Arkivet for ‘Tegneserier’ Kategorien

Mit indre øje af Anna Laurine Kornum

Mit indre øje af Anna Laurine Kornum

Jeg får skrevet alt for få anmeldelser for tiden, men Mit indre øje af Anna Laurine Kornum skal lige have et lille pip. Den er nemlig ualmindelig stemningsfuld og meget veltegnet.

Vi følger en kvindes rejse i tankerne tilbage til barndommen. I ‘Cirklen’ hører vi om moren, der får kræft og dør, og efterlader sine fem døtre hos deres fraværende far. I ‘Ønsket’ finder faren en ny kone, mens ‘Det mørke hjerte’ fortæller, hvordan faren glemmer sine børn og overlader det til dem selv at bearbejde sorgen over morens død og stedmorens indtog.

I sidste kapitel fortæller kvinden om sin frygt og fascination af atombomben. En destruktiv kraft der kan ødelægge alt, som også findes i mennesket.

Der er en eventyragtig stemning over fortællingen. Men det er et grumt eventyr fuldt af sorg. En sorg som nærmest bliver håndgribelig i den mørke farvetone, historien er tegnet i.

Illustrationerne er realistiske for så pludselig at forvrænges eller få tilføjet fantastiske elementer. Som f.eks. farens nye kone der portrætteres med rovdyrtænder, eller pigen i ‘Det mørke hjerte’ der slår følgeskab med ådselsædere i sin jagt på hævn. En hævn der alligevel ikke bringer forløsning.

Historien er omkranset af en rammefortælling, hvor kvinden bevæger sig ind i den forbudte zone for at besøge barndommens hus. Huset er ubeboeligt pga. strålingsfaren og står som en delvis ruin.

Mit indre øje er barsk læsning, men som jeg læser den, ender den trods alt med et håb for fremtiden. Jeg tolker nemlig atomkatastrofen som en metafor for de mange tab i barndommen og deraf følgende følelsesmæssige traumer. Og her giver slutningen håb for tilgivelse og for en ny start.

Nu er det gået op for mig, hvorfor jeg vendte tilbage. Jeg måtte hente det uskyldige barn, der engang for så mange år siden inviterede ondskaben ind, og som derved forårsagede alle de ulykker, der siden fulgte. Hun skal løftes ud, tilgives og renses. Så ulykker, tab og sorg kan overskrives. (side 68)

En virkelig anbefalelsesværdig tegneserie som kan læses igen og igen.

Andre skriver:

Weekendavisen:
FLERE GANGE UNDER læsningen tog jeg mig i at overveje, om Mit indre øje kunne være delvist selvbiografisk. Kapitlet om morens død slutter med en dedikation til forfatterens egen mor, for eksempel. Den ældste datter ligner en ung Kornum. Og biografiske detaljer som størrelsen på søskendeflokken og tidsperioden stemmer. Men først og fremmest er familietragedien skildret med så heftigt et nærvær i tekst og især billede, at man føler, den må komme fra et personligt sted. Selvbiografisk eller ej: Det er vel nærmest den største ros, man kan give et dybfølt og alvorsfuldt værk som Mit indre øje. (Læs hele anmeldelsen i Weekendavisen 17.06.2022)

Litteratursiden:
Kornum tager fat i kvindelivet og vender nærmest vrangen ud på det, når hun viser den selvopofrende kærlighed, drømmenes død og det nådesløse forfald. Hun dissekerer familiens opløsning og holder delene op imod et mørkt lys, der ikke nødvendigvis forklarer, men blot fremviser, en uhyggelig almindelig meningsløs gru, hvor uskyld korrumperes, og børnene betaler prisen. Bogens tekst lever op til billedernes høje kvalitet og tilføjer dybde med et poetisk sprog og filosofiske betragtninger, der giver masser af stof til eftertanke. Ubesvarede spørgsmål rumsterer rundt indeni længe efter endt læsning. (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Det er en virkelig stemningsfuld tegneserie, der fører læseren ind i et dystopisk og magisk univers. Stemningen i de detaljerede tegninger er dyster, og personerne er tegnet på grænsen mellem realisme og karikatur.

  • Illustration side 11
  • Illustration side 16
  • Illustration side 33
  • Illustration side 48

Om Mit indre øje:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Afart, 68 sider

Indhold:
Cirklen
Ønsket
Det mørke hjerte
Tanker om atombomben

Læs mere om Anna Laurine Kornum på Cph Art Space
Besøg Anna Laurine Kornum på Instagram

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson
Under overfladen af Daisy Johnson
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Harpiks af Ane Riel
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët
Skyggelandet af Taichi Yamada

De bedste fra min læsebunke 4

De sidste mikro-omtaler af gode bøger fra min læsebunke i denne omgang er en blanding af nyindkøb og lidt ældre titler.

