Don’t Look Up

Don't Look UpIfølge en gammel legende tegnede en sigøjnerkvinde i middelalderen en pagt med Beng (djævelen), som gav hende en magtfuld mand mod at Beng fik hendes første barn. Men barnet – pigen Matya – blev dræbt af landsbyboerne. I 1928 besluttede den ungarske instruktør Bela Olt så at filme historie om Matya med den ledende sigøjnerskuespillerinde Lila Kis i hovedrollen. Men filmen var forfulgt af uheld, og før den blev færdig, forsvandt instruktøren, og tilbage blev kun enkelte stillbilleder fra filmen.

I nutiden er instruktøren Marcus Reed dybt fascineret af historien om Matya. Han har visioner om historien og Bela Olts film, og sammen med produceren Josh Petri drager han til Rumæninen for at genindspille filmen på Olts location. Der går dog ikke længe, før filmen rammes af uheld, og Marcus’ hallucinationer tager til.

Eli Roth har en cameo i Don’t look up som Bela Olt, og i ekstra-materialerne roser han i høje vendinger Fruit Chan.

Hiroshi Takahashi, som har skrevet manuskriptet til denne genindspilning af Hideo Nakatas film Joyû-rei fra 1996, skrev også manuskriptet til Ringu. Jeg har ikke set Joyû-rei, så jeg ved ikke, hvor tæt den ligger herpå, men kinesiske Fruit Chan kender jeg fra Dumplings-segmentet fra Three Extremes.

Et langt stykke hen ad vejen synes jeg vældig godt om Don’t look up, som indeholder masser af underspillet uhygge og ikke forfalder til at vise “lynlåsen” med det samme. Chan bruger både skæve kameravinkler og farvesætningen som gode medspillere i historien, og flere af de mindre roller er udfyldt på fornem vis. F.eks. er jeg vild med Lothaire Bluteau, som spiller sigøjneren Grigore. Han har en ustyrlig morsom dialog, hvor han beskriver forskellen på sig selv og Frankensteins hjælper Igor, men er i det hele taget overbevisende. Også Henry Thomas, som spiller den emsige producer Josh, der vil gøre alt for at få filmen færdig, er yderst velspillende.

Desværre er Reshad Strik ikke særligt overbevisende i hovedrollen som Marcus. Det er Uncle Creepy fra DreadCentral helt enig med mig i, og slutter sin anmeldelse af filmen således: “Don’t Look Up” is a very Asian film sprinkled with American flavor that never quite rises to the occasion that it should have. Not even the most powerhouse of directors can save a movie if its actors aren’t up to snuff, but wow does Fruit give it a go. If you’re a fan of Chan’s films, then this is a must-see flick if only for a sampling of just how visionary he can be. Everyone else may not want to look up, down, left, right, or at all for that matter.

Om Don’t look up:

Instruktør: Fruit Chan
Udgivelsesår: 2009
Genindspilning af Joyû-rei
Tagline: Fear Comes From Above

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.