Betragtninger over Romeros zombie-trilogi

Romero’s triologi kan ses som en kritisk betragtning af vores samfund, samt et delvist forsøg på at visualisere den moderne civilisations sammenbrud.. Filmene er meget blodige og meget realistiske, hvilket sikkert er grunden til, at de ikke har fået det store kommercielle gennembrud.

I den første film er temaet, at kaos ikke så meget er en ydre som en indre trussel. Zombierne kan slås ihjel og holdes udenfor huset, hvis blot de levende holder sammen – men det gør de ikke, og dermed åbner de selv for zombiernes adgang. Menneskenes adfærd er med andre ord det, der gør dem til zombier, og da redningsholdet ankommer om morgenen skyder de den eneste overlevende, da de ikke kan kende de levende fra de døde. Bens meningsløse død giver den social redning et sarkastisk skær, for hvis samfundet ikke kan skelne mellem menneskelighed og monster, hvordan kan det da definere menneskelighed, og hvilken orden er det så, der bliver genoprettet med redningsholdets ankomst?

Romero har fået inspirationen til trilogiens første del fra Richard Mathesons “Jeg er den sidste”, som også beskriver isolationen og paranoiaen hos hovedpersonen, der lever alene i en verden befolket af vampyrer.
Hvor første film delvist forklarede zombiernes tilsynekomst med radioaktiv stråling, giver anden film ingen forklaring. Her er temaet en advarsel til vores moderne forbrugersamfund om at dets kapitalistiske politik kun fører mod død og opløsning. Stephen dør, fordi han ikke kan se på, at motorcykelbanden stjæler smykker og penge i ‘hans’ mall, og i virkeligheden er hverken smykker eller penge jo noget værd i det kaos samfundet er blevet med zombiernes ankomst.

Rikke Schubart skriver om Dawn of the Dead:
Filmen fokuserer mere end før på zombierne og deres status som masseoprør og protest mod det civiliserede samfund…Zombien på film har altid været et fænomen, der truer samfundet med kaos. Enhver er potentiel zombie, alle kan ende som én i massen af sultne oprørere, uanset social status, alder, køn og nationalitet, og den sociale undertone af proletarisk anarki, der kun var antydet i den første film, bliver tydelig i Dawn of the Dead… Zombierne har ikke nogen årsag, fordi forklaringen ligger i os selv. “De er os” siger Peter, og den purtoricanske præst råder til at standse myrderierne. Mener han myrderierne på zombierne, eller på de fattige puertoricanere der ryger med i købet sammen med resten af den fattige underklasse, der breder sig som en zombiehær under det kapitalistiske regime?

Skriv en kommentar