Bøger fra min læsebunke 4:
Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen
En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen
Absurd #9

Absurd #9

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vældig begejstret for undergrundsforlaget Afkom. Afkom udgiver tegneserier og zines, med fokus på horror, og er ikke bange for at give nye, upcoming tegnere og forfattere en chance. For nyligt udkom hæfte 9 i serien Absurd. Denne gang med indhold af Henriette Westh, Hannah Woetmann Bitton, Adam Yeater, Simon Petersen, Steph Dumais, Rikke Madi Riising, Kenneth Ladekjær og Danny Ferbert. Den fede forside er tegnet af Steven Plato. Jeg har næsten lige fået hæftet med posten, og glæder mig til at læse det.

  • Absurd #9: Henriette Westh
  • Absurd #9: Simon Petersen
  • Absurd #9: Hannah Woetmann Bitton
  • Absurd #9: Danny Ferbert
  • Absurd #9: Adam Yeater
  • Absurd #9: Steph Dumais
  • Absurd #9: Rikke Madi Riising

Absurd #9 er udgivet på forlaget Afkom.

En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen

For nyligt skrev jeg i en anden mikro-omtale om bøger købt til Fantasy Festival i Esbjerg. Her købte jeg faktisk også et par tegneserier. Løøøøb! med historie af John Kenn Mortensen, som jeg har fået skrevet lidt om, men også En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen der beklageligvis stadig ligger i min læsebunke. Jeg faldt dels for den fantastiske figur, valravnen, der oprindeligt er et mytologisk væsen fra dansk folkevisetradition. Dels for konceptet “Black out poetry”. Forlaget skriver:

Forfatter og illustrator Nicolai Hvidberg Jørgensen, med tegneserier som “Holger” og “Ego” bag sig, har lavet denne bog med “Black out poetry”. Den er skabt ved at markere enkelte ord i en avis og skabe et digt ud fra det. Smukke illustrationer der understøtter digtene fylder denne lille perle af en digtsamling.

En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen er udgivet på forlaget Afart.

Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen

Jonas Aagaard Dinesen er manden bag forlaget Read.Die.Repeat, som blandt andet udgiver Read.Die.Repeat-magasinet, der indeholder tegneserier, illustrationer, digte, artikler og noveller fra de fantastiske genrer. Men i sommers udgav han sin første roman, YA-gyseren Kirsebærplantagen, hvis ualmindeligt lækre forside er tegnet af Kim Heyst. Forlaget skriver:

På en stille ø ikke langt fra kysten ligger et gammelt kloster. Omkring klosteret vokser række efter række af kirsebærtræer. Engang var det en berømt kirsebærplantage. Engang var klosteret aktivt. Engang var der liv og glæde. Nu er det hele forladt. Ingen tør nærme sig øen. De få, der gør, vender sjældent hjem igen. Nu – mange år senere – skal en gymnasieklasse på udflugt til den gamle, hjemsøgte ø.

Sammen med Sarah, Thomas og Michael udgør Kevin og Louise klassens gruppe af outsidere. De glæder sig alle fem til lidt gys på den længe forsinkede udflugt i deres gymnasieklasse. For Kevin og Louise er det ikke kun udsigten til en uges tid på en forladt ø, der får følelserne til at boble, men det er også udsigten til kvalitetstid med hinanden, som kilder i maven. Lige indtil der begynder at ske mærkelige og skræmmende hændelser.

Kirsebærplantagen er en YA horror-roman, der tager læseren på en rejse gennem tid og sted. Det er en historie om venskaber, kærlighed og århundredgamle historier. Den låner både fra det overnaturlige og fra slashergenren.

Kirsebærplantagen er første bind.

Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen er udgivet på forlaget Read.Die.Repeat.

Orbital 4: Implosion af Pellé & Runberg

Oribital 4 - Implusion af Serge Pellé og Sylvain Runberg

Implosion er fjerde bind i Pellé og Runbergs fremragende science fiction-serie Orbital, der blander udforskning af galaksen med politik og masser af action.

Vi er nået til fjerde bind om agenterne Caleb Swany og Mezoke Izzua, henholdsvis Jordboer og Sandjarr, der arbejder for det Interplanetariske Diplomat Bureau (IDB). Først en kort opsummering af de første tre bind.

