Dolan’s Cadillac

Elizabeth (Emmanuelle Vaugier) og Robinson (Wes Bentley) er lykkelig gift og arbejder på at blive forældre, da Elizabeth under en ridetur opdager nogle menneskesmuglere. Hun ser gangsteren Dolan (Christian Slater) skyde en af pigerne, og på trods af at Robinson forsøger at overtale hende til at lade som ingenting af frygt for repressalier, går hun til politiet. De lover at beskytte hende, men Dolan er en magtfuld mand, og han får fat i Elizabeth. Nu lever Robinson kun for sin hævn. Men hvordan får man fat i en mand, der virker aldeles usårlig?

“Dolan’s Cadillac” er baseret på en novelle af Stephen King fra samlingen “Nightmares and Dreamscapes“, og det skal tit ses som et advarselstegn. Det er nemlig sjældent, at filmatiseringerne er særligt vellykkede efter min smag. “Dolan’s Cadillac” er dog endt rimeligt, og selvom jeg ikke synes, den er et mesterværk, så er den dog heller ikke decideret dårlig.

Christian Slater, som spiller Dolan, gør et godt og overbevisende job. Han er led og modbydelig, og mod slutningen kommer hans sande natur for alvor frem. På plussiden er også det visuelle udtryk, som efter min mening er lykkes rigtig godt. Flere af scenerne er nærmest surrealistiske i tonerne og klipningen, og der virker stærkt på mig.

Til gengæld synes jeg ikke, at det er lykkes at skabe helt samme mørke undertone, som løber i novellen. Bl.a. venter Robinson på sin hævn i flere år i novellen, mens det i filmen sker meget hurtigt. Det giver ikke publikum tid til at komme lige så langt ind under skindet på Robinson, og dermed føler man ikke, præcist HVOR desperat han er for at få ram på Dolan. Ligeledes bliver alle hans forberedelser nærmest negligeret på den bekostning, og det er bl.a. arbejdet med dem, der gør novellen så stærk og skaber meget af suspensen. Og heller ikke valget af Wes Bentley som Robinson er efter min mening helt vellykket. Han har et stærkt ansigt, men desværre bruger han ikke sin mimik særligt godt her i filmen. Allerede før hans hustru dør, ser han bare trist og vred ud, så der bliver ingen udvikling fra glæde til sorg.

Jeg kan forestille mig, at filmen bliver bedre, hvis man ikke har læst novellen først. Så har man nemlig ingen forventninger til noget, og kan se “Dolan’s Cadillac” som en gedigen thriller. Har man læst den, bliver filmen en lille smule skuffende, men den er dog langt fra den værste Stephen King filmatisering.

Instruktør: Jeff Beesley
Udgivelsesår: 2009

Skriv en kommentar