Are you scared

Are you scaredJeg faldt tilfældigt over “Are you scared”, og snuppede den med fordi forsiden virkede rigtig klam. Bagsideteksten levede op til forsiden, selvom historien er set før.

6 personer vågner op i en tom bygning, hvor det snart viser sig, at de er blevet udvalgt til at deltage i et tv-show ved navn Are you scared. Alle 6 deltagere har selv meldt sig, men det går hurtigt op for dem, at prisen for at være med meget snart kan blive ultimativ.

Herefter kommer en masse udmærkede splatterscener, hvor deltagerne må konfrontere deres største frygt, og så er det, at filmen efter min mening bliver for plat. For det viser sig, at en af deltagerne har en grum hemmelighed. Og det er i virkeligheden den hemmelighed, som hele “spillet” går ud på at få hævn over. Og det ender bare med ikke at hænge sammen overhovedet.

Så desværre ødelægger slutningen en ellers ok film, og sådan går det så tit.

Om “Are you scared”:

Instruktør: Andy Hurst
Udgivelsesår: 2006

Skriv en kommentar