I 2278 står jorden foran indlemmelse i Konføderationen, en intergalatisk sammenslutning bestående af knap 800 racer. Befolkningen er delt i to, hvor isolationisterne forsøger at stoppe indlemmelsen. Det fejler, men to år senere lykkes det dem at erobre regeringsmagten, hvilket fører til krig med Sandjarr folket. Konføderationen slår tilbage med stor styrke, og først mange år senere bliver repressalierne mod Jordboerne ophævet, så de igen får adgang til Konføderationens organisationer og privilegier.

Caleb er således den første Jordboer i IDB, og at han bliver makker med Sandjarren Mezoke er kontroversielt. I første bind bliver de sendt til månen Senestam. Her har menneskelige kolonister slået sig ned uden tilladelse på månen, der tilhører Jävloiderne.

I bind to forbereder Konføderationen en stor ceremoni for at fejre forsoningen mellem Jordboere og Sandjarrer. Ceremonien skal holdes i den malaysiske hovedstad, men i dagene op til bliver fire fiskere dræbt, og der bryder voldsomme uroligheder ud. De lokale er overbeviste om, at nomadefolket Rapakhunerne står bag. Caleb og Mezoke bliver gjort til syndebukke for den mislykkede ceremoni, og borgerkrig står for døren.

I bind tre lykkes det Mezoke at flygte med Caleb, der er alvorligt såret. Ad forskellige omveje ender de med at slå følge med Calebs søster Kristina, som han ikke har haft kontakt med siden barndommen.

Her i Implosion er Caleb og Mezoke stadig på flugt. For at skaffe penge har Kristina overtalt dem til at stjæle Nakruidelarver, der kan sælges for enorme summer. Mod deres samvittighed går de med til det. Men da de ankommer til den lovløse rumstation Tetsuam, bryder omfattende optøjer ud, og Caleb og Mezoke ender med at blive arresteret.

Evona Toot, der er øverstbefalende for IDB, har dog brug for deres hjælp. 300 Neuronomer har placeret sig over tætbefolkede områder i Konføderationen. Konføderationen har tidligere været i krig med Neuronomerne, som med deres selvmordsangreb slog millioner ihjel. Nu er angrebene tilsyneladende startet igen, og for at stoppe dem må Caleb og Mezoke rejse til planeten Udhsem. Deres skib, Angus, kan nemlig kommunikere med Neuromanerne, og noget er helt galt på deres hjemplanet.

Jeg er meget begejstret for Orbital-serien. Det har været spændende at udforske Konføderationens talrige folkeslag og følge de mange intriger, både på det overordnede politiske plan, men også blandt de forskellige interesse-fraktioner på de enkelte planeter. Denne blanding af udforskning af galaksen med politiske intriger og rendyrket action er ualmindelig vellykket. Samtidig har billedsiden også være en fornøjelse at gå på opdagelse i.

Denne gang er billedsidens udtryk lidt anderledes end i de første tre bind. Hvor de tidligere bind var tegnet med klare streger og et glat udtryk, er Implosion tegnet med en blødere streg og et lidt mere organisk udtryk, særligt i første halvdel af hæftet. Farvetonerne holder sig stadig hovedsageligt i det grå-blå, grå-grønne og brunlige spektrum, ligesom siderne også denne gang er opdelt i faste billedrammer, dog med skiftende former, størrelser og antal af rammer.

Desværre skriver Cobolt på deres hjemmeside, at Implosion er sidste bind i serien. Historien afsluttes dog med noget af en cliffhanger, så jeg håber, at Pellé og Runberg alligevel beslutter sig for at skrive videre. Jeg står i hvert fald klar med åbne arme til flere bind om Caleb og Mezoke.

Hele Orbital-serien kan anbefales på det varmeste, til alle der holder af science fiction tegneserier. Hver gang der er kommet et nyt bind, har jeg med stor fornøjelse genlæst de tidligere bind. Og hver gang opdager jeg nye detaljer i både historien og billederne. Orbital er helt fortjent blevet udråbt som ’Linda og Valentins’ arvetager. Dog skal man være opmærksom på, at serien er mere dyster og med et mere kompleks plot end P. Christins historier.

Orbital really does have an epic feel, with both writer and artist exploring just what alien life really would be like. It has that feel of Valerian and Laureline, Babylon 5, Star Trek, and so much more when it comes to the importance of introducing the vast universe to explore that requires political manoeuvring and plentiful diplomacy. But there’s also an awful lot of out and out action, something handled beautifully well by Pellé’s artwork … (Læs hele anmeldelsen på Comicon.com)

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Implosion:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Cobolt, 112 sider
Tekst: Sylvain Runberg
Tegninger: Serge Pellé
Originaltitel: Orbital 7: Implosion & Orbital 8: Contacts
Oversætter: Troels Hughes Hansen

Orbital-serien:

Orbital 1: Nærkontakt
Orbital 2: Nomader
Orbital 3: Modstandskamp
Orbital 4: Implosion

Sorte åkander af Cassegrain/Duval/Bussi

Sorte åkander af Cassegrain, Duval & Bussi

Sorte åkander er en af de tegneserier, jeg har læst med stor fornøjelse, men ikke har fået skrevet om her på siden. Det prøver jeg at råde bod på med denne korte omtale.

