afløser på det ensomt beliggende Kalvø Fyr julen over. Men hvad der på forhånd lignede en loppetjans, viser sig at være alt andet end det.

Fortælleren beretter historien flere år senere, mens han skriver den ned. Han fortæller, hvordan han selv kan være i tvivl om, hvorvidt det virkeligt er sket, eller om det blot var et udspring af hans fantasi. Men et blik i spejlet viser en alt for tidligt ældet mand, så noget er der sket!

Herefter hører vi, hvordan han ankommer d. 23. december 1997 til fyrtårnet. Det er blevet lidt sent på grund af det dårlige vejr, så opsynsmanden viser ham hurtigt rundt og kører så derfra. Efter at have pakket ud kigger fortælleren sig omkring og ender i stuen, hvor han falder over en gammel scrapbog i en reol fyldt med bøger om søfart og fiskeri. Scrapbogen er fyldt med underholdende minder, men mod slutningen er indsat en avisartikel, som får uroen til at vokse i fortælleren. Og om natten har han det værste mareridt, han har oplevet. Men det er kun begyndelsen…

Scrapbogen er Karsten Mungo Madsens første forsøg udi horrorgenren, ihvertfald rettet mod voksne, og han er blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2017.

Trods de rædselsfulde minder er bogens fortæller meget nøgtern i sin beretning. Men hans pragmatiske fremstilling af begivenhederne suppleres af billedsiden, der er anderledes fuld af følelser. Lige fra skildringen af det dramatiske uvejr ved fortællerens ankomst til Kalvø Fyr, til mareridtets kaos hvor selv billedrammerne bugter og drejer sig i en forvrænget virkelighed.

Billedsiden er holdt i sort/hvide toner, afbrudt af pludselige farveindslag som nærmest virker chokerende efter de mange sider med dæmpet farvebrug. Samtidig bruger Mungo Madsen aktivt historiens billedrammer, så billedsiden til tider føles nærmest filmisk, når han zoomer helt ind på detaljer for derefter at panorere ud eller tilte synsvinklen.

Karsten Mungo Madsen har fortalt, at hans ambition har været at få historien til at føles som en klassisk horror film. Det, synes jeg, er lykkes godt. Ikke mindst fordi historien giver mindelser om de gamle Twilight-afsnit på tv med sin forankring i tværsnittet mellem det virkelige og det uvirkelige.

Nu har jeg læst meget gys og horror, så jeg blev ikke rigtig overrasket over slutningen. Ikke desto mindre var jeg særdeles underholdt af Scrapbogen, hvis kombination af det faktuelle sprog og den dramatiske billedside skaber en fantastisk atmosfære, som virkelig fangede mig under læsningen.

Læs et interview med Karsten Mungo Madsen på Nummer9, hvor han bl.a. afslører, at han pt. arbejder på endnu en horrortegneserie. Denne gang om en virkelig person, Giertrud Bodenhoff, om hvem samtiden sagde, hun var blevet levende begravet …

Om Scrapbogen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, 52 sider
Omslag og illustrationer: Karsten Mungo Madsen

Du bør også læse:

Lille fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Vand til blod af Morten Dürr og Lars Gabel
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Fordærvet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann og Kerascöet
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt

 

 

Overløber – Kijara 1 af Tatiana Goldberg

Overløber - Kijara 1 af Tatiana GoldbergI fremtiden er Union City hovedstaden for et samlet Europa. Genetiske modifikationer af mennesker er hverdag og udføres af det offentlige, mens politiorganisationen PURGE (Police Unit for Regulation of the Genetically Engineered) sørger for at de uautoriserede modificerede bekæmpes.

I Centrum bor byens borgere. Her lever de et liv fyldt af velfærd og gyldne muligheder. Men i byens udkant, i den forvitrede betonjungle og de udslidte boligkvarterer, bor bærmen – byens kasserede mennesker. Og her leves et liv fyldt af smog, forfald, vold og knuste drømme.

