I lyst og død er en velskrevet og veldokumenteret fagbog om gysergenren.

Rikke Schubart fører læseren igennem genrens historie fra Frankenstein og op til nutidens splatter og gyserfilm. Først fortæller hun om genren, herunder kommer hun omkring gysets univers, handling og virkning.

Herefter fortæller hun bredt om en række film (og bøger), som hun analyserer og inddeler i fem underkategorier, der beskriver genren: det dæmoniske gys, det videnskabelige gys, det psykologisk gys, det fysiske gys og teenage-gyset samt en zombie sidegevinst.

I kapitlet ‘Dæmoniske mænd og besatte kvinder’ om det dæmoniske gys forklarer hun, hvordan dæmonerne blev hjemløse jo mere ‘civiliseret’ samfundet blev og flyttede fra kirken og folketroen ind i fiktionen. Her betegner hun det dæmoniske gys som et psykodrama, hvis vigtigste element er seksualiteten, hvor den ydre kamp mellem godt og ondt er et billede på den indre kamp mellem fornuft og seksualitet.

Bram Stokers Dracula er et velkendt eksempel på den freudianske tolkning, men vampyren er ifølge Schubart ikke det eneste dæmoniske monster.

Den påtrængende og farlige seksualitet, er er hovedtemaet i det dæmoniske gys, har flere skikkelser ud over vampyrens. Den dæmoniske invasion af kroppen er et element, der strækker sig fra vampyren, varulven, dæmonen og zombien til psykopaten, og invasionen symboliserer det irrationelle, seksualiteten og vanviddet, der angriber individet og samfundets skrøbelige kerne-enhed, familien. (side 126)

I det videnskabelige gys udspiller historien sig rundt om viden og videnskaben. Her er Mary Shelleys Frankenstein et godt eksempel med historien om en videnskabsmand, hvis eksperiment går galt, da han skaber et monster og det får katastrofale følger. Igen trækker Rikke Schubart Freud frem i sine analyser, og det er nok min eneste anke til I Lyst og død. Der er lidt for meget fokus på den freudianske vinkel.

Videnskabmanden og monsteret er et par, der symboliserer det rendyrkede intellekt og den rendyrkede seksualitet; ofte er de samme person i forskellige faser – før og efter. (side 154)

Som et andet eksempel nævner Schubart filmen Invasion of the Body Snatchers fra 1956, hvor det i stedet for en ‘gal videnskabsmand’ handler om “en tro kopi af mennesket”. Det kan f.eks. være en robot eller som i det valgte eksempel, “et rumvæsen, der genskaber sig i vort billede”. I den type videnskabelige gys er man nødt til at definere, hvad der er menneskeligt for at kunne adskille mennesket fra monstret.

I ‘den tro kopi’-historie er det psykotiske forhold mellem videnskabsmand og monster og overjeg og driftsliv erstattet af en generel problematik om menneskelighed. Monsteret symboliserer ikke en seksuel udvikling, men truer os med følelsesløshed og tomhed. (side 157)

Slutteligt nævner hun de invaderende monstre fra rummet som en tredje form for videnskabeligt gys, og her fremhæver hun Alien-filmene som eksempler. Nu er det ikke længere videnskabelige eksperimenter eller defineringen af menneskelighed, der er på spil. I stedet fremhæver hun mødet som et nyt hovedtema, hvor den Anden er reduceret til en fjendtlig fremmed fra det ydre univers.

Fortællingerne i det videnskabelige gys er drevet af sublimering og angst for seksualiteten, og ikke af de perverse udlevelser, det vrimler med i det dæmoniske gys. I det videnskabelige gys er videnskaben en seksuel katastrofe, der skal afskrække os fra forbudte lege, og monsteret et mislykket afkom, der bliver undfanget under forkerte og unaturlige omstændigheder. Frankenstein, Hyde, Moreaus skabninger, replikanterne og Alien er alle børn af menneskets nysgerrighed, der bliver rettet mod forskning i stedet for mod familie. (side 167)

Om det psykologiske gys skriver Rikke Schubart, at subgenren adskiller sig fra det dæmoniske gys og det videnskabelige gys ved sin realisme og sin forankring i en ydre realitet. Det psykologiske gys er underkastet universets fysiske love og en empirisk realisme.