Der boede tre kvinder i Giverny, den landsby i Normandiet, hvor Monet malede sine berømte åkander. Den første var ondskabsfuld. Den anden var løgnagtig. Den tredje var egoistisk. Alle tre syntes, at landsbyen var et fængsel, en stor og smuk have omgivet af et gitter. Et maleri, hvis ramme det var umuligt at bryde at bryde ud af. En gang, i tretten dage, åbnede lågerne sig dog for dem … Disse tretten dage fløj forbi som en parentes i deres liv, der begyndte med et mord på den første dag og endte med endnu et på den sidste. (Forlagets beskrivelse)

Den franske forfatter Michel Bussi udgav krimien Sorte åkander i 2011 (læs en anmeldelse på Bogrummet). Romanen vandt en lang række priser, og i 2018 udkom den på dansk. Jeg har ikke læst den originale historie, men kun denne tegneserie-bearbejdning. Det er til gengæld en stemningsfuld oplevelse, som varmt kan anbefales. Især slutningen, hvor alle tråde flettes sammen, var en total overraskelse for mig.

Teksten er bearbejdet af Fred Duval, mens Didier Cassegrain har stået for tegningerne.

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Virkelig medrivende kriminalgåde, der bæres flot fremad af en ret præcis tekst med gode dialoger og ikke mindst de smukke tegninger, der maler et meget fransk miljø frem. Nærmest forførende billeder, der bygger en spænding op, så man må bladre hastigt videre til næste poetiske side samtidig med at læseren får faktuel viden om Monet og samtidens malerkunst. De tre kvinders historier flettes smukt sammen, især prologen/præsentationen er betagende.

Litteratursidens anmeldelse:
Bogen balancerer fantastisk mellem det kunstneriske og underholdningen, og spændingsniveauet er højt og konstant. Det er ikke en krimi af den blodige seriemorder slags, men dramaet i en lille landsby med uopfyldte drømme, forsmåede følelser, gamle hemmeligheder og slet skjult bitterhed kan også noget. En meget flot og læseværdig graphic novel for læseren, der kan lide en god historie i flot indpakning.

Om Sorte åkander:

Udgivelsesår: Maj 2022
Forlag: mellemgaard, 139 sider
Originaltitel: Nymphéas noirs
Oversætter: Jens Eichler Lorenzen

Læs også:

Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt
Green Manor 2: Om ulempen ved at dø af Bodart & Vehlmann
Hvem myrdede præsidenten? af Duval & Pécau
Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Lovecraft af Hans Rodionoff
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët
Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen
Watchmen af Alan Moore
Åbenbaringer af Paul Jenkins

Løøøøb! af John Kenn Mortensen m.fl.

Løøøøb! af John Kenn Mortensen m.fl.

Mads Bluhm, der er projektleder for Bogforum Comics, har skrevet forordet til Løøøøb!, der er resultatet af tegnevæggen på Bogforum 2021. Her fortæller han dels lidt om tegnevæggens historie, og dels om hvordan årets historie blev til.

Hvor tegnevæggen tidligere har været løst baseret på et tema eller tegnernes egne idéer, står John Kenn Mortensen bag den overordnede rammehistorie i Løøøøb! Pigen Ellen vågner om natten og skal tisse. På toilettet glemmer hun sin bamse, og nu må hun igennem et monsterfyldt mareridt for at få fat i bamse igen.

De inviterede tegnere er en blanding af nye talenter og garvede tegneserieskabere. Hver tegner fik på forhånd en række stikord til, hvad deres side skulle illustrere af historien, og så tegnede de ellers live under Bogforum med publikum lige i nakken. Normalt udgives tegnevæggen ikke, men forlaget Afart havde stand lige overfor og blev så begejstrede for resultatet, at de bad om lov til at udgive den.

Og det kan jeg godt forstå! Løøøøb! fungerer nemlig godt. Både som historie og som en mulighed for at nyde en lang række danske tegnere. Forventeligt er der stor forskel på tegnestil og udtryk fra kunstner til kunstner, men det tager intet fra oplevelsen. Tværtimod giver det historien en ekstra dimension at se, hvor forskelligt situationerne fortolkes.