Kijara er et af disse uautoriserede genmodificerede mennesker. Sammen med sine tre brødre, coyoterne, er hun medlem af Klanen. En omfattende forbryderorganisation der beskæftiger sig med alt lige fra stoffer og hvidvaskning til afpresning og menneskehandel. Hvor Kijaras coyotebrødre er fuldt tilfredse med tilværelsen, drømmer Kijara om at slippe væk. Men som ulovlig skabning har hun ingen rettigheder i samfundet – og desuden har Klanen ikke tænkt sig at lade hende forsvinde.

Under et indbrud i Fushenko Industries Laboratorier, som Klanen har tvunget hende til, bliver Kijara fanget af PURGE, og kan ikke forvente andet end tortur og døden som ulovlig. Men måske er der en anden mulighed?

Tatiana Goldberg udgav i 2014 tegneserien Anima, der var blandt de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse. Nu er hun så aktuel med Overløber, som er første bind i serien Kijara. Jeg købte tegneserien under Art Bubble i foråret, og var så heldig at Tatiana signerede mit eksemplar. Derudover fik jeg en lille snak  med hende om serien, og lad mig sige så meget – jeg glæder mig som et lille barn til fortsættelsen.

For det første tegner Tatiana fremragende. Jeg er vild med hendes dystre fremtidsby, og synes det er lykkes ualmindeligt godt med blandingen af antropromorfe figurer og almindelige mennesker. Dernæst er det befriende med en kvindelig hovedperson, der er klædt fornuftigt på, fremfor at ræse rundt i stiletter og så lidt tøj som muligt. Endelig er universet simpelthen så gennemført og interessant med sin inspiration fra bl.a. nazisternes propagandaplakater, at det er en ren fornøjelse ‘bare’ at nyde illustrationerne. Og så er historien endda spændende ovenikøbet.

Som en bonus fortæller Tatiana bagerst i bogen om sine inspirationskilder og om de grafiske overvejelser hun har haft under arbejdet med Overløber. For mig er det altid interessant med et kig i kunstnerens værktøjskasse, ikke mindst fordi det giver et ekstra lag nuancer på fortællingen.

Der er som sagt endnu to albums på vej i serien om Kijara: Flugten fra Klanen og Naids hemmelighed. Indtil da kan man følge med på seriens hjemmeside kijara.com.

Om Overløber:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Comic Factory, 79 sider
Kunstner: Tatiana Goldberg

Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge Pellé

Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge PelléKan to agenter fra forskellige planeter forhindre en blodig krig? Spændende og velillustreret 1. bind af en ny tegneserie der tager læseren med over 200 år ud i fremtiden.

Som barn og ung læste og genlæste jeg Pierre Christins fantastiske serie om Linda og Valentin igen og igen. Men selvom det altid er godt tidsfordriv at tage en elsket serie frem endnu en gang, så er det også fantastisk, når en ny og spændende serie dukker op. Så da jeg fik fingrene i Orbital 1: Nærkontakt var mit håb, at den ville fange mig på samme måde som Linda og Valentin gjorde. Og jeg må sige – potentialet til at blive en klassiker er her.

I 2278 står jorden foran indlemmelse i Konføderationen, en intergalatisk sammenslutning bestående af 781 racer. Isolationisterne forsøgte med et terrorangreb at stoppe indlemmelsen, men fejlede. To år senere lykkedes det dog for dem at erobre regeringsmagten, hvilket førte til en krig med Sandjarr folket i forsøget på at sikre menneskeheden energimæssig uafhængighed. Konføderationen slog dog igen, og menneskene undgik kun med nød og næppe total udslettelse.

Nu er de mange års repressalier mod menneskeheden dog ophævet. Mennesker har fået adgang Konføderationens organisationer, og som det første menneske har Caleb Swany opnået status som agent i det Interplanetariske Diplomat Bureau. Som makker får han ret kontroversielt tildelt Sandjarr agenten Mezoke Izzua. Lige præcis den race som menneskeheden næsten udryddede.

Det umage makkerpars første mission fører dem til månen Senestam, hvor overlevende menneske-kolonister har slået sig ned efter krigen. Men månen hører til Jävloidernes planetsystem, og nu ønsker de selv at overtage den, for undergrunden er fyldt med det værdifulde mineral Trelium.

