Boogeyman 2

Boogeyman 2Det er efterhånden nogle år siden, jeg så den første “Boogeyman” film. Jeg husker den som en effektiv gyser i B-films genren, så jeg forventede mig lidt i samme stil med toeren.

Som børn ser Laura og Henry deres forældre blive myrdet, og de er overbeviste om, at det var Boogeymanden. Som voksen er Henry så plaget af sin angst, at han lader sig indlægge på en psykiatrisk institution, og efter 3 måneder forlader han stedet – helbredt.

Han opfordrer søsteren til også at lade sig indlægge, og det gør hun. Men hun har knapt været på institutionen et døgn, før den første af hendes medpatienter dør på mystisk vis. Alle andre siger, at han begik selvmord, men Laura er overbevist om, at Boogiemanden har indhentet hende.

Overlægen på hospitalet spilles af Tobin Bell fra “Saw”-filmene. Han gør det såmænd udmærket, men minder meget om sin rolle Jigsaw. Der er også lidt af den samme “lærende” oplevelse i Boogeyman 2 som i “Saw”. Her skal ofrene  blot lære at se deres frygt i øjnene i stedet for.

Især i starten havde jeg flere “hop-ud-af-stolen” øjeblikke, så på den måde er Boogeyman 2 vellykket. Slutningen er dog ikke voldsomt overraskende, men på trods af det, synes jeg, at det var en okay slasherfilm til en stille aften derhjemme.

Om Boogeyman 2:

Instruktør: Jeff Betancourt
Udgivelsesår: 2007

Skriv en kommentar