Flere af mine yndlingstegnere deltager så jeg havde også lidt sjov med at prøve at spotte deres tegninger uden at smugkikke. Men det pudsige er, at når man fordyber sig i billederne flere gange, så bliver oplevelsen bare bedre og bedre. Der dukker nye detaljer op. Man lægger mærke til brug af skygger/perspektiv/valg af tegneredskab osv., og pludselig er også dette billede en yndling.

Selvom det at læse tegneserien ikke er den samme totale oplevelse, som hvis man var til stede på Bogforum, så er resultatet absolut underholdende. Man får også en lille snert af stemningen, idet der er indsat en række fotos fra tegnevæggens udførelse. Derudover er JKM’s manuskript indsat til sidst med navnet på den tegner, der efter planen skulle illustrere siden.

En herlig og anderledes tegneserie, der bestemt kan anbefales. Både for monster-elskere og andre.

Om Løøøøb!:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Afart, 48 sider
Omslag: Johan F. Krarup

Læs også:

Absurd #8
De underjordiske af Dan Abnett, John Tomlinson og Steve White
Exodus af Jacob Rask Nielsen
Gigant af Rune Ryberg
Hit And Run Mutants af Sprogø & Balslev
I ly af mørket – en H.P. Lovecraft tegneserieantologi
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Kulkælderen #5
Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft
Natteræd af John Kenn Mortensen
Videovold og 80’er snask
Volt #5

Escape From Monster Island af Joe Tyler

Escape From Monster Island af Joe Tyler

For nyligt holdt Fantask udsalg, og jeg fik købt et par lækre tegneserier til billige penge. Her i blandt Escape From Monster Island som jeg ikke kendte på forhånd, men som viste sig at være en underholdende affære.

Oprindeligt blev historien udgivet i seks hæfter, men her er de udgivet i et samlet bind. Serien er ikke oversat til dansk.

I årevis har den amerikanske regering dækket over, at mange af de monstre, vi tror er ren fantasi, rent faktisk eksisterer. På en fjerntliggende ø i Stillehavet har de bygget et svært bevogtet anlæg, hvor man studerer og eksperimenterer på disse væsener.

Men i 2012 ramte katastrofen. Monstrene slap ud af deres indespærring, og de overlevende forskere blev evakueret. Siden da har øen været helt afskåret uden kontakt til omverdenen.

Fem år senere er det kraftfelt, der holder monstrene fanget på øen, ved at bryde sammen. Militæret ser kun én løsning for at sikre, at ingen af de dødelige væsener slipper væk. At bombe øen til atomer i samme øjeblik kraftfeltet svigter.

Men i forvirringen under evakueringen var en af de ledende forskere, doktor Bennett, nødt til at efterlade sin ekstremt værdifulde forskning. Pludselig er det sidste chance for at hente det tilbage, før det ødelægges sammen med resten af øen. Doktor Bennett rejser derfor tilbage til øen sammen med en gruppe professionelle lejesoldater. Nu er spørgsmålet så, om de kan overleve længe nok til at finde Bennetts forskning?

Escape From Monster Island er fornøjelig underholdning. Tegnestilen er hovedsageligt naturalistisk, trykt i stærke farver på glittet papir der får illustrationerne til at poppe ud af siderne.

Historien er et rigtig tjubang-eventyr, hvor varulve, elvere og andre sagnvæsener pludselig findes i vores verden. Der er dog også et lille drys eftertænksomhed i, hvorvidt det egentlig er sagnvæsnerne, der er monstrene i fortællingen. De eksperimenter, forskerne udførte på øen, var nemlig ikke altid særligt humane.

Jeg nød at fordrive et par timer i solen med Escape From Monster Island, som er herlig kalorielet underholdning.

  • Side 9: Monster Area 51
  • S. 23: Chupacabra
  • S. 27: My team is prepared for anything

Om Escape From Monster Island:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Zenescope Entertainment, 175 sider
Skrevet af Joe Tyler
Tegnet af Carlos Granada

Læs også:

Podcast: De mystiske dyr

De udøde af Johan Egerkrans
Overløber – Kijara 1 af Tatiana Goldberg
Mørkets skabninger af Kåre Johannessen
Blodets bånd af Christian Kronow
Kick-Ass af Mark Millar og John Romita Jr.
Thomas Alsop – Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt
Noget er på vej – 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier
Gigant af Rune Ryberg
Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Stalin’s Sink af Craig Frank & Aksel Studsgarth

Stalin's Sink af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Stalin’s Sink er tredje bind i serien Outstanding Issues af Aksel Studsgarth og Craig Frank. Hvert bind indeholder en selvstændig historie, og denne gang går turen til Kolyma, Sibirien.