Kolonisterne har dog ikke tænkt sig at forlade Senestam frivilligt, så Caleb og Mezokes mission er at finde en løsning. Det er dog lettere sagt end gjort. Racehad og jagten på profit har forgreninger langt ind i selve Konføderationen, og ikke alle er tilsyneladende interesseret i en fredelig løsning.

Lad det være sagt med det samme: Jeg er vild med Orbital 1: Nærkontakt! Jeg er vild med historien, jeg er vild med illustrationerne, og jeg er vild med, at der er yderligere 6 bind at se frem til.

Sylvain Runberg har bl.a. skrevet serien Hammerfall og står bag bearbejdningen af Stieg Larssons Millennium-trilogi til tegneserie-formatet, så han er en erfaren herre. Her i første bind introducerer han seriens univers og personer, og det er gjort både elegant og spændende. Historien udspiller sig måske nok et par hundrede år ude i fremtiden, men problemstillingerne med racisme og fremmedhad er desværre også sørgeligt aktuelle i nutiden. Runberg forfalder dog ikke til at moralisere, så historien kan sagtens læses bare for underholdningsværdien, for den indeholder heldigvis også masser af action.

Illustrationerne står Serge Pellé for. Jeg kendte ham ikke på forhånd, men han var en positiv overraskelse. Pellé har en realistisk streg, fyldt med detaljer, og billedsiden er meget vellykket. Farverne er overordnet holdt i afdæmpede brunlige og grålige toner, som understreger den lidt rå atmosfære. For hvor tegningerne i de gamle Linda og Valentin hæfter var organiske og ofte farvestrålende, så er Runberg og Pellés version af rummet mere beskidt og slidt. Lidt á la Alien-filmene og tv-serien Firefly som bagmændene da også har nævnt som inspirationskilder.

Jeg er med andre ord hooked på Orbital-serien og kan ikke vente til næste bind udkommer på dansk. Indtil da må jeg ”nøjes” med Linda og Valentin. Eller måske tage et smut i biografen og se Luc Bessons Valerian, en spillefilm bygget på netop Linda og Valentin-serien, som er udkommet her i 2017 i anledning af 50 års dagen for det første albums udgivelse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Orbital 1: Nærkontakt:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Cobolt, 104 sider
Originaltitel: ORBITAL 1: Cicatrices

Okkult mekanik af Emil Brahe og Andreas Hansen

Okkult mekanik af Brahe/HansnMagnus Finkel er arbejdsløs. Han er også okkultist og magiker, og han har planlagt at genoplive Adolf Hitler for at lade ham stå i spidsen for et magisk felttog, der skal omstyrte den gældende orden. Men det er ikke uden problemer, for når man er på laveste sociale ydelse, har man hele tiden Socialforvaltningen i hælene. Og oveni viser Hitler sig at være lidt af en skuffelse.

Okkult mekanik startede som en nettegneserie, og er en rablende skæv historie skrevet og tegnet af Emil Brahe og Andreas Hansn, der bl.a. også står bag den fine Atomvinterbørn.

Jeg var så heldig at møde de to herrer på ArtBubble i Aarhus, hvor de tog sig tid til at signerer mit eksemplar. Det var en underholdende oplevelse, for ligesom deres udgivelser er de to herrer ikke helt almindelige.

På Nummer9 har Michael Lindal Andersen skrevet en rigtig god anmeldelse, som jeg ikke kan være andet end enig i, så her kommer lige et par citater fra den + naturligvis et link.

“Hele Danmarks overgrunds-undergrunds-tegneserieskabere, Brahe/Hansn, er tilbage med endnu en forrykt og skamløs omgang grafisk vildhed.”

Okkult mekanik signeret af Brahe/Hansn“Okkult Mekanik er fyldt med vilde besværgelser, hvor galskaben får frit, visuelt og psykedelisk løb samt magiske væsener som taget ud af farverige fantasy og/eller rollespilsuniverser. Intet er for urimeligt for denne historie.”

“Men mest er Okkult Mekanik en grovkornet satire over samfundets dumhed og alle de førsteverdensproblemer, der går og fylder her til lands.”