I det psykologiske gys er problematikken nærsynet, det er individet, familien, opvæksten og de nære relationer, der er i fokus. De små hændelser og tilsyneladende ubetydelige indtryk sår monstrøs sæd i identiteten, og når såsæden slår rod og spirer, gør den én af vore til en truende fremmed. (side 170)

Blandt de psykologiske gysere fremhæver Schubart bl.a. Alfred Hitchcocks Psycho (baseret på Robert Blochs roman) sammen med filmen Peeping Tom, som eksempler på film, hvor “psykopatens umenneskelige mord [er] resultatet af et maltrakteret sind, og hans angreb på omverdenen en logisk konsekvens af barndommens overgreb”. Senere nævner hun også Stephen Kings Ondskabens hotel, som et eksempel på en fortælling om “psykopatens vækst som en arvelig kræftknude i kernefamilien”. Her bliver familiefaderen Jack Torrance monstret, da han ikke kan overvinde sit hidsige temperament og alkoholisme.

Med “Repulsion” og “The Shining” bevæger vi os i en del af subgenren, der er optaget af, hvordan den identitet, vi tager for givet, kan gå i opløsning når som helst, hvor som helst. Vi er alle potentielle mordere, for deres baggrund er ikke meget anderledes end vores. Vi er også alle potentielle ofre, fordi det er umuligt at lokalisere morderen, der ikke længere er en grim, ond ‘Anden’, men kan være en ung jomfru (som Carol), en pæn ung mand (som Norman og Mark) eller en familiefar (som Jack). Enhver personlig relation kan udvikle sig til mord […] her er ingen morder, kun en psyke, der går amok. (side 184)

Det psykologiske gys eksemplificerer således en konfrontation mellem den ydre omverden og den indre psyke. Samfundets krav, opbygning, sociale normer m.m. skaber det syge, og fiktionen bringer det forhold ud i det åbne. På den måde giver subgenren et skarpt portræt af sin samtid.

Om det fysiske gys – også kaldet splatter – skriver Rikke Schubart, at filmene “ikke nødvendigvis [sigter på] at skræmme deres publikum, heller ikke på at drive dem ud på kanten af biografsæderne i spænding, men på at krænke dem med scener af eksplicit blodsudgydelse. I splatterfilm er lemlæstelse faktisk budskabet – og ofte det eneste.” (side 205)

I afsnittet om Teenage-gyset handler det om “den spirende seksualitet, kroppen der forandrer sig og det truende tab af mødommen, der alt sammen er nyt og skræmmende for teenageren, der har travlt med at gøre oprør mod familien og forældrenes sociale normer.” Schubart nævner film som The Exorcist, The Texas Chain Saw Massacre, Carrie, Halloween, Friday the 13th, A Nightmare on Elm Street og Hell Raiser som eksempler.

Sidste kapitel handler om zombien, og med udgivelsesåret 1993 in mente må man sige, at Schubart ramte hovedet på sømmet, da hun beskrev zombien som fremtiden. For siden da har zombier invaderet stort set alle genrer lige fra komedier (Shaun of the Dead) til kærlighed (Warm Bodies). Som eksempel har hun her George A. Romeros zombie-serie, der startede med Night of the Living Dead i 1968 og visualiserer den moderne civilisations sammenbrud.

Romero beviser, at hverken underholdning eller kritisk kunst afhænger af en bestemt æstetik. Begreber som finkultur og trivialkultur giver ikke anden mening end undertrykkelse, de har intet at gøre med kunst, æstetik, moral eller ideologi. Selv om mange hævder det modsatte, har gyset både moral og ideologi; amoralens moral og provokationens ideologi. Uanset om gysets rituelle sansestimulation er Bram Stokers erotiske drama, Sam Raimis groteske oprør eller Romeros moralske mareridt, forhindrer den blodige æstetik ikke gyset i at være én af kulturens få kunstarter, der taler eksklusivt til sansernes og kroppens oprør. Kunst må gerne tale til sanserne og kroppen, og den må frem for alt gerne være underholdende. (side 279)

I lyst og død er en bog, jeg jævnligt tager frem og slår op i. Den er fuld af interessante analyser, og selvom jeg ikke altid er enig i den freudianske tolkning, så er der ingen tvivl om Rikke Schubarts enorme viden – og kærlighed – til horrorgenren. Det gør I lyst og død til et uomgængeligt værk på dansk om gyset.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1993
Forlag: Borgen, 315 sider

Indhold:

Fra Frankenstein til splatterfilm
– Gysergenren 1760-1992
– Gotikken
– Gyset
Genren
– Rituelle fornøjelser
– Det seksuelle mareridt
– Gyset (Gysets univers, Gysets handling, Gysets virkninger)
Fortællingerne
– Dæmoniske mænd og besatte kvinder: det dæmoniske gys
– Det videnskabelige gys
– Den psychotiske identitet – det psykologiske gys
– Splatter – det fysiske gys
– Teenage-gyset
– Dommerdag nu – zombie som fremtid
Nævnte film
Nævnte bøger
Litteraturliste
Billedliste
Stikord

3 Svar to “I lyst og død af Rikke Schubart”