I en bar i Kolyma sidder amerikanske Greg og drikker. Han venter på sin guide, Boris, der mod gavmild betaling skal føre ham til et sted, forbudt for offentligheden. Greg er ikke hvem som helst. Han har arbejdet sig op fra bunden og er nu milliardær. Han har også et medicinsk problem, der gør, at han hver anden time er nødt til at tage sin medicin. Og så har han en altovervældende trang til at observere andres lidelser/ydmygelser.

Det er sidstnævnte trang, der har ført ham til Kolyma, hvor han med Boris’ hjælp vil besøge en af Stalin’s nu nedlagte arbejdslejre. Det særlige ved denne lejr er måden, hvorpå man slap af med syge, sårede og døde, og for at opleve det er Greg rejst halvvejs rundt om jorden.

Stalin’s Sink er en opdigtet historie, men de brutale arbejdslejre, som fortællingen har udgangspunkt i, er desværre historisk korrekt. Fra 1928 til 1953 var det sovjetiske Gulag-fangelejrsystem et symbol på sovjetregimets undertrykkelse af befolkningen. Gulag var et vidt forgrenet system af arbejdslejre, og det menes, at ca. 20 millioner mennesker passerede gennem lejrene. Man estimerer, at omkring to millioner døde under opholdet. Dette svarer til hver tiende fange. Hertil skal så lægges alle de mennesker, der døde under transporterne til lejrene, og alle dem, som blev frigivet umiddelbart inden de døde. (Læs mere på Folkedrab.dk)

Jeg er stor fan af Studsgarth/Franks serie, og Stalin’s Sink er endnu et spændende bidrag. Handlingen, fremfor baggrunden, er i fokus for illustrationerne, hvilket giver en hårdtslående læseoplevelse der hele tiden sender øjnene videre. Denne gang er billedsiden hovedsageligt holdt i brunlige nuancer. Mod slutningen bliver farverne dog meget mørke, hvilket gør det vanskeligt at skelne detaljerne. Det falder godt i tråd med historiens udvikling, men gjorde det lidt svært forstå slutningen efter første læsning.

Som i de tidligere bind er der kræset for kvaliteten såvel indholdsmæssigt som det fysiske layout, der er trykt på kraftigt kvalitetspapir og har et lækkert omslag med blød kachering.

Jeg har hidtil varmt anbefalet serien Outstanding Issues, og med Stalin’s Sink er der kommet endnu et absolut læseværdigt hæfte til serien.

Om Stalin’s Sink:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Hunov & Haffgaard, 67 sider
Tegnet af Craig Frank
Historie af Aksel Studsgarth

Besøg Aksel Studsgarths hjemmeside
Besøg Craig Franks hjemmeside

Læs mere om Stalins guldlejre i Kolyma

Outstanding Issues:

Stalin’s Sink, #3
Grár, #2
To the Bone, #1

Læs også:

Det Umenneskelige af Clive Barker
Mønstereleven af Stephen King
Skarabæens time af Kim Leine & Søren Mosdal
Menneskekød: Grotesker 1910-1920
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund

Absurd #8

Absurd #8: omslag af Lauge Eilsøe-Madsen

Jeg har med stor fornøjelse læst Absurd fra forlaget Afkom siden bind 1 udkom i 2019. Her i Absurd #8 er formatet ændret til en lækker bog i A4-størrelse på 118 sider. Udgivelsesfrekvensen er blevet nedsat til to numre årligt, hvilket giver bedre tid til at finpudse indholdet. Samtidig har det større omfang givet plads til hele 10 historier, og som altid er bidragene en blanding af upcoming kunstnere og mere kendte navne.

Den stemningsfulde forside er tegnet af Lauge Eilsøe-Madsen, der også bidrager med historien ‘Skoven’. Lauge Eilsøe-Madsen har derudover bidraget med flere historier i Absurd-regi, bl.a. ‘Dybet’ i #1 og ‘Rødder’ i #3.

For mig er det altid en fornøjelse at få fat i et nyt nummer af Absurd. Jeg kan godt lide at læse tegneserier, men er langt fra ekspert. Absurd-serien giver indblik i mange forskellige tegnestile. På den måde bliver jeg både udfordret og underholdt, samtidig med at jeg bliver introduceret for nye, spændende illustratorer. Det betyder selvfølgelig også, at det ikke altid er alle historierne, jeg er lige vild med. Men det betyder i virkeligheden ikke noget for den overordnede oplevelse.