“Det er pisse ufedt at være et moderne menneske med flere first world problems, end man kan overskue. På hver deres måde kæmper både socialrådgiveren og Magnus med socialforvaltningen, der er det ægte monster fra det ukendte og lige så uforståeligt og uden for menneskelig kontrol som sort magi, der kan få Hitler til at flyve ud af stive tissere som et unaturligt, misdannet missil.”

“Keep up the good work, Brahe/Hansn.”

Læs hele anmeldelsen på Nummer9

Om Okkult mekanik:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, 184 sider

Besøg Gymnoten.dk

Metrozone af Søren Mosdal

Metrozone af Søren MosdalActionfyldt dystopisk tegneserie fyldt med pangfarver, skæve vinkler og overraskelser

Jeg kan godt lide at læse tegneserier, og synes det er særligt sjovt, når de er danske. Men ofte er det forfatteren til historien og ikke tegneren af illustrationerne, udgivelserne opstilles og omtales efter. Måske af den grund er der ikke altid så meget fokus på billedsiden, og det er en skam. For i Danmark har vi mange dygtige tegnere.

Søren Mosdal er en af dem, og han har både skrevet og illustreret Metrozone – en actionfyldt dystopisk tegneserie fyldt med pangfarver, skæve vinkler og overraskelser.

I 2027 er jordens klima gået amok. Store dele af kloden er oversvømmet, og radioaktive storme forhindrer folk i at bevæge sig udenfor uden beskyttelse. I byen Aurinko bor præsident Putko og den rige del af befolkningen i en Ark over havet, mens resten af befolkningen er fanget i metrosystemet, hvor vandmasserne dagligt truer med at bryde igennem lugerne.

Nikki er en af metrobeboerne. Hun er vokset op her sammen med sin mor og sin bror, som for nogle måneder siden forsvandt og nu formodes død. Men en dag dukker han op igen som en biomekanoid, et kunstigt skabt væsen hvis krop er blevet udskiftet med nye og stærkere celler.

Biomekaerne har ingen hukommelse om deres tid som menneske – men det har Nikkis bror, og nu opsøger han Nikki for at redde hende ud af metroen. Den plan er Nikki dog ikke ubetinget enig i, for alle afskyer biomekaer. Snart er de to dog på vild flugt fra præsident Putkos styrker, som jagter dem i de labyrintiske tunneller. Under flugten må Nikki finde nye sider af sig selv frem, og spørgsmålet er, om det lykkes dem at nå Arken og friheden.

Der er fuld knald på Metrozone, som er super underholdende og spændende tegnet. Søren Mosdals illustrationer sprænger al almindelig tegneserieopbygning, og klipper filmisk historien frem. Farverne er neonagtige som en homage til de amerikanske scifi comics fra 1980’erne, Mosdal selv er vokset op med, mens stemningen er dyster og trøstesløs.

Jeg blev hurtigt fanget af historien om Nikki, og hendes drøm om at undslippe det klaustrofobiske metrosamfund, der fuldstændigt er underlagt præsident Putkos tyranniske regime. Hun lyser i mørket som en stråle af håb fyldt af ungdommens uskyld og overmod, og bringer lidt humor ind i en ellers mørk fortælling. Med en i øvrigt meget overraskende slutning!

Mondoshawan alienUndervejs hyggede jeg mig også med at finde diverse referencer. F.eks. ligner ”myrerne” (de biomekaer som forfølger Nikki og broren) Mondoshawan aliens’ne fra ”Det Femte Element”, mens Nikkis bror godt kunne være en lyshåret Snake Pliskin.

På et tidspunkt går Nikki ind i en tunnel med skiltet ”HC SVNT DRACONES”. En formulering som kendes fra gamle kort, når søfolkene sejlede ud i ukendt, farligt farvand. Under læsningen af Metrozone fandt jeg ud af, at det også er navnet på et post-cyberpunk rollespil, som udspiller sig 700 år ude i fremtiden efter menneskets udryddelse, hvor befolkningen er Vectors, som er en blanding af menneske- og dyregener. Begge fortolkninger passer i øvrigt godt til Mosdals fortælling.