Henriette Westh indleder Absurd #8 med ‘Historien om en gæst’, frit efter H.C. Andersens eventyr. Her dukker en vandrer uventet op ved et ensomt beliggende hus. En kvinde lukker op og inviterer vandreren ind i varmen. Her hilser han på husets anden beboer, en lille dreng der græder ulykkeligt. Drengen er ikke som alle andre, men det er gæsten heller ikke. Henriette Westh tegner med smukke, runde streger, så illustrationerne fremstår harmoniske. Men ved hjælp af beskæring, zoom og skæve vinkler formidler hun alligevel en stigende uhygge, der lever helt op til historiens slutning.

‘Dødens triumf’ er tegnet af Karsten Brandt-Knudsen, der har et helt andet, mere råt udtryk, enkelt udtryk. Her følger vi Døden, der går rundt i en postapokalyptisk verden og keder sig. Noget er sket, så alle mennesker er døde, og hvad skal man så tage sig til? Historien har både splat og humor, og ikke mindst nogle kendte ansigter blandt de medvirkende zombier.

Tredje fortælling i Absurd #8 er Pelle Gedteks ‘An Eye for an Eye’, der igen har et nyt visuelt udtryk. Igen er det råt og groft, uden den klassiske ramme-inddeling af de enkelte billeder og med sort helt udfyldt baggrund samt nærmest karikerede figurer. Historien handler om en gruppe mænd, der undertrykker befolkningen med vold, tortur og mord. Én mand vil dog gøre alt for at få hævn.

De tre første historier viser meget godt bredden i både tegnestil og historier. Absurd #8 indeholder simpelthen alt fra varulve og morderiske galninge, over zombier og aliens, til dæmoner og skovnisser. Det er ganske enkelt en ren gavebod, og jeg kunne sagtens nævne flere favoritter.

Selvom jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen ærgrede mig, da jeg fandt ud af, at der fremover kun ville udkomme to bind årligt af Absurd, så må jeg nu krybe til korset. Hvis kvaliteten fortsætter med at være ligeså god som her, så har jeg absolut intet at klage over.

En stor, klam anbefaling til alle horror-tegneserieentusiaster.

Om Absurd #8:

Udgivelsesår: 01.04.2022
Forlag: Forlaget Afkom, 118 sider
Omslag: Lauge Eilsøe-Madsen

Indhold:

Historien om en gæst af Henriette Westh
Dødens triumf af Karsten Brandt-Knudsen
An Eye For An Eye af Pelle Gedtek
Skoven af Lauge Eilsøe-Madsen
Nattens dæmoner af Danni Barslund Christensen
I ulvens vold af Martin Leig Andersen
Zombier! af Bjarke Friis Kristensen
Run af Rasmus Julius
Ein Waldspaziergang af Steven Plato & Erik Olsen
Barial Bjergenes hemmelighed af Dennis Frederiksen

Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Jeg læste med stor fornøjelse To the Bone, der var første bind i forlaget Hunov & Haffgaards nye serie uhyggelige tegneserier under overskriften Outstanding Issues. Bagerst var indsat en smagsprøve fra næste nummer, Grár, som jeg allerede dengang så frem til at læse. Og Grár kan heldigvis også anbefales.

Kvinden Greta elsker at gå til begravelser. Hun sniger sig ind i de sorgramtes mest intime stunder. Tager for sig af maden som hun ikke holder sig tilbage for at kritisere. Lyver om at kende afdøde, og tager en lille “souvenir” med sig, før hun går.

Blomsterhandlerne vil ikke mere fortælle Greta, hvor begravelserne finder sted, og Greta ved egentlig godt, at det hun gør er forkert. Men hun kan bare ikke stoppe. Så da hun bliver smidt ud fra endnu en begravelse, hvor hun bliver afsløret som uvedkommende, og hendes søn endnu en gang må hente hende ude midt i ingenting, lover hun ham, at det er sidste gang.

Men det er det ikke. Greta kan ikke stoppe. Hendes begær er for stort. Og da hun deltager i Wilhelms begravelse, går hun over stregen. Her er helt andre spilleregler, end ved de begravelser hun tidligere har tiltvunget sig adgang til. Og da hun bliver opdaget, er konsekvenserne større end truslen om politi.

Jeg har læst Grár et par gange, og den bliver bedre for hver gang. Første gang synes jeg, at den var lidt lang tid om at komme i gang, men ved anden gennemlæsning opdagede jeg, at gruen alligevel starter tidligt. For hvorfor dukker Greta op til tilfældige begravelser med sit ponyblad? Hvilket menneske trækker sin søn med til ukendte menneskers begravelser gennem hele hans barndom, og har en reol fyldt med ting stjålet fra fremmedes mindesammenkomster. Hvad får et menneske til det? Ensomhed? Egoisme? Begærlighed?

I anden halvdel oplever Greta konsekvenserne af sit begær, og her træder Craig Franks tegninger for alvor i karakter. Hvor billederne i begyndelse glider roligt af sted, føles de nu påtrængende. Høje lyde, pludselige bevægelser og skæve vinkler gør læsningen foruroligende frem mod slutningen, der kulminerer i tårevædet rædsel.

I et interview fortæller Aksel Studsgarth, at hovedpersonen Greta er inspireret af en virkelig kvinde, der uinviteret dukkede op til faderens begravelse. Derudover fortæller Studsgarth også om væsenet Grár, og om familien der får nok af Gretas indtrængen. Læs hele interviewet her

Grár er trykt på kraftigt papir og med lækkert omslag med soft-touch kachering. Illustrationerne er holdt i en grå-lilla farveskala, med fokus på handlingen fremfor baggrunden. Der er dog stadig plads til små detaljer, som fx da Greta besøger Studtgarth’s Bakery 🙂

Jeg er vild med konceptet bag Outstanding Issues, hvor hvert bind indeholder en uafhængig fortælling. Indtil videre har kvaliteten af hvert bind været højt, så jeg ser allerede frem til næste nummer: Stalin’s Sink.

Og har jeg ikke overbevist dig om, at Grár er værd at læse, så tjek Nummer9’s anmeldelse her.

Om Grár:

Udgivelsesår: april 2022
Forlag: Hunov & Haffgaard, 75 sider
Omslag og illustrationer: Craig Frank
Forfatter: Aksel Studsgarth

Besøg Aksel Studsgarths hjemmeside
Besøg Craig Franks hjemmeside

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Deadboy af Tom Kristensen
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
To the Bone af Aksel Studsgarth & Craig Frank
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët

To the Bone af Craig Frank & Aksel Studsgarth

To the Bone af Craig Frank & Aksel Studsgarth

To the Bone er en del af forlaget Hunov & Haffgaards nye serie uhyggelige tegneserier under overskriften Outstanding Issues. Og det tegner godt.

Efter at have udført tidsrejser med aber er det nu tiden at sende de første mennesker tilbage i tiden. Men noget går galt, og den ene tidsrejsende dør, mens de to andre overlever stærkt vansirede og på et ukendt sted i tid og rum.

Fortælleren ved, at de to overlevende er nødt til at holde sig langt væk fra alle for ikke at kompromittere fremtiden. Men trods alle gode intentioner viser det sig sværere end forventet.

Danske Aksel Studsgarth har skrevet historien, mens amerikanske Craig Frank står for illustrationerne. Jeg kendte ikke Aksel Studsgarth på forhånd, men Craig Frank har tidligere udgivet tegneserierne JFK – Secret OPS samt Cool Valley. Derudover er han også et velkendt navn i danske animationsfilm. Bl.a. har han været instruktør på film som Jensen og Jensen samt Rejsen til Saturn.

To the Bone er trykt på kraftigt papir og med lækkert omslag med soft-touch kachering. Illustrationerne er holdt en grå-grøn farveskala, der bliver mørkere som fortællingen skrider frem. Tegnestilen er semi-realistisk med fokus på handlingen og ikke så meget baggrund og omgivelser. Sidelayoutet skifter mellem klassisk 6-billede rammeopbygning, helsides illustrationer og alt der i mellem.

På trods af sit korte format er To the Bone en anbefalelsesværdig oplevelse. Tegningerne er sært tiltrækkende, og historien tager et overraskende twist, som spiller uhyggeligt godt ind i vores samtid. Samtidig giver Craig Franks portræt af de vansirede tidsrejsende mindelser til den klassiske opfattelse af aliens som grå-grønne væsener med store øjne. Så måske er det derfra alle historierne stammer fra 🙂

Jeg var rigtig godt underholdt af To the Bone og glæder mig til næste nummer, som vi får en lille forsmag på bagerst i hæftet.

Om To the Bone:

Udgivelsesår: 03.01.2022
Forlag: Hunov & Haffgaard, 30 sider
Forfatter: Aksel Studsgarth
Illustrator: Craig Frank

Besøg Aksel Studsgarths hjemmeside
Besøg Craig Franks hjemmeside

Læs også:

Absurd-serien
X fra det ydre rum af Kramhøft & Kristensen
Metrozone af Søren Mosdal
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
Gigant af Rune Ryberg
Hit And Run Mutants af Sprogø & Balslev
Videovold og 80’er snask