Så har du lyst til en veltegnet, actionfyldt og underholdende tegneserie, der både kan læses som ren spas, men også har en række underliggende temaer som klimaforandringer og undertrykkelse, så grib endelig fat i Søren Mosdals Metrozone. Den har det hele.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Metrozone:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, Ca. 140 sider
Omslag og illustrationer: Søren Mosdal

Se bogtraileren til Metrozone
Besøg Søren Mosdals blog

Forvandlingen af Franz Kafka, illustreret af Søren Jessen

Forvandlingen af Franz Kafka, illustreret af Søren JessenFascinerende og vellykket graphic novel udgave af Franz Kafkas Forvandlingen, som ikke kan undgå at betage læseren

Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng, forvandlet til et uhyre kryb.”

Selvom jeg med skam må indrømme, at jeg aldrig har læst Franz Kafkas Forvandlingen, kender jeg alligevel indledningen til denne 102 år gamle fortælling, om den handelsrejsende Gregor der pludselig forvandles til et insekt. I denne nye udgave har Søren Jessen illustreret novellen, hvor Kafkas ord glider hen over siderne, som med mørke, udtryksfulde billeder beretter om Gregors ulykkelige skæbne.

Gregor er som sagt handelsrejsende. Han bor hos sine forældre sammen med sin søster, og det er hans indtægt, der forsørger familien, efter at farens forretning gik konkurs fem år tidligere. Da det går op for dem, at Gregor er blevet forvandlet til et kryb, bliver de naturligvis chokerede. Han bliver lukket inde på værelset, men søsteren giver ham mad, og familien håber på, at han snart bliver et menneske igen.

Men efterhånden som tiden går, ændrer familiens opfattelse af Gregor sig. Langsomt forvandles han til et monster i deres øjne, og da han til sidst dør, føler resten af familien, at de endelig er blevet sat fri.

Franz Kafka var meget insisterende omkring, at der ikke måtte være en afbildning af et insekt på forsiden af bogen, da Forvandlingen oprindeligt udkom i 1915. Han ønskede, at læserens fantasi skulle tegne det eneste billede af det væsen, Gregor blev forvandlet til. Med den tanke i baghovedet kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvorfor så overhovedet lave en graphic novel ud af novellen? Tjahh, det ved jeg ikke, men jeg kan sige, at resultatet er blevet en utrolig vellykket og fascinerende oplevelse.

Illustration fra Forvandlingen, skrevet af Franz Kafka og illustreret af Søren JessenSøren Jessens illustrationer er holdt i sort/hvide og grålige toner, og er en vellykket baggrund for den stemningsfulde historie, som både er dyster og samtidig absurd humoristisk. Vi ser aldrig krybet Gregor i fuld figur. Kun ben, skygger osv. afslører Jessen for os og efterlever på den måde Kafkas intention. Tegningernes udtryk spænder fra naturalisme til kubisme, hvor illustrationerne ophæver det tredimensionelle rum og interesserer sig for beskrivelsen af motivet frem for det naturalistiske udtryk. F.eks. når kontorbuddet afbildes med et ko-hoved, og teksten lyder: ”Det var chefens kreatur, uden rygrad og forstand.

Ligeledes arbejder Jessen også med tekstens grafiske udtryk. Her er ikke kun pæne talebobler eller ord i kasser. I stedet flyder teksten ind i mellem og ud over siderne på kryds og tværs, eller fungerer som baggrundsfyld for en tegning. Det er simpelthen blændende godt lavet.

Jeg vil ikke gå i dybden med de mange tolkninger, selve historien lægger op til, men kan anbefale at læse artiklen ”Man må gå, før man kan krybe” i Berlingske Tidende som giver en fin indføring, hvis man er interesseret.

Det er dog slet ikke nødvendigt at gøre noget som helst andet end at sætte sig med bogen og begynde at læse. For Kafkas novelle med Søren Jessens illustrationer står imponerende godt på egne fødder.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Forvandlingen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, 127 sider, alle illustreret
Illustrator: Søren Jessen
Originaltitel: Die Verwandlung
Originaludgave: 1915

Besøg Søren Jessens hjemmeside